Seneste nyheder

Færøernes nye lagmand, Beinir Johannesen fra det konservative parti Fólkaflokkurin, danner ny regering med det borgerlige parti Sambandsflokkurin og det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin.

– De næste fire år bliver gode, siger han ifølge mediet dagur.fo på et pressemøde torsdag formiddag lokal tid, hvor regeringsgrundlaget præsenteres.

Her konstaterer Beinir Johannesen også indledende, at blokpolitikken er fortid.

Han henviser til, at Fólkaflokkurin og Sambandsflokkurin er borgerlige partier, mens Javnaðarflokkurin er socialdemokratisk.

De tre partier fik tilsammen 24 mandater ved valget til Lagtinget 26. marts. Der sidder 33 politikere i Lagtinget, og dermed er der tale om en flertalsregering.

Med 26,7 procent af stemmerne og syv mandater blev Fólkaflokkurin det største parti, og derfor har 29-årige Beinir Johannesen været i spidsen for forhandlingerne om en ny regering.

På pressemødet er han flankeret af Aksel V. Johannesen fra Javnaðarflokkurin, der var Færøernes seneste lagmand, samt Bárður á Steig Nielsen fra Sambandsflokkurin, der var lagmand frem til valget i 2022, hvor Aksel V. Johannesen overtog magten.

Beinir Johannesen fortæller på pressemødet ifølge Dagur.fo, at der skal indledes forhandlinger med den danske regering, så Færøerne kan repræsentere egne interesser i udenrigspolitik.

Unge færinger er også et tema. Flere unge skal tilvælge Færøerne og blive i landet for at studere. Derfor skal studiemiljøer og uddannelsesmuligheder styrkes.

Den internationale naturfredningsforening IUCN opjusterer kejserpingvinen fra at være “næsten truet” til at være “truet”.

Det oplyser naturorganisationen WWF i en pressemeddelelse.

Opdateringen af trusselsniveauet mod kejserpingvinen kommer på baggrund af et studie finansieret af WWF, der viser, at klimaforandringernes påvirkning af kejserpingvinens levested er den primære årsag til tilbagegangen i bestanden.

Den nuværende bestand anslås til at være cirka 595.000 voksne kejserpingviner, og forskning viser, at i perioden 2009 til 2018 faldt bestanden med næsten 10 procent.

Jacob Fjalland, tværfaglig chef for WWF, kalder det “dybt tragisk”, at kejserpingvinen nu vurderes som truet.

– Det helt afgørende de kommende årtier bliver at bremse og begrænse klimaforandringer, der truer hele kejserpingvinens livsgrundlag og kan medføre artens totale udryddelse, hvis ikke vi handler hurtigt, udtaler han til Ritzau.

Kejserpingviner lever kun i Antarktis og er i ni måneder afhængige af fastis – havis forbundet til enten land, havbund eller isbræmmer – blandt andet til at yngle.

Mængden af havis er dog ifølge WWF faldet markant både i udbredelse og varighed siden 2016. De oplyser dog ikke i hvilket omfang.

Blandt andet i 2022 kollapsede fire ud af fem kendte yngleområder ud for Den Antarktiske Halvø, hvor det vurderes, at tusindvis af pingvinunger frøs ihjel eller druknede.

Studier støttet af WWF viser, at mængden af havis regionalt faldt med cirka 22 procent i Vestantarktis mellem 2018 og 2023.

Antarktis’ iskappe inddeles i en vestlig og østlig iskappe, hvor kun den østlige del af iskappen hviler på et større landområde.

Særligt når de voksne pingviner skal udskifte deres vandtætte fjer en gang om året, er de udsatte. Og når mængden af havis falder, presser det samtidig pingvinerne sammen på mindre områder, end de ellers har haft til rådighed.

Det øger ifølge WWF risikoen for, at pingvinerne falder i vandet, før deres nye fjer er vokset ud, hvor de risikerer at dø i det iskolde hav omkring Antarktis.

WWF advarer om, at pingvinen kan være på vej mod udryddelse, hvor de baseret på forudsigelser vurderer, at bestanden kan falde med cirka halvdelen af det nuværende antal over de kommende 50 år.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, retter en hård kritik af Israel for angrebene på Libanon, som både koster menneskeliv og gør det svært at fastholde våbenhvilen mellem USA og Iran.

Israels ret til at forsvare sig selv er ikke stærk nok grund til så “massiv ødelæggelse” i Libanon, siger Kaja Kallas i et opslag på det sociale medie X.

– Israels angreb har kostet hundredvis af menneskeliv, hvilket gør det svært at argumentere for, at så hårdhændet fremfærd falder inden for selvforsvar, siger Kaja Kallas.

Hizbollah-militsen, der er allieret med Iran, har base i Libanon og blev involveret i krigen i Mellemøsten i begyndelsen af marts.

Her angreb Hizbollah Israel som gengældelse for Israels og USA’s angreb på Iran og drabet på den daværende øverste iranske leder, ayatollah Ali Khamenei.

