Seneste nyheder

3. november 2026

Høiby får lov til at deltage i kong Haralds begravelse trods fodlænke

Marius Borg Høiby, som er dronning Mette-Marits søn og i øjeblikket afsoner sin varetægtsfængsling med fodlænke, har fået lov til at deltage i både flytningen af kong Haralds kiste og begravelsen.

Det oplyser anklagemyndigheden til Aftenposten.

Kisten flyttes fra Slottet til Slottskapellet mandag eftermiddag, mens selve begravelsen finder sted den 9. september.

Høiby er i øjeblikket varetægtsfængslet med fodlænke på Skaugum, der er det norske kongepars ejendom, men han kan få tilladelse til udgang fra politiet.

Tidligere har Høiby siddet i et fængsel, men i juli fik han lov til at afsone på Skaugum i stedet.

Han fik ligeledes lov til at forlade Skaugum kortvarigt den 27. august for – ligesom resten af familien – at besøge kong Harald på Rikshospitalet i Oslo inden kongens død.

Høibys nuværende varetægtsfængsling løber frem til den 7. september. Flere gange tidligere er den blevet forlænget.

Anklagemyndigheden oplyser ifølge NTB, at den ikke har modtaget nogen begæring om løsladelse på vegne af Høiby i øjeblikket.

Flere gange tidligere har Høiby anmodet om løsladelse og alle gange fået afslag på dette.

Høiby fik den 15. juni fire års fængsel i byretten i Oslo. Han blev dømt for blandt andet to voldtægter.

Borg Høiby har anket dommen for de to voldtægter og et punkt om vold i nære relationer.

Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus, da han er født, før Mette-Marit indgik et forhold og senere ægteskab med kong Haakon.

De seneste år har været ganske turbulente i det norske kongehus. Blandt andet har Mette-Marit, Norges nye dronning, fået foretaget en lungetransplantation.

Men medierne har også været præget af historier om sønnen Marius Borg Høibys voldtægtsdom, som er anket, og om Mette-Marits tidligere kontakt til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Kong Harald sov stille ind fredag morgen på Rigshospitalet i Oslo efter to ugers indlæggelse. Han blev 89 år.

RITZAU

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Mandag den 31. august 2026.

Udsigt, der gælder til tirsdag morgen, udsendt kl. 13.30

Spredte byger der kan være kraftige og med torden, og lokalt kan der forekomme skybrud, men også lidt sol ind imellem. Temp. mellem 16 og 20 grader. Svag til frisk vind mellem sydøst og sydvest, senere mest omkring sydvest, ved kysterne efterhånden stedvis hård vind. I aften lidt sol og fortsat regn- og tordenbyger. I nat vekslende skydække og færre byger. Temp. ned mellem 12 og 16 grader. Svag til jævn vind mest mellem nordvest og sydvest, ved kysterne stedvis hård vind.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Byret finder det bevist at Morten Storm samarbejdede med PET

Ankestyrelsen skal anerkende, at Morten Storm, der tidligere har sagt til medier og i bøger, at han har været agent for Politiets Efterretningstjeneste (PET), er berettiget til 82 procent af fuld førtidspension.

Det har Københavns Byret afgjort mandag.

Samtidig mener retten også, at Morten Storm har godtgjort, at han i en fireårig periode har samarbejdet med PET.

Sagen er blevet behandlet som en civil sag i retten tidligere på sommeren.

Her var Morten Storms påstand, at han var berettiget til 92 procent af en fuld førtidspension. Ankestyrelsen ønskede at blive frifundet.

Den 50-årige Morten Storm er tidligere blevet tilkendt 67 procent af fuld førtidspension, fordi han ikke har haft fast bopæl i Danmark i 90 procent af den tid, der er gået, fra han fyldte 15 år, til han blev tildelt førtidspension.

Det kan ifølge pensionsloven sidestilles med at opholde sig i Danmark, hvis man opholder sig i udlandet som udsendt repræsentant for en offentlig dansk myndighed og som beskæftiget i offentlig dansk interesse.

