Seneste nyheder

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, går hårdt i rette med landets opposition få dage inden et parlamentsvalg søndag, hvor Orbán og hans regeringsparti, Fidesz, potentielt kan miste magten.

I en udtalelse fredag beskylder han den ungarske opposition for et “organiseret” forsøg på at forstyrre valghandlingen.

– Vores modstandere vil ikke sky noget middel for at tage magten, siger Orbán ifølge nyhedsbureauet AFP i en video, der er lagt ud på sociale platforme.

Her beskylder han oppositionen for at “samarbejde” med udenlandske efterretningstjenester og for at true hans tilhængere med vold.

– Det her er et organiseret forsøg på ved hjælp af kaos, pres og international hetz at så tvivl om det ungarske folks beslutning, siger han.

Orbáns regeringsparti, Fidesz, ser ud til at blive valgets nummer to efter centrumhøjrepartiet Tisza og dets karismatiske leder, Peter Magyar.

En ny måling i avisen Nepszava viser, at blandt de vælgere, der har besluttet sig for, hvem de vil stemme på, siger 52 procent, at de vil stemme på Tisza, mens 39 procent foretrækker Orbán og Fidesz.

Hvis man ser på samtlige vælgere – også de omkring 25 procent, der endnu ikke har besluttet sig – står Tisza ifølge den seneste måling til at få 38 procent af stemmerne, mens Fidesz står til 29 procent.

Det skriver Reuters.

Torsdag fik Orbán fornyet støtte fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

I et længere opslag på det sociale medie Truth Social lød det i rosende toner fra Trump, at den “højt respekterede” Orbán er “en virkelig stærk og magtfuld leder”.

– Ungarn: GÅ UD OG STEM PÅ VIKTOR ORBÁN, skrev Trump.

Tidligere på ugen var det Trumps vicepræsident, J.D. Vance, der forsøgte at komme Orbán til undsætning.

Det skete under et besøg i Ungarns hovedstad, Budapest, tirsdag og onsdag.

Her beskyldte Vance “bureaukrater i Bruxelles” for at forsøge at ødelægge Ungarns økonomi og blande sig i landets kommende valg.

Vance sagde, at han var kommet til Ungarn for at hjælpe Orbán så meget som muligt før valget.

– Jeg ønsker at sende et signal til alle og især bureaukraterne i Bruxelles, der har gjort alt, hvad de kan, for at holde Ungarns folk nede, fordi de ikke kan lide den leder, der rent faktisk forsvarer det ungarske folk, lød det fra Vance.

Ud over at være den europæiske leder, der politisk ligger tættest på Trumps kurs, ses Orbán også som den EU-regeringschef, der er mest venligt stemt over for Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Flere skoler i Odense har fredag morgen modtaget trusler på mail.

Det oplyser Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Den formodede afsender af trusler er blevet anholdt. Vedkommende skal afhøres.

På grund af trusler er Fyns Politi til stede på skolerne i tryghedsskabende øjemed.

På skolerne fortsætter hverdagen “som altid”, lyder det fra Fyns Politi.

– Der er umiddelbart ingen grund til bekymring, skriver politiet.

Det fremgår ikke af den indledende melding fra politiet, hvor mange skoler der har modtaget trusler, eller hvad truslerne lød på.

Adspurgt ønsker Fyns Politi kort efter klokken 09.15 ikke at oplyse yderligere om sagen. Odense Kommune henviser til politiet.

Komtesse Athena skal konfirmeres af den tidligere minister Esben Lunde Larsen 2. maj 2026 i den amerikanske by Washington D.C.

Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Konfirmationen finder sted i Georgetown Lutheran Church, og konfirmationen bliver fejret privat.

Komtessen har sammen med sin far, prins Joachim, og resten af familien boet i Washington D.C. siden sommeren 2023, hvor prins Joachim tiltrådte i en stilling under Forsvarsministeriet som forsvarsindustriattaché på Danmarks Ambassade i Washington D.C.

Selv om familien i første omgang skulle have været hjemme i Danmark igen i 2026, har den valgt at forlænge opholdet frem til slutningen af august 2027 og får dermed også en konfirmation på amerikansk jord med.

Præsten, der skal foretage konfirmationen, er Esben Lunde Larsen, som tidligere har været medlem af Folketinget for partiet Venstre fra 2011 til 2018.

Her har han siddet på posten som uddannelses- og forskningsminister og senere også posten som miljø- og fødevareminister.

Ud over sit politiske virke har han en ph.d. i teologi, hvor hans afhandling handlede om Grundtvigs frihedsbegreb.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, vil have sanktionerne mod russisk olie og gas genindført.

Hans opfordring kommer, efter at der er indgået en våbenhvile i Mellemøsten.

Denne aftale indebærer en foreløbig genåbning af Hormuzstrædet, hvor en femtedel af verdens olieforsyning passerer igennem.

