Justitsminister Nicolai Wammen (S) vil have Rigspolitiet til at udarbejde en redegørelse, efter at der er blevet konstateret fejl i Kriminalregisteret.
– Det er afgørende, at man kan regne med, at børneattester er retvisende, når man ansætter mennesker, der skal arbejde med børn.
– Jeg har bedt Rigspolitiet om at sætte alle kræfter ind på at genskabe de slettede oplysninger, så der kan rettes op på fejlen, siger Nicolai Wammen til Justitsministeriets hjemmeside.
Rigspolitiet har opdaget, at nogle oplysninger fejlagtigt er blevet slettet i Det Centrale Kriminalregister.
Det har rigspolitichef Lasse Boje torsdag briefet politikere på Christiansborg om.
– Det er meget alvorligt, at der er fejl i Kriminalregistreret, fordi Kriminalregistret er centralt for håndteringen af lovovertrædelser og kriminelle sager i Danmark, udtaler han i en pressemeddelelse.
Fejlen har fået konsekvenser. Udstedelsen af børneattester og våbentilladelser er blevet sat i bero.
Børneattester bruges af arbejdsgivere, der vil ansætte personer til at arbejde med børn og unge. Attesten skal sikre, at personer, der tidligere har været dømt for overgreb mod børn, ikke bliver ansat.
Om få dage forventer rigspolitiet at tage stilling til, om behandlingen af sager om våbentilladelser og børneattester skal genoptages.
Det var i juni, at fejlen blev opdaget, oplyser rigspolitichefen.
Hos Politiets Administrative Center så man, at der manglede en fældende afgørelse vedrørende en person.
Derefter har politiet forsøgt at finde frem til årsagen – og til fejlens omfang.
– Alt tyder på, at der er tale om fejl af meget begrænset omfang. Men det er foruroligende, at der har manglet oplysninger om fældende afgørelser, siger Lasse Boje til Ritzau.
Konkret har man indtil videre fundet fejl vedrørende sletning af oplysninger i 48 sager. Nogle har været slettet for tidligt, andre for sent.
Aktuelt håber politiet, at registeret nu er korrekt, når det gælder afgørelser fra 2011 og frem til i dag.
At Lasse Boje kalder sagen for “meget alvorlig”, begrunder han med, at både politiet selv og andre myndigheder træffer afgørelser på baggrund af registrerets oplysninger.
– Vi skal kunne have tillid til vores it-systemer, men det er ingen hemmelighed, at vi i politiet har et gammelt og forældet it-landskab, og at det udfordrer os, siger Lasse Boje.
Rigspolitiet har også andre problemer med it-systemerne.
I august kunne DR og fagmediet Ingeniøren berette om fejl i det system, som håndterer fingeraftryk. I nogle sager var gerningsmænds fingeraftryk ikke koblet til spor fra gerningssteder.
Og i februar kom det frem, at fotos af biler og nummerplader ved en fejl var blevet væk. Billedfiler med såkaldte hits og no-hits var forsvundet, og fejlen kunne have konsekvenser for konkrete efterforskninger, oplyste Rigspolitiet.
RITZAU
Norge indfører midlertidig grænsekontrol fra fredag og ti dage frem i forbindelse med kong Haralds begravelse.
Det skriver nyhedsbureauet NTB.
Det er det norske justits- og beredskabsministerium, som har besluttet at indføre den midlertidige grænsekontrol efter en anbefaling fra politiet, lyder det.
Kong Harald bliver begravet onsdag 9. september.
Portugisiske myndigheder fandt den 2. august fem ton kokain på et Mærsk-containerskib.
Kokainen var skjult i skibets hulrum og i en container. Containerskibet befandt sig omkring 1200 kilometer ud fra Portugals fastland.
Det skriver DR.
Skibet hedder “Maersk Nokwanda” og er et Hongkong-registreret containerskib.
Der er ifølge mediet Maritime Executive tale om en af de største kokainbeslaglæggelser i Portugals historie.
I forbindelse med aktionen anholdt de portugisiske myndigheder tre udenlandske statsborgere fra henholdsvis Indien, Italien og Colombia.
