Seneste nyheder

Den britiske serie “Adolescence” var blandt de store vindere ved prisuddelingen Golden Globes, der fandt sted natten til mandag.

Serien tog fire af priserne i kategorien tv, hvilket gør den til den mest vindende i kategorien.

Den 16-årige skuespiller Owen Cooper blev tildelt prisen i kategorien Bedste Mandlige Birolle i en miniserie eller tv-film.

Ifølge det amerikanske medie Variety er Cooper den yngste mandlige skuespiller til at modtage en pris i denne kategori.

Cooper er samtidig den næstyngste mandlige skuespiller til at modtage en af de gyldne statuetter.

Den yngste mandlige prismodtager nogensinde var skuespiller Ricky Schroder, der var ni år gammel, da han i 1980 modtog en pris for sin rolle i filmen “The Champ”.

Coopers præstation i “Adolescence” sikrede ham i september sidste år en Emmy som den yngste mandlige skuespiller nogensinde. Dengang var han 15 år.

Han var ifølge Los Angeles Times 14 år, da serien blev optaget, og rollen er hans første professionelle rolle.

I Netflix-dramaet “Adolescence” spiller Cooper den 13-årige Jamie Miller, som anklages for at have slået en pige, han går i skole med, ihjel.

Serien modtog desuden prisen for Bedste Miniserie eller Tv-film.

Flere af Coopers skuespillerkollegaer blev tildelt priser ved nattens prisuddeling i Los Angeles.

52-årige Stephen Graham, der spiller Jamies far, modtog prisen for Bedste Mandlige Skuespiller i en miniserie eller tv-serie.

Også 33-årige Erin Doherty, der i serien spiller rollen som børnepsykolog, modtog en pris. Det gjorde hun i kategorien Bedste Kvindelige Birolle.

Filmen “Affeksjonsverdi”, der er instrueret af den dansk-norske instruktør Joachim Trier, blev forbigået ved Golden Globes i seks ud af de syv kategorier, hvor den var nomineret.

Her vandt svenske Stellan Skarsgård kategorien Bedste Mandlige Birolle i kategorien film.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, har indkaldt landets parlament tidligere end planlagt efter den australske sommerferie i kølvandet på masseskyderiet på Bondi Beach i Sydney.

Regeringen vil fremsætte lovgivning, der vil klassificere hadforbrydelser som en alvorlig lovovertrædelse og etablere national lovgivning for tilbagekøb af skydevåben.

– Terroristerne på Bondi Beach havde had i sindet, men våben i hænderne. Denne lov skal tage hånd om begge dele, og vi er nødt til at tage hånd om begge dele, siger Albanese ifølge det australske medie ABC.

Det var 14. december, at to bevæbnede gerningsmænd åbnede ild mod en jødisk fest på den verdensberømte strand i Sydney og dræbte 15 mennesker.

Den føderale regering har været i dialog om de foreslåede ændringer for at styrke lovgivningen om hadtale, herunder oprettelsen af et system til at opføre såkaldt hadorganisationer på en liste, skriver ABC.

Regeringspartiet Labor har også forpligtet sig til at indføre en ordning for tilbagekøb af skydevåben fra 1. juli.

Lovforslagene vil blive fremsat, når parlamentet vender tilbage næste mandag og tirsdag. Lovgivningen vil udvide forbuddet mod forbudte symboler og gøre det lettere for indenrigsministeren at annullere et visum, skriver ABC.

Personer vil i henhold til den nye lovgivning få forbud mod at tilslutte sig, rekruttere til og støtte opførte, forbudte hadgrupper.

– Vi vil sikre, at Australien fortsat er et samfund, hvor alle har ret til at være stolte af, hvem de er, og vi vil også gøre det klart, at adfærd, der er hadsk, farlig og splittende, også vil være ulovlig, siger Albanese ifølge ABC.

– Ligesom antisemitisme og racisme er en krænkelse af vores australske værdier, bør de også være en krænkelse af australsk lov, tilføjer han.

Australien annoncerede for nylig, at man vil gennemføre en kongelig kommissionsundersøgelse af masseskyderiet. Det er den mest vidtgående form for offentlig undersøgelse i Australien.

De formodede gerningsmænd bag skyderiet var den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram. Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet.

Politiet har tidligere meddelt, at mændene var inspireret af den militante gruppe Islamisk Stat (IS).

En lastbil er søndag kørt ind i en folkemængde, der var samlet i den amerikanske storby Los Angeles.

Det rapporterer det lokale medie KNBC søndag eftermiddag lokal tid.

Flere hundrede mennesker var ifølge mediet samlet i kvarteret Westwood for at vise støtte til demonstrationerne i Iran.

Brandvæsnet i Los Angeles (LAFD) skriver i en opdatering på dets hjemmeside, at to personer er blevet undersøgt for skader. Personerne er ikke blevet kørt på hospitalet.

