Seneste nyheder

15. september 2026

Pogacar flyver videre i Touren og distancerer Vingegaard

Tadej Pogacar tog lørdag endnu et stort skridt mod den samlede sejr i Tour de France.

Iført førertrøjen knækkede sloveneren blandt andre Jonas Vingegaard (Visma) på den sidste stigning på 14. etape og kørte solo over målstregen.

Efter endnu en magtdemonstration på en bjergrig rute har UAE-kaptajnen nu vundet fire etaper i årets Tour de France.

Vingegaard blev nummer fire på etapen. Han kom i mål 44 sekunder efter Pogacar, der nu har et forspring på 4 minutter og 30 sekunder i klassementet.

Den indlagte spurt var placeret inden de hårde stigninger, og således lykkedes det Mads Pedersen (Lidl-Trek) at blive nummer to i spurten.

Dermed snuppede han yderligere 20 point til pointkonkurrencen, som danskeren fortsat fører.

Alpecins Jasper Philipsen, der ligger nummer to i kampen om den grønne trøje, tog de maksimale 25 point.

Herefter kørte en række stærke bjergryttere fra feltet på dagens første kategori 1-stigning og dannede et udbrud.

Tom Pidcock (Q36.5), som efter fredagens etape rykkede op som nummer fire i klassementet, sneg sig med, og det fik feltet til at holde farten oppe.

Siden blev Pidcock sat, og fem ryttere kørte væk i front, mens tre forfølgere befandt sig på mellemhånd.

Lidt længere tilbage sad Pidcock i en stor gruppe på 20 ryttere, som blev holdt i nogenlunde kort snor af feltet, hvor blandt andre Nils Politt fra UAE trak læsset.

På etapens anden stigning kom Einer Rubio (Movistar) op til frontgruppen, mens Visma forsøgte at gøre etapen endnu hårdere.

Bruno Armirail trak således i gruppen med Pidcock, og det betød, at de trak yderligere fra feltet.

På toppen var Pidcock-gruppen 1 minut og 50 sekunder efter de forreste, mens feltet havde over tre minutter op til de seks i front.

Med godt 60 kilometer til mål blev den store gruppe med Pidcock imidlertid opslugt af feltet.

De seks ryttere i front – blandt andre Richard Carapaz og Ben Healy fra EF-holdet – holdt fortsat en stabil afstand til klassementsfavoritterne.

Healy måtte give slip inden dagens sidste stigning, og da det efterfølgende gik opad, kørte Tobias Halland Johannessen (Uno-X) og Carapaz væk oppe foran.

Johannessen kunne siden ikke følge med Carapaz, der kørte solo, inden Jonas Vingegaard (Visma) viste sig frem på stigningen.

Danskeren satte et hårdt tempo i favoritgruppen, hvor han havde blandt andre Tadej Pogacar (UAE) på slæb.

Johannessen og Carapaz blev indhentet med godt to kilometer til toppen, og så angreb Pogacar.

Vingegaard var ikke i stand til at følge med, og han måtte jagte sloveneren helt alene.

Til sidst kom Pogacar i mål i suveræn stil efter et fladt stykke, mens både Isaac Del Toro (UAE) og Paul Seixas (Decathlon) sluttede foran danskeren.

RITZAU

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Lørdag d. 18. juli 2026 Udsendt kl. 18.07 Oversigt:
Meteorologens overblik: Køligt sommervejr og i perioder regn eller byger

Søndag:
Mod aften begyndende opklaring i de vestlige egne. Temp. mellem 15 og ca. 20 grader, varmest mod øst. Let til frisk, stedvis hård vind fra vest og nord. Natten til mandag mest tørt og til dels klart vejr over den vestlige del af landet, mens de østlige egne får skyet vejr og perioder med regn. Temp. mellem 12 og 15 grader, og vinden bliver let til frisk fra nordvest og nord, ved kysterne op til hård vind.

Mandag: Først skyet og regn over de østlige egne, men opklaringen med nogen sol breder sig fra vest i løbet af dagen. Opklaringen når dog først Bornholm til aften. Temp. mellem 16 og 21 grader, og vinden bliver let til frisk, mest omkring nord. Om aftenen og natten mest tørt og til dels klart vejr. Temp mellem 10 og 16 grader, og svag til jævn, stedvis frisk vind omkring nordvest.