Blot få timer efter anholdelsen blev den indiske mand fundet død i sin celle, skriver Maritime Executive.
Mærsk har bekræftet beslaglæggelsen over for DR.
– Vi kan bekræfte, at de lokale myndigheder tilbageholdt et besætningsmedlem, som ulykkeligvis senere blev fundet død, mens personen var i myndighedernes varetægt, oplyser Mærsk til DR.
Samtidig oplyser rederiet, at selskabet ikke kan dele yderligere oplysninger på grund af den igangværende efterforskning.
De portugisiske myndigheder har ifølge DR samarbejdet med både britisk og spansk politi i forbindelse med sagen.
Skibet kom fra Panama og havde kurs mod byen Tanger i det nordlige Marokko.
Containerskibet nåede aldrig frem, da det blev omdirigeret til den portugisiske by Sines for inspektion.
De portugisiske myndigheder mistænker, at kokainen skal ses som led i narkohandleres såkaldte “drop off”-teknik, skriver DR.
Det indebærer, at store mængder narkotika lastes om bord på fragtskibe. Herefter deles narkotikaen op i mindre mængder, som smides i havet og afhentes af speedbåde.
RITZAU
Antallet af savnede i Nepal efter pludselige oversvømmelser i sidste uge har passeret 5000.
Ifølge landets katastrofemyndigheder er der nu 5083 personer, som er savnet. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Samtidig har 1259 personer i Nepal mistet livet som følge af oversvømmelserne.
Hertil kommer antallet af døde og savnede på den kinesiske side af grænsen i Tibet.
Ifølge kinesiske statsmedier mistede 21 mennesker livet i Tibet, mens 541 fortsat er savnet, skriver AFP.
Oversvømmelserne ramte et grænseområde mellem Nepal og den kinesiske region Tibet.
Katastrofen er den dødeligste i Nepal, siden et kraftigt jordskælv i 2015 kostede over 8000 mennesker livet.
RITZAU
En sumpbæver er inden for kort tid set flere gange på Rømø.
Det skriver Nationalpark Vadehavet i en pressemeddelelse.
Sumpbæveren betragtes som en invasiv art og er uønsket i den danske natur.
Digegreve Morten Sextus fra Juvre Digelag på Rømø siger i pressemeddelelsen, at sumpbæveren er uønsket på øen.
– Det går simpelthen ikke, at den graver i digerne og derved gør digerne ustabile. Jeg har talt med nationalparkens prædationskoordinator om at finde dyret, lyder det.
Fodboldens internationale transfermarked sætter igen økonomisk rekord.
Verdens fodboldklubber har således aldrig sendt så mange penge på tværs af landegrænser, som det var tilfældet i sommerens transfervindue.
Det oplyser Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) torsdag på baggrund af en analyse, der udelukkende omfatter internationale spillerhandler – altså handler, hvor pengene flytter over landegrænser.
Ifølge indberetninger fra klubberne har Fifa opgjort, at der er spenderet 9,89 milliarder dollar på internationale handler. Det svarer til næsten 64 milliarder kroner.
Det er rundt regnet en milliard kroner mere end sommertransfervinduet sidste år.
Ifølge Fifa brugte de danske klubber 70,8 millioner dollar på spillere fra klubber i andre lande denne sommer. Det svarer til cirka 455 millioner kroner.
Og der var overskud på betalingsbalancen i Danmark. De danske klubber sendte nemlig spillere ud af landet for et beløb svarende til cirka 1,25 milliarder kroner.
Blandt spillere, der er solgt til udlandet denne sommer, er Caleb Yirenkyi fra FC Nordsjælland til engelske Brighton samt Franculino fra FC Midtjylland til Trabzonspor.
Selv om det ikke er i nærheden af at kunne sammenlignes med tallene hos mændene, vokser beløbene ligesom tidligere år også i kvindefodbolden.
Klubberne brugte 28,6 millioner dollar på spillerhandler på tværs af landegrænser. Det svarer til cirka 184 millioner kroner. Beløbet er mere end dobbelt så stort som sidste års sommertransfervindue.
