Seneste nyheder

INFO: Artiklen “NET/BRAG”, udsendt kl. 18:01 med overskriften “Politiet søger vidner efter eksplosion i Søborg” er korrigeret. “Erikaparken” er rettet til “Ericaparken” i underrubrik og første afsnit.

Italienske bjergguider har standset ture op på bjerget Mont Blanc via den primære rute på den italienske side, fordi en hedebølge destabiliserer den gletsjer, der fører op til Europas højeste punkt.

Årligt forsøger omkring 20.000 personer at bestige bjerget.

De fleste gør det fra den franske side af bjerget, fordi den rute vurderes at være nemmere. De fleste forsøg sker om sommeren.

– Med den varme, vi har haft i juni, er forholdene hurtigt blevet forværret. Det er ikke længere sikkert nok at tage kunder derop, siger Alex Campedelli, der er præsident for en forening for bjergguider.

– Gletsjeren er fuld af gletsjerspalter, og det er svært at finde den rigtige rute. Vi besluttede i sidste uge, at vi ikke længere sælger den opstigning.

Klatrere kan stadig forsøge at bestige bjerget fra den franske side.

RITZAU/AFP

Der er sket skader på en bil, og flere ruder er smadret i forbindelse med en eksplosion i Ericaparken i Søborg onsdag eftermiddag.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

Anmeldelsen om hændelsen fik myndighederne få minutter efter klokken 17.

En person blev set løbe fra stedet, og derfor formoder politiet, at der kan være tale om en forsætlig handling, siger politiets vagtchef.

Omkring klokken 20 oplyser vagtchef ved Vestegnens Politi Bo Nyberg Ris til Ritzau, at det har et signalement på den mistænkte.

Der er tale om en mand, der vurderes at være mellem 16 og 20 år, spinkel af bygning og lys i huden med kort lyst hår. Manden er iført en grøn eller blålig T-shirt, sorte bukser og sorte gummisko.

Den mistænkte bærer i øvrigt en sort maskering, som dækker for munden og næsen, og han har en sort rygsæk på ryggen.

Ifølge politiet har den mistænkte en pose i hånden på vej hen mod gerningsstedet, men han har ikke en pose i hånden på vej væk fra stedet.

Politiet har i øvrigt fået indikationer om, at manden kan være kommet til skade.

Politiet hører meget gerne fra eventuelle vidner.

Ingen personer er tilsyneladende kommet noget til, lyder den foreløbige melding.

RITZAU

* Navn: Søren Wærenskjold.

* Fødselsdato: 12. marts 2000 (26 år).

* Hold: Uno-X (2021-).

* Sejre som professionel: 19.

Udvalgte triumfer:

* Én etapesejr i Tour de France (2026).

* Vinder af Omloop Het Nieuwsblad (2025).

* Norsk mester i enkeltstart (2024).

* To etapesejre i PostNord Danmark Rundt (2023 og 2025).

Kilde: procyclingstats.com.

RITZAU

Der er aldrig nogensinde blevet kørt så stærkt i Tour de France, som det var tilfældet onsdag på 11. etape af årets cykelløb.

De 161,3 kilometer fra Vichy til Nevers blev kørt med en gennemsnitshastighed på 50,91 kilometer i timen.

Det skriver cykeldatabasen procyclingstats på sin hjemmeside.

Dermed overgår den 4. etape i 1999, der dengang blev kørt med en gennemsnitshastighed på 50,36 kilometer i timen og blev vundet af den legendariske italienske sprinter Mario Cipollini foran Erik Zabel.

Det var en nordmand, der triumferede på onsdagens rekordhurtige etape. Søren Wærenskjold slog Olav Kooij og Jasper Philipsen i spurten. Det var Wærenskjolds første Tour-etapesejr i karrieren.

Tadej Pogacar, manden i den gule førertrøje, havde en forklaring på det høje tempo på onsdagens etape.

– Der var en stor mulighed for, at udbruddet ville gå hele vejen. Sprinterholdene tog kontrollen, da de var nødt til at indhente dem, siger Pogacar ifølge AFP.

Den danske rytter Anthon Charmig sad med i udbruddet på fire ryttere, der blandt andre også talte tempospecialisten Nelson Oliveira og den tidligere dobbelte verdensmester Julian Alaphilippe.