– Nu begynder en våbenhvile i Mellemøsten og Golfen. Og jeg venter på, at sanktionerne på russisk olie bliver fuldt ud genindført, som de var før, siger Zelenskyj.

USA lempede i sidste måned på nogle af de oliesanktioner, der var indført mod Rusland.

Det betyder, at lande indtil lørdag kan købe russisk olie, der allerede er udskibet fra Rusland.

Lempelsen af sanktioner skete for at afhjælpe en truende mangel på olie og de kraftige prisstigninger på olie, som verden oplevede, efter at USA og Israel indledte angreb mod Iran 28. februar.

Rusland har opfordret USA til at lempe sanktionerne yderligere.

Ukraine og dets europæiske allierede har derimod advaret om, at det kan være med til at finansiere Ruslands krig mod Ukraine.

Den generelle stigning i oliepriserne siden begyndelsen af krigen har givet Rusland øgede indtægter. De statslige finanser er ellers ved at være i bund efter mere end fire års krig i Ukraine.

Rusland og Ukraine har indgået en kortvarig våbenhvile på 32 timer i forbindelse med den ortodokse påskehøjtid.

AFP

Priserne steg lidt mere i marts, end de gjorde i februar, når man ser det i forhold til et år tidligere.

I marts var stigningen i det samlede forbrugerprisindeks 1,2 procent i forhold til samme måned året før. Det er det, som også kaldes inflationen.

I februar lød inflationen på 0,7 procent.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Stigningen sker, efter at krigen i Iran har fået olieprisen og dermed priserne på brændstof til at stige markant.

Danmarks Statistik skriver, at stigningen i marts primært skyldes prisstigninger inden for hovedgruppen transport.

Her er det særligt prisstigninger på netop brændstof, som får inflationen til at stige.

Tore Stramer, som er cheføkonom i Dansk Erhverv, påpeger, at der er tale om en mærkbar stigning.

– Det er en betydelig fremgang i forbrugerprisinflationen, der er en direkte konsekvens af det energiprischok, som krigen i Iran har udløst, skriver han i en kommentar.

USA og Israel indledte en række angreb på Iran 28. februar. Iran har svaret igen ved blandt andet at angribe en række israelske og amerikanske mål i regionen.

Desuden har Iran stort set blokeret Hormuzstrædet for trafik, og det betyder, at en femtedel af verdens olieforbrug ikke kommer ud af Den Persiske Golf.

Det har fået olieprisen til at stige til over 100 dollar for en tønde nordsøolie.

Natten til onsdag indgik USA og Iran dog en midlertidig våbenhvile, som har fået olieprisen til igen at falde til under 100 dollar per tønde.

Umiddelbart før krigen lød prisen for tønde nordsøolie på omkring 70 dollar.

Snevejr i det midtjyske betyder, at der fredag morgen kan være længere rejsetid på Herningmotorvejen og Silkeborgmotorvejen.

Det fortæller Jacob Majgård Christensen, som er vagthavende i Vejdirektoratet.

– Her først på morgenen kunne vi se, at der var mere langsomt kørende trafik som følge af snefaldet. Nu, hvor der er kommet flere biler på vejene, er der sket enkelte uheld, som kan give forlænget rejsetid, siger han.

Fredag morgen er der sket to uheld på motorvejen i vestgående retning.

Et uheld er sket omkring Hårup øst for Silkeborg, mens det andet er sket ved Funder vest for Silkeborg.

Flere steder i det centrale og nordvestlige Jylland er folk fredag vågnet til sne.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) havde på forhånd advaret om, at store dele af Jylland og det vestlige Fyn kunne blive ramt af sne i løbet af natten og formiddagen fredag.

Onsdag sagde den vagthavende meteorolog ved DMI Marie Sinius-Clausen, at snevejret ville være kortvarigt og ikke som et snevejr tidligere på vinteren.

Herningmotorvejen og Silkeborgmotorvejen forbinder Herning og Aarhus.

I 2014 fik strækningen omkring Silkeborg navnet Silkeborgmotorvejen.

I hver ende hedder den fortsat Herningmotorvejen.

Jacob Majgård Christensen siger, at der udover Herning- og Silkeborgmotorvejen også kan være andre steder, hvor trafikken lokalt bevæger sig langsommere end normalt.

Det gælder for eksempel omkring Holstebro.

Også lidt længere østpå har vejret konsekvenser for trafikken.

På Storebæltsbroen betyder kraftig vind fredag morgen, at påhængskøretøjer som trailere eller campingvogne med en vægt under 750 kilo ikke må passere broen.

Forbuddet ventes at blive ophævet klokken 18. Det fremgår af broens hjemmeside.

212 millioner kroner i bibliotekspenge fordeles mellem 10.082 forfattere, oversættere, illustratorer, billedkunstnere, komponister med flere.

