Seneste nyheder

Ledigheden har nærmest ikke været til at rokke ud af stedet de seneste par år, men nu er der tilsyneladende kommet en smule skred i tingene.

En opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der hører under Beskæftigelsesministeriet, viser, at der i december var 89.600 fuldtidsledige, når man korrigerer for sæson.

Det er 800 flere end i november, og dermed når antallet af ledige op på 3,0 procent efter at have ligget på 2,9 procent i 21 måneder i træk.

Men Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal, mener dog ikke, at der er grund til at være bekymret.

– Stigningen i arbejdsløsheden skyldes, at flere står klar til at tage et job. Det er positivt, og så længe beskæftigelsen vokser hurtigere end arbejdsløsheden, er der ikke grund til bekymring, siger han.

Beskæftigelsen er da også vokset med 65.000 personer de senere år, mens ledigheden i samme periode kun er vokset med 3000.

Der er samtidig sket det, at arbejdsstyrken er vokset en del som følge af, at mange udlændinge rejser hertil og får job, mens mange ældre vælger at udskyde pensionen og blive længere på arbejdsmarkedet.

Jesper Grunnet Linnet, der er arbejdsmarkedsøkonom hos 3F, peger også på, at mange fordrevne ukrainere har været her så længe, at de nu også regnes som en del af arbejdsstyrken.

Han er også fortrøstningsfuld, når det gælder den fremtidige udvikling på jobmarkedet herhjemme – også selv om Donald Trump igen rasler med toldsablen.

– Usikkerheden om toldsatserne er blusset op igen, men erfaringen viser, at arbejdsmarkedet kan stå imod, og vi forventer fortsat lav ledighed og stigende beskæftigelse – om end i et roligere tempo, lyder hans vurdering.

Det skal fremover ikke være muligt for unge under 16 år at bruge deres fredagsaftener i Tivoli i København uden en voksen.

Forlystelsesparken har nemlig indført et ledsagerkrav for børn og unge på fredage, hvor der afholdes koncerter.

Det skriver Tivoli i en pressemeddelelse.

Det skyldes, at forlystelsesparken oplever, at “helt unge mennesker i stigende grad færdes ude på egen hånd” om aftenen på fredage.

Ved de tilfælde har Tivoli set eksempler på uhensigtsmæssig adfærd fra helt unge, som er uden en voksen.

Det oplyser Kasper Schumacher, der er direktør for have og drift i Tivoli, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– Det ønsker vi i Tivoli ikke at bidrage til eller have som en del af Fredagsrock, så vi har vurderet, at et aldersbetinget ledsagerkrav vil være nyttigt, når fredag eftermiddag bliver til aften, og der er koncert i Tivoli, siger han.

Tivoli skriver ikke nærmere, hvad den uhensigtsmæssige adfærd omhandler.

De nye krav lyder, at efter klokken 17.30 på fredage, hvor der afholdes koncerter på plænen i Tivoli, skal unge under 16 år være i følgeskab med en voksen over 25 år.

En voksen kan højst ledsage fire personer under 16 år. Kravet træder i kraft fra april.

Tivoli afholder Fredagsrock hvert år fra det sene forår til det tidlige efterår, hvor der fredag efter fredag bliver afholdt koncerter på den store plæne i Tivoli.

Forlystelsesparken har tidligere haft oplevelser med unge, som ikke opførte sig hensigtsmæssigt, til Fredagsrock.

I 2022 blev en koncert med rapperen Icekiid afbrudt i adskillige minutter på grund af blandt andet slagsmål og masen foran scenen.

På den baggrund appellerede Tivolis pressechef, Torben Plank, dengang forældre og voksne omkring unge til at snakke med de unge om, hvordan man opfører sig til koncerter.

Ugen efter var der mødt mange flere unge frem, end der var billetter til, da popsangeren Andreas Odbjerg og rapperen Artigeardit gav koncert til Fredagsrock.

Tivoli lukkede portene, da de mente, at alle billetter var udsolgt. Men det blev ikke accepteret af alle uden for forlystelsesparken. Her forsøgte flere at forcere hegnet ind til Tivoli.

Det kommende ledsagerkrav, der træder i kraft fra april, er ifølge Tivoli i tråd med “udviklingen i forlystelses- og underholdningsbranchen i både Danmark og udlandet”.

– Tivoli forbeholder sig retten til at kontrollere alder ved indgangen og i haven, og Tivoli kan afvise eller bortvise gæster, der ikke lever op til ledsagerkravet, skriver Tivoli.

Tivoli har lukket i januar og februar og åbner igen portene til forlystelsesparken 27. marts.

24 borgere blev i sidste uge anholdt i en fogedaktion, fordi de skylder penge, men er udeblevet fra fogedretten.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Aktionen var rettet mod skyldnere i Haderslev og Vejen.

95 borgere blev kontaktet af politiet om, at de havde gæld og ikke havde kontaktet fogedretten.

