Seneste nyheder

Den danskproducerede film “Mr. Nobody mod Putin” er nomineret til en Oscar i kategorien Bedste Dokumentarfilm,

Det oplyser oscarakademiet under årets nomineringsshow torsdag.

Filmen er en ud af fem film, som er nomineret i kategorien.

“Mr. Nobody mod Putin” er instrueret af den amerikanske instruktør David Borenstein, som har base i København.

Den er produceret af danske Helle Faber i samarbejde med det tjekkiske produktionsselskab Pink.

I filmen følger man den russiske lærer Pavel eller “Pasha” Talankin, som også er filmens medproducer.

Læreren dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og undervisningens indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Filmen følger folkeskolelæreren i to år, hvor han i protest har smuglet optagelser af propaganda- og krigsundervisning af elever på den skole, han underviste på, ud af Rusland.

Den film, der fik mest opmærksomhed ved årets nomineringsshow, blev Ryan Cooglers vampyr-gyser “Sinners”.

Filmen bliver med 16 nomineringer den film, der har fået flest oscarnomineringer nogensinde.

Hidtil har “All About Eve”, “Titanic” og “La La Land” delt rekorden for flest oscarnomineringer. De fik 14 nomineringer i henholdsvis 1951, 1998 og 2017.

“Sinners” er blandt andet nomineret i kategorierne for Bedste Film, Bedste Instruktør, Bedste Mandlige Skuespiller og Bedste Kvindelige Birolle.

Derudover er filmen også blevet nomineret for sit kostumedesign, sin casting og for den bedste originale sang.

Nomineringen af “Mr. Nobody mod Putin” blev ikke det eneste danske islæt ved torsdagens nomineringsshow.

Her blev den danske filmfotograf Dan Laustsen nemlig også nomineret til en Oscar for bedste fotografering for filmen “Frankenstein”.

Dan Laustsen har også tidligere været nomineret til en Oscar for “The Shape og Water” og “Nightmare Alley”.

Dødstallet efter en brand i weekenden i et storcenter i Karachi i Pakistan er steget til 55.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– I alt er 55 lig blevet bjærget siden lørdag aften, siger Javed Nabi Khoso, der er vicepolitikommissær i det sydlige distrikt af Karachi, som er Pakistans største by.

Familier har kritiseret den efterfølgende indsats for at finde de omkomne for at gå for langsomt.

Over 50 pårørende har givet DNA-prøver i forsøget på at finde frem til deres nærmeste.

– Vi kommer til at overdrage ligene, når der er et match med DNA-prøverne, siger Summaiya Syed, der er talsperson på sundhedsområdet, til journalister.

Efterforskere er endnu ikke kommet med en årsag til branden, der hærgede det tre etager høje shoppingcenter Gul Plaza.

28-årig Faraz Ali, som er pårørende, siger, at hans far og 26-årige bror var inde i indkøbscenteret.

Han siger, at han ønsker, at “ligene bjærges og overdrages til de rette familier”.

– Det handler om, at familierne skal modtage noget, en form for trøst, noget fred. Lad os i det mindste se dem en gang mere, uanset hvilken tilstand de er i, så vi kan sige et sidste farvel, siger den 28-årige mand.

Brande er relativt hyppige i Karachis markeder og fabrikker, som er kendte for deres dårlige infrastruktur.

Men det sker sjældent, at de har et omfang som den i Gul Plaza.

Sharjeel Inam Memon, som er informationsminister i provinsen, siger, at myndighederne vil sørge for, at markeder og indkøbscentre nu efterlever brandregulativer. Men han kommer ikke med yderligere detaljer.

AFP

Moderaterne mener, at studerende også skal omfattes af fødevarechecken, som statsminister Mette Frederiksen (S) varslede i sin nytårstale.

Det siger Moderaternes politiske ordfører, Mohammad Rona, til Jyllands-Posten.

Han siger, at man som studerende “kommer langt for 1000 kroner”.

– Vi synes kun, det er på sin plads at give de studerende et økonomisk boost i forhold til, at fødevarepriserne er steget.

– Det kan næsten ikke diskuteres, at vi skal have det med. Det bliver rigtig svært, hvis der kun er checks til de grupper, du hørte i nytårstalen, siger Mohammad Rona til avisen.

I nytårstalen varslede Mette Frederiksen en fødevarecheck til pensionister, børnefamilier og folk uden for arbejdsmarkedet.