Siden har Israel udført angreb mod Libanon og sendt landstyrker ind i landet, mens Hizbollah har sendt raketter og droner mod Israel.

Israel valgte onsdag at angribe mål i Libanon, efter at der var indgået våbenhvile mellem Iran, Israel og USA.

Det har ført til et opgør mellem USA og Iran om, hvorvidt våbenhvile også omfattede Libanon.

– De israelske handlinger sætter USA-Iran-våbenhvilen under alvorlig pres.

– Iran-aftalen bør udvides til Libanon. Hizbollah skal afvæbnes, som den har aftalt at gøre. EU støtter Libanons indsats for at afvæbne Hizbollah, siger Kaja Kallas.

Våbenhvilen er afgørende for Europa, som er blevet ramt af stigende priser på olie, gas, benzin og diesel og nu begynder at frygte for mangel på brændstof, hvis konflikten fortsætter.

Torsdag meddelte Israel, at man har dræbt en nevø til Hizbollahs øverste leder, Naim Qassem, i et angreb på Libanons hovedstad, Beirut.

Hizbollah har ikke bekræftet, at nevøen Ali Yusuf Harshi er død.

Naja Nielsen bliver ny indholdsdirektør hos DR.

Det skriver det danske public service-medie i en pressemeddelelse.

Hun har tidligere været i mediehuset som blandt andet nyhedschef fra 2015 til 2017.

Nu vender hun tilbage til DR fra en stilling som mediedirektør hos det svenske public service-medie SVT.

Hun begyndte hos SVT 1. juni 2025. Her har hun ifølge DR ansvar for publicering, digitale tjenester, tv-kanaler, partnerskaber, data, produktudvikling og kunstig intelligens.

Inden SVT var hun digital direktør hos britiske BBC og stod for den digitale transformation af BBC News.

I sit nye job skal hun ifølge DR være med til at sætte “den strategiske retning for DR’s indhold på tværs af genrer, produkter og platforme”.

Det skal ske i tæt samarbejde med den øvrige direktion, som består af generaldirektør Bjarne Corydon, økonomi- og ressourcedirektør Mads Diness Jensen, teknologi- og produktionsdirektør Maria Barlev og så Naja Nielsen.

Hun skal i jobbet også sikre, at DR’s indhold løbende tilpasser sig danskernes medievaner og teknologi.

58-årige Naja Nielsen selv kalder opgaven som indholdsdirektør lige dele “udfordrende og spændende”.

– I mine år uden for Danmarks grænser er jeg kun blevet bekræftet i, at public service spiller en afgørende vigtig opgave for et lands demokrati, sprog og kultur, siger hun i pressemeddelelsen og tilføjer, at hun også ser “store muligheder for vækst og innovation”.

Hun tiltræder stillingen som indholdsdirektør i DR 1. oktober.

I en omorganisering i februar meddelte DR, at den helt nye stilling som indholdsdirektør blev oprettet.

Her skulle alt indhold samles, mens man til gengæld havde besluttet at nedlægge tre direktørstillinger: for DR Nyheder og for Kultur, Børn og Unge samt Publicering og Brugere.

DR oplyste videre, at man ville implementere en ny styringsmodel, der indebærer nedsættelsen af tre nye udvalg – herunder for økonomi og ressourcer – og en chefredaktion, som Bjarne Corydon bliver formand for.

Chefredaktionen er en helt ny konstellation, lød det.

Israel har dræbt en nevø til Hizbollahs øverste leder, Naim Qassem, i et angreb på Libanons hovedstad, Beirut.

Det skriver Israels militær på det sociale medie X.

Nevøen Ali Yusuf Harshi var Naim Qassems personlige sekretær.

– Som en nær medarbejder og personlig rådgiver spillede Harshi en central rolle i forhold til at administrere og sikre Qassems kontor, lyder det fra det israelske militær.

Hizbollah har ikke bekræftet, at Ali Yusuf Harshi er død.

Hizbollah-militsen, der er allieret med Iran, har base i Libanon og blev involveret i krigen i Mellemøsten i begyndelsen af marts.

Her angreb Hizbollah Israel som gengældelse for Israels og USA’s angreb på Iran og drabet på den daværende øverste iranske leder, ayatollah Ali Khamenei.

Siden har Israel udført angreb mod Libanon og sendt landstyrker ind i landet, mens Hizbollah har sendt raketter og droner mod Israel.

Meldingen om, at nevøen til Hizbollahs leder er død, kommer, på en dag hvor der er erklæret national sørgedag i Libanon.

Baggrunden er israelske angreb, som ramte Libanon onsdag, efter at der var indgået våbenhvile mellem Iran, Israel og USA.

Ifølge Libanons sundhedsministerium blev 182 mennesker dræbt, og 890 blev såret i angrebene.

Der har været forskellige meldinger om, hvorvidt Libanon er omfattet af våbenhvilen.

Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, der mæglede i forhandlingerne om en våbenhvile, har sagt, at Libanon er en del af våbenhvileaftalen, mens både Israel og USA har afvist, at det skulle være tilfældet.

