Seneste nyheder

Rosenborg Slot, der huser kronjuvelerne i Kongens Have i centrum af København, får et nyt underjordisk skatkammer.

Det er en del af et større projekt for over en halv milliard kroner, som Den Kongelige Samling har præsenteret torsdag.

Projektet, der går under navnet “Rigets Skatkammer”, består foruden det nye skatkammer af en genetablering af slottets voldgrav, så den fremover vil gå hele vejen rundt om slottet.

A.P. Møller Fonden bidrager med 450 millioner kroner til projektet, som også får 131 millioner i statslig støtte og 80 millioner kroner fra Augustinus Fonden.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Den Kongelige Samling, som er organisationen bag Rosenborg Slot.

Museumsdirektør for Den Kongelige Samling Thomas Thulstrup understreger, at projektet markerer et nyt kapitel.

– Det nye skatkammer skal gøre det muligt at vise langt flere skatte end i dag, herunder genstande fra museets magasiner, som hidtil har været utilgængelige. Vores ambition er at formidle monarkiets historie i rammer, der matcher internationale standarder, siger han i pressemeddelelsen.

Hvornår projektet ventes færdigt fremgår ikke. Men på Den Kongelige Samlings hjemmeside fremgår det, at der er tale om et uvist antal år.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er også blandt talerne til præsentationen af projektet torsdag som følge af den statslige støtte.

Han kalder Rosenborg Slot for “et helt fantastisk sted” og en “kulturhistorisk perle”.

– Pladsen er trang på det lille slot, så nu investerer vi massivt i nye faciliteter, så flere kan besøge slottet, og det bliver muligt at vise endnu flere af de historiske genstande frem for publikum, siger han i pressemeddelelsen.

Rosenborg Slot blev opført i 1606-1634 som kong Christian IV’s lysthus “på landet” lige uden for Københavns vold.

Det var her kongen døde i 1648 ifølge kongehusets hjemmeside.

Ifølge Den Kongelige Samling tager slottet hvert år imod over 500.000 gæster.

Det står skidt til med arbejdsvilkårene inden for renovationsbranchen.

Siden 2021 er antallet af anmeldte ulykker steget med 30 procent, oplyser Arbejdstilsynet i en pressemeddelelse.

I 2021 blev der anmeldt 375 ulykker, og sidste år var antallet 498 ulykker. Det svarer til et gennemsnit på ni ulykker om ugen året rundt.

Det får nu Arbejdstilsynet til at opfordre boligejere til at gøre mere for at skabe ordentlige arbejdsforhold for skraldemændene.

– Skraldemændenes arbejde er en forudsætning for, at vores samfund hænger sammen.

– Men deres arbejde er fysisk krævende og forbundet med risici, og her kan boligejerne faktisk gøre en markant forskel, siger kontorchef i Arbejdstilsynet Helle Klostergaard i meddelelsen.

Boligejere bør ifølge tilsynet sikre, at adgangsveje til skraldespanden er ryddet for sne, nedfaldsblade og andre forhindringer.

Det er også vigtigt, at der er god belysning og plads til, at skraldespanden kan flyttes frem og tilbage, lyder det.

Borgerne opfordres også til at binde knude på affaldsposerne, så indholdet ikke vælter ud, når poserne håndteres.

Renovationsbranchen er generelt overrepræsenteret i statistikkerne over arbejdsulykker, lyder det fra Arbejdstilsynet.

I flere år har branchen således haft over tre gange så mange anmeldte ulykker pr. 10.000 ansatte som gennemsnittet for alle andre brancher.

– Hver dag flytter en skraldemand mellem 300 og 500 affaldsbeholdere.

– Løst underlag, dårlig belysning, affald, der blæser op i skraldemandens hoved, og forhindringer i indkørslen øger risikoen for, at skraldemændene kommer til skade eller belaster kroppen, skriver Arbejdstilsynet i meddelelsen.

Det er ifølge tilsynet en belastning, der over tid slider på kroppen og kan give anledning til længere sygefravær og nedsat arbejdsevne.

Rederiet Mærsk vender retur på fast basis gennem Det Røde Hav og Bab al-Mandeb-strædet med flere af rederiets skibe.

Det oplyser Mærsk til ShippingWatch og uddyber, at rederiets tilbagevenden konkret omhandler alle dets skibe på den såkaldte MECL-service.

Det tæller 14 skibe, som forbinder Mellemøsten og Indien med den amerikanske østkyst.

Mærsk besluttede i begyndelsen af 2024 at droppe ruten gennem Det Røde Hav, efter at houthibevægelsen i Yemen var begyndt at angribe kommercielle skibe i området.

Skibene blev i stedet dirigeret syd om Afrika og ud på en længere rute.

I december sejlede Mærsk sit første containerskib gennem Bab al-Mandeb-strædet efter knap to års fravær.

Efter den sejlads og en anden tidligere denne uge, som Mærsk kalder “vellykkede”, har rederiet besluttet at “gennemføre den første strukturelle ændring af en service tilbage til ruten gennem Suez-kanalen”.