– Der blev ikke fundet andre patienter, skriver brandvæsnet.

Forsamlingen er ifølge LAFD frivilligt ved at opløse sig.

Demonstrationer i Iran begyndte den 28. december, hvor indbyggere i Iran gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at det mellemøstlige land er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

I løbet af de to uger, hvor demonstrationerne i Iran har stået på, har 538 personer mistet livet. Det oplyste den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA søndag.

Reuters har ikke været i stand til at bekræfte tallene på uafhængig vis.

Størstedelen af de døde er ifølge HRANA demonstranter.

USA’s præsident, Donald Trump, siger natten til mandag, at det amerikanske militær lige nu undersøger meget vidtgående muligheder over for Iran.

– Vi ser meget alvorligt på det. Militæret ser på det, og vi kigger på nogle meget vidtgående muligheder, svarer Trump, efter han blev spurgt til, hvorvidt Irans styre har overskredet præsidentens grænse i de igangværende demonstrationer

Trump har tidligere sagt, at hvis Iran skyder og dræber fredelige demonstranter, vil USA komme demonstranterne til undsætning.

Striden mellem USA’s præsident, Donald Trump, og chefen for den amerikanske centralbank (Fed), Jerome Powell, har taget en ny drejning.

Trump-administrationen har truet Powell med en strafferetlig tiltale og har udstedt stævninger mod Fed for udtalelser, som Powell fremsatte under kongreshøringer i sommeren 2025.

Det siger Powell i en udtalelse fra Fed.

– Fredag udstedte justitsministeriet stævninger fra en anklagejury til Fed og truede med en strafferetlig tiltale i forbindelse med min vidneforklaring for Senatets bankudvalg i juni sidste år, siger han.

Der er tale om en dramatisk optrapning af konflikten mellem ham og Trump, der siden sin indsættelse som præsident sidste år har forsøgt at få Fed til at sænke renten.

Trump har bebrejdet centralbankens politik for at svække økonomien og har luftet tanker om at fyre Powell. Det kan han dog ikke ifølge loven, der formelt forhindrer, at Fed-chefen kan afsættes af politiske årsager.

Konflikten går tilbage fra Powells første år som centralbankchef i 2018, hvor Trump var præsident første gang.

Powell betegner truslen som et påskud for at lægge yderligere pres på centralbanken og få den til at sænke renterne.

– Jeg har dyb respekt for retsstaten og for ansvarlighed i vores demokrati. Ingen – og bestemt ikke formanden for Federal Reserve – står over loven.

– Men denne hidtil usete handling bør ses i en bredere sammenhæng af administrationens trusler og vedvarende pres, skriver han.

Kongreshøringerne handlede om en renovering af en Fed-bygning. Det Hvide Hus begyndte tidligt sidste år at kritisere Feds renovering af to bygninger i Washington D.C. for 2,5 milliarder dollar.

Administrationen har beskrevet renoveringen som unødvendigt dyr og prangende.

I juni, da Powell afgav sin sædvanlige halvårlige redegørelse for pengepolitikken i Kongressen, blev han gentagne gange spurgt ind til renoveringen, som han kaldte for nødvendige opgraderinger af forældet infrastruktur.

I juli besøgte Trump byggepladsen, hvor Powell viste ham rundt.

Det Hvide Hus ønsker ikke at kommentere sagen og henviser til justitsministeriet.

Powells embedsperiode udløber i maj.

Reuters

Det amerikanske militær undersøger lige nu meget vidtgående muligheder over for Iran.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, om bord på præsidentflyet Air Force One ifølge nyhedsbureauet AFP.

Trump bliver af journalister spurgt om, hvorvidt Irans styre har overskredet præsidentens grænse i de igangværende demonstrationer, hvor hundredvis er meldt dræbt.

– Det ser sådan ud, ja, svarer Trump.

– Vi ser meget alvorligt på det. Militæret ser på det, og vi kigger på nogle meget vidtgående muligheder.

Trump har tidligere sagt, at hvis Iran skyder og dræber fredelige demonstranter, vil USA komme demonstranterne til undsætning.

Ifølge den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA, der har hovedsæde i USA, har 538 personer mistet livet i forbindelse med de demonstrationer, der har stået på i Iran i to uger.

Langt størstedelen af de døde er ifølge HRANA demonstranter. Her meldes i alt 490 dræbt, mens 48 medlemmer af landets sikkerhedsstyrker skal have mistet livet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trump siger søndag, at Irans ledelse har ringet for at søge det, som præsidenten betegner som forhandling efter hans trusler om militær indgriben.

– Irans ledere ringede i går, siger han til journalister på Air Force One.

– Et møde er ved at blive sat op. De vil gerne forhandle.

Trump tilføjer dog, at USA kan være nødt til at handle, før et møde finder sted.

