Seneste nyheder

2. november 2026

Over 60 meldes dræbt i kampe mellem militær og houthier i Yemen

Kampe mellem Yemens militære styrker og den militante houthibevægelse har lørdag kostet over 60 mennesker livet.

Det skriver AFP på baggrund af kilder fra sundhedsvæsnet og militæret.

Blandt de dræbte er der flere civile, lyder det.

Ifølge tre kilder fra Yemens militær er 26 soldater blevet dræbt i løbet af flere timers kampe i den sydvestlige del af landet.

Samtidig lyder det fra militære kilder og kilder fra sundhedsvæsnet i houthibevægelsen, at 31 houthier er blevet dræbt.

En kilde fra sundhedsvæsenet i den regeringsstyrede by Taiz siger, at et missilangreb har dræbt seks civile, som kørte i en bus, samt såret syv andre.

Regeringen i Yemen er støttet af Saudi-Arabien, mens houthibevægelsen er støttet af Iran.

RITZAU/AFP

Tidligere borgmester blev dårlig ombord på fly

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Et fly fra Malaga til Aarhus Lufthavn i Tirstrup blev lørdag morgen tvunget til at nødlande i Bordeaux.

Ifølge flyselskabet Ryanair skete det, fordi en passager ombord fik det skidt. Den passager er Randers’ tidligere borgmester Henning Jensen Nyhuus (S).

Det bekræfter hans søn Jakob Lindberg Nyhuus for TV2 Østjylland.

– Der sker det, at han pludselig får det rigtig dårligt ombord på flyet. Det føltes som en blodproplignende tilstand, og det har han prøvet før, siger Jakob Nyhuus.

Han har lørdag formiddag været i kontakt med sin mor, der var med på rejsen.

En jordemoder, der også var ombord på flyet, hjalp til, mens flyet blev omdirigeret til Frankrig. Her landede det efter omkring halvanden time i luften.

Den tidligere borgmester er kommet på et hospital i Bordeaux, hvor der er specialister i hjertekarsygdomme.

– Meldingen er, at han er stabil, og han får god hjælp fra rejseforsikringen, fortæller sønnen til TV2 Østjylland.

Henning Jensen Nyhuus var på vej hjem fra en uges ferie i Malaga med sin kone og et vennepar.

I 2023 blev den tidligere Randers-borgmester genoplivet med en hjertestarter efter at have været død i tre minutter.

Det skete efter to blodpropper ved hjertet.

https://www.tv2ostjylland.dk/randers/tidligere-borgmester-blev-darlig-ombord-pa-fly-4b462

Redaktionel kontakt:

Jonathan Lykke Lilmoës

tlf.: +4525212031

e-mail: joly@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Artiklen fortsætter efter annoncen

Demonstranter blokerede vej i København og bremsede trafikken

Lørdag eftermiddag blokerede demonstranter Classensgade på Østerbro i en uanmeldt demonstration. Men nu er gaden igen åben for trafik. Det skriver Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update. Politiet oplyser, at de måtte fjerne demonstranterne med magt, efter at de havde fået flere påbud om at forlade stedet. Det vides ikke, hvem der præcist stod bag blokaden. Men i løbet af dagen har to modstridende demonstrationer befundet sig i området. Ifølge Berlingskes dækning, skubber politiet antifascistiske aktivister tilbage, og nogle betjente har trukket knipler.

DMI Femdøgns farvandsudsigt

RITZAU

FEMVAND
Lørdag den 5. september 2026.

Udsendt kl. 12.55

Østersøen:
Søndag
Vest 7 til 12 m/s.
Mandag
Syd 7 til 12 m/s.
Tirsdag
Sydvest 6 til 11 m/s.
Onsdag
Om dagen sydvest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydvest 11 til 16 m/s.
Torsdag
Kuling fra sydvest 12 til 17 m/s.