– De er meget stærke ryttere, og derfor var hastigheden så høj. Da vi omsider indhentede dem, sænkede vi farten med det samme.

– Det var sjovt, at vi fra fem kilometer til mål og frem til to kilometer fra mål kørte langsomst på hele etapen. Det ville normalt være et tidspunkt, hvor tempoet var højest, lyder det fra Pogacar.

RITZAU

Den norske sprinter Søren Wærenskjold (Uno-X) slog sig, da han styrtede på tirsdagens etape i Tour de France.

Men den norske sprinter meldte sig klar til at dyste om sejren på onsdagens 11. etape, og han virkede i massespurten ikke spor hæmmet efter mødet med asfalten dagen forinden.

Wærenskjold åbnede sin spurt meget tidligt og trådte så hårdt i pedalerne, at ingen kunne følge med.

I spurten slog han topsprinterne Olav Kooij og Jasper Philipsen, der var tættest på at true etapevinderen.

Philipsen blev til at begynde med deklasseret fra nummer 3 til 119 for ulovlig kørsel i finalen. Men senere erkendte løbsjuryen at have taget fejl og lod Philipsen beholde tredjepladsen.

Wærenskjold blev den syvende nordmand til at vinde en etape i Touren.

Mads Pedersen blev nummer 11 i spurten, og han kom aldrig i spil til sejren, da han blev klemt godt inde af en del ryttere på opløbsstrækningen.

For Mads Pedersen handlede det om at forsvare den grønne pointtrøje, og det lykkedes.

På den indlagte pointspurt efter 28 kilometer endte Mads Pedersen en enkelt placering foran sin nærmeste konkurrent, Biniam Girmay.

De fleste point var dog taget af en række udbrydere, blandt dem var Anthon Charmig (Uno-X).

I kampen om den grønne pointtrøje har Mads Pedersen 45 point ned til Girmay på andenpladsen, mens Philipsen er ny mand på tredjepladsen yderligere 17 point efter.

Onsdagens etape var flad og bød på 161 kilometer fra startbyen Vichy og frem til målbyen Nevers.

Ruten lagde i den grad op til en massespurt, og sådan forløb etapen også trods et udbrud på fire ryttere, der senere blev reduceret til tre mand.

I kvartetten var blandt andre Charmig, og han arbejdede hårdt hele dagen for at holde feltet bag sig.

Derfor hjalp det ikke, at Julian Alaphilippe (Tudor) faldt fra i udbruddet, så der kun var tre ryttere tilbage.

Med lidt over fem kilometer tilbage blev Charmig og co. hentet, inden sprinterne overtog showet. Charmig blev kåret som etapens mest angrebsivrige rytter.

RITZAU

Hele verden ved, at fodboldspilleren Lamine Yamal befinder sig i den spanske VM-lejr i USA, og det har to indbrudstyve forsøgt at udnytte.

Blot få timer efter at have hjulpet Spanien i VM-finalen forsøgte to maskerede mænd at bryde ind i fodboldstjernens hus nær Barcelona, men de mislykkedes med aktionen. Det skriver den spanske avis La Vanguardia ifølge NTB.

Imens de sad på muren rundt om huset, blev de spottet af overvågningskameraer, og Yamals sikkerhedsvagter satte straks efter dem.

Efter en konfrontation stak tyvene af, imens sikkerhedsvagterne orienterede det lokale politi om hændelsen.

Spansk politi har over for AFP bekræftet, at der er anmeldt et tyveriforsøg i det område, hvor Yamal bor, men ikke om det drejer sig om fodboldspillerens hus.

Yamals hus var tidligere ejet af fodboldspilleren Gerard Piqué og sangerinden Shakira.

RITZAU/

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV 2 Kosmopol. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Klippede hegn, ødelagte låse og porte, der er tvunget åbne.

I alt er 23 hændelser vedrørende hærværk ved Naturnationalpark Gribskov blevet politianmeldt i 2026.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Kosmopol er i besiddelse af.

11 af anmeldelserne om hærværk er fra før, at hegnet rundt om nationalparken overhovedet var færdigbygget og dyrene lukket ud i parken.

