Seneste nyheder

30. juni 2026

Ny fængsling i sag om overfald i sydsjællansk landsby

I en sag om et groft overfald nær Kalvehave på Sydsjælland har politiet foretaget endnu en anholdelse.

En mand på 61 år blev anholdt lørdag aften, og søndag er han blevet varetægtsfængslet af en dommer i Nykøbing Falster.

Dermed er i alt fire personer fængslet i sagen, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Efterforskningen skyldes en hændelse i en villa i landsbyen Viemose ved Kalvehave onsdag eftermiddag.

Her blev en kvinde og en mand angiveligt frihedsberøvet i fire timer.

Undervejs blev manden slået i hovedet med et baseballbat, ligesom han blev stukket med kniv og fik et øksehug i sit ene ben.

Desuden blev såvel manden som kvinden truet, mener politiet.

De tre først anholdte og fængslede er en kvinde på 63 år samt to mænd på henholdsvis 54 og 35 år.

Søndagens retsmøde blev holdt bag lukkede døre, oplyser anklager Jens Ole Jensen, som derfor ikke har yderligere oplysninger.

Alle fire er frihedsberøvet frem til 20. april.

Politi: Kvinde blev holdt fanget af mand i Greve

En kvinde i Greve har i påsken været udsat for frihedsberøvelse, mener politiet, som har efterforsket sagen siden lørdag.

En mand på 37 år er anholdt, og søndag formiddag vil en anklager bede Retten i Holbæk om at skride til varetægtsfængsling.

Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Sigtelsen drejer sig om frihedsberøvelse i nogle timer samt om det, der i straffeloven kaldes ulovlig tvang. Endelig indgår også hærværk mod en ejendom i sagen.

Foreløbig er politiet tilbageholdende med at frigive detaljer om sagen. Men vagtchefen siger, at den påståede frihedsberøvelse skal have stået på i “nogle timer”.

Hvad den anholdte mand siger til sigtelsen, er ikke oplyst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Iran hævder at have nedskudt amerikansk militærfly og to helikoptere

Irans militær har nedskudt et amerikansk transportfly og to amerikanske militærhelikoptere.

Det meddeler en talsmand for det iranske militær søndag ifølge det iranske nyhedsbureau Tasnim, skriver Reuters.

Der skal være tale om et transportfly af typen C-130 Hercules og to Black Hawk-helikoptere. Det er mellemstore helikoptere, der ligesom Hercules-flyet bruges af militæret i en lang række lande.

USA har ikke bekræftet, at flyet og de to helikoptere er blevet skudt ned.

Det er uvist, hvor mange besætningsmedlemmer der var om bord, om de overlevede, og hvor de befinder sig.

Irans politi meddelte tidligere søndag, at et C-130 Hercules-fly var blevet skudt ned syd for byen Isfahan i det centrale Iran, så det kan være i dette område, at amerikansk militær skal lede efter besætningerne.

Meldingen om nedskydningen af flyet og helikopterne kommer, kort efter at eftersøgningen efter et besætningsmedlem fra et amerikansk F-15-kampfly søndag er blevet afsluttet i Iran.

Kampflyet styrtede ned i Iran fredag. Begge besætningsmedlemmer – en pilot og en officer – er blevet fundet i live af amerikansk militær.

Eftersøgningen efter officeren, som var den sidste, der blev fundet, var ifølge USA’s præsident, Donald Trump, “en af de mest dristige eftersøgnings- og redningsaktioner i USA’s historie”.

På det sociale medie Truth Social skrev Trump tidligt søndag morgen, at ingen amerikanere blev dræbt eller såret i redningsaktionerne.

Han skrev desuden, at det er første gang, at to amerikanske piloter er blevet reddet i separate redningsaktioner “dybt inde i fjendens territorium”.

Ifølge den iranske Revolutionsgarde blev adskillige “fjendtlige flyvende objekter” skudt ned under den seneste amerikanske redningsaktion.

Det er dog uklart, om Revolutionsgarden henviser til transportflyet og de to helikoptere.

Krigen i Iran har foreløbigt varet i fem uger. Den blev iværksat af Iran og Israel den 28. februar og har siden udviklet sig til en regional konflikt med iranske angreb på Israel og flere arabiske lande, der huser amerikanske militærbaser.

DMI forventer storm i det nordligste Jylland

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varsler søndag en storm i Nord- og Nordvestjylland.

Lokalt kan der komme vindstød af orkanstyrke.

Det fremgår af et opdateret varsel på DMI’s hjemmeside.

Stormen er navngivet Dave af det britiske meteorologiske institut Met Office.

Tidligere har DMI varslet stormende kuling i kommunerne Thisted, Jammerbugt, Hjørring, Frederikshavn og Læsø.

Søndag er varslet i Nordjylland ændret fra et kategori 1-varsel om voldsomt vejr til et kategori 2-varsel om farligt vejr.

Når DMI varsler farligt vejr, opfordres man til at være ekstra opmærksom, når man færdes ude.

Man skal også være forberedt på, at vejret kan forstyrre trafik og forsyning.

– Resten af landet får dog også en blæsende søndag med en frisk vind til kuling omkring syd, der drejer sydvest og vest. Ved kysterne stedvis hård kuling med kraftige vindstød, der lokalt kan nå stormstyrke, lyder det i opdateringen om varslet.

