Seneste nyheder

24. oktober 2026

Københavns Lufthavn forventer perioder med kø i løbet af weekenden

Københavns Lufthavn forventer fortsat travlhed og længere ventetid end normalt i sikkerhedskontrollen i perioder i løbet af weekenden.

Det oplyser lufthavnens presseafdeling lørdag morgen.

Lørdag omkring klokken 08.45 er ventetiden til sikkerhedskontrollen nede på mellem fem og syv minutter. Det fremgår af Københavns Lufthavns hjemmeside.

Tidligere på morgenen har der været længere ventetid, i perioder op til mellem 45 minutter og en time, oplyser lufthavnen.

Flere medier har torsdag og fredag beskrevet lange køer ved sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn.

Årsagen til de lange køer er, at et tilsyn fra Trafikstyrelsen har ført til, at lufthavnen midlertidigt skal indføre ekstra foranstaltninger.

Hverken Trafikstyrelsen eller Københavns Lufthavn har ønsket at uddybe, hvad der har ført til de supplerende foranstaltninger i sikkerhedskontrollen.

Københavns Lufthavn ønsker af sikkerhedshensyn heller ikke at oplyse, hvornår Trafikstyrelsen bad lufthavnen om at indføre de midlertidige foranstaltninger.

Københavns Lufthavn anbefaler, at passagerer holder sig opdateret om ventetider og anbefalinger på både lufthavnens egen hjemmeside og hos det enkelte flyselskab.

Lufthavnen anbefaler rejsende at ankomme to timer før afgang, når man rejser inden for Schengen-området, og tre timer før afgang, når man rejser uden for Schengen-området.

RITZAU

Varslede demonstrationer i Frankrig kommer til at påvirke store dele af samfundet lørdag.

Flere fodboldkampe i den bedste franske række er udsat, Paris lukker 24 metrostationer, butikker har sat skodder for vinduerne, og 70.000 betjente er sendt på gaderne i hele landet.

– Vi kommer til at være kompromisløse over for hærværksfolk og plyndrere og alle dem, der begår voldshandlinger, har den franske indenrigsminister Laurent Nunez, sagt før demonstrationerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Lørdag den 24. oktober 2026.

Udsigt, der gælder til søndag morgen, udsendt kl. 08.00

På Bornholm, og i formiddagstimerne også Sjælland, tørt vejr og lidt eller nogen sol, ellers bliver det skyet med regn eller byger mange steder. Svag til frisk sydøstlig vind, ved kysterne stedvis hård vind eller kuling, der i den sydlige del af landet i eftermiddag drejer til syd og sydvest. Temp. mellem 8 og 13 grader. I aften og i nat kommer der udbredt regn vestfra, der en overgang kan blive ret kraftig. Vinden tiltager til frisk vind til kuling omkring syd, ved kysterne stedvis hård eller stormende kuling, med vindstød op til stærk storm. I den vestlige del af landet sidst på natten vinddrejning til sydvest og noget aftagende vind. Temp. mellem 7 og 10 grader.

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Lørdag den 24. oktober 2026.

Udsigt, der gælder til søndag morgen, udsendt kl. 08.00

På Bornholm, og i formiddagstimerne også Sjælland, tørt vejr og lidt eller nogen sol, ellers bliver det skyet med regn eller byger mange steder. Svag til frisk sydøstlig vind, ved kysterne stedvis hård vind eller kuling, der i den sydlige del af landet i eftermiddag drejer til syd og sydvest. Temp. mellem 8 og 13 grader. I aften og i nat kommer der udbredt regn vestfra, der en overgang kan blive ret kraftig. Vinden tiltager til frisk vind til kuling omkring syd, ved kysterne stedvis hård eller stormende kuling, med vindstød op til stærk storm. I den vestlige del af landet sidst på natten vinddrejning til sydvest og noget aftagende vind. Temp. mellem 7 og 10 grader.

Forsker opfordrer til at bruge mørket mere i vintermånederne

Natten til søndag stiller vi urene en time tilbage, og vi går en mørkere tid i møde. Men vi bør faktisk lære at sætte mere pris på mørket. For meget og forkert udendørs belysning kan nemlig være skadelig for både mennesker og dyr. Det mener Mette Hvass, der er forsker i mørke på Aalborg Universitet. I en pressemeddelelse opfordrer hun til, at vi bruger lyset med omtanke. Et forsøg fra en letbanestation i Aarhus har for eksempel vist, at folk blev mere trygge, da belysningen blev reduceret med cirka 80 procent. Det skyldes, at de ventende bedre kunne se omgivelserne, lyder det.

Første sag om kondomsnyd er på vej til retten

Siden 1. juli 2025 har stealthing været forbudt.

Det kan også kaldes kondomsnyd og dækker over, at man undlader eller sniger kondomet af under et samleje, selv om det var et krav fra den anden, at det skulle bruges.

