Seneste nyheder

Det ekstraordinære topmøde i Det Europæiske Råd, som EU-præsident António Costa har indkaldt til, finder sted torsdag.

Det bekræfter en EU-talsmand, skriver Reuters.

Mødet er indkaldt på grund af de “seneste spændinger om Grønland”.

Donald Trump har fra årets begyndelse gentaget sit ønske om ejerskab af Grønland, og i de seneste dage har den amerikanske præsident presset yderligere på.

Costa meddelte i weekenden, at han ville indkalde til et ekstraordinært topmøde.

Meldingen kom, i kølvandet på at Trump har truet Danmark og syv andre lande med ekstra told på ti procent fra 1. februar, indtil der er indgået en aftale om amerikansk anskaffelse af Grønland.

Costa har på X skrevet, at der på grund af “betydningen” af de seneste udviklinger skal være møde i Det Europæiske Råd, der består af EU-landenes stats- og regeringschefer samt formanden for EU-kommissionen.

EU-landene har siden Trumps toldmelding lørdag overvejet et fælles modsvar, og der har søndag været hasteindkaldt til et møde blandt EU-ambassadørerne.

Costa har på X skrevet, at hans seneste samtaler med EU-landene har bekræftet, at der er opbakning til Danmark og Grønland.

I det hele taget er der stor mødeaktivitet om Grønland i disse dage. Mandag er forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til møde hos Natos generalsekretær, Mark Rutte. Det finder sted i Bruxelles, og emnerne er Grønland og Arktis.

Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, deltager også i mødet.

Også EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, skal mødes med Troels Lund Poulsen og Motzfeldt mandag. Det skriver Reuters.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er mandag i London. Her mødes han med en række personer, heriblandt den britiske udenrigsminister, Yvette Cooper.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, er ifølge Kreml blevet inviteret til at deltage i USA’s præsident Donald Trumps fredsråd for Gaza.

Det oplyser Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, under et pressemøde mandag ifølge det russiske statsejede nyhedsbureau Tass.

– Vi gennemgår i øjeblikket alle detaljerne i dette forslag, siger Peskov ifølge nyhedsbureauet og tilføjer:

– Vi håber at kontakte den amerikanske side for at få klarlagt alle detaljerne.

De seneste dage er det strømmet ind med invitationer til flere verdensledere fra Donald Trump, som opfordrer til at blive medlem af den amerikanske præsidents nye fredsråd – det såkaldte “Gaza Board of Peace”.

Rådets opgave er at føre tilsyn med den midlertidige styring af Gazastriben, som har været under en skrøbelig våbenhvile siden oktober.

Fredsrådet er en del af anden fase i fredsplanen for Gaza.

I weekenden har flere ledere fra en række lande sagt, at de også har modtaget en invitation.

Senest mandag har en talsperson for Tysklands regering ligeledes takket Trump for invitationen.

Også Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, bekræfter over for det norske medie VG, at han har modtaget en invitation.

Derudover har blandt andet Jordan, Tyrkiet, Canada, Argentina, Brasilien, Pakistan og Egypten også oplyst, at de er blevet inviteret til at tage del i fredsrådet.

Flere har allerede bekræftet, at de ønsker at deltage.

I et opslag på det sociale medie X skrev Argentinas præsident, Javier Milei, lørdag, at det vil være “en ære”.

Også Canadas premierminister, Mark Carney, har ifølge Reuters accepteret invitationen.

Efter planen er det Trump selv, som skal stå i spidsen for fredsrådet som formand.

I december lød det fra præsidenten, at både konger, præsidenter og premierministre ønskede at blive en del af projektet.

– Jeg kan med sikkerhed sige, at det er det bedste og mest prestigefyldte råd, der nogensinde er blevet samlet, har Trump sagt om rådet.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Statsministeriet om, hvorvidt Danmark ligeledes er blevet inviteret.

Vestre Landsret har mandag frifundet en 35-årig mand for drabet på en ven i Frederikshavn.

Det oplyser landsretten på sin hjemmeside.

Nævningetinget var enige om at frifinde den tiltalte for straf, lyder det.

Mandens forsvarsadvokat, Karina Skou, mener, at det er den rigtige afgørelse, som nævningerne er nået frem til.