Varslet gælder fra søndag klokken 11 til søndag klokken 20.

Dave er et stormlavtryk, som ventes at tage en nordøstlig bane lige nord om Skagerrak, skriver DMI.

Lørdag opfordrede Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse til, at man tog sine forholdsregler, hvis man skulle begive sig ud i søndagens blæsevejr.

– Tag dine forholdsregler, hvis du skal ud i trafikken i denne type vejr, og lyt naturligvis til anbefalingerne fra myndighederne, udtalte rådets administrerende direktør, Jakob Bøving Arendt.

Dave står også til at ramme Norge søndag.

Vindstødene kan i dele af Norge komme helt op på 45 meter i sekundet.

Trump: Savnet amerikansk besætningsmedlem er reddet i Iran

Det andet amerikanske besætningsmedlem fra et F-15-kampfly, der fredag styrtede ned i Iran, er blevet reddet af USA’s specialstyrker.

Det bekræfter den amerikanske præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Den amerikanske militærmand er nu i sikkerhed og i god behold efter en storstilet redningsaktion i Iran, oplyser præsidenten.

– Vi fik ham, skriver Trump på Truth Social.

– På min ordre sendte det amerikanske militær dusinvis af fly, bevæbnet med verdens mest dødelige våben, for at hente ham. Han pådrog sig skader, men han vil klare sig fint, tilføjer præsidenten.

Fredag lød det, at et amerikansk F-15-kampfly med to personer om bord var blevet skudt ned i Iran. Senere lød det fra uofficielle kilder, at piloten på kampflyet var blevet reddet – men at det andet besætningsmedlem var savnet.

Trump skriver på Truth Social, at USA i første omgang ikke bekræftede, at piloten blev reddet for ikke at sætte redningsaktionen efter det andet besætningsmedlem over styr.

Trump kalder militæraktionen “mirakuløs” og “en af de mest dristige eftersøgnings- og redningsaktioner i USA’s historie.”

Præsidenten skriver, at det er første gang, at to amerikanske piloter er blevet reddet i separate redningsaktioner “dybt inde i fjendens territorium”.

Ifølge Trump blev ingen amerikanere dræbt eller såret i redningsaktionerne.

Irans Revolutionsgarde siger ifølge iranske medier, at et amerikansk fly, der deltog i redningsaktionen efter det savnede besætningsmedlem, blev skudt ned i Isfahan-provinsen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Irans Revolutionsgarde har også i løbet af de seneste 36 timer forsøgt at finde det savnede amerikanske besætningsmedlem i det sydvestlige Iran.

Ifølge det amerikanske medie Axios blev det første besætningsmedlem – piloten – reddet fredag flere timer efter, at kampflyet blev skudt ned.

Det tog over et døgn at lokalisere det andet besætningsmedlem, og en redningsaktion blev sat i gang.

De nedskudte kampfly viser de risici, som amerikanske og israelske fly stadig står overfor mod Iran på trods af påstande fra Trump og hans forsvarsminister, Pete Hegseth, om, at deres styrker har fuld kontrol over luftrummet.

USA og Israel indledte krigen mod Iran den 28. februar med omfattende bombardementer mod landet. Krigen har nu varet i over fem uger.

Alkoholpåvirket bilist kører ind i festivalparade i USA

Politiet i den amerikanske delstat Louisiana har lørdag anholdt en 57-årig mand og sigtet ham for i spirituspåvirket tilstand at køre ind i en gruppe mennesker, der deltog i en lokal parade.

Flere personer kom til skade, da han bragede ind i folkemængden i byen New Iberia. Enkelte af dem er alvorligt kvæstet.

Hændelsen skete i forbindelse med en lokal tredages festival i forbindelse med det laotiske nytår.

Nytåret i det asiatiske land Laos foregår typisk midt i april.

Den 57-årige bilist er sigtet for 18 tilfælde af uagtsom legemsbeskadigelse, hensynsløs kørsel og for at have en åben beholder med alkohol i bilen, melder delstatspolitiet i Louisiana.

En udåndingsprøve viste, at manden havde en promille på 0,137. Den tilladte promillegrænse for bilister i de fleste amerikanske delstater er 0,08.

Flere fodgængere blev ramt af køretøjet, lyder det.

Tidligere på lørdagen havde det lokale sherifkontor oplyst, at mindst 15 personer var blevet såret.

Meldingen fra sherifkontoret var, at intet tydede på en bevidst handling.

– Baseret på den indledende efterforskning tyder det ikke på, at der er tale om en bevidst handling, sagde talsperson Rebecca Melancon ifølge nyhedsbureauet AP.

Den private redningstjeneste, Acadian Ambulance, tog 13 personer med på hospitalet. To af dem blev fløjet til hospitalet med helikopter, oplyste redningstjenesten på det sociale medie X.

Acadian Ambulance oplyser, at hændelsen skete omkring klokken 14.30 lokal tid. Det svarer til klokken 23.30 dansk tid.

Arrangørerne af Louisiana Lao New Year Festival valgte efter lørdagens hændelse at aflyse aftenens koncerter og indstille salget af alkohol. Det fremgår af et opslag på Facebook.