Hos både mænd og kvinder er det de engelske klubber, der bruger flest penge på internationale handler. Hos mændene brugte de engelske klubber næsten 20 milliarder kroner, mens de hos kvinderne brugte godt 50 millioner kroner.
RITZAU
En bil blev onsdag ramt af muligt stenkast fra en motorvejsbro over Amagermotorvejen.
Ingen personer kom til skade, men bilen fik overfladiske skader. Politiet søger vidner, der kan have set noget mistænkeligt.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Politiet modtog anmeldelsen onsdag aften klokken 22.29, lyder det.
Episoden skete, efter at der natten til søndag var et muligt stenkast fra den samme bro.
Her blev bilens forrude knust, men ingen personer kom til skade.
Politiet modtog klokken 01.10 natten til søndag en anmeldelse om, at en bil muligvis var blevet ramt af en sten.
Politiet har iværksat “en række efterforskningsskridt” og vil derfor gerne høre fra personer, der har set noget mistænkeligt ved broen eller i området.
– Det kan for eksempel være vidner, der har set noget mistænkeligt i området i tiden op til episoderne eller hørt nogen prale med hændelserne, udtaler vicepolitiinspektør Morten Rosendal, Københavns Vestegns Politi, i meddelelsen.
Samtidig understreger vicepolitiinspektøren, at stenkast mod en bil på en motorvej kan skabe en meget farlig situation.
– Jeg vil gerne understrege, at den form for fareforvoldelse, som et stenkast kan medføre, bliver taget meget alvorligt af politiet, udtaler Morten Rosendal.
Både onsdag og natten til søndag lukkede Københavns Vestegns Politi motorvejen, hvor de mulige stenkast fandt sted, for at undersøge området for spor.
RITZAU
Endnu en mand fra minkbranchen er torsdag blevet dømt for hvidvask.
Retten i Aalborg har fundet en 50-årig mand fra Aars-egnen skyldig i delvist at have hvidvasket 3,2 millioner kroner. Det oplyser anklagemyndigheden ved National enhed for Særlig Kriminalitet.
Straffen er blevet fængsel i et år og seks måneder. Tre måneder er ubetinget og skal altså afsones. Resten gøres betinget af, at han afsoner 200 timers samfundstjeneste.
En stribe avlere og andre fra branchen er i et stort sagskompleks om økonomisk kriminalitet blevet dømt for at have forsøgt at skjule, at store kontantbeløb stammede fra kriminalitet. Det skete ved at handle minkskind.
I torsdagens eksempel forsøgte manden fra april til august 2024 ifølge retten at vaske 3,2 millioner kroner. Men han fik faktisk kun 800.000 kroner i kontanter.
Netop det beløb har retten valgt at konfiskere hos den 50-årige.
De involverede i minkerhvervet hjalp direkte eller indirekte en restauratør fra Aarhus med at skjule, at han havde tjent millioner i forbindelse med sin narkoforretning.
RITZAU
Dansk Industri vil nu kontakte en række danske virksomheder, efter at PET har advaret om konkrete russiske planer om sabotage mod den danske forsvarsindustri. Det siger Rasmus Anderskouv, der er chef for samfundssikkerhed og beredskab hos Dansk Industri. Han siger, at virksomhederne bliver opfordret til at tjekke, om sikkerhedsbardunerne er helt stramme. Truslen gælder en meget lille del af dansk erhvervsliv, vurderer han. Ifølge Emil Græsholm, chef for kontraspionage hos PET, forbereder russiske sikkerhedstjenester aktivt sabotage. Det siger han til Berlingske. Han nævner brandstiftelse som et muligt mål.
En 24-årig svensk mand, der er sigtet for at bedrage borgere i Danmark for 1,2 millioner kroner, er torsdag blevet varetægtsfængslet i 27 dage.
Han blev anholdt onsdag, og da oplyste Københavns Politi, at han havde formået at bedrage 11 borgere i Danmark for i alt 1,2 millioner kroner.
Han er også sigtet for forsøg på bedrageri.
Ifølge sigtelsen foregik bedragerierne fra en lejlighed i Københavns Kommune og fra et andet ukendt sted i København.