Indre danske farvande:
Søndag
Vest 8 til 13 m/s.
Mandag
Om dagen syd 7 til 12 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra syd 9 til 14 m/s.
Tirsdag
Sydvest 6 til 11 m/s.
Onsdag
Om dagen sydvest 7 til 12 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydvest 9 til 14 m/s.
Torsdag
Vest 8 til 13 m/s.

Skagerrak:
Søndag
Kuling fra sydvest 10 til 15 m/s.
Mandag
Kuling fra syd 9 til 14 m/s.
Tirsdag
Sydvest 7 til 12 m/s.
Onsdag
Om dagen sydøst 4 til 9 m/s. Om aftenen og om natten i den østlige del sydøst 2 til 7 m/s. I den vestlige del nordvest 4 til 9 m/s.
Torsdag
Vest 8 til 13 m/s.

Nordsøen:
Søndag
Kuling fra sydvest 10 til 15 m/s.
Mandag
Om dagen kuling fra syd 9 til 14 m/s. Om aftenen og om natten Fisker og Tyskebugt kuling fra sydvest 9 til 14 m/s. Fladen, Dogger og Humber kuling fra sydvest 15 til 20 m/s.
Tirsdag
Om dagen Fisker og Tyskebugt kuling fra sydvest 9 til 14 m/s. Fladen, Dogger og Humber kuling fra sydvest 14 til 19 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra nordvest 14 til 19 m/s. Fisker kuling fra sydvest 9 til 14 m/s.
Onsdag
Om dagen kuling fra nordvest 13 til 18 m/s. Fisker kuling fra sydvest 9 til 14 m/s. Om aftenen og om natten Fisker og Fladen kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. Tyskebugt, Dogger og Humber kuling fra nordvest 13 til 18 m/s.
Torsdag
Om dagen kuling fra vest 9 til 14 m/s. Om aftenen og om natten vest 7 til 12 m/s.

Onsdag fylder den kroatiske fodboldspiller Luka Modric 41 år. Godt et par uger senere er han klar til at gå ind til landskamp nummer 203 for nationen.

På Det Kroatiske Fodboldforbunds X-profil fortæller landstræner Slaven Bilic, at anføreren har sagt ja til at fortsætte på landsholdet.

– Selvfølgelig gør Lukas beslutning mig ekstremt glad. Vi er alle klar over, hvad han bringer til Kroatien, både på og uden for banen, siger Bilic ifølge forbundet.

Politi fjernede demonstranter med magt efter blokering af gade

Demonstranter blokerede lørdag tidligt på eftermiddagen en gade på Østerbro i København i en uanmeldt demonstration.

Der er tale om Classensgade, skrev Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

I en senere opdatering lyder det, at gaden igen er åben for trafik.

– Den uanmeldte demonstration, som spærrede Classensgade, har vi nu fjernet med magt, efter at den havde fået flere påbud om at fjerne sig. Den store gående, anmeldte demonstration er nu videre fra Østerbrogade, som igen er åben for færdsel i begge retninger, skriver politiet.

I løbet af dagen har demonstranter fra hver sin ende af det politiske spektrum demonstreret i nærheden.

Det gælder Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination og demonstrationen Det Danske Folk, der begge fortsat lørdag eftermiddag går med flag og skilte i gaderne.

Det vides ikke, hvem der blokerede vejen.

Billeder fra gaderne viser, hvordan politiet tidligere på dagen skubbede aktivister fra en antifascistisk-demonstration tilbage.

Ifølge Berlingskes dækning har nogle betjente trukket knipler.

B.T. har beskrevet, hvordan demonstranter fra Det Danske Folk har kastet med romerlys mod moddemonstranter.

En af arrangørerne fra Det Danske Folk skal i den forbindelse have sagt i en megafon, at man ville blive fjernet fra optoget, hvis man brugte kanonslag, skrev mediet.

Der blev ifølge Berlingske kastet med fyrværkeri tæt ved Kastellet, hvor demonstranterne samlede sig for at afholde et minuts stilhed for at ære Danmarks udsendte i anledning af flagdagen i dag.

Demonstranterne har ved 15-tiden bevæget sig videre og befinder sig ved Kongens Nytorv centralt i København.