Det fik 71 af skyldnerne til at kontakte fogedretten, mens de sidste 24 blev anholdt enten derhjemme eller på deres arbejdsplads og bragt til retten af en politipatrulje.

I Haderslev Kommune blev 16 borgere anholdt, mens det skete for 8 borgere i Vejen Kommune.

På grund af aktionen blev de 95 gældssager afsluttet.

– Vi har flere sager liggende og følger op på dem inden længe. Jeg vil derfor opfordre skyldnerne til at kontakte fogedretten, så de undgår at blive anholdt, siger politikommissær Jesper Lynge i en pressemeddelelse.

Fogedrettens mest almindelige sager handler om gæld.

Hvis man ikke møder op, afsiger fogedretten en kendelse om, at politiet skal finde og frihedsberøve den udeblevne, indtil det er muligt at fremstille vedkommende i fogedretten.

Kendelsen betyder, at man bliver efterlyst, så andre politikredse også er orienteret om, at man er udeblevet.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at USA vil drøfte et køb af Grønland på World Economic Forum, der i disse dage foregår i Davos i Schweiz.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi er nødt til at have det. De er nødt til at få det gjort. De kan ikke beskytte det, Danmark, de er vidunderlige mennesker, siger Trump til journalister i Florida ifølge Reuters.

– Jeg kender lederne. De er meget gode mennesker, men de tager ikke engang derhen, tilføjer han.

Trump gentager samtidig, at Nato har advaret Danmark om en russisk trussel mod Grønland i 20 år, uden at Danmark har gjort noget ved truslen. Det skrev han også på sit sociale medie, Truth Social, for nylig.

Det årlige World Economic Forum afholdes fra den 19. til 23. januar. Den amerikanske finansminister, Scott Bessent, er til stede ved det økonomiske topmøde i Schweiz.

Trump skal onsdag holde tale ved World Economic Forum og deltager ved topmødet for første gang, siden han deltog under sin første præsidentperiode i 2020.

World Economic Forum har ifølge CNBC oplyst, at Trump kommer til at rejse med den største delegation nogensinde.

USA’s præsident skriver tirsdag på sit sociale medie, Truth Social, at han har haft en “meget god” telefonsamtale med Natos generalsekretær, Mark Rutte.

– Som jeg meget klart gav udtryk for over for alle, er Grønland afgørende for den nationale og globale sikkerhed. Der kan ikke være nogen vej tilbage – det er alle enige om, skriver Trump.

Lørdag lød det fra USA’s præsident, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland, sagde han.

Danmark og syv andre lande – Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland, Norge, Sverige og Finland – har udsendt en udtalelse, hvori de bakker op om Danmark og Grønlands suverænitet.

Også EU har meddelt, at det bakker op om Danmark og Grønland.

Trump har efterfølgende ikke afvist, at han vil bruge militær magt mod Grønland.

I både Aarhus og København har ejendomsmæglerne haft travlt sidste år.

I begge byer blev 2025 nemlig året med flest lejlighedshandler i 15 år.

Det viser tal fra Boligsiden, som siden 2011 har opgjort antallet af bolighandler på både landsplan og for de enkelte kommuner.

I Københavns Kommune blev der solgt 7403 ejerlejligheder i 2025. Det er knap 22 procent flere end året før.

I Aarhus Kommune steg antallet af handler med cirka 62 procent til 2558 i 2025.

Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, hæfter sig ved, at der er indgået flere handler, mens priserne er steget markant.

– Den gennemsnitlige københavnerlejlighed blev en million kroner dyrere i 2025, og i Aarhus så vi også en prisstigning på ti procent. Alligevel var der så meget run på handlerne, siger hun i en pressemeddelelse.

På landsplan blev der solgt lige over 100.000 boliger på tværs af boligtyper. Det er det tredjehøjeste antal handler, som Boligsiden har registreret.

Årene 2020 og 2021 er fortsat de år, hvor der er indgået flest handler.

Sammenligner man med 2024, steg antallet af bolighandler med næsten 17 procent sidste år.

Jeppe Juul Borre, som er cheføkonom i AL Sydbank, hæfter sig ved, at der er købt flere boliger til højere priser, selv om forbrugernes humør generelt har været dårligt.

Og når man justerer for normale sæsonudsving, steg aktiviteten i anden halvdel af året.

– Med det momentum i ryggen går boligmarkedet ind i 2026 med solid fart, som lige nu tegner til at blive endnu et fornuftigt år, hvor nøgler igen vil skifte hænder i pænt tempo, skriver Jeppe Juul Borre i en kommentar.

Han fremhæver dog også, at usikkerheden er steget med nye toldtrusler fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

Men det danske boligmarked har ifølge cheføkonomen længe vist, at det er robust over for bekymringer, og at det i stedet er den underliggende økonomi, som styrer aktivitetsniveauet.