– Vi er dybt berørte over nyheden om hændelsen nær festivalområdet. Vi beder for ofrene og deres familier i denne svære tid, står der på Facebook.

Festivalen, der afholdes hvert år, foregår over tre dage hen over påskeweekenden i New Iberia.

Reuters

Iran advarer mod radioaktivt udslip efter angreb nær atomanlæg

Irans udenrigsminister, Abbas Araqchi, har skrevet et brev til FN, hvor han advarer mod risikoen for et radioaktivt udslip og fordømmer de amerikansk-israelske angreb tæt på et atomkraftværk.

Det sker, efter at der lørdag ifølge Iran har været endnu et angreb nær et iransk atomkraftværk i Bushehr, skriver nyhedsbureauet Reuters og mediet Al Jazeera.

Araqchi mener, at “sådanne angreb udsætter hele regionen for en alvorlig risiko for radioaktiv forurening med alvorlige konsekvenser for både mennesker og miljø”.

Det skriver han i brevet, hvis tekst han har delt på Telegram ifølge Al Jazeera.

– De gentagne angreb fra aggressorerne i nærheden af det aktive Bushehr-atomkraftværk vækker stor bekymring, lyder det fra den iranske udenrigsminister ifølge mediet.

– Angreb så tæt på et aktivt nukleart anlæg skaber en uudholdelig situation, der udgør en alvorlig risiko for radiologisk udslip.

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) skrev lørdag på det sociale medie X, at det havde fået meldinger fra Iran om et nyt angreb nær Bushehr-atomkraftværket.

Det er ifølge IAEA fjerde gang, at et område nær atomkraftværket er blevet angrebet de seneste uger.

En vagt på atomkraftværket i Bushehr blev dræbt i angrebet, og en bygning på atomkraftværkets grund blev beskadiget, lød det fra IAEA, som har fået oplysningerne fra Iran.

Irans udenrigsminister mener, at hvis atomkraftværket bliver direkte ramt, vil det gå ud over hovedstæderne i golfstaterne.

– Husker I den vestlige vrede over fjendtlighederne nær Zaporizjzja-atomkraftværket i Ukraine?, skriver Abbas Araqchi på X med henvisning til Europas største atomkraftværk, som Rusland tog kontrol over i begyndelsen af krigen mod Ukraine.

– Israel og USA har nu bombet vores Bushehr-anlæg fire gange. Radioaktivt nedfald vil afslutte livet i GCC-hovedstæderne, ikke Teheran, tilføjer udenrigsministeren.

Gulf Cooperation Council (GCC) er golfstaternes samarbejdsråd. Medlemslandene er Kuwait, Bahrain, Qatar, Oman, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

Bushehr-anlægget, som er Irans eneste atomkraftværk, ligger ved Den Persiske Golf.

Atomkraftværket er tættere på hovedstæderne i Kuwait og Qatar end på Irans hovedstad, Teheran, som ligger mere end 750 kilometer væk. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Kuwait melder om skader på regeringsbygning efter iransk angreb

En regeringsbygning i Kuwait er natten til søndag blevet udsat for et iransk droneangreb.

Luftangrebet har forårsaget betydelig skade på regeringsbygningen.

Det melder Kuwaits finansministerium i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der er umiddelbart ingen dræbte eller sårede, lyder det videre.

Bygningen, der ligger i hovedstaden Kuwait City, huser flere ministerier.

Af udtalelsen fra finansministeriet fremgår det, at medarbejdere søndag vil arbejde hjemmefra, mens der vil være lukket for besøg.

Et olieraffinaderi, der tilhører det statsejede olieselskab Kuwait Petroleum Corporation, i kystbyen Shuwaikh er også blevet udsat for et droneangreb, beretter det statslige nyhedsbureau Kuwait News Agency.

I forbindelse med angrebet er der opstået en brand, som brandvæsnet arbejder på at slukke.

Der er ingen meldinger om hverken dræbte eller sårede.

Kuwaits ministerium for elektricitet, vand og vedvarende energi melder om “alvorlig materiel skade” på to anlæg efter iranske droneangreb. Det skriver Reuters. To enheder, der producerer elektricitet, er sat ud af drift.

En talsperson fra ministeriet betegner ifølge mediet Al Jazeera angrebene som en “kriminel aggression”.

Det er to el- og vanddestillationsanlæg, der er blevet ramt, lyder det videre.

Kuwaits militær meddeler natten til søndag, at luftforsvaret er i gang med at afværge missil- og droneangreb.

– Kuwaits luftforsvar reagerer i øjeblikket på missilangreb og fjendtlige droner, skriver militæret natten til søndag på det sociale medie X.

– Enhver lyd af eksplosioner, der høres, er et resultat af luftforsvarssystemer, der opsnapper fjendtlige angreb. Alle bedes overholde sikkerhedsinstruktioner, der er udstedt af myndighederne, lyder det videre.

Efter at USA og Israel den 28. februar angreb Iran har krigen spredt sig til store dele af Mellemøsten.

Iran svarede igen ved at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner.

Flere olieraffinaderier i Kuwait har været mål for angreb. I begyndelsen af ugen førte et iransk droneangreb ifølge lokale medier til en større brand i Kuwaits internationale lufthavn.

