Seneste nyheder

Kemikalieproducenten Cheminova, der i dag hedder FMC Rønland, lukker sin fabrik på Harboøre Tange i Vestjylland.

Det oplyser virksomheden til TV 2. Mediet TV Midtvest har tidligere tirsdag erfaret samme melding.

I forbindelse med lukningen af fabrikken bliver 400 ansatte opsagt.

– Som led i FMC’s overordnede strategi om at optimere virksomhedens globale produktion har selskabet indledt drøftelser og forhandlinger med det lokale samarbejdsudvalg om et forslag om at lukke produktionen på fabrikken i Rønland, lyder det i et skriftligt svar.

Harboøre Tange befinder sig mellem Limfjorden og Vesterhavet. Tangen er ti kilometer lang og går fra Harboøre til Thyborøn.

Jens Christian Rønn Iversen, der er fællestillidsmand på FMC Rønland, fortæller til TV Midtvest, at de ansatte er chokerede efter at have fået beskeden.

– Der er masser af ting, der skal på plads nu, og vi kalder selvfølgelig på hjælp fra vores faglige organisationer. Vi er alle voldsomt ramt af det her, siger han.

Cheminova, der blandt andet producerer kemikalier til landbruget, har længe været stærkt kritiseret for sin omfattende miljøforurening, der er sket ved udledning af giftige spildevandsrester i Vesterhavet og Limfjorden.

Undersøgelser har vist, at virksomhedens gamle fabriksgrund i samme område er forurenet med kemikalier fra produktionen af blandt andet bekæmpelsesmidlet parathion.

RITZAU

Folketingets formand, Søren Gade (V), er et af de fem Venstre-folketingsmedlemmer, som stemmer imod partilinjen i sagen om gødskningsloven, også kaldet L5, og det har han det tilsyneladende helt fint med.

– Det er pisseligegyldigt, om fem vil stemme imod. Det handler om det, der sker herude. Om L5 og de her folk, der mister deres erhverv, siger Søren Gade til Berlingske foran Christiansborg Slotsplads, hvor der tirsdag er demonstration mod netop gødskningsloven.

Sagen har skabt intern splid i Venstre, da Venstre-toppen nu ved flere lejligheder har slået fast, at Venstre stemmer for loven.

Foruden Søren Gade stemmer også Anni Matthiesen, Preben Bang Henriksen, Peter Juel-Jensen og Amanda Heitmann imod loven. Den skal tredjebehandles og til afstemning i Folketinget på torsdag.

Gødskningsloven handler blandt andet om, at landmændene fra næste år skal have en kvote for deres udledninger af kvælstof til fjorde og kyster.

Kvælstofkvoterne skal justeres i takt med, at der kommer nye målinger af, hvor meget kvælstofudledning vandmiljøet kan klare, og i takt med at landmændene omlægger til natur.

Lovforslaget om gødskningsloven er en udløber af den grønne trepart, som Venstre var med til at udforme under den daværende SVM-regering.

Tidligere tirsdag udtalte Venstre-formand Troels Lund Poulsen, at “det er en udfordrende situation” for Venstre.

RITZAU

En politiassistent fra Østjyllands Politi er ved Retten i Aarhus idømt en bøde for at have blufærdighedskrænket en kollega ved at berøre kollegaen med sin penis.

Politiassistenten er idømt otte dagbøder af 625 kroner, oplyser Retten i Aarhus.

Han forklarede i retten, at det var ment som en “happening”, da han tog sin penis frem under en sommerfest.

Politiassistenten var også tiltalt for at have udtalt: “Det har jeg altid haft lyst til at gøre ved en perker”. Det har retten dog ikke fundet bevist.

Otte kvinder ansat på neglesaloner i Nordsjælland blev udsat for menneskehandel. Det fastslår Retten i Helsingør tirsdag.

Det er første gang, at der afsiges dom i en sag om menneskehandel uden for prostitutionsmiljøet.

De otte kvinder blev lokket hertil fra Vietnam og fastholdt i belastende og krævende forhold på to saloner i Hørsholm og Farum.

Arbejdsdagene var over 12 timer lange, og chefen for salonerne havde kontrollen over kvindernes bankkonti.

Lønnen, der var på mellem 5000 og 7300 kroner om måneden, blev sendt til kvindernes familier i hjemlandet.

Chefen for Fashion Nails straffes med fængsel i tre år. Tu Nuong Nguyen, der er 39 år og vietnamesisk statsborger, udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Samtidig findes hendes storesøster og hendes tidligere kæreste skyldige i en anden paragraf i straffeloven, nemlig den, der handler om menneskeudnyttelse. De straffes hver med fængsel i et år og seks måneder.