Demonstrationerne i Iran begyndte 28. december i hovedstaden Teherans bazar, hvor kunderne var frustrerede over inflationen, men har siden udviklet sig til en generel kritik af præstestyret.

Demonstrationerne har sat Irans teokratiske styre under voldsomt pres. Præstestyret har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

Lørdag truede den iranske statsanklager Mohammad Movahedi Azad med, at alle, der deltager i demonstrationer mod det iranske præstestyre, vil blive betragtet som en “fjende af Gud”, skriver AFP.

Ifølge nyhedsbureauet AP kan det medføre dødsstraf.

USA’s præsident, Donald Trump, opfordrer Grønland til at indgå en aftale med USA.

Han siger samtidig, at Nato har mere brug for USA, end USA har brug for Nato.

Det sker om bord på præsidentflyet Air Force One, fremgår det af en lydoptagelse fra flyet, som Det Hvide Hus har delt på YouTube.

Her bliver Trump af en journalist spurgt om, hvorvidt USA har fremsat et egentligt tilbud om Grønland til Danmark.

– Det har jeg ikke gjort. Men Grønland bør indgå en aftale. For Grønland har ikke lyst til at se Rusland eller Kina overtage, siger han.

Trump påstår samtidig, at Grønlands forsvar i bund og grund består af to hundeslæder.

– Vidste I det? To hundeslæder. I mellemtiden har man russiske destroyere og ubåde og kinesiske destroyere og ubåde over det hele. Det kommer vi ikke til at lade ske.

– Og hvis det påvirker Nato, så påvirker det Nato. Men de har meget mere brug for os, end vi har brug for dem, siger præsidenten.

En journalist om bord på Air Force One nævner for Trump, at Storbritannien og Tyskland drøfter planer om en fælles Nato-mission, der skal beskytte den arktiske sikkerhed i Grønland.

Søndag meldte mediet Bloomberg på baggrund af unavngivne kilder, at Tyskland vil foreslå, at der skal oprettes en sådan fælles Nato-mission.

Journalisten spørger Trump, om det ændrer noget i hans vurdering af situationen.

– Nej, hør her. Vi taler om at erhverve det (Grønland, red.), ikke om at have det på kort sigt. Vi taler om at erhverve det. Og hvis vi ikke gør det, vil Rusland eller Kina gøre det, og det kommer ikke til at ske, når jeg er præsident.

Trump understreger om bord på flyet, at USA allerede har militærbaser i Grønland.

Adspurgt til, hvorvidt der vil komme flere, siger han, at han kan sende en masse soldater til Grønland med det samme, hvis han vil.

– Men man har brug for mere end det. Man har i sidste ende brug for ejerskabet (“You need more than that. You really need the title,” red.), siger Trump.

Fredag udsendte alle fem partier i Grønlands parlament, Inatsisartut, en fælles erklæring, hvori det igen blev slået fast, at man ikke vil være en del af USA.

Samtidig lød det fra Danmark og seks store lande fra forsvarsalliancen tidligere i sidste uge, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.

Det fremgik af en udtalelse, som ud over statsminister Mette Frederiksen (S) var skrevet af lederne af blandt andet Storbritannien og Tyskland.

Søndag sagde hun ved en partilederdebat, at “vi er ved en skillevej, og det er en skæbnestund”.

– Hvis man vender Nato-samarbejdet ryggen ved at true en allieret – hvad man ikke har oplevet tidligere – hører alting op. Og det mener jeg, sagde Mette Frederiksen.

Den danske tennisspiller August Holmgren tabte natten til mandag dansk tid sin første kamp i kvalifikationen ved Australian Open.

I to sæt blev han slået af østrigske Sebastian Ofner, som vandt opgøret med cifrene 6-4, 6-4.

Dermed er den 27-årige dansker ude af turneringen.

Den 27-årige dansker kom på alles læber sidste sommer, da han på sensationel vis kvalificerede sig til sin første grand slam-turnering ved Wimbledon.

Han nåede dengang hele vejen til tredje runde, hvor han blev slået ud.

Australske Alex de Minaur var en for stor mundfuld for danskeren, der ellers igen viste sig flot frem med offensiv og underholdende tennis.

August Holmgren ligger nummer 191 på verdensranglisten.

Den danske tennisstjerne Clara Tauson deltager også i Australian Open, der spilles i den australske storby Melbourne.

Techgiganten Meta opfordrer mandag Australien til at genoverveje landets forbud mod sociale medier for børn under 16 år.

Samtidig melder selskabet, at det under den nye lovgivning har blokeret mere end 544.000 konti på sociale medier.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Australien indførte 10. december som det første land i verden et forbud mod sociale medier som Facebook, Snapchat, TikTok og Instagram for børn under 16 år.

Selskaberne bag de sociale medier må således ikke tillade de unge brugere at have en profil på deres platforme. Hvis de ikke tager det, der kaldes rimelige skridt for at følge lovgivningen, risikerer selskaberne en bøde på op til 45,5 millioner australske dollar.