Et fuldt lastet tankskib tilhørende Kuwait Petroleum Corporation blev ramt, da det tirsdag lå for anker i havnen i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater. Olieselskabet advarede om muligt olieudslip.

Astronauter gennemgår opgaver før flyvning rundt om Månen

Astronauterne om bord på det bemandede amerikanske rumfartøj “Orion” nærmer sig stille og roligt Månen.

Besætningen er så småt begyndt at forberede sig på, at den inden længe skal flyve rundt om Månen, oplyser den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, på sin hjemmeside.

Astronauterne Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch skal lørdag gennemgå en liste over de overflader på Månen, som de skal analysere og fotografere.

Efter planen vil “Orion” passere Månen mandag fra klokken 20.45 dansk tid og seks timer frem.

Da de fire astronauter vågnede op lørdag klokken 18.35 dansk tid mere end halvandet døgn efter opsendelsen fra Cape Canaveral i Florida var afstanden til Jorden 271.979 kilometer.

Månen lå på det tidspunkt 178.154 kilometer forude.

Efter planen vil “Orion” natten mellem søndag og mandag ramme det punkt, hvor Månens tyngdekraft vil overgå Jordens påvirkning på rumfartøjet.

Mens Nasas Apollo-missioner i 1960’erne og 1970’erne foregik i en afstand på ned til 110 kilometer fra Månens overflade, så kommer “Orion” ikke nær så tæt på.

Når rumfartøjet er tættest på Månen under den igangværende månemission, vil afstanden være på 6440 kilometer.

Besætningen vil mandag aften dansk tid efter planen sætte rekord for den længste distance, et bemandet rumfartøj har været fra Jorden, når det er omkring 400.000 kilometer fra Jorden.

Derefter vil rumfartøjet påbegynde hjemrejsen.

“Orion” skal efter planen lande i Stillehavet den 10. april, hvor redningshold vil være klar til at hente besætningen.

Opsendelsen er en del af Nasas Artemis II-mission. Hvis den lykkes, bliver det første gang siden 1970’erne, at mennesker sendes rundt om Månen.

Artemis II-missionen spiller en central rolle i Nasas planer om at få mennesker tilbage på Månen.

Planen er senere at bygge en permanent rumbase på Månen som afsæt for mere udforskning af rummet, herunder rejser til Mars.

AFP

Mussolinis sommerhus købt af kommunen for at holde fascister væk

En italiensk kommune har købt en sommervilla, der har tilhørt Italiens fascistiske leder Benito Mussolini.

Det skriver The Guardian.

Kommunen har blandt andet købt “Villa Mussolini” for at undgå, at ejendommen falder i hænderne på det, som betegnes som fascistiske nostalgikere.

Sommerhuset, der ligger på strandpromenaden i badebyen Riccione ved Adriaterhavet, tilhører nu den lokale kommune.

Det blev solgt på auktion.

Byrådet i Riccione havde afværget konkurrencen fra en privat køber, som var tidligere medlem af Movimento Sociale Italiano (MSI).

Det er et nyfascistisk parti grundlagt i 1946 af Mussolinis tilbageværende tilhængere.

Ifølge Ricciones borgmester, Daniela Angelini, blev sommerresidensen solgt for 1,2 millioner euro – næsten ni millioner kroner. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Der har tidligere været gentagne kontroverser om navnet på villaen. Kommunen har dog til hensigt at bevare navnet “Villa Mussolini”. Historien skal dyrkes, ikke slettes, mener Angelini ifølge The Guardian.

Villaen har en lang og kontroversiel historie. Den blev bygget få skridt fra havet i 1893 og blev købt af Mussolinis anden hustru i 1934.

Den fascistiske diktator ankom med vandfly og brugte ofte villaen til regeringsarbejde under sine ophold. Mussolini-familien udvidede ejendommen til at omfatte en tredje etage, 20 værelser og en tennisbane, skriver The Guardian.

Efter Anden Verdenskrig og fascismens fald i Italien kom ejendommen på offentlige hænder.

Under Ricciones økonomiske boom i 1950’erne og 1960’erne blev den brugt til forskellige kommercielle formål, herunder en dyrlægeklinik for hunde og en restaurant.

En kommunistisk borgmester i Riccione forsøgte at få den jævnet med jorden i slutningen af 1970’erne, skriver The Guardian.

Villaen stod forladt i årevis, før den i slutningen af 1990’erne blev købt af en sparekasse, som restaurerede den og genåbnede den i 2005 som et sted for kunstudstillinger og andre offentlige arrangementer.

Villaens tilstedeværelse og dens forbindelse til Mussolini har længe splittet Riccione. Debatten blussede op igen sidste år, da huset blev sat til salg på auktion.

Byrådsmedlemmer fra Italiens Brødre, premierminister Giorgia Melonis højreorienterede parti, argumenterede for, at den nye ejer ikke måtte ændre navnet “Villa Mussolini”, skriver The Guardian.

Benito Mussolini var Italiens leder fra 1922 til 1943.

Der findes stadig talrige Mussolini-tilhængere i Italien, herunder inden for det regerende parti Italiens Brødre, som har rødder i postfascismen.

Lars Boje beskylder afhoppede medlemmer for opportunisme

Lars Boje Mathiesen er vred og skuffet, efter at Borgernes Parti nu har mistet endnu et folketingsmedlem med Emilie Schyttes exit lørdag.