Tirsdag:
Tørt med nogen eller en del sol, men i løbet af dagen og aftenen bliver det skyet vestfra og til natten mest skyet med enkelte byger. Dagtemp. mellem 17 og 22 grader, om natten mellem 12 og 15 grader. Let til frisk vind mellem vest og nordvest, ved kysterne op til hård vind.

Onsdag:
Spredte regnbyger og kun lidt sol. Dagtemp mellem 15 og 20 grader, om natten mellem 10 og 15 grader. Let til frisk vind mest fra nord.

Torsdag:
Nogen sol og enkelte byger. Dagtemp. mellem 18 og 23 grader, men ved Vestkysten noget køligere, om natten mellem 10 og 15 grader. Let til frisk vind fra vest og nordvest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Lørdag den 18. juli 2026.

Udsigt, der gælder til søndag aften, udsendt kl. 16.54

Tørt vejr med lidt eller nogen sol, men i den nordlige del af landet spredte byger, der kan være med torden. Temp. op mellem 17 og 21 grader, og let til frisk vind mellem vest og nord, ved kysterne op til hård vind. I aften og i nat bliver det mange steder skyet nordfra og især i de nordlige og østlige egne kommer der regn og byger, der kan være med torden. Temp. mellem 10 og 17 grader. Vinden bliver let til frisk fra vest eller nordvest, i Nordjylland dog fra nord. Langs den jyske vestkyst op til hård vind. Søndag mest skyet vejr, og stedvis med regn og byger. Fra morgenstunden over de nordlige dele, og senere de centrale dele af landet, kan nedbøren være kraftig og med torden. Temp. mellem 13 og 20 grader, varmest mod øst. Let til frisk vind, mest mellem nord og vest, ved kysterne op til hård vind.

Beredskabsstyrelsen har tilbudt Norge hjælp til storbrand

En voldsom brand hærger i Drammen i Norge. Over 100 boliger er totalskadet, og mere end 400 personer er evakueret. Lørdag har Beredskabsstyrelsen tilbudt at hjælpe nordmændene med slukningsarbejdet. Det oplyser Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen udtaler, at vi i Norden skal stå sammen ved den slags hændelser. De norske myndigheder har noteret tilbuddet og vil henvende sig ved behov for støtte. Herhjemme vil Danske Beredskaber se nærmere på forløbet. Sekretariatschef Bjarne Nigaard siger nemlig, at noget lignende ikke kan udelukkes at ske i Danmark.

13-årig dansk pige er død efter trafikulykke i Norditalien

En 13-årig dansk pige er død efter en alvorlig trafikulykke i Norditalien. Ulykken skete tirsdag, hvor pigens 39-årige mor også mistede livet. Det skriver italienske medier, heriblandt Corriere della Sera. Udenrigsministeriet bekræfter dødsfaldet, men kan ikke gå i detaljer med omstændighederne. Ifølge de foreløbige oplysninger mistede pigens 53-årige far kontrollen over bilen og ramte en parkeret lastbil. Faren og familiens to andre døtre kom også til skade ved ulykken. Deres tilstand er dog ikke livstruende. Den 13-årige pige blev fløjet til et hospital, men torsdag døde hun altså af sine kvæstelser.

DMI Regionaludsigt øst

RITZAU

REGIONALOST

Lørdag den 18. juli 2026. Udsigt, der gælder til søndag aften, udsendt kl. 16.08

Fyn:
Tørt og skyet vejr, men efterhånden kommer der lidt eller nogen sol. Temp. op mellem 18 og 23 grader, lidt køligere ved kyster med pålandsvind. Let til frisk vind fra vest, ved kysterne op til hård vind. I aften mest tørt med lidt eller nogen sol, og i nat mest tørt og til dels klart vejr. Temp. mellem 10 og 15 grader, og let til frisk vind fra vest og nordvest, ved kysterne op til hård vind. Skyet vejr og efterhånden regn og byger nord fra. Op ad dagen kan nebøren blive kraftig og med torden. Temp. mellem 14 og 18 grader. Let til frisk vind fra nordvest, ved kysterne op til hård vind.