Det skriver rederiet i en pressemeddelelse.

Siden den første omdirigering af et af rederiets skibe har Mærsk haft en intention om at vende tilbage – men først, når forholdene tillod det.

– Ruten gennem Suezkanalen, Det Røde Hav og Bab al-Mandeb-strædet er den hurtigste, mest bæredygtige og mest effektive måde at betjene kunder med transport mellem Asien og Europa, begrunder Mærsk.

Rederiet vil fortsat overvåge sikkerhedssituationen i Mellemøsten tæt, da sikkerheden for “besætning, materiel og kundernes last” fortsat er rederiets højeste prioritet, lyder det.

Det var blandt andet Mærsks skib “Maersk Hangzhou”, der blev udsat for angreb i Det Røde Hav.

Det skete 30. december 2023, hvorefter medlemmer af houthibevægelsen forsøgte at gå om bord på skibet.

Houthierne har sagt, at bevægelsen angreb fragtskibe i Det Røde Hav for at udvise solidaritet med palæstinenserne i Gaza.

Angrebene har fået flere rederier, herunder Mærsk, til at droppe ruten gennem Bab al-Mandeb-strædet og Det Røde Hav og i stedet sejle den længere vej syd om Afrika.

Men i oktober sidste år blev Israel og Hamas enige om den første del af en fredsplan for Gaza.

Siden har der formelt været våbenhvile, men begge parter har beskyldt modparten for at bryde aftalen.

Urolighederne i og omkring Det Røde Hav har medført højere fragtrater verden over, fordi det har været sværere at efterkomme efterspørgslen.

Det har bidraget positivt til indtjeningen hos Mærsk, der i 2024 tjente knap 45 milliarder kroner, hvilket var en forbedring på 59 procent fra året før.

Kort efter Mærsks pressemeddelelse torsdag – omkring klokken 11.30 – er aktiekursen faldet med over fem procent.

Søndag den 18. januar er der officiel afsked med de danske F-16-kampfly ved et offentligt arrangement på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland.

Det skriver Forsvaret i en pressemeddelelse.

Flyene har tjent Danmark i 46 år og er de senere år blevet erstattet med F-35-kampfly.

I efteråret besluttede Danmark at købe yderligere 16 F-35-fly, så den samlede flåde når op på 43 fly.

En del af F-16-flyene er doneret til Ukraine, og de resterende er blevet solgt til Argentina, der modtog de første i december.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) medvirker ved farvelarrangementet, der finder sted søndag eftermiddag.

Ud over tale fra ministeren vil der være kaffe og kage til de fremmødte.

Der vil også være mulighed for at tage et nærmere kig på et F-16-fly og en model af F-35-flyet.

– Man kan også se en masse af det udstyr, som bruges til kampfly-operationer og vedligehold.

– Vores dygtige bevogtningsassistenter fremviser også deres arbejde med flyvestationens hunde, skriver Flyvevåbnet i et opslag på Facebook.

Om formiddagen er der planlagt et lukket arrangement for Forsvarets chefer, medarbejdere og eksterne kontakter, fremgår det af pressemeddelelsen.

Her vil chefen for Flyverkommandoen, generalmajor Jan Dam, “formelt udfase F-16-kampflyene i Danmark og dermed tage dem ud af operativ drift”, skriver Forsvaret.

Det var tilbage i 2016, at beslutningen om at anskaffe de første 27 F-35-kampfly blev truffet.

Flyene er produceret af amerikanske Lockheed Martin og benyttes af en række lande i forsvarsalliancen Nato.

De første eksemplarer af det højteknologiske kampfly blev modtaget i oktober 2023.

I oktober sidste år oplyste Forsvaret, at Danmark aktuelt råder over 15 F-35-fly, mens seks er placeret på en uddannelsesbase i USA.

De resterende fly ventes overdraget til Danmark i perioden frem til 2028.

De danske kampfly varetager blandt andet afvisningsberedskabet.

Det er fly, der sendes på vingerne, når eksempelvis et uidentificeret fly er på vej mod dansk luftrum.

Endnu en lomme i undergrunden under den danske Nordsø skal nu undersøges for at kortlægge, hvorvidt der kan lagres CO2.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har torsdag tildelt en ny tilladelse til, at olie- og gasselskabet Total Energies kan efterforske mulig lagring af CO2 i Inez-området.

Det meddeler Energistyrelsen.

Dermed tages der endnu et skridt i forsøget på at etablere den nye praksis, der skal gemme CO2-udledning fra industri og affaldsforbrænding væk i undergrunden.

– Bedre adgang til lagring i forskellige dele af Danmark giver bedre forudsætninger for at realisere CO2-fangst og dermed bidrage med reelle reduktioner til gavn for klimaet, siger vicedirektør i Energistyrelsen, Peter Christian Baggesgaard Hansen, i en pressemeddelelse.