Det siger han i en video på Facebook lørdag aften.

Borgernes Parti har “gjort rigtig meget for at screene folk, meget mere end andre partier”.

– Hvordan garderer man sig mod, at nogle mennesker lyver for en? Det sidder jeg her til aften og spekulerer på. Hvad gør man? Hvordan sikrer man, at folk, der skal med i et parti, ikke lyver om deres reelle hensigter?

– Vi havde måske ikke brugt tid nok på at kigge på de her mennesker og se bag dem og være klar på, hvad deres motivation er for at være i Borgernes Parti. For det er tydeligt, at det handlede om at få en plads i Folketinget og derfra gøre, hvad man har lyst til, siger Boje.

Ved folketingsvalget 24. marts fik Borgernes Parti fire medlemmer i Folketinget: Lars Boje Mathiesen, Jacob Harris, Emilie Schytte og Nadja Natalie Isaksen.

Siden da er Jacob Harris blevet ekskluderet efter sager om pengemisbrug og svindel, og lørdag aften meddelte Emilie Schytte, at hun havde meldt sig ud.

– De har siddet til samtlige møder, hvor vi har talt om vores værdier, vores politik, vores mission, og hvad årsagen var til, at Borgernes Parti var her, og hvad det var, vi ville med det her projekt. Det har de nikket til.

– Og så se, at efter en uge eller fjorten dage bliver det bare ren opportunisme i stedet for, og de svigter alle de mennesker, der har knoklet derude, siger Boje.

Han siger også i videoen, at han er vred og skuffet, og at det har været “en træls start”, men at der ikke er “andet for end at rejse sig og kæmpe videre”.

I sit eget opslag på Facebook beskriver Emilie Schytte, hvad hun kalder “et pyramidespil af hykleri og magtfuldkommenhed” i partiet.

Det forholder Lars Boje Mathiesen sig ikke direkte til i videoen.

Schytte hæfter sig også ved, at der ikke er nogen hovedbestyrelse, at der ingen medlemmer med reel indflydelse er, og at vedtægterne er “tophemmelige”.

Lars Boje Mathiesen siger i sin video, at han ikke vil acceptere, at Borgernes Parti “falder tilbage og bliver et klassisk parti”.

– Der må jeg erkende, at de mennesker, som blev valgt ind, det var det, de ville. De ville ikke være noget nyt, de ville ikke være den her forandring, hvor folketingsgruppen ikke skulle bestemme det hele.

– Det har aldrig været hensigten, at folketingsgruppen i Borgernes Parti skulle bestemme det hele. Det var støttemedlemmerne, det direkte demokrati. Det var og er hele formålet med Borgernes Parti, siger han.

Partiformanden forklarer videre, at der nu skal arbejdes videre med organisationen.

Der er allerede folk, der har sagt ja til at være i en midlertidig bestyrelse, lyder det. Den skal facilitere arbejdet med at lave “et moderne parti, hvor støttemedlemmer og medlemmer har indflydelse på den politik, der føres”.

– Det arbejde går vi i gang med. Selvfølgelig kan vi ikke nå det på fire-fem dage efter et valg.

– Der er noget tillid, der skal vindes igen, men det er ikke os, der er gået, siger Boje om den resterende folketingsgruppe, som nu altså foruden formanden selv tæller Nadja Natalie Isaksen.

17-årig dreng er død efter en lavineulykke i Grønland

En 17-årig dreng er blevet erklæret død på sygehuset efter en lavineulykke nær Grønlands hovedstad, Nuuk, lørdag eftermiddag.

Det skriver vagtchef ved Grønlands Politi Karsten Højrup Kristensen på Facebook.

Drengen blev erklæret død klokken 19.05 lokal tid. Det er klokken 22.05 dansk tid.

Tidligere lød det fra politiet, at fire personer var blevet ført på hospitalet.

I opdateringen på Facebook lørdag aften skriver politiet, at to andre mænd er indlagt, men uden for livsfare. Den fjerde person er uskadt.

De pårørende er alle underrettet.

Vagtchef Karsten Højrup Kristensen sagde tidligere lørdag aften til det grønlandske medie KNR, at i alt seks personer var på en snescootertur i området.

Til mediet Sermitsiaq oplyste han, at man fik en anmeldelse om en lavineulykke klokken 15.45 lokal tid – klokken 18.45 dansk tid.

Efter anmeldelsen ledte beredskabet efter fire personer, mens to andre var fanget på toppen af et fjeld i området, skrev KNR.

Klokken 17.40 lokal tid – klokken 20.40 dansk tid – kunne vagtchefen oplyse til KNR, at de fire personer var fundet nedkølet i sneen ti minutter tidligere.

De blev fragtet til hospitalet, skrev KNR.

Karsten Højrup Kristensen sagde til Sermitsiaq, at en SAR-operation var blevet iværksat, hvor Arktisk Kommando og politiet arbejder sammen.

– Der er også indsat en helikopter. Redningsaktionen er stadig i gang, hvor vi fortsat er i en hastende indsatsfase. Jeg kan derfor heller ikke udtale mig mere, sagde han tidligt lørdag eftermiddag.

En SAR-operation dækker over aktioner, hvor man skal finde og redde personer i forbindelse med ulykker. Navnet er en forkortelse af det engelske search and rescue.