København og Nordsjælland:
Lidt eller nogen sol og sidst på dagen mulighed for enkelte byger, der kan være med torden. Temp. op mellem 18 og 23 grader, lidt køligere ved kyster med pålandsvind. Let til frisk vind fra vest. I aften og i nat mod nord enkelte byger men sidst på natten måske mere udbredt regn, ellers til dels klart vejr.. Temp. mellem 10 og 17 grader, og let til frisk vind fra omkring vest, ved kysterne op til hård vind. I morgen skyet vejr med regn og byger, der kan være med torden. Temp. mellem 15 og 20 grader. Let til frisk vind mellem vest og syd, ved kysterne op til hård vind.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Lidt eller nogen sol og sidst på dagen, i den nordlige del, mulighed for enkelte byger, der kan være med torden. Temp. op mellem 18 og 23 grader, lidt køligere ved kyster med pålandsvind. Let til frisk vind fra vest, ved kysterne op til hård vind. I aften og i nat mod nord enkelte byger men sidst på natten måske mere udbredt regn, ellers til dels klart vejr. Temp. mellem 10 og 17 grader, og let til frisk vind fra vest, ved kysterne op til hård vind. I morgen skyet vejr med regn og byger. Op ad dagen kan nedbøren blive temmelig kraftig og med torden. Temp. mellem 14 og 19 grader. Let til frisk vind mellem vest og nord, ved kysterne op til hård vind.

Bornholm:
Tørt med nogen eller i eftermiddag en del sol. Temp. op mellem 18 og 23 grader, og let til frisk vind fra vest, ved kysterne op til hård vind. I aften nogen eller en del sol, men i nat bliver det mere skyet og ud på natten mulighed for enkelte byger. Temp. omkring 16 grader, og jævn til hård vind fra sydvest og vest. I morgen først lidt sol, men efterhånden mere skyet vejr, og spredte byger. Risiko for torden. Temp. mellem 15 og 20 grader. Let til frisk vind fra sydvest.

En dansk 13-årig pige er død af sine kvæstelser efter den alvorlige trafikulykke i det nordlige Italien.

Det skriver det italienske medie Corriere della Sera.

Tidligere på ugen mistede en 39-årig dansk kvinde livet i ulykken, der skete på en motorvej i det nordlige Italien.

Udenrigsministeriet bekræfter over for B.T., at endnu en dansk statsborger er afgået ved døden efter ulykken i Italien.

Majorrekord tangeret for tredje gang på to dage

Verdens bedste golfspillere fortsætter med at trylle i majorturneringen The Open, og lørdag blev det Ryan Fox’ tur til at skrive sig ind i historiebøgerne.

Den 39-årige newzealænder gik tredje runde i 62 slag, og dermed er han den tredje The Open-spiller på to dage, som tangerer majorrekorden.

Den historiske runde har sendt Fox op på en foreløbig førsteplads, som han deler med Lucas Herbert, der først slår ud i tredje runde omkring klokken 17.

Herbert er blandt de to spillere, som fredag tangerede rekorden. Også amerikaneren Sam Burns brugte 62 slag i anden runde.

Der er nu blevet gået otte runder i 62 slag i majorhistorien – halvdelen af dem er leveret på Royal Birkdale, hvor The Open afvikles.

Branden Grace var den første til at sætte rekorden, da han gik en runde i 62 slag ved The Open på Royal Birkdale i 2017, skriver nyhedsbureauet AP.

RITZAU

DMI advarer om kraftig regn og risiko for torden

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har lørdag udsendt et varsel om kraftig regn for den centrale del af landet.

Regnen kan være ledsaget af torden, og ifølge DMI kan der mange steder falde 30 til 50 millimeter regn i løbet af 24 timer.

Regnen starter i Nordjylland lørdag aften og bevæger sig i løbet af de næste dage mod syd.

Den forventes at forlade Lolland, Falster og Det Sydfynske Øhav mandag formiddag.

Det kraftige regnvejr skyldes et lavtryk, som bevæger sig ned over Danmark fra nord.

Alle de varslede områder vil få regn, selv om nedbørsmængderne forventes at variere betydeligt lokalt.

Varslet er i kategori 1, som betyder “voldsomt vejr”. DMI beskriver denne kategori som en vejrsituation, der kan påvirke “omgivelserne og udendørsaktiviteter”.