Her bliver der holdt tale ved Det Danske Folks demonstration.

Flere deltagende er malet med Dannebrog i ansigtet og står med flaget i hænderne.

– Alt for Danmark, råber demonstranterne i kor, mens enkelte cyklister kører forbi på en nærliggende cykelsti og udtrykker deres utilfredshed med en strakt langfinger mod demonstranterne.

Adskillige betjente har taget opstilling på pladsen, men der er ikke uro i luften.

RITZAU

Køen for at tage afsked med kong Harald i slotskapellet i Oslo er på omkring 1,2 kilometer.

Man skal vente omkring syv timer på at sige farvel til kongen, oplyser kongehusets vagter til det norske nyhedsbureau NTB.

USA’s særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner er landet i den russiske hovedstad, Moskva.

Det oplyser det russiske nyhedsbureau Tass, som har en korrespondent i Vnukovo-lufthavnen i Moskva.

Deres fly landede ifølge Tass klokken 12.52 lokal tid, svarende til klokken 11.52 dansk tid.

FN vedtager nyt verdenskort med et mindre USA og større Afrika

FN har stemt for at indføre et nyt verdenskort. Her bliver Afrika større, mens Europa og Nordamerika skrumper. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Det nye kort skal give et mere præcist billede af verden. På det gamle kort ser Afrika og Grønland nemlig ud til at være lige store, selvom Afrika i virkeligheden er 14 gange større. Det skriver The Guardian. 164 lande stemte for kortet, men USA stemte imod. Den amerikanske FN-repræsentant Yaryna Ferencevych mener nemlig, at FN mister troværdighed, når de debatterer gamle kort i stedet for virkelige problemer.

Pogacar må droppe VM og forlænger med UAE

Tadej Pogacar kommer ikke til at køre flere løb i år efter sit styrt i Vuelta a España, oplyser hans hold, UAE. Dermed kommer han ikke til VM.

Regeringspartier indstiller til åbenhed i Afghanistan-udredning

Regeringspartierne skifter nu mening. De vil alligevel have fuld åbenhed i den kommende udredning om Danmarks militære indsats i Afghanistan. Det betyder, at politikere ikke skal kunne skjule deres navne i rapporten. Det fremgår af en henvendelse fra formanden for Det Udenrigspolitiske Nævn, Karsten Hønge fra SF. Holdningsskiftet kommer, efter at et borgerforslag fra en veteran har fået over 50.000 underskrifter imod anonymiseringen. Karsten Hønge oplyser, at forslaget har været en stærk inspiration for den nye beslutning. Regeringen håber nu, at udredningen kan blive offentliggjort inden udgangen af året.

Spildevand kan sive ud: Faldstammer på sygehus er utætte

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Utætte faldstammer, fugt og lugtgener.

Det er nogle af de udfordringer, Regionshospitalet Silkeborg står med.

Region Midtjylland har et milliarddyrt efterslæb på renovering af blandt andet sygehuse.

Nu viser dokumenter, TV2 Østjylland har fået aktindsigt i, nye detaljer om efterslæbets mest alvorlige sager.

Og på hospitalet i Silkeborg er noget af det mest alvorlige altså utætte faldstammer, hvor der potentielt kan sive spildevand ud, hvor det ikke hører hjemme.

– Hvis der konstateres en akut utæthed i en faldstamme, bliver den håndteret og udbedret hurtigst muligt. Der, hvor vi kan reparere eller foretage en midlertidig løsning, gør vi det. Ved større udskiftninger planlægges arbejdet samlet, så indgrebene påvirker den kliniske drift mindst muligt, skriver regionshospitalet i en mail til TV2 Østjylland.

I regionens egne dokumenter, TV2 Østjylland har fået aktindsigt i, står der om Regionshospitalet Silkeborg, at der blandt andet er fundet fugtudtræk på en væg i en gang, som formentlig stammer fra en utæt faldstamme i en væg.

