Seneste nyheder

1. november 2026

På dagen, hvor EU annoncerede en stor investering i Grønland har USA’s præsident, Donald Trump, lagt et billede på Truth Social, hvor Grønland er dækket af det amerikanske flag.

Statsminister Mette Frederiksen (S), der i disse dage er på besøg i Grønland siger om den nye provokation fra den amerikanske præsident.

– Den grønlandske regering og det grønlandske folk har sagt igen og igen, at man ikke ønsker at være amerikansk. Det budskab kan vi godt gentage i dag. Men jeg håber ikke, at der er nogen, der er i tvivl om det, hverken i USA eller i resten af verden, siger Mette Frederiksen.

Medie: Storbritannien vil forbyde handel med israelske bosættelser

Storbritannien vil forbyde handel med varer fra ulovlige israelske bosættelser. Det er den britiske udenrigsminister, Ed Miliband, der i morgen vil annoncere forbuddet. Det skriver den britiske avis The Guardian. Ifølge avisen forventes udmeldingen at udløse skarp kritik fra både Israel og USA. Den amerikanske ambassadør i Israel, Mike Huckabee, har allerede hævdet, at den britiske regering er grebet af jødehad. Flere EU-lande støtter dog op om et lignende forbud mod bosættelserne, som FN anser for at være ulovlige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

To mindreårige var med til at sprænge syrebomber på vestjysk skole

Politiet fik mandag eftermiddag en anmeldelse om en mindre eksplosion på boldbanerne ved Janderup Skole i Varde Kommune.

Det skrev Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update tidligt mandag aften.

Siden har to mindreårige indrømmet, at de var involverede i sprængningen, lyder det kort før 21.30. Politiet nævner hverken alder eller køn på de to mindreårige.

– Det er politiets opfattelse, at flere navngivne personer har været involveret, og efterforskningen pågår fortsat, lyder det videre.

Politiet gør det desuden klart, at området, hvor syrebomberne sprang, er blevet renset.

– Der er ingen fare forbundet med at færdes på området, ligesom forældre til børn på Janderup skole trygt kan sende deres børn afsted i skole i morgen, skriver politiet.

I sidste uge måtte Midt- og Vestsjællands Politi rykke ud til en anmeldelse om en syrebombe, der blev sprængt på en boldbane ved Rynkevangskolen i Kalundborg.

Her viste det sig, at fem teenagedrenge sprængte syrebomben, fordi de kedede sig, sagde en politiinspektør efterfølgende.

Syrebomber fremstilles af forskellige kemikalier, og når de blandes, opstår der en kemisk reaktion, som øger trykket og får beholderen – typisk en flaske – til at eksplodere.

Politiinspektøren fra Midt- og Vestsjællands Politi sagde i sidste uge, at børn kan få alvorlige skader, hvis de kommer i berøring med kemikalierne.

De fem drenge blev afhørt tirsdag, mens både forældre og sociale myndigheder var til stede. Drengene blev efterfølgende sigtet for brud på våbenloven.

RITZAU

To mindreårige har indrømmet, at de har været involveret i sprængningen af to syrebomber på boldbanerne tilhørende Janderup skole i Varde Kommune.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

– Det er politiets opfattelse, at flere navngivne personer har været involveret, og efterforskningen pågår fortsat, lyder det i meddelelsen.

Regeringen undersøger om fortrolige retssager kan mørklægges

Justitsminister Nicolai Wammen (S) har bedt Straffelovrådet om at kigge på mulighederne for mere mørklægning i sager, der indeholder fortrolige oplysninger.

Det skriver Politiken med henvisning til et kommissorium til rådet.

– Den nugældende retstilstand medfører, at der vil være tilfælde, hvor det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at fremlægge de oplysninger, som er nødvendige for at løfte bevisbyrden i sagerne, uagtet at disse oplysninger foreligger, står der.

– Og at myndighederne derfor må vælge at afstå fra at føre sager om alvorlig kriminalitet, selv om det ud fra såvel sikkerheds- som retshåndhævelsesmæssige synspunkter ville være det rigtige at føre sagerne.

Ministeren har bedt rådet om at undersøge området, cirka tre år efter at regeringen droppede den såkaldte FE-sag mod blandt andre den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen.

Det var en reaktion på, at Højesteret havde bestemt, at sagen skulle føres delvist for åbne døre.