Inez-området ligger omkring 50 kilometer ud fra kysten i Thyborøn.

Her vil Total Energies nu gå nærmest direkte til testboringer, fordi undergrunden vurderes så attraktiv.

Det afsætter olie- og gasselskabet et trecifret millionbeløb til at investere i.

Satset på CO2-lagring er en del af en langsigtet strategi for olieselskabet, i lyset af at den grønne omstilling i fremtiden kan minimere forretningen med at producere fossile brændsler.

– Det er jo en langtidsinvestering, men det er stadig en stor finansiel investering “up front”, der skal foretages, siger Esbern Hoch, leder af forretningsudvikling for CO2-fangst og lagring i Total Energies.

Teknologien er løbende blevet mødt med skepsis fra klimaorganisationer, fordi den søger at modvirke klimaforandringerne ved en ny, uprøvet teknologi frem for at omstille de industrielle processer.

Men hos Total Energies sigter man særligt mod de dele af industrien og affaldsforbrændingen, der betragtes som meget svære at omstille, fordi de er så energikrævende.

Det nye felt vurderes til at kunne modtage 10 millioner ton CO2 om året, og det er Total Energies’ håb, at det kan stå klar i 2035.

Inden da har selskabet efter egne mål allerede åbnet to andre felter for CO2-lagring ved udgangen af 2030.

Samtidig er potentialet i den danske del af Nordsøen større, end landets egne CO2-udledninger kan opfylde.

Derfor er det planen, at CO2 fra andre europæiske lande også skal flyde mod den danske undergrund.

– Det er et marked, der vil udvikle sig meget signifikant, for at vi kan levere på den klimadagsorden, der ligger bagved, siger Esbern Hoch.

Medlemmer af Folketinget, et grønlandsk udvalg og en delegation af amerikanske kongresmedlemmer mødes fredag i Folketinget for at drøfte samarbejdet mellem de tre lande.

Det skriver Folketinget i en pressemeddelelse.

– Mødet har fokus på centrale udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner, der har betydning for både rigsfællesskabet og det transatlantiske forhold, lyder det i meddelelsen.

Der er mødestart klokken 14 med et efterfølgende kort pressemøde klokken 15.

Folketinget oplyser til Ritzau, at den amerikanske delegation består af 11 kongresmedlemmer.

Det drejer sig om senatorerne Chris Coons, Dick Durbin, Peter Welch og Jeanne Shaheen fra Det Demokratiske Parti samt Thom Tillis og Lisa Murkowski fra Det Republikanske Parti.

Fra Repræsentanternes Hus kommer demokraterne Steny Hoyer, Gregory Meeks, Madeleine Dean, Sara Jacobs og Sarah McBride.

Fra Grønland deltager det udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg i parlamentet, Inatsisartut.

Formanden for udvalget, Pipaluk Lynge (IA), har tidligere kritiseret manglende grønlandsk inddragelse i danske udvalgsdrøftelser om konflikten.

Et andet møde om situationen i Grønland finder også sted fredag.

Regeringen har indkaldt Folketingets partiledere og de nordatlantiske medlemmer til en orientering i Statsministeriet om situationen. Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag.

Ifølge Ritzaus oplysninger er orienteringen planlagt til at begynde klokken 16 fredag eftermiddag.

De to møder fredag følger mødet onsdag i Washington D.C., hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) talte om Grønland med USA’s vicepræsident, J.D. Vance.

Også Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, deltog.

Efterfølgende sagde Lars Løkke, at Kongeriget Danmark og USA har “fundamentale uenigheder” om Grønland. En arbejdsgruppe med embedsmænd skal nu ifølge Løkke forsøge at afklare problemerne.

Der er ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) fortsat en “fundamental uenighed” efter et møde onsdag om Grønland i USA, hvor der blev nedsat en arbejdsgruppe.

Statsministeren er blevet orienteret om mødet, da hun ikke selv deltog i samtalerne om, at USA fortsat ønsker at overtage verdens største ø, selv om de to lande er allierede.

– Det ændrer imidlertid ikke ved, at der er en fundamental uenighed, fordi den amerikanske ambition om at ville overtage Grønland er intakt.

– Det er selvsagt alvorligt, og derfor fortsætter vi vores indsats for at forhindre det scenarie i at blive til virkelighed, siger hun i en skriftlig kommentar.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, mødtes onsdag med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

De blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe mellem landene for at håndtere uenighederne.

Forventningen fra dansk side er, at den vil kunne mødes første gang inden for nogle uger. Det er endnu uvist, hvad den mere nøjagtigt skal afklare. Ifølge Løkke skal den bestå af topembedsmænd.

– Nu nedsættes en arbejdsgruppe, hvor vi skal drøfte, hvordan sikkerheden i Arktis kan styrkes, siger Mette Frederiksen.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen var samtalen mellem parterne direkte, men konstruktiv.

– Vi er enige om at være uenige, sagde han på et pressemøde efterfølgende.