– Der er jo ikke nogen tvivl om, at det er en meget tragisk sag. Men jeg mener, at det er en korrekt afgørelse, siger hun til Ritzau.

Da sagen sidste år var for Retten i Hjørring, blev den 35-årige dømt for drab og fik 12 års fængsel.

Men han ankede dommen med påstand om frifindelse.

Han har hele tiden hævdet, at knivstikkeriet var et uheld under et slagsmål, og at det skete i nødværge.

Det dødelige knivstikkeri skete i april 2024. Her blev offeret ramt af et knivstik i brystet.

Offeret var en 36-årig mand, som var gode venner med manden. Det har mediet Nordjyske tidligere beskrevet.

Landsretten finder det bevist, at den 35-årige mand stak den 36-årige med kniven.

Men retten mener ikke, at det er blevet bevist, at den nu frifundne mand havde forsæt til drab.

Nævningetinget i landsretten vurderer også, at man ikke har det fornødne grundlag til at afvise, at der var tale om nødværge.

Det skyldes, at man på baggrund af bevisførelsen ikke kunne afvise, at den forurettede mand havde angrebet den tiltalte med kniv.

Ved vinter-OL i februar vil Danmark for første gang nogensinde være repræsenteret i en olympisk bobslædekonkurrence.

Danmarks Idrætsforbund har nu officielt udtaget 18-årige Maja Voigt til legene i Milano og Cortina. Voigt stiller op i monobob.

– Jeg er virkelig glad og lettet over, at det er lykkedes at komme med til OL. Det har været en drøm i lang tid.

– Jeg har jo lidt olympisk erfaring fra ungdoms-OL, men det her bliver jo noget helt andet. Jeg glæder mig meget, siger Maja Voigt.

I 2024 vandt hun guld ved ungdoms-OL i Sydkorea og ser nu frem til at debutere ved de “rigtige” vinterlege.

– Man skal forvente høj fart, intensitet og afgørelser i splitsekunder. Og så skal man forhåbentlig tænke, når jeg kører, at det ser legende let ud. For hvis det gør det, så er det, fordi jeg er i flow og lige der, hvor jeg skal være, siger hun.

Voigt har længe været på OL-kurs. Og i sidste uge stod det endegyldigt klart, at hun heller ikke matematisk kunne misse kvalifikationen.

Hun manglede dog det formelle blå stempel fra DIF, som også fungerer som Danmarks Olympiske Komité. Det har hun fået nu.

– I et land uden høje bjerge og bobslædebaner må man bare sige, at det er dybt imponerende, at Maja Voigt har sikret sig OL-udtagelse.

– Der ligger både talent og hårdt arbejde bag den her præstation, og vi glæder os voldsomt til at se Maja Voigt hamre afsted i iskanalen i Cortina, siger DIF’s chef de mission til vinter-OL, Mikkel Sansone Øhrgaard.

Maja Voigt har med skiftende makkere også forsøgt at kvalificere sig i toerbob. Den mission lykkedes dog ikke.

En ældre herre er sluppet med lette skrammer, efter at han fik forvildet sig ind på Østbanen, hvor han blev ramt af et tog mandag formiddag.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

– Han har pådraget sig meget lette skader og er sluppet billigt.

Manden havde forladt sit bosted, og personale var ude at lede efter ham, da ulykken skete.

Massiv udrykning blev sendt til stedet, heriblandt en lægehelikopter.

Midt- og Vestsjællands Politi siger til Ritzau, at man forventer, at togdriften kan vende tilbage til normalen snarest.

Efter ulykken blev togtrafikken mellem Hårlev og Vallø indstillet. Lokalbaneselskabet Lokaltog oplyste, at man var ved at skaffe togbusser til strækningen.

Japans premierminister, Sanae Takaichi, vil opløse landets parlament fredag og udskrive lynvalg.

Det oplyser hun mandag på et pressemøde ifølge Reuters.

Takaichi blev valgt som landets første kvindelige premierminister i oktober.

På pressemødet fortæller Takaichi, at hun med valget vil spørge offentligheden om, hvorvidt hun er “egnet” til at være premierminister, skriver nyhedsbureauet AFP.

Hun håber på, at hun med valget kan få et stærkere mandat til at gennemføre hendes politiske dagsorden, lyder det.

