Seneste nyheder

1. november 2026

Iran: USA har angrebet tankskib nær olieøen Kharg

Et amerikansk missil har ramt et iransk tankskib nær den iranske olieø Kharg.

Det skriver iranske medier ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Ingen personer er kommet til skade i angrebet, som fandt sted godt seks kilometer fra øen, skriver det iranske nyhedsbureau Tasnim.

Den statslige iranske tv-station Irib melder også om et angreb på en olietanker nær byen Jask.

Irans Revolutionsgarde siger, at angrebet vil blive gengældt. Revolutionsgarden vil angribe skibe med amerikanere om bord, som ligger til kaj i Kuwait og Bahrain, skriver Reuters.

Amerikanske styrker angreb lørdag tre iranske olietankskibe, oplyste det amerikanske militærs centralkommando, Centcom.

Et af skibene blev angrebet ud for øen Kharg, som er et vigtigt iransk knudepunkt for olieeksport. Angrebene fulgte angreb fra Irans Revolutionsgarde på amerikanske krigsskibe i regionen.

Angrebene kommer, efter at USA har sagt, at det arbejder på at presse Iran økonomisk. USA har blandt andet blokeret iranske havne og fortsætter med at true med militære angreb.

USA og Israel indledte den 28. februar en større krig mod Iran. Som modsvar har Iran angrebet adskillige mål i landene omkring Den Persiske Golf og lukket for en stor del af skibstrafikken i Hormuzstrædet.

Oliepriserne verden over er røget i vejret efter lukningen af den maritime flaskehals.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd og forbinder olieproducerende lande i regionen med resten af verden.

Strædet har stor betydning for verdens oliehandel. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet.

RITZAU

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Tirsdag den 8. september 2026.

Udsigt, der gælder til torsdag morgen, udsendt kl. 22:04

I nat, mest skyet og i perioder regn eller byger, men i nat klarer det efterhånden op vestfra, dog med enkelte byger, samt stedvis diset vejr. Temp. ned mellem 10 og 16 grader. Svag til jævn vind omkring sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind. I morgen, lidt eller nogen sol først på dagen, dog enkelte til spredte byger, hvoraf nogle kan være kraftige. Natten til torsdag, mest klart vejr, dog mest skyet i den sydvestlige del af landet. Temp. op mellem 13 og 18 grader. Jævn til frisk vind fra omkring vest, lokalt i Nordvestjyllands kyst op til stormende kuling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DMI Regionaludsigt øst

RITZAU

REGIONALOST

Tirsdag den 8. september 2026

Udsigt, der gælder til onsdag aften, udsendt kl. 21:05

Fyn:
I nat fortsat skyet med regn eller byger, men i løbet af natten klarer det op. Svag til jævn vind fra syd og sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind. Temp. ned mellem 12 og 15 grader. I morgen, lidt eller nogen sol, dog spredte regnbyger, hvoraf nogle kan være kraftige. Svag til jævn vind fra vest og sydvest, lokalt op til frisk vind. Temp. mellem 13 og 18 grader.

København og Nordsjælland:
I nat fortsat skyet med regn eller byger. Svag til jævn vind omkring vest, ved kysterne stedvis hård vind. Temp. ned mellem 12 og 15 grader. I morgen, lidt eller nogen sol, dog spredte regnbyger, hvoraf nogle kan være kraftige. Svag til jævn vind omkring sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind. Temp. mellem 13 og 18 grader.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
I nat fortsat skyet med regn eller byger. Svag til jævn vind omkring sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind. Temp. ned mellem 12 og 16 grader. I morgen, lidt eller nogen sol, dog spredte regnbyger, hvoraf nogle kan være kraftige. Svag til jævn vind fra omkring vest, lokalt op til hård vind. Temp. mellem 13 og 18 grader.

Bornholm:
I nat fortsat skyet og i perioder regn eller byger. Svag til let skiftende vind. Temp. ned mellem 14 og 17 grader. I morgen, først skyet med enkelte regnbyger, senere opklaring til nogen eller en del sol, dog risiko for enkelte regnbyger. Svag til frisk vind, ved kysterne op til hård vind, fra vest. Temp. mellem 14 og 18 grader.