– Og netop nu står dansk økonomi stærkt med høj beskæftigelse og udsigt til yderligere styrket købekraft for mange potentielle boligkøbere, skriver Jeppe Juul Borre.

Amerikanske aktieindeks som S&P 500, Dow Jones og Nasdaq har nået nye højder i løbet af de seneste måneder.

Men faktisk halter de amerikanske aktier efter de globale aktier – når man fjerner USA fra de globale indeks.

Philip Jagd, som er aktiechef i Sampension, har set på, hvordan de amerikanske aktier har klaret sig efter et år med Donald Trump som præsident.

Når man måler det i amerikanske dollar, har de amerikanske aktier underpræsteret med knap 16 procent i forhold til de globale aktier uden USA.

– Amerikanske aktier har gjort det markant dårligere end resten af verden. Og det er faktisk en usædvanlighed, når vi kigger tilbage, siger Philip Jagd.

De amerikanske aktiers præstation i forhold til de globale er ifølge aktiechefen den værste siden 1994.

Tilmed er det kun sket tre gange siden, at de amerikanske aktier har klaret sig dårligere end resten af verdens aktier, når man gør det op på denne måde.

– I det store billede har USA outperformet alt og alle, i særdeleshed siden finanskrisen. Så det kunne godt markere et skifte i investeringsklimaet i verden, siger Philip Jagd.

Donald Trump blev indsat som præsident 20. januar 2025 efter at have vundet præsidentvalget over daværende præsident Joe Biden.

Trump var første gang præsident fra 2017 til 2021.

Det er ifølge Philip Jagd ikke de amerikanske selskabers indtjening, som har fået investorerne til at prioritere andre aktier. Indtjeningen halter nemlig ikke efter – tværtimod.

I stedet skal forklaringen formentlig findes i en kombination af en lavere prissætning uden for USA og en politisk usikkerhed i USA, som er blevet markant større under Trump.

Risikoen ved at have investeringer i USA er ifølge Philip Jagd steget det seneste år, fordi det er blevet usikkert, hvad man kan regne med.

Han nævner arbejdsstoppet på Ørsteds havvindmølleparker Revolution Wind og Sunrise Wind som et eksempel på, at en enkelt beslutning fra Trump-administrationen fra den ene dag til den anden kan koste selskaber dyrt.

– Når der opstår sådan en usikkerhed, bliver man nødt til at stoppe op og tænke over, om det er en god idé at have to tredjedele af sine aktiver i USA under en mand, man ikke kan stole på, eller om man skulle flytte lidt ud, siger han.

Philip Jagd peger desuden på dollarkursen som et tydeligt billede på, at investorer har mistet tillid til USA.

Den amerikanske dollar er faldet omkring 12 procent over for euroen det seneste år.

Samtidig er både guld- og sølvprisen steget til nye højder.

Investorer søger især mod guld og sølv i perioder præget af geopolitisk uro og usikkerhed.

USA’s præsident, Donald Trump, mener, at de europæiske ledere bør fokusere på krigen mellem Rusland og Ukraine i stedet for Grønland.

Det siger han i et kort telefoninterview med mediet NBC News.

– Europa burde fokusere på krigen mellem Rusland og Ukraine, for ærlig talt kan man se, hvad det har ført med sig. Det er det, Europa bør koncentrere sig om – ikke Grønland, siger han.

Han uddyber ikke, hvad han mener, krigen har ført med sig.

Trump sagde søndag, at han vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent, indtil en aftale om amerikansk overtagelse af Grønland er i hus.

Da NBC News spørger, om han vil føre toldsatserne ud i livet, svarer Trump:

– Det vil jeg – 100 procent.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, offentliggjorde mandag en besked, som Trump havde sendt ham.

Her kritiserede Trump Norge for ikke at have tildelt ham Nobels fredspris sidste år.

– Eftersom dit land besluttede ikke at give mig Nobels fredspris for at have stoppet over otte krige, føler jeg mig ikke længere forpligtet til udelukkende at tænke på fred.

– Verden er ikke sikker, medmindre vi har fuldstændig og komplet kontrol over Grønland, lød det fra Trump.

Støre oplyste efterfølgende til norske NRK, at han gentagne gange har understreget over for Trump, at det er Nobelinstituttet og ikke den norske regering, som uddeler fredsprisen.

Men dén forklaring giver Trump ikke meget for i interviewet med NBC News.

– Norge styrer det totalt, uanset hvad de siger.

– De kan godt lide at sige, at de ikke har noget med det at gøre, men de har alt med det at gøre, siger Trump til NBC News.

Nobels fredspris gik til den venezuelanske oppositionsleder Maria Corina Machado.

Torsdag mødtes Machado og Trump i Washington D.C. Her videregav den venezuelanske politiker sin fredspris til den amerikanske præsident.

Efterfølgende understregede Det Norske Nobelinstitut i en pressemeddelelse, at Nobels fredspris og personen, den er blevet givet til, er uadskillelige.

