Seneste nyheder

2. november 2026

Britisk minister svarer igen på Mileis krav: Falklandsøerne er vores

Falklandsøerne tilhører Storbritannien.

Det fastslår den britiske forsvarsminister, Wes Streeting.

Udmeldingen kommer, efter at den argentinske præsident, Javier Milei, natten til fredag sagde, at øerne tilhører Argentina.

– Falklandsøerne er britiske, fordi indbyggerne på Falklandsøerne valgte at være britiske, skriver Wes Streeting på det sociale medie X.

– Vores engagement i Falklandsøerne er absolut og urokkeligt.

Forsvarsministeren skriver også, at Mileis udtalelser siger mere om indenrigspolitik i Argentina end om Falklandsøerne.

Falklandsøerne ligger ud for Argentina og er et britisk oversøisk territorium. Øerne har været under britisk administration siden 1833.

Argentina har før gjort krav på øerne, hvilket førte til Falklandskrigen i 1982 mellem Argentina og Storbritannien.

– Falklandsøerne er argentinske. Historisk og juridisk. Der kan ikke være nogen diskussion. De er en del af det argentinske territorium, sagde Javier Milei ifølge Sky News natten til fredag.

– Falklandsøerne er vores fremtid – vi er nødt til at få disse øer tilbage, da de er af national betydning. Der er ingen anden vej frem.

Den argentinske præsident sagde desuden, at der blæser nye vinde, som er gunstige for Argentinas krav på Falklandsøerne.

Han henviste til, at USA angiveligt genovervejer sin neutralitet i den territoriale strid mellem Argentina og Storbritannien.

Tidligere på ugen sagde USA’s præsident, Donald Trump, at USA genovervejer sin position i spørgsmålet om Falklandsøerne.

RITZAU

Bødskov forventer at første udlænding er sendt til udrejsecenter i 2027

Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) forventer, at Danmark i 2027 kan sende udlændinge uden lovligt ophold til udrejsecentre uden for EU.

Det siger han i en pressemeddelelse.

Fredag får Bødskov besøg af ministerkolleger fra Tyskland, Nederlandene, Østrig og Grækenland i København, hvor etableringen af udrejsecentrene er på dagsordenen.

– Vi er kommet meget langt i arbejdet med at etablere et udrejsecenter uden for EU, og vi er nu tættere på end nogensinde før.

– Det betyder, at vi fra dansk side forventer at være klar til at sende de første udlændinge til et partnerland inden udgangen af næste år, siger Bødskov i pressemeddelelsen.

Han tilføjer, at det er “en milepæl på vejen mod et mere effektivt asyl- og migrationssystem”.

Danmark har i årevis været frontløber i ambitionen om et grundlæggende opgør med asyl- og migrationssystemet, og udrejsecentre uden for EU har i en årrække været drøftet, uden at der er sket noget helt konkret på området.

Men ifølge den danske regering er der nu bred opbakning i EU til at tage de næste skridt.

I juni stemte EU-Parlamentet således ja til de nye regler på området, som baner vejen for at oprette udrejsecentre uden for EU.

På mødet fredag skal ministrene blandt andet drøfte, hvordan en konkret partnerskabsaftale med lande uden for EU kan se ud.

De skal også drøfte de juridiske rammer for udrejsecentrene, og hvordan centrene rent praktisk skal fungere. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) deltager også i mødet.

– Det er uholdbart, at migranter uden udsigt til lovligt ophold betaler store summer til menneskesmuglere for at komme til Europa. Det koster EU-landene enorme ressourcer at behandle deres sager, når en stor del af dem alligevel ikke får ophold, siger Bødskov.

RITZAU

Artiklen fortsætter efter annoncen

Topseedede Alexander Zverev er klar til tredje runde i US Open efter en lang og opslidende femsætskamp mod franskmanden Quentin Halys.

Mangel på biler udfordrer flextrafik på tredje døgn i flere landsdele

For tredje dag i træk er der mangel på biler til flextrafik i flere dele af landet. Det betyder længere ventetid, og at man nu skal bestille sin tur mindst to timer i forvejen. Det skriver Midttrafik og Sydtrafik på deres hjemmesider. Selskaberne prioriterer vigtige ture til for eksempel hospitaler, og Sydtrafik opfordrer til, at man udskyder sin rejse, hvis det er muligt. Leverandøren LS Busser har indstillet al kørsel. Det oplyste TV 2 Fyn onsdag. Ifølge Fyens Stiftstidende er selskabet under efterforskning af politiet, som for nylig beslaglagde selskabets pengekasse.