– Jeg tror, at iranerne troede, at våbenhvilen omfattede Libanon, men det gjorde den bare ikke, sagde USA’s vicepræsident, J.D. Vance, onsdag til journalister ifølge Reuters.

FN’s generalsekretær, António Guterres, har advaret om, at de israelske aktiviteter i Libanon “udgør en alvorlig risiko for våbenhvilen og for bestræbelserne på at opnå en varig og omfattende fred i regionen”.

Falck fyrer 280 medarbejdere, efter at Region Hovedstaden har droppet selskabet som leverandør af siddende patienttransport.

Det oplyser Falck til Ekstra Bladet.

Region Hovedstaden meddelte tidligere i år, at der var blevet underskrevet nye kontrakter med tre leverandører af siddende patienttransport.

Her var Falck ikke blandt leverandørerne fra 1. september.

Ifølge Ekstra Bladet blev medarbejderne fyret i slutningen af marts. Medarbejderne kan beholde deres job indtil 1. september.

– Sammen med de faglige organisationer gør vi i Falck alt, hvad vi kan, for at støtte dem, der ønsker at fortsætte med at køre borgere til og fra hospitalerne med en anden arbejdsgiver på brystet, siger Lars Martin Rasmussen, som er ambulancedirektør i Østdanmark hos Falck, i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.

Fremover skal selskaberne HB Care, Movicare Konsortium og Nordian stå for den siddende patienttransport i Region Hovedstaden.

Transporten indebærer transport af folke- og førtidspensionister og patienter, som bor mere end 50 kilometer fra et hospital.

Disse personer, samt personer som ikke har mulighed for at tage offentlig transport, har ret til betalt transport til og fra hospitalet.

Hidtil har Falck og HB Care stået for at transportere patienterne i Region Hovedstaden.

Kontrakterne er blevet fordelt efter et offentligt udbud.

Falck beskæftiger sig med sundhedsydelser og tilbyder blandt andet ambulancetjeneste og brandbekæmpelse.

Koncernen ejes af Lundbeckfonden, Tryghedsgruppen og af Lego-familiens pengetank, Kirkbi.

I 2025 havde Falck vækst i både omsætning og overskud. Det skyldtes især europæiske kunder.

Foruden de nordiske lande er Tyskland, USA og dele af Latinamerika blandt Falcks vigtigste markeder.

Spanien har besluttet at genåbne sin ambassade i Teheran.

Det oplyser den spanske udenrigsminister, José Manuel Albares, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Alle ambassadens ansatte blev evakueret i begyndelsen af marts – herunder Spaniens ambassadør, der som den sidste repræsentant fra ambassaden rejste ud af Iran 7. marts. Det skete på grund af krigen i landet.

– Jeg har bedt vores ambassadør i Teheran om at vende tilbage, genoptage sit embede og genåbne vores ambassade, siger José Manuel Albares.

Han tilføjer, at Spanien skal deltage i arbejdet for fred på alle tænkelige måder – herunder fra den spanske ambassade i Teheran.

Meldingen om, at ambassaden genåbner, kommer efter at en foreløbig to uger lang våbenhvile onsdag trådte i kraft i Iran.

Krigen i Iran begyndte med israelske og amerikanske angreb 28. februar.

Teheran, hvor en lang række lande har deres ambassader, er blevet angrebet siden krigens første dag.

I løbet af krigens første uge valgte Italien og Østrig også at sende deres ambassadeansatte ud af Iran. Personalet fra de tre ambassader fortsatte derefter deres arbejde fra Irans naboland Aserbajdsjan.

10. marts meddelte den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), at Danmark også havde lukket sin ambassade i Teheran midlertidigt.

Ambassadens ansatte ville derefter arbejde fra København.

Det indgik ikke i overvejelserne, at ambassaden skulle lukkes permanent, og den vil kunne genåbnes, når sikkerhedssituationen tillader det, pointerede Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde dengang.

Foreløbigt er Iran, Israel og USA enige om en våbenhvile, der varer to uger. Hvad der herefter skal ske, er uvist. Det skal de videre forhandlinger afklare.

Ifølge Iran sender landet torsdag en delegation til Pakistans hovedstad, Islamabad, for at forhandle om en fredsaftale. Pakistan er mægler i forhandlingerne.

Dansk eksport til USA faldt i februar.

Det viser tal fra Danmarks Statistik torsdag morgen.

I februar var den samlede eksport af varer og tjenester til USA på 25 milliarder kroner. Det er 0,7 milliarder kroner mindre end i januar.

Også den samlede danske eksport faldt fra januar til februar. Her lyder faldet på 3,7 procent til 167,9 milliarder kroner.

Både den samlede eksport og eksporten til USA faldt også i januar. Her lød faldet i eksporten til USA på omkring 26 procent.

At eksporten falder yderligere i februar efter et markant fald i januar, kalder Tore Stramer “lidt af en mavepuster”. Han er cheføkonom i Dansk Erhverv.

– Jeg er desværre en smule bekymret på den danske eksports vegne, skriver han i en kommentar.