Han skal have udgivet sig for at komme fra ofrenes bank og oplyst, at de var blevet udsat for bedrageri eller noget lignende.
På den måde fik han dem til at overføre penge til en tredjemand.
Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre.
Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.
Det kom ikke frem på den åbne del af retsmødet, hvordan den unge mand forholder sig til sigtelsen. Det vides altså ikke, om han nægter sig skyldig, eller om han helt eller delvist har erkendt.
Dommeren fandt, at der var begrundet mistanke mod svenskeren, og at der var risiko for, at han vil unddrage sig retsforfølgelse, påvirke efterforskningen og begå ny, lignende kriminalitet, hvis han er på fri fod.
RITZAU
Straffelovrådet skal undersøge, hvordan strafferetlige regler om påvirkningsvirksomhed og sabotage samt reglerne om behandling af klassificerede oplysninger ved domstolene kan moderniseres.
Det har justitsminister Nicolai Wammen (S) bedt om, siger han torsdag.
Det sker i lyset af det aktuelle trusselsbillede. Her er det kommet frem, at Rusland ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) aktivt forbereder sabotage mod danske virksomheder i forsvarsindustrien.
– Den nye virkelighed, hvor trusselsbilledet er komplekst, stiller nye krav til, hvordan vi bedst passer på danskerne i mødet med truslen fra blandt andet påvirkningsaktiviteter og sabotage fra fremmede magter, der vil os ondt.
– Derfor skal vi sikre, at vores regler følger med udviklingen, så vi har et stærkt og tidssvarende værn om statens sikkerhed og Danmarks vitale interesser, siger Nicolai Wammen til Justitsministeriets hjemmeside.
Straffelovrådet skal, når Justitsministeriet anmoder om det, rådgive om blandt andet strafferetlige lovgivningsspørgsmål.
Emil Græsholm, chef for kontraspionage hos PET, sagde for nylig til Berlingske:
– Det er en så konkret udpegning og forberedelse, at vi ser det nødvendigt at gå ud med beskeden om, at det er en trussel, man skal tage alvorligt.
Emil Græsholm nævnte specifikt brandstiftelse som et muligt mål fra russisk side.
RITZAU
En anklager i USA anbefaler, at en 65-årig dansk forsker og læge skal 27 måneder i fængsel. Han har nemlig erkendt at have misbrugt amerikanske forskningsmidler. Det fremgår af en tilståelsesaftale, som forskeren, Poul Thorsen, har indgået med anklagemyndigheden. Han har desuden indvilget i at betale en erstatning på en million dollar til den amerikanske sundhedsmyndighed CDC. Pengene skulle bruges til at undersøge en mulig sammenhæng mellem autisme og vacciner. Men i stedet brugte Poul Thorsen dem på blandt andet biler, et hus og en motorcykel. En dommer ventes at fastsætte straffen den 1. december.
Justitsminister Nicolai Wammen kalder det dybt alvorligt, at Rusland ifølge PET aktivt forbereder sabotage mod danske virksomheder i forsvarsindustrien. Særligt virksomheder med tilknytning til militær hjælp til Ukraine. Nicolai Wammen siger, at Rusland tager fejl, hvis man håber at kunne skræmme Danmark. Ifølge ham gør det os kun mere stålsatte i støtten til Ukraine. Han siger også, at virksomheder bør arbejde systematisk med sikkerhed, og at mistænkelige forhold bør meldes til politiet.
Ngo’en Norsk Folkehjelp afviser bistand fra USA for 400 millioner norske kroner.
Det skriver ngo’en, der blandt andet arbejder med minerydning, i en pressemeddelelse.
Årsagen er de betingelser, som USA stiller for nødhjælpen, lyder det.
– USA forsøger at diktere, at vi skal stoppe med at arbejde for ligestilling og mangfoldighed. Ikke bare i de programmer, som de selv finansierer, men i alt, vi gør – også projekter, som støttes af andre. Det siger vi nej til, siger generalsekretær Raymond Johansen.
Rigspolitiet har opdaget fejl i Det Centrale Kriminalregister.