Der er også fundet lugtgener fra en hulmur eller skunk, hvor der formentlig er en skjult faldstamme.

TV2 Østjylland kan i dokumenterne fra Region Midtjyllands eget bygningssyn tælle mindst seks aktuelle sager på Regionshospitalet Silkeborg, der hænger sammen med slidte faldstammer.

Steffen Petersen er civilingeniør og ph.d. i bygningsvidenskab ved Aarhus Universitet. Han påpeger, utætte faldstammer potentielt kan være alvorligt.

– Skaden kan udvikle sig til også at ødelægge andre dele af bygningen, og det kan derfor blive meget dyrere senere, hvis man ikke strømpeforer eller udskifter de utætte faldstammer, siger Steffen Petersen til TV2 Østjylland.

Han vurderer også, at hospitalet risikerer en endnu større udfordring.

– Utætte faldstammer kan give vand til vækst af skimmelsvamp, der kan være sundhedsskadelige, siger han.

Regionshospitalet Silkeborg afviser, at der aktuelt er fare for patienter og ansatte.

– På baggrund af de registrerede forhold i bygningssynet vurderer vi ikke, at de udgør en risiko for patienter eller medarbejdere, skriver Regionshospitalet Silkeborg.

Regionsrådsformand Anders G. Christensen (V) medgiver, at der ikke skal være utætte faldstammer på et hospital.

– Man kan altid diskutere, om vi er helt på forkant med at vedligeholde. Men vi vedligeholder ud fra de analyser, vi har, og bygningsrapporter og så videre, forklarer han.

Hospitalerne skal selv betale det løbende vedligehold.

Men er der tale om større opgaver, er det Region Midtjylland, der skal finde pengene i regionens investeringsbudget.

Tidligere på ugen landede regionsrådet i Region Midtjylland budgettet for 2027.

I aftalen har et politisk flertal prioriteret 700 millioner kroner til nybyg og renovering frem mod 2035.

Derudover er der fundet ekstra 32,1 millioner kroner til vedligehold af bygninger i 2028 og 2029.

Men altså samlet set et stykke fra de cirka to milliarder kroner, regionen selv mener skal bruges, hvis alt i hele Region Midtjylland – stort og småt – skal have en kærlig hånd.

https://www.tv2ostjylland.dk/silkeborg/faldstammer-pa-sygehus-er-utaette-d6435

Redaktionel kontakt:

Michael Lauritsen

tlf.: +4530101105

e-mail: mila@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Regeringspartier indstiller til åbenhed i Afghanistan-udredning

Regeringspartiers repræsentanter i Det Udenrigspolitiske Nævn (UPN) har ændret holdning og opfordrer nu til, at der skal være åbenhed i omstridt Afghanistan-udredning.

Det fremgår af en henvendelse fra formanden for nævnet, Karsten Hønge (SF), der er sendt til Folketingets Præsidium og til Ritzau på vegne af de fire regeringspartier.

– Regeringspartiernes repræsentanter i UPN indstiller til Præsidiet, at optegnelserne kan anvendes, og at ministre og medlemmer kan citeres uden først at forelægge citaterne for de pågældende eller deres pårørende, lyder det i henvendelsen.

Regeringen håber nu, at udredningen kan blive offentliggjort inden udgangen af 2026.

Meldingen fra regeringspartierne flugter med regeringstoppen, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i august sagde, at regeringen “støtter, at der skal være åbenhed om de her spørgsmål”.

Det sagde hun, kort efter at et borgerforslag fra en veteran nåede mere end 50.000 underskrifter.

Borgerforslaget var imod den mulige anonymisering i udredningen.

Udredningen om Danmarks militære indsats i Afghanistan er udarbejdet af forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

Den blev bestilt af et bredt flertal i Folketinget i 2021. Men i maj 2026 besluttede Folketingets Præsidium, at politikere kan undtage deres navne fra citater, hvilket er et brud med tidligere præcedens.

Det skete efter indstilling fra Det Udenrigspolitiske Nævn. Regeringspartierne har altså tidligere været for muligheden for anonymisering.

