INFO: Ritzau liveblogger i dag fra Brøndby IF og FC Nordsjælland mødes i Superligaen
Bloggen starter klokken 18:50
Bloggen kan følges på: http://www.ritzau.dk/-cPTH
Redaktionel kontakt: 33 30 04 10
Direkte embedkode: <div id=”ritzaulivefeed” data-source=”https://livewire.ritzau.dk/LiveEventFeed/Index?uid=5fbd7351cf6b4f12204a6317&eid=69e9e73c9142fcae1940e795″></div><script src=”https://livewire.ritzau.dk/Scripts/pym.js” type=”text/javascript”></script>
USA’s præsident, Donald Trump, vil i næste uge hæve toldsatser på biler og lastbiler, der importeres til USA fra EU, til 25 procent.
Det skriver han på sit sociale medie, Truth Social, fredag.
Trump beskylder i et opslag EU for ikke at “efterleve vores helt igennem aftalte handelsaftale” – dog uden at uddybe, hvordan EU bryder aftalen.
Han siger samtidig, at hvis køretøjer produceres i USA, så vil de ikke blive ramt af de højere toldsatser.
EU og USA indgik en handelsaftale i sommeren 2025. Den satte et toldloft på biler og bildele fra EU på 15 procent.
De 15 procent er ifølge nyhedsbureauet AFP under den toldsats på 25 procent, som mange andre handelspartnere betaler.
Et flertal i EU-Parlamentet sagde i marts på visse betingelser ja til handelsaftalen mellem EU og USA, uden at der dog dermed kom en endelig godkendelse i hus. Der skal således også forhandles med de enkelte lande.
Hastigheden i implementeringen af aftalen har udløst bekymring for, om Donald Trump til sidst vil miste tålmodigheden.
Formanden for handelsudvalget i EU-Parlamentet, Bernd Lange, kalder fredagens udmelding fra Trump noget, der “demonstrerer, hvor utroværdig USA er”.
– Sådan bør man ikke behandle tætte partnere, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.
– Nu må vi blot svare igen med total tydelighed og beslutsomhed, fortsætter det tyske EU-parlamentsmedlem.
Især Tyskland med sin store bileksport ventes at blive ramt af en toldstigning.
Trump har adskillige gange truet med højere told – og flere gange også gennemført toldstigninger.
I foråret 2025 rystede Trump den globale handel med en byge af forhøjede toldsatser mod en lang række lande.
Siden har der været et længere forløb med blandt andet toldtrusler på grund af Grønland, aftaler med lande og en højesteretsdom, der underkendte det juridiske grundlag for en stor del af de oprindelige toldforhøjelser.
Erhvervsorganisationen Dansk Industri ser Trumps udmelding som præsidentens forsøg på at lægge et sidste pres på EU.
– Hvis Trump gør alvor af truslen, vil det være et klart brud på toldaftalen mellem EU og USA, skriver seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard i en kommentar til Ritzau og tilføjer:
– Men han (Trump, red.) er jo efterhånden blevet kendt for at fremsætte trusler, som ikke nødvendigvis effektueres. Så lad os nu se.
Ritzaus planer for nyheder fredag og lørdag er opdateret og kan følges på
http://www.ritzau.dk/program
En 51-årig mand er fredag eftermiddag omkommet i en brand i en villa på Bruntofte Allé ved Bruntofte nord for Nykøbing Falster.
Det oplyser vagtchef Lars Denholt fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.
Manden er den formodede ejer af stedet og bor der alene. De pårørende er underrettet.
Branden begyndte på 1. sal og har lavet store skader på etagen. Hele etagen er udbrændt. Det er også her, den formodede beboer er blevet fundet død.
Politiet modtog en alarm om branden kort før klokken 15. Da politi og brandvæsen nåede frem, fandt man den 51-årige mand død.
Årsagen til branden kendes endnu ikke. Men der er ikke noget mistænkeligt ved branden og dødsfaldet, vurderer politiet.
Branden er fredag aften slukket, og brandvæsnet har forladt stedet. Politiet er dog fortsat til stede på adressen fredag aften for at lave tekniske undersøgelser.