Ifølge Norsk Industri, som er arbejdsgiverforeningen for industrien i Norge, bør Norge overveje at blive en del af EU’s toldunion.

Det skriver det norske public service-medie NRK.

Det sker, efter at USA under præsident Donald Trump har varslet 10 procent straftold mod flere lande, herunder Norge.

– Det er muligt uden at blive fuldgyldigt medlem af EU. Det kan være en god kriseløsning i den nuværende situation, siger direktør Harald Solberg ifølge NRK.

Det er en skærpet situation i handelspolitikken, der bekymrer Norsk Industri, skriver organisationen på sin hjemmeside.

Selv om landet har adgang til EU’s indre marked gennem EØS-aftalen, står landet uden for toldunionen.

Den norske udenrigsminister, Espen Barth Eide, er åben for debatten.

– I så dramatiske tider må vi have en åben og fordomsfri diskussion om hele forholdet til EU, siger han ifølge NRK.

EØS er en samarbejdsaftale mellem EU, Norge, Island og Liechtenstein, der gør det muligt for de tre lande at være en del af det indre marked i EU.

Toldunionen fjerner tolden mellem medlemslandene og fastsætter fælles ydre toldsatser.

I sidste uge offentliggjorde en professor fra universitetet i Bergen – Halvard Haukeland Fredriksen – et notat, hvor han på vegne af Norsk Industri undersøgte, om EØS-aftalen kan suppleres med en tilknytning til toldunionen.

Der er ikke noget i vejen for, at Norge alene eller sammen med andre lande kan blive del af EU’s toldunion, selv om landet ikke er fuldgyldigt medlem af EU, slog han fast.

Det var lørdag, at den amerikanske præsident, Donald Trump, truede med at lægge ti procent ekstra told på varer fra Danmark, Norge og en række andre europæiske lande fra 1. februar.

Baggrunden er, at landene har sendt styrker til Grønland, hvilket ifølge Trump udgør en sikkerhedsrisiko.

Ifølge Financial Times overvejer EU-lande at svare igen ved at lægge told på amerikanske varer for i alt 93 milliarder euro. Det skrev mediet søndag på baggrund af informationer fra unavngivne embedsmænd.

Forsvarsalliancen Nato skal gøre mere i Arktis.

Det er budskabet fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som mandag mødes med Natos generalsekretær, Mark Rutte, i Bruxelles for at drøfte Grønland og Arktis.

Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, deltager også i mødet.

– Den danske og grønlandske regering har sammen med en række Nato-allierede besluttet at øge den militære tilstedeværelse og øvelsesaktivitet i Arktis og Nordatlanten.

– En række allierede bidrager allerede, og vi møder bred opbakning til, at Nato skal gøre mere i Arktis. Det vil Vivian Motzfeldt og jeg drøfte med Natos generalsekretær, Mark Rutte. Og det vil også være fokus for drøftelsen med de nordiske forsvarsministre senere i dag, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Mødet finder sted, efter at Donald Trump, USA’s præsident, presser på for at få ejerskab af Grønland.

– Grønland står i en ekstraordinær situation, der har hele verdens opmærksomhed. Situationen kræver, at vi styrker samarbejdet om forsvaret og sikkerheden i Arktis bredt i Nato-kredsen, siger Motzfeldt.

Også EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, skal mødes med Troels Lund Poulsen og Motzfeldt mandag. Det skriver Reuters.

Mandag morgen dansk tid har Trump endnu en gang kritiseret Danmarks håndtering af Grønland.

På Trumps sociale medie, Truth Social, skriver Trump, at Nato i 20 år har givet Danmark besked på at fjerne det, som han betegner som den russiske trussel mod Grønland.

– Desværre har Danmark ikke kunnet gøre noget ved det. Nu er tiden inde, og det vil blive gjort, skriver Trump.

Præsidenten uddyber ikke, hvordan han vil fjerne truslen.

Lørdag lød det så fra Trump, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage området.

I en fælles udtalelse lød det søndag fra de syv andre lande, Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland, at de står i fuld solidaritet med Danmark og det grønlandske folk.

Også EU har erklæret sin støtte til Danmark og Grønland.

Det danske C25-indeks åbner mandag i rødt.