Serbisk præsident vil udskrive valg 25. oktober efter pres

Der vil blive afholdt parlamentsvalg i Serbien den 25. oktober efter pres fra en protestbevægelse ledet af studerende.

Landets præsident, Aleksandar Vucic, siger i et interview med den statsejede tv-station RTS, at han vil underskrive et dekret onsdag, som opløser parlamentet og formelt udskriver valg.

– Jeg tror på, at efter valget vil vi endelig komme videre fra denne krise, siger Vucic ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mandag bad den serbiske regering Vucic om at opløse parlamentet og udskrive valg i oktober.

Præsidenten har været under pres siden november 2024, hvor studerende har stået i spidsen for protester mod ham og hans regering.

Det er især studerende, der har stået i spidsen for demonstrationer med krav om præsidentens og regeringens afgang og et nyvalg.

De studerende beskylder Vucic og hans regering for at være korrupte.

Protesterne tog fart, efter at et tag kollapsede på togstationen i byen Novi Sad, hvor 16 mennesker mistede livet.

Vucic meddelte allerede i juni, at han ville træde tilbage og udskrive valg før tid.

Han blev valgt som præsident i 2017 og genvalgt i 2022 for en periode på fem år. Han har været enten præsident eller premierminister i Serbien i 12 år.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Vucics parti nomineret ham til at stille op som premierminister.

RITZAU

Zelenskyj er taget til Norge for at deltage i kongens begravelse

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er ankommet til Norge. Han skal deltage i kong Haralds begravelse, som finder sted onsdag. Det oplyser det norske statsministerium i en pressemeddelelse. Inden begravelsen skal Zelenskyj dog mødes med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, tirsdag aften. Her skal de tale om militær støtte. Ifølge statsministeren har Ukraine nemlig et kritisk behov for luftforsvar forud for en svær vinter. Til selve begravelsen onsdag deltager en lang række statsledere og kongelige. Fra Danmark deltager blandt andre kong Frederik og dronning Mary.

Spansk forbund indgår aftale om fertilitetsstøtte til kvinder

I et forsøg på at gøre det lettere for kvinder at balancere et liv som professionel fodboldspiller eller dommer med ønsket om at blive mor har Det Spanske Fodboldforbund (RFEF) lavet et nyt tiltag.

Alle spillere, som har mindst to landsholdsudtagelser på cv’et, samt professionelle dommere, kan få betalt hjælp til fertilitetsbehandling.

Det har RFEF meddelt på et pressemøde tirsdag ifølge Reuters.

Forbundet har indgået et samarbejde med fertilitetsklinikken Tambre, hvor professionelle spillere og dommere kan få nedfrosset æg på forbundets regning samt få betalt hjælp til fertilitetsbehandling som for eksempel kunstig befrugtning.

– Vi er meget glade for at have landet den her aftale, som giver større mulighed for at bestemme, hvordan og hvornår man ønsker at blive mor, siger landsholdsspilleren Olga Carmona, som deltog i pressemødet.

Ifølge Reyes Bellver Alonso, RFEF-direktør for kvindefodbold, er ønsket med den nye aftale, at kvinder ikke skal give afkald på ønsket om at blive mor, fordi de vil forfølge en fodboldkarriere, der ofte kan gå langt ind i 30’erne, hvor kvinders fertilitet falder.

Fra enkelte sider har aftalen ifølge Reuters mødt kritik. Nogle mener, at aftalen er lavet for at få de kvindelige spillere og dommere til at udskyde planerne om at blive mødre, så det ikke sker i løbet af karrieren.

Det afviser RFEF-direktøren.

– Hvis der er et område, hvor der er sket noget i forhold til barselsrettigheder, beskyttelse af kvinder, beskyttelse af deres kontrakter og balance mellem arbejde og privatliv i kvindesport, er det fodbold, siger hun.

Den spanske landsholdsspiller Patri Guijarro mener da også, at aftalen er en klar fordel for kvinderne.

– Vi føler, at vi er blevet hørt. Det er vigtigt, at kvindelige atleter ikke føler, de er nødt til at vælge mellem deres professionelle liv og deres privatliv, siger hun ifølge Reuters.