Også retsmedicinere og NKC (Nationalt Kriminalteknisk Center) er ankommet for at foretage undersøgelser.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser til Ritzau fredag aften, at man stadig arbejder ude på stedet.
– Hvis der er nogen, der har set noget i løbet af dagen i området, så vil vi meget gerne høre fra dem, siger vagtchefen.
Den danske avis Weekendavisen vinder i selskab med den store amerikanske avis The New York Times en international pris for bedste avisdesign.
Weekendavisen vinder prisen for bedste design i papir. New York Times vinder for verdens bedst designede netavis.
Det skriver Society for News Design, der står bag kåringen.
Organisationen udpeger hvert år de bedst designede aviser.
Weekendavisen vandt årets pris foran tyske Die Zeit og hollandske Volkskrant, der ligeledes var nomineret i papirklassen.
Det er tredje gang, at den danske avis modtager prisen fra Society for News Design.
Det er en særlig kunstart at lave avis, mener Martin Krasnik, der er ansvarshavende chefredaktør på Weekendavisen.
– Det forlød engang, at avisfolk er en særlig blanding af maskinarbejdere og balletdansere. Det knitrende, tryksværtede produkt i postkassen eller kiosken kræver både knofedt og elegance at producere.
– På Weekendavisen tror vi stadig på papiret og på papirlæsernes glæde ved en klog og smuk avis, og derfor er vi helt umådeligt begejstrede for igen at blive kåret til verdens bedst designede papiravis, siger han i en pressemeddelelse.
Ifølge Weekendavisen selv modtager man prisen for avisens “eksperimenter og glæde” og for at vise, at man både kan være “legesyg og begavet”.
– Den avis, der udkommer hver uge, er resultatet af mange menneskers arbejde. Journalister, redaktører, korrekturlæsere, tegnere og fotografer. Men prisen skyldes allermest det hold af designere og grafikere, hvis navne læserne sjældent opdager, skriver Weekendavisen selv.
Weekendavisens papirudgave udkommer hver fredag. Avisen er en del af Berlingske Media, som ejes af den norske mediekoncern Amedia.
Bombeteknikere i det centrale Malmø har omkring klokken 14 fredag gennemført en kontrolleret sprængning af en håndgranat.
Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Der skete, efter at politiet ved middagstid havde fået anmeldelse om granaten.
Flere politipatruljer blev sendt ud og afspærrede et større område, inden håndgranaten blev sprængt.
Ifølge politileder Paul Juhlin blev området efter sprængningen vurderet sikkert.
– Vi ved ikke, hvordan den er havnet der. Det er desværre ikke så usædvanligt, siger Juhlin.
En beboer i området Theo Glantz fortæller til mediet Sydsvenskan, at det ikke er første gang, en bombealarm udløses i området.
Hidtil har de dog ikke været alvorlige.
En mindre afspærring var fredag eftermiddag stadig på plads af hensyn til tekniske undersøgelser.
– Vi skal nu undersøge, hvad der er sket, og hvad målet har været.
– Vi har endnu ingen klar teori, men undersøger sagen bredt, siger Filip Annas, som er pressetalsmand hos svensk politi, til TT.
INFO: Livebloggen om arbejdernes internationale kampdag lukker klokken 16.15.
En 47-årig tidligere direktør er blevet idømt fem års fængsel for bedrageri og forsøg herpå.
Det skriver Retten i Glostrup på sin hjemmeside.
Den dømte er forretningsmanden Rasmus Kaasgaard Kjær Andersen.
Retten fandt det bevist, at han stod bag en række hjemmesider, som var designet til at skabe en såkaldt abonnementsfælde. Og at abonnementsindtægterne fra hjemmesiderne udgjorde knap 239 millioner kroner.
Den 47-årige har anket dommen.
Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har ikke hørt fra den kongelige undersøger og forhandlingsleder Mette Frederiksen i “flere uger”, og han kommer kun tilbage til forhandlingsbordet om en ny regering, hvis SF stempler ud.
Det siger Troels Lund Poulsen fredag i forbindelse med et 1. maj-arrangement på Christiansborg for Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative og Venstre.