Det har justitsminister Nicolai Wammen (S) oplyst til Folketingets Retsudvalg, og han informerer torsdag eftermiddag de partier, der er med i forligskredsen om politiet og anklagemyndigheden.
Rigspolitiet er ved at undersøge omfanget og konsekvenserne af fejlen, hedder det i en orientering af Retsudvalget.
I en straffesag om en dansk forsker og læge, der har erkendt misbrug af amerikanske penge beregnet til forskning, anbefaler en distriktsanklager i Georgia en straf på fængsel i 27 måneder.
Samtidig har danskeren indvilget i at betale erstatning på en million dollar til U.S. Centers for Disease Control and Prevention (CDC), som havde bevilget midlerne.
Det fremgår af den tilståelsesaftale, som den 65-årige Poul Thorsen har indgået med anklagemyndigheden.
En dommer i Atlanta ventes at fastsætte straffen 1. december.
Sagen går mange år tilbage. På et tidspunkt arbejdede Poul Thorsen som gæsteforsker hos CDC i Atlanta i delstaten Georgia, og den amerikanske myndighed bevilgede fra 2000 og frem til 2009 i alt 11 millioner dollar til forskning, som skulle udføres i Danmark.
Emnet var blandt andet en mulig forbindelse mellem autisme og vacciner. Forskningen blev udført på Odense Universitetshospital og på Aarhus Universitet.
Men Thorsen brugte godt en million dollar til helt uvedkommende formål. Blandt andet til køb af en Harley Davidson motorcykel, biler og et hus i Atlanta, mente de amerikanske myndigheder.
Danmark afviste senere at udlevere danskeren til en straffesag i USA, men sidste sommer blev han anholdt i det sydlige Tyskland, da han i et tog var på vej hjem til Danmark efter en ferie i Østrig.
Efter et langvarigt forløb og trods flere protester udleverede Tyskland forskeren til USA i maj.
Her har han siden ankomsten været varetægtsfængslet.
RITZAU
Den russiske præsident, Vladimir Putin, siger, at der er mulighed for en fredsaftale med Ukraine.
Men aktuelt ser det i hans øjne svært ud at få gang i forhandlinger igen på grund af blandt andet ukrainske angreb på skibsfart.
Også en nylig ukrainsk advarsel til civil luftfart om at undgå russisk luftrum er et problem, lyder det fra præsidenten for Rusland, der i 2022 indledte sin store invasion af nabolandet.
Ifølge Putin er blandt andet USA og Kina klar til at støtte en eventuel fredsaftale.
– Men i sidste ende må problemet løses af de lande, der er involveret i konflikten – Rusland og Ukraine, siger Putin under en international økonomisk konference i Vladivostok.
– Vi er taknemmelige over for alle lande, som bidrager til en løsning. Er der en mulighed? Som jeg ser det, ja, så er der.
Men som svar på et spørgsmål siger den russiske præsident, at ukrainske angreb på civil skibsfart og “rapporterede trusler om angreb på civile fly” udgør “statslige terrorhandlinger”.
Og det “komplicerer udsigterne til bilaterale fredsforhandlinger”.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har advaret om, at russisk luftrum “er ved at blive fuldstændig usikkert”.
Zelenskyj mener, at ukrainske droner gør det russiske luftrum farligt, selv om Ukraine kun vil gå efter russiske militære mål og ifølge præsidenten ikke vil true civile fly.
Efter fire et halvt års krig står frontlinjen stort set stille, og der har ikke været drøftelser om fred siden februar.
Imens har begge parter øget de langtrækkende indgreb dybt ind i det andet lands territorie. Også til søs er der blevet skruet op for angreb fra begge parter. Både havne og kommerciel skibsfart er blevet ramt.
Putin siger, at Rusland fortsætter med at være i kontakt med USA’s præsident, Donald Trump, som har forsøgt at stille sig i spidsen for arbejdet med en fredsaftale – men altså foreløbig uden gennembrud.
– Vi går ind for at genoprette relationer i fuldt omfang med USA. Men dette afhænger ikke alene af os. Det afhænger også af amerikanerne. Men ud fra det, som jeg forstår, fornemmer og observerer, er præsident Trump engageret i et sådant positivt og konstruktivt samarbejde, siger Putin.
