Seneste nyheder

Sarah Mullally er onsdag blevet indsat som ærkebiskop af Canterbury ved en højtidelighed i St. Paul’s Cathedral i London.

Det viser tv-billeder fra katedralen.

Mullally er den første kvindelige ærkebiskop af Canterbury. Som ærkebiskop for Canterbury bliver hun også øverste leder for den anglikanske kirke.

Det er første gang i den anglikanske kirkes 1400 år lange historie, at den skal ledes af en kvinde.

Mullally er uddannet sygeplejerske, har en mastergrad i sundheds- og velfærdsstudier, har gået på pastoralseminarieuddannelsen og har en diplomuddannelse i teologi.

I 2002 blev Mullally ordineret som præst i den engelske kirke, og siden 2018 har hun været biskop i London.

Østjyllands Politi efterforsker to anmeldelser om træer, der er fældet og faldet ud over vejbanen.

Politiet mistænker, at det muligvis har været en bevidst handling, at træerne skulle vælte hen over vejen.

Det fremgår af politiets døgnrapport, som er udgivet onsdag formiddag.

Den første anmeldelse kom fra en borger klokken 19.33 og omhandlede et træ, som lå ud over Tjerrildvej tæt på krydset Pindstrupvej/Skafø ved Ryomgård.

– Undersøgelserne på stedet viste, at træet var fældet med en motorsav, og der var lavet mærker, der indikerede, at træfælderen ville have træet til at falde i retning mod vejen, skriver politiet.

Lidt mindre end halvanden time senere – klokken 20.56 – kom så en lignende anmeldelse.

Denne gang fra Trekronervej i Thorsager ved Rønde. Her lå træet også ud over vejen, og der var ligeledes mærker, der ifølge politiet indikerede, at nogen bevidst havde forsøgt at få træet til at falde i den retning.

Ifølge politiet er ingen kommet til skade, og ingen har umiddelbart set, hvad der er sket.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen. Politikredsen har afhørt folk i området og lavet tekniske undersøgelser på stedet.

Politiet vil også gerne høre fra eventuelle vidner.

– Det er for tidligt at konkludere noget endeligt, men der er noget, der kan tyde på, at nogen bevidst har villet have træerne til at ramme ud over vejen. Da det i sagens natur kan være meget farligt, så er det en sag, vi tager virkelig alvorligt.

– Nu skal vi have klarlagt, hvad der er sket, og vi vil rigtig gerne have borgernes hjælp, så hvis man har nogle observationer eller oplysninger, så tøv ikke med at ringe til os, siger vicepolitiinspektør Thomas Schouby i døgnrapporten.

Der er onsdag formiddag igen blevet sat danske flag i blomsterkummerne foran den amerikanske ambassade i København.

Det sker, efter at ambassadens vagter tirsdag fjernede flag, som veteraner havde sat op for at mindes de danske soldater, der faldt i Afghanistan.

Det er ikke ambassaden selv, der har sat flagene op, men ambassaden oplyser til Berlingske, at den vil tillade, at danske flag bliver stående.

I et skriftligt svar til avisen siger ambassaden desuden, at der ikke var nogen ond hensigt med at fjerne flagene tirsdag.

– Hvis ambassadens ledelse havde været bekendt med denne indsats, ville vi have bedt om, at flagene blev efterladt. Vi på ambassaden har kun den dybeste respekt for danske veteraner og danske soldaters ofre for vores fælles sikkerhed, skriver den amerikanske ambassade.

Det var 44 danske flag, der tirsdag blev sat op i blomsterkummerne.

De var til minde om de 44 danske soldater, der faldt i Afghanistan under den næsten 20 år lange militære indsats.

Den nye aftale mellem Danmark og Tyskland om at dele omkostningerne til Energiø Bornholm betyder, at “Tyskland tager den store regning”.

– Vi tager en lidt mindre, skriver klimaminister Lars Aagaard (M) i et opslag på LinkedIn.

Ifølge ministeren skal Danmark over de næste 30 år bidrage med cirka 42 milliarder kroner til energiøen.

– Det er mange penge, men vi får også meget igen.

– Billigere strøm til danskerne, som kan styrke virksomheders konkurrenceevne, og en stærk elforbindelse mellem Danmark og Tyskland, som kan gøre elforsyningen mere robust. Langtidssikring af grøn selvforsyning i Danmark og øget energiuafhængighed i Europa, skriver Lars Aagaard.

Danmark kommer blandt andet til at betale for et kabel mellem Sjælland og Bornholm, mens Tyskland betaler for et kabel mellem Tyskland og Bornholm.

Udgifterne til havvindsstøtte tager Tyskland 70 procent af, mens infrastrukturen på Bornholm deles ligeligt, lyder det videre.