Mangel på biler udfordrer flextrafik på tredje døgn i flere landsdele.

Trafikselskaberne Midttrafik og Sydtrafik skriver på deres hjemmesider, at de mangler biler til at opretholde den normale drift i flextrafikken.

Det samme har gjort sig gældende onsdag og torsdag.

– Vi prioriterer vigtige ture, for eksempel til behandling på hospitaler, skriver Midttrafik på sin hjemmeside.

Novo Nordisk Fonden vil bygge kvantefabrik i København

Novo Nordisk Fonden vil bygge et nyt produktionsanlæg til kvantechips i København.

Det skriver fonden i en pressemeddelelse fredag.

– I Novo Nordisk Fonden mener vi, at kvanteteknologi bliver et af de mest definerende videnskabelige og teknologiske områder i dette århundrede, siger fondens administrerende direktør, Mads Krogsgaard Thomsen.

– Derfor har vi forpligtet os markant og langsigtet til at opbygge et kvanteøkosystem i verdensklasse i Danmark og Europa.

Kvanteteknologi er en samlet betegnelse for teknologier, der bruger kvantemekanikkens love til at løse problemer, som almindelige computere ikke magter.

Fonden har dedikeret mere end 2,9 milliarder til området.

Novo Nordisk Fonden beskriver sig selv som en erhvervsdrivende fond, der via sit investeringsselskab har en bestemmende ejerandel i blandt andet medicinalselskabet Novo Nordisk.

RITZAU

Danmark overtager permanent udgifter til grønlandske patienter i Danmark

Fremover skal Danmark permanent betale regningen, når grønlandske patienter får specialiseret behandling på danske sygehuse. Det er resultatet af en ny aftale, som sundhedsminister Ida Auken og Grønlands minister for sundhed og handicap, Anna Wangenheim, underskrev torsdag. Ordningen træder i kraft til januar. Aftalen frigiver omkring 180 millioner kroner årligt, som i stedet kan forbedre sundhedsvæsenet i Grønland. I en pressemeddelelse forklarer Ida Auken, at mange grønlandske patienter har brug for behandling, der ikke kan udføres i Grønland. Nu får de hjælp på lige vilkår med danskere.

Forretningskvinde er på lynrejse mod fodboldtoppen med London-klub

Med store armbevægelser og en milliardær i ryggen har London City Lionesses på få år taget engelsk kvindefodbold med storm.

Under den amerikanske forretningskvinde Michele Kangs ejerskab er klubben på tre år gået fra den næstbedste række til at have et stjernespækket hold, der kan udfordre topklubberne i den engelske Women’s Super League (WSL).

Denne sommer er verdensstjerner som den tidligere Ballon d’Or-vinder Alexia Putellas hentet til London City, og blandt mange nyindkøb er også den danske landsholdsback Janni Thomsen.

– Selv om der bliver investeret meget, føler jeg stadig, at det er en klub, der er meget ydmyg. At vi godt ved, at der skal lægges et kæmpe stykke arbejde. Det kommer ikke til at fungere fra start af, siger Janni Thomsen.

– Men der er ingen tvivl om, hvad drømmen er. At man skal være den bedste klub i England. Det er et stort pres, men det er også spændende at være i en klub med den ambition.

London City Lionesses, der blev stiftet i 2019 efter et brud med Millwall, er den eneste blandt de 12 klubber i WSL, der ikke er en del af en fodboldklub med et herrehold.

Det er med andre ord den eneste selvstændige kvindeklub i en række, der i sidste sæson blev vundet af Manchester City foran Arsenal, Chelsea og Manchester United.

Det flugter med Michele Kangs ambition om at vise, at kvindefodboldklubber kan være gode investeringer og blive succesfulde uden at være en del af en klub med et herrehold.

– Det er på en måde også det, vi lidt har brug for i kvindefodbolden, siger Janni Thomsen om Michele Kangs tilgang til sporten.

