Seneste nyheder

To franske skiløbere har mistet livet i en lavineulykke lørdag i skisportsområdet Val d’Isère i de franske alper.

Det meddeler skisportsområdets turistkontor, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

De to mænd stod på ski offpiste, da lavinen begravede dem under 2,5 meter sne.

De var afsted med en større gruppe, som tilkaldte hjælp, men det lykkedes ikke redningsarbejdere at genoplive dem, da man endelig fandt frem til dem, står der i meddelelsen fra turistkontoret.

Franske vejrtjenester havde sendt advarsler ud om, at der over weekenden ville være høj risiko for laviner. Risikoen var kategoriseret som fire ud af fem på den europæiske skala for laviner.

De to skiløbere havde ikke lavinebippere på sig, og redningsfolkene måtte i stedet gå efter signalet fra deres mobiltelefoner.

En lavinebipper udsender og modtager signaler på en bestemt frekvens, som kan bruges til at pejle sig mere præcist frem til, hvor en person ligger begravet under sneen.

Men det fungerer kun, hvis både den begravede person og dem, der leder efter vedkommende, har en lavinebipper.

I ulykken i Val d’Isère var redningsfolkene nødt til at gennemsøge et område på omkring 150 kvadratmeter.

En yderligere person er blevet dræbt lørdag i en lavineulykke, som skete i skisportsområdet Areches-Beaufort, der ligger omkring 60 kilometer fra Val d’Isère.

Her var der ligeledes tale om en person, der stod på ski offpiste.

AFP har talt med en lokal embedsmand, Jean-Pierre Mirabail, som fortæller, at der også var en anden, der blev begravet i lavinen, men som overlevede. Personen er blevet bragt til hospitalet med alvorlige hovedskader, siger han.

Det fremgår ikke, hvilken nationalitet de to personer fra ulykken i Areches-Beaufort har.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret, som skal beskytte venezuelanske oliepenge fra at blive konfiskeret af domstole eller kreditorer.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Der er tale om penge, som står i USA.

Hvis pengene bliver konfiskeret, vil det skade USA’s forsøg på at sikre økonomisk og politisk stabilitet i Venezuela, står der i et faktaark om dekretet.

Det kommer, en uge efter at USA tilfangetog Venezuelas præsident, Nicolás Maduro.

Trump har gjort det klart, at et af formålene med at fjerne ham fra magten var at få skruet op for olieproduktionen i det sydamerikanske land.

Det nye dekret underskrev Trump fredag. Samme dag holdt han møde med en række topchefer i olieselskaber, som han vil have til at investere i Venezuela.

Men han blev mødt med tøven fra erhvervsspidserne. Chefen for ExxonMobil var ude at sige, at det vil kræve omfattende reformer i Venezuela, hvis det skal give mening at søsætte investeringer der.

ExxonMobil trak sig ud af landet i 2007, efter at selskabet ikke ville gå med til krav fra den daværende præsident, Hugo Chávez, om at overgive kontrol af selskabets aktiver til staten.

Det samme gjorde ConocoPhillips, og de to olieselskaber har siden kæmpet for at kradse milliarder ind, som de mener, at Venezuela skylder dem.

AFP

Et større antal kurdiske militante har lørdag forladt Aleppo i Syrien, fortæller sikkerhedskilder til nyhedsbureauet Reuters.

Den syriske hær siger, at den fortsat arbejder på at få de sidste tilbageværende krigere ud af byen, efter at det ikke lykkedes at stoppe kampene med en våbenhvile.

Over 100 mænd er blevet set forlade forstaden Sheikh Maqsoud til fods, eskorteret af syriske soldater. Ifølge syriske embedsmænd er der tale om medlemmer af de kurdiske sikkerhedsstyrker, der går under navnet Asayish.

Fra Asayish selv lyder det dog, at det er civile, som den syriske hær tvinger ud af Aleppo.

Kampene i Aleppo begyndte tidligere på ugen.

De opstod, efter at forsøg fra regeringens side på at indlemme det kurdiske styre i det nordlige Syrien gik i stå.

Kurderne har længe de facto styret området selv, men Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, har en ambition om at samle landet under én regering.

Fra kurdernes er der en bekymring for, at det kan føre til langt mindre selvbestemmelse, end de har i dag.

Efter nogle dage med kampe erklærede Syriens forsvarsministerium natten til fredag våbenhvile i tre forstæder til Aleppo – heriblandt Sheikh Maqsoud.

Men det fik altså ikke kampene til at stoppe, og den syriske hær er nu i gang med at fjerne de kurdiske styrker med magt.