Målet med mødet var ifølge Løkke at få afmonteret de argumenter, som præsident Donald Trump bruger, når han taler om, at USA er nødt til at kontrollere Grønland.

Donald Trump ønsker at få Grønland på amerikanske hænder af hensyn til sikkerhedssituationen i Arktis-området, hvor han ser Rusland og Kina som trusler mod USA.

Flere eksperter og Danmark har afvist påstandene om, at Rusland og Kina har skibe, der opererer i farvandet.

Onsdag kort før mødet i USA meddelte Forsvarsministeriet, at Danmark og Nato-allierede vil udstationere flere styrker til Grønland og fortsætte øvelser og træning fra sidste år, hvor den største øvelse nogensinde blev afholdt.

– Der er enighed i Nato-alliancen om, at en styrket tilstedeværelse i Arktis er afgørende for europæisk og nordamerikansk sikkerhed. Danmark har investeret markant i nye arktiske kapaciteter.

– Jeg vil gerne kvittere for, at en række allierede i disse dage bidrager til fælles øvelsesaktiviteter i og omkring Grønland. Forsvaret og beskyttelsen af Grønland er et fælles anliggende for hele Nato-alliancen, siger Frederiksen.

Regeringen vil fredag orientere partiformænd og de nordatlantiske medlemmer af Folketinget om situationen på et møde i Statsministeriet.

Også fredag kommer et grønlandsk udvalg og amerikanske politikere til Danmark, hvor de skal drøfte samarbejdet mellem de tre lande, som har lidt et stort knæk, fordi Donald Trump ikke har afvist at ville bruge magt.

Rusland udtrykker “alvorlig bekymring” over Nato-allieredes øgede tilstedeværelse i Grønland.

Det udtaler den russiske ambassade i Belgien, hvor Natos hovedkvarter ligger, i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Situationen, der udspiller sig i det høje nord, er af alvorlig bekymring for os, lyder det i udtalelsen.

Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, og Forsvarsministeriet oplyste onsdag, at man har besluttet at fortsætte Forsvarets øgede øvelsesaktivitet i Grønland i tæt samarbejde med Nato-allierede grundet sikkerhedspolitiske spændinger i Arktis.

Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig og Storbritannien har oplyst, at man vil sende personel til Grønland som en del af den danske øvelse Operation Arctic Endurance.

Udmeldingen kom, få timer inden Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) onsdag mødtes med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio i Washington D.C.

Her drøftede parterne den amerikanske præsident Donald Trumps udtalte ønske om at erhverve sig Grønland.

Trump ønsker at få Grønland i sin besiddelse af hensyn til sikkerhedssituationen i Arktis-området, hvor han ser Rusland og Kina som trusler mod USA.

Det afviser den russiske ambassade i Belgien og skriver i erklæringen, at Nato “opbygger sin militære tilstedeværelse under det falske påskud af en voksende trussel fra Moskva og Beijing”.

Lars Løkke Rasmussen sagde tidligere i januar, at der “fra amerikansk side bliver tegnet et forkert billede af, at der er en masse russiske og kinesiske skibe omkring Grønland, og at Kina yder stor indflydelse gennem investeringer”.

– Den her situation beror på en fejllæsning af, hvad der er op og ned. Vi passer på kongeriget, sagde han.

Ifølge Donald Trump kan Danmark ikke “gøre noget som helst, hvis Rusland eller Kina vil besætte Grønland”, men det kan USA, lyder det fra den amerikanske præsident.

Desuden mener Trump, at amerikansk kontrol over Grønland er “afgørende” for “den gyldne kuppel”. Et missilforsvarssystem, som hans administration står bag.

En rumkapsel med fire besætningsmedlemmer fra missionen Crew 11 om bord er torsdag landet i Stillehavet ud for San Diego i Californien.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Astronauterne er vendt tilbage til Jorden mere end en måned tidligere end planlagt på grund af et helbredsproblem hos et af besætningsmedlemmerne.

Bag missionen står den amerikanske rumfartsmyndighed Nasa og rumfartsvirksomheden SpaceX.

Nasa og SpaceX meddelte i weekenden, at astronauterne ville forlade Den Internationale Rumstation onsdag.

Crew 11 består af de amerikanske astronauter Zena Cardman og Mike Fincke, den japanske astronaut Kimiya Yui og den russiske kosmonaut Oleg Platonov.

Det fremgår ikke, hvilket af besætningsmedlemmerne der har fået problemer med helbredet.

Astronauterne har opholdt sig på Den Internationale Rumstation siden august sidste år, hvor de blev sendt afsted fra den amerikanske delstat Florida.

Onsdagens møde mellem udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio er et godt, men stadig utilstrækkeligt skridt mod en løsning i konflikten om Grønland.

Sådan betragter forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) situationen dagen efter mødet.

– Jeg glæder mig over, at der nu er en dialog med den amerikanske regering, siger han indledningsvist til DR.

– Men det er ikke sådan, at faren nu er drevet over.