De mange politianmeldte hændelser består næsten alle sammen af hærværk, der på den ene eller anden måde skaber en fri passage ind og ud af nationalparken – enten gennem et klippet hul i hegnet eller gennem en port, der er blevet tvunget åben.

Men personerne, der står bag, har også på andre måder udtrykt deres utilfredshed med hegnet.

Et banner blev i foråret opsat på hegnet med teksten “Dyrenes KZ-lejr”, og ankomstskiltet ved en af parkens indgange blev overtegnet med tusch i et udtryk for vedkommendes utilfredshed.

Sagerne har vist sig svære at efterforske for politiet.

Aktindsigten viser, at Nordsjællands Politi i slutningen af maj standsede efterforskningen af flere sager, fordi det ikke havde været muligt for politiet at identificere gerningspersoner, og de ikke havde flere efterforskningsskridt at tage.

På daværende tidspunkt havde Nordsjællands Politi modtaget fire anmeldelser af Naturstyrelsen.

TV 2 Kosmopol har spurgt politiet, om hændelserne siden da har gjort det muligt at genoptage efterforskningen, men dette har ikke været muligt at få svar på inden artiklens deadline.

Naturstyrelsen ærgrer sig over de mange sager om hærværk. Både fordi det kræver tid og ressourcer at reparere hegnet, men også fordi det kan ende med at blive farligt for de dyr, der lever i parken.

Det oplyser styrelsen i en mail til TV 2 Kosmopol, hvor hun skriver, at det potentielt kan skabe farlige situationer, hvor dyr kan stå på vejene og risikere at forårsage et alvorligt trafikuheld

– Hærværket på naturnationalparkerne er hærværk på vores fælles ejendom, og det er vores fælles skattekroner, vi bruger på at reparere og kontrollere hegnene, skriver Signe Nepper Larsen, vicedirektør i Naturstyrelsen.

Styrelsen politianmelder alle tilfælde af hærværk, skriver hun.

– Der skal være plads til uenighed og debat, men der skal ikke være plads til hærværk, lyder det.

Signe Nepper Larsen opfordrer alle, der er uenige eller kritiske over for Naturstyrelsen arbejde, til at kontakte styrelsen, så de kan fortælle, hvordan de arbejder med naturen og de dyr, der græsser i området.

https://www.tv2kosmopol.dk/gribskov/vrede-borgere-odelaegger-hegn-til-nationalpark-igen-og-igen-3df47

Redaktionel kontakt:

Clara Leck Bachmann

tlf.: +4528296472

e-mail: clle@tv2kosmopol.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV 2 Kosmopol ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mener, at chefen for det statslige energiselskab skal være landets nye premierminister.

Præsidenten siger til journalister i landets hovedstad, Kyiv, at direktøren i Naftogaz, Serhij Koretskyj, er den bedste kandidat til premierministerposten, fordi Ukraine skal forberede sig på den kommende vinter.

Mandag meddelte premierminister Julia Svyrydenko sin afgang fra posten, efter at Zelenskyj dagen forinden havde varslet ændringer i den ukrainske regering.

Zelenskyj har ikke delt mange oplysninger om, hvorfor han skubbede Svyrydenko ud. Han har dog sagt, at målet er at genopfriske lederskabet.

Det er parlamentet, der udpeger en ny premierminister, og det ventes, at de accepterer Zelenskyjs forslag, da præsidentens parti har flertal.

– Prioriteterne er klare – at forberede sig til vinter, siger Zelenskyj.

– Derfor er Serhij Koretskyj klart den mest forberedte kandidat til posten som premierminister i Ukraine.

RITZAU/Reuters

Henrik Qvortrup, journalist og politisk kommentator på B.T., har været i decideret livsfare.

I sidste uge blev han ramt af en kødædende bakterie i sit venstre knæ, som hurtigt bragte ham i en kritisk situation.

Det fortæller han i et opslag på Instagram, hvor han beretter om forløbet.

– Torsdag aften ser jeg VM-fodbold og pludselig sætter en vedholdende smerte ind. En time senere er smerten så voldsom, at jeg ikke kan støtte på benet. 1813 siger, at jeg skal tage en taxa. Hvilket slet og ret er en umulighed, skriver han.