RITZAU

Som det femte folketingsmedlem fra Venstre har Peter Juel-Jensen meddelt, at han er modstander af et lovforslag om gødskningsloven, som Venstre som parti ellers stemmer for.

– Jeg synes, at vi asfalterer, mens vi kører. Jeg er i tvivl om, hvad rækkevidden af det her lovforslag er. Og derfor har jeg meddelt min gruppe, at jeg ikke kan stemme for det her, siger Peter Juel-Jensen efter Venstres gruppemøde tirsdag.

Lovforslaget behandles tirsdag formiddag, mens der er større demonstrationer arrangeret af landbruget på Christiansborg Slotsplads.

Lovforslaget om gødskningsloven er en udløber af den grønne trepart, som Venstre selv var med til at udforme, da partiet sad med i SVM-regeringen.

Peter Juel-Jensen, som er valgt på Bornholm, begrunder sin modstand imod lovforslaget med, at daværende minister for den grønne trepart Jeppe Bruus (S) sagde, at bornholmske landbrug kun står for tre procent af kvælstofudledningen i Østersøen.

Det er i “langt højere grad nabolande som Polen, Tyskland og Sverige”, som påvirker havmiljøet, skrev V-politikeren tidligere tirsdag på Facebook. Og derfor skulle Bornholm “i første omgang” ikke være omfattet af reduktionskrav.

– Det her kommer til at ramme Bornholm, og jeg kan ikke stille en del af Danmark ringere end resten af landet. Vi må have fair forhold, vi er et lillebitte land, siger Peter Juel-Jensen.

Mandag meddelte de mangeårige folketingsmedlemmer Anni Matthiesen og Preben Bang Henriksen, at også de stemmer imod lovforslaget, der skal til afstemning på torsdag i Folketingssalen.

I sidste uge meldte Venstre-veteranen Søren Gade som den første, at han ville stemme imod lovforslaget, som han kaldte “tåbeligt”. Senere fulgte det nyvalgte folketingsmedlem Amanda Heitmann trop.

Peter Juel-Jensen mener ikke, at splittelsen i partiet er ensbetydende med, at Venstre som parti falder fra hinanden.

– Jeg kan kun tale på egne vegne. Hvad Troels Lund stemmer på torsdag, det må Troels Lund om. Det handler ikke om hans lederskab.

– Jeg synes, han er en utroligt dygtig leder. Men jeg kan ikke se mig selv i det her lovforslag, siger han.

Han fastslår samtidig, at han fortsat er tilhænger af trepartsaftalen, men at gødskningsloven ifølge ham lægger noget ovenpå, han ikke kan stå inde for.

– Jeg har forholdt mig til alle fakta i det her, og det her er ikke i orden. Vi må have noget anstændighed, og hvad andre forholder sig til, må de selv om. Jeg har ret til at stemme nej på torsdag, siger Peter Juel-Jensen.

Gødskningsloven handler blandt andet om, at landmændene fra næste år skal have en kvote for deres udledninger af kvælstof til fjorde og kyster.

Kvælstofkvoterne skal justeres i takt med, at der kommer nye målinger af, hvor meget kvælstofudledning vandmiljøet kan klare, og i takt med at landmændene omlægger til natur.

RITZAU

Der er afsat 60 millioner kroner til en ny runde, hvor dyreholdere kan søge om tilskud til ulvesikrede hegn.

Det skriver Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd i en pressemeddelelse.

De ulvesikrede hegn har ekstra strømførende tråde, der skal afskrække ulve fra at hoppe over eller grave sig under hegnene.

Det er ifølge minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg (S) “en af de mest effektive løsninger til at beskytte husdyr mod ulveangreb”.

– Derfor er jeg glad for, at vi har afsat 60 millioner kroner ekstra til etablering af ulvesikrede hegn og dermed kan åbne for en ny ansøgningsrunde.

– De her penge er en konkret hjælp til de husdyrholdere, der oplever udfordringer med ulven, siger han i meddelelsen.

Man har siden 2017 kunnet søge om tilskud til at sikre husdyrhegn.

Den seneste pulje med 38 millioner kroner lukkede i februar. Dengang kom der ansøgninger for næsten det dobbelte beløb, og mange dyreholdere kunne således ikke imødekommes.

Antallet af ansøgninger er gradvist øget, i takt med at bestanden af ulve er vokset.

Ifølge forskernes seneste skøn huserer der mindst 49 voksne ulve i Jylland.

Ulvesikret hegn er dog ingen garanti mod ulveangreb. Der er således set adskillige eksempler på angreb bag disse hegn.