Onsdag kulminerede længere tids stigende pres fra USA om at få kontrol over Grønland med et møde mellem den danske og amerikanske regering.

Herfra har Lars Løkke Rasmussen kunnet referere, at den amerikanske præsident, Donald Trump, stadig har et stærkt ønske om at erhverve sig Grønland på den ene eller anden måde.

Som modsvar er parterne blevet enige om at nedsætte en arbejdsgruppe for embedsfolk på højt niveau.

Her skal der søges fælles fodslag i den ellers betændte situation.

Troels Lund Poulsen er igen delvist begejstret og skeptisk.

– Det er et skridt i den rigtige retning, siger Troels Lund Poulsen.

– Men det betyder ikke, at præsidenten ikke giver udtryk for synspunkter, jeg er dybt uenig med præsidenten i.

USA kan på ingen måde tillade sig at overtage et andet Nato-lands territorie, lyder det.

– Det er en fuldstændig fundamental rød linje, påpeger Troels Lund Poulsen.

Efter onsdagens møde understregede Lars Løkke Rasmussen, at der stadig ikke er en fælles løsning i sigte, selv om mødets karakter kan give positive anelser.

– Jeg siger ikke, at al bekymring skal forsvinde som dug for solen. Men givet det, vi har været oppe imod, står vi, håber jeg, et bedre sted i dag, sagde han onsdag.

Efter en velbesøgt december opjusterer Tivoli sine forventninger til indtjeningen i 2025.

Nu forventer selskabet en indtjening før skat på 155 millioner kroner, hvor den tidligere forventning lød på 145 millioner kroner.

Det skriver Tivoli i en selskabsmeddelelse.

Dermed forventer Tivoli at få sit bedste ordinære resultat i forlystelsesparkens historie, lyder det.

I en pressemeddelelse skriver Tivoli, at december 2025 blev den bedste måned nogensinde målt på omsætning og resultat.

Julesæsonen blev blev i denne omgang forlænget med fire dage ind i 2026. Også halloween-sæsonen blev udvidet i 2025 og blev en uge længere.

Forlystelsesparken har da også afsluttet året med en besøgsfremgang i forhold til året før. I alt var 4,3 millioner gæster forbi Tivoli.

Det er det højeste antal siden coronapandemien, skriver Tivoli.

Tivoli har også givet forventningerne til omsætningen i 2025 et lille nøk op. Her venter man nu en omsætning på 1,345 milliarder kroner mod tidligere ventet 1,325 milliarder.

– Resultatet for 2025 er meget tilfredsstillende og afspejler en stærk kommerciel gennemslagskraft kombineret med disciplineret omkostningsstyring, siger Tivolis administrerende direktør, Susanne Mørch Koch, i pressemeddelelsen.

200.000 soldater er aktuelt deserteret fra det ukrainske militær. De har altså forladt militæret uden tilladelse.

Samtidig er to millioner ukrainere, der er blevet indkaldt til at gøre militærtjeneste, ikke mødt op.

Det anslår det ukrainske militær ifølge Ukraines forsvarsminister, Mykhajlo Fedorov, skriver CNN.

Fedorov fremlagde tallene under en tale i det ukrainske parlament onsdag, hvor han også blev udpeget som ny forsvarsminister.

Ifølge CNN er det første gang, at en ukrainsk minister eller en anden officiel ukrainsk kilde sætter tal på, hvor mange ukrainere der ulovligt har forladt militæret, og hvor mange der ikke er mødt op til tjeneste.

Alle ukrainske mænd mellem 18 og 60 år er ifølge ukrainsk lovgivning forpligtede til at lade sig registrere hos militæret.

Samtidig må ukrainske mænd mellem 23 og 60 år, som er i stand til at gøre militærtjeneste, ikke forlade Ukraine som følge af krigen mod Rusland.

Det er uklart, hvor mange soldater der aktuelt er i det ukrainske militær, men i januar sidste år sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at der på daværende tidspunkt var 880.000 ukrainske soldater.

Den nuværende krig i Ukraine har snart varet i fire år. Rusland invaderede landet 24. februar 2022, og trods gentagne forsøg på at forhandle en våbenhvile på plads er det endnu ikke lykkedes at indgå en sådan aftale.

I februar 2025 sagde Zelenskyj, at flere end 46.000 ukrainske soldater dengang var blevet dræbt, mens 380.000 var blevet såret under krigen.

Der findes ikke verificerede oplysninger fra uafhængige kilder om, hvor mange ukrainske soldater der er blevet dræbt i krigen, og oplysninger, der kommer fra Ukraine og Rusland, mistænkes for at nedtone tabene.

Forskellige medier har dog på baggrund af offentligt tilgængelige kilder -herunder retsdokumenter – lavet optællinger af tab på den russiske side.

Ifølge en opgørelse foretaget af BBC’s afdeling i Rusland og det uafhængige russiske medie Mediazona var der i november 2025 registreret mindst 152.100 dræbte russiske soldater i Ukraine.