Torsdag sagde finansminister Nicolai Wammen (S), at regeringen fortsat lægger op til, at det er de tre grupper, der skal have en fødevarecheck.

Over for Jyllands-Posten understreger Mohammad Rona, at Moderaterne kommer til at stå fast på kravet om også at give en fødevarecheck til studerende.

Nicolai Wammen kunne tidligere torsdag oplyse, at der fortsat pågår forhandlinger om fødevarecheck og lavere fødevaremoms.

Han forventer, at man i næste uge kan lande en aftale med en række af Folketingets partier.

Ud over regeringen indgår SF, De Radikale, Alternativet, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og De Konservative i forhandlingerne.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er ikke længere en del af forhandlingerne.

– De (Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, red.) har klart tilkendegivet, at de er kritiske over for det, regeringen har lagt frem.

– Liberal Alliance kalder det uværdigt, bestikkelse og valgflæsk. Og Morten Messerschmidt har sagt, at han synes, det er meget forkert, at man går ind og giver en check til udvalgte grupper.

– Og der er vi bare dybt uenige. Hele formålet med checken er at hjælpe de mennesker, som har mindst og derfor bliver hårdest ramt, når vi har så høje fødevarepriser, lød det fra Nicolai Wammen.

Det er ifølge ham for tidligt at sige, om alle partier, der endnu er med i forhandlingerne, også kommer til at være en del af en endelig aftale.

Der er ikke en færdig aftale om Grønland, men der tales blandt andet om “total adgang” – og USA’s præsident, Donald Trump, regner ikke med at skulle betale noget.

Sådan lyder det fra præsidenten torsdag i et interview med Fox Business ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Der forhandles i virkeligheden nu – detaljerne i det. Men i bund og grund handler det om total adgang.

– Der er ingen afslutning. Der er ingen tidsbegrænsning, siger den amerikanske præsident, mens han befinder sig i Schweiz ved et topmøde i World Economic Forum.

Det uddybes ikke umiddelbart, hvad der nærmere menes med total adgang, da USA allerede har ret vide rammer for sin tilstedeværelse i Grønland.

Trump siger også, at han ikke kommer til at betale noget.

Det er en aftale ved navn Forsvarsaftale for Grønland af 1951, som sætter rammerne for USA’s tilstedeværelse i Grønland.

Aftalen betyder, at USA i regi af Nato skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland.

USA har ret til fri adgang overalt i Grønland, men kan ikke selv etablere nye faciliteter, uden at Danmark går med til det.

Onsdag sagde Trump efter et møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, at der var blevet udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

Rammeaftalen betyder, at Trump har afblæst tidligere toldtrusler imod blandt andet Danmark.

Han har også sagt, at han ikke vil anvende magt for at opnå kontrol med Grønland – et mål, han hyppigt har udtalt sig om.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, tog i sidste uge sammen med Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, til Washington D.C.

Her mødtes de med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og USA’s vicepræsident, J.D. Vance.

Løkke sagde efterfølgende, at de tre parter var blevet enige om at nedsætte en arbejdsgruppe på højt niveau til at fortsætte diskussionerne.

Det er uvist, hvilken rolle Trump ser arbejdsgruppen spille i forhandlingerne. Mark Rutte sagde tidligere torsdag ifølge Reuters, at forhandlinger vil finde sted mellem USA, Danmark og Grønland.

Flere personer blev kvæstet, efter et tog torsdag kørte ind i en kran.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der baserer det på oplysninger fra den spanske tv-kanal TVE, som også viser billeder fra stedet.

Det er et passagertog, der er kørt ind i kranen. En person skal være alvorligt kvæstet, mens et ukendt antal personer er kommet lettere til skade, oplyser redningstjenesten ifølge Reuters.

En talsperson fra redningstjenesten bekræfter i samme ombæring, at toget ikke er væltet eller kørt af sporet.

Ulykken skete i byen Cartagena i Murcia-regionen.

Det er den tredje togulykke i Spanien på fem dage.

Søndag kørte et tog, der var på vej fra Málaga til den spanske hovedstad, Madrid, af sporet, hvorefter det bragede ind i et andet spor. Det har jernbaneoperatøren Adif oplyst ifølge mediet BBC.

Mindst 41 personer døde, og mere end 120 personer blev kvæstet i ulykken.

Ulykken fandt sted om aftenen i landsbyen Adamuz, der ligger i provinsen Córdoba.