– Selv hvis medaljen eller diplomet senere kommer i andres besiddelse, ændrer det ikke, hvem der blev tildelt Nobels fredspris, lød det.

Flere strande i det nordlige Sydney er tirsdag lukket, efter at den australske storby har oplevet tre hajangreb på to dage.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mandag aften blev en surfer bidt af en haj på en strand i Manly i storbyen. Han fik alvorlige skader på benene og blev bragt til hospitalet i kritisk tilstand.

Et øjenvidne fortæller, at en anden surfer holdt manden, der er i 20’erne, i live ved at bruge surfbrættets ben-snor som en årepresse til at standse blødningen.

– Han trak vejret, men var bevidstløs, og vi forsøgte bare at holde ham vågen sammen med alle de andre mennesker omkring os. Alle var involveret, siger Max White til det australske medie ABC.

Alle strande i Northern Beaches, et kommunalt område langs Sydneys nordlige kystlinje, vil forblive lukket indtil videre, oplyser politiet i delstaten New South Wales.

Mandag slap en 10-årig dreng med skrækken ved Dee Why, da en haj tog en bid af hans surfbræt.

Dagen før blev en 12-årig dreng bidt af en haj, da han svømmede med sine venner i havnen i Sydney.

Ifølge politiet befandt drengen sig i lavt vand, da han blev angrebet. Drengen fik alvorlige skader på begge ben og blev indlagt på hospitalet i kritisk tilstand.

De mange hajangreb kommer efter flere dages kraftig regn, som er løbet ud i havnen og på strandene omkring byen. Det kan have skabt ideelle forhold for de tyrehajer, der mistænkes for at stå bag nogle af angrebene.

Tyrehajer trives i grumset vand med lav sigtbarhed.

En 39-årig mand slap tirsdag for alvorlige skader, da han blev angrebet af en haj ved Point Plomer i New South Wales. Det ligger godt 400 kilometer nord for Sydney.

Manden var ude at surfe i bølgerne, da hans surfbræt blev bidt af en formodet tyrehaj.

Australien oplever omkring 20 hajangreb om året – færre end tre er dødelige. Der dør langt flere i drukneulykker ved de australske strande.

Reuters

Det bedste, Europa kan gøre, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har truet med at pålægge Danmark og en række andre europæiske lande told, er ikke at svare igen.

Det siger John Bolton, der var national sikkerhedsrådgiver for Trump i hans første embedsperiode, til dagbladet Information.

– Uanset hvor slem Trumps opførsel har været, hvor uacceptabel den er, og hvor skadelig den er for Nato, så skal Europa ikke medvirke til at splitte alliancen. Det er ikke nemt, men det er at foretrække frem for et scenarie, hvor Nato kollapser, siger han.

Han siger desuden, at årsagen til toldtruslerne er, at Europa oprustede militært i Grønland i sidste uge.

Bolton advarede allerede i sidste uge imod at øge den militære tilstedeværelse i Grønland, selv om det netop er det, som Trump har bedt om.

De seneste dage er soldater fra Frankrig, Tyskland, Sverige og Storbritannien ankommet til Grønland som en del af øvelsen “Arctic Endurance”.

Det er en danskledet øvelse og ikke en decideret Nato-mission.

Efterfølgende lød det fra præsidenten på hans sociale medie, Truth Social, at “disse lande spiller et meget farligt spil”.

Lørdag truede han så Danmark og syv andre lande, der har udtrykt opbakning til Grønland, med en straftold på ti procent fra 1. februar. Fra 1. juni vil tolden stige til 25 procent, hvis ikke Grønland er på amerikanske hænder inden da.

Bolton siger til Information, at Europa bør forholde sig i ro, indtil den amerikanske højesteret har taget stilling til spørgsmålet om told på USA’s handelspartnere.

Det drejer sig om et dekret fra 2. april 2025. I dekretet pålagde told på import af varer til USA fra næsten alle verdens lande på ti procent.

Analytikere har sagt, at højesteret vil underkende dekretet, og måske bliver det allerede i den kommende uge.

Bolton vurderer, at “mange i Kongressen holdt lav profil, i håbet om at højesteret erklærer de her toldsatser ugyldige og dermed redder os fra os selv”.

Det gælder særligt politikere i Trumps eget parti, Republikanerne. Og en underkendelse fra højesteret vil ifølge Bolton betyde “langt større republikansk modstand mod det her”, siger han til Information.

Et militærfly fra den fælles amerikansk-canadiske luftforsvarskommando (Norad) vil snart ankomme til USA’s militærbase Pituffik Space Base i Grønland.

Det skriver Norad på det sociale medie X:

– Sammen med fly, der opererer fra baser i det kontinentale USA og Canada, vil de støtte forskellige længe planlagte Norad-aktiviteter, der bygger på det varige forsvarssamarbejde mellem USA og Canada samt kongeriget Danmark.

– Denne aktivitet er koordineret med kongeriget Danmark, lyder det fra Norad.