RITZAU

Rusland og Nordkorea indvier første vejbro over fælles grænse

Mandag har Rusland og Nordkorea åbnet den første vejbro mellem de to lande. Indtil nu har køretøjer været nødt til at køre på planker, der var lagt ud på en jernbanebro. Det skriver Reuters. Den nye bro knytter de to allierede lande endnu tættere sammen. Nordkorea støtter i forvejen Ruslands krig i Ukraine med blandt andet soldater og missiler. Ifølge den ukrainske menneskerettighedsorganisation Truth Hounds er den nye vejbro en mulig korridor. Her kan Nordkorea fragte soldater til Rusland, mens russisk teknologi mere risikofrit kan sendes den modsatte vej.

Rusland og Nordkorea indvier første vejbro over fælles grænse

Nordkorea og Rusland har mandag åbnet den første vejbro mellem de to lande.

Det viser billeder fra indvielsen af broen, som går på tværs af floden Tumen, der danner grænsen mellem Nordkorea, Rusland og Kina.

De første lastbiler, som var udsmykket med flag, kørte over den en kilometer lange tosporede bro.

Imens deltog Ruslands premierminister, Mikhail Misjustin, og Nordkoreas premierminister, Pak Thae Song, ifølge Reuters via videoforbindelse og talte til arbejdere og embedsmænd fra begge lande.

Vejbroen er opkaldt efter den sovjetiske officer Jakov Novitjenko. Han tilskrives æren for at have reddet Nordkoreas grundlægger og leder Kim Il-sung fra et attentat udført af en pro-sydkoreansk gruppe.

En aftale om broen blev indgået, da Ruslands præsident, Vladimir Putin, besøgte Nordkorea i 2024.

Byggeriet gik i gang i april sidste år.

Der findes allerede direkte fly- og jernbaneforbindelser mellem Moskva og Pyongyang, men indtil mandag havde der ikke været en egentlig vejforbindelse.

Siden 1959 havde man i stedet – efter en særlig aftale – lagt planker på den nærliggende jernbanebro, skriver Reuters. Det var i årtier det eneste grænseovergangssted, hvor køretøjer kunne krydse grænsen mellem de to lande.

De to lande er allierede og underskrev i 2024 en forsvarsaftale.

Nordkorea er en trofast støtte af Ruslands krig i Ukraine. Landet har sendt missiler, ammunition og tusindvis af soldater afsted for at hjælpe Rusland.

Analytikere har vurderet, at Rusland til gengæld sender økonomisk støtte, militærteknologi, fødevarer og energi til Nordkorea, der diplomatisk set i høj grad er isoleret fra resten af verden.

I april erklærede Nordkoreas leder, Kim Jong-un, at Nordkorea vil hjælpe Rusland med at vinde landets “hellige” krig.

RITZAU

Alvorlig ulykke spærrer trafikken på Vestsjælland

Der er sket en alvorlig ulykke på Sorøvej omkring en kilometer øst for den vestsjællandske by Ruds Vedby.

Det skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Derfor er vejen i øjeblikket spærret i begge retninger, lyder det klokken 20.17. Tidshorisonten er ukendt.

Ifølge TV 2 er der tale om en mandlig bilist, som har ramt et stengærde. Han er efterfølgende kørt på hospitalet.

Politiet kender ikke mandens tilstand.

RITZAU

Kong Charles slår fast: Ingen royale forpligtelser til Harry og Meghan

Selv om prins Harry og hertuginde Meghan i slutningen af august flyttede tilbage til Storbritannien, kommer de ikke til at genoptage deres kongelige pligter. Det slår kong Charles fast i et brev, som er sendt til en række myndigheder. Det skriver BBC. I brevet lyder det, at parret udelukkende vil optræde som private borgere. De kan nemlig ikke både forfølge egne kommercielle interesser og samtidig repræsentere kongefamilien. Samtidig er spørgsmålet om parrets sikkerhed stadig uafklaret. Ifølge brevet skal det fortsat håndteres af de relevante politimyndigheder.

Oasis-optagelser skal under hammeren trods bekymring fra bandet

Mere end 100 timers lydoptagelser med bandet Oasis, herunder optagelser fra koncerter og prøver, kommer på auktion.

Men det sker trods indvendinger fra bandets medlemmer, brødrene Liam og Noel Gallagher, skriver det britiske medie The Guardian.