Tre dommere i Københavns Byret har blandt andet skullet tage stilling til en periode mellem juni 2008 og juli 2012.

Her boede Morten Storm i Storbritannien og rejste til blandt andet Yemen, Somalia og Libanon.

På baggrund af en række avisartikler, boguddrag og en afgørelse fra Ankestyrelsen i 2019 finder Københavns Byret det godtgjort, at han samarbejdede med PET i perioden og fik løn for sit arbejde.

– Retten lægger i den forbindelse til grund, at sagsøgers samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste i den omhandlede periode udgjorde hans hovedbeskæftigelse, lyder det i et resumé af afgørelsen.

Retten mener derfor, at Morten Storm i perioden var beskæftiget i offentlig dansk interesse.

– Det kan i en sag som den foreliggende ikke komme sagsøger til skade, at Politiets Efterretningstjeneste i overensstemmelse med efterretningstjenestens faste praksis ikke har ønsket hverken at be- eller afkræfte, at sagsøger har udført opgaver for efterretningstjenesten, skriver byretten.

Retten har også skullet tage stilling til to andre perioder af Morten Storms liv, hvor han har forklaret, at han var henholdsvis på studieophold i Yemen, og at han fejlagtigt ikke var registreret med fast bopæl i Danmark.

Det er ikke fundet bevist, at han havde bopæl i Danmark i de perioder.

På trods af det ser Morten Storm afgørelsen som en klar sejr. Det siger hans advokat, Mads Pramming.

– Sagen handler først og fremmest om, at han har arbejdet for Danmark og lavet noget meget farligt arbejde og er blevet syg af det.

De ekstra penge, Morten Storm kommer til at få, er ikke det centrale i sagen, siger advokaten.

– Det er en anerkendelse af, at han har gjort et stykke arbejde for den danske stat og endda et meget farligt arbejde, og derfor skal han selvfølgelig have det, han har ret til.

I 2012 stod Morten Storm frem i Jyllands-Posten og fortalte, at han fra 2007 til 2012 var agent for PET.

Morten Storm levede ifølge eget udsagn i flere år et dobbeltliv, hvor han på overfladen spillede rollen som fundamentalistisk muslim. I det skjulte videregav han angiveligt oplysninger om islamistiske miljøer – mod betaling – til PET.

Ritzau har bedt PET og Ankestyrelsen om en kommentar til dommen.

RITZAU

43-årig anholdt efter skyderi ved rave-fest i Schweiz

En 43-årig mand er tidligt mandag morgen blevet anholdt i forbindelse med et skyderi ved en rave-fest i Schweiz i weekenden.

Det oplyser politiet i landet ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag.

En 22-årig italiensk kvinde blev dræbt af skud, mens fem andre blev såret under skyderiet, der skete i byen Aarau i det nordlige Schweiz natten til søndag.

Der blev affyret skud både i nærheden af scenen ved rave-festen og i området ved en parkeringsplads, har politiet tidligere oplyst.

Ingen af de sårede er i livsfare, men en af dem er kommet alvorligt til skade. Alle ofre har bopæl i Schweiz, og de er alle i 20’erne.

RITZAU

Skattestyrelsen beklager fejl i sager om identitetstyveri

Skattestyrelsen har begået alvorlige fejl i sager om borgere, der har været udsat for identitetstyveri. Fejlene har betydet, at uskyldige mennesker har fået fejlagtige millionkrav. Det kunne TV 2-programmet Operation X fortælle i juni. Nu viser en ny redegørelse, at styrelsen burde have reageret på advarsler fra politiet langt tidligere. Det erkender direktør i Skattestyrelsen, Thomas Hjortenberg, mandag i en pressemeddelelse. Han lover, at de berørte borgere får deres penge tilbage. Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt er stærkt utilfreds og kalder sagen for en af de værste, han har set. Skattestyrelsen vil nu rette op på fejlene.