– Den amerikanske økonomi har i en periode vist svaghedstegn, samtidig med at de højere toldsatser også udfordrer de danske virksomheders afsætningsmuligheder på det amerikanske marked, lyder det videre.

Også Søren Kristensen, som er cheføkonom i AL Sydbank, bemærker, at danske eksportvirksomheder har fået en “rædderlig start på året”.

Alligevel skal man være varsom med at tolke på tal for få måneder, påpeger han.

Der kan nemlig være udsving fra måned til måned, lige som der også kan være forskydninger omkring årsskiftet. Og så er priserne i medicinalindustrien faldet.

– Det kan ligne et resultat af lavere priser i USA, hvor medicinalindustrien har været udsat for et pres i den retning. Samtidig er det ikke noget, der indtil videre bakkes op af andre tal for dansk økonomi, skriver Søren Kristensen i en kommentar.

Han og kollegerne i AL Sydbank er derfor ikke “overdrevent bekymrede”, men tallene betyder alligevel, at der vil blive holdt ekstra godt øje med udviklingen i den kommende tid.

En iransk delegation vil torsdag aften ankomme til Pakistans hovedstad, Islamabad, til forhandlinger om Irans konflikt med USA og Israel.

Det oplyser Irans ambassadør i Pakistan, Reza Amiri Moghadam, i et opslag på det sociale medie X.

Han skriver, at delegationen rejser til Islamabad “til seriøse forhandlinger, der er baseret på ti punkter fremlagt af Iran”.

Forhandlingerne vil finde sted “på trods af skepsis i den iranske offentlighed på grund af det israelske regimes gentagne brud på våbenhvilen for at sabotere det diplomatiske initiativ”.

Delegationen er blevet inviteret af Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif.

Reza Amiri Moghadam oplyser ikke, hvem der er en del af den iranske diplomatiske delegation.

Pakistans premierminister har mæglet mellem USA og Iran og var med til at præsentere den aftale, der onsdag førte til en foreløbig våbenhvile mellem Iran på den ene side og USA og Israel på den anden.

Han inviterede efterfølgende Iran og USA til Islamabad til forhandlinger om en længerevarende fredsaftale.

Parterne er dog uenige om, hvorvidt Libanon er en del af våbenhvileaftalen.

Iran mener, at Libanon er omfattet. Men det mener Israel og USA ikke.

Libanon blev involveret i krigen, få dage efter de første amerikanske og israelske angreb på Iran.

Det skete, da den militante gruppe Hizbollah sendte raketter mod Israel som gengældelse for de israelske angreb på Iran, som på krigens første dag kostede Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, livet.

Siden har Israel angrebet Beirut og det sydlige Libanon.

Israel udførte onsdag et storstilet angreb mod Hizbollah. Libanons sundhedsministerium har oplyst, at 182 mennesker blev dræbt, og 890 blev såret.

Det går ganske godt på isen for tiden i Herlev Eagles.

Og midt i opturen sker der også ting på ledelsesgangene, hvor der på en ekstraordinær generalforsamling er vedtaget en kapitalforhøjelse.

Den skal være med til at sikre fremtiden for ishockeyklubben fra den københavnske forstad. Derudover er der også udpeget en ny bestyrelse.

Det skriver Herlev Eagles i en pressemeddelelse.

Man ønsker blandt andet at forbedre klubbens økonomiske fundament og skabe de bedst mulige rammer for den sportslige sektor, lyder det.

– Derudover har der været et ønske om at videreudvikle samarbejdet med klubbens sponsorer samt løfte faciliteterne på flere områder.

– Disse tiltag er gennemført for at imødekomme de krav og forventninger, der følger med samarbejdet med Danmarks Ishockey Union, Herlev Kommune, vores sponsorer og ikke mindst vores voksende fanskare, skriver klubben.

Herlev Eagles fører aktuelt 3-1 i semifinaleserien i Metal Ligaen over Odense Bulldogs og blev nummer to i grundspillet. Det er sket med et af ligaens mindste budgetter.

Alle amerikanske skibe, luftfartøjer og militært personel vil forblive omkring Iran, indtil en såkaldt rigtig aftale er indgået.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

USA vil forblive i området, indtil det, som Trump betegner som den rigtige aftale, bliver fuldt imødekommet (“fully complied with”, red.).

Det gælder desuden yderligere ammunition, våben og “alt andet, der er passende og nødvendigt for den dødbringende retsforfølgelse og destruktion af en fjende, der allerede er væsentligt svækket”, skriver Trump.

Freden er ifølge præsidenten betinget af en indgåelse af det, han omtaler som den rigtige aftale.

– Hvis det af en eller anden grund ikke sker, hvilket er yderst usandsynligt, så “starter skyderiet” (“Shootin’ Starts”, red.), og det bliver større, bedre og stærkere end noget, man nogensinde har set før.

– Det blev aftalt for lang tid siden, og på trods af al den falske retorik om det modsatte: Ingen atomvåben, og Hormuz-strædet vil være åbent og sikkert.

– I mellemtiden lader vores fantastiske militær op og hviler sig, mens det faktisk ser frem til den næste erobring. USA er tilbage!, afslutter Trump.