Journalisten blev hentet i en ambulance, hvor store mængder smertestillende medicin ingen forskel gjorde på hans store smerter.

På Bispebjerg Hospital blev hans knæ drænet for væske, “der bedst kan beskrives som leverpostej rørt op med vand”, skriver han.

Tilstanden med kødædende bakterier kaldes medicinsk for nekrotiserende fasciitis. Ifølge Sundhed.dk er det en sjælden, livstruende tilstand, som på kort tid ødelægger hud og underliggende væv.

Tilstanden var så alvorlig, at han blev hasteindlagt og opereret med risiko for at miste benet – eller helt dø.

Det forklarede anæstesilægen ham kort inden operationen.

– Forinden når anæstesilægen at fortælle mig, at det er en farlig operation, hvor jeg potentielt kan vågne op med et ben. Hvis jeg da overhovedet vågner op; i klar tekst får jeg vide, at jeg kan dø på operationsbordet, skriver han i opslaget.

– Dybt rystet bliver jeg kørt ind, og jeg bliver lagt i narkose. Det er tidligt fredag morgen.

Herefter fulgte en periode i fuld narkose på 32 timer, inden han vågnede op lørdag eftermiddag i bedre tilstand.

Men først oversvømmede et angstanfald ham.

– Den halve dødsdom fra narkoselægen sidder stadig dybt i mig, lyder det.

En lille uge senere kan Qvortrup nu berette, at “alt er godt”.

– Det angrebne væv er væk, jeg bliver bombarderet med antibiotika. Jeg har fået en operation mere og skal have afsluttende plastikkirurgisk, skriver han.

Det har været en voldsom omgang for journalisten, afslutter han sit opslag.

– Sikken en uge. Og skønt stadig at være her.

RITZAU

RITZAU

REGIONALOST

Onsdag den 15. juli 2026. Udsigt, der gælder til torsdag aften, udsendt kl. 15.50

Fyn:
Tørt og solrigt med temp mellem 24 og 29 grader, ved kysterne stedvis lidt køligere. I aften tørt og solrigt, og i nat klart vejr. Temp. mellem 14 og 19 grader. Hele døgnet svag til let vind mest mellem nord og øst. Torsdag en del sol og temp. op mellem 26 og 29 grader, ved kysterne lidt køligere. Svag til let skiftende eller sydøstlig vind.

København og Nordsjælland:
Tørt og solrigt med temp mellem 23 og 28 grader, ved kysterne lidt køligere. I aften tørt og solrigt, og i nat klart vejr. Temp. mellem 14 og 20 grader. Hele døgnet svag til let vind mest mellem nord og øst. Torsdag en del sol og temp. op mellem 26 og 29 grader, ved kysterne lidt køligere. Svag til let skiftende eller sydøstlig vind.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Tørt og solrigt med temp mellem 23 og 28 grader, ved især østvendte kyster lidt køligere. I aften tørt og solrigt, og i nat klart vejr. Temp. mellem 13 og 19 grader. Hele døgnet svag til let vind mest mellem nord og øst. Torsdag en del sol og temp. op mellem 26 og 29 grader, ved kysterne lidt køligere. Svag til let skiftende eller sydøstlig vind.

Bornholm:
Tørt og solrigt med temp mellem 20 og 25 grader, ved kysterne lidt køligere. I aften tørt og solrigt, og i nat klart vejr. Temp. mellem 15 og 18 grader. Hele døgnet svag til jævn vind fra øst og nordøst. Torsdag igen solrigt og temp. op mellem 20 og 25 grader. Svag til jævn østlig vind.

En mand i kørestol har tilstået, at han tirsdag formiddag i København med en gaspistol forsøgte at true sig til en værdifuld halskæde.

Et vidne har til politiet fortalt, hvordan han så en kørestolsbruger med en pistol i hånden jagte en yngre mand rundt på Linus Paulings Vej.

Det er onsdag kommet frem i et grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg.

Manden i kørestolen er 34 år. Via Den Blå Avis var han kommet i kontakt med en person, der ville sælge guldhalskæden, som har en værdi af cirka 85.000 kroner.

Men det aftalte møde blev ikke afviklet som en fredsommelig handel.