Siden har politiet fået en række anmeldelser, og på den københavnske vestegn er der rejst en tiltale i den første sag.

Den tiltalte er en 44-årig mand, fremgår det af anklageskriftet.

I begyndelsen af december 2025 havde han samleje med en kvinde, mens hun sov, står der i tiltalen.

Ifølge sagens anklageskrift var det en forudsætning for kvinden, at der blev brugt prævention – et kondom – hvilket manden angiveligt undlod.

– Det har været et krav fra min klients side i forbindelse med at have samleje med en mand, siger kvindens bistandsadvokat, Charlotte Møller Larsen.

Hun fortæller, at manden og kvinden havde en kortvarig relation.

Sagen blev oprindeligt anmeldt som en voldtægtssag, men der er ikke rejst tiltale for voldtægt.

Advokaten vil på vegne af kvinden fremsætte et erstatningskrav.

Ifølge advokaten skal erstatningen udmåles som ved voldtægtssager, hvor der har været samleje uden samtykke. Her er udgangspunktet ifølge advokaten 70.000 kroner – og lavere ved voldtægter, hvor offeret sov.

Sagen skal behandles af Retten i Glostrup, som endnu ikke har fastsat en dato for retssagen.

Det var et politisk flertal, som i 2025 indførte den nye bestemmelse – straffelovens paragraf 217 – om stealthing.

Strafferammen er på to års fængsel. Det er uvist, hvad anklageren går efter i sagen.

Ritzau har forgæves forsøgt at få fat i mandens forsvarer.

Før stealthing sidste år blev kriminaliseret, havde organisationen Everyday Sexism Project Danmark (ESPD) i årevis argumenteret for et forbud.

De blev blandt andet opmærksomme på, at der var undersøgelser af det i Australien og USA.

En amerikansk onlineundersøgelse blandt cirka 2500 unge mellem 18 og 25 år viste, at fem procent af de deltagende mænd og 18,9 procent af de deltagende kvinder havde været udsat for stealthing.

– Da vi skrev om det (stealthing, red.) på vores sociale medier, fik vi tilsendt oplevelser. Og vi tænkte – hvorfor skulle Danmark være så meget anderledes end andre lande?, siger Zen Donen, der er talsperson for ESPD.

– Ofrene har nogle af de samme traumeresponser, som man har ved andre former for seksuelle overgreb.

Konsekvenserne kan både være mentale – men også fysiske i form af uønsket graviditet og seksuelt overførte sygdomme.

– Der er altid en risiko ved at bruge kondom, fordi det kan springe eller falde af ved et uheld. Men det er noget helt andet, når en person bevidst fjerner det og udsætter en for den risiko, siger hun.

Frem til begyndelsen af oktober har politiet registreret ti anmeldelser for stealthing. Det fremgår af en aktindsigt, som Ritzau har fået fra Rigsadvokaten.

RITZAU

Ritzaus planer for nyheder lørdag og søndag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/program

Lula og Bolsonaro diskuterer økonomi og kriminalitet i sidste tv-debat

Søndag er der præsidentvalg i Brasilien. Fredag mødtes landets præsident, Lula da Silva, og hans højreorienterede udfordrer, Flavio Bolsonaro, i den allersidste tv-debat. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Selvom tonen var mere diplomatisk end sidst, var der alligevel plads til personlige angreb. Blandt andet gjorde Bolsonaro grin med, at præsidenten mangler en finger. Lula svarede igen ved at beskylde sin modstander for at have forbindelser til militsgrupper. Det tyder på at blive et meget tæt valg. Ifølge en ny meningsmåling fra analyseinstituttet Datafolha står begge kandidater nemlig til at få omkring 50 procent af stemmerne.

Kraftig blæst gør, at der lørdag er en gennemsnitlig elpris på omkring 0,26 kroner per kilowatt-time.

Det skriver elselskabet Nordlys i en pressemeddelelse.

Til sammenligning var den gennemsnitlige elpris 1,16 og 1,19 kroner per kilowatt-time i oktober. Priserne gælder i henholdsvis Vest- og Østdanmark.

Lørdag topper elprisen klokken 19.00 på henholdsvis 0,75 og 0,76 kroner per kilowatt-time.

Der faldt flere skarpe bemærkninger i den afsluttende tv-debat mellem de to kandidater til søndagens præsidentvalg i Brasilien.

Men tonen mellem landets præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, og hans højreorienterede modkandidat, Flavio Bolsonaro, i en debat på TV Globo var alligevel mere diplomatisk end i den første tv-duel.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De to kandidater udfordrede hinanden på Brasiliens økonomi, infrastruktur og regionale udvikling.