Det oplyser Slots- og Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse fredag.

I år får modtagerne af bibliotekspengene i gennemsnit udbetalt 21.035 kroner.

Det højeste beløb er på 778.693 kroner.

Kim Fupz Aakeson topper listen over modtagere af bibliotekspenge i 2026. Han overtog sidste år førstepladsen fra Bjarne Reuter, som havde siddet på toppen af listen i 26 år.

Reuter rykkede sidste år ned på andenpladsen og ligger i år på fjerdepladsen.

Kim Langer indtager andenpladsen, mens Kenneth Bøgh Andersen er nummer tre.

Nicole Boyle Rødtnes har i år rykket ind i top-10 og ligger på en ottendeplads på listen. Jesper Wung-Sung var sidste år nummer ti, men er i år rykket ned på 11.-pladsen.

67-årige Kim Fupz Aakeson, der for andet år i træk ligger nummer ét, debuterede i 1984 som børnebogsforfatter.

Han har siden skrevet mere end 150 bøger til både børn, unge og voksne, herunder “Vitello”-serien og romanen “Bådens navn”.

Ud af de 10.082 modtagere får 6585 udbetalt midler for e-bøger og netlydbøger. Det svarer til 65 procent af alle modtagere.

Der bliver dog i gennemsnit udbetalt flere bibliotekspenge for de fysiske bøger end for de digitale.

I gennemsnit udbetales der 16.583 kroner for fysiske bøger og 6836 kroner for digitale bøger.

Udviklingen i fordelingen mellem bibliotekspenge for fysiske og digitale bøger er stabil.

Maria Helleberg, der er særligt kendt for sine historiske romaner, topper listen over modtagere af bibliotekspenge for digitale bøger i 2026.

Hun indtager samtidig niendepladsen på listen over modtagere samlet.

Der har desuden været en lille stigning i bibliotekernes samlede bogudlån fra året før til sidste år.

I 2024 var tallet 45,8 millioner, mens det i 2025 var 46,7 millioner.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, skal fortsat holde sig i ro “lidt endnu”, efter at han er blevet opereret for en akut nethindeløsning under de igangværende regeringsforhandlinger, som fortsætter fredag.

Sådan lyder det på den sociale platform X fra formanden, som på valgnatten afviste at deltage i en ny rød midterregering, da partiet i stedet vil danne en blå midterregering eller gå i opposition.

– Mange har spurgt efter, hvor alvorligt operationen var. Til det kan jeg sige, at det var akut nethindeløsning. Og derfor meget alvorligt. Efter omstændighederne har jeg det godt. Men jeg er også nødt til at holde mig i ro lidt endnu, skriver han.

Rød blok forsøger at danne regering. Derfor rækker Venstres formand ud til Moderaterne og formand Lars Løkke Rasmussen i et forsøg på at få blå blok til magten.

– Det kræver, at du tør lade det handle om “noget” og ikke “nogen”. Og det må der trods alt være langt mere perspektiv i, end at skulle være en del af en regering, der er afhængig af Enhedslistens hovedbestyrelse, skriver Poulsen.

Hverken rød eller blå blok fik nok mandater efter folketingsvalget i marts, hvor de tre hidtidige regeringspartier gik tilbage.

Særligt Socialdemokratiet og Venstre fik dårlige valg.

Også Moderaterne gik en smule tilbage, men fik et bedre valg end frygtet og kan indtage en nøgleposition, fordi partiet har de afgørende mandater og kan vælge at støtte en blå eller en rød regering.

En af Lars Løkke Rasmussens begrundelser for at danne Moderaterne er at holde yderfløjene uden for politik. Derfor har han med egne ord svært ved at deltage i en regering, hvor Enhedslisten er støtteparti, fordi han blandt andet kræver økonomiske reformer.

Eksempelvis er det “helt afgørende” for Moderaterne, at en ny regering viderefører og opdaterer SVM-regeringens økonomiske plan, hvilken SF tidligere har kaldt visionsløs, og Enhedslisten har kritiseret.

Netop det påpeger Troels Lund Poulsen.

– Lad os nu sammen afsøge muligheden for en økonomisk ansvarlig kurs. For jeg er fuldstændig enig med dig i, at det er helt afgørende, at en ny regering står på fundamentet af en opdateret økonomisk plan, skriver Poulsen.

Lars Løkke Rasmussen siger ofte, at politik bør handle om “noget” og ikke “nogen”.

Dansk politik har efter valget ligget i dvale under påskeferien, hvor der dog er foregået enkelte forhandlinger under ledelse af statsminister og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S).

Fredag samles det nye folketing for første gang, og regeringsforhandlingerne fortsætter i rød blok, da en række partier ifølge Ritzaus oplysninger skal forbi Statsministeriet.

Mette Frederiksen og andre partiledere har udtalt, at det er svære regeringsforhandlinger. I 2022 tog det syv uger at danne regering, hvilket var historisk.