Men de har nu “på ny” taget stilling til spørgsmålet, lyder det i henvendelsen til Præsidiet.

Karsten Hønge fortæller til Ritzau, at borgerforslaget fra veteranen “i hvert fald har været en stærk inspiration” til regeringens nye position.

Regeringspartierne opfordrer andre partier til at tilslutte sig.

Da flere andre partier tidligere har talt imod anonymiseringen, burde et flertal være til at finde. De fire regeringspartier har 7 ud af 17 medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn.

Karsten Hønge forklarer videre, at regeringen har besluttet at omgøre den tidligere beslutning i Det Udenrigspolitiske Nævn, så veteranerne ikke behøver vente på, at borgerforslaget skal behandles.

For ifølge Karsten Hønge har det skabt “usikkerhed og tvivl”, at borgerforslaget skulle behandles gennem en beretning.

– Vi kan lige så godt gå til bidet nu i stedet for at afvente, at det skal behandles. Hvorfor ikke bare lave det om her og nu?

I et opslag på Facebook skriver De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, at “den hidtidige proces med god grund har mødt kritik”.

Det burde fra start have været sådan, at der ikke skulle indhentes tilsagn til at citere, skriver han videre.

I nævnet har politikerne på fortrolige møder gennem to årtier drøftet indsatsen i Afghanistan, hvor 44 udsendte danske soldater mistede livet.

Udredningen blev sat i værk, kort efter at Danmark og en række lande forlod Afghanistan i 2021, hvorefter den militante bevægelse Taliban igen overtog kontrollen i landet.

RITZAU

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Lørdag den 5. september 2026.

Der er kulingvarsel for Østersøen omkring Bornholm, Vestlige Østersø, Bælthavet og Sundet, Kattegat, Skagerrak, Fisker og Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til søndag middag, udsendt klokken 10.30.

Østersøen omkring Bornholm:
Kuling fra vest 14 til 19 m/s. Og i den nordvestlige del kuling fra vest 9 til 14 m/s. God sigt. I aften, i nat og i morgen formiddag kuling fra vest 14 til 19 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Kuling fra vest 16 til 21 m/s. God sigt. I morgen formiddag kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Kuling fra vest 12 til 17 m/s. God sigt. I morgen formiddag kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. God sigt. Sundet: Kuling fra vest 12 til 17 m/s. God sigt. I morgen formiddag nordvest 8 til 13 m/s. God sigt.

Kattegat:
Kuling fra vest 15 til 20 m/s. God sigt. I morgen formiddag kuling fra vest 9 til 14 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Kuling fra nordøst 13 til 18 m/s. God sigt. I aften og i nat kuling fra vest 14 til 19 m/s. God sigt. I morgen formiddag kuling fra vest 9 til 14 m/s. God sigt.

Fisker:
Kuling fra nordvest 13 til 18 m/s. God sigt. I morgen formiddag nordvest 8 til 13 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 5 m. Dønning: 2,5 m.

Tyskebugt:
Kuling fra nordvest 13 til 18 m/s. God sigt. I aften og i nat kuling fra nordvest 11 til 16 m/s. Og i den sydvestlige del nordvest 7 til 12 m/s. God sigt. I morgen formiddag nordvest 7 til 12 m/s. Og i den sydvestlige del syd 4 til 9 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 3,5 m. Dønning: 3 m.

Politi finder helt tilfældigt stort hashfund i bil ved Ikast

Et tilfældigt stop førte fredag til et stort narkofund. Midt- og Vestjyllands Politi fandt nemlig cirka 137 kilo hash i en bil ud for Ikast. Det fortæller vagtchef Jesper Brøndum til TV Midtvest. I bilen sad tre udenlandske mænd. De bliver i dag fremstillet i et grundlovsforhør, hvor en dommer skal tage stilling til, om de skal varetægtsfængsles. Politiet afventer nu en kontrolvejning, der endeligt skal fastsætte vægten af hashen.