Efter cirka 30 minutters handel ligger indekset til et fald på lige over to procent.

Det sker, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, lørdag truede med at lægge ti procent ekstra told på varer fra Danmark og en række andre europæiske lande fra 1. februar.

Baggrunden er, at landene har sendt styrker til Grønland, hvilket ifølge Trump udgør en sikkerhedsrisiko.

Ifølge Financial Times overvejer EU-lande at svare igen ved at lægge told på amerikanske varer for i alt 93 milliarder euro. Det skrev mediet søndag på baggrund af informationer fra unavngivne embedsmænd.

Efter 30 minutters handel falder alle aktier i C25-indekset. Værst ser det ud for Genmab, som ligger til et fald på over seks procent.

C25 er det toneangivende danske aktieindeks. Indekset er sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen.

Palle Sørensen, som er cheføkonom i Nykredit, påpeger, at der i første omgang er tale om en trussel fra den amerikanske præsident, og at der endnu ikke ligger et underskrevet dekret.

Men hvis truslerne føres ud i livet, så vil det formentlig påvirke aktiviteten i både dansk og europæisk økonomi negativt, vurderer han.

– Men konsekvenserne af en toldmur i den størrelsesorden er – som nævnt flere gange tidligere – overskuelige. Det er formentlig langt fra nok til at skabe decideret tilbagegang, skriver Palle Sørensen i et notat mandag morgen.

Ud over Danmark ønsker Trump at lægge told på Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland.

Han har desuden truet med, at tolden på de pågældende lande vil stige til 25 procent 1. juni, hvis der endnu ikke er indgået en aftale om “komplet og total overtagelse af Grønland”.

USA’s præsident, Donald Trump, føler sig ikke længere forpligtet til “at tænke udelukkende på fred”, fordi han ikke fik tildelt Nobels fredspris.

Det skriver Trump i en besked til Norges statsminister, Jonas Gahr Støre. Det bekræfter statsministeren over for det norske medie VG.

– Danmark kan ikke beskytte dette land mod Rusland og Kina, og hvorfor har de overhovedet en “ejer-ret”.

– Der findes ingen skriftlige dokumenter, det er bare en båd, som gik i land der for hundredvis af år siden, men vi havde også en båd som gik i land, skriver Trump.

Beskeden fra Trump kom som et svar på en kort fælles besked fra den norske statsminister og Finlands præsident, Alexander Stubb, oplyser Støre til mediet.

39 mennesker er blevet dræbt i en ulykke, hvor to højhastighedstog søndag blev afsporet i Spanien.

Det skriver det spanske nyhedsbureau EFE.

Desuden er mindst 73 personer kommet til skade, skriver EFE med henvisning til kilder tæt på efterforskningen.

Af de tilskadekomne skal 24 være kommet alvorligt til skade.

Ulykken fandt sted søndag aften i landsbyen Adamuz, der ligger i provinsen Córdoba.

Her kørte et tog, der var på vej fra Málaga til den spanske hovedstad, Madrid, af sporet, hvorefter det bragede ind i et andet spor. Det har jernbaneoperatøren Adif oplyst ifølge mediet BBC.

Det er endnu uvist, hvorfor toget kørte af sporet.

Spaniens transportminister, Oscar Puente, kalder over for El Pais ulykken “mærkelig” og oplyser, at ulykken skete på en lige strækning, som var blevet renoveret i maj.

Der var omkring 400 passagerer om bord på togene, skriver Reuters. De fleste af dem spaniere, der var på vej til og fra Madrid efter weekenden.

Flere overlevende efter den voldsomme togulykke i Spanien søndag fortæller, hvordan de oplevede det hele inde fra togvognene.

– Vi mærkede det første ryk, og i løbet af en brøkdel af et sekund kom endnu et andet meget kraftigt ryk.

– Bordet foran vores sæde faldt ned over os, lyset gik ud, og vognens tag styrtede sammen, siger 23-årige Bianca Birleanu til den spanske avis El País ifølge Sky News.

Hun sad i det tog, der var på vej fra Madrid til Huelva, sammen med sin partner.

– Vogn nummer to var helt ødelagt, et forvredet kaos. Den anden var også slemt beskadiget, alt var ødelagt, siger Bianca Birleanus partner, Jorge Garcia, der også er 23 år, til mediet.