Samlingen, der skal under hammeren, blev gemt af bandets lydtekniker Huw Richards, der arbejdede med Oasis fra udgivelsen af deres debutalbum, “Definitely Maybe”, fra 1994 og indtil 2001.

Det er Huw Richards’ søn Owain, der sælger effekterne, der ventes at kunne indbringe op mod 1,7 millioner britiske pund – svarende til næsten 14 millioner danske kroner.

Arvestykkerne skal under hammeren 3. oktober ved auktionshuset Littleton Auctions.

Direktøren for auktionshuset, Ben Homer, udtaler til The Guardian, at Oasis har reageret på auktionen.

– Oasis-teamet er bekendt med auktionen og har udtrykt bekymring, hvilket er fuldt ud forståeligt i betragtning af materialets omfang og betydning, siger han i et svar til mediet.

Owain Richards, der ifølge The Guardian også er lydtekniker som sin far, har fortalt, at han tidligere har været i dialog med Oasis’ management, efter at bandet ledte efter nogle optagelser.

Til avisen The Times skal han have sagt, at bandet ønskede båndene returneret, frem for at de blev solgt andre steder, men at dialogen med bandet løb ud i sandet.

Optagelserne blev ifølge Richards omhyggeligt lagret af hans far, og de stammer fra en periode, hvor koncerter ikke, ligesom i dag, blev dokumenteret af koncertgæsterne med mobiloptagelser.

Oasis har solgt millioner af album verden over og er kendt for hits som “Wonderwall”, “Don’t Look Back in Anger” og “Supersonic”.

Annonceringen af auktionen kommer, efter at Gallagher-brødrene tilbage i 2024 valgte at gendanne bandet efter et markant brud.

Oasis blev dannet i 1991, men blev opløst i 2009 som følge af personlige og professionelle uoverensstemmelser mellem brødrene.

Men 15 år senere meddelte Gallagher-brødrene, at de havde begravet stridsøksen og gendannet bandet.

Siden har de spillet en stor genforeningsturné sidste år, ligesom at bandet skildres i en spritny dokumentarfilm med titlen “Oasis: Don’t Look Back in Anger”.

RITZAU

Kong Charles slår fast: Ingen royale forpligtelser til Harry og Meghan

Prins Harry og hertuginde Meghan kommer ikke til at genoptage kongelige pligter, selv om de er vendt tilbage til Storbritannien.

Sådan lyder det i et brev sendt på vegne af kong Charles, Harrys far, til en række myndigheder og instanser. Det skriver BBC.

Harry og Meghan flyttede fra Californien i USA tilbage til Storbritannien i slutningen af august sammen med deres børn, Archie og Lilibet.

Ifølge brevet vil de optræde som “private borgere” i Storbritannien.

Det gør det ifølge BBC klart, at hvad parret måtte engagere sig i, vil ske i privat regi, og at de ikke vil repræsentere den kongelige familie.

Da Harry og Meghan forlod Storbritannien i 2020, blev Sandringham-aftalen indgået.

Aftalen betyder, at Harry og Meghan ikke kan være halvt inde og halvt ude – forstået på den måde, at de ikke både kan forfølge egne kommercielle interesser og samtidig være arbejdende medlemmer af kongefamilien.

Brevet, som er sendt på vegne af kongen, gør det ifølge BBC klart, at dette fortsat er tilfældet.

Prins Harry og hertuginde Meghan meddelte i januar 2020, at de ville fratræde deres officielle roller som medlemmer af den kongelige familie i marts 2020.

Derefter flyttede de til Californien.

Parret gav efterfølgende udtryk for negative følelser omkring den britiske kongefamilie. I 2022 udkom Netflix-dokumentaren “Harry & Meghan”, hvori parret beskrev personlige udfordringer med det britiske kongehus.

RITZAU

Danmark skal sende jernmeteorit tilbage til Grønland

Den tonstunge jernmeteorit Agpalilik skal tilbage til Grønland. I årtier har den stået foran Statens Naturhistoriske Museum i København. Men nu er der politisk enighed om at overdrage den. Det skriver den grønlandske regering i en pressemeddelelse. Beslutningen kommer efter et møde mellem Grønlands uddannelses- og kulturminister, Nivi Olsen, og Danmarks uddannelses- og digitaliseringsminister, Christina Egelund. Meteoritten slog ned for omkring 10.000 år siden og kom til Danmark i 1965. Hvornår den endeligt overdrages, vides ikke. Men ifølge Christina Egelund er det et fuldstændig fair og rimeligt ønske, at grønlænderne kan opleve meteoritten i deres eget land.