Foreløbigt har forhandlingerne varet knap to og en halv uge.

Trods en række forslag under valgkampen har Mette Frederiksen sagt, at kun udlændingestramninger og sprøjteforbud er ultimative for hende.

Folk på begge sider af Taiwanstrædet, der ligger mellem Taiwan og Kina, er kinesiske.

Sådan lyder meldingen fra Kinas præsident, Xi Jinping, under et møde med den taiwanske oppositionsleder, Cheng Li-wun, fredag i Kinas hovedstad, Beijing.

Udtalelsen blev vist live på taiwanske tv-stationer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Landsmænd på begge sider af strædet er alle kinesere – ét folk og én familie, som ønsker fred, udvikling, udveksling og samarbejde, siger Xi Jinping til Chen Li-wun.

Den kinesiske præsident siger videre, at nutidens verden ikke er 100 procent fredelig, og at fred er dyrebar.

– Det her er vores folks fælles stemme. Lederne af vores to partier mødes i dag for at værne om fred og stabilitet i vores fælles hjemland, for at fremme fredelig udvikling af relationer på tværs af strædet og for at lade fremtidige generationer tage del i en lys og smuk fremtid, lyder det.

Cheng Li-wun er leder af Taiwans største oppositionsparti, KMT. Hun er i Kina på det, som hun har omtalt som en fredsmission.

Hendes formål er, siger hun, at nedbringe spændingerne mellem Taiwan og Kina.

Kina har i længere tid øget det militære pres på øen, som det betragter som en del af sit territorium.

Xi Jinping siger videre, at Kina er villig til at styrke dialogen med politiske partier, herunder KMT, “for at holde fremtiden for relationerne på tværs af strædet fast i det kinesiske folks egne hænder.”

Kina nægter at tale med Taiwans præsident, Lai Ching-te, som landet betragter som en separatist.

Lai Ching-te har opfordret oppositionslederen Cheng Li-wun til at bede Kina om at skrue ned for truslerne.

Den taiwanske præsident fastholder desuden, at Kina bør gå i dialog med den demokratisk valgte regering i Taiwan.

Taiwan betragter sig selv som en selvstændig stat. Øen har sin egen valuta og sit eget politiske og retlige system.

Weekendens vejr bliver ustadigt – men særligt lørdag vil det mange steder blive muligt at nyde lidt sol og en klar himmel.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Marie Sinius-Clausen.

– Man skal nok tage lidt mere tøj på, for vi får lidt mere vind. Og så skal man sørge for både at have solbriller og paraply med sig, siger hun.

Fredag begynder med lidt regn over de vestlige egne, mens resten af landet kan regne med tørt og skyet vejr.

Efterhånden vil en opklaring fra vest melde sig med lidt spredte byger.

På Bornholm kan man dog regne med en tør og solrig dag.

Temperaturen vil fredag ikke komme op på mere end 5-10 grader – og mens vinden de fleste steder bliver svag, kan den i Nordjylland blive op til frisk og ved kysterne op til kuling.

Natten til lørdag byder enkelte steder – særligt i Jylland – på risiko for tåge eller dis, inden en tør og flot lørdag melder sin ankomst.

Der vil mod vest igen være skyer, men i løbet af dagen klarer det op til skyfrit i hele landet. Man skal dog stadig ikke regne med mere end 10 grader.

– Man kan være heldig at finde et sted med læ og få noget sol. Det bliver dog lidt køligere, end vi har været vant til. Også fordi vi får lidt mere vind, som betyder, at det bliver køligst over de østlige egne, siger meteorologen.

På ugens sidste dag bliver landet vejrmæssigt delt, forklarer hun.

Over Jylland og Fyn kommer der skyer med lidt regn, mens det på Sjælland holder tørt, men også bliver skyet. Der kommer samtidig en temperaturforskel.

– Det bliver klart varmest i de vestlige egne, hvor vi kan få 8-13 grader, og så må vi nøjes med 6-9 grader over de østlige egne.

Næste uge ser ud til at starte med skyer og lidt regn, men stille og roligt vil temperaturerne kravle opad, fortæller Marie Sinius-Clausen.

Onsdag kan den således runde 15 grader.

Knap 300.000 unge i alderen fra 18 til 21 år vil fra 9. april til juli 2026 modtage et spørgeskema fra Aarhus Universitet, som skal skabe ny viden om overgreb i barndommen.

Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

Samtlige unge i den aldersgruppe vil modtage undersøgelsen. Henvendelsen kommer i e-Boks.

Det er den hidtil største af sin slags i verden, oplyser universitet.

Den indeholder personlige og detaljerede spørgsmål om blandt andet fysisk vold, psykisk vold og seksuelle overgreb.