– Det er en god aftale for Danmark. Der er ikke noget, der tyder på, at Danmark kommer til at betale for tyskernes strøm.

Aftalen mellem Danmark og Tyskland blev indgået mandag under et energitopmøde i Hamburg. På det tidspunkt blev der ikke meldt noget beløb ud.

Energiø Bornholm, hvor havvindmølleparken på tre GW og dens infrastruktur vil stå på dansk jord, mens et kabel kan sende en del af strømmen til Tyskland, har længe været et omdiskuteret projekt.

Oprindeligt var det et af tidligere klimaminister Dan Jørgensens prestigeprojekter, men i de seneste år har forsinkelser og fordyrelser præget forløbet.

I 2024 kom det frem, at Energistyrelsen selv vurderede, at projektet ville give et samfundsøkonomisk underskud på omkring syv milliarder kroner.

De Økonomiske Vismænd anbefalede ligefrem, at man droppede planerne, hvis ikke de kunne give et samfundsøkonomisk overskud.

I januar 2025 valgte regeringen at sætte tempoet ned på projektet, fordi økonomien var afhængig af tysk interesse, og her var valget og den nye regering i Tyskland afgørende.

Lars Aagaard kunne i september 2025 fortælle, at der var tysk interesse i projektet, og siden har der været forhandlinger i gang.

Energiøen kommer til at kunne levere strøm til omkring tre millioner husstande i Danmark og Tyskland.

Projektet blev i september sidste år udpeget som en af otte såkaldte energimotorveje, som EU-Kommissionen vil hjælpe EU-landene med at sætte ekstra fart på.

Energiø Bornholm har også modtaget omkring 4,8 milliarder kroner i EU-støtte. Danmark får 80 procent af den støtte, oplyser Lars Aagaard onsdag.

Den ungarske anklagemyndighed har rejst sigtelse mod Budapests borgmester, Gergely Karacsony, fordi han var med til at arrangere en prideparade i juni 2025.

Optoget til fordel for Ungarns LGBT+-miljø blev afholdt i Budapest, selv om politiet forinden havde udstedt et forbud mod det.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Anklagemyndigheden vil have borgmesteren idømt en bøde, men vil ikke have sagen behandlet i en retssag.

– Distriktsanklagerens kontor har anmodet retten om at udstede en bøde til den sigtede i en summarisk afgørelse uden en retssag, skriver anklagemyndigheden i en udtalelse.

Det fremgår ikke, hvor stor en bøde anklagemyndigheden vil have borgmesteren idømt.

Ifølge arrangørerne deltog flere end 200.000 mennesker i paraden. Den blev blandt andet afholdt som en reaktion på den ungarske premierminister Viktor Orbans hårde linje mod LGBT+-miljøet.

Orban erklærede inden paraden, at han ville forbyde den. Herefter indskrev hans regeringskoalition nye bestemmelser i ungarsk lovgivning og i landets forfatning, hvilket skulle gøre det muligt at forbyde paraden.

Budapests bystyre tilbød de oprindelige arrangører at hjælpe med at arrangere og afvikle paraden på trods af regeringens arbejde for at stoppe den.

I et opslag på Facebook har borgmesteren reageret på sigtelsen og anklagemyndighedens ønske om at afslutte sagen uden en egentlig retssag.

– De ønsker ikke engang en retssag, for de fatter ikke, at vi her i byen har forsvaret frihed, mens vi stod over for en selvisk, smålig og ynkelig magt, skriver Gergely Karacsony.

Lovovertrædelsen, som Karacsony er sigtet for, kan ifølge AFP give op til et år i fængsel.

Borgmesteren tilhører venstrefløjen og er i opposition til premierminister Orban og hans højrefløjsparti, Fidesz.

Det Nordjyske Mediehus får ny ansvarshavende chefredaktør.

Kevin Walsh fratræder, og mediehuset har ansat Stefan Buur Hansen som ny chef på posten fra dags dato.

Det skriver Nordjyske.

Stefan Buur Hansen er 42 år. Han er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) i 2010 og er i dag ansvarlig for de kommercielle medier i Det Nordjyske Mediehus.

Han har været en del af koncernen siden 2011 og har siden juli 2021 været ansat i Det Nordjyske Mediehus.

Tiltrædelsen markerer et nyt kapitel for mediehuset, skriver Nordjyske. Mediehuset vil styrke sin journalistiske profil, digitale udvikling og tætte relation til læsere, brugere og annoncører i Nordjylland.

– Det er med stor ydmyghed – og samtidig med tydelige ambitioner – at jeg tiltræder som ansvarshavende chefredaktør. Det Nordjyske Mediehus har en stærk position og en vigtig rolle i regionen.

– Mit mål er at styrke Nordjyske som det sted, man går hen for overblik, forklaring og sammenhæng. Vi skal levere journalistik, der både holder magten ansvarlig, forklarer sammenhænge og viser muligheder – journalistik, der starter med brugerne og styrker hele Nordjylland, siger Stefan Buur Hansen til Nordjyske.

Bestyrelsesformand Morten Sandlykke takker Kevin Walsh for hans indsats og engagement i perioden som ansvarshavende chefredaktør.

– Kevin har ydet en solid og dygtig indsats med at sikre den digitale modning og strategi, som har gjort os klar til den operationalisering og eksekvering, der nu ligger foran os. Det skylder vi ham stor tak for, siger Morten Sandlykke.

Nyheden kommer, ikke længe efter at mediehuset tidligere i januar annoncerede, at det havde udpeget en ny administrerende direktør i stedet for Morten Vinther Jensen.

Den nye direktør er Lars Gudbrandsson, der tiltræder 1. april, og kommer fra en stilling som kommerciel direktør for nyhedsbureauet Ritzau.

For første gang er vilde elefanter i Thailand blevet injiceret med et præventionsmiddel i et forsøg på at kontrollere landets hurtigt voksende elefantpopulation.

Det oplyser en embedsmand fra Thailands styrelse for naturbeskyttelse, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Vildtmyndighederne har sammen med et hold af dyrlæger indtil videre givet præventionen til tre hunelefanter i provinsen Trat.

Trat ligger i det sydøstlige Thailand.

Præventionsmidlet blev injiceret, ved at en sprøjte med midlet blev affyret mod elefanterne med et gevær. Der blev ikke brugt bedøvelse i forbindelse med injektionen, oplyser styrelsen for naturbeskyttelse.

Thailands myndigheder frygter, at der vil opstå flere konflikter mellem elefanter og mennesker, hvis man ikke kontrollerer bestanden.

I forvejen er sammenstød mellem elefanter og mennesker et problem.

Ifølge styrelsen for naturbeskyttelse har sammenstødene kostet næsten 200 mennesker og flere end 100 elefanter livet siden 2012.

Antallet af vildtlevende elefanter i Thailand er steget fra 334 i 2015 til næsten 800 sidste år.

Derudover lever flere tusind elefanter i fangenskab.

Elefanterne i Thailand er asiatiske elefanter. Arten er Thailands nationaldyr.

Den asiatiske elefant adskiller sig fra den afrikanske savanneelefant og den afrikanske skovelefant, blandt andet ved, at den er mindre og har mindre ører.

Selv om elefantpopulationen vokser i Thailand, er den asiatiske elefant overordnet klassificeret som truet.

Ifølge Verdensnaturfonden (WWF) er der i alt knap 52.000 vildtlevende asiatiske elefanter. Det er et fald på 50 procent siden 1945.

Elefanterne lever i 13 lande i Syd- og Sydøstasien.

Det kan fra 2028 blive billigere at handle i supermarkedet.

Det er hvert fald intentionen bag en ny politisk aftale mellem regeringen og et bredt flertal, der præsenteres i Finansministeriet onsdag.

Partierne er enige om, at fødevaremomsen skal sænkes fra 2028. Der er afsat seks milliarder kroner årligt til formålet, og det finansieres af det finanspolitiske råderum.

Til gengæld er partierne ikke enige om, hvordan momsen skal sænkes. Det er derfor fortsat uafklaret, om momsen skal sænkes på frugt og grønt eller alle fødevarer.

Uenigheden har rod i regeringen, hvor Venstre ønsker, at momsen skal sænkes på alle fødevarer fra 25 til 20 procent, mens Moderaterne vil have den fjernet helt på frugt og grønt.

I midten står Socialdemokratiet, der ikke har valgt side. Men statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, at hun hælder til at sænke momsen på fødevarer generelt.

– Vi sætter nu et arbejde i gang, der skal kommer med forslag til, hvordan man kan gøre det på en god måde, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på pressemødet.

Ifølge en pressemeddelelse fra Finansministeriet vil “relevante interessenter og eksperter” blive inddraget sammen med fem ministerier.

Økonomer har kritiseret det politiske ønske om at differentiere den i dag ensartede danske moms på 25 procent. Et argument har været, at differentieret moms skaber administrativt besvær for virksomheder og skattemyndigheder, og den regning vil ende hos forbrugerne og skatteyderne.

Rockwool Fonden peger desuden på, at “forskningen viser, at momssænkelser mest er til gavn for virksomhederne, der kan øge deres overskud”.

– Lavere moms kan ikke for alvor mærkes i supermarkedet, siger forskningsprofessor Rasmus Landersø.

Nicolai Wammen vil dog gerne slå fast, at momsnedsættelsen vil gøre “indkøbskurven billigere for danskerne”.

– Jeg kan sige, at når man sætter seks milliarder kroner af til at sænke momsen, så vil det selvfølgelig også have en betydning for priserne, siger finansministeren.

Bag aftalen om at sænke momsen i 2028 står De Konservative, Danmarksdemokraterne, SF, Enhedslisten, Alternativet og De Radikale samt regeringspartierne.

SF og Enhedslisten stod også tirsdag foran mikrofonerne i Finansministeriet, da partierne sammen med regeringen præsenterede en aftale om en fødevarecheck.

Her kan over to millioner danskere se frem at modtage en fødevarecheck på op til 2500 kroner per person i maj eller juni. Det skal afhjælpe stigende fødevarepriser.

To store tavler med grønne blinkende grønne lys og grå kasser, der skal symbolisere transformerstationer, er den såkaldte spilleplade for cybersikkerhedsøvelser på tværs af lande.

De står i lokalet i det nationale estiske cybersikkerheds- og innovationscenter CR14, som det danske kongepar besøgte onsdag under parrets statsbesøg.

Det fungerer som et virtuelt træningsmiljø, hvor både militære, offentlige og private aktører kan træne, øve sig, teste forsvar mod cyberangreb og udvikle nye it-sikkerhedsløsninger uden at risikere rigtige it-systemer.

En af tavlerne forestiller det fiktive land Berylia, der er på størrelse med Spanien, og har den neutrale nabo a la Schweiz med navnet Revalia og den onde nabo Crimsonia.

Her afholdes Nato-øvelser, hvor en stor del af Nato-landene deltager og deles ind i grupper, hvor nogle skal forsvare og andre forsøge at hacke sig ind i it-systemer.

Kong Frederik og dronning Mary fik på centeret en beskrivelse af øvelserne, og hvorfor det netop er relevant konstant at styrke cyberforsvar i en verden, hvor blandt andet russiske hackerangreb sker dagligt.

Estland er et af de mest digitaliserede lande. Her stemmer befolkningen til valg online, de bliver gift online, og de bliver skilt online.

Men det gør dem også sårbare over for hackerangreb. Det forklarer Martin Hanson, der er marketingchef på centeret.

Den amerikanske ambassade i København fjernede tirsdag 44 flag, som en gruppe danske veteraner kort forinden havde sat op i plantekasser foran ambassaden.

Det skriver TV 2.

Flagene blev sat op, efter at Donald Trump, USA’s præsident, torsdag sagde i et interview, at Nato-soldater i Afghanistan “holdt sig lidt tilbage, lidt væk fra frontlinjen”.

Flagene repræsenterer de 44 danske soldater, der mistede livet i Afghanistan under den næsten 20 år lange militære indsats.

TV 2 har onsdag lagt en video op, hvor man kan se flagene blive fjernet fra plantekasser langs fortovet.

På X kritiserer Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, at flagene blev fjernet.

– Horribel mangel på respekt. Først sviner Trump vores veteraner. Nu fjerner US-ambassaden de flag, der mindes vores faldne. Har de ingen skam i livet?

Også Venstres Jens-Kristian Lütken, der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, er kritisk.

Han forventer ifølge TV 2, at kommunen undersøger, om ambassaden havde ret til at fjerne flagene, som stod på offentlig grund.

Det kan hans kollega, børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K), ikke forestille sig.

– Jeg vil påstå, at den amerikanske ambassade har handlet ulovligt, siger han til TV 2 og tilføjer, at han vil have udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til at reagere.

Lørdag afholder foreningen Danske Veteraner en demonstration i København, hvor der vil være en march fra Kastellet til den amerikanske ambassade.

Når demonstranterne ankommer, bliver der holdt fem minutters stilhed. Det fremgår af en invitation, som medlemmer af Nordsjællands Garderforening har fået tilsendt. Medlemmer opfordres til at deltage.

Hver af de fem minutter skal være til ære for forskellige grene i Forsvaret samt for civile udsendte.

Finansministeriet har indkaldt til et kort pressemøde klokken 10.15 om en “aftale om fødevarepriser”.

Regeringen og en række partier kommer her til at præsentere, at fødevaremomsen skal sænkes fra 2028 og frem.

Det erfarer Ekstra Bladet og TV 2. Børsen erfarede det samme mandag.

Ifølge medierne afsættes der seks milliarder kroner årligt til at sænke momsen fra 2028.

Men det er stadig uafklaret, om pengene skal bruges til at sænke momsen på frugt og grønt eller alle fødevarer. Det skal først besluttes på et senere tidspunkt, skriver medierne.

Dermed lyder det ikke til, at regeringen har løst uenigheden internt.

For hvor Venstre ønsker, at momsen skal sænkes på alle fødevarer, vil Moderaterne have den fjernet helt på frugt og grønt.

I midten står Socialdemokratiet, der ikke har valgt side. Men statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, at hun hælder til at sænke momsen på fødevarer generelt.

TV 2 erfarer videre, at det er De Konservative, Danmarksdemokraterne, SF, Enhedslisten, Alternativet og De Radikale, der har indgået aftalen med regeringen.

SF og Enhedslisten stod også tirsdag foran mikrofonerne i Finansministeriet, da partierne sammen med regeringen præsenterede en aftale om en fødevarecheck.

Forhandlingerne om momsnedsættelse og fødevarecheck har den seneste tid kørt samlet, men er altså endt i to separate aftaler.

Partierne, der er med i aftalen om moms, men ikke fødevarechecken, har ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) givet håndslag på, at de ikke modsætter sig en hastebehandling af fødevarechecken i Folketingssalen. Ellers kunne de ikke være med i aftalen om moms.

På det korte pressemøde klokken 10.15 i Finansministeriet deltager finansminister Nicolai Wammen (S), økonomiminister Stephanie Lose (V), kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) samt repræsentanter for aftalepartierne.

Iran har onsdag henrettet en mand, som ifølge de iranske myndigheder har spioneret for den israelske efterretningstjeneste Mossad.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som henviser til oplysninger fra det iranske retsvæsens nyhedsmedie, Mizan.

Manden, der er blevet henrettet ved hængning, blev anholdt i april 2025.

Ifølge de iranske myndigheder har han overdraget fortrolige dokumenter og andre oplysninger fra Iran til Mossad.

– Hamidreza Sabet Esmaeilipour, som blev anholdt 29. april 2025, blev hængt på grund af spionage og efterretningssamarbejde til fordel for en fjendtlig efterretningstjeneste (Mossad) ved overførsel af klassificerede dokumenter og informationer, skriver Mizan.

Ifølge mediet er dødsdommen blevet blåstemplet af Irans højesteret.

Siden den mangeårige konflikt mellem Israel og Iran udviklede sig til en militær konfrontation i juni sidste år, er adskillige iranere blevet henrettet, fordi de ifølge de iranske myndigheder har samarbejdet med Israel.

Gennem 12 dage i juni 2025 angreb Israel og Iran hinanden. Israel angreb først og gik efter Irans atomkraftværker og militære installationer. Flere atomforskere og højtstående militærfolk blev dræbt.

Israel ville med sin offensiv bremse Irans udvikling af en atombombe og skade det iranske atomprogram.

Iran svarede igen med angreb flere steder i Israel – herunder på flere beboelsesområder.

Undervejs blandede USA sig, og amerikansk militær udførte luftangreb på atomkraftværker i de iranske byer Natanz, Isfahan og Fordow.

Iran og Israel har været i konflikt siden den iranske revolution i 1979, hvor Irans daværende amerikansk- og israelskstøttede monarki og shah blev væltet til fordel for det islamiske præstestyre.

Radiokanalen Classic FM skifter navn og kommer nu til at hedde Classic Pop.

Det skriver mediekoncernen JFM i en pressemeddelelse.

Navneskiftet sker for at gøre det nemmere at afkode, hvilken musik der bliver spillet på kanalen, siger direktøren for JFM Lyd, Søren Bygbjerg.

– Vores markedsundersøgelser viser, at mange, som ikke i forvejen kender Classic FM, tror, at vi spiller klassisk musik – og det gør vi altså ikke. Det rydder vi nu op i.

Søren Bygbjerg tilføjer, at kanalen i dag ikke kun lever på FM, men også kan høres på DAB-radio og på telefonen. Derfor dropper man nu at have FM med i navnet.

På kanalen bliver der primært spillet de største pophits fra 1980’erne og 1990’erne, og sådan vil det også være efter navneskiftet. Men der bliver samtidig plads til flere overraskelser, skriver JFM uden at uddybe yderligere.

Radiokanalen er blandt de mest populære i Danmark, viser tal fra Kantar Radio-Meter.

I uge 4 var der 143.000 personer, der lyttede til Classic FM ifølge undersøgelsen.

Det placerede kanalen på en ottendeplads over de mest lyttede stationer bag kanaler som DR’s P3 og P4 og Radio Soft.

For at blive talt med i Kantar Radio-Meter skal man lytte til en radiokanal uafbrudt i mindst fem minutter.

Når lytterne stiller ind på Classic Pop, vil de blive mødt af de samme programmer, som de har været vant til på Classic FM.

Programmerne og sendeplanen fortsætter nemlig uændret, skriver JFM i pressemeddelelsen.

Af kanalens hjemmeside fremgår det, at der seks ud af ugens syv dage spilles musik fra 1980’erne og 1990’erne døgnet rundt.

Fredag skiller sig ud ved kun at have musik fra 1980’erne.

JFM Lyd står også bag radiokanaler som Skala og Radio Viborg og hører under det samlede JFM, tidligere Jysk Fynske Medier, som desuden har en række avisudgivelser.

Den tidligere førstedame Kim Keon-hee, der er gift med den afsatte sydkoreanske præsident Yoon Suk-yeol, er blevet idømt en fængselsdom på et år og otte måneders fængsel.

Det sker, efter at en sydkoreansk domstol onsdag er nået frem til, at Kim er skyldig i en sag om bestikkelse.

Den tidligere førstedame var desuden tiltalt for aktiemanipulation og for at bryde loven om kampagnemidler. Her blev hun frikendt.

Anklagemyndigheden havde krævet 15 års fængsel og en bødestraf på 2,9 milliarder sydkoreanske won, hvilket svarer til omkring 13 millioner kroner.

Kim var blandt andet under anklage for at have modtaget gaver i form af to Chanel-tasker og en diamanthalskæde for et beløb svarende til 370.000 kroner i bytte for politiske tjenester.

Gaverne blev skænket af en medarbejder hos Unification Church, der er en sydkoreansk religiøs bevægelse. Unification Church har hævdet, at gaverne blev givet uden forventning om at få noget i bytte.

53-årige Kim Keon-hees forsvarsadvokat oplyser, at der endnu ikke er truffet beslutning om, hvorvidt dommen for at have modtaget bestikkelse vil blive anket.

Kim har dog tidligere insisteret på, at hun er uskyldig i samtlige tiltalepunkter.

For knap to uger siden blev også Yoon Suk-yeol fundet skyldig i en straffesag.

En sydkoreansk domstol idømte ekspræsidenten fem års fængsel for et forsøg på at forhindre sin egen anholdelse efter en kortvarig undtagelsestilstand i december 2024. Sagen er siden blevet anket.

Ifølge det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap er det første gang, at både en sydkoreansk ekspræsident og dennes ægtefælle skal i fængsel.

Sagen mod Yoon var den første af flere mod den tidligere præsident, der i en anden sag er tiltalt for oprør i forbindelse med den militære undtagelsestilstand.

I denne sag, der forventes afgjort 19. februar, har anklagemyndigheden krævet dødsstraf. Sydkorea har dog ikke henrettet en dødsdømt fange siden 1997.

Reuters

Der blev købt og solgt danske boliger for 307 milliarder kroner i 2025.

Det viser en opgørelse fra Boligsiden, som samler data fra landets ejendomsmæglere.

Den samlede købesum er dermed steget omkring 28 procent fra året før.

Det er første gang i den tid, Boligsiden har ført prisstatistik, at der er solgt boliger for over 300 milliarder kroner i løbet af et år.

Samlet blev der solgt lidt mere end 100.000 boliger i Danmark i 2025.

Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, påpeger, at priserne er steget, og at det derfor ikke i sig selv er overraskende, at den samlede handelspris er fulgt med.

– Men det er store summer, der er tale om. Sat i perspektiv svarer sidste års samlede købesum til cirka 14 Storebæltsbroer, hvis vi sammenligner med anlægsprisen, siger hun i en pressemeddelelse.

Korrigerer man for inflation, var den samlede handelssum dog højere i 2021.

I nutidige priser blev der det år handlet boliger for 338 milliarder kroner, skriver Boligsiden.

I løbet af 2025 blev ejerlejligheder i gennemsnit 15,3 procent dyrere på landsplan, mens huspriserne steg 7,5 procent.

Prisstigningerne har været mest markante i hovedstaden, hvor lejlighederne steg 23,3 procent i pris i 2025.

Det er da også i hovedstaden, at næsten halvdelen af den samlede købepris er blevet brugt.

I Region Hovedstaden blev der nemlig handlet boliger for 149 milliarder kroner i 2025. Her er der tale om en stigning på 34 procent sammenlignet med 2024.

Den samlede købesum inkluderer både huse, lejligheder og sommerhuse. Den inkluderer også eksempelvis fritids- eller helårsgrunde, kolonihaver og landejendomme.

Der blev brugt i alt 185 milliarder kroner på villaer og rækkehuse og 82 milliarder kroner på ejerlejligheder.

For begge kategorier er der tale om den højeste købesum i Boligsidens statistik.

Til gengæld står 2021 stadig som det år, hvor der blev brugt flest penge på sommerhuse.

Her blev der handlet sommerhuse for 24 milliarder kroner, mens der blev brugt 23 milliarder kroner på sommerhuse i 2025.

Antallet af danskere, som er registreret i det såkaldte RKI-register, fortsætter med at falde.