Én person er død, og over 500 er kvæstet som følge af en tyfon, der lørdag har passeret Taiwan.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tyfonen hedder Champi og fortsætter nordpå mod den kinesiske kyst, hvor den dog ikke ventes at gå i land.

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Lørdag den 24. oktober 2026.

Udsigt, der gælder til søndag morgen, udsendt kl. 04.40

Stedvis kommer der lidt eller nogen sol ind imellem, men ellers bliver det en skyet dag og i perioder kommer der regn eller byger. Svag til frisk sydøstlig vind, ved kysterne stedvis hård vind eller kuling, der i den sydlige del af landet i eftermiddag drejer til syd og sydvest. Temp. mellem 8 og 13 grader. I aften og i nat kommer der udbredt regn vestfra, der en overgang kan blive ret kraftig. Vinden tiltager til frisk vind til kuling omkring syd, ved kysterne stedvis hård eller stormende kuling, med vindstød op til stærk storm. I den vestlige del af landet sidst på natten vinddrejning til sydvest og noget aftagende vind. Temp. ned mellem 7 og 10 grader.

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Lørdag den 24. oktober 2026.

Der er stormvarsel for Fisker og Tyskebugt. Der er kulingvarsel for Østersøen omkring Bornholm, Vestlige Østersø, Bælthavet og Sundet, Kattegat og Skagerrak.

Farvandsudsigter, der gælder til søndag morgen, udsendt klokken 4.25.

Østersøen omkring Bornholm:
Syd 8 til 13 m/s. God sigt. I aften og i nat kuling fra syd 12 til 17 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Kuling fra sydvest 10 til 15 m/s. God sigt. I nat kuling fra syd 14 til 19 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Kuling fra syd 10 til 15 m/s. God sigt. I eftermiddag og i aften kuling fra sydvest 11 til 16 m/s. God sigt. I nat kuling fra syd 16 til 21 m/s. God sigt. Sundet: Sydøst 8 til 13 m/s. God sigt. I eftermiddag og i aften kuling fra syd 9 til 14 m/s. God sigt. I nat kuling fra syd 13 til 18 m/s. God sigt.

Kattegat:
Kuling fra sydøst 10 til 15 m/s. God sigt. I aften og i nat kuling fra sydøst 16 til 21 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Kuling fra syd 12 til 17 m/s. God sigt. I nat kuling fra sydøst 16 til 21 m/s. God sigt.

Fisker:
Øst 6 til 11 m/s. God sigt. I eftermiddag sydvest 6 til 11 m/s. God sigt. I aften kuling fra syd 17 til 22 m/s. Og i den nordøstlige del kuling fra syd 11 til 16 m/s. God sigt. I nat storm fra sydvest 23 til 28 m/s. Og i den sydvestlige del storm fra vest 22 til 27 m/s. Moderat til god sigt.

Signifikant bølgehøjde: 6 m. Dønning: 6 m.

Tyskebugt:
I den sydlige del kuling fra sydvest 13 til 18 m/s. I den nordøstlige del kuling fra øst 11 til 16 m/s. Og i den nordvestlige del vest 8 til 13 m/s. God sigt. I eftermiddag kuling fra sydvest 13 til 18 m/s. Og i den nordvestlige del kuling fra vest 9 til 14 m/s. God sigt. I aften kuling fra syd 19 til 24 m/s. Og i den sydøstlige del kuling fra syd 15 til 20 m/s. God sigt. I nat storm fra vest 21 til 26 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 7 m. Dønning: 6 m.

46-årige Ronaldinho vil få comeback i norditaliensk lokalopgør

Brasilianeren Ronaldinho vil om tre uger gøre comeback på fodboldbanen i Italiens tredjebedste fodboldrække.

Det oplyser Serie C-klubben Ravenna ifølge nyhedsbureauet Reuters.

46-årige Ronaldinho vil 15. november spille en kamp mod Ravennas lokalrival Forli, meddeler Ravenna.

Ronaldinho, der i 2005 blev kåret til verdens bedste fodboldspiller, har ikke spillet en kamp på topniveau siden 2015, hvor han var tilknyttet Rio-klubben Fluminense i hjemlandet.

I 2018 annoncerede den tidligere topspiller, der i løbet af karrieren var en stor profil i FC Barcelona, Paris St. Germain og AC Milan, sit karrierestop.

Ronaldinho underskrev i juni en kontrakt med Ravenna, der er ejet af vennen Ignazio Cipriani. Senere har Ronaldinho også købt en mindre ejerandel af den italienske klub.

I august sagde Ignazio Cipriani, at målet med at skrive kontrakt med Ronaldinho var, at brasilianeren skulle på banen og score et sidste mål i karrieren.

Ronaldinho er noteret for 299 mål i sine mange år på fodboldbanen. Blandt andet 33 mål for det brasilianske landshold, som i 2002 vandt VM med Ronaldinho som en af profilerne.