Det er endnu uvist, hvorfor toget kørte af sporet.

Tirsdag døde en lokomotivfører i en togulykke i Barcelona, da en væg tilsyneladende væltede ned over togsporene.

15 personer blev i samme ulykke kvæstet.

Toget kørte mellem stationerne Manresa og Sant Vicenc de Calders, der ligger i den autonome region Catalonien.

I en sag om hvidvask af cirka 84 millioner kroner fra bandemiljøets kriminelle aktiviteter har politiet torsdag anholdt to mænd.

Politiaktionen har fundet sted dels i Midtjylland og dels i København, oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, i en mail.

Den ene er 44 år og var ifølge NSK i besiddelse af “et større kontantbeløb”. Den anden er 53 år. Begge vil blive krævet varetægtsfængslet fredag i Retten i Glostrup.

Politiet mener, at mændene har faciliteret hvidvask af udbytte, som stammer fra forskellige typer af kriminalitet “i det etablerede bandemiljø”.

Anholdelserne er led i en større efterforskning, hvor tre andre personer er varetægtsfængslet.

En af dem, en 51-årig mand, blev anholdt i Københavns Lufthavn 21. november, da han var på vej til at flyve til Dubai. Dagen efter blev han imidlertid frihedsberøvet af en dommer i Glostrup.

Samme dag, som denne anholdelse fandt sted, valgte en anden mand at tilstå hvidvask af cirka 30 millioner kroner. Han havde udskrevet fiktive fakturaer og blev idømt fængsel i tre år.

Sagen efterforskes i regi af et særligt samarbejde mellem blandt andre politiet, Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen.

Det kaldes Al Capone-samarbejdet og er opkaldt efter den berygtede gangster i forbudstidens Chicago i USA. Han blev bragt til fald og straffet på grund af skatteunddragelse.

Hver femte svinebesætning kunne ikke blive overbruset med vand, da Fødevarestyrelsen sidste år kom på kontrolbesøg.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Kontrollen fandt sted i perioden fra maj til september sidste år og involverede 269 svinebesætninger.

Det er lovpligtigt at have anlæg, der kan overbruse svin, da dyrene ikke kan svede og bliver utilpasse, når det er for varmt.

Medarbejderne fra styrelsen observerede i flere tilfælde også dyr, der var påvirket af varme.

I hver 10. besætning med slagtesvin havde dyrene sølet sig i urin og gødning.

Det er ifølge Fødevarestyrelsen et typisk tegn på “begyndende varmepåvirkning”.

Da styrelsen indledte kontrollerne, var der ifølge pressemeddelelsen så store problemer med at overholde reglerne, at brancheorganisationerne blev indkaldt til et hastemøde.

Siden 2015 har det været et krav for alle svinestalde, at der skal være overbrusningsanlæg.

1. marts sidste år blev kravet præciseret, så der nu er krav om, at de anvendes “med passende varighed og intervaller”, oplyser Fødevarestyrelsen i et skriftligt svar.

– Det er første gang, vi har udført målrettede kontroller af overbrusningsanlæg, siger enhedschef Christina Rughede i svaret.

Kontrollen viste ikke kun manglende overbrusningsanlæg.

Der blev også konstateret mangelfuldt rode- og beskæftigelsesmateriale.

Det er materialer, der skal medvirke til at opfylde dyrenes behov for at snuse, rode, tygge og undersøge.

I hver 10. besætning var der ikke permanent adgang til tilstrækkelige mængder af for eksempel halm, træ eller reb.

Fødevarestyrelsen oplyser, at manglerne i svinestaldene har udløst sanktioner i form af en indskærpelse af reglerne.

Besøget er blevet fulgt op af et gebyrbelagt kontrolbesøg, oplyses det.

I ét tilfælde er besætningsejeren blevet politianmeldt. Det skyldes ifølge Fødevarestyrelsen, at ejeren i forvejen var sanktioneret for manglende overbrusningsanlæg.

En kilde tæt på samtaler med USA’s præsident, Donald Trump, siger til nyhedsbureauet AFP, at USA og Danmark på ny skal forhandle om en forsvarsaftale fra 1951 om Grønland.

En lignende melding er tidligere kommet fra den politiske redaktør hos mediet Deutsche Welle, Michaela Küfner, der ligeledes henviser til unavngivne kilder.