– Vi har brug for, at der er nogen, der tør bane vejen og vise, hvordan man vil have kvindefodbolden til at rykke sig.

Gennem selskabet Kynisca ejer Michele Kang også kvindeklubben Washington Spirit i USA og fodboldklubben Lyon i Frankrig.

For Janni Thomsen er det vigtigt, at kvindefodbolden kan “skabe sit eget produkt”.

– Til syvende og sidst tror jeg, at man håber på, at kvindefodbolden kan drive sig selv og ikke have sikkerhed i en herreklub.

– Vi går og drømmer om, at vi ikke bare skal være “kvinderne”.

Hvor klubber som Arsenal og Chelsea spiller på de samme store stadioner som herreholdene, kan der være omkring 5000 tilskuere til London Citys hjemmekampe.

Klubben spiller på Hayes Lane i London-forstaden Bromley og deler stadion med Bromley FC, der spiller i den tredjebedste herrerække.

Det er dog omkring 40 minutters kørsel fra Hayes Lane på Cobdown Park uden for London, at spillerne har deres dagligdag.

Her har Michele Kang investeret i 11 hektar land, der skal danne ramme om klubbens nye træningsfaciliteter i Premier League-standard samt klubbens akademi.

I USA står forretningskvinden bag Kang Women’s Institute i samarbejde med det amerikanske fodboldforbund, hvor forskningen sker med udgangspunkt i kvindelige atleter.

Hun har også tidligere doneret 30 millioner dollar til det amerikanske fodboldforbund til udviklingen af kvindefodbold i USA.

RITZAU

Medie: Von der Leyen har flere penge med til Grønland

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil annoncere yderligere 200 millioner euro i støtte til Grønland under sit besøg i weekenden.

Det skriver Financial Times.

Mediet henviser til to unavngivne embedsfolk, som er blevet briefet om turen og dens indhold.

Pengene kommer oven i de 225 millioner euro, som allerede er afsat til Grønland fra EU’s side i perioden 2021 til 2027.

EU-Kommissionen foreslog sidste år at fordoble EU’s støtte til Grønland, når det næste flerårige budget træder i kraft i 2028.

Kommissionen foreslog sidste år konkret at afsætte 530 millioner euro specifikt til samarbejdet med Grønland i perioden fra 2028 til 2034. Det svarer til knap fire milliarder kroner samlet for hele perioden.

Ursula von der Leyens besøg i Grønland finder officielt sted 6.-7. september. Med på turen er også den danske statsminister, Mette Frederiksen (S).

Her skal lederne efter planen blandt andet mødes med den grønlandske regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, i Nuuk.

Turen har længe været i kalenderen, men er på grund af forskellige omstændigheder blevet udskudt.

Først var det meningen, at Ursula von der Leyen skulle besøge Grønland i marts.

Men så blev der udskrevet folketingsvalg i Danmark, og turen blev derfor udskudt.

Ursula von der Leyen har som erklæret mål at forsøge at binde EU tættere med Grønland.

Ifølge Financial Times ønsker Ursula von der Leyen at styrke relationen yderligere til Grønland og det arktiske område, efter at Island har stemt nej til at genoptage forhandlinger om medlemskab i EU.

I 2024 besøgte Ursula von der Leyen Nuuk, også med Mette Frederiksen, for at åbne et EU-kontor i den grønlandske hovedstad. Her var det særligt kampen om Grønlands råstoffer, der var på dagsordenen.

Grønland har været i fokus internationalt de seneste år, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har ytret ønske om at overtage øen, som er en del af rigsfællesskabet.

RITZAU

Søndag tager bygerne endelig en pause

Vejret kommer til at sætte tålmodigheden på prøve i den kommende weekend. Både fredag og lørdag byder nemlig på regn, byger og blæst. Men søndag ser det våde efterårsvejr ud til at tage en pause. Det fortæller Thor Hartz, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut. Søndag bliver helt klart den bedste dag i weekenden, hvor vi kan få lidt sensommer, lyder det. Her bevæger et lille højtryk sig nemlig ind over landet. Det betyder tørvejr, mere sol og temperaturer, der lokalt kan nå op på 20 grader.

Vejret kommer til at sætte tålmodigheden på prøve i den kommende weekend.