Formanden for Irans parlament, Mohammed Bager Qalibaf, udtalte onsdag, at det vil være urimeligt at fortsætte dialogen med USA om at indgå en varig fredsaftale med USA.

Årsagen var, at Israel onsdag udførte det mest omfattende angreb i Libanon hidtil, sagde han. Over 100 mennesker blev dræbt.

USA og Iran så allerede inden angrebene onsdag ud til at være langt fra hinanden angående Irans atomprogram.

Trump sagde, at Iran havde indvilliget i at stoppe med at berige uran, mens Qalibaf sagde, at der i våbenhvileaftalen står, at Iran gerne må berige uran.

Natten til onsdag skrev Trump på Truth Social, at der var indgået en våbenhvileaftale om en pause i angrebene i to uger samt en genåbning af flaskehalsen Hormuzstrædet.

Senere bekræftede også Iran, at man havde sendt en plan på ti punkter til USA, og at våbenhvileaftalen var indgået. De to parter har nu knap to uger til at forhandle om en mere permanent løsning.

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, advarer om, at dødelige israelske angreb mod Libanon udgør en alvorlig risiko for den skrøbelige våbenhvile mellem USA og Iran.

Det fremgår af en udtalelse fra en talsperson for Guterres, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Den igangværende militære aktivitet i Libanon udgør en alvorlig risiko for våbenhvilen og for bestræbelserne på at opnå en varig og omfattende fred i regionen, lyder det.

– Generalsekretæren gentager sin opfordring til alle parter om straks at indstille fjendtlighederne.

Libanons sundhedsministerium har oplyst, at 182 mennesker blev dræbt, og 890 blev såret i israelske angreb onsdag.

Hovedstaden Beirut blev ramt af de mest voldsomme bombardementer hidtil, siden begyndelsen af krigen mellem Israel og den militante gruppe Hizbollah, skriver AFP.

Libanon er blevet del af krigen, efter at Hizbollah, som er støttet af Iran og holder til i Libanon, angreb Israel som gengældelse for amerikanske og israelske angreb på Iran.

Iran og USA blev natten til onsdag enige om en midlertidig våbenhvile på to uger. Israel har dog fastholdt, at Libanon ikke er omfattet af aftalen.

Hizbollah har reageret på angrebene med meldinger om, at bevægelsen har affyret raketter mod Israel.

– Generalsekretæren fordømmer kraftigt tabet af civile liv og er dybt alarmeret over det stigende antal civile ofre, siger FN-talspersonen.

– Der findes ingen militær løsning på konflikten. Generalsekretæren opfordrer fortsat alle parter til at benytte sig af diplomatiske kanaler.

Også flere andre har opfordret til, at angrebene indstilles.

– En sådan massakre, få timer efter at være blevet enige om en våbenhvile med Iran, overgår al tro, har FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, sagt.

Også Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har sagt, at Libanon bør inkluderes i våbenhvilen.

Et usædvanligt lavt udbud af ejerlejligheder i Aarhus har været med til at trykke salgspriserne kraftigt i vejret den seneste måned.

Det viser nye tal for marts, som Boligsiden har offentliggjort torsdag morgen.

I landets næststørste by steg den gennemsnitlige kvadratmeterpris med fem procent fra februar til marts.

Svend Greniman Andersen, der er seniorøkonom hos Nykredit, siger, at den månedlige stigning er den største siden finanskrisen.

– Selv om man skal passe på med at lægge for meget i et enkeltstående tal, så afspejler prisstigningen det historisk lave antal ejerlejligheder til salg på det aarhusianske marked, skriver han i en kommentar.

– Det giver rift om boligerne, og prisnedslagene i København er nu højere end i Aarhus, hvor de er tæt på ikkeeksisterende.

Ifølge Nykredit er lejlighedspriserne i Aarhus nu steget 16 procent siden marts sidste år. I København lyder den tilsvarende stigning på omkring 25 procent.

Seniorøkonomen forventer, at prisstigningerne kommer til at fortsætte i hvert fald frem til sommer.

Prisstigningerne har ramt bredt på det danske boligmarked den seneste måned, hvor også sommerhuse og villaer oplever fremgang.

For sommerhuse runder den gennemsnitlige kvadratmeterpris for første gang 25.000 kroner, viser Boligsidens tal.

– Sommerhusene har virkelig haft medvind i de senere år, og vi ser fortsat en stor efterspørgsel på fritidsboligerne, siger Birgit Daetz, der er økonom hos Boligsiden.

– Dette kombineret med et meget lavt udbud skærper interessen for de sommerhuse, som er til salg, og det presser priserne op, som vi ser igen i marts.

Prisstigninger for sommerhusene har været størst på Østsjælland og i Østjylland den seneste måned. Her er priserne oppe med mellem seks og ti procent siden februar.

På Bornholm, i Nordsjælland og i Nordjylland er priserne omvendt gået en anelse tilbage.