Det svarer til 213 millioner kroner.

Meta, som er moderselskab for flere populære platforme, oplyser i en udtalelse, at det har fjernet 331.000 konti med mindreårige fra Instagram, 173.000 fra Facebook og 40.000 fra Threads i ugen frem til 11. december.

Selskabet erkender i udtalelsen, at det er forpligtet til at overholde den australske lovgivning.

– Når det er sagt, opfordrer vi den australske regering til på konstruktiv vis at engagere sig i en dialog med branchen for at finde en bedre vej frem, lyder det.

– For eksempel ved at skabe et incitament til hele branchen, der kan hæve standarden for sikre, privatlivsbeskyttende og alderssvarende oplevelser online i stedet for generelle forbud, lyder det.

Meta gentager også en tidligere opfordring om, at det bør kræves af App Stores, at de verificerer folks alder og indhenter forældres samtykke, før personer under 16 år kan downloade en app.

Ifølge selskabet er dette den eneste måde at undgå, at teenagere gentagne gange rykker til nye apps for at omgå forbuddet.

Meta melder også, at dets overholdelse af den australske lov vil være en proces med flere lag.

Siden forbuddet trådte i kraft, har den amerikanske techgigant oplyst, at det har været med til at stifte OpenAge Initiative, som ifølge AFP er en non-profit‑organisation, der har lanceret aldersverifikationsværktøjet AgeKeys.

Politiet har i løbet af søndagen fået flere anmeldelser om folk, der bevæger sig ud på isen ved Søerne i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Anette Ostenfeldt.

– Det samme har vi fået fra Utterslev Mose og Kastellet.

– Det opfordrer vi selvfølgelig til, at man ikke gør, for den er ikke meldt sikker endnu. Det er dumt, og det er farligt, siger hun.

Det er kommunerne, der melder is på søerne rundt om i Danmark sikker at bevæge sig ud på, og indtil da må man ikke færdes på den.

– Der er heldigvis endnu ingen meldinger om nogen, der er faldet igennem. Og vi vil fortsat gerne undgå, at vi skal ud at fiske nogen op, siger Anette Ostenfeldt.

Fra kommune til kommune er der forskellige regler for, hvor tyk isen skal være, før kommunen giver tilladelse.

I København skal isen være mellem 16 og 18 centimeter tyk. Andre kommuner bruger et minimumskrav på 13 centimeter.

Den seneste uge har vintervejret præget Danmark og dækket landet af et lag sne. Natten til søndag var den koldeste nat i fem år med temperaturer ned på minus 18 grader, har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) oplyst.

Tusindvis af turister er strandet i det finske Lapland, efter at en kuldebølge har indstillet flyaktiviteten i Kittilä Lufthavn.

Det skriver mediet BBC.

Søndag var alle afgange fra lufthavnen aflyst, og temperaturen nåede i løbet af dagen ikke op over minus 35 grader.

Turister skulle ellers være fløjet hjem til byer som britiske London, Bristol og Manchester, franske Paris og hollandske Amsterdam, skriver BBC.

Problemet ventes at fortsætte mandag, hvor Finlands meteorologiske institut regner med en temperatur omkring minus 39 grader. Mandagens første fly ud af Kittilä er således allerede aflyst.

Den ekstreme kulde gør det svært at afise flyene, og udstyr til vedligeholdelse og tankning af flyene, som står på jorden, kan ligeledes fryse.

Lufthavnsoperatøren Finavia har ifølge BBC sagt til den finske tv-station Yle, at fugt i luften forværrer situationen, da det skaber glat rim.

Lapland er et område, der breder sig ud over Norge, Sverige, Rusland og Finland. Området er kendt for kulde og sne, og finske Lapland har normalt en gennemsnitlig vintertemperatur på minus 14 grader med lejlighedsvise fald til minus 30 grader.

De rejsende i Kittilä Lufthavn er ifølge BBC primært folk, der skal til nærliggende skisportssteder, eller som har et ønske om at se nordlys.

Rovaniemi Lufthavn, som ligger længere sydpå, betragtes derimod som den officielle destination for dem, der vil besøge det, der ifølge mange finnere er julemandens hjemstavn i den finske del af Lapland.

En enkelt afgang fra Rovaniemi var søndag aflyst.

Det kolde vejr har også påvirket vejene i området, hvor selskabet Fintraffic har advaret om glatte forhold.

En bus med ukrainske passagerer kørte søndag morgen i en grøft, rapporterede Yle ifølge BBC med henvisning til det lokale politi. Der var ingen meldinger om alvorlige skader.

USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, DHS, sender hundredvis af betjente til delstaten Minnesota.

Det siger minister for indenlandsk sikkerhed Kristi Noem i udsendelsen “Sunday Morning Futures” hos mediet Fox News.