Ifølge nyhedsbureauet AFP bliver de kørt østpå i busser.

Der er også blevet set kvinder og børn forlade forstaden i busser. Soldater fra den syriske hær har sagt, at de bliver kørt til midlertidige opholdssteder.

Mere end 140.000 mennesker er blevet fordrevet på grund af kampene i denne uge i Aleppo.

Mens den syriske hær kører folk ud af Aleppo, har præsident Sharaa lørdag holdt møde med USA’s udsending til Syrien, Tom Barrack.

Han siger efter mødet, at USA opfordrer alle parter til at indstille kampene og vende tilbage til forhandlingsbordet.

Reuters

Der er tekniske problemer på de maskiner, der sorterer bagagen i Københavns Lufthavn.

Derfor håndteres bagagen i øjeblikket manuelt, skriver lufthavnen på sin hjemmeside.

Det betyder, at indchecket bagage i nogle tilfælde kan blive forsinket på udrejsen.

Bagagen vil i disse tilfælde blive sendt med et senere fly, oplyses det på hjemmesiden.

Lufthavnens pressevagt oplyser til Ritzau, at leverandøren af bagagesorteringsanlægget arbejder “på højtryk” for at lokalisere fejlen og løse problemet.

Problemet opstod fredag, og lørdag eftermiddag er der endnu ikke nogen tidshorisont for, hvornår det vil være løst.

Det er en god idé at pakke de mest nødvendige ting – for eksempel medicin – i håndbagagen, skriver lufthavnen på sin hjemmeside.

Lufthavnen anbefaler – som altid – at man kommer til lufthavnen to timer før afgang, hvis man rejser inden for Schengen-området.

Hvis man rejser uden for Schengen-området, er anbefalingen, at man dukker op tre timer før afgang.

– Københavns Lufthavn beklager de gener, som de tekniske problemer kan medføre, og arbejder intensivt for at få bagagesystemet tilbage i drift hurtigst muligt, skriver lufthavnen på hjemmesiden.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) ser med alvor på en hændelse i Oksbøl, hvor en ulv kom tæt på en 14-årig pige fredag aften.

Det skriver han i et opslag på Facebook lørdag eftermiddag.

– Jeg forstår godt, at hun og hendes familie er meget bekymret – den bekymring deler jeg fuldt ud.

Jeppe Bruus skriver, at det lokale ulveværn er aktiveret i forhold til at skræmme ulve væk.

– Myndighederne er også klar til at gå længere og få ulven skudt, hvis situationen udvikler sig, lyder det fra Jeppe Bruus.

Pigens mor har i et Facebook-opslag delt en video af hændelsen.

På videoen, der er optaget af pigen selv, kan man se, at ulven går frem og tilbage på gaden få meter fra pigen.

Pigen blev kort efter samlet op af et forbikørende ægtepar og kørt hjem.

Der har tidligere været hændelser, hvor ulve er observeret inden for bymæssig bebyggelse i Oksbøl.

Det førte sidste år til etableringen af et lokalt ulveværn, hvor frivillige er klar til at rykke ud, når personer i lokalområdet observerer ulve i byområdet.

Talsmand for værnet, Thomas Sørup Mortensen, oplyser til Ritzau, at man lørdag har opsat såkaldt rævelys flere steder ved skovkanten.

– Vi har sat foxlights op (rævelys, red.), der blinker, for at undgå, at ulve kommer ind i byen.

– Det har vi gjort som reaktion på hændelsen fredag aften, siger han.

Rævelysene udsender blinkende lys, der skal skræmme ulve på vej ind i bymæssig bebyggelse væk.

Naturstyrelsen oplyser, at der også opsættes kameraer i skovområdet, der grænser op til Oksbøl by.

Det sker for at monitorere ulvenes færden, skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Der er dog intet, der tyder på, at pigen har været i fare, siger vicedirektør i Naturstyrelsen Mads Jensen.

– Der er formentlig tale om en ung og uerfaren ulv, der i disse måneder forlader deres kobler og strejfer rundt.

– Men da den følger efter pigen et stykke og på den måde skaber utryghed i sin adfærd, vælger vi sammen med ulveværnsgruppen at sætte de forskellige initiativer i gang, siger han til hjemmesiden.

Professor og ulveekspert Peter Sunde fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet har til Jyllands-Posten udtalt, at han – ud fra videoen at dømme – heller ikke mener, at den pågældende ulv udgjorde en trussel for pigen.

– Adfærden tyder klart på en ulv, som er kommet på afveje og derfor er forvirret, desorienteret og usikker, siger han til mediet.

