Tophistorien er skrevet og udgivet af TV MIDTVEST. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
I første omgang forlød det, at der var tale om et mere eller mindre tilfældigt fund i en bil, da Midt- og Vestjyllands Politi fredag eftermiddag beslaglagde hele 137,8 kilo hash i Ikast.
Men måske var det ikke udelukkende tilfældigheder, der førte til fundet og anholdelsen af tre udenlandske mænd.
– Hashen blev fundet på en adresse, hvor man også fandt de her tre udenlandske mænd, som man mener at kunne knytte til hashen, siger anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jacob Erichsen, til TV MIDTVEST, efter lørdagens grundlovsforhør i sagen.
Så er det her en sag, som politiet har arbejdet på i lang tid, eller hvordan finder man det?
– Det kan jeg ikke udtale mig om.
Grundlovsforhøret blev af hensyn til efterforskningen holdt bag lukkede døre, men TV MIDTVEST var til stede, da fængslingskendelsen blev afsagt i et åbent retsmøde.
De tre mænd på 36, 42 og 46 år blev varetægtsfængslet frem til 2. oktober. De nægtede sig alle skyldige, men valgte ikke at kære kendelsen til landsretten.
Hvordan vil du betegne den her sag?
– Det er klart, at det er en stor mængde hash, og derfor er de også sigtet efter straffelovens paragraf 191, som vedrører salg af narkotika i stort omfang mod betydeligt vederlag eller til adskillige personer.
Det fremgik af dommerens begrundelse for at fængsle de tre mænd, at man ikke kan udelukke, at der er flere mistænkte på fri fod.
– Generelt når vi ser så stort kvantum narkotika, om det er hash eller andet stof, så er der ofte mange personer involveret. Det er ofte noget, der har tråde til kriminelle miljøer, og derfor vil der ofte være en påvirkningsrisiko. Men der er også en påvirkningsrisiko, når man har flere sigtede, der kan afstemme deres forklaringer.
Ved man noget om, hvem der skulle have aftaget hashen?
– Det kan jeg ikke udtale mig om, siger Jacob Erichsen, der understreger, at politiet nu skal have ro til at efterforske sagen.
Anklageren ønsker ikke at oplyse nationaliteten på de fængslede.
https://www.tvmidtvest.dk/ikast-brande/tre-maend-faengslet-for-kaempe-hashfund-de-naegter-sig-alle-skyldige-1effe
Redaktionel kontakt:
Sebastian Andreasen
tlf.: +4596121212
e-mail: sean@tvmidtvest.dk
**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV MIDTVEST ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:
– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.
VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:
– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.
– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)