En lavine er en hurtigt bevægende strøm af sne og is ned ad en bjergside.

Laviner opstår typisk ifølge Visit Greenland, når tre faktorer kombineres: stejle skråninger, ustabilt snedække og en udløsende faktor som for eksempel skiløb eller snescooterkørsel.

Borgernes Parti mister andet folketingsmedlem siden valget

Endnu et folketingsmedlem forlader nu Borgernes Parti, som siden folketingsvalget 24. marts er gået fra fire til to medlemmer i Folketinget.

Lørdag har Emilie Schytte meddelt partiformand Lars Boje Mathiesen, at hun trækker sig “helt ud” af Borgernes Parti.

Det skriver hun i et opslag på Facebook.

– Det er en afgørende beslutning. Derfor har jeg været længe om at tage den, fordi jeg var nødt til at prøve alt, hvad jeg kunne, for at få det til at fungere.

– Men jeg kan ikke længere stå inde for den retorik, partiet fører – og som Lars forsvarer, lyder det blandt andet.

Emilie Schytte skriver, at hun “stolede blindt” på Lars Boje Mathiesen.

– Men det, der blev præsenteret som gennemsigtighed, ærlighed og et opgør med magtcentrering, viser sig i praksis at være et pyramidespil af hykleri og magtfuldkommenhed. Alt det, jeg kæmper imod. Hvordan kunne jeg ikke se det før?

– Realiteten er, at der er opbygget en organisation, hvor den reelle magt ligger ét sted. Der er ingen hovedbestyrelse. Ingen medlemmer med reel indflydelse. Vedtægterne er tophemmelige. Og der er så mange “red flags”, at det ikke kan rummes i ét opslag, skriver hun.

For nylig skrev Radio IIII, at Emilie Schytte havde angivet et upræcist cv på Borgernes Partis hjemmeside.

Der stod der ifølge mediet, at hun var “underviser i kunstig intelligens” på Roskilde Universitet (RUC) fra 2022 til 2024.

Men det holder ikke ifølge universitetet, der har oplyst til Radio IIII, at “hun var ansat som instruktor”, hvilket er en hjælpelærer, på et kursusforløb i tre måneder.

Den sag forholder hun sig ikke til i Facebook-opslaget lørdag aften.

Emilie Schytte skriver ikke direkte, om hun fortsætter som løsgænger. Men hun skriver, at “det eneste, der betyder noget for mig, det er at levere resultater til folket”.

– Derfor glæder jeg mig til, at det rigtige arbejde går i gang, så vi endelig kan få så meget magt tilbage til borgerne som muligt.

I et kort interview med DR bliver Schytte også lørdag aften spurgt om, hvad hun vil gøre med sit mandat. Adspurgt om, hvorvidt hun fortsætter som løsgænger, svarer hun:

– Jeg har nogle idéer, og så snart de er færdigudviklede, melder jeg dem ud.

Lørdag i sidste weekend blev Jacob Harris, som også var blevet valgt ind for Borgernes Parti, ekskluderet af partiet.

Dermed består partiets folketingsgruppe nu kun af Lars Boje Mathiesen og Nadja Natalie Isaksen.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Lars Boje Mathiesen.

Over for TV 2 ønsker Emilie Schytte ikke at stille op til interview. Men hun siger i en kort bemærkning til mediet, at “magten skal tilbage til borgerne, og det kommer den ikke med Lars for bordenden”.

I et nyt Facebook-opslag lørdag aften lyder nogenlunde samme budskab fra Schytte.

– Det vigtigste er at få magten tilbage til borgerne. Alt andet er lige meget.

Emilie Schytte fik ved folketingsvalget 533 personlige stemmer. Kun Jan Herskov fra Dansk Folkeparti blev valgt ind med færre stemmer. Han fik 460 personlige stemmer.

Politi beder nordjyder gennemgå ejendomme i søgning efter savnet mand

I Nordjylland leder politiet stadig efter en savnet mand, som senest er set i området ved Hals Sønderskov 29. marts, og som har været eftersøgt siden 30. marts.

Lørdag opfordrer politiet så borgere i området og i nærliggende byer og sommerhusområder til at gennemgå deres ejendomme.

Det gælder blandt andet udhuse, skure, garager, grøfter og private skovområder.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har været i gang med både droner, helikoptere og hunde – men uden held.

Men hundepatruljer har fundet en trøje og nogle effekter, som politiet mener tilhører manden.

– Fundet er sket i område mellem Aalborgvej, Måholtvej og Jacob Severins Vej. Derfor beder vi beboere i dette område være særligt opmærksomme, og gennemse deres ejendomme og udendørsarealer.

– Har man videoovervågning eller vildtkameraer opsat i dette område, så er politiet også interesseret i dette, lyder det i pressemeddelelsen.

Manden hedder René og beskrives som 195 centimeter høj, slank og formentlig iført mørkt eller grønt tøj i militærstil.

Nordjyllands Politi skriver i pressemeddelelsen, at borgere, der færdes i naturen, generelt opfordres til at være opmærksomme.

– Af særlig interesse kan nævnes Hals Sønderskov, Hals Nørreskov, Trekantskoven, Hals Mose, Koldkær Skov og andre grønne områder omkring Hals, Hou, Holtet og så videre.