Der er nu installeret fem gigawatt solcellekraft i Danmark.

Det viser tal, som brancheforeningen Dansk Solcelleforening har fået indsigt i.

I en pressemeddelelse skriver foreningen, at udbygningen primært er sket ved etablering af solceller på markarealer.

Omvendt falder udbygningen af solceller på bygninger, lyder det.

Samlet set er der blevet installeret 807 megawatt solcellekapacitet i 2025.

Ud af det er 643 megawatt jordbaseret, skriver Dansk Solcelleforening. Dermed blev der etableret 23 procent mere solenergi på jorden i 2025 sammenlignet med året før.

Samtidig blev der installeret 164 megawatt solceller på bygninger. Det er et fald på cirka en fjerdedel sammenlignet med 2024.

Samlet set kan de fem gigawatt installeret solcellekapacitet forsyne, hvad der svarer til cirka 1,25 millioner husstandes årlige elforbrug, skriver Dansk Solcelleforening.

Flemming V. Kristensen, som er formand for Dansk Solcelleforening, mener, at der er grund til at være stolte over udviklingen i solenergi i Danmark.

– Det er en vigtig milepæl i den grønne omstilling at runde de fem gigawatt, og vi arbejder videre med at indfri målsætningen om at firedoble vedvarende energi på land i 2030, siger han i pressemeddelelsen.

De fem gigawatt blev nået, da European Energy sluttede et solcelleprojekt i Glebjerg i Vejen Kommune op til årsskiftet.

Årsagen til, at det ikke går lige så hurtigt med at etablere solceller på bygninger, som på marker, er ifølge Flemming V. Kristensen “lovgivningsmæssige benspænd”.

Han mener, at EU’s bygningsdirektiv er en mulighed for at få udbygningen af solceller på bygningstage op i højere fart.

Bygningsdirektivet stiller krav til, at flere bygninger skal have solceller.

Det skal implementeres i dansk lovgivning senest 29. maj 2026.

Under masseprotesterne mod det iranske præstestyre er en 26-årig mand blevet anholdt, men han er ikke dømt til døden.

Det melder det iranske retsvæsen ifølge landets statsmedier. Det skriver den britiske avis The Guardian.

Ifølge retsvæsnet er Erfan Soltani anklaget for at “have arbejdet imod landets interne sikkerhed og for propagandaaktiviteter”.

Kendes han skyldig i anklagerne, er straffen dog ikke døden, lyder meldingen.

Erfan Soltanis pårørende fortalte onsdag, at han skulle henrettes.

Hans familie siger nu ifølge The Guardian, at henrettelsen er udsat.

Erfan Soltani blev ifølge et familiemedlem anholdt 10. januar under demonstrationer mod det iranske styre nær Irans hovedstad, Teheran.

Demonstrationerne i Iran begyndte 28. december.

De var umiddelbart affødt af utilfredshed med en ekstremt høj inflation i landet, men har siden udviklet sig til en generel kritik af det iranske præstestyre, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

I Iran er dødsstraf en del af straffesystemet.

Landets udenrigsminister, Abbas Araghchi, har i et interview med det amerikanske medie Fox News natten til torsdag sagt, at der ikke er planer om hængninger i forbindelse med de dødelige demonstrationer i landet.

USA’s præsident, Donald Trump, truede i begyndelsen af januar med at gribe ind over for Iran, hvis civile blev dræbt under demonstrationerne.

Trump har natten til torsdag sagt, at han har fået at vide, at drabene på demonstranter under masseprotesterne i Iran er aftagende.

Den amerikanske præsident udelukker dog ifølge nyhedsbureauet Reuters fortsat ikke en mulig amerikansk militæraktion i Iran og siger, at “vi vil se på, hvordan processen udvikler sig”.

Mindst 3428 demonstranter er ifølge den norske ngo Iran Human Rights (IHR) blevet dræbt af iranske sikkerhedsstyrker under de seneste ugers protester.

Tallet er ikke bekræftet af uafhængige kilder.

Flere viser interesse for at købe bolig, bygge nyt eller omlægge et lån end for et år siden.

I december blev der givet 15.615 lånetilbud til ejerskifte, nybyggeri, omlægning af eksisterende lån og tillægslån.

Det viser tal fra Finans Danmark, som er bankernes og realkreditinstitutternes interesseorganisation.

Det er en stigning på knap 20 procent sammenlignet med december året før.

Brian Friis Helmer, som er privatøkonom i AL Sydbank, peger på, at den øgede trafik kommer fra flere kanter.

Dels er antallet af bolighandler steget, og det betyder, at flere skal skaffe finansiering til et boligkøb.

– Det samme har vi set på omlægningsfronten, hvor flere boligejere med fastforrentede lån har kastet sig over en omlægning i takt med, at renterne er faldet, skriver Brian Friis Helmer i en kommentar.

Samlet er der blevet givet over 195.000 lånetilbud i hele 2025.

Det er ifølge privatøkonomen 24 procent flere end i 2024 og 11 procent flere end i 2023.