Iran har afleveret et nyt forslag til USA gennem Pakistan, der fungerer som mægler i krigen mellem de to lande.
Det oplyser det statslige iranske nyhedsbureau Irna ifølge AFP fredag.
Ifølge statsmediet skulle det nye forslag være blevet afleveret torsdag aften.
Hundredvis meldes anholdt i Tyrkiet under 1. maj-demonstrationer fredag.
Det skriver flere tyrkiske medier, mens en advokatgruppe ligeledes oplyser det samme til nyhedsbureauet AFP.
Der er meget forskellige meldinger om, præcis hvor mange personer der er blevet anholdt.
Ifølge advokatgruppen CHD er der tale om 370 personer, mens nyhedskanalen Halk TV melder, at lidt over 500 personer er anholdt.
Samtidig skrev CNN Türk for lidt over to timer siden, at 350 personer er blevet anholdt.
Også sidste år var der meldinger om anholdelser under 1. maj-demonstrationer i landet.
Dengang meddelte advokatforeningen, at mere end 400 var blevet anholdt.
Retten i Holbæk har fredag idømt en 45-årig mand fem år og seks måneders fængsel for voldtægt af en venindes datter.
Det oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.
Den 45-årige mand var en ven af familien, og pigen var 11 år, da overgrebene begyndte. De stod på i et par måneder på adresser i Vipperød og Jyderup.
Foruden fængselsstraffen har retten også givet den 45-årige mand et forbud mod, at børn og unge må besøge ham.
Desuden skal han betale 200.000 kroner i tortgodtgørelse til pigen.
Retten har i øvrigt kendt manden skyldig i besiddelse af 100 gram amfetamin.
Anklager Pernille Fredin fra Midt- og Vestsjællands Politi havde krævet den 45-årige idømt seks års fængsel.
– Jeg er meget tilfreds med dommen imod ham, siger hun.
Der var i sagen også rejst tiltale mod pigens mor. Anklagen gik på, at hun ikke forhindrede overgrebene, selvom hun ifølge anklagemyndigheden burde have formodet, at de fandt sted.
Men det blev moren frifundet for, oplyser anklagemyndigheden.
Moren har ikke på noget tidspunkt overværet et overgreb, og det har været ubestridt under retssagen.
Hun har ikke været varetægtsfængslet i sagen, mens den nu dømte mand har siddet fængslet siden sin anholdelse i april 2024, og han er fortsat fængslet efter dommen.
Han har anket til landsretten, da han vil frifindes.
INFO: Artiklen “NET/BOVAER/RAPPORT+NV”, udsendt kl. 13:42 med overskriften “Forskere ser ingen tegn på højere dødelighed hos køer der får Bovaer” er korrigeret. I fjerdesidste afsnit er “Fødevarer & Landbrug” rettet til “Landbrug & Fødevarer”.
En rwandisk mand på 84 år skal løslades. Det har Østre Landsret bestemt fredag, og dermed er godt to måneders ophold bag tremmer slut.
Varetægtsfængslingen blev sat i værk, fordi Rigsadvokaten er i færd med at undersøge, om der er grundlag for at udlevere manden i en sag om indblanding i folkedrabet i Rwanda i 1994.
Men nu skal indespærringen altså ophøre, har landsretten besluttet.
I stedet skal manden aflevere sit konventionspas, oplyser hans forsvarer, advokat Eddie Khawaja.
I mange år har den 84-årige haft flygtningestatus i Danmark. Indtil anholdelsen sidst i februar boede han i Kalundborg, hvor han blandt andet bruger tid i en kolonihave og er optaget af biavl.
I et retsmøde forleden afviste han at have været indblandet i forbrydelserne mod tutsierne tilbage i foråret og sommeren 1994.
– Det, som man anklager mig for, er noget, som nogen finder på, sagde pensionisten blandt andet.
Mange familiemedlemmer og venner var mødt frem i retten.
Varetægtsfængslingen skyldes beslutninger truffet af Retten i Holbæk, som har fulgt et krav fra National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.
Påstanden var, at det var nødvendigt at frihedsberøve den 84-årige, så han ikke kunne stikke af fra en eventuel beslutning om udlevering.