Der har været få bekræftede detaljer, siden Trump og Nato-generalsekretær Mark Rutte talte onsdag i Schweiz. Trump sagde efterfølgende, at der var kommet en ramme for en aftale omkring Grønland.

AFP-kilden siger torsdag om samtalerne med Trump, at europæiske lande er gået med til at øge sikkerheden i Arktis.

– 1951-aftalen vil blive genforhandlet, siger den anonyme kilde.

Meldingen er ikke officielt bekræftet. Den danske regering har således ikke udtalt sig om den.

AFP-kilden afviser derudover, at der blev talt om at placere amerikanske baser under amerikansk suverænitet på Grønland.

Det er umiddelbart i modstrid med meldinger fra unavngivne og højtstående embedsmænd, som onsdag talte med det amerikanske medie New York Times.

De talte om et kompromis, hvor Danmark skal give USA kontrol over flere små grønlandske landområder, hvor USA vil kunne bygge militærbaser.

Heller ikke det er officielt bekræftet.

Den aftale – der ifølge kilderne skal forhandles om – hedder Forsvarsaftale for Grønland af 1951.

Den gælder stadig og sætter rammerne for USA’s tilstedeværelse i Grønland.

Aftalen betyder, at USA i regi af Nato skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland.

USA har ret til fri adgang overalt i Grønland, men kan ikke selv etablere nye faciliteter, uden at Danmark går med til det.

USA’s eneste base i Grønland er Pituffik Space Base, den tidligere Thulebase. Den er USA’s nordlige base og en del af landets missilskjold.

En 52-årig mand, der blev fundet død i sit hjem i Tilst mandag, blev udsat for flere hjemmerøverier op til sin død.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

En 47-årig mand, der er sigtet for røverierne, fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus torsdag klokken 10.30.

Allerede inden den 52-åriges død var politiet ved at efterforske hjemmerøverierne, hvor han blev truet og frarøvet kontantbeløb.

Ifølge politiinspektør Anders Uhrskov er der ingen beviser for, at der er en sammenhæng mellem røverierne og mandens død.

– Det er klart, at vi har kigget meget nøje på, om der kunne være en sammenhæng mellem røverierne og den 52-åriges død, men vi har ikke fundet noget i efterforskningen eller de tekniske undersøgelser, der kan koble den 47-årige til dødsfaldet.

– Derfor er den 47-årige alene sigtet for hjemmerøverier, som er begået noget tid inden, den 52-årige blev fundet død i sit hjem, siger Uhrskov i pressemeddelelsen.

Regeringen fortsætter forhandlingerne om en fødevarecheck og lavere fødevaremoms uden Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Det fortæller finansminister Nicolai Wammen (S) til Ritzau.

– De (LA og DF, red.) har klart tilkendegivet, at de er kritiske over for det, regeringen har lagt frem. LA kalder det uværdigt, bestikkelse og vælgerflæsk. Og Morten Messerschmidt har sagt, at han synes, det er meget forkert, at man går ind og giver en check til udvalgte grupper, begrunder han.

– Og der er vi bare dybt uenige. Hele formålet med checken er at hjælpe de mennesker, som har mindst og derfor bliver hårdest ramt, når vi har så høje fødevarepriser.

Nicolai Wammen fortæller samtidig, at han har en forventning om, at de forhandler videre i denne uge, og at de i næste uge kan lande en aftale med en række af Folketingets partier.

– Tidspunktet kommer an på, hvornår vi afslutter forhandlingerne, og hvor hurtigt Folketinget er parat til at behandle lovgivningen. Men det tænker jeg, vi kan sige noget mere præcist om, når vi har en aftale, siger han.

Finansministeren forklarer, at alle Folketingets partier har været på besøg op til de videre forhandlinger.

Det er ifølge ham på den baggrund og i lyset af, hvad partierne har meldt uden for forhandlingslokalerne, at regeringen er gået videre i forhandlingerne med SF, De Radikale, Alternativet, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og De Konservative.

– Det gør vi, fordi de partier på en seriøs måde har sagt, at de gerne vil fortsætte i forhandlingerne. Og vi kan se, at der er muligheder for at lande en aftale med dem.

Men om det ender med at være alle de partier, der er med i en endelig aftale, er for tidligt at sige, understreger han.

– Nu går vi i gang med realitetsforhandlingerne, så de (partierne, red.) kommer forbi i dag, og så bliver vi klogere på, hvad der er vigtigst for dem, siger han.