RITZAU

Maximilian Ibrahimovic får chancen i Alkmaar

Maximilian Ibrahimovic, der er søn af den svenske fodboldlegende Zlatan Ibrahimovic, vender ikke tilbage til AC Milan efter sit lejeophold i Ajax.

Således skal den 19-årige angriber i stedet forsøge at vise sig frem i AZ Alkmaar. Det oplyser den hollandske klub på sin hjemmeside.

Maximilian Ibrahimovic skal først komme sig over en skade, hvorefter han får mulighed for at spille på klubbens reservehold.

Det er endnu uvist, hvornår han er klar til kamp. AZ har tillid til, at han på sigt kan blive en værdifuld spiller for klubben, lyder det.

Den unge svensker blev udlejet til Ajax fra AC Milan i vinter, men opholdet blev ikke nogen succes – særligt på grund af skader.

Han nåede ikke at få debut for Milans førstehold. Han skiftede til den italienske klubs ungdomsakademi i 2022 fra Hammarby i hjemlandet.

RITZAU

Medier: Tysk toppolitiker trækker sig efter sag om eget surrogatbarn

Jens Spahn, der er gruppeformand for den tyske konservative regeringspartifraktion CDU/CSU, træder tilbage fra sit politiske embede efter pres om surrogatbarn.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters og den tyske avis Bild, som er i besiddelse af et brev med oplysningerne. Spahn har endnu ikke selv meldt noget officielt ud til pressen.

Jens Spahn er formand for partiets gruppe i Forbundsdagen og en tæt allieret af den tyske kansler, Friedrich Merz. Spahn er blevet far sammen med sin mand ved hjælp af en surrogatmor i USA.

I Tyskland er surrogatmoderskab forbudt, selv om det ikke er ulovligt at opfostre et barn, der er født af en surrogatmor i udlandet.

I de seneste dage har kritikere beskyldt ham for at have benyttet en mulighed, som er forbudt i Tyskland. Spahn har hele tiden understreget, at han ikke har brudt nogen lov.

I brevet begrunder han sin tilbagetrækning med netop sagen om surrogatbarnet.

– Det er i de seneste dage blevet klart for mig, at min personlige lykke ved sammen med min mand at stifte familie og blive far ikke kan forenes med mit politiske embede, skriver han ifølge Bild.

Brevet er sendt til medlemmerne af CDU/CSU’s gruppe i Forbundsdagen. Inden havde han informeret kansler Friedrich Merz og CSU-formand Markus Söder.

Spahns eget parti er modstandere af surrogatmoderskab. CDU stemte på sit partikonvent i februar for at fastholde forbuddet mod surrogatmoderskab i Tyskland. Det er en holdning, som Spahn tidligere selv havde i sin tid som sundhedsminister, skriver nyhedsbureauet dpa.

Nyheden om Spahns beslutning om at benytte en surrogatmor i USA førte ifølge Reuters til talrige krav fra medlemmer af partiet om, at Spahn skulle træde tilbage.

– Spændingsfeltet mellem min private beslutning om at få et barn gennem surrogatmoderskab og den forståelige forventning til mig som formand for vores gruppe er blevet større, end jeg havde forventet, skriver han ifølge Bild i brevet.

RITZAU

Mandag udløber frist for højere kørselsfradrag på julilønnen

Kørselsfradraget stiger i år. Men pendlere skal selv opdatere forskudsopgørelsen, hvis de vil have de højere satser med på den kommende juli-løn. Fristen udløber nemlig på mandag. Det fremgår af Skattestyrelsens hjemmeside. Selv hvis man allerede har registreret sit fradrag tidligere på måneden, skal man opdatere det igen for at få de nye satser med. Ifølge Skattestyrelsen er kørselsfradraget landets mest anvendte fradrag. Hvert år bliver det brugt af over en million borgere.

Beredskabsstyrelsen har tilbudt Norge hjælp til storbrand

Beredskabsstyrelsen i Danmark har tilbudt sin hjælp til Norge i forbindelse med slukningsarbejdet af en storbrand i Drammen.

Det siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen (SF) i en skriftlig kommentar.

– Jeg sender hele den norske befolkning min dybeste medfølelse i forbindelse med den storbrand, der lige nu pågår i Drammen Kommune. Derfor har jeg sendt et brev til min norske ministerkollega Astri Aas-Hansen med budskab om, at vi i Norden skal stå sammen, når hændelser som denne opstår.