Den interesserede køber pegede på sælgeren med gaspistolen, og så blev det til et forsøg på røveri. Til sidst blev den 34-årige dog overmandet, og det viste sig, at våbnet var en gaspistol.

Onsdag blev han ført ind i retslokalet i sin kørestol, men han kunne ikke rulle ud i friheden.

Han har flere domme bag sig. Dommeren mente, at der er risiko for, at manden på fri fod igen vil begå lovovertrædelser. Resultatet blev 14 dages varetægtsfængsling.

RITZAU

Rusland planlægger angreb mod kritisk infrastruktur i de baltiske lande eller Polen.

Det siger præsidenterne i Litauen og Letland onsdag med henvisning til efterretningsrapporter.

Litauens præsident, Gitanas Nauseda, og hans lettiske kollega, Redgars Rinkevics, har onsdag holdt et pressemøde i Litauens hovedstad, Vilnius.

– Det drejer sig om energi- og transportinfrastruktur – faciliteter, hvor skader kan forstyrre driften af hele energisystemet, siger Nauseda på pressemødet.

– Planlægning foregår på højeste niveau i Moskva.

Rinkevics sagde på pressemødet, at de baltiske lande Estland, Letland og Litauen skal være forberedt på provokationer fra Rusland.

De tre lande er såvel som Polen en del af både EU og Nato.

Den lettiske præsident siger, at Rusland, der siden 2022 har ført krig i Ukraine, vil “teste” Nato-alliancens forsvarspagt.

– Selv uden en total ukrainsk sejr kan Rusland indirekte teste artikel 5 og svarmekanismerne i alliancen og EU, siger han.

Artikel 5 er den såkaldte musketered i Nato, der betyder, at et angreb på et land anses som et angreb på alle lande.

Advarslerne er de seneste i en række fra ledere fra lande på Natos østlige flanke, der mener, at Rusland vil forsøge at teste alliancen.

I slutningen af juni sagde Polens premierminister, Donald Tusk, på et pressemøde, at “flere typer af eskalering kan forventes i de kommende uger og måneder. Han kaldte også situationen “meget ustabil”.

Baltiske og polske embedsfolk har allerede koblet Rusland til flere hændelser – heriblandt brandstiftelse og cyberangreb.

Litauens præsident siger, at hans land har styrket beskyttelsen af dets transport- og energiinfrastruktur.

Dmitrij Peskov, der er talsmand for den russiske regering, har afvist påstandene.

– Det er bare en ny omgang skræmmehistorier, der er designet til at holde hjernevasken i gang og forberede befolkningen på mere militarisering, siger han.

Litauen er det land, der relativt bruger flest penge på forsvar. 5,33 procent af landets bruttonationalprodukt bliver brugt på forsvar.

RITZAU/AFP

INFO: Artiklen “NET/ULVE/HUSDYR/DRAB+NV”, udsendt kl. 15:18 med overskriften “Over 1200 husdyr blev dræbt i ulveangreb sidste år” er korrigeret.

I underrubrik, afsnit 2, 4 og 9-11 er det korrigeret og uddybet, at de 36 millioner kroner ikke er udbetalt kun i kompensation, men også dækker penge til hegn.

OBS: Artiklen er udsendt første gang mandag 13. juli klokken 07.26.

Der er kommet to nye pingvinunger i Kattegatcentrets pingvinanlæg.

Det oplyser Kattegatcentret i en pressemeddelelse.

Både tirsdag og onsdag klækkede der en pingvinunge i det subantarktiske anlæg.

De to unger klækkede med næsten et døgns mellemrum, men er biologisk set tvillinger.

Begge æg kommer fra pingvinparret Aleksander og Johanne. For at give æggene de bedste chancer valgte dyrepasserne at flytte det ene æg til et andet pingvinpar.

Pingvinerne Jimmi og Potato har derfor ruget det ene æg, som om det var deres eget.

RITZAU

Flere forskellige vejrtjenester har onsdag udsendt varsler om et kommende uvejr i det nordlige Italien.

Den europæiske vejrvarselstjeneste Meteoalarm har udsendt et varsel om tordenstorm i flere regioner i Norditalien. Varslet gælder fra onsdag formiddag indtil natten til torsdag.