Nicolai Wammen fortæller, at regeringen fortsat lægger op til, at de mennesker, der skal have en fødevarecheck, er “pensionister, der ikke har ret meget på bankbogen, børnefamilier med små indtægter og folk uden for arbejdsmarkedet”.

Liberal Alliances finansordfører Ole Birk Olesen mener, at regeringen ikke er i stand til at sænke momsen på fødevarer før tidligst i 2028.

– Vi kom til forhandling med regeringen og sagde, at danskere, som går på arbejde, også mærker de dyrere fødevarer og har fortjent mere luft i deres privatøkonomi, skriver han i en kommentar.

Derfor foreslog LA ifølge Ole Birk Olesen at sænke skatten på arbejdsindkomst ved at indføre et bundfradrag for betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

– Det kan gøres her og nu og behøver ikke vente til tidligst i 2028, som en lavere moms på fødevarer ifølge regeringen skal.

Morten Messerschmidt skriver i en skriftlig kommentar, at Dansk Folkeparti i tre år har “kæmpet” for at sænke danskernes fødevarepriser.

– Og efter tre år kommer regeringen så med et tilbud om syv kroner om dagen til udvalgte grupper. Det rykker jo ingenting, og jeg havde ærligt regnet med, at vi nu skulle til at forhandle ambitionerne op. Men det vil regeringen så ikke, lyder det fra formanden for Dansk Folkeparti.

Der kommer ikke en britisk underskrift på det dokument om et såkaldt fredsråd, som ventes underskrevet torsdag i Davos.

Det siger den britiske udenrigsminister, Yvette Cooper, til BBC ifølge Reuters.

– Vi kommer ikke til at være blandt underskriverne i dag, for dette handler om en juridisk traktat, der rejser langt bredere spørgsmål, og vi har bekymringer om, at præsident Putin er del af noget, der handler om fred, siger hun.

Trump har sagt, at der bliver en underskriftsceremoni torsdag i Schweiz under det igangværende topmøde i World Economic Forum.

Omkring 50 invitationer til rådet er blevet sendt ud. Det siger en amerikansk embedsmand, som udtaler sig til AFP. Omkring 35 verdensledere har ifølge embedsmanden takket ja til at blive en del af rådet.

Medier har dog også skrevet om et højere antal invitationer – ifølge Reuters cirka 60.

En række lande, heriblandt flere fra EU, har udelukket at deltage eller bedt om mere tid til at overveje sagen.

Fredsrådet – det såkaldte “Board of Peace” – var oprindeligt en del af en fredsplan i Gaza.

Men kritikere mener, at det er den amerikanske præsident Donald Trumps forsøg på at skabe en slags rival til FN.

Charteret for fredsrådet begrænser ikke dets rolle til Gaza, skriver Reuters.

– Det kommer til at få gjort meget arbejde, som FN burde have gjort, sagde Trump onsdag ifølge AFP.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, er blandt de inviterede. Flere andre navne har også skabt debat.

– Ja, der er nogle kontroversielle folk i det, men det er mennesker, som får arbejdet gjort, lød det onsdag fra Trump.

– Det er folk med meget stor indflydelse.

Trump har i sin anden præsidentperiode talt meget om fred.

Han har gjort en indsats for at mægle i en række konflikter, og der er også blevet underskrevet flere fredsaftaler med amerikansk hjælp i hans præsidenttid.

Derfor mener præsidenten selv, at han bør få Nobels fredspris.

En 60-årig kvinde, der blev fundet livløs i vandet ved stranden ved Niels Pedersensvej i Greve torsdag morgen, er afgået ved døden.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update torsdag klokken 13.16.

Politiet betragter det som en drukneulykke.

Tidligere oplyste vagtchefen fra Midt- og Vestsjællands Politi, at kvinden var bragt til behandling.

Anmeldelsen løb ind klokken 07.59. Kvinden blev opdaget af en forbipasserende. Der blev både tilkaldt ambulance og lægehelikopter.

Kvinden blev bragt til sygehuset med lægehelikopter.

De pårørende er underrettet om dødsfaldet.

Torsdag bliver en dag med stor mødeaktivitet omkring konflikten i Ukraine.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er ankommet til Davos, hvor World Economic Forum holder sit årlige topmøde. Her skal han mødes med USA’s præsident, Donald Trump, omkring klokken 13.

Det oplyser det ukrainske præsidentkontor ifølge nyhedsbureauet AFP torsdag.