Trepartsministeren udvidede sidste år definitionen af begrebet problemulv.

En ulv kan således blive betegnet som problemulv, hvis ulven færdes i byområder, selv om der er gjort forsøg på at skræmme den væk.

Ligeledes kan en ulv, der udviser aggressiv adfærd over for mennesker, blive kategoriseret som en problemulv, som må skydes.

For en uge siden blev en problemulv skudt i Klosterheden Plantage nær Lemvig.

Det skete, efter en ulv tidligere havde angrebet får bag såkaldt ulvesikret hegn i området.

Også her blev ulven kategoriseret som en problemulv, og der blev givet tilladelse til, at den kunne skydes.

Alle, der deltager i demonstrationer mod det iranske præstestyre, vil blive betragtet som en “fjende af gud”.

Det siger den iranske statsanklager Mohammad Movahedi Azad lørdag på iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AP.

Ifølge AP kan det medføre dødsstraf.

Advarslen fra Mohammad Movahedi Azad kommer efter flere dages landsdækkende demonstrationer mod styret i Iran.

Samme advarsel kom fra den offentlige anklager i Irans hovedstad, Teheran, fredag ifølge Reuters.

Anklageren advarede om, at alle demonstranter, der begår sabotage, sætter ild til offentlige bygninger eller deltager i voldelige sammenstød mod de iranske sikkerhedsstyrker, risikerer at blive idømt dødsstraf.

Demonstrationerne i Iran begyndte 28. december.

Protesterne begyndte i Teherans bazar, hvor kunderne var frustrerede over inflationen.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret.

De har ifølge den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA kostet mindst 65 personer livet. Blandt dem er 14 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, 50 demonstranter og én person tilknyttet regeringen.

Cirka 2300 mennesker er ifølge HRANA blevet anholdt i forbindelse med demonstrationerne i landet.

Siden torsdag har internettet desuden været lukket ned af de iranske myndigheder i store dele af landet.

Reza Pahlavi, der er den ældste søn af Irans sidste shah, som ledede det iranske monarki frem til 1979, har opfordret iranerne til at fortsætte protesterne.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har nogle demonstranter på gaderne råbt slagord til støtte for Pahlavi, men de fleste har råbt om en afslutning på præstestyret eller en bedre økonomi.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange udtrykt sin støtte til demonstrationerne.

Fredag advarede han ifølge mediet CNBC styret i Iran mod at “begynde at skyde”.

– Fordi så begynder vi også at skyde, sagde Trump fredag ifølge det amerikanske medie.

Den tidligere balletdanser og kulturpersonlighed Lone Bastholm er død. Hun blev 91 år.

Det skriver Politiken.

Lone Bastholm døde fredag, skriver avisen.

Hun var i sit lange virke i kulturverdenen både balletdanser, teaterinstruktør, skuespilchef og kulturredaktør.

Lone Bastholm blev student fra Frederiksberg Gymnasium i 1953, hvorefter hun drog til Paris for at studere fransk på Sorbonne-universitetet.

Hun tog derefter en balletuddannelse.

Da Lone Bastholm vendte hjem til Danmark, dansede hun blandt andet ved Pantomimeteatret i Tivoli og var skuespiller på Odense Teater.

I 1978 blev hun den første kvindelige skuespilchef på Det Kongelige Teater, og her var hun aktiv til 1986.

Da hun forlod teatret, sagde hun, at årene som skuespilchef var de morsomste og mest interessante i hendes liv, men også meget slidsomme.

Under Lone Bastholms ledelse skabte man blandt andet intimscenen Gråbrødrescenen, der lå bag Gråbrødretorv, hvor spillestedet Hotel Cecil i dag ligger.

Efter sin tid på teatret blev hun i 1986 presse- og kulturrådgiver ved den danske ambassade i Paris, og fra 1993 til 2000 var hun kulturredaktør på TV 2.

Efter sin tid på TV 2 var hun aktiv som forfatter og skribent, hvor hun i 2001 udkom med bogen “Erik”, der handler om den danske modedesigner Erik Mortensen.

Hun har desuden oversat flere bøger fra svensk til dansk og skrevet indlæg i forskellige antologier.

I sin senere år har hun også holdt foredrag, særligt om den grønlandske kultur.

Hun blev selv født i Grønland, hvor hendes forældre arbejdede som sygeplejerske og læge.

Lone Bastholm var gift to gange, senest med den nu afdøde svenske forfatter Per Olov Enquist fra 1980 til 1994.

De kommende dage byder på kulde særligt i Sydøstjylland, og det kan medføre glatte veje og vanskelige kørselsforhold.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse lørdag.

Politikredsen advarer om, at vejsalt har en begrænset effekt ved meget lave temperaturer.

Derfor opfordres man til at være ekstra opmærksom, hvis man bevæger sig ud i trafikken i løbet af weekenden.

Derudover anbefales det, at man løbende holder sig orienteret om vejret og forholdene langs hele sin rejserute.

Man bør desuden køre hjemmefra i god tid og huske at medbringe blandt andet en telefon, sneskovl og refleksveste, lyder et par af rådene.

Lørdag melder Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), at weekenden byder på tørt vejr med sol og aftagende vind.

– Der ligger sne de fleste steder, og med det klare og stille vejr til den kommende nat giver det meget lave temperaturer, i Jylland ned til 15 frostgrader og lokalt endnu lavere. Der kan komme rimtåge, skriver DMI på sin hjemmeside.

Her lyder det videre, at søndag byder på sol og hård frost.

Også Vejdirektoratet melder, at der ventes “meget kolde temperaturer” de kommende dage, og at det kan øge risikoen for glatte veje.

På X skriver Vejdirektoratet desuden, at snefygningen i det store hele er aftaget – med undtagelse af Bornholm.

– Men vær fortsat opmærksom på, at især de mindre veje fortsat kan være dækket af sne og is, fremgår det.

Fra 1,9 milliarder kroner til 3,5 milliarder kroner.

Sådan er det gået med den forventede pris for at færdiggøre 3. etape af Kalundborgmotorvejen, siden et bredt flertal i Folketinget besluttede etapen i 2021.

Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har valgt at afsætte yderligere en halv milliard kroner i projektet.

– Fordyrelsen skyldes særligt stigende materialepriser, blandt andet på grus, omkostninger ved miljøkrav og generelle prisstigninger. Den samlede meromkostning er 499 millioner kroner, skriver Transportministeriet lørdag på sin hjemmeside.

Færdiggørelsen af Kalundborgmotorvejen indgik i Infrastrukturplan 2035, som Folketinget indgik aftale om i 2021.

Færdiggørelsen sker på en strækning på omkring 28 kilometer fra Regstrup ved Holbæk og til Kalundborg.

Dengang blev projektet vurderet til at koste knap 1,9 milliarder kroner.

Senere steg prisen.

I 2023 blev der, også dengang på grund af prisstigninger, tilføjet 452 millioner kroner til budgettet.

Ifølge Sjællandske Nyheder er den samlede pris nu steget til knap 3,5 milliarder kroner.

Transportminister Thomas Danielsen (V) mener desuagtet, at pengene er givet godt ud.

– Motorvejen er et godt og vigtigt projekt, der har sin berettigelse på trods af fordyrelser.

– Derfor har jeg sammen med forligskredsen fundet en løsning, som håndterer fordyrelsen af projektet, siger han i et skriftligt svar til Ritzau.

Thomas Danielsen peger på, at de generelt stigende priser har ført til, at flere projekter fra infrastrukturaftalen er blevet dyrere end forventet.

For eksempel blev der i november sidste år tilført 381 millioner kroner til at bygge Hillerødmotorvejen færdig.

– Der har jo desværre generelt været prisstigninger, og derfor er flere af projekterne fra infrastrukturaftalen blevet dyrere end budgetteret.

– Det drøfter vi løbende i forligskredsen, ligesom vi tager aktivt stilling til håndtering af fordyrelsen på hvert enkelt projekt, siger transportministeren.

Transportministeriet oplyser, at den halve milliard er hentet delvist fra det økonomiske råderum og delvist fra en pulje, der skal forbedre vejnettet mellem land og by.

Kalundborgmotorvejen forventes klar til brug i enten 2028 eller 2029.

En strækning på cirka 100 meter af en strandpromenade i Sønderborg er fredag blevet ødelagt.

Ødelæggelsen skyldes kraftig vind og høje bølger.

Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

En del af belægningen på promenaden, altså fliserne på fortovet langs kajen, er blevet revet op.

Desuden er noget af den såkaldte granithammer, som er de store kantsten, der ligger ud mod vandsiden, slået løs.

Granithammeren fungerer normalt som kystsikring.

Strandpromenaden i Sønderborg blev indviet i 2017, og det er ikke første gang, at vejret har skabt udfordringer.

I 2018 blev knap 200 meter af promenaden ligeledes brudt op af kraftig vind og høje bølger.

Promenaden har ligeledes taget skade af vejret i januar 2025, oktober 2024 og i 2023, skriver Sønderborg Kommune på sin hjemmeside.

Lørdag er kommunen i gang med oprydning.

I næste uge går arbejdet i gang med at planlægge og påbegynde reparationsarbejdet.

Teknik-, By- og Boligudvalget i kommunen godkendte i juni 2025 et løsningsforslag, der skal beskytte den udsatte strandpromenade.

Her vil man styrke promenaden med en ny fuge og udskifte granithammeren med højere sten, der skal beskytte promenaden mod bølger.

Løsningen vurderes til at koste mellem to og tre millioner kroner.

Fyns Politi har sigtet en mand, som er mistænkt for at skubbe en anden mand ind i et gennemkørende godstog på Middelfart Station.

Det oplyser vagtchef Johni Müller til TV 2 Fyn.

– Vi har fat i den mistænkte, som er blevet sigtet, siger han.

Vagtchefen kender endnu ikke den konkrete sigtelse, ligesom han ikke kan komme den mistænktes alder nærmere.

Hændelsen skete torsdag aften.

Manden kom til skade, da han blev skubbet ind i siden på et gennemkørende godstog på stationen, har vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland tidligere oplyst.

Politiet fik anmeldelsen klokken 22.39 torsdag aften.

– Efter gennemgang af videoovervågningen er det Fyns Politis vurdering, at hændelsen sker i forbindelse med tumult mellem to personer, lød det i en pressemeddelelse fredag.

Her fremgik det ligeledes, at den tilskadekomne var uden for livsfare og i stabil tilstand.

Da efterforskningen fortsat er på et tidligt stadie, er det begrænset, hvor meget vagtchefen kan sige, oplyser han til TV 2 Fyn.

– Sagen ligger ved vores efterforskningsafdeling, som skal undersøge, hvad der er op og ned, siger Johni Müller.

Han oplyser, at der ikke er grundlag for at fremstille den mistænkte i grundlovsforhør.

2025 blev med stor sandsynlighed det mest solrige år, siden de landsdækkende soltimemålinger begyndte i 1920.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i en pressemeddelelse.

Derudover blev 2025 det fjerdevarmeste år, siden de officielle registreringer blev sat i værk i 1874.

– I disse dage, hvor vi går og skutter os i kulden, kan man lune sig ved den årlige opgørelse af årets vejr, som er det fjerdevarmeste i vores opgørelser.

– Vi mangler lidt teknisk udredning, men ved med temmelig stor sikkerhed, at 2025 tillige blev det mest solrige siden 1920, siger klimatolog Frans Rubek i meddelelsen.

Klimatologens forbehold skyldes, at DMI tidligere har meldt ud, at man har registreret en softwarefejl i det udstyr, der måler soltimer.

Det betyder, at målingerne skal gennemgås igen, oplyste DMI i november sidste år.

Det ændrer dog ikke på, at 2025 efter alt at dømme blev det mest solrige i over 100 år, lyder det nu fra DMI.

Solen skinnede ifølge den foreløbige opgørelse over landet i 1965,2 timer.

Det er 296,3 timer – svarende til 18 procent – over normalen for perioden fra 1991 til 2020.

Dermed tegner den hidtidige solrekord fra 2018 med 1905 registrerede soltimer til at blive slået.

Bundrekorden er på 1287 soltimer, som blev målt i 1987.

2025 skriver sig ind på top 5-listen over de varmeste år siden 1874.

Det sker med en middeltemperatur på 9,7 grader. Det er 1,0 grader over klimanormalen på 8,7 grader, der er beregnet for perioden fra 1991 til 2020.

– Selv om sommeren 2025 både var varm og solrig, vil mange af os nok lidt uretfærdigt huske den ferie for de mange nedbørsdøgn og skybrud.

– Men ret skal være ret. Den var set fra et synspunkt med klipklapper og badebukser på ikke den ringeste, siger Frans Rubek.

Årets højeste temperatur var 34 grader, der blev målt ved Holbæk 2. juli.

En 27-årig svensk mand er fredag aften blevet anholdt og sigtet for at have begået et groft hjemmerøveri mod et ægtepar i Faxe Ladeplads søndag.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi lørdag.

Manden blev anholdt i Sverige med assistance fra svensk politi.

Dansk politi har begæret ham udleveret til Danmark, hvor han skal retsforfølges, lyder det.

Røveriet skete søndag aften på Brombærvej i Faxe Ladeplads, hvor et ægtepar blev udsat for et røveri i deres villa.

Vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Lars Steffensen beskriver parret som et yngre ægtepar.

Der er ifølge politiet tale om et groft hjemmerøveri. Ægteparret blev blandt andet overfaldet med en kniv og ramt af knivstik.

Parret blev kørt på hospitalet efter røveriet og var begge uden for livsfare, oplyste politiet tirsdag.

Røveriet blev ifølge politiet begået af flere gerningsmænd, oplyste politiet tirsdag.

Politiet mener fortsat, at der kan være flere gerningsmænd bag røveriet, siger Lars Steffensen lørdag.

Den 27-årige mand, der fredag aften blev anholdt og sigtet for hjemmerøveriet, fik flere værdier med sig fra boligen, siger Lars Steffensen.

Han kan ikke oplyse nærmere, hvilke værdier det drejer sig om.

I 36 timer har internettet været nede i Iran.

Det skriver internetobservatøren Netblocks.

Det er landets myndigheder, der står bag nedlukningen af internettet i landet. Det sker, mens store demonstrationer finder sted.

– Risikoen for intensiveret vold og udbredt drab på demonstranter efter nedlukningen af internettet er stor, siger Mahmood Amiry-Moghaddam, der er direktør for ngo’en Iran Menneskerettigheder, som har hovedsæde i Norges hovedstad Oslo.

Siden sidste måned har der været protester i Iran. De har handlet om både økonomiske problemer og en generel kritik af styret.

Protesterne begyndte i Teherans bazar, hvor handlende var frustrerede over inflation.

Demonstrationerne er de største siden 2022-2023.

Undervejs er demonstrationerne blevet landsdækkende.

Amnesty International opfordrer til, at verdenssamfundet reagerer på myndighedernes nedlukningen af internettet i Iran.

– De iranske myndigheder har endnu engang bevidst blokeret internetadgang i Iran for at skjule det sande omfang af de alvorlige menneskerettighedskrænkelser og forbrydelser, de begår.

Det udtaler Rebecca White, der er ansat som forsker i Amnesty International Security Lab.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange udtrykt sin støtte til demonstranterne.

Senest fredag advarede Trump ifølge mediet CNBC styret i Iran mod at “begynde at skyde”.

– Fordi så begynder vi også at skyde, sagde Trump ifølge det amerikanske medie og tilføjede:

– Jeg håber bare, at demonstranterne i Iran kommer til at være i sikkerhed, fordi det er et meget farligt sted at være lige nu.

På trods af lukningen af internettet fortsatte demonstrationerne ifølge nyhedsbureauet AFP fredag.

Reza Pahlavi, der er den ældste søn af Irans sidste shah, som ledede det iranske monarki frem til 1979, har opfordret iranerne til at fortsætte protesterne.

– Vores mål er ikke længere blot at gå på gaden. Målet er at forberede os på at indtage og fastholde bycentre, sagde Pahlavi i en videotale fredag ifølge Reuters.

Hans far, Mohammed Reza Pahlavi, og familien blev tvunget i eksil i 1979, hvorefter Iran blev omdannet til en islamisk republik.

Ifølge nyhedsbureauet har nogle demonstranter på gaderne råbt slagord til støtte for Pahlavi, men de fleste har råbt om en afslutning på præstestyret eller en bedre økonomi.

Demonstrationerne begyndte 28. december og har ifølge den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA kostet mindst 65 demonstranter livet.

Blandt dem er 14 sikkerhedsstyrker, 50 demonstranter og en person tilknyttet regeringen.

På grund af kraftig snefygning fraråder Bornholms Politi lørdag fortsat unødvendig udkørsel.

Skal man alligevel ud at køre, vurderes det, at forholdene er bedst tidligst på dagen frem til klokken 12.

Det skriver politikredsen på det sociale medie X.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har varslet snefygning på øen. Varslet gælder fra tidligt lørdag morgen til søndag klokken 08.00.

Omkring klokken 09.45 oplyser vagtchef Mathias Buus Kofoed, at det overordnede vejnet indtil videre er “fremkommeligt”.

Han fortæller videre, at det er såkaldt klasse B- og C-veje, der er problemer med.

– Vi forventer, at klasse B-vejene lukker ret hurtigt til, i takt med at man stopper snerydningen klokken 12. Klasse C-vejene bliver slet ikke ryddet her i weekenden, siger han.

Klasse B-veje er mellemstore veje, der løber på tværs af øen, mens der ved klasse C er tale om små veje ude på landet, forklarer vagtchefen.

Der er ingen meldinger om færdselsuheld eller fastkørte køretøjer, oplyser Mathias Buus Kofoed.

På X opfordrer politiet til, at man sørger for varmt tøj, tæpper, skovl, opladt telefon og fornødenheder, hvis man kører ud i trafikken.

Nye optagelser viser, hvordan den 37-årige kvinde, som blev dræbt af en ICE-betjent i Minneapolis i delstaten Minnesota onsdag, roligt talte til en betjent, kort før hun blev skudt.

I videoen, som ifølge CNN er optaget af den ICE-betjent, der affyrede de dødelige skud mod Renee Nicole Good, kan man høre hende sige, at det er “fint”, og at hun ikke er “sur på ham” (betjenten, red.).

Kort efter kører hun afsted, og videoen peger op mod himlen, mens man kan høre betjenten sige “wow”.

På andre videoer fra øjeblikket kan man se, hvordan bilen ser ud til at røre betjenten, da den kører afsted, men uden at betjenten mister balancen eller falder på jorden.

Da Good kører afsted, kan man på videoen, som ICE-betjenten har optaget på sin telefon, høre tydelige skudsalver samt en mandestemme, der efterfølgende siger “fucking kælling”.

Drabet på den amerikanske mor til tre Renee Nicole Good har sat gang i protester og udløst stor debat om omstændighederne omkring hændelsen.

USA’s minister for indenrigssikkerhed, Kristi Noem, har efterfølgende udtalt, at drabet på Renee Nicole Good skete i selvforsvar.

Ifølge Noem og ministeriet blev der affyret skud mod kvinden, fordi hun forsøgte at påkøre betjente fra ICE.

Den forklaring har dog mødt modstand fra demokratiske politikere i delstaten.

Minneapolis’ demokratiske borgmester, Jacob Frey, har kaldt beskyldningen for “noget vrøvl” (bullshit).

Samme toner har lydt fra den amerikanske guvernør i delstaten og tidligere vicepræsidentkandidat, Tim Walz.

– Jeg har set videoen. Jeg tror ikke på den propagandamaskine. Delstaten vil sørge for, at der er en omfattende, fair og hurtig efterforskning, skrev han efter episoden i et opslag på X.

Under en demonstration mod immigrationsmyndigheden ICE i Minneapolis sent fredag aften er flere personer ifølge CNN blevet arresteret.

Arrestationerne skete, efter demonstrationen blev erklæret som en “ulovlig forsamling”. Ifølge CNN er folk ved sådan en erklæring forpligtet til at forlade stedet.

Det amerikanske medie skriver, hvordan erklæringen kom, efter at nogle demonstranter havde brudt dørene op til et hotel, hvor de mente, føderale agenter overnattede.

Knap fire ud af ti danskere tror, at USA vil igangsætte en invasion af Grønland under Donald Trumps præsidentperiode.

Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

Målingen er lavet som en spørgeskemaundersøgelse i perioden mellem 6. januar og 9. januar.

I alt har 1005 respondenter besvaret spørgeskemaet.

På spørgsmålet om, hvorvidt man tror, at USA vil sætte gang i en invasion af Grønland i Donald Trumps præsidentperiode, svarer 10 procent, at de er “meget enige” i udsagnet.

28,3 procent svarer, at de er “enige” i udsagnet.

Omvendt erklærer samlet 28,6 procent sig enten “uenige” eller “meget uenige”.

Rasmus Sinding Søndergaard, som er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), vurderer, at en amerikansk militæraktion i Grønland er “forholdsvis usandsynlig”.

– Det er fortsat forholdsvis urealistisk at forestille sig, at USA og Donald Trump vil gennemføre en aktion, som er så voldsomt upopulær, siger han.

Rasmus Sinding Søndergaard forklarer, at en militær aktion i Grønland ikke bare vil være upopulær i Europa. Det vil også være upopulært i store dele af den amerikanske befolkning samt blandt mange amerikanske politikere.

Han mener dog alligevel, at sandsynligheden for en amerikansk invasion af Grønland er steget de seneste uger, hvor Trump og folk omkring ham har nævnt Grønland flere gange.

Den amerikanske præsident har den seneste tid gentaget sit ønske om, at Grønland bliver en del af USA.

Senest fredag aften dansk tid, hvor han over for journalister i Det Hvide Hus understregede sin interesse for Grønland.

– Jeg vil gerne lave en aftale. Det er den nemme måde. Hvis vi ikke kan gøre det på den nemme måde, gør vi det på den hårde måde (på engelsk “If we don’t do it the easy way, we’re going to do it the hard way”, red.), sagde Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den amerikanske præsident har gentagne gange sagt, at det er afgørende for den nationale sikkerhed, at USA får kontrol med Grønland.

Men i Grønland er der efter alt at dømme ikke den store appetit på at blive en del af USA.

Fredag aften udsendte de fem partier i det grønlandske parlament, Inatsisartut, en fælles pressemeddelelse, hvori det lyder, at Grønlands fremtid skal afgøres af det grønlandske folk.

– Vi vil ikke være amerikanere, vi vil ikke være danskere, vi vil være grønlændere, skriver partilederne fra de fem partier.

Trods varsling om snefygning og glatte veje har der ikke været udfordringer med uheld og kødannelser på de danske motorveje og motortrafikveje lørdag morgen.

Det oplyser Vejdirektoratet til Ritzau klokken 8.45.

Vejdirektoratet kan dog ikke udtale sig om situationen på de kommunale veje, hvor der kan være udfordringer, lyder det.

Der er lørdag udsendt en varsel fra Vejdirektoratet om vintervejret, hvor der advares om “sne og isglatte veje”.

– Vi anbefaler, at du er ekstra opmærksom på åbne områder, holder øje med vejrudsigten og orienterer dig om den aktuelle trafiksituation, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

DMI har ligeledes udsendt en varsling om snefygning i den sydlige del af landet.

Et varsel for snefygning kræver, at det blæser mere end 10 meter i sekundet, og at der er en god dyne sne, vinden kan kaste rundt med i frostvejr, skriver DMI.

Særligt på Bornholm er der øget risiko for snefygning, skriver DMI.

Af samme årsag frarådede politiet på øen fredag aften al unødig udkørsel. Opfordringer gælder ligeledes lørdag morgen, har politiet oplyst til Ritzau.

På grund af vejret måtte i alt 12 færgepassagerer overnatte i færgeterminalen i Rønne fredag aften, hvor de fik udleveret tæpper og feltmadrasser.

Passagerne vil blive hentet i løbet af lørdag formiddag, har Bornholms Politi oplyst.

Alle tog mellem København og tyske Hamburg er aflyst lørdag, men søndag morgen genoptages trafikken i begge retninger.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Vejrsituationen fik dog Deutsche Bahn til lørdag morgen at aflyse alle dagens afgange mellem den danske hovedstad og Hamburg.

Desuden lød meldingen, at der også søndag ville køre færre tog, men det gælder alligevel ikke, lyder meldingen.

Lørdagens aflysninger skyldtes sne, frost og fygning.

Der kørte lørdag tre tog fra København til Padborg. Det første tog kørte klokken 8.22, og de to øvrige afgange var 10.22 og 14.22.

I forbindelse med de ovennævnte afgange er der lørdag indsat togbusser fra Padborg og videre til Flensborg.

Også torsdag betød sne og frost aflysninger mellem København og Hamburg.

Her blev alle afgange på nær en enkelt aflyst.

FN’s Sikkerhedsråd har planlagt et hastemøde mandag for at drøfte situationen i Ukraine.

Det fremgår af Sikkerhedsrådets reviderede dagsorden, som er blevet offentliggjort fredag aften, skriver nyhedsbureauet AFP.

FN’s Sikkerhedsråd mødes i kølvandet på Ruslands angreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, som har forårsaget afbrydelser i varmeforsyningen midt om vinteren.

– Den Russiske Føderation har nået et rystende nyt niveau af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden gennem terror mod civile og civil infrastruktur i Ukraine, skriver Ukraines FN-ambassadør Andrij Melnyk i et brev til Sikkerhedsrådet, som AFP har set.

Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, oplyste fredag på sociale medier, at halvdelen af den ukrainske hovedstads boligblokke er uden varme, mens temperaturerne i millionbyen er under frysepunktet.

Han opfordrede også borgere med mulighed for at forlade byen for at finde andre varmekilder om at gøre det midlertidigt.

Kyivs borgmester sagde, at den manglende varme skyldtes russiske angreb, som fandt sted tidligt fredag.

Ukraines luftvåben udsendte torsdag aften et landsdækkende varsel og advarede om, at hele Ukraine var under trusler fra missiler, samt at russiske fly var i luften over landet.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne.

Ukraine udførte efterfølgende angreb mod forsyningsinfrastrukturen i Rusland, som efterlod flere end 550.000 indbyggere i Belgorod-regionen uden strøm og varme, på et tidspunkt hvor temperaturen nærmede sig frysepunktet.

Det oplyste regionens guvernør, Vjatsjeslav Gladkov, ifølge AFP.

Det var i februar 2022, at Rusland invaderede nabolandet Ukraine. Det skete blandt andet med begrundelsen, at Ukraine skulle forhindres i at komme for tæt på den vestlige militæralliance Nato.

/ritzau