Tirsdag 1. september er nye regler trådt i kraft, der giver mulighed for at skyde ulve uden forudgående tilladelse, hvis ulve forcerer ulvesikrede hegn.

De nye regler tillader også, at ulve kan skydes, hvis det sker for at afværge et angreb på husdyr, eksempelvis en hund.

Forinden skal der dog være afgivet varselsskud.

Lempelserne af de hidtidige regler er blevet kritiseret af blandt andre Dyrenes Beskyttelse for at være uklare og unødvendige.

Den nye ansøgningsrunde for tilskud til ulvesikrede hegn åbner 1. september og lukker igen 1. oktober.

RITZAU

En 56-årig mand blev i september sidste år udsat for så omfattende vold, at han en måned senere afgik ved døden, og tirsdag er en mand blevet dømt i sagen.

Dommen, der er afsagt af Retten i Esbjerg, lyder på otte års fængsel til en 44-årig mand for grov vold med døden til følge og for at efterlade en person i en hjælpeløs tilstand. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Volden fandt sted i offerets egen lejlighed på vejen Grådybet i Esbjerg, hvor han både blev sparket og trampet i hovedet og på kroppen.

Den næste morgen – søndag den 14. september – blev han fundet i en blodpøl, skriver JydskeVestkysten.

Han kom på hospitalet, hvor han blev behandlet for sine skader, herunder alvorlige hjerneskader. En måned senere – den 12. oktober – afgik han ved døden.

Politiet anholdt kort efter overfaldet to personer, som blev sigtet for grov vold.

I den forbindelse meldte Syd- og Sønderjyllands Politi ud, at der ikke var grund til, at borgere i området følte sig utrygge, fordi den 56-årige mand efter politiets opfattelse ikke var et tilfældigt offer.

Det er en 44-årig mand, der tirsdag er blevet dømt. Knud Adam Pele Kristiansen, der ifølge JydskeVestkysten har et langt synderegister bag sig med 23 domme, nægtede sig i retten skyldig.

Han kan inden for to uger anke dommen til landsretten.

På anklagebænken sad også en anden mand på 32 år, der ligeledes var tiltalt for dødsvold mod den 56-årige. Det er han dog blevet frifundet for.

Den 32-årige er til gengæld blevet dømt for blandt andet grov vold og trusler i anden sammenhæng, og det har tirsdag kostet ham en dom på et års ubetinget fængsel.

Også han kan inden for to uger anke dommen.

Anklagerfuldmægtig Ida Lolle fra Syd- og Sønderjyllands Politi kalder sagen for aldeles alvorlig. Hun er tilfreds med dommen til den 44-årige.

– For så vidt angår den 32-årige medtiltalte, som er frifundet for hovedforholdet, vil vi nu nærlæse dommens begrundelse og på den baggrund overveje, om der er grundlag for at indstille dommen til anke, siger hun i politiets pressemeddelelse.

Den 44-årige har været varetægtsfængslet under sagen og er det fortsat. Den 32-årige blev løsladt i fredags, hvor skyldkendelsen blev afsagt.

RITZAU

Den omstridte gødskningslov bliver tirsdag formiddag debatteret i Folketingssalen ved andenbehandlingen af lovforslaget.

Foreløbig har Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, været på talerstolen.

Begge er modstandere af den nye kvælstofregulering og vil stemme imod lovforslaget.

Fra Christiansborg Slotsplads har demonstrerende landmænd fulgt debatten fra en storskærm.

Norges kong Haakon har aflagt ed over for det norske parlament, Stortinget.

Det viser live tv-billeder tirsdag – fire dage efter kong Haralds død.

Det er sket, uden at dronning Mette-Marit var til stede i parlamentet. Hun meldte tidligere tirsdag afbud til begivenheden med henvisning til komplikationer efter den lungetransplantation, hun gennemgik i løbet af sommeren.

Haakon blev allerede monark, da hans far, kong Harald, afgik ved døden. Det skete fredag morgen sidste uge.

Men Haakon skulle fortsat aflægge ed over for det norske parlament som led i sit virke som Norges statsoverhoved.

Hermed forpligtede han sig til at være loyal over for de norske love og Stortinget.

– Jeg lover og sværger at ville regere Kongeriget Norge i overensstemmelse med dets konstitution og love, så må Gud den almægtige og alvidende hjælpe mig, siger han.

Norge er ligesom Danmark et konstitutionelt monarki, hvor monarkens magt er begrænset af grundloven, og vedkommende ikke handler politisk på egen hånd.