Togtrafikken i Jylland er mandag middag blevet genoptaget, efter at en fejl i signalsystemet er udbedret.

Det oplyser Banedanmark på mediet X.

Der kan dog være “forstyrrelser i starten”, og derfor anbefales rejsende at tjekke Rejseplanen, lyder det.

Meldingen kommer, efter at Banedanmark natten til mandag lokaliserede en systemfejl.

Fejlen var årsag til, at togene på en stor del af de jyske togstrækninger har holdt stille siden søndag.

– Man har lokaliseret fejlen og er gået i gang med at fejlrette, lød det mandag morgen fra pressechef i Banedanmark Andreas Hald.

Søndag meldte Banedanmark ud, at en fejl i signalsystemet betød, at der ikke kunne køre tog på størstedelen af de jyske togstrækninger.

Først var meldingen, at togene ville holde stille frem til klokken 17.00 søndag, men senere lød det fra Banedanmark, at fejlen tog længere tid at rette end forventet.

Søndag aften kort før klokken 18.00 meddelte Banedanmark, at togdriften var indstillet indtil mandag klokken 12.00.

Banedanmark har siden 2012 arbejdet på et nyt signalsystem. Man forventer at være færdig med udrulningen i Jylland i 2027 og i hele landet i 2033.

Andreas Hald fortæller, at det var strækningen mellem Aarhus og Skanderborg, der blev lagt i systemet natten til søndag.

– I den forbindelse skal hele systemet opdateres, og det er derfor, at hele systemet gik ned, siger han.

Mens togene har holdt stille, er der i vidt omfang blevet indsat togbusser.

DSB skriver på sin hjemmeside mandag middag, at der “igen kører tog de fleste steder i Jylland”.

Der køres fortsat togbusser til og fra Aarhus Hovedbanegård, som det har været tilfældet siden fredag aften.

Det skyldes, at Banedanmark her er ved at ombygge jernbanen og tage et nyt signalanlæg i brug.

Det betyder, at der ikke kører tog til hovedbanegården frem til og med 27. januar.

Flere overlevende efter den voldsomme togulykke i Spanien søndag fortæller, hvordan de oplevede det hele inde fra togvognene.

Et højhastighedstog var på vej fra Málaga til Madrid med omkring 300 passagerer, da det af ukendte årsager blev afsporet og kørte ind i et andet spor.

Her ramte det et tog med omkring 200 passagerer, der var på vej i modkørende retning mod Huelva, skriver Sky News.

– Vi mærkede det første ryk, og i løbet af en brøkdel af et sekund kom endnu et andet meget kraftigt ryk.

– Bordet foran vores sæde faldt ned over os, lyset gik ud, og vognens tag styrtede sammen, siger 23-årige Bianca Birleanu til den spanske avis El País ifølge Sky News.

Hun sad i det tog, der var på vej fra Madrid til Huelva, sammen med sin partner.

– Vogn nummer to var helt ødelagt, et forvredet kaos. Den anden var også slemt beskadiget, alt var ødelagt, siger Bianca Birleanus partner, Jorge Garcia, der også er 23 år, til mediet.

En passager på det andet tog fortæller til den offentlige spanske tv-station TVE:

– Der var folk, der skreg. Deres tasker faldt ned fra hylderne. Jeg var på vej fra Huelva i den fjerde togvogn, den sidste, heldigvis.

Mindst 21 mennesker har mistet livet i ulykken, og adskillige er hårdt kvæstede.

Videoer fra stedet, som er delt på sociale medier, viser redningsfolk, der trækker passagerer ud af forvredne togvogne, som ligger på siden, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nogle passagerer klatrer ud af smadrede vinduer, mens andre bliver kørt væk på bårer.

De fleste om bord på togene var spaniere på vej til og fra Madrid, skriver Reuters. Det er uklart, om og hvor mange turister der har været om bord på togene.

– Der er mange sårede. Jeg ryster stadig, siger 33-årige Maria San José, som var passager på højhastighedstoget fra Málaga til Madrid, til El País ifølge Reuters.

Årsagen til ulykken er endnu ukendt. Spaniens transportminister undrer sig meget over, hvordan toget kunne blive afsporet på den lige strækning.