RITZAU

Netanyahus kontor afviser advarsel forud for angreb 7. oktober

Den israelske premierminister Benjamin Netanyahus kontor afviser, at Netanyahu skulle være blevet advaret forud for Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Beretningerne i pressen er falske. Der blev ikke givet en advarsel til premierministeren fra De Forenede Arabiske Emirater før den 7. oktober, lyder det i en udtalelse.

Det israelske medie Haaretz har tirsdag offentliggjort et uddrag fra en bog, hvor det fremgår, at præsidenten fra De Forenede Arabiske Emirater, Mohamed bin Zayed Al Nahyan, advarede Netanyahu halvanden uge før angrebet.

Her skal han ifølge Haaretz have sagt til Netanyahu, at Hamas planlagde en stor operation.

Haaretz skriver ifølge AFP, at den tidligere Hamas-leder Yahya Sinwar havde advaret en tidligere palæstinensisk embedsmand om, at militante planlagde “en skræmmende operation”, som han beskrev som et “jordskælv”.

Herefter skal den tidligere palæstinensiske embedsmand have bragt beskeden videre til en emirat-arabisk rådgiver, som gav den videre til præsidenten, som ringede til Netanyahu.

Haaretz skriver ifølge AFP, primært på baggrund af anonyme kilder, at Netanyahu tog advarslen med sindsro.

RITZAU

Topseedede Aryna Sabalenka er som den første spiller klar til semifinalerne i damesingle ved grandslam-turneringen US Open.

Den belarusiske tennisspiller slider gennem mere end 2 timer og 20 minutter for at nedkæmpe Wimbledon-vinderen Linda Noskova fra Tjekkiet med cifrene 7-6, 3-6, 7-6.

Sabalenka har vundet US Open de seneste to år.

Over 46.000 har været forbi for at se afdøde kong Haralds båre

Over 46.000 personer har været forbi slotskapellet i Oslo for at se afdøde kong Haralds båre. Det skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse. I dag, tirsdag, er nemlig sidste dag, hvor kapellet er åbent for offentligheden. Interessen har været så stor, at ventetiden i weekenden var oppe på syv timer. Kong Harald bliver begravet i morgen, onsdag. Her deltager store dele af den danske kongefamilie. Dronning Margrethe deltager dog ikke, da hun i øjeblikket er indlagt på Rigshospitalet.

Over 46.000 har været forbi for at se afdøde kong Haralds båre

Over 46.000 personer er kommet forbi slotskapellet i den norske hovedstad, Oslo, for at se afdøde kong Haralds båre.

Det skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse.

Slotskapellet åbnede for offentligheden den 1. september, og tirsdag, en uge senere, er det sidste dag.

Køen blev ifølge det norske kongehus lukket tirsdag eftermiddag, så alle i køen kunne nå frem til kapellet inden det lukker klokken 19.

Udover at offentligheden har kunnet besøge slotskapellet, har den norske kongefamilie og repræsentanter fra det officielle Norge og det norske forsvar også været forbi båren.

Der har været meldinger om lang kø og en ventetid på adskillige timer for at komme ind i kapellet for at se kong Haralds båre.

Kong Harald døde, som 89-årig, fredag den 28. august klokken 06.35 på Rigshospitalet i Oslo.

Han skal begraves onsdag.

RITZAU

Regeringen vil bruge flere midler for at hæve elevers faglighed

Det faglige niveau blandt danske skoleelever falder. I den seneste Pisa-undersøgelse får eleverne de laveste resultater i undersøgelsens historie. Det gælder særligt i læsning, men også i matematik og naturfag. Derfor er regeringen nu klar til at investere flere penge. Det siger undervisningsminister Magnus Heunicke, efter han tirsdag aften mødtes med en række aktører på skoleområdet. Ifølge ministeren findes der ikke et hurtigt fiks, men det kræver flere midler. Formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, bekræfter, at regeringen har garanteret nye investeringer. Penge, der skal helt ud i klasseværelserne for at forbedre den daglige undervisning.

Regeringen vil bruge flere midler for at hæve elevers faglighed

Regeringen og undervisningsminister Magnus Heunicke (S) er klar til at investere flere penge, så danske skoleelevers faglige niveau kan stige igen.