– Nogle af spørgsmålene kan opleves som grænseoverskridende, fordi vi beder deltagerne forholde sig til potentielt svære oplevelser fra deres opvækst.

– Men det er nødvendigt at stille konkrete og beskrivende spørgsmål, hvis vi skal sikre, at vi også belyser de overgreb, som kan være svære at identificere eller sætte ord på, siger adjunkt Troels Græsholt-Knudsen fra Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, som er leder af studiet, i pressemeddelelsen.

Ifølge universitetet viser forskning, at langt flere børn udsættes for overgreb, end det fremgår af sager, der registreres hos myndighederne.

– Deltagelse i undersøgelsen er fuldstændig frivillig. Modtagerne bliver informeret om undersøgelsens indhold, før de går i gang, og de kan til enhver tid vælge at holde pause eller afbryde besvarelsen, siger Troels Græsholt-Knudsen.

Undervejs i spørgeskemaet vil der desuden være information om relevante hjælpetilbud, hvor deltagerne kan søge støtte, hvis de får det svært undervejs i undersøgelsen eller efterfølgende.

Data fra undersøgelsen behandles fortroligt. Alle personlige oplysninger som navn og CPR-nummer fjernes, så den enkelte deltager ikke kan identificeres af forskerne.

Forskerne har forud for undersøgelsen talt med personer, der har erfaringer med overgreb.

– Vi har spurgt, om vi spørger på en ordentlig måde, om vi spørger dækkende, og om der er noget, vi ikke får spurgt om. De har hjulpet os med at designe ordlyden, siger Troels Græsholt-Knudsen til Ritzau.

Undersøgelsen er desuden blevet vurderet og godkendt af Aarhus Universitets Etiske Komité.

Spørgeskemaet kortlægger unges barndom og ungdom med fokus på både trivsel, helbred og sociale forhold.

Samtidig spørges der detaljeret ind til mulige belastende oplevelser som omsorgssvigt, fysisk og psykisk vold samt seksuelle overgreb – både i hjemmet og i andre relationer som for eksempel venner af familien, personale på institutioner eller naboer.

Græsholt-Knudsen er klar over, at nogle stadig vil have behov for at holde deres oplevelser for sig selv og ikke være klar til at dele dem.

– Men vores oplevelse, når vi har testet det, er, at folk er villige til at dele og finder mening i det, hvis de tror på, at det kan skabe bedre forhold for andre, siger han.

– Når det er sagt, er det at spørge ind til overgreb en udfordring, uanset hvordan man gør det, fordi folk kan have gode grunde til ikke at være klar til at dele, tilføjer forskeren.

Ifølge Troels Græsholt-Knudsen er det afgørende, at undersøgelsen kan gøre forskerne klogere på de børn, der udsættes for overgreb, men som ikke opdages.

– Det allervigtigste, der kan komme frem af denne undersøgelse, er, at vi bliver bedre til at finde de børn, der i dag ikke får hjælp, så de kan få den hjælp og støtte og komme væk fra overgrebene.

En mand i 50’erne er død efter en lejlighedsbrand i Sakskøbing torsdag aften.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Jesper Skotte.

– Vi er stadig til stede dernede med vores indsatsledere og teknikere, og det kommer vi til at være nogle timer endnu. Brandvæsenet er færdigt derude, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen 22.50.

Man mistænker ikke, at der er sket en kriminel handling, men det er uklart, hvordan branden startede, siger vagtchefen.

– Den startede formentlig i køkkenet, men vi ved ikke noget nærmere om hvordan. Der var både flammer og røg, og det udviklede sig også op gennem taget, så det tog noget tid, før brandvæsenet var færdige, lyder det.

Der var ikke andre til stede i lejligheden.

Politiet evakuerede resten af ejendommen, og de fleste har i løbet af natten kunnet vende tilbage til deres lejlighed. En enkelt person havde behov for genhusning, siger Jesper Skotte.

Den afdøde mands pårørende er underrettet.

Der bor omkring 4500 mennesker i Sakskøbing, der ligger på det nordøstlige Lolland.

USA’s præsident, Donald Trump, langer hårdt ud efter de højreorienterede kommentatorer, der har kritiseret hans angreb på Iran.

I et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social, kaldte Trump torsdag aften dansk tid sine tidligere allierede for galninge (“nut jobs”, red.).

– De har én ting til fælles: lav IQ. De er dumme mennesker, de ved det, deres familier ved det, og alle andre ved det også, skrev Trump.

Opslaget er godt 2700 tegn langt.

Trump nævner flere velkendte kommentatorer, blandt andre Tucker Carlson, Megyn Kelly, Candace Owens og Alex Jones. De er alle podcastværter og fremtrædende konspirationsteoretikere.

– De er galninge, de er ballademagere, og de vil sige hvad som helst for at få gratis og billig omtale.