Grønlands regering er også orienteret om de planlagte aktiviteter, oplyser den nordamerikanske luftforsvarskommando.

Norad oplyser på X, at man rutinemæssigt gennemfører vedvarende, spredte operationer i forsvaret af Nordamerika.

Meddelelsen fra Norad kommer midt i en højspændt diplomatisk strid om Grønland.

USA’s præsident, Donald Trump, har skabt uro blandt USA’s transatlantiske allierede med trusler om at overtage Grønland “på den ene eller anden måde”, som han har sagt.

Trump har det seneste år gentagne gange ytret et ønske om at overtage Grønland på grund af national sikkerhed, men de seneste uger er der blevet skruet op for retorikken i Det Hvide Hus.

Lørdag truede han Danmark og en række andre europæiske lande med told på ti procent fra 1. februar på grund af uenigheder om overtagelsen af Grønland.

Tolden stiger til 25 procent til juni, medmindre Grønland er kommet på amerikanske hænder inden da, sagde Trump.

Et fly med danske soldater landede mandag aften i Grønlands hovedstad, Nuuk.

Forsvaret oplyste tidligere, at flere danske kampsoldater var på vej til Grønland. Soldater fra Danmark samt en række andre europæiske Nato-allierede er valfartet til Grønland siden onsdag.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, har mandag foreslået en mere fast Nato-mission i Arktis på et møde med Nato-generalsekretær Mark Rutte.

Storbritanniens regering har mandag indledt et arbejde, der blandt andet skal undersøge, hvorvidt sociale medier skal forbydes til børn under en bestemt alder i landet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Storbritannien vil blandt andet undersøge beviser for, om et forbud mod sociale medier for børn vil være effektivt, og hvordan det bedst kunne fungere, hvis det blev indført.

Britiske ministre vil blandt andet besøge Australien, der som det første land i verden har forbudt sociale medier for børn under 16 år.

Storbritannien håber at kunne lære om australiernes erfaringer med det nye tiltag, der blev indført sidste år, skriver Reuters.

Australien har krævet, at de store techselskaber, herunder Meta, TikTok og YouTube, forhindrer mindreårige brugere i at have en konto på sociale medier, efter at lovgivningen trådte i kraft 10. december.

Selskaberne risikerer bøder på op mod 49,5 millioner australske dollar, hvilket svarer til omkring 213 millioner danske kroner, hvis ikke de tager “rimelige skridt” for at udelukke de unge brugere.

Siden forbuddet blev indført, har techgiganterne samlet set blokeret for omkring 4,7 millioner konti på sociale medier i Australien.

Det oplyser eSafety, der er den australske tilsynsmyndighed for onlinesikkerhed, skriver nyhedsbureauet AFP.

I november sidste år indgik den danske regering en aftale om forbud mod sociale medier til børn under 15 år.

Aftalen efterlader dog en mulighed for, at forældre kan give dispensation til, at børn ned til 13 år kan få lov at bruge dem alligevel.

Der skal indføres en form for aldersverifikation i forhold til retningslinjerne i EU’s Digital Services Act.

I juli gjorde nye retningslinjer fra EU-Kommissionen det muligt for Danmark at fastsætte en national aldersgrænse for brug af sociale medier.

Antallet af personer, der modtager ADHD-medicin, er steget med 20 procent fra 2024 til 2025.

Det skriver Politiken på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

I løbet af de første 11 måneder af 2025 indløste omkring 157.000 borgere en recept på ADHD-medicin. I 2024 var tallet 133.000.

Ifølge avisen har væksten de seneste år været størst blandt voksne.

Det vækker bekymring blandt fagfolk og myndigheder, fordi det vidner om et samfund, hvor mange med og andre former for neurodivergens som for eksempel autisme kan have svært ved at fungere uden medicin.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) fremhæver, at medicin kan være en vigtig del af behandlingen for nogle, men at ikke alle har gavn af den.

– Der er brug for at forbedre tilbuddene til det stigende antal danskere med ADHD, og Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket ved at se på, hvordan man på tværs af landet får en mere ensartet kvalitet i både udredning, behandling og opfølgning, siger hun til Politiken.

Hun siger videre, at hun vil drøfte styrelsens oplæg med partierne bag tiårsplanen for psykiatrien.

En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viste i begyndelsen af januar, at antallet af personer, der mindst én gang om året har købt ADHD-medicin, blev mere end fordoblet fra 2020 til 2024.

Her lød det fra Jesper Andreasen, der forsker i psykofarmaka ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved Københavns Universitet, at sundhedsvæsenet er blevet bedre til at stille diagnosen.

– Medicinen fikser ikke ens problemer, men den gør en i stand til at øve sig i de ting, der kan være svære i hverdagen. Det kan være at huske sin søvn og planlægge sit liv, så man ikke bliver for stresset, sagde han til Ritzau.