Fredag og lørdag kommer der regn, byger og blæst, men søndag ser det våde efterårsvejr ud til at tage en pause.

Det fortæller Thor Hartz, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Søndag er helt klart den bedste dag, hvor vi kan få lidt sensommer, siger han.

Katastrofe i Nepal anslås at have skabt ødelæggelser for 16 milliarder

Sidste uges oversvømmelser i Nepal har ødelagt ejendomme, huse og infrastruktur for mindst 2,56 milliarder dollar, hvilket svarer til 16,3 milliarder kroner.

Det siger Dharma Raj Upreti, som står i spidsen for landets katastrofemyndighed, til nyhedsbureauet Reuters tidligt fredag.

Myndigheden estimerer dertil, at de første fire måneders genopbygningsarbejde i de berørte områder vil koste omkring 52,6 millioner dollar – 338 millioner kroner.

Arbejdet vil blandt andet bestå i at anlægge veje, opføre midlertidige boliger til indbyggere og sikre adgang til drikkevand og elektricitet, siger Dharma Raj Upreti.

Oversvømmelserne ramte et grænseområde mellem Nepal og den kinesiske region Tibet. Katastrofen er den dødeligste i Nepal, siden et kraftigt jordskælv i 2015 kostede over 8000 mennesker livet.

1259 personer i Nepal har mistet livet. Hertil kommer antallet af døde og savnede på den kinesiske side af grænsen i Tibet. Ifølge kinesiske statsmedier drejer det sig her om 21 mennesker, mens 541 fortsat er savnet.

I Nepal opjusterede katastrofemyndigheden torsdag antallet af savnede i landet til 5083 personer.

Samtidig har

RITZAU

Ritzau morgenbrief

Topnyheder:

Kriminal: 32.366 fingeraftryk i politiets database har været ramt af systemfejl

En fejl i politiets fingeraftrykssystem kan have betydet, at gerningsmænds fingeraftryk ikke er blevet koblet til spor fra gerningssteder. Helt specifikt drejer det sig om 32.366 sporaftryk, der manglede kodning. Det skriver Rigspolitiet i en orientering om sagen til Justitsministeriet.

Læs mere

Udland: Argentinas Trump-venlige præsident gør krav på Falklandsøerne

Den argentinske præsident, Javier Milei, har natten til fredag i en tale til nationen sagt, at Falklandsøerne tilhører Argentina. – Der kan ikke være nogen diskussion. De er en del af det argentinske territorium, lød det ifølge Sky News. Øerne har været under britisk administration siden 1833.

Læs mere

Nyheder:

Erhverv: Volkswagen vil nedlægge 100.000 stillinger inden årtiets udgang

Den tyske bilgigant Volkswagen har torsdag meddelt, at ledelsen og fagforeningerne er blevet enige om at nedlægge i alt 100.000 stillinger inden udgangen af årtiet. Selskabet har godkendt en plan om at nedlægge omkring 50.000 stillinger oven i 50.000, som allerede var aftalt.

Læs mere

Udland: Cuba indfører flere markedsreformer under pres fra USA

Cuba har torsdag offentliggjort nye bestemmelser, der skal tiltrække udenlandske investeringer, handel og turisme til den caribiske ø. De nye regler indebærer blandt andet fjernelse af et krav, som har tvunget private virksomheder til at ansætte medarbejdere gennem statslige ansættelsesagenturer.

Læs mere

Udland: Trump udpeger ny fungerende minister for USA’s hær

USA’s præsident, Donald Trump, har på Truth Social udpeget Adam Telle som fungerende minister for den amerikanske hær. Telle var inden udnævnelsen viceminister i ministeriet med ansvar for civile anlægsprojekter.

Læs mere

Udland: Det Hvide Hus lancerer videospil med jagt på migranter

Det Hvide Hus har torsdag lanceret en hjemmeside med klassiske arkadespil, hvor spillerne blandt andet kan deportere migranter og bygge en grænsemur.
Et af spillene hedder “Rio Run” og viser en digital udgave af USA’s grænsechef, Tom Homan, der jagter migranter langs flod ved grænsen til Mexico.