Meldingen kommer, efter at titusindvis af indbyggere i weekenden gik på gaden i byen Minneapolis – som ligger i Minnesota – i protest mod drabet på en 37-årig kvinde.

Kvinden, Renee Nicole Good, blev tidligere på ugen skudt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.

Betjentene vil blive sendt til Minnesota i løbet af søndag og mandag, og de skal styrke sikkerheden for de ansatte i ICE og grænsekontrolmyndighederne, som arbejder i Minnesota, siger Noem.

Omkring 2000 betjente er allerede blevet sendt til området omkring storbyerne Minneapolis og Saint Paul i det, som DHS har kaldt sin største operation nogensinde.

Der har i weekenden været planlagt flere end 1000 demonstrationer på tværs af USA.

Demonstranterne har både udtrykt modstand mod den amerikanske regerings indsats for at deportere folk ud af landet og mod drabet på Renee Nicole Good.

Drabet har genantændt debatten om Trump-administrationens politik.

Demokratiske politikere i Minnesota har kaldt det for uberettiget. De har fremhævet videooptagelser fra øjenvidner, som ifølge dem viser, at kvindens bil var ved at køre væk fra ICE-betjenten, da han affyrede skud mod hende.

På den anden side har Noem og andre amerikanske embedsmænd fastholdt, at agenten handlede i selvforsvar, fordi Good ifølge dem kørte frem mod betjenten, efter at en anden betjent havde bedt hende om at stige ud af bilen.

Renee Nicole Good var frivillig i et lokalt netværk, som overvåger og dokumenterer ICE-operationer i Minneapolis.

Myndighederne i Minnesota meddelte fredag, at delstaten har åbnet sin egen strafferetlige undersøgelse af hændelsen, efter at forbundspolitiet FBI ifølge dem har nægtet at samarbejde med delstatens efterforskere.

Reuters

Selskabet Rejsekort & Rejseplan, som står bag både det fysiske Rejsekort og Rejsekort-appen, kan have gjort brug af vildledende markedsføring.

Det skriver Politiken på baggrund af en aktindsigt hos Forbrugerombudsmanden.

Årsagen er, at Rejsekort & Rejseplan har ført en landsdækkende kampagne om, at det fysiske Rejsekort lukker i maj i år, og at kunderne i stedet skal hente den nye Rejsekort-app.

I kampagnen er det dog udeladt, at det fysiske Rejsekort i stedet erstattes af et andet fysisk kort med navnet Basiskort i starten af 2026.

Mindst otte borgere har indgivet en klage over Rejsekort & Rejseplan til Forbrugerombudsmanden, som ifølge Politiken indledte en undersøgelse af sagen kort inden jul.

– Hvis vildledningen egner sig til at få forbrugeren til at træffe en beslutning, som denne ellers ikke ville have truffet, kan den erhvervsdrivende straffes med bøde, lyder det i en høringsskrivelse fra Forbrugerombudsmanden til Rejsekort & Rejseplan, skriver Politiken.

Der er søndag aften opstået en brand i en parkeringskælder i Herning.

Det oplyser vagtchef Simon Stage fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.

– Vi har en formodning om, at branden er startet i en bil – formentlig i motorrummet – og så har den spredt sig videre til en anden bil.

– Det har givet en del varmeudvikling, som så har givet varme- og sodskader på nogle af de andre biler, siger han.

Ifølge indsatsleder Anders Gjørret fra Brand & Redning Midtvest er der otte til ti biler i parkeringskælderen, som ligger på Thyravej. Det skriver Herning Folkeblad.

Røgen kan være giftig, og politiet opfordrer derfor til, at beboere i området holder døre og vinduer lukkede.

Anmeldelsen om branden indløb klokken 20.20, skriver TV Midtvest.

Politiet mistænker ikke umiddelbart, at branden er påsat.

– Når man har sådan en brand, så skal vi lave en form for undersøgelse, og den har vi ikke haft mulighed for at lave, før branden er slukket.

– Så det er lidt for tidligt at sige, om den er påsat. Men der er i hvert fald ikke noget, der indikerer det indtil videre, siger Simon Stage.

Politiet har over de seneste knap syv år modtaget 114.111 anmeldelser om lomme- og tasketyveri samt tricktyveri i det offentlige rum.

Det viser en opgørelse, som Rigsadvokaten har udarbejdet for Kristeligt Dagblad.

Opgørelsen strækker sig fra 1. januar 2019 til og med 29. november 2025.

På trods af de mange anmeldelser er der i samme periode kun blevet dømt 997 personer for samme type kriminalitet.

Det svarer dermed til, at mindre end en procent af tyverianmeldelserne fører til en dom.

Hos Københavns Politi erkender man over for Kristeligt Dagblad, at det er få af tyverierne, der bliver opklaret.

En del af forklaringen er, at der kan gå lang tid, før ofrene opdager, at de er blevet udsat for tyveri. Og det kan gøre efterforskningen vanskelig.