Ifølge ADHD-foreningen vurderes det, at mellem en og tre procent af voksne i Danmark har diagnosen ADHD. For børn ligger tallet på to-tre procent.

Danmark er besat af konfrontation med Rusland, hvilket gør det umuligt for de nationer at samarbejde.

Sådan lyder kritikken fra den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, i et interview med det statsejede russiske nyhedsbureau Tass:

– Københavns besættelse af konfrontationen med Rusland og modstand mod bestræbelserne på at finde en politisk og diplomatisk løsning på konflikten i Ukraine, der tager hensyn til russiske interesser, gør det umuligt for os at opretholde normale relationer til Danmark, siger han.

Sidste år gav den danske regering tilladelse til, at den ukrainske forsvarsvirksomhed Fire Point kan etablere sig i Danmark og producere raketbrændstof.

Virksomheden bliver den første ukrainske våbenfabrikant på dansk jord.

Maria Zakharova, der er talskvinde for det russiske udenrigsministerium, siger ifølge Tass, at det bekræfter Danmarks fjendtlige og militaristiske kurs, som ifølge hende saboterer bestræbelserne på at løse krigen i Ukraine.

Danmark er blandt Ukraines største støtter og har desuden kanaliseret milliarder af kroner direkte ind i den ukrainske forsvarsindustri, så våben kan produceres hurtigere og billigere.

Bulgariens præsident, Rumen Radev, træder tilbage.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag og puster dermed til spekulationer om, at han vil skabe sit eget politiske parti og stille op til det kommende parlamentsvalg i november.

Radev, der skulle have været præsident indtil januar 2027, siger, at han vil indgive sin afskedsbegæring til forfatningsdomstolen tirsdag. Hvis den bliver godkendt, vil Bulgariens vicepræsident, Iliana Iotova, overtage posten frem til valget.

Præsidenten besluttede fredag, at Bulgarien skal afholde nyvalg, fordi de ledende partier har nægtet at give mandat til at danne en regering.

Den tidligere regering måtte sidste måned træde tilbage efter omfattende demonstrationer. Premierminister Rosen Zjeljakov meldte sin afgang den 11. december.

Demonstranterne mente, at mindretalsregeringen havde svigtet i kampen mod korruption i Bulgarien, som er et af EU’s fattigste og mest korrupte medlemslande.

Radev er skeptisk over for Bulgariens nylige indførelse af euroen og har været venligt stemt over for Rusland, når han har talt om krigen i Ukraine.

Valget bliver det ottende på blot otte år.

To britiske aviser fik prins Harry til at føle sig “paranoid helt ud over det usædvanlige”.

Det fremgår af skriftlige udsagn, som er blevet læst op på vegne af den britiske prins ved en britisk domstol mandag.

Det skriver BBC.

I sagen, som står til at vare ni uger og er begyndt mandag, beskyldes medieselskabet Associated Newspapers Limited (ANL), som står bag aviserne Daily Mail og Mail on Sunday, for privatlivskrænkelser.

Prins Harry og seks andre, heriblandt sangeren Elton John, står bag søgsmålet.

De hævder, at aviserne over en periode på over 20 år ulovligt har fået adgang til beskeder på telefonsvarere, lyttet med på telefonopkald og fået adgang til private informationer.

Af prins Harrys udsagn fremgår det, at den påståede praksis udgjorde en “kæmpe belastning” for hans personlige relationer og skabte “mistillid”. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Imens fremgår det af vidneudsagn fra Elton John og hans mand, David Furnish, at de “føler, at deres hjem og børns samt nærmestes sikkerhed er blevet krænket”.

Prins Harry og hans amerikanske hustru, Meghan Markle, har igennem længere tid sagt, at de i årevis blev chikaneret af den britiske presse.

Det var hovedårsagen til, at de trak sig fra deres kongelige pligter og flyttede til USA i 2020.

Udgiveren ANL har afvist at have brudt loven og kalder anklagerne “sensationsprægede” og “urimelige”.

Advokat Anthony White KC, som repræsenterer ANL, siger ifølge BBC, at det var velkendt, at kredsen af mennesker omkring prinsen lækkede informationer. Samtidig bemærker advokaten, at der ikke blev anlagt sag ved artiklernes udgivelsestidspunkt.

– Det mønster af uregelmæssig adfærd, som sagsøgerne forsøger at påvise, er simpelthen ikke underbygget, siger han.

Prins Harrys mor, prinsesse Diana, døde i 1997. Det skete, da hun var involveret i en bilulykke i Paris, da hun blev jagtet af fotografer.

Der er tale om prins Harrys tredje store sag mod medier.

I 2023 fik han medhold i 15 af 33 anklagepunkter i en retssag mod Mirror Group, og i januar 2025 fik prinsen en undskyldning fra News Group Newspapers (NGN) og en “markant erstatning”.

En 34-årig mand blev mandag eftermiddag anholdt og sigtet for vold og trusler, efter at han tilsyneladende umotiveret slog og sparkede flere personer i Aalborg.