Læs mere

Udland: New Zealand godkender brug af MDMA til behandling af PTSD

To psykiatere i New Zealand har fredag fået godkendelse til at udskrive MDMA af farmaceutisk kvalitet til behandling af personer, der lider af alvorlig PTSD. New Zealand bliver dermed det andet land i verden, der godkender brugen af stoffet.

Læs mere

Det sker i dag:

07:30 EU-ministre mødes i Dublin

EU-ministre med ansvar for europæiske anliggender mødes uformelt 3.-4. september i Dublin. Mødet ledes af Irlands europaminister, Thomas Byrne. På dagsordenen er blandt andet EU’s flerårige budgetramme for 2028-2034. Der holdes fælles pressemøde.

Læs mere

08:00 Der udkommer statistik om konkurser

Danmarks Statistik kommer med tal på antallet af konkurser i august 2026.

Læs mere

09:00 Kvinde er tiltalt for mishandling af ægtemand

Retten i Hjørring ventes at afsige dom i en sag mod en 71-årig kvinde, der er tiltalt for at have mishandlet sin mand. Manden døde i 2024, og først blev kvinden sigtet for drab, men det endte med en tiltale for grov vold og mishandling.

Læs mere

09:00 Apoteksansat tiltalt for besiddelse af piller, tyveri og databedrageri

Retten i Roskilde fortsætter behandlingen af en sag mod en apoteksansat, der er tiltalt for uberettiget at have tilegnet sig piller med henblik på videresalg, for at bruge andres personoplysninger til fiktive recepter og samt for at stjæle piller.

Læs mere

14:30 Tal for amerikansk jobskabelse bliver offentliggjort

Det såkaldte kongetal, tallet for nye amerikanske job uden for landbruget, bliver offentliggjort. Tallet giver en indikation om økonomiens udvikling i USA.

Læs mere

Ministre drøfter udrejsecentre uden for EU

Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) mødes i København med ministerkolleger fra Tyskland, Holland, Østrig og Grækenland. Landene udgør sammen den såkaldte femlandegruppe, der arbejder for at etablere udrejsecentre uden for EU. Ministrene skal drøfte de videre skridt i arbejdet. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) deltager også.

Læs mere

Avisernes forsider:

Avisen Danmark

Microsoft møder heftig modstand for planerne om et datacenter ved Bramming. Nu fortæller en central politiker, hvor langt han er villig til at gå, mens den amerikanske gigant svarer på kritik.

Berlingske

Børn med ikkevestlige aner er markant overrepræsenteret blandt de voldsmistænkte, viser ny afdækning. Man kan ikke lukke øjnene for kulturelle forskelle, siger professor. En septemberdag i 2025 i Aarhus gik det ud over to teenagere i et øde skovområde.

https://www.berlingske.dk/indland/to-boern-blev-bortfoert-i-et-center-tvunget-ind-i-en-bus-og-taesket-i-en-skov-voldsmaendenes-baggrund-illustrerer-alvorlig-slagside (låst)

Børsen

Traditionelle titler vender tilbage, og der skal fokus på at tjene penge, lyder meldingerne fra direktør Malene Holmgaard Friis, der for første gang sætter ord på, hvad fusionen mellem Clever, Andel Energi og Watts skal lede til.

https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/hun-overtog-stor-fusion-efter-en-fyring-vi-skal-turde-at-tjene-penge (låst)

Ekstra Bladet

Stig Tøfting er blevet opkrævet 110 procent i skat for sit virke som ekspert for Viaplay. Skatteekspert forklarer, så selv børn forstår det, hvordan man kan ende med at betale 110 procent i skat.

https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/dansk_fodbold/saerlig-skattefaelde-derfor-skal-toefting-betale-110-procent-i-skat/11277493

Information

Flere grønlandske politikere har krævet, at spiralsagen bliver behandlet af en international domstol som en folkedrabssag. Men der er intet i de to nye juridiske rapporter, som tyder på, at sådan en sag ville kunne løftes.

https://www.information.dk/indland/2026/09/folkeretseksperter-intet-belaeg-spiralsagen-vaere-folkedrab (låst)

Jyllands-Posten

Hvor mange arbejdspladser forsvinder med kvælstofloven? Tallet flagrer i vinden. Jyllands-Posten har gennemgået lovforslaget, men ingen steder findes svaret. Nu advares regeringen om en dominoeffekt med omfattende konsekvenser.