Et tilfældigt stop førte politiet til stort hashfund

Midt- og Vestjyllands Politi fandt fredag cirka 137 kilo hash i en bil uden for Ikast.

Til TV Midtvest fortæller politiets vagtchef Jesper Brøndum, at bilen tilfældigt blev stoppet af politiet omkring klokken 14.00.

Politiet afventer en kontrolvejning, der endeligt skal fastsætte vægten af fundet.

I bilen sad tre udenlandske mænd, der lørdag formiddag er blevet fremstillet i et grundlovsforhør.

Dommeren skulle her tage stilling til, om der var grundlag for at varetægtsfængsle de sigtede, og det fandt dommeren, at der var, lyder afgørelsen.

TV Midtvest, der var til stede ved grundlovsforhøret, skriver, at de tre mænd er varetægtsfængslet i fire uger. Ingen af dem har valgt at protestere mod afgørelsen.

Dommerens begrundelse for at varetægtsfængsle de tre lød på, at de på fri fod kan påvirke vidner.

Ritzau har lørdag ved 12-tiden ikke kunnet få oplyst nærmere om sagen eller de sigtede fra Midt- og Vestjyllands Politi.

RITZAU

Politiet har brugt millioner på aktion mod iransk fragtskib

Udgifterne løb op i flere millioner kroner, da dansk politi i foråret gik i gang med at undersøge containerne på et iransk fragtskib.

Forløbet blev indledt i februar, da “Nora” blev tilbageholdt af Søfartsstyrelsen og lå for anker i Ålbæk Bugt. Nogen tid forinden havde det anløbet Sankt Petersborg i Rusland.

5. marts blev det tvunget ind i havnen i Aarhus, og efter indledende undersøgelser blev det efter næsten to ugers forløb ført videre til Kalundborg Havn.

Her fortsatte aktionen i mere end 45 dage, før “Nora” og dets besætning på 22 søfolk i begyndelsen af maj blev sat fri.

Politiet har selv omtalt sagen som “en større politiforretning”, og det bekræftes af et par af regningerne.

Der er betalt 3,2 millioner kroner til Kalundborg Havn for at bruge havnens kaj, og APM Terminals har krævet 5,5 millioner kroner for at losse og laste skibet.

Det oplyser politienheden National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, til Ritzau.

Beløbet på i alt 8,7 millioner kroner er eksklusiv moms.

I alt befandt godt 900 containere sig om bord på skibet, og en stribe danske myndigheder var involveret i indsatsen for at undersøge godset.

Resultatet var, at skibet manglede 17 containere, da det fik lov at sejle videre.

De indeholdt aluminium og bly og var blevet beslaglagt, fremgik det af en pressemeddelelse fra NSK den 4. maj.

Mistanken var, at “Nora” sejlede med en last, som er omfattet af internationale sanktioner.

Oprindeligt var det en amerikansk anmodning om retshjælp, som fik politiet til at gå i aktion, og senere kom så Erhvervsstyrelsen med en anmeldelse om mulige sanktionsbrud.

Beslaglæggelse er et foreløbigt indgreb, og i dette tilfælde er det blevet godkendt af en dommer i Retten i Lyngby.

Hvad der nu skal ske, er uvist.

NSK har ikke ønsket at svare på, om og i givet fald hvornår man går til retten igen med et eventuelt krav om konfiskation af bly og aluminium i de 17 containere.

Politienheden har dog forleden i en mail til Ritzau oplyst, at man var begyndt at flytte containerne væk fra Kalundborg Havn. De skulle placeres på “en ny lokation”, svarede NSK, som dog ikke ville sige hvor.

Ikke færre end 10 myndigheder samt A.P.Møller-Mærsk og havnene i Aarhus og Kalundborg har bistået NSK. Heriblandt er Beredskabsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Politiets Efterretningstjeneste.

Ifølge det undersøgende medie Danwatch har “Nora” tidligere sejlet på forfalskede papirer, og mediet har også rapporteret, at flere søfolk om bord har iransk baggrund, og at andenstyrmanden kommer fra Rusland.