Imens siger den særlige amerikanske udsending Steve Witkoff, at han torsdag tager til Moskva, Ruslands hovedstad.

– Hvis begge parter ønsker at løse dette, så får vi det løst, siger Witkoff torsdag morgen i Davos ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg synes, at vi har gjort store fremskridt.

Udsendingen siger, at der fortsat er ét udestående mellem Ukraine og Rusland.

– Jeg tror, at vi har kogt det ned til et spørgsmål, og vi har drøftet forskellige versioner af det spørgsmål, og det betyder, at det kan løses, siger han.

AFP har spurgt ham, hvad det er for et emne, der mangler enighed om. Det afviser Witkoff at udtale sig om.

Den amerikanske udsending tager sammen med Donald Trumps svigersøn Jared Kushner til Moskva. Her skal de mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, ved 19-20-tiden Moskva-tid, lyder det fra russisk side.

Fra de russiske præsidentkontorer i Kreml afviser man ifølge Reuters at udtale sig om den amerikanske optimisme.

USA har løbende meldt om fremskridt i forhandlinger med Rusland og Ukraine, som amerikanerne har mødtes med hver for sig.

Foreløbig er der ikke kommet en aftale, på trods af at Trump har gjort det klart, at han meget gerne ser en aftale falde på plads.

Topmødet i Davos begyndte mandag og slutter fredag. Næsten 3000 personer fra mere end 130 lande deltager.

Det er et forum, hvor nogle af verdens magtfulde og indflydelsesrige mennesker samles til diskussioner om økonomisk udvikling, fattigdom, ligestilling, krig og klimaforandringer.

Investorerne trækker torsdag morgen vejret lidt lettere efter nyheden om, at USA’s præsident, Donald Trump, har taget truslen om en ny toldkrig af bordet.

Det danske C25-aktieindeks stiger fra morgenstunden med 1,9 procent, efter at der er åbnet for handel.

Samtlige 25 aktier i indekset stiger. Novo Nordisk og AL Sydbank ligger i top med stigninger på henholdsvis 3,6 og 3,4 procent.

C25-indekset faldt med 2,6 procent i mandags som reaktion på, at Donald Trump i sidste weekend truede med at lægge 10 procent told på otte lande, der modarbejdede hans ambition om at overtage Grønland.

Efter dagens comeback ligger indekset i niveauet omkring 1921, hvilket er lige godt én procent under fredagens slutniveau på 1942.

Det bliver angiveligt ikke til noget alligevel, efter at et møde med Nato-generalsekretær Mark Rutte tilsyneladende har fået Donald Trump på andre tanker.

Mødet resulterede angiveligt i en rammeaftale om det fremtidige forsvar af Grønland, og Donald Trump afblæste herefter toldtruslen, blandt andet i et opslag på Trumps egen Truth Social-profil.

– Baseret på denne forståelse vil jeg ikke indføre de toldsatser, som var planlagt til at træde i kraft 1. februar, skriver Trump blandt andet.

En kovending, der af Sampensions aktiechef, Philip Jagd, kaldes en “Trump classic”.

– Men når det er sagt, er det for tidligt at ånde lettet op. For Trumps første år i Det Hvide Hus har vist os, at han er uforudsigelig, og at alt kan ske.

– Det må vi også forvente, vil være gældende fremadrettet, siger han i en kommentar til aktieopturen.

Næsten halvdelen af Teslas populære Model Y, som sidste år var til deres obligatoriske syn, dumpede synet.

Det viser en gennemgang af synsdata fra Færdselsstyrelsen, som FDM har lavet.

– Tesla Model Y er på flere områder en meget velfungerende bil, som ejerne er glade for, men dumpeprocenten vidner også om, at kvaliteten og holdbarheden ikke er på niveau med andre bilmærker, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto i en pressemeddelelse.

Konkret har FDM undersøgt tallene for Teslas Model Y af årgang 2021.

Da en ny personbil første gang skal synes efter fire år, og bilen blev introduceret i 2021, var sidste år første gang, at Model Y-bilerne rullede ind i landets synshaller.

Af de 2394 biler, som blev synet, dumpede 1069 synet – eller 45 procent.

Det er en dumpeprocent, som Lone Otto i pressemeddelelsen kalder “rasende høj”.

Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr”, “lygteudstyr”, “aksler, hjul og dæk” samt “styretøj”, som bilerne falder igennem på.