Israels angreb mod Libanon onsdag, der har kostet hundredvis af mennesker livet og udløst en trussel om gengældelse fra Iran, antyder, at det kan blive “urimeligt” at fortsætte forhandlinger om en permanent fredsaftale.

Det siger Irans parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, som ventes at være leder af Irans delegation i forhandlingerne, i en udtalelse.

Ifølge Qalibaf har Israel allerede overtrådt flere betingelser i et forslag til en våbenhvile på ti punkter. Det er sket med intensiveringen af angrebene mod den militante gruppe Hizbollah i Libanon, som har støtte fra Iran.

Samtidig har USA overtrådt en del af forslaget fra Iran ved at insistere på, at Iran skal opgive sine atomambitioner, lyder det.

– Nu er det “meget brugbare grundlag til forhandlinger” blevet åbenlyst og klart overtrådt, selv før forhandlingerne begyndte. I en sådan situation var en tosidet våbenhvile eller forhandlinger urimelige, siger han.

Qalibaf henviser tilsyneladende til, at USA’s præsident, Donald Trump, tidligere har kaldt Irans forslag til en ti-punkts-plan for brugbar.

Der har været forskellige meldinger om, hvorvidt Libanon er omfattet af våbenhvilen.

Mohammad Baqer Qalibaf henviser i en udtalelsen delt på det sociale medie X onsdag aften til, at Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, der har ageret mægler, har sagt at Libanon er del af aftalen.

Både Israel og USA har dog sagt, at det ikke omfatter Libanon. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har sagt at angrebene vil fortsætte.

– Jeg tror, at iranerne troede, at våbenhvilen omfattede Libanon, men det gjorde den bare ikke, sagde USA’s vicepræsident J.D. Vance, tidligere til journalister.

Trump har sagt, at Iran er gået med til at stoppe berigelsen af uran, som kan bruges til atomvåben. Det Hvide Hus har meddelt, at Iran har givet udtryk for, at landet vil aflevere sine eksisterende lagre.

Qalibaf siger dog i udtalelsen, at Iran ifølge betingelserne i planen har ret til at fortsætte med at berige uran.

Ifølge den iranske parlamentsformand er der også sket en tredje overtrædelse af forslaget, da en drone har befundet sig i Irans luftrum.

Unavngivne kilder i Pakistan har sagt, at det vil være Qalibaf, der sammen med udenrigsminister Abbas Araqchi, skal rejse til pakistanske Islamabad for at deltage i forhandlinger med USA.

Reuters

FC Barcelona burde være blevet tilkendt et straffespark i onsdagens 0-2-nederlag på hjemmebane til Atlético Madrid i den første af to kvartfinaleopgør i Champions League.

Det mener Barcelona-træner Hansi Flick efter en hændelse i begyndelsen af anden halvleg, hvor gæsterne var blevet tilkendt et målspark.

Atlético-målmand Juan Musso havde efter Flicks vurdering sat spillet i gang, da Atlético-forsvareren Marc Pubill ifølge Barcelona-træneren rørte bolden med hånden for at lægge den klar til at tage målsparket.

Flick mener, at videosystemet VAR ville have bevist hans påstand, og han undrer sig over, at det ikke skete.

– Jeg ved ikke, hvorfor VAR ikke blev brugt.

– Dommeren er fremragende, men vi laver alle fejl – men hvad er meningen med at have VAR? Jeg forstår det ikke, siger Hansi Flick til det spanske medie Movistar.

Hændelsen foregik inde i Atlético Madrids straffesparksfelt og kunne potentielt have udløst et straffespark til FC Barcelona.

På det tidspunkt var hjemmeholdet bagud med 0-1 og jagtede en udligning.

– Der burde være blevet dømt straffespark og givet et andet gult kort til spilleren, som så var blevet udvist, da han allerede havde fået en advarsel.

– Der skete lige nøjagtig det, der ikke må ske, siger Hansi Flick.

Barcelona blev kort før pausen ramt af en udvisning, da hjemmeholdets midtstopper Pau Cubarsí fik rødt kort for en nødbremse på gæsternes Giuliano Simeone.

Hansi Flick satte efter kampen også spørgsmålstegn ved Cubarsís udvisning, men erkendte, at han ikke havde set situationen ordentligt igennem.

Der venter nu Barcelona en vanskelig opgave, når holdet gæster den spanske hovedstad i returopgøret.

De to hold mødes tirsdag i næste uge.

Reuters

Der er umiddelbart ingen tegn på, at mere råolie forlader Hormuzstrædet som følge af våbenhvilen i krigen i Iran.

Det siger Tom Kloza, der er chefrådgiver for det amerikanske olieselskab Gulf Oil, til det amerikanske medie CNN.

– Der sker kun meget små skridt.

– Der er ingen tegn på, at strædet vil genåbne, og det lader til at være en skrøbelig våbenhvile, hvis jeg skal sige det helt åbenlyse, siger Tom Kloza.

Chefrådgiveren nævner, at kun en meget lille smule olie i øjeblikket forlader regionen.

Den nuværende våbenhvile er ifølge Kloza så skrøbelig, at rederier er tilbageholdende med at sejle igennem det smalle stræde.