Hund bed syvårig dreng flere gange i hovedet

En syvårig dreng blev lørdag bidt i hovedet af en hund i Køge og efterfølgende kørt med ambulance til sygehuset for at blive behandlet for sine skader.

Det fremgår af Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport.

Ifølge politiet hoppede hunden pludseligt op ad drengen og bed ham, inden de tilstedeværende fik trukket drengen væk.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser til Ritzau og Ekstra Bladet, at drengen fik “flere alvorlige bid i hovedet”.

Politiet oplyser ikke nærmere om, hvad drengens tilstand er.

Der var ifølge politiet tale om et uprovokeret angreb.

– Nu har vi et arbejde, hvor vi skal vurdere, hvilke konsekvenser det skal have. Vi har en idé om, hvem ejeren er, og så skal vi have stykket hændelsesforløbet sammen, udtaler Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Politiet kan ikke oplyse, hvilken race hunden er, eller om den var i snor, da den angreb drengen.

RITZAU

Italien har forlænget suspenderingen af Schengen-samarbejdet med Spanien med ynderligere 15 dage.

Det skriver Reuters.

Samarbejdet sikrer fri bevægelighed mellem EU’s medlemslande, men Italien suspenderede samarbejdet med Spanien den 31. juli og en måned frem, efter over 70.000 migranter strømmende ind i den spanske ekslave Ceuta i Nordafrika fra nabolandet Marokko.

Det er den suspendering, der mandag forlænges.

Superligaklubben Silkeborg sælger angriberen Alexander Simmelhack til den svenske klub IFK Göteborg.

Det oplyser Silkeborg på klubbens hjemmeside.

Den 20-årige angriber nåede 53 kampe for Silkeborg. Det blev det syv scoringer.

Det bliver den 6. april næste år, at Højesteret behandler en sag fra Hjallerup i Nordjylland i 2024, hvor en 13-årig pige blev voldtaget og dræbt af sin dengang 17-årige ekskæreste.

Det er anklagemyndigheden, der har fået tilladelse til at anke sagen til Højesteret, hvor det igen er anklagemyndighedens påstand, at ekskæresten skal idømmes forvaring, der er tidsubestemt indespærring af særligt farlige personer.

I både by- og landsret er han blevet idømt 12 års fængsel.

Der ventes ikke dom samme dag.

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Mandag den 31. august 2026.

Der er kulingvarsel for Østersøen omkring Bornholm, Vestlige Østersø, Bælthavet og Sundet, Kattegat og Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til tirsdag middag, udsendt klokken 11.00.

Østersøen omkring Bornholm:
Kuling fra sydøst 9 til 14 m/s. Og i den nordvestlige del syd 5 til 10 m/s. God sigt. I aften kuling fra syd 10 til 15 m/s. Og i den sydvestlige del kuling fra nordvest 10 til 15 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag sydvest 6 til 11 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Kuling fra sydvest 9 til 14 m/s. God sigt. I aften, i nat og i morgen formiddag vest 8 til 13 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Kuling fra vest 11 til 16 m/s. God sigt. I aften i den nordlige del sydvest 4 til 9 m/s. I aften i den sydlige del sydvest 8 til 13 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag vest 5 til 10 m/s. God sigt. Sundet: Syd 7 til 12 m/s. God sigt. I aften sydvest 3 til 8 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag vest 3 til 8 m/s. God sigt.

Kattegat:
Kuling fra sydøst 9 til 14 m/s. God sigt. I aften, i nat og i morgen formiddag sydvest 5 til 10 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Vest 7 til 12 m/s. God sigt.

Fisker:
Øst 4 til 9 m/s. Og i den sydvestlige del sydvest 4 til 9 m/s. God sigt. I aften vest 5 til 10 m/s. Og i den nordvestlige del nordøst 3 til 8 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag nordvest 7 til 12 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2 m. Dønning: 1 m.

Tyskebugt:
Kuling fra sydvest 11 til 16 m/s. God sigt. I nat vest 7 til 12 m/s. God sigt. I morgen formiddag kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2 m. Dønning: 1,5 m.