Efter fyringen af Fabio Grosso ansætter Serie A-klubben Paolo Vanoli som ny cheftræner.

Det meddeler klubben på sin hjemmeside.

Vanoli har en ikke fjern fortid i klubben, som han var cheftræner for i størstedelen af seneste sæson.

Danmark skal sende jernmeteorit tilbage til Grønland

Der er politisk enighed om, at den grønlandske jernmeteorit Agpalilik, der i årtier har stået foran Statens Naturhistoriske Museum i København, skal tilbage til Grønland.

Det står klart efter et møde mellem den grønlandske uddannelses- og kulturminister, Nivi Olsen, og Danmarks uddannelses- og digitaliseringsminister, Christina Egelund (M).

Det skriver den grønlandske regering, Naalakkersuisut, i en pressemeddelelse.

Agpalilik betyder “klippen, hvor søkongerne bor” og er en del af den såkaldte Kap York-meteorit. Den er tonstung og slog ned i Nordvestgrønland for omkring 10.000 år siden.

I 1963 blev den opdaget af en dansk grønlandsforsker, og to år senere blev den bragt til Danmark.

Beslutningen er truffet, efter at spørgsmålet om tilbageleveringen af grønlandske genstande er blevet skrevet direkte ind i det nye regeringsgrundlag.

I maj krævede den grønlandske politiker Aki-Matilda Høegh-Dam, der sidder i Grønlands parlament for landets næststørste parti, Naleraq, at stenen bliver bragt til Grønland, hvor den landede for tusindvis af år siden.

– Den tilhører det grønlandske folk, og den har stor kulturel betydning.

– Det kan ikke passe, at vi skal tage til Danmark og gå på museum for at se den. Den skal hjem, og det kan kun gå for langsomt, sagde Aki-Matilda Høegh-Dam.

Politikeren, der tidligere har siddet i Folketinget, blev første gang opmærksom på jernmeteoritten i 2024, da hun blev kontaktet af repræsentanter fra byer og bygder i det nordlige Grønland.

Repræsentanterne ville gerne have meteoritten til Grønland, hvor den tidligere blev brugt som en del af et ritual, når grønlændere gik fra barn til voksen, forklarer Aki-Matilda Høegh-Dam.

I juni fik hun opbakning fra det grønlandske parlament, Inatsisartut, til, at stenen skulle hjem.

RITZAU

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Mandag den 7. september 2026.

Der er kulingvarsel for Skagerrak, Fisker og Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til tirsdag aften, udsendt klokken 16.40.

Østersøen omkring Bornholm:
Syd 7 til 12 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Sydvest 7 til 12 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Sydvest 5 til 10 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag nordvest 7 til 12 m/s. God sigt. Sundet: Syd 5 til 10 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag nordvest 4 til 9 m/s. God sigt.

Kattegat:
Sydvest 8 til 13 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Kuling fra syd 9 til 14 m/s. God sigt. I nat vest 8 til 13 m/s. God sigt. I morgen formiddag kuling fra sydvest 12 til 17 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag vest 8 til 13 m/s. God sigt.

Fisker:
Vest 7 til 12 m/s. God sigt. I nat, i morgen formiddag og i morgen eftermiddag kuling fra sydvest 11 til 16 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2 m. Dønning: 2 m.

Tyskebugt:
Sydvest 7 til 12 m/s. God sigt. I morgen formiddag og i morgen eftermiddag kuling fra sydvest 11 til 16 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2,5 m. Dønning: 2 m.

Dom faldet – leverede maskinpistol og granat til 15-årig svensker

Københavns Byret har mandag idømt tre mænd lange fængselsstraffe i en sag om et våbenlager og organiseret handel med kokain.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Mændene idømmes henholdsvis 7, 9 og 13 års fængsel.

Den længste straf gives til 29-årige Hussein Mahmoud Mansieh, der blandt andet er skyldig i at levere våben til en svensk dreng i Kastrup i november 2024.

Da var den svenske dreng kun 15 år, men retten har ikke fundet bevist, at Hussein Mahmoud Mansieh kendte til drengens unge alder, fortæller sagens anklager Tine Graakjær.