– Beredskabsstyrelsen har også rakt ud til Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap (DSB) og tilbudt deres hjælp i forbindelse med slukningsarbejdet. Det blev de glade for, siger hun.

Norsk politi udsendte den første melding om brand fredag klokken 15.39. Her lød det, at der var tale om en fuldt udviklet brand i en bolig i en rækkehusbebyggelse i Krokstadelva.

Siden spredte branden sig til flere rækkehuse og terræn i området.

Danske Beredskaber har også været i kontakt med norske kolleger, der har været ansvarlige for dele af indsatsen.

For forholdene er “på ingen måde så anderledes, at vi ikke ville kunne se noget lignende ske i Danmark”, siger sekretariatschef Bjarne Nigaard i en skriftlig kommentar.

Derfor vil Danske Beredskaber se nærmere på de ting, der er sket i Drammen, når forløbet ligger klar.

– Det er en meget voldsom hændelse, der er sket i et almindeligt nyere forstadskvarter, og vi er selvfølgelig interesserede i at få viden ud af situationen.

– For vi kan ikke udelukke, at vi kan få tilsvarende vejrforhold, og vi ved, at vi har tilsvarende bygningsmasse i Danmark, siger han.

Over 100 boliger er totalskadet i Drammen, mens mere end 400 personer er evakueret.

De evakuerede er indlogeret på flere hoteller i området. Mange er også taget hjem til venner og familie.

Borgmester i Drammen Kommune Kjell Arne Hermansen siger til mediet NRK, at “man kan bruge ordet katastrofe, når en sådan storbrand rammer os”.

Klokken 17.30 lørdag vil kommunen og politiet afholde pressemøde om situationen.

Inden da er der klokken 16.00 planlagt et beboermøde for de evakuerede.

RITZAU

Kuwait beskylder Iran for målrettede angreb på civile og infrastruktur

Kuwait beskylder Iran for at angribe civile mål og kritisk infrastruktur i landet.

Det skriver Kuwaits udenrigsministerium i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Udtalelsen kommer, efter at de kuwaitiske myndigheder har meldt om angreb på et olieanlæg og et el- og vandværk.

– De gentagne angreb på disse vitale faciliteter afslører en systematisk fjendtlig fremgangsmåde rettet mod civile mål og kritisk infrastruktur, som bringer civilbefolkningens liv og sikkerhed i fare, lyder det.

Kuwaits statslige olieselskab oplyser lørdag, at et iransk angreb på et olieanlæg har medført både personskader og materielle skader. Det skriver nyhedsbureauet Kuna ifølge AFP.

Også fredag blev et el- og vandværk i Kuwait ramt af angreb, skriver AFP.

Iran har natten til lørdag angrebet infrastruktur flere steder i regionen og truet med en “fuldskalaoffensiv” som gengældelse for amerikanske angreb, skriver AFP.

Det var den syvende nat i træk med angreb fra USA.

Generalmajor Mohsen Rezaei siger ifølge nyhedsbureauet, at Iran vil “ikke længere nøjes med proportionale gengældelsesangreb, og ingen politisk grænse vil være sikker”.

Rezaei er seniormilitærrådgiver for Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei.

Han siger, at Iran vil genoptage “offensive operationer i fuld skala”, hvis de amerikanske angreb fortsætter i yderligere to til tre dage, skriver AFP.

Også i Bahrain er der meldinger om, at landets luftforsvar har afværget en række iranske angreb.

Generalsekretæren i Golf-landenes samarbejdsråd (GCC), Jasem Mohamed Abduldaiwi, fordømmer de iranske angreb.

Han betegner angrebene som “krigsforbrydelser”, fordi der tilsyneladende bevidst er skudt efter infrastruktur og andre civile mål.

– Irans angreb udgør en meget farlig optrapning, en alvorlig krænkelse af folkeretten og FN’s charter samt krigsforbrydelser, der kræver international ansvarliggørelse og retsforfølgelse, siger han ifølge AFP.

RITZAU

Anholdt mand tilstår drab ved skyderi i Nørresundby

Efter et skyderi i Nørresundby sigtes en 48-årig mand for at have dræbt en anden mand og derefter under en ildkamp med politiet at have forsøgt at dræbe en betjent.