Det viser en opgørelse fra data- og analysevirksomheden Experian, som driver RKI-registeret.

Her fremgår det, at der i januar 2026 er 164.847 personer i registeret, hvilket svarer til knap 3,4 procent af den voksne befolkning i Danmark.

Dermed er antallet af dårlige betalere faldet med 3500 i løbet af et år. Det er samtidig det laveste antal, der nogensinde har stået i RKI.

Der er dog forskel på antallet af dårlige betalere forskellige steder i landet.

Den største andel finder man i Region Sjælland, mens den laveste andel findes i Region Hovedstaden.

Til gengæld falder andelen af dårlige betalere i Region Sjælland hurtigere end i de øvrige regioner.

På tre år er andelen af den voksne befolkning i Region Sjælland, som er registreret i RKI, faldet fra 4,37 procent til 3,9 procent.

I Region Hovedstaden er andelen i samme periode faldet fra 2,89 procent til 2,7 procent.

Bo Rasmussen, som er direktør i Experian, mener især, at den lave arbejdsløshed er årsag til, at flere kommer ud af RKI-registeret.

– Der er en tryghed i, at der kommer en indtægt ind hver måned. Det giver et råderum og mulighed for at betale de regninger, der er, siger han.

RKI-registret er en løsning, som en lang række danske virksomheder og inkassoselskaber bruger til at registrere personer og virksomheder, der ikke betaler deres regninger.

Ender man i RKI, der er en forkortelse for Ribers Kredit Information, har det blandt andet indflydelse på mulighederne for at optage lån.

Man ryger ud af RKI, når man har betalt den gæld, man er registreret for. Derudover ryger man automatisk ud af registeret efter fem år.

Så længe arbejdsløsheden i Danmark er lav, forventer Bo Rasmussen, at antallet af registrerede i RKI vil fortsætte med at falde.

– Hvis vi begynder at se ændringer i forhold til arbejdspladser, så vil jeg nok ikke være lige så stålfast i min tro på, at vi vil se et fald de næste par år, siger han.

I gennemsnit er hver person i RKI i januar 2026 registreret med 2,68 sager med et gennemsnitsbeløb på 18.006 kroner per sag.

Hver person skylder i gennemsnit 48.265 kroner i alt, hvilket er et lille fald sammenlignet med et år tidligere.

To personer har natten til onsdag mistet livet efter russiske angreb nær Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det skriver Mykola Kalasjnyk, leder af Kyiv-regionens militære administration, i et opslag på beskedtjenesten Telegram.

Ifølge embedsmanden blev en mand og en kvinde dræbt. Fire andre personer er blevet såret.

Rusland har foreløbig ikke kommenteret angrebet.

Russiske angreb har ifølge ukrainske myndigheder allerede dræbt mindst 12 personer tirsdag flere steder i Ukraine, herunder fem i et passagertog, der blev ramt af et droneangreb.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger, at de russiske angreb underminerer bestræbelserne på at opnå fred og opfordrer allierede til at øge presset på Rusland for at få en afslutning på krigen.

– Hvert eneste russiske angreb udhuler det diplomati, der stadig er i gang, og undergraver indsatsen fra de partnere, som hjælper med at afslutte denne krig, skriver Zelenskyj på sociale medier.

De dødelige angreb er fortsat, siden russiske og ukrainske forhandlere mødtes i De Forenede Arabiske Emirater i sidste uge med USA som mægler for at forsøge at forhandle en fredsaftale og afslutte den snart fire år lange krig.

Næste runde af forhandlinger ventes at finde sted 1. februar.

Russiske drone- og missilangreb har for nylig afbrudt strøm, lys og varme for millioner af ukrainere over hele landet. Det sker midt i vinterkulden.

Russiske styrker rykker i øjeblikket langsomt frem ved fronten. Det russiske forsvarsministerium sagde tirsdag, at Rusland har erobret to landsbyer i regionerne Zaporizjzja og Kharkiv.

Krigen i Ukraine brød ud, da Rusland invaderede landet i februar 2022.

AFP

Kasakheren Elena Rybakina spillede sig natten til onsdag dansk tid videre til semifinalen i grand slam-turneringen Australian Open, der bliver afholdt i Melbourne.

I to sæt sejrede hun i kvartfinalen over verdensranglistens nummer to, Iga Swiatek, og forhindrede dermed den polske stjerne i at vinde endnu en grand slam-titel.

24-årige Swiatek har tidligere vundet seks grand slam-trofæer – men aldrig Australian Open.

Rybakina besejrede polakken med cifrene 7-5, 6-1.

26-årige Rybakina, der selv ligger nummer fem på verdensranglisten, lagde ellers skidt fra start, da hendes serv blev brudt i kampens første parti.