Flere af de våben, som kom i hænderne på teenagedrengen, var ifølge sagens anklageskrift særdeles farlige:

En AK47-automatriffel, en MP40-maskinpistol og en håndgranat.

Desuden fik drengen et Maverick haglgevær, en Little Joe revolver og en Springfield Armory XD-9 pistol.

Drengen blev efterfølgende stoppet og anholdt ved grænsekontrollen ved Øresundsbroen i Sverige.

De andre dømte i sagen er den 33-årige Henrik Birke Jørgensen og den 61-årige Flemming Birke Jørgensen. De er idømt henholdsvis syv og ni års fængsel.

De har sammen med Hussein Mahmoud Mansieh drevet en narkoforretning, hvor der blev solgt kokain i efteråret 2024.

Kokainen blev hentet fra forskellige adresser i København og Storkøbenhavn efter instruktioner fra Hussein Mahmoud Mansieh.

Den 61-årige Flemming Birke Jørgensen er ifølge NSK også fundet skyldig i at have transporteret kokain for en mand, der tidligere er idømt seks års fængsel i samme sag.

I alt blev Hussein Mahmoud Mansieh og Henrik Birke Jørgensen dømt for besiddelse af fem kilo kokain, mens Flemming Birke Jørgensen blev dømt for 8,5 kilo kokain.

Den 29-årige og den 61-årige ankede ifølge NSK dommen, mens den 33-årige tog betænkningstid i forhold til eventuelt at anke dommen.

Mens flere af dem har anket, er anklager Tine Graakjær tilfreds med dommen.

– Den ene af de dømte har overleveret både militærvåben og ammunition til en anden person, så jeg er selvsagt tilfreds med, at retten er enig med anklagemyndigheden i, at det skal udløse en meget streng straf, siger hun.

RITZAU

16-årig dreng er igen stukket af fra sikret institution

En 16-årig dreng er igen stukket af fra den sikrede institution Bakkegården i Nykøbing Sjælland, hvor han sidder varetægtsfængslet. Mandag flygtede drengen ved at hoppe op på taget af en skolebus og over et hegn. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Ifølge vagtchef Boje Rasmussen har drengen hverken mobil eller penge på sig. Det er i øvrigt ikke første gang, at den 16-årige flygter. Også i juli lykkedes det ham at stikke af. Drengen er 180 centimeter høj, brun i huden og har hageskæg. Politiet opfordrer til, at man ringer 114, hvis man ser ham.

Vestre Landsret har mandag kendt en 48-årig lastbilchauffør skyldig i uagtsomt manddrab i forbindelse med en ulykke, der sidste år kostede en 18-årig chaufførlærling livet.

Det oplyser Statsadvokaten i Viborg i en myndighedsmeddelelse på Anklager Update.

Lastbilchaufføren straffes med dagbøder på samlet 8000 kroner og får en betinget frakendelse af førerretten.

I byretten blev lastbilchaufføren frifundet.

16-årig stak af fra sikret institution for anden gang siden juli

En 16-årig dreng stak mandag eftermiddag af fra den sikrede institution Bakkegården i Nykøbing Sjælland, hvor han sidder varetægtsfængslet.

Det oplyste Midt- og Vestsjællands Politi i en efterlysning på meddelelsestjenesten Politi Update ved 16.30-tiden.

Ifølge politiets vagtchef Boje Rasmussen flygtede drengen mandag cirka klokken 15 fra institutionen, der ligger i Annebergparken i Nykøbing Sjælland.

Drengen flygtede ved at hoppe op på taget af en skolebus og over et hegn, fortæller vagtchefen.

Det varede dog kun tre timer, inden han igen var i politiets varetægt. Drengen blev anholdt omkring klokken 18 ved en strand nord for Nykøbing Sjælland.

– Vi takker borgerne for de tip, vi har modtaget i sagen, skriver politiet.

Også i juli lykkedes det den 16-årige at flygte fra institutionen. Dengang skete det sammen med en anden teenagedreng, der er svensk. Begge blev da fundet igen senere samme dag.

RITZAU

Serbiens regering har bedt præsident Aleksander Vucic om at opløse parlamentet og udskrive valg.

Det oplyser premierminister Djuro Macut i en tv-transmitteret udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I juni meddelte præsident Vucic, at han ville træde tilbage og udskrive valg før tid.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]