I skarpe vendinger har advokat Eddie Khawaja tidligere i dagbladet Information kritiseret NSK for håndteringen af sagen.
Tidligere har en særlig enhed i anklagemyndigheden, som undersøgte blandt andet sager om folkedrab, nemlig konkluderet, at der ikke var grundlag for en sag.
Vurderingen fra Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager, som nu er underlagt NSK, var baseret på oplysninger i asylsagen.
Her står, at manden risikerer at blive udsat for forfølgelse, og at han uretmæssigt og af politiske grunde blev beskyldt for at have deltaget i folkedrabet.
Men NSK har haft en anden kurs. Myndigheden har spurgt Rwanda, om man ønskede manden fra Kalundborg udleveret.
Det er måske “nok det mest vanvittige, jeg har set hos en dansk anklagemyndighed nogensinde,” har Khawaja sagt til Information. NSK har dog afvist at svare på kritikken.
En stor bandesag skal gå om i Københavns Byret på grund af inhabile dommere.
Det står fast, efter at Østre Landsret har afvist at tage stilling til en appel fra anklagemyndigheden, som mente, at dommerne ikke burde vige fra deres sæder.
Landsretten oplyser til Ritzau, at man har afvist kæremålet i den opsigtsvækkende sag.
Sagen mod de to mænd drejer sig om i alt fem planlagte drab. Den ene er anklaget for at have rekrutteret personer til at begå fire drab, mens tallet er fem for den andens vedkommende.
De nægter sig skyldige. Hvis de dømmes, risikerer de at blive idømt fængsel på livstid.
8. januar gik sagen i gang i et nævningeting i Københavns Byret, men efter en omfattende bevisførelse over 16 retsmøder trak retten pludselig i nødbremsen.
Da voteringen skulle til at begynde, konstaterede to af de tre dommere, at de var inhabile. Derfor stoppede de processen.
Anklagemyndigheden var uenig og kærede til landsretten, men her er appellen altså nu blevet afvist.
– Det er en meget beklagelig situation, vi står i, konstaterede en anden byretsdommer forleden, da varetægtsfængslingen af de to mænd blev forlænget.
Forud for en sag har dommere pligt til at afklare, om de har problemer med habiliteten.
Ritzau har spurgt Københavns Byret, om man har gjort sig overvejelser om, hvordan lignende situationer kan undgås.
– Byretten overvejer til stadighed, om der generelt er grundlag for at justere håndteringen af rettens straffesager, svarer pressekontaktdommer Jens Stausbøll.
Inhabiliteten skyldes blandt andet, at de to dommere tidligere under efterforskningen har taget stilling til et afgørende bevisspørgsmål, har den enes forsvarer oplyst.
I stedet forventes straffesagen nu at kunne forløbe fra august til november.
Den ene tiltalte er irakisk statsborger og blev udleveret i juni sidste år fra De Forenede Arabiske Emirater. Den anden er svensk statsborger.
En sag om et overfald på en mand ved en moské i København har fået et helt anderledes udfald, efter at Østre Landsret har givet forløbet en ny vurdering.
En mindreårig dreng gjorde sig skyldig i forsøg på drab, da han stak offeret med kniv på Dortheavej i København NV. Han var dengang 15 år.
Straffen er blevet fængsel i fire år og ti måneder, oplyser landsretten på sin hjemmeside fredag.
Resultatet er således et helt andet, end da sagen blev vurderet af Retten på Frederiksberg i september 2024.
Her blev det til et års fængsel, hvoraf halvdelen blev gjort betinget. Retten mente, at der var tale om grov vold.
Offeret var en mand på 26 år. Han blev stukket adskillige gange med kniv og også slået med forskellige haveredskaber, da en mand i 60’erne sammen med tre teenagere natten til 2. marts 2024 holdt ham fast på en trappe og gik løs på ham.
Landsretten lægger i sin afgørelse vægt på, at offeret var i livsfare. Desuden blev han stukket flere gange.
Teenageren måtte have indset risikoen for, at den 26-årige ville dø, konkluderer landsretten i dommen, der blev afsagt torsdag.