Den mest udbredte fejl handler om slør i hjulophæng. Ifølge FDM blev det fundet på 22 procent af de synede Model Y-biler.

Fejlprocenten i hjulophæng for konkurrenten Volkswagen ID.4 var på 0,1 procent, lyder det fra FDM.

FDM skriver i pressemeddelelsen, at dumpeprocenten for elbiler generelt sidste år var på syv procent.

Den næstmest udbredte elbil i Danmark er Volkswagen ID.4. Her lå dumpeprocenten på to procent ud af 7121 bilsyn for samme årgang.

Selv om januar måned har været præget af frostgrader, ser forbrugerne alligevel ud til så småt at være ved at tø op.

Danmarks Statistik har torsdag morgen offentliggjort sin månedlige forbrugertillidsindikator, og her er der fremgang at spore sammenlignet med december.

Forbrugertillidsindikatoren for januar lyder på minus 13,4, hvilket er en forbedring på 3,9 siden december.

Og selv om tallet fortsat er negativt, så er der tale om den højeste måling siden januar sidste år, ligesom det er anden måned i træk med fremgang.

– Det kommer bag på os givet den uro, der har været om Grønland og Trump.

– Når det er sagt, så er forbrugertilliden stadig negativ, og danskerne forventer, at både egen økonomi og dansk økonomi får det værre over det kommende år, lyder det fra Danske Banks privatøkonom, Louise Aggerstrøm Hansen.

Hun forventer dog, at forbrugsvæksten tiltager i år, blandt andet som følge af skatte- og afgiftslettelser og stigninger i både realløn og overførselsindkomster.

Mere uro i verden kan dog spænde ben for en ny forbrugsfest, mener Søren Kristensen, der er cheføkonom i AL Sydbank.

– Vi har en enorm geopolitisk usikkerhed, der både omfatter krig med toldsatser og med krudt og kugler.

– Samtidig gnaver betydeligt dyrere fødevarer et større hul i budgetterne end tidligere hos mange familier, skriver han i en kommentar.

Målingen i januar viser fremgang i fire af de fem delkomponenter, som forbrugertillidsindikatoren er sammensat af.

Forbrugertillidsindikatoren laves på baggrund af en rundspørge, hvor et repræsentativt udsnit af befolkningen skal svare på deres syn på og forventninger til deres egen økonomi og den danske økonomi.

Resultaterne samles og omsættes til et tal. Hvis tallet er positivt, ser forbrugerne generelt positivt på den økonomiske udvikling, og omvendt viser en negativ indikator et negativt syn på økonomien.

Forbrugertillidsindikatoren i Danmark har været negativ siden november 2021. Den ramte bunden i september 2022, hvor den lød på minus 37.

Formålet med forbrugertillidsindikatoren er at få en idé om forbrugernes købelyst.

Privatforbruget udgør mere end en tredjedel af det danske bruttonationalprodukt herhjemme og er næsten dobbelt så højt som det offentlige forbrug.

Nato’s generalsekretær, Mark Rutte, drøftede sammen med USA’s præsident, Donald Trump, hvordan man kan sikre, at russerne og kineserne ikke får adgang til Grønlands økonomi eller får adgang militært.

Det siger Nato–chefen ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag morgen i Davos ved topmødet i World Economic Forum.

Rutte siger videre om sit møde med Trump, der fandt sted onsdag, at de diskuterede, hvordan Nato kan sørge for, at Arktis er sikker.

– Vi havde en rigtig god diskussion om det, siger Rutte ifølge Reuters.

Efter mødet onsdag skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, at der er blevet udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

De bekræftede detaljer i den ramme er dog få.

Den amerikanske præsident afblæste onsdag toldtruslerne mod Danmark og europæiske lande i spørgsmålet om en overtagelse af Grønland og udelukkede brug af militær magt for at opnå kontrol med verdens største ø.

Mødet i Davos begyndte mandag og slutter fredag. Næsten 3000 personer fra mere end 130 lande deltager.

Det er et forum, hvor verdens magtfulde og indflydelsesrige mennesker samles til diskussioner om økonomisk udvikling, fattigdom, ligestilling, krig og klimaforandringer.

Selv om Tryg i 2025 udbetalte erstatning og udbedrede skader for 26,2 milliarder kroner, så var der alligevel et pænt milliardbeløb tilbage på bundlinjen, efter at alle regninger var betalt.

Forsikringskoncernen har torsdag offentliggjort sit årsregnskab, og det viser et resultat før skat på 7,2 milliarder kroner.