Hun kom dog hurtigt tilbage med et servegennembrud, og de to tennisstjerner fulgtes herefter ad på den store Rod Laver Arena med plads til små 15.000 tilskuere.

Rybakina kom foran med 6-5, og da hun i det afgørende parti brød Swiateks serv, sikrede hun sig første sæt.

I andet sæt var der ingen tvivl om, hvem der dominerede kampen. Kasakheren brød Swiateks serv to gange og kørte sejren sikkert hjem.

Rybakina skal nu møde enten Jessica Pegula eller Amanda Anisimova i semifinalen.

Elena Rybakina har før stået i en Australian Open-finale. Det skete i 2023, hvor hun blev slået af Aryna Sabalenka.

Karrierens hidtil største højdepunkt for Rybakina var Wimbledon i 2022, hvor hun vandt finalen.

Næsten to millioner militærfolk fra Ukraine og Rusland er blevet dræbt, såret eller meldt savnet under den næsten fire år lange krig.

Det viser en undersøgelse offentliggjort af den amerikanske tænketank Center for Strategic and International Studies (CSIS).

Russernes militær har lidt de største tab, lyder det fra tænketanken. Op mod 325.000 russiske soldater er blevet dræbt i løbet af krigen, der begyndte i februar 2022.

Samlet er 1,2 millioner militærfolk på russisk side enten dræbt, såret eller meldt savnet.

– Ingen stormagt har lidt i nærheden af så mange tab eller dødsfald i nogen krig siden Anden Verdenskrig, lyder det fra CSIS, som samtidig bemærker, at “russiske styrker rykker bemærkelsesværdigt langsomt frem på slagmarken”.

Også de ukrainske styrker har lidt store tab. Op mod 600.000 militærfolk er enten dræbt, såret eller meldt savnet – hvoraf op mod 140.000 er blevet dræbt.

Tabstallene er opgjort fra februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet Ukraine, til december 2025.

Den amerikanske tænketank bemærker, at det samlede tal for døde, sårede og savnede på tværs af de to lande kan runde to millioner inden for kort tid.

I februar sidste år sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, til en amerikansk tv-station, at hans land havde mistet næsten 46.000 soldater i krigen. Det tal anså analytikere for at være en undervurdering.

Over 2500 civile blev dræbt og flere end 12.000 såret i 2025, har FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder oplyst.

FN har verificeret næsten 15.000 civile dødsfald siden 2022, men det samlede tal er sandsynligvis langt højere, oplyser FN.

I weekenden mødtes forhandlere fra Ukraine og Rusland direkte for første gang i måneder for at forsøge at forhandle en fredsaftale på plads.

Mødet blev afholdt i De Forenede Arabiske Emirater, og forhandlingerne ventes at fortsætte søndag i Abu Dhabi.

Zelenskyj er ifølge Ukraines udenrigsminister klar til at tale ansigt til ansigt med den russiske præsident, Vladimir Putin, om de mest betændte spørgsmål i fredsforhandlingerne. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

AFP

Ecuador har tirsdag fordømt det, som landet kalder et forsøg på indtrængen i landets konsulat i Minneapolis i USA fra føderale amerikanske betjente.

Ecuadors præsident, Daniel Noboa, har således sendt et brev til USA’s ambassade i den ecuadorianske hovedstad, Quito, vedrørende hændelsen, oplyser Ecuadors udenrigsministerium.

Her fremgår det, at en betjent fra den amerikanske immigrationsmyndighed ICE forsøgte at trænge ind på konsulatet.

Betjenten blev stoppet af medarbejdere på konsulatet, hvilket ifølge Ecuador skete for at beskytte ecuadorianere, der befandt sig indenfor.

Minneapolis ligger i den nordlige amerikanske delstat Minnesota. Byen er den seneste tid blevet centrum for en intens konflikt om præsident Donald Trumps hårde udlændingepolitik.

Det er sket, efter at føderale betjente fra grænsepolitiet og ICE i januar har skudt og dræbt to amerikanske statsborgere i byen. Det seneste af drabene fandt sted lørdag, hvor den 37-årige Alex Pretti blev skudt, mens han blev holdt fast på jorden.

Billeder, der er blevet delt på sociale medier, viser en mand, der forsøger at komme ind i konsulatets bygning, mens en embedsmand advarer ham om, at han ikke har tilladelse til at komme ind.

Ecuadors udenrigsministerium kræver, at “denne handlings natur ikke bliver gentaget i nogle af Ecuadors konsulater i USA”.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde tirsdag, at han ville deeskalere situationen i Minneapolis en smule efter de to dødelige skyderier.

ICE har ikke umiddelbart reageret på meldingerne fra Ecuador.

Daniel Noboas regering i Ecuador er en af den amerikanske regerings tætteste allierede i Latinamerika.

AFP