Det Islamiske Trossamfund har tidligere oplyst, at offeret havde skabt frygt og uro på stedet.
Landsretten har straffet to af de øvrige deltagere i overfaldet med fængsel i et år og otte måneder, og den sidste er straffet med fængsel i et år og tre måneder.
På arbejdernes internationale kampdag lover EU-kommissær for handel Maros Sefcovic flere “højkvalitetsjob” i Europa.
Det skyldes, at EU’s handelsaftale med de sydamerikanske lande i Mercosur-handelsblokken 1. maj træder midlertidigt i kraft.
Og det vil være til stor gavn for europæiske virksomheder, lyder det:
– Med den midlertidige ikrafttrædelse kan vi endelig begynde at udløse det fulde potentiale af denne historiske handelsaftale, siger Maros Sefcovic.
Det har taget mere end 25 år at forhandle aftalen på plads med Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay.
Et sidste vigtigt skub i retning af at få aftalen på plads kom, da USA’s præsident, Donald Trump, begyndte at hæve toldsatserne over for andre lande.
Det har fået EU-Kommissionen til at “fordoble” sit arbejde med at lukke handelsaftaler.
Aftalen gør op med høje toldsatser, så EU-eksportører ifølge Sefcovic kan spare over fire milliarder euro i toldafgifter om året.
Det svarer til knap 30 milliarder kroner.
Samtidig skal enklere toldprocedure gøre det lettere at eksportere.
– Det vil levere mærkbare fordele for europæiske virksomheder, lønmodtagere og borgere.
– Fra nu af vil både store og små europæiske virksomheder finde det lettere at gøre forretning i Mercosur-landene, siger Maros Sefcovic.
Som følge af aftalen vil EU-virksomheder også kunne byde på offentlige kontrakter på lige vilkår med virksomheder i Mercosur-landene.
Samlet set kan det ikke bare øge indtjeningen for europæiske virksomheder, men også føre til nye arbejdspladser i Europa, siger Sefcovic.
– Aftalen vil åbne nye muligheder, reducere barrierer for handel og hjælpe europæiske virksomheder med at ekspandere ind i en af de hurtigst voksende regioner.
– Men vigtigst af alt så vil denne aftale hjælpe med at skabe højkvalitetsjob i Europa, siger han.
Aftalen med Mercosur-landene er dog stødt på modstand i store landbrugslande som Frankrig og Polen.
Her har landmænd været særligt bekymrede over skærpet konkurrence og yderligere prispres.
Aftalen har også i dele af EU-Parlamentet skabt bekymring for, at EU’s standarder for forbrugerbeskyttelse, miljø og dyrevelfærd kan blive kompromitteret.
Et snævert flertal i EU-Parlamentet krævede i januar en juridisk gennemgang af aftalen ved EU-Domstolen.
Det betyder, at aftalen kun kan anvendes midlertidigt, indtil EU-Parlamentet har givet sit endelige samtykke.
Limfjorden er efter seks års indsats tømt for tabte og glemte fiskegarn – også kaldet spøgelsesnet.
Sådan lyder det ifølge DR Nyheder fra Limfjordsrådet – et forum for 18 kommuner med opland til fjorden.
Det er en “kæmpestor bedrift”, lyder det fra projektleder ved Limfjordsrådets sekretariat Morten Hertz.
– Det virkede som en fuldstændig uoverskuelig opgave, da vi først tog hul på den, siger han til DR.
Problemet med de forladte fiskegarn er, at fisk og havfugle risikerer at forvilde sig ind i dem og blive fanget.
Tidligere blev der brugt lodder i nettene, og derfor er de forladte garn også en kilde til blyforurening.
De risikerer også at blive nedbrudt til mikroplastik, som havner i maverne hos fisk, bunddyr og havfugle.
Der er ifølge DR fjernet cirka 1600 fiskegarn – cirka 100 ton i alt – siden indsatsen mod spøgelsesnettene kom på dagsordenen i 2019.
Der er i høj grad tale om “fortidens synder”, lyder det fra Morten Hertz, der ikke regner med, at der “kommer så meget nyt til”.