Det er kommet frem i et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring lørdag, rapporterer flere medier.

Manden erkender drabet. Offeret var en mand på 62 år. Tilsyneladende kendte de ikke hinanden i forvejen.

Forbrydelsen skal være sket med et eller to skud, fremgår det af den sigtelse, som anklageren ifølge medierne har læst op i retsmødet. Våbnet var en riffel, har Nordjyllands Politi tidligere oplyst.

Retsmødet er endt med, at manden varetægtsfængsles i fire uger. Dommeren er nået frem til, at der i stedet for drabsforsøg mod betjenten er en begrundet mistanke om grov vold.

Skyderiet fandt sted fredag eftermiddag i et industriområde i Nørresundby.

Hos Jørn’s Autolakering med adresse på Virkelyst var der opstået brand med kraftig røg, og en politipatrulje rykkede derfor ud til stedet.

Men da betjentene nåede frem, blev de beskudt. Derefter affyrede politiet skud for at nedkæmpe gerningsmanden.

Situationen udløste en stor udrykning med ambulancer, politi og brandbiler, og der opstod kaotiske scener.

En betjent blev såret af skud i torso og sit ene ben, og i lørdagens retsmøde er det kommet frem, at den 48-årige mand erkender at have affyret sit våben mod politiet.

Han tilstår “det faktiske”, men nægter at have haft til hensigt at dræbe politibetjente, har blandt andre TV2 Nord og eb.dk rapporteret fra retsmødet.

Her har manden, der har problemer med hørelsen, virket forvirret.

Under fredagens ildkamp blev han såret. Lørdag ses han med et stort plaster på panden.

Den 48-årige ønskede ikke at besvare spørgsmål, mens pressen og andre tilhørere var til stede, og derfor besluttede dommeren at lukke dørene.

Ifølge sigtelsen gik der fem minutter fra drabet til skuddene mod politiet.

Inden dommeren lukkede dørene til retsmødet, forklarede den 48-årige, at han ikke kan huske meget fra fredagens begivenheder.

– Jeg var træt af det hele, ville tage livet af mig selv. Jeg gad ikke mere, har han ifølge eb.dk sagt.

Tilsyneladende kendte han ikke den 62-årige mand i forvejen.

– Det er vores foreløbige vurdering, at der ikke var en relation mellem den afdøde 62-årige og gerningsmanden, udtalte politiinspektør Claus Danø sent fredag aften.

RITZAU

Brøndby udnævner Luis Binks til ny anfører

Den britiske forsvarsspiller Luis Binks er blevet udnævnt til ny anfører for Brøndby.

Det oplyser superligaklubben i en pressemeddelelse.

Således skal Daniel Wass ikke længere være anfører, men til gengæld skal han indtage rollen som klubkaptajn.

Ifølge klubben er målet, at Wass skal sikre kontinuitet og være med til at udvikle klubbens “næste generation af ledere”.

Den polske midtbanespiller Bartosz Slisz bliver viceanfører. Ledergruppen fuldendes af Patrick Mortensen, Mats Köhlert, Mads Frøkjær og Jacob Ambæk.

Sidstnævnte repræsenterer spillerne fra Masterclass, der er Brøndbys ungdomsafdeling.

Frem for at samle ansvaret hos én person har Brøndby valgt at indføre en større ledergruppe, så ansvaret fordeles.

Cheftræner Thomas Nørgaard, de andre trænere og fodbolddirektør Julius Ohnesorge har arbejdet tæt sammen om at identificere de valgte spillere.

– Thomas og jeg tror på, at de stærkeste hold ikke bygges op omkring én leder, men omkring spillere, der hver dag tager ansvar for miljøet sammen.

– Formålet med gruppen er at skabe et spillerdrevet miljø, hvor ansvaret for kultur, standarder og præstationer deles, siger Ohnesorge.

Thomas Nørgaard fortæller, at klubben har lagt fokus på, at ledergruppen består af spillere med forskellige styrker og personligheder.

– Vi har ikke kun kigget på erfaring eller anciennitet, siger cheftræneren.

Luis Binks kalder udnævnelsen for en “kæmpe ære”, og det er et ansvar, som han vil tage “meget alvorligt”, lyder det.