– Nogle gerningsmænd bliver taget på fersk gerning, og nogle tyverier opklares ved efterforskning. Men det er ressourcetungt at skulle kigge på videoovervågning fra alle steder, hvor den forurettede har været.

– Og selv om man kigger på overvågningen, er det ikke sikkert, at tyveriet er blevet fanget på en optagelse, siger politikommissær Mathias Holm fra Københavns Politi til Kristeligt Dagblad.

Rigsadvokatens opgørelse viser, at rumænere udgør en stor del af de dømte i sagerne om lomme- og tasketyveri.

416 af de 997 dømte var rumænere. 242 af de dømte var danskere, skriver Kristeligt Dagblad.

Antallet af tyverier var højest i 2019 og lavest under coronanedlukningen.

Tal fra Danmarks Statistik viser ligeledes, at der under nedlukningen var rekordfå lomme- og tasketyverier.

I andet kvartal af 2020, hvor hele landet var lukket ned, faldt antallet af anmeldte lomme- og tasketyverier med 69 procent sammenlignet med andet kvartal af 2019.

I Københavns Kommune, som er den kommune med flest lomme- og tasketyverier, var faldet endnu større og lød på 76 procent.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd var lomme- og tasketyverier den mest udbredte form for tyveri i 2019.

Flere amerikanske senatorer rejser i den kommende uge til Danmark, hvor de skal mødes med repræsentanter for Udenrigspolitisk Nævn.

Senatorerne har selv taget kontakt til formanden for udvalget, Christian Friis Bach (V). Det bekræfter han over for TV 2.

Det fremgår ikke, hvornår på ugen besøget finder sted, men ifølge TV 2’s oplysninger vil det foregå fredag.

Besøget sker i en tid, hvor USA’s præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland, som er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne.

For nylig udtalte Trump, at USA “har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation”.

TV 2 skriver, at mediet ikke har kunnet få bekræftet, hvad dagsordenen for mødet er.

På mødet planlægger de grønlandske politikere Aki-Matilda Høegh-Dam fra partiet Naleraq og Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit at deltage. Det oplyser de til TV 2. Begge er medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn.

Derudover skriver Chemnitz søndag aften i et Facebook-opslag, at senatorerne ligeledes skal mødes med Grønlandsudvalget.

Hun skriver også, at senatorernes besøg er resultatet af et møde, hun havde med den republikanske senator Lisa Murkowski tidligere på ugen.

De kommende møder er ikke de eneste, Danmark og Grønland ventes at have med USA i løbet af de næste dage.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har meddelt, at han vil mødes med Danmark og Grønland i den kommende uge.

Søndag bekræftede statsminister Mette Frederiksen (S) ved en partilederdebat, at der i næste uge skal være et udenrigsministermøde mellem Lars Løkke Rasmussen (M) og Marco Rubio.

Søndag aften er det endnu uvist, hvor, hvornår og hvordan mødet skal finde sted.

Både fra grønlandsk og dansk side har der flere gange været stærkt kritiske reaktioner på Trumps ønske.

Fredag udsendte alle fem partier i Grønlands parlament, Inatsisartut, en fælles erklæring, hvori det igen blev slået fast, at man ikke vil være en del af USA.

Ved søndagens partilederdebat sagde statsministeren, at “vi er ved en skillevej, og det er en skæbnestund”.

– Hvis man vender Nato-samarbejdet ryggen ved at true en allieret – hvad man ikke har oplevet tidligere – hører alting op. Og det mener jeg, sagde Mette Frederiksen.

En gruppe europæiske lande – anført af Storbritannien og Tyskland – diskuterer planer om at styrke deres militære tilstedeværelse i Grønland for at vise USA’s præsident, Donald Trump, at Europa tager arktisk sikkerhed alvorligt.

Det skriver det amerikanske medie Bloomberg ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Trump har på det seneste gentaget sit ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland, som er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne.

Søndag melder Bloomberg, at Tyskland vil foreslå, at der skal oprettes en fælles Nato-mission for at beskytte den arktiske region.

Mediet henviser ifølge Reuters til unavngivne personer, der er bekendte med planerne.

Mandag skal den tyske udenrigsminister, Johann Wadephul, mødes med sin amerikanske ministerkollega, Marco Rubio, i Washington D.C.

Søndag siger Wadephul, at bekymringer om sikkerheden i det nordlige Atlanterhav skal drøftes inden for rammerne af Nato-alliancen.

– Hvis den amerikanske præsident ser på trusler fra russiske eller kinesiske skibe eller ubåde her i regionen, kan vi selvfølgelig finde svar på det sammen, siger han ifølge Reuters.

Donald Trump udtalte for nylig, at USA “har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation”.

Fredag udsendte alle fem partier i Grønlands parlament, Inatsisartut, en fælles erklæring, hvori det igen blev slået fast, at man ikke vil være en del af USA.