Dermed er antallet af lånetilbud i 2025 det højeste i tre år.

Lavere renter, lønstigninger og rekordhøj beskæftigelse har været med til at give flere appetit på et boligkøb.

Selv uden tal fra december har antallet af bolighandler i 2025 overhalet antallet i de tre foregående år. Det viste tal fra Boligsiden i december.

Kun i 2020 og 2021 blev der indgået flere bolighandler.

Her var mange danskere i perioder sendt hjem fra arbejde som følge af coronapandemien. Det var med til at sparke til aktiviteten på boligmarkedet.

Det har også fået boligpriserne til at stige.

I løbet af 2025 er ejerlejligheder på landsplan blevet 15,3 procent dyrere, mens huspriserne er steget 7,5 procent.

I København er priserne steget endnu mere.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) nye arbejdsgruppe med amerikanerne om Grønlands fremtid er “farlig”.

Det siger Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, på TV 2 News torsdag morgen.

– Det er farligt. Det meste med Trump er farligt. Han er utilregnelig, uforudsigelig og følger ikke de spilleregler, vi er vant til, lyder det fra DF-formanden.

Onsdag deltog Lars Løkke Rasmussen i et højspændt møde med den amerikanske vicepræsident J.D. Vance og udenrigsminister Marco Rubio.

Her drøftede parterne præsident Trumps ønske om at erhverve sig Grønland.

Som et modsvar på de ambitioner, som Kongeriget Danmark er kraftigt imod, vil der nu blive nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter på højt niveau.

Gruppen skal mødes jævnligt for at afsøge, om der kan findes fælles grund om fremtiden for Grønland.

Men det er decideret farligt og som at gå ind i “løvens hule”, mener Morten Messerschmidt.

– Jeg synes, det er ekstremt farligt at gå ind i løvens hule, siger han på TV 2 News.

Der skal fremover være tidligere hjælp til skoleelever, som mistrives eller er så ofte væk fra undervisningen, at de har et bekymrende højt fravær.

Det er ambitionen med en ny aftale, folkeskoleforligskredsen er blevet enige om, som blandt andet indebærer nye regler for fravær og specialundervisning.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse torsdag.

De nye regler skal skabe bedre rammer for skolernes arbejde med tidligere og forebyggende indsatser i forhold til fravær og faglig og social mistrivsel.

Herunder stilles der blandt andet flere krav til skolernes dialog med forældrene, hvis deres barn har bekymrende fravær.

Det indebærer blandt andet, at skoleledere skal kontakte forældrene, hvis deres barn samlet har mere end ti dages sygefravær og ulovligt fravær i et kvartal.

Tusindvis af skoleelever er så ofte væk fra undervisningen, at deres fravær er bekymrende højt.

For nogle udvikler modstanden sig så voldsomt, at der bliver tale om skolevægring – i 2024 havde knap 1000 elever på landsplan flere end 150 fraværsdage ud af skoleårets 200 dage.

Det er dobbelt så mange som for ti år siden, viste en opgørelse om langvarigt skolefravær fra Børne- og Undervisningsministeriet sidste år.

Ifølge ministeriet tager den ny aftale “i altovervejende grad” udgangspunkt i anbefalinger fra sommeren sidste år fra en ekspertgruppe, der så på regler på inklusions- og specialundervisningsområdet.

Folkeskoleforligskredsen, der foruden regeringen består af Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale, er enig om, at der er brug for et opgør med inklusionsloven fra 2012.

Det gælder blandt andet kravet om, at specialundervisning kræver et støttebehov på mindst ni timer ugentligt.

Med de nye regler ophæves den regel.

Derudover skal der fremover bruges færre ressourcer på at skrive pædagogiske-psykologiske vurderinger, PPV’er, i de kommunale forvaltninger.

Ressourcerne skal i stedet bruges på tidlige og forbyggende indsatser på de enkelte folkeskoler med mulighed for at få rådgivning fra pædagogisk-psykologisk rådgivning, PPR.

Valgsteder er torsdag morgen åbnet i Uganda, hvor Yoweri Museveni, der har været landets præsident i 40 år, går efter at forlænge sin regeringsperiode.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I dele af hovedstaden Kampala er afstemningen kort efter klokken 7 lokal tid – klokken 5 dansk tid – således gået i gang. Andre steder i landet er valgstederne også langsomt ved at åbne, lyder det fra en AFP-journalist i det østafrikanske land.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters lukkede myndigheder i landet tirsdag for indbyggernes adgang til internet, ligesom mobilforbindelserne blev begrænset.

Det er ifølge regeringen sket for at forhindre spredningen af misinformation og opfordringer til vold. Regeringen havde ellers gentagne gange lovet, at den ikke ville lukke for internettet, skriver AFP.

Valgkampen har i flere tilfælde været præget af vold.

Den 81-årige Musevenis største udfordrer til præsidentposten er den populære 43-årige sanger Bobi Wine.