Det oplyser vagtchef Christian Tilsted fra Nordjyllands Politi til Ritzau.

Politiet fik anmeldelsen klokken 16.35.

Her blev en 31-årig kvinde, der kom cyklende ad Bornholmsgade, sparket i maven af manden.

Efterfølgende løb han cirka 40 meter syd ad Bornholmsgade.

– Der kommer så en løber – en 21-årig kvinde – som han giver tre til fire knytnæveslag i ansigtet. En 34-årig mand forsøger at stoppe gerningsmanden, som så truer ham på livet, fortæller Christian Tilsted.

Den sigtede stak derefter af fra stedet til Øster Allé, hvor han steg på en bus. Her forsøgte han at overfalde en 38-årig mand med spark og en skalle.

– Men den 38-årige får afværget ham og fastholder ham, så længe han kan, indtil gerningsmanden stikker af ud af bussen, siger vagtchefen.

Her stod politiet klar til at anholde ham.

Ingen af de forurettede er kommet slemt til skade. Men en har været på hospitalet for at få tilset sine skader.

Vagtchefen oplyser, at den sigtede var påvirket, da han udøvede volden.

Politiet har derfor ikke afhørt ham endnu og kan ikke sige noget om, hvad årsagen til volden var.

– Men der er ikke nogen af de forurettede, der har kendskab til hverken hinanden eller gerningsmanden, siger Christian Tilsted.

Politiet regner med at fremstille den 34-årige i grundlovsforhør tirsdag, men det er endnu ikke besluttet endeligt.

Danmark skal støtte Grønland med tiltag og rådgivning for at styrke det grønlandske beredskab.

Tiltagene dækker blandt andet over krisekommunikationsekspertise, udrulning af det mobilbaserede varslingssystem “S!renen” og assistance til det operative beredskab i grønlandske kommuner.

Det skriver Grønlands regering, Naalakkersuisut, mandag aften i en pressemeddelelse.

“S!renen” blev indført i Danmark i 2023. Det er et supplerende varslingssystem, der advarer borgere direkte på mobiltelefonen i tilfælde af en ulykke eller en krise, hvor der er fare på færde.

I Danmark testes “S!renen” den første onsdag i maj hvert år sammen med de fysiske varslingssirener.

Styrkelsen af det grønlandske beredskab sker på baggrund af en anmodning fra Grønland efter et møde mellem minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), og Grønlands minister for fiskeri, fangst, landbrug og selvforsyning, Peter Borg.

– Vi står naturligvis klar, når Grønland efterspørger støtte til beredskabet, siger Torsten Schack Pedersen i meddelelsen og tilføjer:

– Vi skal have et stærkt beredskab i hele Kongeriget, og jeg er glad for, at vi på tværs af de danske myndigheder kan bidrage og styrke samfundssikkerheden og beredskabet i Grønland.

Danmark kommer desuden til at støtte grønlandske myndigheder med beredskabsspecialister, krisestyringsekspertise og rådgivning om sikker kommunikation og sikring af kritisk infrastruktur.

Peter Borg siger, at man i den grønlandske regering “sætter stor pris på Danmarks opbakning til at styrke beredskabet” i Grønland.

– Vi har i Grønland et velfungerende beredskab, og det er meget positivt, at vi med støtte fra de danske myndigheder kan styrke beredskabets kapacitet yderligere.

– Gennem samarbejdet med Danmark får vi adgang til supplerende faglighed, rådgivning og materiel – uden at gå på kompromis med vores eget ansvar og ejerskab over beredskabsområdet, siger han i meddelelsen.

Meldingen kommer i en tid, hvor der er stort fokus på Grønland, efter at USA’s præsident, Donald Trump, adskillige gange har sagt, at han vil have kontrol over Grønland.

Et fly med danske soldater er mandag aften landet i Grønlands hovedstad, Nuuk.

Det viser billeder fra lufthavnen.

Forsvaret har tidligere mandag oplyst til DR og TV 2, at flere danske kampsoldater var på vej til Grønland. Det blev beskrevet som “et substantielt bidrag”.

Hærchef Peter Boysen vil ankomme til Grønland sammen med gruppen.

Soldaterne er ikke ankommet i et af Forsvarets fly, men i stedet et fly fra færøske Atlantic Airways.

Soldater fra Danmark samt en række andre europæiske Nato-allierede er valfartet til Grønland siden onsdag, hvor en øget tilstedeværelse blev annonceret.

Den øgede tilstedeværelse er en del af øvelsen “Arctic Endurance”. Det vides ikke, hvor længe øvelsen skal vare.

Chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Søren Andersen, der koordinerer øvelsen, har tidligere over for Ritzau ikke villet sætte præcist antal på, hvor mange soldater der skal være en del af øvelsen i Grønland.

Søren Andersen fortalte dog grønlandske KNR lørdag, at der er mindst 100 soldater i Nuuk og 100 soldater i Kangerlussuaq.