Kristeligt Dagblad

Har du hverken børn, forældre, søskende eller en partner, du bor sammen med? Så er du ikke alene. 4 procent af danskerne står i den situation, og i hovedstaden er der endnu flere.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/relationer-er-afgoerende-men-mange-danskere-har-ingen-naer-familie (låst)

Politiken

I Rusland skoles børn i patriotisme og våben. Den skole findes også midt i København, i et område de danske myndigheder ikke har magt over. Politiken har gennemgået en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

https://politiken.dk/danmark/art10968726/Kalasjnikov-gev%C3%A6rer-og-h%C3%A5ndgranater-Midt-i-K%C3%B8benhavn-forbereder-Rusland-sine-b%C3%B8rn-p%C3%A5-krig (låst)

Avisernes ledere:

Berlingske: Venstrefløjens hetz mod bilisterne har ramt et nyt niveau

Enhedslisten og Alternativet foreslår henholdsvis at sænke hastigheden for bilister i hovedstaden til 30 kilometer i timen og mangedoble prisen for at parkere. For de partier, der påberåber sig at være mest inkluderende, stopper inklusionen lige der, hvor du får brug for en bil.

https://www.berlingske.dk/ledere/berlingske-mener-tag-dog-konsekvensen-og-saet-et-skilt-op-ved-bygraensen-hvor-der-staar-skrid-bilist (låst)

Ekstra Bladet: Opgiv det, Jakob

De danske boligskatter hviler på et fuldkommen gakket it-system, der skal forestille at kunne beregne værdien af en ejendom. Det kan det ikke. Til gengæld er det dyrt. Og det er også forsinket. Opgiv dog det system, Jakob Engel-Schmidt. Det er både uretfærdigt og skadeligt.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/opgiv-det-jakob/11278111

Information: Frygten for at svare igen består

Tyskland har trukket en streg i sandet og taget et markant skridt i forholdet til Rusland. Regeringens svar på angrebet i Leipzig rammer foreløbig en svær balance mellem nødvendig fasthed og afvisning af militær eskalation.

https://www.information.dk/udland/leder/2026/09/tyskland-traekker-graense-frygten-svare-igen-bestaar (låst)

JydskeVestkysten: Så beder man om radikalisering og ekstremisme

Det er patetisk og foragteligt at lære sagesløse børn, at politikere og virksomhedsledere må man bare plaffe ned. Så beder man om radikalisering og ekstremisme i næste generation.

https://jv.dk/debat/saadan-laerer-de-ungerne-paa-noerrebro-hvem-der-er-de-gode-og-hvem-man-bare-skal-plaffe-ned (låst)

Jyllands-Posten: “Patienter nej tak” er en kur med alvorlige bivirkninger

Christiansborg lover med sundhedsreformen flere læger, bedre sammenhæng, stærkere patientrettigheder og mere frit valg. Imens bliver omkring hver syvende henviste patient afvist af sygehusene. Før der opfindes flere rettigheder, kunne man passende sikre, at patienterne får adgang til dem.

https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE19604925/patienter-nej-tak-er-en-kur-med-alvorlige-bivirkninger (låst)

Kristeligt Dagblad: AfD-fremmarch er resultat af den gamle ordens svigt

Det er foruroligende, at et populistisk og pro-russisk parti står til at vinde ved et valg i Europa nu på søndag. Det er senere end sidste udkald for de gamle magtpartier, hvis de vil prøve at tage ved lære af situationen.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kristeligt-dagblad-mener-afd-fremmarch-er-resultat-af-den-gamle-ordens-svigt (låst)

Politiken: I krig mod Rusland

Egentlig vidste vi det godt. Det er ikke kun i Ukraine, at Rusland truer Europa. Det er også i resten af Europa, at Putins regime fører sin modbydelige og ulovlige aggressionskrig. Oprustningen i Europa kan ikke gå for hurtigt.

https://politiken.dk/debat/ledere/art10968830/Lad-os-kalde-en-spade-for-en-spade-Europa-er-i-krig-med-Rusland (låst)

Populære søgeord på Google:

michael gift ved første blik

superliga

superligaen kampe

inger støjberg

mads pedersen

Kilde: Google Trends – mest anvendte søgninger på Google i Danmark i dag.