Mens dronning Mette-Marit måtte melde afbud, var kronprinsesse Ingrid Alexandra, dronning Sonja og prins Sverre Magnus til stede.

Are Holm, som er lungelæge ved Rikshospitalet i Oslo, forklarede tidligere tirsdag i en pressemeddelelse om Mette-Marits fravær, at komplikationer ikke er usædvanligt efter en lungetransplantation.

– Dronningen har haft komplikationer ved nogle lejligheder siden operationen, også i dag. Som følge af dette må dronningen observeres dagen igennem, sagde han.

RITZAU

Fem ud af Venstres 18 folketingsmedlemmer går nu imod deres eget parti. De er nemlig imod det nye lovforslag om gødskningsloven, som ellers er en del af den grønne trepart. Det siger formand for Venstre, Troels Lund Poulsen, tirsdag efter et gruppemøde. Han kalder situationen for udfordrende, men slår fast, at der ikke kommer sanktioner mod de fem politikere. Formanden vælger i stedet at rumme uenigheden. Lovforslaget betyder blandt andet, at landmænd fra næste år skal have en kvote for deres udledning af kvælstof.

Formand Troels Lund Poulsen (V) siger efter gruppemøde, at 5 af 18 medlemmer af folketingsgruppen trodser partilinje og er imod gødskningsloven.

En 79-årig kvinde, der for præcis et år siden blev fundet død i et skovstykke på Møllevej i Nivå, var blevet udsat for et seksuelt overgreb, inden hun blev dræbt.

Det mener anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi, der har rejst tiltale mod en i dag 35-årig mand for voldtægt, drab og usømmelig omgang med lig.

Det var mellem den 30. og 31. august sidste år, at manden ifølge anklageskriftet forgreb sig på kvinden i en lejlighed. Han er tiltalt for voldtægt eller andet seksuelt forhold end samleje.

Undervejs blev den ældre kvinde udsat for omfattende vold mod både krop, hoved og ansigt. Hun blev påført 48 læsioner, herunder to brækkede ribben, fremgår det af anklageskriftet.

På grund af volden og alderssvækkelse var kvinden værgeløs, mener anklagemyndigheden. Slutteligt blev kvinden kvalt, til hun døde.

Manden er tiltalt for usømmelig omgang med lig, fordi han efter drabet ifølge anklageskriftet flyttede liget af kvinden ud i sin bil og kørte til Møllevej, hvor han angiveligt henkastede det delvist afklædte lig i et skovstykke tæt på vejen.

Det var en tilfældig borger, der fandt liget den 1. september ud på eftermiddagen.

Den nu tiltalte mand blev fremstillet i grundlovsforhør i september sidste år i forbindelse med sagen. Der nægtede han sig skyldig.

Retssagen mod den 35-årige mand skal behandles ved Retten i Helsingør, der har sat seks dage af til sagen med start den 26. november.

RITZAU

Kong Frederik udtaler sig tirsdag for første gang om tabet af den norske kong Harald og forventninger til arvtageren, kong Haakon.

Det sker ved åbningen af konferencen “Space for Inspiration” i Bella Center i København.

– Jeg mindes ham som et elskeligt menneske – min onkel, lyder det fra kongen ifølge TV 2, Ekstra Bladet og Billed-Bladet.

Kong Frederik siger også, at han har “fuld tillid til, at kong Haakon tager sin nye rolle på sig”.

– Han skal have tid til lige at etablere sig selv som menneske i sin nye kongerolle, siger kong Frederik.

Han siger også, at han “ser frem til at møde og hjælpe” den nye norske konge “på alle måder”.

Kong Harald, som var grandfætter til Danmarks dronning Margrethe, døde fredag på Rikshospitalet i Oslo.

Han blev 89 år.

Det danske kongehus meddelte senere samme dag, at kong Frederik havde sendt en kondolenceskrivelse til kong Haakon.

– Din far har haft stor betydning for min mor og for os. Onkel Harald kunne med sit lune væsen og sin klippefaste ro få enhver til at slappe af i sit selskab. Han var et fint menneske med glimt i øjet og et stort hjerte, stod der blandt andet.

Kong Harald betegnes i skrivelsen som et “solidt samlingspunkt for det norske folk”, der var vellidt og “forenede pligt og ansvar med nærvær og menneskelighed”.

Kongehuset har meddelt, at kong Frederik og dronning Mary deltager ved statsbegravelsen for kong Harald i Oslo Domkirke 9. september.

Det betyder, at det danske kongepar må udskyde et planlagt statsbesøg i Belgien. Det skulle have fundet sted 8. til 10. september.