Det siger Magnus Heunicke efter et møde med en række aktører tirsdag aften.

– Det kræver flere midler. Og dem er vi fra regeringen klar til at investere, såvel som alle skal være klar til at gøre noget ekstraordinært her, siger han.

Mødet med aktørerne blev indkaldt, efter at den seneste Pisa-undersøgelse blev offentliggjort tirsdag morgen.

Undersøgelsen viser, at det faglige niveau blandt danske skoleelever endnu en gang er gået tilbage.

Særligt slemt står det til i forhold til de 15-årige elevers læsning, men også i matematik og naturfag går eleverne tilbage.

Med tilbagegangen får eleverne de laveste danske resultater i undersøgelsens historie. Den blev første gang lavet i 2000.

Magnus Heunicke fortæller, at mødedeltagerne er “enige om, at det her er et problem, vi er nødt til at stå sammen om”.

– Tidligere tiders skyttegrave kan vi ikke bruge til noget som helst.

– Vi kommer til at arbejde tæt sammen, og alle er om bord. Det tror jeg, er et vigtigt signal at sende til skolelærere, forældre og elever. Vi er alle optaget af at finde en løsning.

Men der findes heller ikke et “quickfix”, lyder det.

– Der findes ikke bare én kortsigtet ting.

– Men der er en række ting, som skal gøres. Det handler både om lovgivning og finansiering – konkrete investeringer i nogle af de ting, som vi ved virker. Alt det er vi i gang med at arbejde på, siger Magnus Heunicke.

Blandt deltagerne på mødet var Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, KL, Skole & Forældre og pædagogernes fagforening, Bupl.

RITZAU

Ritzaus planer for nyheder tirsdag og onsdag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/program

Ung brite tager suveræn fjerde spurtsejr i Vueltaen

21-årige Matthew Brennan tog tirsdag sin fjerde etapesejr i dette års Vuelta a España i en massespurt.

Brennan har været suveræn i massespurterne, og på 16. etape var der igen ikke nogen, som kunne følge britens store antrit i spurten.

Han blev leveret perfekt af Wout van Aert, og Brennan gjorde holdets arbejde færdigt i overlegen stil. Den danske mester Magnus Cort spurtede med og blev femmer.

I den samlede stilling er der status quo. Enric Mas fører stadig med godt to minutter ned til Felix Gall og Primoz Roglic.

Det blev en etape skåret efter en velkendt opskrift, når menuen indbyder til massespurt.

Tidligt fik et udbrud på fem mand lov til at slippe væk. Danske Simon Dalby fra Uno-X var iblandt og fik følgeskab af stærke folk i skikkelse af Kevin Vermaerke, Valentin Madouas, Jasha Sütterlin og Roland Thalmann.

I feltet satte Visma sig frem og kontrollerede løbet, der gik sydover til den sydvestlige afkrog af landet, ikke langt fra grænsen til Portugal.

De første 100 kilometer var lettere kuperede, men der skete intet. Udbruddet var kørt, og alle ventede tydeligvis bare på, at det hele skulle ende i en massespurt.

Mest bemærkelsesværdigt var, at Wout van Aert i pointtrøjen flere gange hentede vand til holdkammeraterne og tydeliggjorde, at Matthew Brennan var manden, der skulle køres for i spurten.

Med 24 kilometer tilbage blev de fem udbrydere opslugt, og et samlet felt fortsatte mod den forventede sprint.

Van Aert tog fronten for Brennan med omkring 500 meter til mål, og da briten først trådte an, kunne ingen holde hans hjul.

RITZAU

Putin til Trump: Rusland har ingen fjendtlige planer mod Europa

Rusland har ingen fjendtlige planer mod Europa. Det har den russiske præsident, Vladimir Putin, forsikret Donald Trump om i en ny telefonsamtale. Det siger Jurij Usjakov, som er rådgiver for den russiske præsident, ifølge nyhedsbureauet Reuters. Samtalen varede en time og bliver beskrevet som både konstruktiv og direkte. De to præsidenter talte blandt andet om situationen på slagmarken i Ukraine. Her understregede Donald Trump endnu engang, at han ønsker en hurtig afslutning på krigen. En afslutning på konflikten vil nemlig kunne åbne op for at genoprette forholdet mellem USA og Rusland. Og ifølge rådgiveren støtter Vladimir Putin den tilgang.