– Nu tror de, at de kan få nogle “klik”, fordi de har tredjerangs-podcasts, men der er ingen, der taler om dem, og deres holdninger er det stik modsatte af Maga, skrev Trump.

Trump refererede her til hans “Make America Great Again”-bevægelse, som de alle fire ifølge nyhedsbureauet AFP tidligere har støttet.

De fire nævnte kommentatorer har alle udtalt kritik af Trump på grund af krigen mod Iran. De mener, at han ikke har levet op til sit valgløfte om ikke at indlede flere krige i Mellemøsten.

I varierende grad har de desuden beskyldt ham for at bukke under for pres fra Israel for at gå ind i konflikten.

Trump angreb i opslaget alle fire kommentatorer personligt og nævner, at han håber, at Frankrigs førstedame, Brigitte Macron, vinder sin injuriesag mod Candace Owens.

36-årige Candace Owens har anklaget Brigitte Macron for i al hemmelighed at være en mand.

– For mig at se er Frankrigs førstedame faktisk en langt smukkere kvinde end Candace – det er faktisk ikke engang tæt!, skrev Trump på Truth Social torsdag aften.

Owens forsvarede sig efterfølgende mod Trumps angreb på det sociale medie X.

– Måske er det tid til at flytte bedstefar på plejehjem, skrev hun.

Ecuadors regering kommer til at fordoble toldsatserne på varer fra nabolandet Colombia fra 50 til 100 procent, fordi Colombia angiveligt ikke har indført tilstrækkelig grænsekontrol.

Det oplyser Ecuadors regering i en udtalelse.

– Efter at vi har konstateret Colombias manglende evne til at implementere konkrete og effektive sikkerhedsforanstaltninger ved grænsen, er Ecuador blevet tvunget til at handle, lyder det.

Toldsatserne træder i kraft den 1. maj. Ecuadors regering hævede i slutningen af februar toldsatserne på colombianske varer fra 30 til 50 procent. Toldsatsen på 30 procent blev indført i januar.

Ecuador mener, at Colombia ikke gør nok for at bekæmpe narkosmugling nær den fælles grænse.

Colombia har gentagne gange afvist Ecuadors beskyldninger og påpeget, at landet regelmæssigt gennemfører fælles operationer mod narkosmugling sammen med Ecuadors sikkerhedsstyrker.

Landet har ikke umiddelbart meddelt gengældelsesforanstaltninger, men landets præsident, Gustavo Petro, langer hårdt ud efter de nye tiltag på det sociale medie X.

– Det her er intet mindre end en monstrøsitet, skriver han.

Han skriver videre, at det tyder på, at handelsaftaler i regionen har mistet deres værdi. Det viser, at der er behov for et stærkere samarbejde med Mellemamerika, Caribien og de sydamerikanske Mercosur-lande, skriver han.

Mercosur er en handelsblok i Sydamerika.

Colombia har tidligere indført gengældelsestold på ecuadorianske varer.

Regeringen i Colombia har desuden indstillet salget af energi til Ecuador. Importen er afgørende for Ecuador under tørkeperioder, hvor landets vandkraftdæmninger tørrer ud.

Ecuador importerer desuden betydelige mængder pesticider og medicin fra nabolandet.

Spændingerne mellem de to lande er taget til den seneste måned, blandt andet på grund af en mulig krænkelse af grænsen i marts. Her blev 14 personer ifølge Colombia dræbt efter en ecuadoriansk sikkerhedsoperation.

Colombia overgår Ecuador i både størrelse og befolkningstal. Colombia har 53 millioner indbyggere, mens Ecuador har 18 millioner.

Reuters

Iranere kan påvirke de kommende fredsforhandlinger mellem Iran og USA ved at gå på gaden og udtrykke deres holdninger.

Sådan lyder meldingen fra Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, i en skriftlig udtalelse, der torsdag blev læst op på iransk stats-tv torsdag. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeres stemmer på offentlige pladser har uden tvivl indflydelse på udfaldet af forhandlingerne, siger Khamenei i udtalelsen.

Det er første gang, at Irans øverste leder udtaler sig, efter at USA og Iran natten til onsdag indgik en midlertidig våbenhvile.

Delegationer fra Iran og USA er fredag indkaldt til forhandlinger i Pakistans hovedstad, Islamabad, for at drøfte en afslutning på krigen, som USA og Israel indledte den 28. februar.

På krigens første dag blev Mojtaba Khameneis far, ayatollah Ali Khamenei, dræbt under et angreb i Irans hovedstad, Teheran.

En uge senere blev 56-årige Mojtaba Khamenei udpeget til overtage posten som landets øverste leder efter sin far.

Torsdag var det 40 dage siden, at ayatollahen blev dræbt, hvilket blev markeret med optog i Teheran.

Mojtaba Khamenei har endnu ikke vist sig offentligt siden udnævnelsen den 8. marts. Han er i stedet kommet med udtalelser, der er blevet læst op på iransk stats-tv.