Søren Gade og V-kolleger møder selv op for at stemme imod Venstres linje

Når Folketinget torsdag skal tredjebehandle og stemme om gødskningsloven, kommer Søren Gade (V) selv ned i Folketingssalen for at stemme.

Det oplyser Søren Gade, der også er Folketingets formand, til Ritzau.

Gødskningsloven, der er en del af den grønne trepart, har skabt intern splid i Venstre, efter at Søren Gade i sidste uge meddelte, at han stemmer nej til loven.

Sidenhen har flere folketingsmedlemmer fra Venstre meddelt, at de ligesom Søren Gade vil stemme imod lovforslaget.

Mandag har Preben Bang Henriksen og Anni Matthiesen meddelt, at de også stemmer nej. Amanda Heitmann er det fjerde folketingsmedlem for Venstre, som er imod lovforslaget.

Dermed er det i hvert fald 4 af 18 folketingsmedlemmer for Venstre, som stemmer imod Venstres partilinje i sagen.

Preben Bang Henriksen og Anni Matthiesen oplyser til Ritzau, at de også kommer ned i salen på torsdag for at stemme.

Søndag slog Venstres formand, Troels Lund Poulsen, på sociale medier fast, at Venstre som parti stemmer for loven og ikke vil forlade aftalen om den grønne trepart.

Gødskningsloven er et led i den grønne trepart, hvor Venstre er en del af aftalepartierne. Selve treparten blev forhandlet på plads under den daværende SVM-regering. Her er det målet, at udledningen af kvælstof fra landbrugets marker til havmiljøet skal mindskes.

Op til vedtagelsen af den specifikke lov om mindre gødning på markerne er der dog kommet fokus på, at danske producenter af grøntsager kan risikere at få store ekstraregninger.

Det kan fordyre den danske produktion af grøntsager, har flere økonomiske eksperter udtalt til Berlingske.

I en mail til sine partifæller i Vestjylland har Søren Gade skrevet, at han ikke kan “støtte et lovforslag, som er tåbeligt og uden sagligt grundlag, og som river tæppet væk under landmænd og landdistrikter”.

Venstres gruppeformand, Morten Dahlin, har udtalt, at han ikke mener, at der er tale om et “tåbeligt” lovforslag, og han har udtalt, at “vi støtter ikke lovgivning, som er tåbelig”.

Inden torsdagens afstemning skal loven andenbehandles i Folketingssalen tirsdag.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Troels Lund Poulsen og Morten Dahlin.

RITZAU

To Venstre-folketingsmedlemmer mere går imod partilinjen

Yderligere to medlemmer af Venstres folketingsgruppe vil trodse partilinjen og stemme for det lovforslag om gødskningsloven, der skal til afstemning i Folketingssalen på torsdag.

Folketingsmedlemmerne Preben Bang Henriksen og Anni Matthiesen meddeler mandag begge, at de som udgangspunkt stemmer imod lovforslaget, lige som Søren Gade (V) og Amanda Heitmann (V) tidligere har sagt.

– Jeg stemmer imod gødskningsloven L5 på torsdag – medmindre man forinden beslutter at udsætte ikrafttrædelsesdatoen med mindst et halvt år, siger Anni Matthiesen i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

– Det er første gang, i de 15 år jeg har været folketingsmedlem, at jeg stemmer imod partilinjen, og det beklager jeg, men i denne sag er jeg nødt til at følge min egen overbevisning, siger hun.

Preben Bang Henriksen peger på, at lovforslaget, som det ligger nu, ikke tager nok hensyn til landmændene.

– Jeg kan ikke acceptere, at de landmænd, der således har investeret og lånt et dyrt landbrug – samt drevet det efter alle (statens) regler – nu helt eller delvist skal have revet deres erhvervsgrundlag væk uden at modtage erstatning, skriver Preben Bang Henriksen i et internt nyhedsbrev ifølge TV 2.