Også Estofex, der er et europæisk netværk af meteorologer, advarer om risiko for meget store hagl og voldsom vind i det nordlige Italien.

Netværket har udsendt et varsel i kategori 3. Et sådant varsel udsendes, når der er mere end 15 procent risiko for ekstremt vejr.

Det nationale beredskab for civilbeskyttelse i Italien har også udstedt et varsel om risiko for tordenstorm i Norditalien.

Samtidig advarer flere forsikringsselskaber danskere, der er på ferie i Italien.

If Skadeforsikring opfordrer danskere i Italien til at passe på deres biler på grund af de ventede haglbyger.

– Vi anbefaler vores kunder, som er på ferie i området, at holde øje med lokale varsler og beskytte deres biler, siger Rasmus Ruby-Johansen, der er ansvarlig for motorskader i If, i en pressemeddelelse.

– Man skal ikke mindst huske at passe på sig selv, for meget store hagl kan forårsage skader på mennesker.

Forsikringsselskabet råder til, at man ikke kører ud, mens det hagler, og at man om muligt finder et overdækket sted at parkere bilen.

Alm. Brand opfordrer i en pressemeddelelse også kunderne til at beskytte biler, campingvogne og sig selv.

På grund af vejrudsigten har Alm. Brands samarbejdspartner SOS International indkaldt ekstra mandskab til onsdag aften og nat.

Forsikringsselskabet kommer også med en række råd til kunder og skriver blandt andet, hvad man kan gøre, hvis det ikke er muligt at parkere bilen et overdækket sted.

– Hvis overdækket parkering ikke er mulig, kan du beskytte ruder, soltag, glastag og andre udsatte områder med madrasser, tykke tæpper eller lignende, lyder det i pressemeddelelsen.

Tidligere på sommeren har Italien været ramt af meget høje temperaturer, og Meteoalarm advarer fortsat om høje temperaturer i hele landet.

Der blev blandt andet advaret om, at vandstanden i floden Po, som Norditaliens landbrug er afhængig af, var meget lav.

RITZAU

To mænd fra en koncern, som har drevet en række bosteder, må tilbringe yderligere noget af sommeren bag tremmer.

Onsdag har Københavns Byret besluttet at forlænge varetægtsfængslingen af mændene med fire uger, oplyser Københavns Politi til Ritzau.

Mændene blev anholdt 18. juni om morgenen i en politiaktion efter længere tids efterforskning af økonomisk kriminalitet.

Siden har de været frihedsberøvet. Sigtelserne drejer sig om mandatsvig og om skatte- og momssvindel for 89 millioner kroner.

En potentiel skandale i italiensk fodbold ser ud til at være afblæst.

Der er ikke fundet beviser for, at dommerchefen for Serie A og Serie B, Gianluca Rocchi, har været involveret i svindel, og derfor bør der ikke rejses tiltale mod ham.

Det konkluderer statsanklageren i Milano efter flere måneders høringer, skriver det italienske nyhedsbureau Ansa ifølge Reuters.

Det er en lagerbygning tilhørende Svane Shipping, der onsdag er brudt i brand på Kolding Havn.

Jesper Hansson, der er administrerende direktør i Svane Shipping, fortæller til Ritzau, at branden opstod i en maskine inde i hallen.

– En gummiged er under noget arbejde brudt i brand, siger han.

Føreren at gummigeden fik kørt den væk fra nogle træpiller, der var i hallen, forsøgte at slukke branden og ringede så 112.

Der er stort set ikke røg mere, siger Jesper Hansson, der står uden for bygningen.

USA har onsdag indledt en ny bølge af angreb mod Iran. Det oplyser den amerikanske centralkommando, Centcom, i et opslag på X. Målet med angrebene er ifølge USA at forringe det iranske militærs evne til at angribe handelsskibe i Hormuzstrædet. Samtidig har USA genoptaget en blokade mod iranske havne. Det skriver Centcom ligeledes på X. Konflikten mellem de to lande spidser til. USA’s præsident, Donald Trump, truer onsdag med også at angribe iranske broer og kraftværker i næste uge, hvis ikke Iran vender tilbage til forhandlingsbordet.