I torsdagens udtalelse siger Khamenei, at Iran aldrig har haft et ønske om krig.

– Vi gik ikke efter krig, og vi ønsker den ikke, siger han i udtalelsen.

– Men vi vil under ingen omstændigheder opgive vores legitime rettigheder, og i den forbindelse betragter vi hele modstandsfronten som én samlet helhed, lyder det videre.

Ifølge AFP henviser Mojtaba Khamenei til Hizbollah-militsen, der er i krig med Israel i Libanon. Hizbollah er allieret med det iranske styre.

Både onsdag og torsdag har Israel udført angreb i Libanon målrettet Hizbollah.

Venezuelas nationalforsamling, der styres af det regerende parti, har torsdag godkendt en ny lov om minedrift.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Loven ventes at åbne sektoren for private og udenlandske investeringer, under tre måneder efter at regeringen har rullet statens kontrol over oliesektoren tilbage.

Det er på linje med USA’s krav om at tiltrække ekstern kapital til Venezuelas trængte økonomi, skriver AFP.

Administrationen under USA’s præsident, Donald Trump, har støttet en række tiltag fra Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodriguez, der skal tiltrække investorer og stabilisere landet.

USA og Venezuelas bånd er blevet tættere i kølvandet på en aktion i januar, hvor præsident Nicolas Maduro blev pågrebet af amerikanske styrker og taget med til USA.

Loven ophæver minedriftsregler fra 1999 og 2015 og tillader nationale, udenlandske, statslige og private virksomheder samt konsortier at udvinde guld og det, der omtales som strategiske mineraler.

Bevillingerne vil vare højest 30 år, men de kan blive forlænget med ti år to gange, skriver Reuters.

Rodriguez var tidligere medlem af Maduros inderkreds, men efter at hun har overtaget, har hun imødekommet USA’s krav om at udnytte Venezuelas olie og andre vigtige ressourcer. Det skriver AFP.

Hun understreger, at investorer vil få stillet både juridiske og sikkerhedsmæssige garantier, skriver Reuters.

Loven skal gøre en ende på over to årtier med statslig kontrol over økonomien.

Venezuela har de største kendte oliereserver i verden. Men det har også store mængder guld og diamanter såvel som bauxit og coltan, der bruges i mobiltelefoner, bærbare computere og andre former for elektronik.

Mineralerne er i vid udstrækning uudforsket i landet.

Loven blev enstemmigt vedtaget, oplyser nationalforsamlingens formand, Jorge Rodriguez, der er den fungerende præsidents bror, skriver AFP.

Præsidenten i Det Afrikanske Fodboldforbund (CAF), Patrice Motsepe, har torsdag afvist anklager om korruption fra den senegalesiske regerings side, efter at forbundet har frataget Senegal titlen som vinder af Africa Cup of Nations (ACFON).

Titlen blev i stedet tildelt Marokko.

– Hvis nogen ønsker at indlede en retssag med påstand om, at der er korruption i CAF, så byder jeg det ikke kun velkommen – jeg opfordrer dem til det, siger Patrice Motsepe.

Han udtaler sig under et besøg i Marokko.

– Der er ikke noget at skjule. Vi har enorm respekt for den juridiske og retlige suverænitet i hver eneste af vores 54 nationer på det afrikanske kontinent.

Motsepes besøg i landet finder sted på et anspændt tidspunkt for CAF.

Siden AFCON-finalen den 18. januar har der således været et kontroversielt efterspil.

I første omgang besluttede CAF’s disciplinærudvalg, at Senegal kunne beholde trofæet efter en kaotisk og dramatisk finale, som endte med en 1-0-sejr til Senegal.

Derefter appellerede Marokko, og CAF ændrede den 17. marts beslutningen og tildelte i stedet titlen til Marokko.

CAF henviste til regler om at forlade banen, da organisationen registrerede en 3-0-sejr til Marokko.

AFP

Få timer efter at USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede en pludselig pause i angrebene mod Iran i marts, advarede Det Hvide Hus sine ansatte mod at udnytte deres stillinger til at begå insiderhandel på blandt andet forudsigelsesmarkeder.

Det siger unavngivne kilder med kendskab til sagen til The Wall Street Journal.

Advarslen fra Det Hvide Hus kom i en mail, der blev sendt rundt til de ansatte mandag den 23. marts, siger kilderne. Tidligere om morgenen samme dag havde Trump annonceret pausen på sit sociale medie, Truth Social.

Udmeldingen fik olieprisen til at falde med 14 procent kort tid efter.

Davis Ingle, der er talsmand for Donald Trump, bekræfter mailens ægthed.

Omkring 15 minutter inden Trumps opslag på Truth Social steg handlen med oliekontrakter markant.

Ifølge BBC var der på tidligere mandage langt mindre handelsaktivitet på samme tidspunkt af døgnet.