Ugens vejr begynder med smuk januarsol, men ender i skyer og bidende kulde.

Det fortæller Anja Bodholdt, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Vi lægger rigtig godt fra start på allersmukkeste vis med klart vejr i det meste af landet, når solen engang står op her til morgen. Det er kun i den nordlige og nordvestlige del, at man vil opleve skyer her fra morgenstunden, siger hun.

Temperaturerne mandag kommer til at ligge mellem frysepunktet og tre graders varme, og vinden er svag til jævn fra sydøst.

– Det bliver en rigtig smuk dag, siger Anja Bodholdt.

Tirsdagens vejr følger nogenlunde samme opskrift som mandag. Igen er der skyer i det nordjyske, og skyerne kan godt drive lidt længere sydpå tirsdag.

Når vi rammer midten af ugen, skifter vejret, og det er tid til at finde det varme vintertøj frem.

– Onsdag begynder koldere luft igen at finde vej ned over Danmark. Vinden frisker op fra øst og nordøst, og så vil dagtemperaturerne kun komme til at ligge omkring frysepunktet, siger Anja Bodholdt.

Der vil formentlig være lidt sol først på dagen onsdag i den sydligste del af Danmark.

– Men ellers er det altså igen skyer, vi skal til at vende os til. Skyerne vil også kunne drysse noget sne af sig, men det tegner ikke til at blive de store mængder.

– Så umiddelbart skal kælken ikke i brug lige foreløbig, siger meteorologen.

Torsdag og fredag tager vinden yderligere til i styrke.

– Med dagsfrost kommer det altså til at føles ganske bidende koldt, vil jeg formode, siger Anja Bodholdt.

DMI forventer, at det primært er ved kysterne, at der kan falde op til to centimeter sne i slutningen af ugen, mens andre steder kun kommer til at opleve mindre snedrys.

Tidligt mandag morgen har USA’s præsident, Donald Trump, endnu en gang kritiseret Danmarks håndtering af Grønland.

På hans sociale medie, Truth Social, skriver Trump, at Nato i 20 år har givet Danmark besked på at fjerne det, som han betegner som den russiske trussel mod Grønland.

– Desværre har Danmark ikke kunnet gøre noget ved det. Nu er tiden inde, og det vil blive gjort, skriver Trump.

Præsidenten uddyber ikke, hvordan han vil fjerne truslen.

Trump har flere gange insisteret på, at han ikke vil gå på kompromis med et amerikansk ejerskab over Grønland, der er en del af kongeriget Danmark.

Både statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands landsstyreformand, Jens-Frederik Nielsen, har afvist, at det arktiske område er til salg.

Lørdag lød det så fra Trump, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage området.

I en fælles udtalelse lød det søndag fra de syv andre lande, Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland, at de står i fuld solidaritet med Danmark og det grønlandske folk.

Også EU har erklæret sin støtte til Danmark og Grønland.

Søndag lød det fra Mette Frederiksen, at hun havde været i kontakt med blandt andre Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

I et skriftligt svar skrev hun, at hun sætter pris på kollegernes opbakning, og at Europa ikke vil lade sig afpresse af Trumps trusler.

– Vi ønsker at samarbejde, og det er ikke os, der søger konflikten. Jeg er glad for de enslydende meldinger fra resten af kontinentet: Europa lader sig ikke afpresse, lød det.

Priserne på guld og sølv har mandag nået et rekordhøjt niveau, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, har truet med told på Danmark og en række europæiske lande på grund af Grønland.

Guld er i den asiatiske handel mandag blevet solgt for godt 4690 dollar per ounce, mens sølv er blevet solgt for 94,12 dollar per ounce.

Trump ønsker at overtage Grønland på grund af national sikkerhed. Han har midt i striden om Grønland truet med ti procent told på Danmark og syv andre europæiske lande fra 1. februar, hvilket har udløst frygt for en handelskrig.

Trump vil straffe Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland med told, som vil stige til 25 procent fra 1. juni, hvis landene ikke går med til en amerikansk overtagelse af Grønland.

En ounce, som bruges til at angive vægt ved salg af ædelmetaller, er cirka 31 gram.