Samtidig lød det fra Danmark og seks store lande fra forsvarsalliancen tidligere på ugen, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.

Det fremgik af en udtalelse, som ud over statsminister Mette Frederiksen (S) var skrevet af lederne af blandt andet Storbritannien og Tyskland.

Søndag sagde hun ved en partilederdebat, at “vi er ved en skillevej, og det er en skæbnestund”.

– Hvis man vender Nato-samarbejdet ryggen ved at true en allieret – hvad man ikke har oplevet tidligere – hører alting op. Og det mener jeg, sagde Mette Frederiksen.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har meddelt, at han vil mødes med Danmark i den kommende uge. Søndag aften er det endnu uvist, hvor, hvornår og hvordan mødet skal finde sted.

Herberger og varmestuer flere steder i landet har ekstraordinært travlt i vinterkulden.

Blå Kors Danmark, der driver 13 sociale tilbud landet over, melder om fulde huse og usædvanligt mange hjemløse, der søger ly for natten og mad i maven.

– Den her kulde med tocifrede frostgrader presser de mennesker, vi skal hjælpe.

– Det betyder, at alle er på arbejde lige nu for at hjælpe den her gruppe igennem en svær situation, siger kommunikationschef Thomas Røddik Korneliussen.

Det er særligt storbyer som København og Aarhus, hvor der er stort rykind af hjemløse.

Men også i en by som Herning er der usædvanligt mange, der efterspørger husly hos Blå Kors.

– Det er bare rigtig koldt i Midtjylland, så vi forsøger at indrette ekstra sovepladser i Herning, så vi ikke skal sende nogen ud i kulden, siger Thomas Røddik Korneliussen.

På nødherberget og værestedet Grace i København er der 16 pladser, og også her er der rift om pladserne.

Det betyder, at Blå Kors må trække lod om pladserne. Hvis der ikke er plads til alle, henvises de hjemløse til andre organisationer.

– Det er de barske vilkår, for vi har ikke tilladelse til at have flere, siger Thomas Røddik Korneliussen.

Også Kirkens Korshær, der driver herberger og varmestuer landet over, har ekstra meget at se til.

– Det betyder, at der er fuld belægning alle steder, og at vi er max presset.

– Desværre har vi situationer, hvor vi må trække lod om pladserne, siger chef for Kirkens Korshær Jeanette Bauer.

Der har således været situationer, hvor man har været nødsaget til at afvise hjemløse.

– Ja, desværre. Og i den her kulde er det jo et spørgsmål om liv eller død, hvis man bliver overladt til gaden, siger hun.

Det er økonomien, der er den begrænsende faktor i forhold til at åbne for flere overnatningspladser til de hjemløse, lyder det fra chefen for Kirkens Korshær.

Siden årsskiftet har det været koldt landet over med sne og lave temperaturer.

Natten til søndag blev der ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) målt 19,4 frostgrader i Isenvad i Midtjylland.

Det er det koldeste i fem år, har instituttet oplyst.

Der er udsendt varsel om snefygning mandag i den nordlige del af Jylland. Herefter ventes lidt mildere vejr senere på ugen, fremgår det af DMI’s hjemmeside.

538 personer har mistet livet i forbindelse med de demonstrationer, der har stået på i Iran i to uger.

Det oplyser den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA, der har hovedsæde i USA, skriver Reuters.

Langt størstedelen af de døde er ifølge HRANA demonstranter. Her meldes i alt 490 dræbt, mens 48 medlemmer af landets sikkerhedsstyrker skal have mistet livet.

Reuters har ikke været i stand til at bekræfte tallene på uafhængig vis.

Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranere gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at det mellemøstlige land er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

Tidligere søndag meldte organisationen Iran Human Rights (IHR), at mindst 192 mennesker var blevet dræbt under demonstrationerne.

Organisationen advarede samtidig om, at det reelle tal kunne være langt højere, eftersom flere dage uden internet gør det svært at verificere dødstal.

Præstestyret har ikke offentliggjort officielle dødstal i forbindelse med demonstrationerne.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har nogle demonstranter råbt slagord til støtte for det gamle shahstyre, men de fleste har råbt om en afslutning på præstestyret eller en bedre økonomi.

Ifølge HRANA er mere end 10.600 personer blevet anholdt.

Lørdag truede den iranske statsanklager Mohammad Movahedi Azad med, at alle, der deltager i demonstrationer mod det iranske præstestyre, vil blive betragtet som en “fjende af gud”.

Det sagde han på iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AP.

Ifølge AP kan det medføre dødsstraf.

Søndag har den iranske regering erklæret tre dages landesorg for de “martyrer”, der er blevet dræbt. Det rapporterer statsligt tv ifølge AFP.

Imens har USA’s præsident, Donald Trump, været ude at støtte demonstranterne.