– Det ser ud til, at der vil gå uger, før vi ser en genopretning på bare 50 eller 70 procent af den normale trafik i Hormuzstrædet, som vi er afhængige af, siger Tom Kloza.

En iransk åbning af Hormuzstrædet var et krav fra USA’s præsident, Donald Trump, for at indgå en våbenhvile med Iran på to uger.

I aftalen, der blev indgået natten til onsdag, har Iran indvilget i at åbne strædet, hvor 20 procent af verdens olieforbrug passerede igennem, før USA og Israel den 28. februar angreb Iran.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, har sagt, at sejladser gennem strædet, skal koordineres med Irans militær.

Revolutionsgarden i Iran advarede onsdag om risiko for sammenstød med undervandsminer, skriver det iranske medie ISNA ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Revolutionsgarden har samtidig delt instruktioner om en alternativ rute gennem strædet.

Tidligere onsdag forlød det ifølge det iranske nyhedsbureau Fars, at Iran havde suspenderet skibstrafikken gennem Hormuzstrædet i protest mod flere israelske angreb i Libanon. Det skrev nyhedsbureauet dpa.

To tankskibe var på det tidspunkt kommet gennem strædet, skrev Fars.

Ifølge det israelske militær var luftangrebene, der blev udført onsdag, rettet mod den militante gruppe Hizbollah.

Der har været forskellige opfattelser af, om Libanon er en del af våbenhvilen.

USA og Israel mener ikke, at Libanon er en del af aftalen. Det modsatte gør sig gældende for Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, der har ageret mægler.

En arkitekt fra Long Island i New York har i retten onsdag tilstået at stå bag drabene på otte kvinder, hvoraf flere blev begået i 1990’erne.

Det fremgår af en udtalelse fra anklagemyndigheden i amtet Suffolk County, der ligger på Long Island, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den berygtede sag om drabene får dermed snart sin afslutning.

Den skabte i årevis frustrationer blandt efterforskerne, indtil DNA-beviser i 2023 førte til anholdelsen af den 62-årige Rex Heuermann.

Heuermann sagde onsdag til en dommer, at han kvalte kvinderne. De fleste af dem var i 20’erne, da de blev slået ihjel.

Nogle af dem havde han også parteret, inden han pakkede ligene ind i sækkelærreder og skilte sig af med dem. Det sagde han selv i retten, fremgår det af udtalelsen fra anklagemyndigheden.

Rex Heuermann var anklaget for syv drab, der fandt sted mellem 1993 og 2010.

Da han onsdag mødte for retten, tilstod han dog også et ottende drab, som ikke var en del af anklagerne mod ham.

Når han til juni igen skal for retten, ventes det, at han vil modtage en livstidsdom uden mulighed for prøveløsladelse, siger anklagerne i sagen.

Sagen er i USA blevet kendt som “Gilgo Beach-drabene”.

Den fik stor opmærksomhed, efter at politiet i 2010 og 2011 fandt adskillige menneskeknogler langs en afsidesliggende strækning i Gilgo Beach, der ligger omkring 48 kilometer øst for New York City – og en kort køretur fra Heuermanns hjem.

Efterforskerne kunne delvist knytte Heuermann til sagen ved hjælp af DNA, som de fandt på en pizzaskorpe.

Efterforskere overvågede ham i en periode, hvor de så ham smide pizzaskorpen væk – og de indsamlede den efterfølgende til undersøgelser.

Michael Brown, som er advokat for Rex Heuermann, siger til journalister, at hans beslutning om at tilstå kommer, fordi Heuermann ønsker at skåne både ofrenes familier og hans egen familie for at skulle gennemgå en retssag.

Retssagen skulle være gået i gang til efteråret.

Tilståelsen indebærer, at Heuermann er gået med til at samarbejde med adfærdsanalyseenheden i USA’s forbundspoliti, FBI.

– Jeg håber, at det her i dag kan give nogle af familiemedlemmerne fred og en form for afslutning, siger Brown.

Grønland er et dårligt styret stykke is.

Sådan lyder det fra USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social. Her langer han også hårdt ud efter Nato-alliancen.

– Nato var der ikke, da vi havde brug for dem, og de kommer ikke til at være der, hvis vi får brug for dem igen.

– Husk Grønland, det store, dårligt styrede stykke is!, skriver Trump.

Præsidenten uddyber ikke, hvorfor han nævner Grønland i opslaget.

Trump har onsdag holdt møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, i USA’s forbundshovedstad, Washington D.C., efter at USA har indgået en midlertidig våbenhvile med Iran.

Efterfølgende har Rutte sagt til mediet CNN, at han mener, at nogle af Nato-landene har fejlet i forbindelse med situationen i Mellemøsten.

Mandag aften holdt Trump et halvanden time langt pressemøde om Iran, hvori han gentog sit ønske om at overtage Grønland.

Her kritiserede han også Nato for at være en såkaldt papirtiger. Det er et kinesisk udtryk, der dækker over en person eller institution, som udadtil virker skræmmende, men som i virkeligheden ikke er så farlig.