Københavns Politi har afsluttet sit arbejde ved København Syd Station, og S-togdriften genoptages, oplyser politiets vagtchef.

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Tirsdag den 8. september 2026.

Der er kulingvarsel for Østersøen omkring Bornholm, Bælthavet og Sundet, Kattegat, Fisker og Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til onsdag aften, udsendt klokken 16.40.

Østersøen omkring Bornholm:
Syd 4 til 9 m/s. God sigt. I nat i den nordvestlige del syd 5 til 10 m/s. I den sydvestlige del nord 8 til 13 m/s. I den nordøstlige del kuling fra nordøst 9 til 14 m/s. Og i den sydøstlige del sydvest 5 til 10 m/s. Moderat til god sigt. I morgen formiddag og i morgen eftermiddag vest 8 til 13 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Sydvest 6 til 11 m/s. God sigt. I nat i den østlige del nordøst 2 til 7 m/s. Og i den vestlige del vest 5 til 10 m/s. Moderat til god sigt. I morgen formiddag og i morgen eftermiddag sydvest 8 til 13 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Syd 6 til 11 m/s. God sigt. I morgen formiddag vest 6 til 11 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag kuling fra vest 9 til 14 m/s. God sigt. Sundet: I den nordlige del sydøst 3 til 8 m/s. I den sydlige del nord 3 til 8 m/s. God sigt. I morgen formiddag vest 4 til 9 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag sydvest 8 til 13 m/s. God sigt.

Kattegat:
Sydvest 7 til 12 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Sydvest 8 til 13 m/s. God sigt. I morgen formiddag og i morgen eftermiddag nord 8 til 13 m/s. God sigt.

Fisker:
Sydvest 5 til 10 m/s. God sigt. I nat sydvest 7 til 12 m/s. Og i den nordvestlige del nord 7 til 12 m/s. God sigt. I morgen formiddag nord 8 til 13 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag kuling fra nordvest 12 til 17 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2,5 m. Dønning: 2 m.

Tyskebugt:
Sydvest 8 til 13 m/s. God sigt. I nat kuling fra vest 10 til 15 m/s. God sigt. I morgen formiddag kuling fra sydvest 12 til 17 m/s. Og i den nordvestlige del kuling fra nord 9 til 14 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag kuling fra nord 10 til 15 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2,5 m. Dønning: 2 m.

Politiarbejde på København Syd Station påvirker togtrafik

Politiet arbejder tirsdag eftermiddag på København Syd Station og har i den forbindelse standset togtrafikken på S-togsbanen.

Det er linje A og E, der er påvirket. Det oplyser Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet har tirsdag eftermiddag ikke yderligere oplysninger, står der i meddelelsen.

DSB’s pressevagt oplyser til Ritzau, at Københavns Politi har bedt DSB om at indstille trafikken.

DSB har ikke yderligere kommentarer og henviser til Københavns Politi.

Der kører tirsdag eftermiddag ingen S-tog mellem Åmarken i Hvidovre og Dybbølsbro Station på Vesterbro i København grundet politiets arbejde.

DSB henviser i et opslag delt på X til bus 4A mellem Valby og Åmarken Station. Fra Åmarken kører der S-tog til Hundige og Køge.

Ifølge DSB er det uklart, hvornår politiet er færdige med deres arbejde på København Syd Station, og hvornår S-togstrafikken igen kan køre som normalt.

RITZAU

Putin til Trump: Rusland har ingen fjendtlige planer mod Europa

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har i en telefonsamtale forsikret Donald Trump om, at Rusland ikke har fjendtlige planer mod Europa.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af en melding fra det russiske præsidentkontor, Kreml.

Telefonsamtalen mellem den russiske og den amerikanske præsident varede ifølge det russiske præsidentkontor en time.

I løbet af samtalen har Putin ifølge Kreml givet Trump sin vurdering af, hvad der sker på slagmarken i Ukraine.

RITZAU

Svensker dømt for brandangreb kort efter likvidering

Kun tre måneder efter en blodig likvidering af en 17-årig frisørelev blev salonen Frisør Yomok på Islevbrovej i Rødovre igen forvandlet fra en almindelig forretning til et gerningssted.

Det er fire et halvt år siden, at en gruppe brandstiftere slog til mod frisørsalonen og i ly af natten antændte litervis af benzin på salonens gulv. Men først nu er den del af retsopgøret omkring frisørsalonen slut.

Tirsdag eftermiddag ved Retten i Glostrup tilstod en i dag 21-årig mand nemlig, at han natten til 3. februar 2022 forsøgte at brænde salonen af og den efterfølgende nat var med, da det lykkedes for en gruppe brandstiftere at tænde ild i forretningen, der lå i en ejendom med beboelse.

– Da jeg gjorde det her, var jeg kun 17 år. Jeg forstod ikke konsekvenserne af, hvad jeg gjorde, lød det appellerende fra den 21-årige rettet mod sagens dommer, inden hun skulle udmåle en straf.

Den blev udmålt til halvandet års fængsel og udvisning af Danmark med et forbud mod at rejse ind i landet igen i de kommende seks år.

Den 21-årige mand er svensk statsborger og bor i Malmø. Han har mellemøstlig baggrund, og i retten fortalte han, at han både har kæreste, venner og familie i Danmark.

Dommeren lagde vægt på, at den 21-årige var ved salonen to gange. Første gang blev han stoppet i en bil af politiet, hvor han og en anden var i besiddelse af dunke med benzin.

Ved tirsdagens retsmøde erkendte han, at han havde kurs mod salonen for at tænde ild. Men det blev altså først gennemført dagen efter.

Tre andre mænd er dømt i sagen. Den ene fik fem år og fire måneders fængsel for at have deltaget ved begge episoder og for besiddelse af et skydevåben. Isoleret set havde de forhold relateret til Yomok givet ham to års fængsel.

To andre mænd er idømt henholdsvis halvandet år og fængsel i et år og ni måneder. De deltog hver især kun ved enten brandstiftelsesforsøget eller ved den fuldførte brandstiftelse.

Dommeren i Retten i Glostrup sagde, at det var formildende, at den 21-årige har måttet vente så længe på at få sin sag afgjort, og at det samtidig var formildende, at han var et barn på gerningstidspunktet.

– Jeg vidste ikke, hvad jeg gjorde. Havde jeg vidst, at der var lejligheder derude, så havde jeg ikke været med, sagde den 21-årige under retsmødet.

Han er ikke tidligere straffet, men det er ikke første gang, at han er i retten. I efteråret 2024 blev han og to andre mænd frifundet for en anklage om drab i sagen om likvideringen af den 17-årige frisørelev.

Det drab, hvor også indehaveren af frisørsalonen blev såret, skete dagen efter et andet drab. En 27-årig mand med tilknytning til banden NNV blev dræbt ved Kaffehuset på hjørnet af Nørrebrogade og Sorgenfrigade i København.

To mænd er idømt livstid for drabet. Samtidig er en mand kaldet “Grækeren” blevet udleveret fra Marokko. Han menes at være leder af det såkaldte Casablanca Netværk og er sigtet for at have bestilt drabet i Kaffehuset.

Det er politiets og anklagemyndighedens opfattelse, at drabet hos Yomok var en såkaldt “bytter” for drabet i Kaffehuset.

En af de frifundne for Yomok-drabet skal til næste år møde i Østre Landsret. Anklagemyndigheden har anket frifindelsen for hans vedkommende. Han sidder desuden varetægtsfængslet i andre sager om drabsforsøg og sprængning i et pizzeria.

Set i lyset af alle disse sager må den 21-årige brandstifter siges at være en mindre fisk, og om han har været klar over, hvad det var for nogle typer, han var i berøring med, står hen i det uvisse. Han ønskede nemlig ikke at tale om andre end sig selv ved dagens retsmøde. Og som han selv sagde:

– Jeg var en lille dreng. Jeg vidste ikke, hvad jeg gjorde.

Den 21-årige valgte at acceptere rettens dom og gik efter retsmødet hen til specialanklager Rasmus Kim Petersen og gav ham hånden og sagde tak for i dag.

RITZAU

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]