– Iran ser mod frihed, måske som aldrig før. USA står klar til at hjælpe, lød det lørdag fra Trump i et opslag på hans sociale medie Truth Social.

Præsidenten skal efter planen mødes med højtstående embedsmænd tirsdag for at blive orienteret om specifikke muligheder for at reagere på demonstrationerne.

Udenrigsminister Marco Rubio, forsvarsminister Pete Hegseth og forsvarschef Dan Caine forventes ligeledes at deltage i mødet.

Det skriver avisen Wall Street Journal søndag på baggrund af oplysninger fra unavngivne embedsmænd.

Mandag kan blive endnu en udfordrende dag i trafikken med snefygning og muligt isslag om eftermiddagen.

Det er meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) søndag eftermiddag.

– Trafikmæssigt kan mandag blive en meget problemfyldt dag, siger vagthavende meteorolog Hans Peter Wandler.

DMI har varslet snefygning i den nordlige del af Jylland og risiko for snefygning i de øvrige dele af det jyske.

I den vestlige og den sydlige del af Jylland kan der en overgang falde isslag, der kan give særdeles glatte veje.

– Kombinationen af snefygning og isslag kan blive ganske udfordrende, siger Hans Peter Wandler.

Det er et frontsystem, der ligger vest for Danmark, som bevæger sig ind over landet i natte- og morgentimerne.

Fronten sender sne ind over landet og breder sig langsomt østover.

Sneen kan om eftermiddagen eller aftenen stedvist gå over i isslag.

– Til at starte med vil det nok være de vestlige og sydlige dele af Jylland, men måske også til dels Fyn, der kan blive ramt, siger Hans Peter Wandler.

Frontsystemet bringer mildere temperaturer med sig, men kan altså samtidig forvandle sneen til isslag, som kan give ekstremt glatte veje.

Endnu har DMI ikke varslet for isslag, da man fortsat afventer nærmere beregninger.

Isslag opstår, når underafkølet regn falder gennem et koldt luftlag, som det der har præget Danmark den seneste tid.

Den underafkølede regn fryser øjeblikkeligt til is på kolde overflader som veje og fortove.

Det sker ofte i forbindelse med, at en varmefront trækker ind over landet.

Mildningen betyder, at der fra tirsdag igen vil være temperaturer lidt over frysepunktet i dagtimerne.

Om natten vil temperaturen være lige omkring eller lidt over frysepunktet.

Det står i kontrast til den seneste tid, hvor temperaturen i store dele af landet ikke har været over frysepunktet hverken nat eller dag.

Søndag morgen blev der målt 19,4 frostgrader i Isenvad i Midtjylland. Det er det koldeste i fem år, har DMI oplyst.

USA’s præsident, Donald Trump, opfordrer Cuba til at indgå en aftale med USA.

Det skriver præsidenten søndag på sit sociale medie, Truth Social.

– Der kommer ikke mere olie eller flere penge til Cuba. Nul! Jeg opfordrer kraftigt til, at de indgår en aftale, før det er for sent, skriver han.

Donald Trump uddyber ikke, hvad en eventuel aftale skal indeholde.

Han kommer heller ikke nærmere ind på, hvad der menes med “før det er for sent”.

Den amerikanske administration har i den seneste uge, efter USA’s angreb i Venezuela og tilfangetagelse af præsident Nicolás Maduro, lagt pres på Cuba.

Donald Trump har tidligere udtalt, at Cuba bliver et fokusområde for den amerikanske regering og har kaldt Cuba for en “fejlslagen nation”.

Udenrigsminister Marco Rubio fortsatte efterfølgende truslerne og udtalte i et interview med NBC News, at det kommunistiske styre i landet var i “store problemer”.

Donald Trump har også udtalt, at han ikke forestiller sig, at det vil blive nødvendigt for USA at gribe ind militært i Cuba, da styret “ser ud til at være ved at falde”.

Cuba er blandt Venezuelas nærmeste allierede i Sydamerika.

Der blev ifølge den cubanske regering dræbt 32 cubanere i forbindelse med USA’s tilfangetagelse af Nicolás Maduro.

Cuba modtager store mængder olie fra Venezuela, men nu tyder noget altså på, at Donald Trump agter at afskære landet fra at modtage olie.

Han kommer dog ikke nærmere ind på, hvad der menes med, at der ikke vil komme flere penge til Cuba.

Donald Trump har søndag også videredelt et opslag fra X, hvor en bruger lufter, at Marco Rubio vil blive den næste præsident i Cuba.

– Lyder fint for mig, skriver Donald Trump på Truth Social.

Imens har Cubas udenrigsminister, Bruno Rodríguez, søndag skrevet på det sociale medie X, at “ret og retfærdighed er på Cubas side”. Det skriver AFP.

Dertil mener han, at USA “opfører sig som en ukontrolleret kriminel, der truer fred og sikkerhed, ikke kun i Cuba og på denne halvkugle, men i hele verden”.