Investorer søger især mod guld og sølv i perioder præget af geopolitisk uro og uforudsigelighed på aktiemarkederne.

De fleste aktiemarkeder i Asien har reageret med fald på børserne efter Trumps seneste toldtrussel.

EU-landene har siden Trumps melding om straftold overvejet et fælles modsvar, og der har søndag været hasteindkaldt til et møde blandt EU-ambassadørerne.

EU-præsident António Costa vil indkalde til et ekstraordinært topmøde i Det Europæiske Råd i de kommende dage på grund af de “seneste spændinger om Grønland”.

EU-lande overvejer ifølge mediet Financial Times at lægge told for i alt 93 milliarder euro på amerikanske varer som modsvar til Trumps trusler.

De 93 milliarder euro svarer til knap 700 milliarder kroner.

Det er også en mulighed at mindske amerikanske virksomheders adgang til EU-markedet, skriver mediet.

AFP

Trods tiltag fra regeringen, der skal opfordre befolkningen til at få flere børn, falder Kinas befolkningstal for fjerde år i træk.

Det viser en opgørelse fra Kinas Nationale Statistikbureau (NBSC) ifølge CNN.

I 2025 blev der registreret 11,31 millioner dødsfald, mens der blot blev født 7,92 millioner børn.

Det svarer til 5,63 fødsler per 1000 indbyggere og er endnu lavere end det rekordlave 2023, hvor tallet lød på 6,39 fødsler per 1000 indbyggere.

Kinas fødselsrater er faldet støt siden 2016 og har blandt andet fået regeringen til at indføre skat på kondomer og p-piller, i håb om at befolkningen vil få flere børn.

Kinas ændrede demografi ses af myndighederne som en markant udfordring, i takt med at arbejdsstyrken skrumper, og antallet af pensionister vokser.

Sidste år begyndte centralregeringen at tilbyde årlige kontanttilskud til familier med børn under tre år og lempede reglerne for ægteskabsregistrering.

Det er særligt landets etbarnspolitik, der har gjort, at antallet af fødsler er faldet.

Etbarnspolitikken blev indført omkring 1980 og varede indtil 2015, hvor den blev ændret, så man måtte få to børn i stedet.

Da Kinas befolkningstal begyndte at falde, hævede regeringen i 2021 begrænsningen yderligere til tre børn.

Indien overtog i 2023 Kinas førsteplads som det mest folkerige land i verden.

I Sydkorea og Japan ses samme tendens som i Kina. Faldende fødselsrater forbindes her med højere uddannelsesniveauer, ændrede holdninger til ægteskab, urbanisering og højere omkostninger ved at få børn.

Tallene fra 2025 viser, at borgere over 60 år nu udgør 23 procent af befolkningen, hvilket er en stigning på ét procentpoint fra 2024.

Ifølge FN kan op mod halvdelen af Kinas befolkning i år 2100 være over 60 år. Det er en virkelighed med vidtrækkende konsekvenser for både økonomien og landets ambitioner om at udfordre USA som militær stormagt, skriver CNN.

Spanien går igennem dyb smerte natten til mandag, efter at 21 personer er døde i en togulykke i Adamuz i den sydlige del af landet.

Det skriver Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, i et opslag på det sociale medie X.

– Jeg vil gerne udtrykke min dybeste medfølelse til ofrenes familier og kære. Ingen ord kan dulme så stor en smerte, men de skal vide, at hele landet står ved deres side i denne svære stund, skriver han.

Ulykken fandt sted søndag aften, ti minutter efter at et tog på vej til Málaga havde forladt togstationen i den spanske hovedstad, Madrid, har jernbaneoperatøren Adif oplyst.

Her kørte toget af sporet og ind i et nærliggende spor. Et andet tog på vej i den modsatte retning kørte også af sporet.

30 personer er alvorligt kvæstede og indlagt som følge af ulykken. Det oplyser Spaniens transportminister, Oscar Puente, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Alle de kvæstede er blevet bragt til hospitaler, siger han videre.

Årsagen til afsporingen er indtil videre ukendt.

På et pressemøde på Atocha-togstationen i Madrid kalder Puente det meget mærkeligt, at en afsporing kunne finde sted på et stykke jernbane, der er lige.