Overskuddet er dermed godt 900 millioner kroner mere, end man opnåede i 2024.

Resultatet er ifølge Tryg hovedsageligt drevet af fremgang i Norge og Sverige, mens den danske forretning ligger på niveau med tidligere.

Omsætningsvæksten lød i 2025 på 3,8 procent blandt andet som følge af højere præmier.

Men administrerende direktør Johan Kirstein Brammer siger, at selskabet vil forsøge at holde præmierne i ro i år.

– Vi står et rigtig godt sted, og langt størstedelen af vores kunder vil ikke modtage en prisvarsling i den kommende tid, siger han i forbindelse med regnskabet.

Kongeriget Danmark vil fortsat gerne indgå i konstruktiv dialog med allierede om sikkerheden i Arktis.

Men det skal ske med respekt for Danmarks suverænitet.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag i en skriftlig udtalelse.

– Kongeriget Danmark ønsker fortsat at indgå i en konstruktiv dialog med allierede om, hvordan vi kan styrke sikkerheden i Arktis, herunder USA’s Golden Dome, forudsat at det sker med respekt for vores territoriale integritet, siger hun.

Golden Dome er USA’s præsident Donald Trumps planer om et nyt stort luftforsvar.

Hun understreger samtidig, at Nato kender Danmarks position.

– Vi kan forhandle om alt politisk; sikkerhed, investeringer, økonomi. Men vi kan ikke forhandle om vores suverænitet, udtaler statsministeren.

Mette Frederiksen siger, at hun er blevet informeret om, at det heller ikke har været tilfældet.

Mette Frederiksens kommentar kommer, efter at Donald Trump onsdag sagde, at han var blevet enig med Natos generalsekretær, Mark Rutte, om rammerne for en fremtidig aftale om Grønland.

Rammeaftalen betyder, at Trump har afblæst tidligere toldtrusler imod blandt andet Danmark.

Mark Rutte har efterfølgende sagt, at han ikke har talt med Trump om Grønlands tilhørsforhold.

Men detaljerne omkring aftalen er ikke blevet offentliggjort.

I et interview med DR og TV 2 løfter Mette Frederiksen heller ikke sløret for, hvad der er blevet aftalt.

Hun siger, at Danmark og Grønland “stadigvæk står i en vanskelig og alvorlig situation”, men at der er “sket fremskridt”.

– Nemlig, at vi kan diskutere, hvordan vi gavner den fælles sikkerhed i det arktiske område.

Mette Frederiksen pointerer også igen, at Mark Rutte ikke har forhandlet på vegne af Danmark og Grønland – det har han ikke mandat til.

– Vores røde linjer er de samme, som de har været hele vejen igennem – at vi afgiver selvfølgelig ikke suverænitet, og Grønland er en del af Kongeriget Danmark.

Samme budskab har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i et opslag på X.

– Vi har en klar rød linje. Vi kommer ikke til at afgive suverænitet over dele af Kongeriget, skriver Venstre-formanden.

Troels Lund Poulsen talte “flere gange” med Mark Rutte efter generalsekretærens møde med Donald Trump, lyder det videre.

Den danske sprinter Tobias Lund Andresen måtte torsdag afgive førertrøjen til australske Jay Vine efter 2. etape af cykelløbet Tour Down Under.

Vine stak sammen med holdkammeraten Jhonatan Narváez fra UAE Emirates fra feltet med omkring 14 kilometer til mål.

Her lykkedes det ikke den 23-årige dansker at hægte sig på, og han befinder sig nu udenfor løbets top-10.

UAE Emirates-holdkammeraterne Vine og Narváez kørte tidligt torsdag morgen dansk tid alene i mål et lille minut foran en gruppe bestående af otte cykelryttere, heriblandt danske Andreas Kron.

I målbyen Uraidla tog Vine både en etapesejr og indtager nu førstepladsen i klassementet, mens ecuadorianske Narváez ligger på en samlet andenplads.

Danske Andreas Kron kom i mål som nummer fire på torsdagens etape og klatrer frem til en sjetteplads i det samlede klassement, 1 minut og 16 sekunder efter australske Jay Vine.

Det var under en massespurt i slutningen af Tour Down Unders 1. etape, at Andresen onsdag sikrede sig en etapesejr i årets første World Tour-løb og efterfølgende kunne iklæde sig den orange førertrøje.