Sikkerhedsstyrker i Uganda har under flere af Wines vælgermøder åbnet ild mod forsamlingerne, hvilket har kostet mindst en person livet. Hundredvis af hans tilhængere er samtidig blevet anholdt.

Præsidentens regering har forsvaret skuddene med, at de er blevet affyret i forsvar mod det, den har kaldt lovløse handlinger fra oppositionens støtter.

Militæret er i forbindelse med valget også blevet massivt indsat i gaderne i Kampala, skriver Reuters.

Også AFP beskriver omfattende patruljering fra både politiet og militæret andre steder i landet.

Bobi Wine er i Uganda også kendt som “Ghetto-præsidenten”, fordi han kommer fra beskedne kår. Han har i valgkampen lovet at sætte en stopper for det, han kalder Musevenis diktatur.

Han har særligt talt til unge i Uganda, som er frustrerede over de begrænsede økonomiske muligheder i landet. Over 70 procent af Ugandas befolkning er under 30 år.

Ifølge både Reuters og AFP ventes Yoweri Museveni dog at tage endnu en sejr.

Præsidenten har ført valgkamp med sloganet “beskyttelse af fremskridtene” og har lovet at fastholde freden og løfte landet til en status som mellemindkomstland.

FN’s Menneskerettighedskontor udtalte i sidste uge, at valget finder sted under forhold med “omfattende undertrykkelse og intimidering”.

Ud over Wine udfordrer seks andre oppositionskandidater Museveni, som er Afrikas tredjelængst siddende statsoverhoved.

Vælgerne i Uganda skal også udpege flere end 500 medlemmer af parlamentet.

Valgstederne forventes at lukke klokken 16 – klokken 14 dansk tid – og resultaterne ventes at blive annonceret senest lørdag eftermiddag.

USA har tilsyneladende gennemført det første salg af venezuelansk olie.

Det fortæller en embedsmand i den amerikanske administration ifølge flere amerikanske medier – heriblandt CNN.

Salget bliver vurderet til 500 millioner amerikanske dollar, skriver mediet. Det svarer til godt 3,2 milliarder kroner.

Der fremgår ikke yderligere detaljer omkring salget. Embedsmanden forventer, at der vil blive solgt endnu mere olie i de kommende dage og uger.

I begyndelsen af januar rykkede amerikanske specialstyrker ind i Venezuela og fjernede præsident Nicolás Maduro fra magten og bragte ham med til USA, hvor han afventer en retssag.

USA’s præsident, Donald Trump, har efter den storstilede militæraktion gjort det klart, at han har planer om at udnytte Venezuelas enorme oliereserver.

Trump sagde fredag, at olieindustrien vil investere mindst 100 milliarder dollar i genopbygningen af Venezuelas oliesektor – selv om det er uklart, hvor tallet stammer fra.

Trump-administrationens planer om at kapitalisere på Venezuelas olie blev mødt med skepsis fra flere store amerikanske olieselskaber, da de mødtes med Trump i Det Hvide Hus fredag.

ExxonMobils administrerende direktør, Darren Woods, sagde blandt andet, at Venezuela ikke er værd at investere i lige nu, og det vil kræve store ændringer, før selskabet er klar til et nyt olieeventyr i Venezuela, hvor det har været før.

Den kommentar faldt ikke i god jord hos Trump, som efterfølgende sagde, at han helt overvejede at udelukke ExxonMobil fra olieinvesteringerne i Venezuela.

Det er ifølge Trump hans administration, der kommer til at afgøre, hvilke amerikanske olieselskaber, der får lov til at bore efter olie i Venezuelas undergrund.

Flere andre topchefer i olieindustrien udtrykte på mødet med Trump også modvilje mod at gøre forretning i det sydamerikanske land.

Trump og hans nærmeste rådgivere måtte forlade fredagens møde uden nogen større tilsagn fra virksomheder om at investere milliarder af dollar i Venezuelas oliesektor.

Colombias præsident, Gustavo Petro, meddeler, at han den 3. februar skal mødes med USA’s præsident, Donald Trump.

Her skal de drøfte spændinger i diplomatiet og USA’s militære indgriben i Latinamerika, lyder det ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi må se, hvad resultatet bliver af det møde, siger Petro på et møde med sine ministre, som blev sendt på tv.

– Det er afgørende. Min intention er, at colombianere fra alle dele af landet ikke skal lide og kan leve i fred, lyder det videre ifølge Reuters.

Petro og Trump talte i sidste uge i telefon. Efter opkaldet sagde Trump, at der blev arbejdet for, at Petro kan besøge Det Hvide Hus i USA’s forbundshovedstad, Washington D.C.

USA og Colombia har i flere årtier samarbejdet om sikkerhed, men forholdet mellem de to lande er blevet forværret, efter at Trump i januar 2024 tog hul på sin anden embedsperiode som præsident.

Den 65-årige Petro skal i år forlade præsidentposten, som han ikke kan genopstille til. Han har flere gange kritiseret Trump.