Der er ingen beviser på, at oplysningerne er blevet lækket, eller at nogen i Trump-administrationen har brugt insiderinformation til at satse penge på blandt andet forudsigelsesmarkedet Polymarket.

Nyhedsbureauet Associated Press (AP) skrev onsdag, at mindst 50 nye konti væddede store beløb på, at der ville blive indgået en våbenhvile mellem USA og Iran, minutter før at Trump annoncerede den på Truth Social natten til onsdag dansk tid.

AP skriver desuden torsdag, at flere medlemmer af USA’s lovgivende forsamling, Kongressen, kræver en undersøgelse af Polymarket.

På forudsigelsesmarkeder kan brugere vædde om utallige emner og dermed tjene – eller tabe – penge, hvis en konkret begivenhed finder sted.

Timingen i væddemål på Polymarket kort inden amerikanske angreb i Iran og Venezuela har tidligere vakt opsigt.

En unavngiven amerikansk markedsstrateg udtalte sig til Financial Times i forbindelse med handlerne.

– Det er svært at bevise en kausal sammenhæng, men man kan ikke lade være med at undre sig over, hvem der aggressivt sælger oliefutures på det tidspunkt – 15 minutter før Trumps opslag, lød det.

De internationale markeder er blevet voldsomt påvirket af krigen i Mellemøsten, og udmeldinger fra Donald Trump har hurtigt sendt priser både op og ned.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, og USA’s præsident, Donald Trump, er enige om, at der er behov for en praktisk plan for at få skibstrafikken i gang i Hormuzstrædet.

Det oplyser Starmers kontor ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag aften, efter at de to ledere har talt sammen.

– De blev enige om, at vi er nået til næste fase med at finde en løsning, efter at der er kommet en våbenhvile på plads og en aftale om at åbne strædet.

– Lederne drøftede behovet for en praktisk plan for at få skibstrafikken i gang igen så hurtigt som muligt, skriver Starmers kontor.

USA og Iran annoncerede natten til onsdag dansk tid, at der var indgået en midlertidig våbenhvile, der omfattede en åbning af Hormuzstrædet.

Selv om styret i Iran gik med til at åbne det smalle stræde, der er en vigtig sejlrute for blandt andet olie og naturgas, så holder rederier, der opererer i Golfen, sig fortsat tilbage fra at sejle gennem strædet.

Sådan lød det onsdag fra Tom Kloza, der er chefrådgiver for det amerikanske olieselskab Gulf Oil. Kun en lille smule olie passerer gennem strædet, sagde Kloza.

Som en del af våbenhvilen har styret i Iran krævet, at sejlads gennem Hormuzstrædet koordineres med iransk militær.

Irans revolutionsgarde har samtidig delt instruktioner om en alternativ sejlrute gennem strædet for at undgå sammenstød med iranske undervandsminer.

Donald Trump advarer torsdag aften dansk tid Iran mod at pålægge skibe told for at sejle i strædet, der er 33 kilometer bred på det smalleste sted. Selve sejlrenden er kun omkring tre kilometer bred.

– Der er meldinger om, at Iran opkræver gebyrer på tankskibe, der sejler gennem Hormuzstrædet. Det skal de ikke gøre, og hvis de gør, så skal det stoppe med det samme, skriver Trump på Truth Social.

USA’s præsident skriver lidt senere i et andet opslag, at Iran bryder den aftale, der er indgået.

– Iran gør et meget dårligt arbejde – nogle vil kalde det uærligt – når det kommer til at lade olie passere gennem Hormuzstrædet. Det er ikke den aftale, vi har lavet, skriver Trump.

Delegationer fra USA og Iran skal senere på ugen deltage i forhandlinger i Pakistans hovedstad, Islamabad.

Den amerikanske rapper og dj Afrika Bambaataa er død. Han blev 68 år.

Det oplyser kilder med kendskab til sagen torsdag til det amerikanske medie TMZ.

Ifølge mediet skyldes hans død komplikationer i forbindelse med kræft.

Afrika Bambaataa regnes for at være en af grundlæggerne af hiphop-genren, og han blev ofte omtalt som en af hiphoppens “godfathers”.

Han blev født 17. april 1957 i Bronx i New York med det borgerlige navn Lance Taylor.

I midten af 70’erne begyndte han at afholde mindre fester og breakdancekonkurrencer med lokale dj’s og hjemmelavede lydanlæg. Festerne voksede sig hurtigt større.

I 1980 udgav han sin første single, “Zulu Nation Throwdown”, og i 1982 udkom sangen “Planet Rock”, som nåede op på en fjerdeplads på den amerikanske R&B-hitliste.

De seneste år var hans liv dog præget af en række juridiske forhold.

Flere mænd har anklaget ham for seksuelle angreb begået i 80’erne og 90’erne.