Folketinget afsatte sidste år ti millioner kroner til en national handlingsplan mod spøgelsesnet og andet marint affald.
DTU Aqua har tidligere anslået, at der er omkring 49.000 forladte fiskenet i havene omkring Danmark.
Fungerende justitsminister Peter Hummelgaard (S) tror ikke på, at der kan dannes en ny regering inden for den kommende uge.
Det siger han fredag ved et arrangement for arbejdernes internationale kampdag hos 3F i Kastrup, hvor han drager paralleller til, at hans kone er gået fem dage over tid. Gravide sættes typisk i gang med fødslen senest 14 dage efter terminsdatoen.
– Jeg tør ikke spå om fødslen af en ny regering, men jeg tør godt spå om, at jeg har en ny, lille datter, inden vi har en ny regering, siger han.
– Det er meget tæt på, og jeg tør godt spå om, at vi ikke har en ny regering, inden fødslen bliver sat i gang på hospitalet, siger han.
Han forhandler på vegne af Socialdemokratiet og har derfor indsigt i, hvordan forhandlingerne går.
Socialdemokratiet har ledet forhandlingerne siden folketingsvalget i marts, hvor hverken rød eller blå blok fik flertal, hvilket har gjort forhandlingerne svære, fordi partierne vil skulle indgå kompromisser, hvilket flere har fremhævet.
Der blev valgt 12 partier ind, og kun Socialdemokratiet fik over 12 procent af stemmerne.
Forhandlingerne om at danne regering nærmer sig de længste nogensinde, og med justitsministerens udmelding kan de sætte danmarksrekord.
Den hidtidige rekord er fra 2022, hvor det tog 44 dage, hvilket vil blive overskredet i slutningen af næste uge.
Endnu har partierne ikke siddet i samme lokale, da de fortsat forhandler med Socialdemokratiet enkeltvist.
Regeringspartiet forhandler med SF, De Radikale, Moderaterne om at danne en ny regering med Enhedslisten og Alternativet som støttepartier.
Hummelgaards kommende datter bliver ministerens tredje barn, da han i forvejen har to piger med Sara Vad, som er tidligere særlig rådgiver for fungerende statsminister Mette Frederiksen (S).
To mænd er blevet udleveret fra De Forenede Arabiske Emirater i en sag om svindel med udbytteskat.
De stilles for en dommer fredag i Glostrup, oplyser politiet.
I lang tid har Danmark forsøgt at få mændene, der er henholdsvis 58 og 49 år, udleveret til en straffesag, som drejer sig om bedrageri mod den danske stat for mere end 300 millioner kroner.
Selve retssagen skal begynde 2. juni. I sagen er der afsat 60 retsmøder, og i alt seks mænd er sat under tiltale for bedrageri, som samlet løber op i 1,1 milliard kroner.
Netop dette beløb var der også oprindeligt rejst tiltale for mod de nu udleverede, Rajen Shah og Anupe Dhorajiwaia.
Men sidste vinter besluttede anklagemyndigheden at barbere beløbet ned til 306 millioner kroner.
Dette beløb skal de – ifølge anklagemyndighedens påstand – have lænset statskassen for, da de i 2013 og 2014 fik Skattestyrelsen til at betale pengene ved uberettiget tilbagesøgning af udbytteskat. Bedrageriet foregik over 71 omgange, fremgår det af anklageskriftet.
Også tidligere har Danmark fået udleveret mistænkte i store sager om uberettiget refusion af udbytteskat.
Den største straffesag af flere retter sig mod briten Sanjay Shah, der blev udleveret fra Dubai efter et længere forløb.
Han er af byretten i december 2024 blevet idømt fængsel i 12 år for bedrageri for ni milliarder kroner. Han har anket til Østre Landsret og vil frifindes.
Den ene af de netop udleverede, 58-årige Rajen Ranmal Shah, har haft adresse i et beboelseskompleks ved navn Seventh Heaven i Dubai.
Han har tidligere arbejdet for Sanjay Shah, der i London drev virksomheden Solo Capital. Men trods navnesammenfaldet er de ikke i familie.