– Gå meget gerne alternative ruter, og observerer man noget usædvanligt, så kontakt politiet på telefon 114, lyder det.

Forsvaret rykkede ud til fund af mortergranat i vestjyske klitter

En granat blev lørdag fundet i klitterne ved Nørre Nebel i Vestjylland.

Det var en forbipasserende, der klokken 12.43 gjorde fundet.

Det skriver JydskeVestkysten.

Efterfølgende blev Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (EOD) tilkaldt, oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt til mediet.

– Det viste sig at være en gammel britisk mortergranat, og de valgte at sprænge den på stedet, lyder det.

Sprængningen blev gennemført klokken 16.36.

EOD indsættes ved bombetrusler, eller når der findes farlige genstande. Det kan være søminer, farligt fyrværkeri eller gammel ammunition.

Det er ikke usædvanligt, at der dukker granater og ammunition op fra Anden Verdenskrig rundt om i Danmark.

Ifølge Forsvaret selv løses omkring 1000 ammunitionsrydningsopgaver om året.

Der findes også stadig meget ammunition og sprængstof i havet omkring Danmark. Det kan for eksempel være søminer.

Noget ryger i fiskenet, andet findes i forbindelse med byggerier til søs, og noget driver i land og skyller op på strande og kyster.

Råd opfordrer til at passe på hvis man skal ud i storm

Begiver man sig ud i trafikken på søndag, bør man tage sine forholdsregler.

Sådan lyder opfordringen fra Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

Det meste af Danmark vil påskesøndag blive ramt af kraftigt blæsevejr. Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, på sin hjemmeside.

I den nordlige og nordvestlige del af Jylland varsler DMI stormende kuling og vindstød af orkanstyrke.

Derfor opfordrer Rådet for Sikker Trafik til, at man passer særligt på i skovområder og ved broer.

Samtidig bør man have en opladt mobiltelefon med sig og tjekke vejrudsigten og trafiksituationen, inden man bevæger sig udenfor.

– Det kan være livsfarligt at færdes ude, når det stormer, eller der er orkan. Træer og stilladser kan vælte og tagsten blæse ned fra tage, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i rådet, og tilføjer:

– Tag dine forholdsregler, hvis du skal ud i trafikken i denne type vejr, og lyt naturligvis til anbefalingerne fra myndighederne.

Har man anhænger bagpå enten biler, varevogne eller lastbiler, er man ekstra sårbar over for kraftige vindstød, skriver Rådet for Sikker Trafik.

Det gælder også biler med tagboks.

DMI’s varsel er et såkaldt kategori 1-varsel, som dækker over voldsomt vejr, der kan påvirke omgivelser og udendørsaktiviteter.

Varslet gælder søndag fra klokken 11.00 og frem til klokken 20.00.

I perioden kan der komme vindstød med en styrke på op til 35 meter i sekundet.

Årsagen til den kraftige vind er et lavtryk, som af det britiske meteorologiske institut Met Office er blevet navngivet “Dave”.

Lavtrykket bevæger sig søndag også ind over den sydlige del af Norge.

Vindstødene kan i dele af Norge komme helt op på 45 meter i sekundet.

Der er udsendt en række varsler om kraftig vind, og nordmændene opfordres til at holde sig indendørs.

På grund af vinden har færgerederierne Color Line og Fjord Line aflyst størstedelen af søndagens færgeafgange mellem Danmark og Norge.

I Norge er der også fare for strømafbrydelser, lukkede veje og aflysninger af anden transport, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

To familiemedlemmer til afdød iransk militærleder anholdt i USA

To familiemedlemmer til den afdøde iranske militærleder Qassem Soleimani har fået deres amerikanske opholdstilladelser inddraget og er blevet anholdt i USA.

Det oplyser det amerikanske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

– I går aftes blev niecen og grandniecen til den afdøde generalmajor Qassem Soleimani fra Den Iranske Revolutionsgarde anholdt af føderale agenter, efter at udenrigsminister Marco Rubio havde ophævet deres status som lovlige permanente beboere, lyder det i en erklæring fra ministeriet, skriver AFP.

I iranske medier afviser to af Soleimanis døtre, at de anholdte iranske kvinder skulle have tilknytning til den afdøde militærleder.

– Til denne dag er der intet familiemedlem eller nogen slægtning til martyren Soleimani, der har boet i USA, siger en af døtrene ifølge iransk stats-tv, skriver AFP.

62-årige Qassem Soleimani var leder af Quds-elitestyrken i Irans Revolutionsgarde og en af Irans mest magtfulde mænd.

Han befandt sig i et køretøj, som 3. januar 2020 blev ramt af et missil affyret fra en drone, da det var på vej ud af den internationale lufthavn i Bagdad i Irak.

Dengang var det ligesom nu Donald Trump, der var USA’s præsident, og det var ham, der havde beordret angrebet.

Iran har flere gange lovet at hævne drabet på militærlederen.

– Vi har ikke glemt, og vi kommer ikke til at glemme martyren Soleimanis blod, sagde Irans daværende præsident, Ebrahim Raisi, på treårsdagen for drabet.

USA’s justitsministerium sigtede i november 2024 en 51-årig iransk mand og to andre i forbindelse med en formodet iransk plan om at dræbe Donald Trump som hævn for drabet på Soleimani.