Trump opfordrede USA’s europæiske allierede til at hjælpe, efter at USA og Israel den 28. februar angreb Iran.

Han udtalte desuden, at det vil være skidt for Nato, hvis de europæiske allierede ikke hjalp med at holde det strategisk vigtige Hormuzstræde åbent.

Europæerne sagde dog nej, da det ikke var en Nato-operation, og Trump og hans regering ikke klart har sagt, hvad formålet med konflikten er. De har heller ikke involveret Nato i planlægningen.

Trump har i flere år været interesseret i Grønland. Han luftede første gang idéen om en amerikansk overtagelse i 2019.

Siden er sagen dukket op med jævne mellemrum, men i januar i år blussede konflikten for alvor op med USA på den ene side og Grønland og Danmark på den anden side.

I første omgang udelukkede Trump ikke at bruge militær magt. Det vakte røre og i Europa og verden over. Han trak dog senere i land under et økonomisk topmøde i Schweiz.

En udenlandsk bilist i midten af 30’erne er onsdag blevet anholdt og sigtet for spirituskørsel og trusler mod politiet.

Det oplyser Christoffer Jacobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi.

Anholdelsen skete omkring klokken 19.00, efter at politiet forinden havde fået flere anmeldelser om bilisten.

– Vi anholdte en udenlandsk spiritusbilist, der kørte galt et par gange i Odense. Efterfølgende truede han politibetjente på livet, siger Christoffer Jacobsen.

– Han skal nu vurderes i forhold til en fremstilling torsdag, siger vagtchefen.

Christoffer Jacobsen oplyser, at ingen er kommet til skade i forbindelse med bilistens slingrekørsel gennem Odense.

En politipatrulje fik standset bilisten på Stockflethsvej i Odense M.

– Han havde inden da påkørt et vejskilt på Frederiksgade i Odense og senere en bil på Stockflethsvej, siger Christoffer Jacobsen.

– Da vi ville tage en blodprøve, var han truende og udadreagerende. Han truede betjentene med, at han vil slå dem ihjel, siger vagtchefen.

Der er ifølge Christoffer Jacobsen tale om en ikke-herboende udlænding, som er tidligere kendt af politiet.

USA’s præsident, Donald Trump, gav under et møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, udtryk for sine frustrationer over alliancen.

Det fortæller Mark Rutte i et interview i CNN-udsendelsen “The Lead With Jake Tapper”.

– Han er tydeligvis skuffet over mange Nato-allierede, og jeg kan se hans pointe, siger Rutte efter mødet, der varede mere end to timer.

– Det var en meget ærlig, meget åben samtale, men også en samtale mellem to gode venner.

Tidligere onsdag citerede Karoline Leavitt, som er pressesekretær for Det Hvide Hus, Trump for at sige, at Nato-landene “var blevet testet og havde fejlet” under krigen i Iran.

Mødet i Washington D.C. fandt sted, efter at USA og Iran natten til onsdag meldte ud, at de er blevet enige om en våbenhvile på to uger.

Krigen blev skudt i gang den 28. februar med angreb fra USA og Israel mod Iran.

Flere Nato-lande har under krigen afvist at støtte den militære kampagne mod Iran. De har blandt andet nægtet militærfly fra USA adgang til deres luftrum og afvist at sende flådestyrker til Hormuzstrædet.

Mark Rutte siger i interviewet, at nogle Nato-lande ikke har levet op til deres forpligtelser i forbindelse med operationen mod Iran.

Han nævner ingen konkrete lande.

Langt størstedelen af de europæiske lande har dog været hjælpsomme, siger han.

– Et stort flertal af europæiske lande – og det er det, vi har drøftet i dag – har gjort, hvad de før har lovet i et tilfælde som dette.

– Jeg kunne påpege, at det store flertal af de europæiske nationer har været hjælpsomme med baser, logistik, overflyvninger og med at sikre, at de lever op til deres forpligtelser.

Det Hvide Hus har ikke delt nogen detaljer om, hvad de to talte om på mødet.

I et opslag på Truth Social natten til torsdag skriver Trump dog, at Nato “ikke var der, da vi havde brug for dem, og de vil ikke være der, hvis vi får brug for dem igen”.

Mark Rutte kom ifølge nyhedsbureauet AFP ind i Det Hvide Hus’ vestfløj via en sideindgang, og mødet blev afholdt bag lukkede døre.

Karoline Leavitt udtalte inden mødet, at det er trist, at Nato i løbet af de sidste seks uger har vendt det amerikanske folk ryggen.

Adspurgt til, om Trump til mødet ville drøfte muligheden for, at USA kan trække sig fra Nato, svarede hun:

– Det er noget, præsidenten har diskuteret, og jeg tror, det er noget, præsidenten vil drøfte om et par timer med generalsekretær Rutte.

Trump har tidligere blandt andet kaldt Nato en “papirtiger”. Det er en henvisning til et kinesisk udtryk, der dækker over en person eller institution, som udadtil virker skræmmende, men som ikke er så farlig.

Reuters