RITZAU

Spaniens Sanchez: Indlysende at Israel og Rusland udnyttede Ceuta-krise

Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, siger mandag, at både Rusland og Israel spredte misinformation, i dagene efter at over 70.000 migranter ankom til den spanske eksklave Ceuta.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Efter den 30. og 31. juli spredtes rygter og desinformation fra sociale netværk med tilknytning til både Rusland og Israel, siger Sanchez til radiostationen Cadena Ser.

Sanchez henviser til en undersøgelse af EU’s udenrigstjeneste, EEAS, som baggrund for udmeldingen, skriver Reuters.

Premierministeren siger desuden, at det er “indlysende”, at de to lande udnyttede krisen til at kritisere den spanske regering, som begge lande var uenige med om krigene i Ukraine og i Mellemøsten.

Ud over meldingen vedrørende desinformation siger Sanchez også, at Spanien vil afsætte yderligere 168 millioner euro til at genoplive økonomien for den spanske eksklave i Nordafrika, skriver Reuters.

Det svarer til omkring 1,2 milliarder danske kroner.

Beløbet svarer ifølge premierministeren til otte procent af Ceutas bruttonationalprodukt.

Bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

Det er de spanske myndigheders vurdering, at der stadig befinder sig mellem 5000 og 8000 migranter i Ceuta, efter at mindst 72.000 krydsede grænsen i slutningen af juli.

Her mistede 82 migranter livet på den spanske side af grænsen, mens Marokko har bekræftet yderligere 14 dødsfald.

Tidligere på weekenden var den spanske regering ude med en appel til EU’s grænseagentur, Frontex, om hjælp til at håndtere migranterne i Ceuta.

Anmodningen til EU og meldingen om hjælpepakken kommer midt i stigende spændinger i Ceuta efter en række protester fra lokale beboere, der har krævet, at migranterne forlader byen.

Det har blandt andet vist sig ved, at telte på stranden, hvor mange migranter har slået lejr, er blevet angrebet og sat i brand, har nyhedsbureauet Reuters beskrevet.

12 migranter blev torsdag anholdt efter at have kastet sten mod et militærkøretøj. En soldat og fire migranter blev såret under hændelsen.

RITZAU

To traktorer med banner spærrede hovedvej i Vestjylland

Tidligt i morges spærrede to traktorer delvist en hovedvej ved Sallingsundbroen i Vestjylland. På et banner ved traktorerne stod der: “Gælder ejendomsretten ikke landmænd?”. Vagtchef Simon Stage fra Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at den uanmeldte demonstration gav trafikale udfordringer. Senere på morgenen blev traktorerne hentet af ejeren, der dog fortalte til politiet, at traktorerne var stjålet, og at han intet havde med demonstrationen at gøre. Aktionen sker samme dag, som op mod 4000 personer samles til stormøde om regeringens landbrugspolitik i Odense. Det oplyste Landbrug og Fødevarer i går i en pressemeddelelse.

Minister rejser til Grønland og mødes med kvinder berørt af spiralsag

Sundhedsminister Ida Auken rejser i denne uge til Grønland. Her skal hun mødes med kvinder, der er direkte berørte af den såkaldte spiralsag. Det oplyser Sundheds- og Kirkeministeriet i en pressemeddelelse. Sagen handler om tusindvis af grønlandske kvinder, der fik opsat en spiral uden deres viden og samtykke. I torsdags vedtog Folketinget, at de berørte kvinder får en godtgørelse på 300.000 kroner. Ida Auken siger, at hun ser frem til at høre kvindernes fortællinger og vise sin støtte. Under besøget skal hun også mødes med Grønlands sundhedsminister, Anna Wangenheim, for at drøfte et stærkere samarbejde på sundhedsområdet.