I starten af marts i år blev Asif Merchant fundet skyldig i at planlægge at dræbe Trump eller andre amerikanske embedsfolk.

Han har endnu ikke fået sin strafudmåling.

Under retssagen sagde Merchant, at han var blevet tvunget til at være en del af hævnplanerne for at beskytte sin familie i Iran mod Den Iranske Revolutionsgarde, skrev AFP dengang.

Derudover tilføjede Merchant, at han ikke var blevet beordret til at dræbe en specifik person, men at tre personer var mulige mål. Udover Trump var det den tidligere amerikanske præsident Joe Biden og tidligere FN-ambassadør Nikki Haley.

Trump truer Iran: 48 timer før helvede bryder løs

Hvis ikke Iran indgår en aftale med USA eller åbner Hormuzstrædet inden for 48 timer, så vil “helvede bryde løs”.

Sådan lyder meldingen fra USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på præsidentens sociale medie Truth Social.

– Husker I, da jeg gav Iran ti dage til at indgå en aftale eller åbne Hormuzstrædet? Tiden løber ud. 48 timer før helvede bryder løs, skriver han i opslaget.

Det er ikke første gang, at Trump har truet Iran for at få en aftale på plads med landet.

Den 22. marts gav han ligeledes Iran et ultimatum:

– Hvis ikke Iran, uden trusler, fuldt ud åbner Hormuzstrædet inden for 48 timer fra dette nøjagtige tidspunkt, vil USA ramme og udslette deres forskellige kraftværker begyndende med det største først, lød det fra Trump.

Også dengang kom advarslen i et opslag på Truth Social.

Efterfølgende forlængede Trump deadlinen med ti dage, hvilket er de ti dage, han henviser til i lørdagens opslag på Truth Social.

De ti dage udløber mandag den 6. april klokken 20.00 lokal tid. Det er i Danmark 7. april klokken 02.00.

Fredag skrev The Wall Street Journal, at forhandlinger mellem Iran og USA under ledelse af Pakistan er gået i stå.

Det oplyste unavngivne mæglere til det amerikanske medie.

Ifølge mæglerne havde Iran officielt meddelt dem, at iranske embedsfolk ikke vil mødes med amerikanske embedsfolk i Pakistans hovedstad, Islamabad, i de kommende dage, skrev mediet.

De amerikanske krav er ifølge Iran uacceptable, sagde mæglerne til mediet.

Mæglerne påpegede dog, at både Tyrkiet og Egypten stadig arbejder på at få gang i forhandlingerne og overvejer nye lokationer for eventuelle forhandlinger sammen med nye forslag til forhandlingerne.

En unavngiven kilde oplyste samme dag til det iranske nyhedsbureau Fars, at Iran havde afvist et amerikansk forslag om en 48 timers våbenhvile. Det skrev Reuters.

Fem meldes dræbt i russisk angreb på marked i ukrainsk frontlinjeby

Fem personer er blevet dræbt, og yderligere 19 er såret efter et russisk droneangreb på et marked i den ukrainske by Nikopol tæt ved frontlinjen.

Det oplyser de ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Angrebet ramte byen klokken 09.50 lokal tid lørdag formiddag.

De dræbte var tre kvinder og to mænd, skriver guvernøren i regionen Dnipropetrovsk, Oleksandr Ganja, på beskedtjenesten Telegram.

Blandt de sårede er en 14-årig pige, som er i kritisk tilstand.

Nikopol ligger ud til floden Dnipro i det sydlige Ukraine.

I et andet angreb, som ramte Kharkiv i det nordøstlige Ukraine lørdag morgen, blev fem personer såret, oplyser det lokale politi.

Og i Sumy-regionen blev 11 personer såret i flere angreb, der ramte beboelsesområder og civil infrastruktur natten til lørdag.

Mens russisk militær angreb flere mål i Ukraine, blev regionen Rostov i det sydlige Rusland tidligt lørdag ramt af ukrainske drone- og missilangreb, skriver regionens guvernør, Jurij Sljusar, på Telegram.

Mindst én person er død, og fire andre er kommet alvorligt til skade i Rostov.

Lørdagens angreb finder sted, dagen efter at Rusland – ifølge Ukraines regering – sendte næsten 600 droner og missiler ind over landet.

Ifølge den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har han anmodet Rusland om en våbenhvile i anledning af påsken, men styret i Kreml afviser at have modtaget en sådan anmodning.

Zelenskyj gjorde fredag status over krigen og sagde her, at de ukrainske styrker står stærkere ved frontlinjen, end de har gjort de foregående ti måneder i krigen.

Han fortalte desuden, at han har inviteret en delegation fra USA til Ukraines hovedstad, Kyiv, for at forsøge at genoptage fredsforhandlingerne.

Politiet undersøger mistænkeligt forhold i Greve

En person er blevet anholdt i Greve, i forbindelse med hvad politiet beskriver som et mistænkeligt forhold.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi lørdag ved middagstid til Ekstra Bladet.

– Det er for tidligt at sige mere, og vi holder kortene lidt tæt på kroppen, siger vagtchefen til mediet.

Efterforskningen fortsætter med undersøgelser på stedet og afhøringer, lyder det.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]