https://trends.google.dk/trends

Udvalgte trends på X:

#fcklive

#fckfcn

Rusland

#agffcm

ankersen

Kilde: X

https://x.com

Dagens vejr:

Fredag: Det bliver skyet med regn vestfra, men fra om eftermiddagen kommer der lidt sol hist og her samt en del byger fra vest, som kan være kraftige og lokalt måske med torden. Temperaturer mellem 14 og 17 grader. Vinden bliver svag til frisk fra sydvest og vest, og ved kysterne i den sydlige del efterhånden op til hård med stedvis kraftige vindstød. Aftenen byder på et vekslende skydække og en del byger, som kan være kraftige og måske lokalt med torden.

Kilde: http://dmi.dk/danmark

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Fredag den 4. september 2026.

Der er kulingvarsel for Østersøen omkring Bornholm, Vestlige Østersø, Bælthavet og Sundet, Kattegat, Skagerrak, Fisker og Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til lørdag morgen, udsendt klokken 4.30.

Østersøen omkring Bornholm:
Kuling fra vest 10 til 15 m/s. God sigt. I eftermiddag vest 8 til 13 m/s. God sigt. I aften og i nat kuling fra vest 14 til 19 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Sydvest 7 til 12 m/s. God sigt. I eftermiddag og i aften kuling fra sydvest 12 til 17 m/s. God sigt. I nat kuling fra vest 13 til 18 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Vest 7 til 12 m/s. God sigt. I aften og i nat kuling fra vest 11 til 16 m/s. God sigt. Sundet: Sydvest 8 til 13 m/s. God sigt. I aften og i nat kuling fra vest 11 til 16 m/s. God sigt.

Kattegat:
Vest 8 til 13 m/s. God sigt. I eftermiddag i den nordlige del vest 4 til 9 m/s. Og i den sydlige del kuling fra vest 9 til 14 m/s. God sigt. I aften og i nat kuling fra nordvest 11 til 16 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Kuling fra vest 9 til 14 m/s. God sigt. I eftermiddag i den østlige del nordøst 6 til 11 m/s. Og i den vestlige del sydvest 7 til 12 m/s. God sigt. I aften kuling fra nordøst 10 til 15 m/s. God sigt. I nat kuling fra vest 12 til 17 m/s. God sigt.

Fisker:
Sydvest 8 til 13 m/s. God sigt. I eftermiddag kuling fra vest 10 til 15 m/s. God sigt. I aften og i nat kuling fra vest 14 til 19 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 4 m. Dønning: 3 m.

Tyskebugt:
I den nordlige del kuling fra vest 9 til 14 m/s. Og i den sydlige del kuling fra vest 16 til 21 m/s. God sigt. I eftermiddag, i aften og i nat kuling fra vest 13 til 18 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 4 m. Dønning: 3 m.

Fransk veteran siger farvel til grand slam-tennis med nederlag i USA

Den franske tennisveteran Gaël Monfils sagde natten til fredag dansk tid farvel til grand slam-tennis, da han blev slået ud af US Open af den 20 år yngre amerikaner Learner Tien.

Monfils tabte opgøret 3-6, 4-6, 3-6.

Den 40-årige franskmand har sagt, at 2026 bliver hans sidste år som professionel tennisspiller.

Learner Tien er dygtig til at flytte modstanderne rundt på banen og afslutte med sine kraftfulde forhånd. Han afværgede alle otte breakbolde i den to timer og 16 minutter lange kamp.

Den amerikanske tenniskomet var dog ikke publikums favorit i New York City.

Gaël Monfils har opbygget en stor fanskare i den amerikanske storby siden sin US Open-debut i 2005 – også når han har spillet mod en amerikaner.

En videomontage med højdepunkter fra Monfils’ karriere, som blev vist efter kampen, indeholdt nogle af franskmandens største øjeblikke.

– Det har været en lang rejse, sagde Monfils, da han takkede publikum efter nederlaget.

– Jeg har mærket al kærligheden i år. I er mit næstbedste publikum. Selvfølgelig kan I ikke slå Paris, men I er deroppe, lød det fra franskmanden.