RITZAU

Rusland: USA skal tage højde for virkeligheden på slagmarken

De amerikanske forhandlere bør tage højde for situationen på jorden i forhold til at lande en aftale om den nuværende situation i Ukraine.

Det siger Ruslands viceudenrigsminister, Sergej Rjabkov, til det russiske nyhedsbureau Tass.

– Det afgørende spørgsmål er, i hvilket omfang den amerikanske regering er villig til at investere i at finde en reel løsning på den nuværende krise, blandt andet i betragtning af situationen på jorden, siger han.

Sergej Rjabkov siger videre til Tass, at der ikke bare skal tages stilling til den bagvedliggende årsag, men også selve situationen, som hele tiden forandrer sig.

Og ifølge Rjabkov forandrer situationen sig i øjeblikket ikke til Ukraines fordel.

Det ventes, at USA’s særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner skal besøge både Rusland og Ukraine i løbet af weekenden.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har skrevet på X, at Ukraine forbereder et besøg fra de to udsendinge i Kyiv søndag.

– Vores mål er at gøre besøget og forhandlingerne med den amerikanske side så konstruktive og væsentlige som muligt. Vi har brug for at lede efter reelle muligheder for, hvordan vi kan bringe denne krig mod en ende, skriver han.

RITZAU

Stoppet med 137 kg hash i bilen

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV MIDTVEST. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Politiet gjorde et opsigtsvækkende fund, da de stoppede en bil uden for Ikast.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jesper Brøndum fortæller til TV MIDTVEST, at en patrulje tilfældigvis stoppede bilen fredag omkring klokken 14, og at der befandt sig tre udenlandske mænd i bilen.

Det var dog ikke det eneste, der var i bilen. Politiet fandt nemlig en kæmpe mængde hash. Vagtchefen fortæller, at fundet er opgjort til 137 kilo, men at man ikke har lavet en kontrolvejning af fundet, og at mængden derfor ikke er bekræftet.

De tre mænd bliver lørdag formiddag fremstillet i et grundlovsforhør.

https://www.tvmidtvest.dk/ikast-brande/politiet-gjorde-stort-fund-ved-tilfaeldigt-stop-ca60e

Redaktionel kontakt:

Sebastian Andreasen Rasch

tlf.: +4561288905

e-mail: sean@tvmidtvest.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV MIDTVEST ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Iranske medier: Der høres eksplosioner i nærheden af olieøen Kharg

Der er lørdag hørt eksplosioner i nærheden af den iranske olieø Kharg.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af meldinger fra det iranske nyhedsbureau Fars.

Det er ukendt, hvad der har forårsaget eksplosionerne, lyder det.

En korrespondent fra Fars siger ifølge Reuters, at bragene lyder fra Den Persiske Golf, men at der ikke er synlig røg.

Ifølge det iranske Nournews er der ubekræftede meldinger fra lokale kilder om, at et iransk tankskib er blevet ramt af et amerikansk missil i nærheden af Kharg. Det skriver Reuters.

Kharg-øen ligger i Den Persiske Golf omkring 30 kilometer fra Irans kyst. Øen er central for den iranske olieproduktion og -eksport.

Natten til mandag offentliggjorde den amerikanske præsident, Donald Trump, en video af et fiktivt bombardement på Kharg. Videoen var lavet med kunstig intelligens.

I en tekst, som ledsagede videoen, skrev Trump, at Kharg “bliver sprængt i stumper og stykker”.

USA angreb søndag aften to raketaffyringsramper på den iranske ø Larak. Det var de første amerikanske angreb mod Iran siden slutningen af juli.

Irans Revolutionsgarde svarede efterfølgende igen med angreb mod amerikanske mål i blandt andet Jordan.

I marts gennemførte det amerikanske militær et omfattende angreb på Kharg. Ifølge Trump blev alle militære mål på øen jævnet med jorden.

Til gengæld skånede USA olieindustrien på øen, lød det fra Trump.

RITZAU

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]