Tirsdag 1. september klokken 13.00 skal kong Haakon i henhold til den norske grundlov møde i Stortinget for at aflægge ed til forfatningen, som det hedder.

Fra tirsdag klokken 16.00 bliver slotskapellet ved kongeslottet i Oslo åbnet for offentligheden, så enhver, der ønsker det, kan gå forbi båren og tage en sidste afsked med kongen.

RITZAU

Viborg FF har sikret sig den norske midtbanespiller Ruben Alte på en lejekontrakt, der gælder resten af sæsonen.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Nordmanden kommer til Viborg fra den norske Champions League-klub Viking FK, hvor han med superligaklubbens ord er “kommet til overs”.

– Vi får en dynamisk og arbejdsom 8’er, som tænker offensivt, er meget intens i sit spil, og så besidder han et stærkt mindset. Han er en vinder, der har vist stor sult efter at komme til Viborg og bevise sig i Superligaen, siger sportschef Mads Agesen.

RITZAU

Juli og august har været de dødeligste måneder for civile i Ukraine under krigen mod Rusland.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til uformelt forsvarsministermøde i Irland tirsdag.

– Rusland gør alt, hvad de kan for at bryde Ukraines forsvarsvilje.

– Den største udfordring nu er at sikre luftforsvar til Ukraine, siger Kaja Kallas.

Hun håber, at EU-landene i de kommende dage kan enes om at frigive midlerne i Den Europæiske Fredsfacilitet. Det kan sikre penge til luftforsvar, siger Kallas.

Otte mænd er blevet anholdt og sigtet for et drabsforsøg begået mod en 21-årig mand på Østerbro den 1. maj i år. Manden sad i sin bil, da han blev omringet og blokeret af gerningsmændene i to andre biler. Herefter blev han hevet ud af bilen go tildelt adskillige knivstik, så han kom i livsfare.

Det skriver Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update tirsdag morgen.

De otte mænd, der er i alderen 20-32 år og har bandetilknytning, fremstilles tirsdag klokken 09.30 i grundlovsforhør.

Pensionsselskabet ATP har haft et afkast på lidt mere end 17,3 milliarder kroner i sin investeringsportefølje i første halvdel af året.

Det viser selskabets halsårsregnskab, der er udkommet tirsdag morgen.

Det er markant mere end i den tilsvarende periode sidste år, hvor afkastet lød på 7,5 milliarder kroner.

Ifølge ATP er det særligt børsnoterede udenlandske aktier, der har drevet investeringsafkastet.

– Jeg er tilfreds med afkastet i første halvår af 2026, men i det store billede er det ikke så afgørende, hvordan afkastet udvikler sig halvår for halvår, siger ATP’s administrerende direktør, Martin Præstegaard, i en pressemeddelelse.

– Det afgørende er den pension, vi leverer til danskerne over 10 og 20 år.

ATP er en lovpligtig pensionsordning, som alle lønmodtagere med et timetal på mindst ni timer og deres arbejdsgivere betaler ind til.

Modtagere af overførselsindkomster er også medlemmer af ATP. I alt er omkring 5,8 millioner personer med i ordningen.

Den er med til at sikre, at man får en livslang, garanteret månedlig udbetaling som supplement til folkepensionen, når man stopper med at arbejde.

RITZAU

Over 1000 er døde, efter voldsomme oversvømmelser ramte grænseområdet mellem Nepal og Tibet, viser nye tal fra Nepals myndigheder, skriver AFP.

Fra 1. januar 2027 indfører regionerne en aldersgrænse på 55 år for mænd i offentlig fertilitetsbehandling. Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse. Det betyder, at mænd skal være henvist til behandling, før de fylder 55 år. Og når manden bliver 56 år, afsluttes forløbet helt. Beslutningen bygger på faglig rådgivning. Forskning peger nemlig på en sammenhæng mellem farens alder og en øget risiko for komplikationer og helbredsproblemer hos barnet. Det forklarer formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Christoffer Buster Reinhardt. Mænd over 55 år vil dog fortsat kunne få hjælp på private klinikker.

Tidligt tirsdag morgen har russiske missiler og droner ramt den ukrainske hovedstad, Kyiv. Angrebene har kostet flere livet. Blandt andet er et jernbanedepot blevet ramt, hvor syv mennesker er blevet dræbt. Seks af de dræbte var ansat i jernbaneselskabet. Det oplyser Oleksandr Pertsovskyj, som er administrerende direktør for det statslige jernbaneselskab. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. De voldsomme angreb sker samtidig med, at børn i Ukraine tirsdag skal vende tilbage til skolerne efter sommerferien.