Det var 18. gang, at Monfils stillede til start i US Open. I hans US Open-debut i 2005 tabte han i første runde til den serbiske tennisstjerne Novak Djokovic efter fem sæt.

Franskmandens bedste resultat var i 2016, da han nåede semifinalen i New York City. Også her blev han stoppet af Djokovic.

Den 20-årige Tien er en af en håndfuld amerikanske herrespillere, der i år har mulighed for at nå langt i US Open.

Han skal i næste runde møde Jakub Mensik fra Tjekkiet.

RITZAU/AFP

New Zealand godkender brug af MDMA til behandling af PTSD

I fremtiden kan stoffet MDMA blive brugt som medicin mod alvorlig PTSD i New Zealand. Fredag har to psykiatere nemlig fået godkendelse til at udskrive stoffet. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Behandlingen skal foregå i kombination med psykoterapi. Patienterne får ikke stoffet med hjem, men skal indtage det under opsyn af en behandler. Det oplyser landets sundhedsministerium. New Zealands vicepremierminister, David Seymour, støtter beslutningen. Han peger på, at MDMA kan være meget effektivt, da PTSD ødelægger liv og er svært at behandle. New Zealand er det kun andet land i verden, der godkender MDMA som medicin.

New Zealand godkender brug af MDMA til behandling af PTSD

To psykiatere i New Zealand har fredag fået godkendelse til at udskrive MDMA af farmaceutisk kvalitet til personer, der lider af alvorlig PTSD.

Beslutningen er blevet truffet af den newzealandske tilsynsmyndighed Medsafe, skriver nyhedsbureauet AFP.

New Zealand bliver dermed det andet land i verden, der godkender brugen af stoffet til behandling af PTSD. Australien godkendte i 2023 som verdens første land den særlige anvendelse af MDMA.

Posttraumatisk stressforstyrrelse, som forkortes PTSD, beskrives på Sundhed.dk som en relativt langvarig og af og til vedvarende tilstand.

Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger som ulykker, krig, katastrofer og overgreb.

– PTSD ødelægger liv og er svært at behandle, siger David Seymour, som er New Zealands vicepremierminister.

Han støttede sidste år også godkendelsen af euforiserende svampe til behandling af personer med svær depression.

– MDMA kan være meget effektivt til behandling gennem psykedelisk understøttet terapi, siger Seymour.

RITZAU

Argentinas Trump-venlige præsident gør krav på Falklandsøerne

Den argentinske præsident, Javier Milei, slår nu fast, at Falklandsøerne tilhører Argentina. Øerne er af national betydning, og der er ingen anden vej frem end at få dem tilbage. Det siger præsidenten i en tale ifølge Sky News. Falklandsøerne er et britisk territorium, og striden førte i 1982 til Falklandskrigen. Men ifølge nyhedsbureauet AFP mener Javier Milei, at nye vinde blæser. En lækket mail viser nemlig, at USA angiveligt genovervejer sin neutralitet i striden. Det fortalte en amerikansk embedsmand tidligere på året til Reuters. Mandag udtalte USA’s præsident, Donald Trump, ifølge AFP, at han altid genovervejer enhver holdning.

Den argentinske præsident, Javier Milei, siger i en tale til nationen, at Falklandsøerne tilhører Argentina.

– Falklandsøerne er argentinske. Historisk og juridisk. Der kan ikke være nogen diskussion. De er en del af det argentinske territorium, siger han ifølge Sky News.

Falklandsøerne er et britisk oversøisk territorium. Øerne har været under britisk administration siden 1833.

Argentina har før gjort krav på øerne, hvilket førte til Falklandskrigen i 1982 mellem Argentina og Storbritannien.

Det Hvide Hus lancerer videospil med jagt på migranter

Torsdag har Det Hvide Hus lanceret en ny hjemmeside med arkadespil. Her kan spillerne blandt andet deportere migranter og bygge en grænsemur. I et af spillene styrer man USA’s grænsechef, Tom Homan, der jagter migranter langs grænsen til Mexico. Det Hvide Hus oplyser til nyhedsbureauet AFP, at spillene er et forsøg på at vise præsidentens resultater på en sjov måde. Men initiativet møder hård kritik. Amerika Garcia Grewal, der er direktør for organisationen Frontera Federation, mener, at man med spillene leger med menneskers liv.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]