Den italienske Serie C er opdelt i tre forskellige rækker. Ravenna indtager i øjeblikket andenpladsen i række B med 20 point efter ti spillerunder. Holdet er otte point bag førerholdet Spezia.

Forli, der 15. november gæster Ravenna, ligger i bunden af rækken.

RITZAU

NU/KORRFLASH

INFO: Artiklen “NET/DRCONGO/EBOLA”, udsendt kl. 3:10 med overskriften “DR Congo indleder vaccineforsøg midt i historisk ebolaudbrud” er korrigeret. KORR: I sjette- og fjerdesidste afsnit er navnet på vaccinen ændret til Ervebo. Vær obs på, at WHO-chefen har stavet Ervebo forkert i sit opslag på X.

DR Congo indleder vaccineforsøg midt i historisk ebolaudbrud

Fredag har DR Congo indledt et nyt vaccineforsøg. Det skal forsøge at bremse det værste ebolaudbrud i landets historie. Siden midten af maj er mere end 4600 mennesker døde af virussen. Lige nu findes der ikke en godkendt vaccine mod lige præcis den variant, der hærger landet. Derfor tester man i mellemtiden en vaccine, der er godkendt til andre ebolavarianter. Det skriver generalsekretæren i Verdenssundhedsorganisationen, Tedros Adhanom Ghebreyesus, på det sociale medie X. Han oplyser, at forsøget skal redde liv og give vigtig viden til udviklingen af fremtidige vacciner.

Hvis man ønsker forandring i Cuba, kan man nu samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste CIA.

Det skriver USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, på det sociale medie X.

Han henvender sig til cubanere, der er skuffede over “brudte løfter, korruption og de privilegerede liv, som kun få lever”.

– Til dem, der ønsker at skabe positiv forandring i Cuba – tiden er inde, skriver Rubio.

USA fjerner nogle canadiske toldsatser forud for midtvejsvalg

Den amerikanske regering har fredag fjernet tolden på en række canadiske varer og indført ny told på andre. Det oplyser Det Hvide Hus. Lempelserne gælder blandt andet papirprodukter og maskiner. Ifølge nyhedsbureauet AFP kan det hjælpe den republikanske senator Susan Collins. Hun står nemlig over for et tæt midtvejsvalg i delstaten Maine, der grænser op til Canada. På det sociale medie X skriver Susan Collins, at det er hende, der har forsøgt at få gennemført lempelserne. Forholdet mellem de to lande har været præget af spændinger, siden handelsforhandlinger brød sammen i august.

USA fjerner nogle canadiske toldsatser forud for midtvejsvalg

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration har fredag fjernet toldsatserne på import af visse canadiske varer.

Det oplyser Det Hvide Hus i en udtalelse.

Ifølge nyhedsbureauet AFP kan det hjælpe den republikanske senator Susan Collins ved midtvejsvalget den 3. november. Hun ser ind i en tæt kamp med demokraten Troy Jackson i delstaten Maine, der deler grænse med Canada.

Lempelserne gælder produkter som “krydsfinerplaner, visse papirprodukter, bestemte maskiner og køleudstyr”, skriver Det Hvide Hus.

Det gælder også bestemte emballagekasser.

I stedet indføres der told på bestemte ventiler, gulvtæpper, affaldsprodukter med mere.

Ændringerne træder i kraft fredag den 30. oktober, skriver Det Hvide Hus.

Susan Collins skriver i et opslag på det sociale medie X, at det er hende, der har forsøgt at få gennemført lempelserne.

Hun skriver, at hun har bedt om lempelser af told på varerne i samtaler med USA’s handelsrepræsentant, Jamieson Greer, og USA’s handelsminister, Howard Lutnick.

– Jeg vil fortsætte med at arbejde direkte sammen med regeringen for at opnå yderligere lempelser og fremme en bredere handelsaftale med Canada, som er vores nabo, allierede og største handelspartner, skriver hun.

RITZAU

Trump vil forhåndsblokere demokratisk valgsejr i Alaska

USA’s præsident, Donald Trump, har beordret det amerikanske justitsministerium til at sagsøge delstaten Alaska, hvis den republikanske kandidat Dan S. Sullivan taber det kommende midtvejsvalg. Det sagde præsidenten fredag på et valgmøde. Det skriver nyhedsbureauet AP. Årsagen er frygt for navneforvirring. Vælgerne kan nemlig også stemme på en anden kandidat, der hedder Daniel J. Sullivan. Allerede torsdag anlagde justitsministeriet en retssag mod Alaska, hvis delstaten godkender et resultat, hvor Dan S. Sullivan ikke vinder. Ministeriet mener, at den anden Sullivans eneste formål er at mindske antallet af stemmer for at gavne den demokratiske kandidat, Mary Peltola.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]