Den øgede militære tilstedeværelse i Grønland har dog for Søren Andersen intet at gøre med USA’s ønske om at overtage Grønland og kritikken af Danmarks forsvar af verdens største ø.

– Jeg ved godt, hvad der foregår af retorik. Jeg anser det som et hypotetisk spørgsmål, at en Nato-allieret angriber en anden Nato-allieret.

– Derfor har jeg mine øjne rettet mod Rusland og ikke andre steder, sagde Søren Andersen til Ritzau lørdag.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, har mandag foreslået en mere fast Nato-mission i Arktis til Nato-generalsekretær Mark Rutte.

– Det har vi foreslået, og det har Natos generalsekretær også noteret sig, sagde Troels Lund Poulsen til dansk presse efter et møde i Bruxelles.

På et møde mandag i Bruxelles med Natos generalsekretær, Mark Rutte, har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, foreslået en mere fast Nato-mission i Grønland og Arktis.

– Det har vi foreslået, og det har Natos generalsekretær også noteret sig, siger Troels Lund Poulsen til dansk presse efter mødet.

– Det tror jeg, at vi forhåbentlig kan få en ramme for, hvordan kan lade sig gøre.

Efter mødet ser det ud til, at forslaget måske kan få opbakning fra de øvrige nordiske Nato-lande.

I hvert fald vil både Sverige og Norge overveje forslaget, selv om man mandag ikke var klar til at forpligte sig.

Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson, siger efter mødet:

– Det udelukker jeg ikke på nogen måde. Men første skridt er en rekognosceringsøvelse sammen med et antal andre Nato-lande.

– Det er godt for Nato at øge opmærksomheden i det, som i Sverige kaldes for Det Høje Nord, siger Pål Jonson.

De seneste dage er soldater fra en række Nato-allierede ankommet til Grønland som en del af øvelsen “Arctic Endurance”.

Men det er en danskledet øvelse og ikke en decideret Nato-mission.

Norges forsvarsminister, Tore O. Sandvik, afviser ikke, at Norge også vil tage næste skridt og indgå i en egentlig Nato-mission i Arktis.

– Der skal være en politisk dialog mellem Kongeriget Danmark og USA. Det ser vi frem til skal foregå på en konstruktiv måde. Og så må Nato fortsætte med at arbejde på at øge tilstedeværelsen i Arktis.

– Det støtter Norge op om, siger Tore O. Sandvik.

Norge har allerede udstationeret to officerer i Grønland.

Modsat en lang række europæiske ledere har Mark Rutte ikke sagt mange ord om den højspændte situation mellem Danmark, Grønland og USA om Grønlands fremtid.

Han har fokuseret på sikkerheden i Arktis frem for at kommentere USA’s præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland.

Mark Rutte stiller mandag heller ikke op til spørgsmål fra pressen efter mødet med Troels Lund Poulsen og Vivian Motzfeldt.

Men han har omtalt mødet i et opslag på det sociale medie X.

– Vi drøftede, hvor vigtig Arktis – herunder Grønland – er for vores kollektive sikkerhed, og hvordan Danmark øger investeringerne i nøglekapaciteter. Vi vil fortsætte med at samarbejde som allierede om disse vigtige spørgsmål, skriver Rutte.

Troels Lund Poulsen “noterer” sig, at “Mark Rutte har brugt rigtig mange kræfter på at lytte til det, som vi har sagt”.

– Jeg føler, at generalsekretæren er helt opmærksom på den udfordring, som vi står over for, siger han.

Håndboldlandsholdets bange anelser på vegne af Lukas Jørgensen har vist sig at være velbegrundede.

En scanning mandag aften har vist, at den stærke stregspiller har revet det forreste korsbånd i knæet over som følge af uheldet i søndagens EM-sejr over Rumænien. Det oplyser DanskHåndbold.

Dermed står han foran en lang pause og kommer ikke i aktion mere ved slutrunden – og formentlig heller ikke i resten af sæsonen.

Stregspilleren skal opereres, og derefter venter en lang genoptræning.

– Det er lidt uvirkeligt lige nu og måske ikke helt gået op for mig. Jeg går en hård tid i møde, og det skal synke ind. Men heldigvis er der ikke andre skader i knæet, siger Lukas Jørgensen.

Han takker for de mange beskeder, som han har modtaget, efter at han søndag blev båret fra banen i smerte.

– Jeg er meget rørt over den opbakning, jeg har mødt alle steder fra. Både fra mine holdkammerater på landsholdet og i klubben og også tilskuerne i Boxen i aftes. Det betyder virkelig meget for mig, siger han.

Der indkaldes ikke nogen erstatning, fastslår DanskHåndbold.

Samme toner lød tidligere mandag fra landstræner Nikolaj Jacobsen. Han havde forudset, at der ville komme en kedelig melding om Flensburg-Handewitt-spilleren.