Hver fjerde ung bruger over seks timer om dagen foran en skærm

Mere end hver fjerde ung under 30 år bruger dagligt over seks timer foran en skærm. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Og det høje skærmforbrug har konsekvenser. Næsten halvdelen af de adspurgte har nemlig oplevet mindst en negativ effekt i forbindelse med deres tid foran skærmen. For mange betyder det, at de får mindre søvn, eller at de forsømmer deres fritidsaktiviteter. Det sidste gælder især for unge kvinder. Til gengæld er det de færreste, der oplever konflikter med omgangskredsen som følge af skærmtiden.

Nu har over 100.000 familier tre biler

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Over 100.000 danske familier har nu tre biler eller mere. Det viser tal fra Danmarks Statistik i 2026.

Det er over 40.000 familier mere end for 10 år siden og svarer til en stigning på over 60 procent.

I op mod hver fjerde danske kommune er det nu én ud af 20 familier der har mindst tre biler – svarende til omkring 5 procent.

Stigningen kan særligt mærkes på parkeringspladserne rundt om på landets ungdomsuddannelser, da mange af de nye biler er købt til familiernes unge over 17 år, lyder det fra en trafikforsker.

På landsplan har 3,2 procent af landets 3,2 millioner familier tre biler eller mere, men i 8 ud af 10 kommuner i Østjylland er andelen altså højere.

I Østjylland topper kommunerne Favrskov, Skanderborg og Syddjurs listen over kommuner med størst andel af familier med bil nummer tre.

Lokalt er der dog også stor forskel på, hvor mange familier der har en, to eller slet ingen bil.

https://www.tv2ostjylland.dk/oestjylland/nu-har-over-100000-familier-tre-biler-5880c

Redaktionel kontakt:

Alexander Kloppenborg Lunde

tlf.: +4561306324

e-mail: allu@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Seks omvendte fodlænker er blevet brugt i første forsøgsår

Nu bliver forsøgsordningen med omvendte fodlænker bredt ud til hele landet. Fodlænkerne skal beskytte ofre for stalking og partnervold. I løbet af det første år er seks af dem blevet taget i brug. Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse mandag. Med udvidelsen vil der nu være 30 omvendte fodlænker på landsplan. Fodlænken udløser en alarm hos myndighederne, hvis personen nærmer sig for eksempel et offers hjem. Justitsminister Nicolai Wammen siger i pressemeddelelsen, at det giver politiet et ekstra redskab, som kan være med til at skabe større tryghed for ofrene.

Mere end hver fjerde ung under 30 år bruger dagligt over seks timer foran skærmen til privat brug.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Skærmforbruget tæller tid anvendt foran eksempelvis computer, smartphone, tablet, fjernsyn, spillekonsol og lignende.

Opgørelsen er lavet på baggrund af 3876 interviews, som er blevet gennemført fra april til juni i år.

Historien om Yahya Hassans familie får snart teaterpremiere

Bogen “Familien Hassan”, der handler om digteren Yahya Hassan og hans familie, bliver for første gang til teater.

Teaterstykket får urpremiere i Skuespilhuset den 18. september, skriver Det Kongelige Teater i en pressemeddelelse.

Yahya Hassan døde i april 2020. Fire år senere fortalte hans mor og fire søskende deres historie til forfatter Steffen Stubager.

Bogen tager afsæt i opvæksten i boligkvarteret Trillegården ved Aarhus og handler blandt andet om flygtningetraumer, vold i familien, sociale svigt og parallelsamfund.

Det er instruktøren Sargun Oshana, der står bag iscenesættelsen af “Familien Hassan”.

– “Familien Hassan” er et familiealbum, ikke kun for familien Hassan, men for familien Danmark. Vi så alle ikonet falde, men der stod også en familie tilbage, som havde mistet en søn og en bror, siger han i meddelelsen.

– I lang tid har familien ikke haft talerør og nu indtager de endelig scenen – ovenikøbet på landets nationalscene.

Den aarhusianske digter blev landskendt for sine digtsamlinger “Yahya Hassan” fra 2013 og “Yahya Hassan 2” fra 2019.

Han modtog adskillige priser, herunder Bogforums debutantpris og Politikens Litteraturpris.

RITZAU

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]