Daniel Wass ser det som en naturlig beslutning, at Binks overtager anførerbindet.

– Min rolle i truppen ændrer sig ikke, selv om jeg ikke længere bærer anførerbindet, siger Wass.

Den 37-årige dansker har tidligere meldt ud, at den kommende sæson bliver hans sidste i karrieren.

RITZAU

Indisk virksomhed sender første privatudviklede raket i kredsløb

En indisk virksomhed har lørdag sendt landets første privatudviklede raket i kredsløb om Jorden.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Raketten med navnet “Vikram-1” blev opsendt fra Satish Dhawan-rumcentret i Sriharikota og placerede sig et kvarter senere i et kredsløb 450 kilometer over Jorden.

Dermed er Indien det tredje land, hvor en privat virksomhed er lykkedes med at sende en raket i kredsløb.

Den indiske premierminister, Narendra Modi, har efterfølgende lykønsket virksomheden Skyroot Aerospace på det sociale medie X.

– Det er et definerende øjeblik i indisk rumhistorie, skriver premierministeren.

Formålet med missionen er at teste rakettens elektronik og styresystem og indsamle data til fremtidige kommercielle opsendelser, oplyser virksomheden ifølge Reuters.

RITZAU

Familierne til to mænd, som via DNA-test har opdaget, at de blev forbyttet ved fødslen for 38 år siden, anklager et hospital i den amerikanske delstat North Dakota for at have berøvet dem det liv, de skulle have levet.

Det skriver ABC News.

Den ene mand, Kyle Bylin, fandt sin biologiske familie efter at have taget en DNA-hjemmetest. Testen førte ham til hans biologiske tante via en slægtsforskningsplatform.

Ifølge hospitalet kan det ikke bevises, at personalet var ansvarlige for ombytningen.

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Lørdag d. 18. juli 2026 Udsendt kl. 11.20 Oversigt:
Meteorologens overblik: Køligt sommervejr og i perioder regn eller byger

Søndag:
Mest skyet med regn nordfra, især til den centrale den af landet, hvor regnen kan være kraftig. Mod aften begyndende opklaring i de vestlige egne. Temp. mellem 15 og ca. 20 grader, varmest mod øst. Let til frisk, stedvis hård vind fra vest og nord. Natten til mandag mest tørt og til dels klart vejr over den vestlige del af landet, mens de østlige egne får skyet vejr og perioder med regn. Temp. mellem 12 og 15 grader, og vinden bliver let til frisk fra nordvest og nord, ved kysterne op til hård vind.

Mandag: Først skyet og regn over de østlige egne, men opklaringen med nogen sol breder sig fra vest i løbet af dagen. Opklaringen når dog først Bornholm til aften. Temp. mellem 16 og 21 grader, og vinden bliver let til frisk, mest omkring nord. Om aftenen og natten mest tørt og til dels klart vejr. Temp mellem 10 og 16 grader, og svag til jævn, stedvis frisk vind omkring nordvest.

Tirsdag:
Tørt med nogen eller en del sol, men i løbet af dagen og aftenen bliver det skyet vestfra og til natten mest skyet med enkelte byger. Dagtemp. mellem 17 og 22 grader, om natten mellem 12 og 15 grader. Let til frisk vind mellem vest og nordvest, ved kysterne op til hård vind.

Onsdag:
Spredte regnbyger og kun lidt sol. Dagtemp mellem 15 og 20 grader, om natten mellem 10 og 15 grader. Let til frisk vind mest fra nord.

Torsdag:
Nogen sol og enkelte byger. Dagtemp. mellem 18 og 23 grader, men ved Vestkysten noget køligere, om natten mellem 10 og 15 grader. Let til frisk vind fra vest og nordvest.

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Lørdag den 18. juli 2026.

Udsigt, der gælder til søndag morgen, udsendt kl. 11.10

Tørt vejr med lidt eller nogen sol, men i den nordlige del af landet spredte byger, der kan være med torden. Temp. op mellem 18 og 23 grader, og let til frisk vind mellem vest og nord, ved kysterne op til hård vind. I aften og i nat bliver det mange steder skyet nordfra og især i de nordlige og østlige egne kommer der regn og byger, der kan være med torden. Temp. mellem 10 og 17 grader, og let til frisk vind fra nordvest, langs Vestkysten op til hård vind.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]