RITZAU/Reuters
RITZAU
FEMVAND
Torsdag den 3. september 2026.
Udsendt kl. 12.33
Østersøen:
Fredag
Kuling fra vest 14 til 19 m/s.
Lørdag
Kuling fra vest 14 til 19 m/s.
Søndag
Om dagen kuling fra nordvest 10 til 15 m/s. Om aftenen og om natten vest 6 til 11 m/s.
Mandag
Sydvest 4 til 9 m/s.
Tirsdag
Sydvest 5 til 10 m/s.
Indre danske farvande:
Fredag
Om dagen vest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra vest 11 til 16 m/s.
Lørdag
Kuling fra nordvest 15 til 20 m/s.
Søndag
Nordvest 8 til 13 m/s.
Mandag
Syd 5 til 10 m/s.
Tirsdag
Sydvest 6 til 11 m/s.
Skagerrak:
Fredag
Om dagen sydvest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten i den østlige del kuling fra vest 10 til 15 m/s. I den vestlige del kuling fra vest 14 til 19 m/s.
Lørdag
Kuling fra vest 14 til 19 m/s.
Søndag
Om dagen kuling fra vest 9 til 14 m/s. Om aftenen og om natten vest 8 til 13 m/s.
Mandag
Sydvest 8 til 13 m/s.
Tirsdag
Sydvest 8 til 13 m/s.
Nordsøen:
Fredag
Kuling fra vest 16 til 21 m/s.
Lørdag
Om dagen kuling fra vest 17 til 22 m/s. Dogger og Humber kuling fra vest 11 til 16 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra nordvest 14 til 19 m/s. Dogger og Humber nordvest 8 til 13 m/s.
Søndag
Om dagen Fisker og Tyskebugt kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. Fladen, Dogger og Humber syd 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten syd 8 til 13 m/s.
Mandag
Om dagen sydvest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten Fisker og Tyskebugt sydvest 7 til 12 m/s. Fladen, Dogger og Humber kuling fra sydvest 11 til 16 m/s.
Tirsdag
Om dagen kuling fra sydvest 11 til 16 m/s. Om aftenen og om natten Fisker og Tyskebugt kuling fra syd 11 til 16 m/s. Fladen nordvest 8 til 13 m/s. Dogger og Humber kuling fra nordvest 14 til 19 m/s.
Den amerikanske feminist, journalist og politiske aktivist Gloria Steinem er død. Hun blev 92 år.
Det fremgår af opslag på Steinems sociale medier torsdag.
Hun var en meget fremtrædende skikkelse i kvindebevægelsen i slutningen af 1960’erne og 1970’erne og har skrevet flere bøger samt var redaktør af kvindebladet Ms.
– Gloria Steinem gik fredfyldt bort i sit hjem i New York City i går, omgivet af nogle af de mange, som elskede hende, står der i et opslag på hendes Instagram-side.
Allerede i 1963 fik Steinem opmærksomhed med artiklen “I Was a Playboy Bunny”.
I den gik hun undercover på Playboy-udgiveren Hugh Hefners Playboy Club i New York City og beskrev et hårdt arbejdsmiljø med grænseoverskridende oplevelser.
– En kvinde, der læser Playboy, er lidt som en jøde, der læser en nazistisk manual, udtalte Steinem i 1970 ifølge Time.
Året efter var hun med til at starte magasinet Ms., der dækker nyheder fra et feministisk perspektiv.
Steinem var aktiv i adskillige politiske organisationer.
Hun var blandt andet med til at stifte National Women’s Political Caucus i 1971.
Steinem var også med til at stifte blandt andet Coalition of Labor Union Women, Voters for Choice, Women Against Pornography og Women’s Media Center.
Det amerikanske nyhedsbureau AP beskriver Steinem som en “indædt forkæmper” for kvindesagen, der besøgte “alle steder” som led i sin kamp.
– Store dele af hendes liv blev tilbragt på vejene og med taler på universitetscampusser og medborgercentre samt ved forsamlinger og marcher, skriver AP.
RITZAU