Det pågældende sporafsnit blev renoveret i maj sidste år, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De to jernbaneselskaber bag turene, Iryo og Renfe, har oplyst, at i alt 400 mennesker var om bord på togene.

Borgmesteren i Adamuz, Rafael Moreno, siger ifølge Reuters til den spanske avis El Pais, at han var blandt de første på stedet.

Da han ankom, så han det, der lignede et svært lemlæstet lig ligge på jorden flere meter fra ulykkesstedet.

– Det er forfærdeligt derude, siger han til El Pais.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har kommenteret ulykken på det sociale medie X.

– En togtragedie har ramt Andalusien. Vores tanker går til ofrene, deres familier og hele Spaniens befolkning. Frankrig står sammen med jer, skriver han.

Der udbrød sent søndag aften en brand på rådhuset i Vordingborg.

Det oplyser vagtchef Jannick Hallø fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

– Der er formentlig brand i et lokale på rådhuset. Der er røg oppe fra tagryggen i bygningen. Udefra er der ikke synlige flammer, sagde han først på natten til mandag.

Brandvæsnet rykkede ud kort før midnat, efter at der var gået flere alarmer på rådhuset.

– Bygningen bliver i øjeblikket renoveret, så den er under rekonstruktion, siger Jannick Hallø.

Veje blev spærret af, og busruter blev omlagt, mens brandvæsnet forsøgte at finde frem til, hvor i bygningen branden var opstået.

I løbet af natten er man kommet nærmere en forklaring.

– Branden er opstået i et teknikrum. Mere ved vi ikke. Det skal undersøges nærmere, siger vagtchef Jannick Hallø mandag morgen.

Branden kom hurtigt under kontrol, og arbejdet på stedet blev afsluttet omkring klokken 01.

Der har ikke på noget tidspunkt været fare for, at branden ville sprede sig til de omkringliggende bygninger, og ingen personer er kommet til skade, siger vagtchefen.

Skaderne på rådhuset er begrænsede, lyder det.

Turistvirksomheden, der har inviteret USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, til hundeslædeløbet Avannaata Qimussersua, har trukket sin invitation tilbage.

Det oplyser organisationen Kalaallit Nunaanni Qimussertartut Kattuffiat (KNQK), der står bag afviklingen af løbet, i en skriftlig udtalelse.

– KNQK er blevet informeret om, at turistvirksomheden, som har inviteret guvernør Jeff Landry fra USA, egenhændigt har trukket sin invitation tilbage.

– Det er betryggende for KNQK, og vi tager det til efterretning, lyder det.

Hundeslædevæddeløbet Avannaata Qimussersua er det officielle nationale mesterskab for hundeslædekuske i Grønland. Det finder sted den 28. marts.

Tirsdag i sidste uge oplyste Kristian Jeremiassen, der driver en grønlandsk turistvirksomhed, til KNR, at det var ham, der havde inviteret Landry til løbet.

KNQK havde kritiseret Landrys invitation til løbet og beskrevet Landrys mulige deltagelse som upassende. Derfor ønskede man at finde ud af, hvem der havde inviteret ham.

– Bestyrelsen i KNQK finder det uacceptabelt, at der udøves politisk pres udefra, skrev organisationens formand, Mikkel Jeremiassen, i en meddelelse.

Landry sagde fredag i et interview med Fox News, at han havde planer om at besøge Grønland i marts.

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) bekræftede Landrys besøg i Grønland og også ved hundeslædeløbet.

Det er uklart, om Landry fortsat planlægger at besøge Grønland til marts.

Også i 2025 fik Avannaata Qimussersua opmærksomhed, da Det Hvide Hus meddelte, at Usha Vance, som er gift med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, skulle overvære hundeslædeløbet.

Det blev dog aflyst, og hun og Vance besøgte i stedet en amerikansk militærbase.

Til Sermitsiaq bekræftede Mikkel Jeremiassen i marts sidste år desuden, at hundeslædeløbet fik økonomisk støtte fra USA gennem landets konsulat i grønlandske Nuuk.

Jeff Landry, som er guvernør i den amerikanske delstat Louisiana, blev i december udpeget som USA’s særlige udsending til Grønland af USA’s præsident, Donald Trump.

Donald Trump har den seneste tid flere gange gentaget sit ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland, som er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne.