Seneste nyheder

3. november 2026

Mand skudt af politiet i Haderslev kræves alligevel fængslet

En 24-årig mand, der søndag i sidste uge blev såret af politiets skud efter en biljagt i Haderslev, fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update, hvor det fremgår, at han fremstilles lørdag klokken 11 ved Retten i Sønderborg.

I sidste uge lød det ellers fra politiet, at den indledende efterforskning ikke havde givet tilstrækkeligt grundlag til at fremstille den yngre mand i grundlovsforhør.

Han blev derfor efterfølgende løsladt. Han blev anholdt igen fredag aften i Odense, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 24-årige mand kørte søndag i en bil, da betjente fra Sydøstjyllands Politi satte efter ham og endte med at skyde mod ham. Det er uvist, hvad der var baggrunden for biljagten.

Først skød politiet på Ribe Landevej. Lidt efter blev der skudt nær krydset mellem Moltrup Landevej og Norgesvej/Lænkebjerg.

Det var ved sidstnævnte episode, at den 24-årige blev ramt.

Den 24-årige mand blev sigtet for drabsforsøg, oplyste politiet mandag.

Den nærmere begrundelse for sigtelsen er endnu uvist, ligesom det heller ikke har været oplyst, hvem den 24-årige angiveligt skal have forsøgt at dræbe.

Siden skudepisoden har politiet efterforsket forløbet og på den baggrund har det nu vurderet, at der alligevel er grundlag for at begære den 24-årige varetægtsfængslet, oplyser politiet lørdag.

– Det er vurderet på baggrund af blandt andet de afhøringer og tekniske undersøgelser, der er blevet foretaget, skriver politiet.

Han begæres varetægtsfængslet for forsætlig fareforvoldelse, forsøg på kvalificeret vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste.

Anklagemyndigheden har ikke vurderet, at der er tilstrækkeligt grundlag for at varetægtsfængsle ham for sigtelsen for forsøg på manddrab, som blev rejst søndag.

Grundlovsforhøret lørdag forventes ifølge politikredsen at blive afholdt for åbne døre.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) undersøger hændelsen.

DUP’s opgave er at behandle adfærdsklager og efterforske straffesager vedrørende politiansatte og ansatte i anklagemyndigheden.

Desuden sætter Politiklagemyndigheden en efterforskning i værk, når en person enten er død eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

Det var politi fra en anden politikreds, Sydøstjyllands Politi, som stod for eftersættelsen, og som afgav skud.

RITZAU

Randers køber ung back i Silkeborg

Randers FC og Silkeborg IF har lørdag været involveret i en intern superligahandel.

Randruisanerne har købt den 19-årige højre back Simon Stüker fri og udstyret ham med en kontrakt til sommeren 2030. Det oplyser begge superligaklubber.

Nyerhvervelsen skaber stor glæde hos Randers-fodbolddirektør Søren Pedersen.

– Simon har en god fysik og power i sit spil, samtidig med at han har fart og nogle gode offensive kvaliteter. Han passer rigtig godt til den måde, vi gerne vil spille på, og vi er sikre på, at han kan udvikle sig rigtig godt hos os.

– Vi har været på udkig efter en spiller, der kunne give os flere muligheder på backpositionerne, og derfor er vi rigtig glade for, at det er lykkedes at få Simon til Randers FC på en lang aftale, siger Søren Pedersen.

Teenageren har haft svært ved at bide sig fast i startopstillingen i Silkeborg, og derfor var et salg oplagt, siger klubdirektør Kent Madsen.

– Simon har ikke lagt skjul på, at han gerne vil spille kontinuerligt førsteholdsfodbold på højeste niveau i denne sæson, og det kan vi ikke love her i Silkeborg, som tingene ser ud omkring førsteholdstruppen.

– Når man samtidig ser på, at Simons kontrakt udløber næste sommer, så er timingen for et salg god for både klub og spiller, siger Kent Madsen.

Simon Stüker er søn af Silkeborgs sportschef, Jesper Stüker.

RITZAU

Artiklen fortsætter efter annoncen

Genopbygning kan koste en tiendedel af Nepals økonomi

Genopbygningen efter denne uges oversvømmelser i Nepal kommer til at koste dyrt. Regningen kan ende på op mod 32 milliarder kroner, hvilket svarer til næsten en tiendedel af landets økonomi. Det siger Nepals finansminister, Swarnim Wagle, til nyhedsbureauet Reuters. Katastrofen skete onsdag, da et kollaps af en gletsjer udløste en mur af is og mudder. Indtil videre er 633 fundet døde, mens næsten 3000 personer fortsat er savnet. Det skriver AFP. Det er den mest dødelige katastrofe i Nepal siden jordskælvet i 2015. Lige nu arbejder beredskabet fortsat intensivt på at finde overlevende i de ramte områder.

Forskere fandt skjult åreforkalkning hos ellers raske unge voksne

Danske forskere har de seneste to år jagtet åreforkalkning hos tusindvis af raske voksne i den periode, hvor tilstanden er tavs – altså uden symptomer.

Og her har de påvist åreforkalkning, der er forbundet med hjerte-kar-sygdomme, hos hver 13. person i alderen 18 til 29 år.

Det har været en del af et danskledet forskningsinitiativ med navnet React, der omhandler forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme gennem tidlig opdagelse.

Lørdag morgen er resultaterne af studiet blevet fremlagt på en hjertekongres i München og offentliggjort i det anerkendte medicinske tidsskrift New England Journal of Medicine.

Henning Bundgaard er leder af den danske del af projektet, der er et forskningssamarbejde med Spanien, og professor og overlæge ved afdelingen for hjertesygdomme på Rigshospitalet.

– Det, som vi har som formål i det her projekt, er, at vi kommer til at udvikle meget, meget bedre forebyggelse af åreforkalkning i fremtiden. Vi ved, det kan forebygges, men det kræver, at vi finder en ny måde at opdage det på, siger han.

I alt har 16.808 raske voksne i alderen 18-70 år deltaget i studiet. De er blevet undersøgt for skjult åreforkalkning ved hjælp af blandt andet ultralydsskanninger og CT-skanninger.

Aflejringer i blodårerne blev påvist hos cirka 1 ud af 13 voksne i alderen 18–29 år, og forekomsten steg med alderen. Blandt de 60–70-årige var kun 1,9 procent af mændene og 8,1 procent af kvinderne uden åreforkalkning.

Åreforkalkning i pulsårerne medfører gradvis forsnævring og kan i sidste ende blandt andet føre til blodprop i hjernen eller hjertet.

Henning Bundgaard peger på, at man i mange år har vidst, at åreforkalkning gradvist udvikler sig gennem en række år.

Det nuværende værktøj, læger kan bruge til at finde patienter i øget risiko, baserer sig dog kun på “fem simple faktorer”, siger overlægen.

Det er køn, alder, rygning, blodtryk og kolesteroltal.

– Vi vender det hele på hovedet. Vi vil se, om man har åreforkalkning eller ikke har åreforkalkning, siger han og henviser til, at det nuværende værktøj ikke er godt nok og ikke har identificeret tilstanden hos alle de personer i forsøget, hvor forskerne påviste det.

Studiet tegner et samlet alders- og kønsspecifikt atlas over tidlig åreforkalkning.

– Det, vi har fra studiet her, er, at vi har etableret grundlaget for, hvem er det, vi skal gå ind og arbejde med, siger han og henviser til næste fase af projektet.

Over de næste fem år vil forskerne undersøge behandling af tidligt påvist åreforkalkning, og hvem der vil have gavn af det.

Studiets resultater betyder ikke, at alle nu fremover automatisk skal screenes. Men Henning Bundgaard understreger, at formålet med projektet også er at finde frem til en måde, hvorpå en bred screening er muligt.

Han henviser blandt andet til, at screening og tidlig diagnostik i mange år har været centralt inden for kræftområdet, hvilket nu bør rykke sig til hjerteområdet.

– Vi tænker, at vi i fremtiden skal udvikle screeningsprogrammer, så vi har mulighed for at forebygge denne her store dræber. Ikke alene i Danmark, men faktisk globalt set, siger Henning Bundgaard.

Ifølge tal fra 2024 fra Hjerteforeningen dør en ud af fem danskere af hjerte-kar-sygdomme, der i langt de fleste tilfælde skyldes åreforkalkning.

RITZAU

DMI Regionaludsigt øst

RITZAU

REGIONALOST

Lørdag den 29. august 2026

Udsigt, der gælder til søndag morgen, udsendt kl. 08.30

Fyn:
Først spredte byger og kun lidt sol ind imellem, men i eftermiddag efterhånden kun enkelte byger og lidt eller nogen sol. Temp. op mellem 18 og 21 grader, og let til frisk vind fra syd og sydvest, der drejer til sydvest, ved kysterne først på dagen stedvis hård vind. I aften lidt eller nogen sol og enkelte byger, men i nat skyet med regn eller byger fra sydvest. Temp. ned mellem 15 og 18 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest, der drejer til omkring syd, ved kysterne op til frisk vind.

København og Nordsjælland:
Lidt sol og enkelte byger, men i eftermiddag en overgang spredte byger. Temp. op mellem 18 og 21 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind. I aften lidt eller nogen sol og enkelte byger, men i nat efterhånden skyet med regn eller byger. Temp. ned mellem 14 og 18 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest, der drejer til omkring syd, ved kysterne stedvis frisk vind.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Lidt sol og kun enkelte byger, men i eftermiddag en overgang spredte byger. Temp. op mellem 18 og 20 grader, og let til frisk vind omkring sydvest, ved kysterne stedvis hård vind. I aften lidt eller nogen sol og enkelte byger, men i nat efterhånden skyet med regn eller byger. Temp. ned mellem 15 og 18 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest, der drejer til omkring syd, ved kysterne op til frisk vind.

Bornholm:
Lidt sol ind imellem og mest tørt, men ud på eftermiddagen mulighed for enkelte byger. Temp. omkring 20 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind. I aften lidt eller nogen sol og måske en enkelt byge, og i nat først tørt og klart vejr, men ud på natten mere skyet med enkelte byger. Temp. omkring 17 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest, der drejer mod syd.

Hver syvende vil maks pendle 45 minutter hver vej til og fra arbejde

Mere end hver tredje af det arbejdende folk i Danmark – 40 procent – er villig til at bruge op til en time på at komme til og fra arbejde.

Og for hver syvende ligger smertegrænsen på halvanden time – 45 minutter hver vej.

Det viser en undersøgelse, som Norstat har lavet for Dansk Erhverv.

Deltagerne i undersøgelsen er blevet spurgt, hvor langt de er villige til at pendle, hvis de mistede deres nuværende job og fik tilbudt et nyt med samme arbejdsbetingelser og løn – bare et andet sted i Danmark.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 471 personer i alderen mellem 20 og 65 år, der er i beskæftigelse.

Mikkel Lundemann Rasmussen, der er beskæftigelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, mener, at tallene er en “anelse bekymrende”.

– For erhvervslivet er det vigtigt, at der er et dynamisk arbejdsmarked. Her spiller mobilitet og fleksibilitet ind, og jo mindre af det, desto ringere muligheder for erhvervslivet, hvilket i sidste ende også kan få konsekvenser for samfundet, siger han i en pressemeddelelse.

Dansk Erhverv har fået foretaget lignende undersøgelser tidligere år.

Sidste år var det også omkring hver syvende, der var villig til at pendle op til 45 minutter hver vej.

Men der er dog markant forskel, hvis man går lidt flere år tilbage.

I 2023 svarede 21 procent, at de var villige til at pendle maks 45 minutter hver vej, og i 2018 gjaldt det 43 procent.

Ifølge Dansk Erhverv er der forskellige årsager til, at danskernes pendlerlyst har været dalende de seneste år.

Men Mikkel Lundemann Rasmussen peger på, at den væsentligste årsag er kombinationen af en høj beskæftigelse og en forholdsvis lav ledighed.

– Hvis vi var i krisetider, og det generelt var svært at finde nyt arbejde, så ville danskerne jo nok være langt mere tilbøjelige til at køre længere efter et job, lyder det fra ham.

Han undrer sig dog over, at udbredelsen af hjemmearbejde ikke afspejles i pendlervilligheden.

Tal fra Danmarks Statistik mandag viste, at fire ud af ti beskæftigede havde arbejdet hjemme inden for de seneste fire uger i andet kvartal af 2026.

– Man skulle jo tro, at mere hjemmearbejde ville have en effekt på danskernes syn på pendlertid, at det betyder noget, hvis man ikke skal møde fysisk på arbejde hver dag, men den effekt kan vi altså ikke se, lyder det videre fra Mikkel Lundemann Rasmussen.

RITZAU

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Lørdag den 29. august 2026.

Udsigt, der gælder til søndag morgen, udsendt kl. 07.25

I perioder spredte byger, først på dagen lokalt måske med torden, men efterhånden også lidt sol ind imellem. Temp. op mellem 17 og 21 grader, og let til frisk vind omkring sydvest, ved kysterne stedvis hård vind. I aften lidt eller nogen sol og enkelte byger, men i nat efterhånden skyet med byger, og ud på natten mod sydvest udbredt regn. Temp. ned mellem 14 og 18 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest, der drejer til omkring syd, ved kysterne stedvis frisk vind.

Halvdelen af Wegovy-patienter stopper behandling inden for et år

Hundredtusindvis af danskere er de seneste år begyndt på vægttabsmedicinen Wegovy. Men knap halvdelen stopper behandlingen igen inden for et år. Det viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet, skriver DR. Ifølge Reimar W. Thomsen, der er professor og overlæge på universitetet, stopper folk ofte på grund af bivirkninger og økonomi. Han fortæller til DR, at appetitten vender voldsomt tilbage, når man stopper med medicinen. Og det giver en vægtøgning, som er næsten umulig at kæmpe imod. Det samme lyder det fra Sundhedsstyrelsen. På deres hjemmeside skriver de, at Wegovy kun virker, så længe man tager det.

Halvdelen af Wegovy-patienter stopper behandling inden for et år

Inden for de seneste år er hundredtusindvis af personer i Danmark begyndt på vægttabsmedicinen Wegovy fra Novo Nordisk.

Men knap halvdelen af brugerne har stoppet behandlingen inden for et år.

Det viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet, skriver DR.

Forskerne har gennem sundhedsregistre fulgt de 157.822 danskere, der i perioden december 2022 til november 2024 startede med Wegovy.

De har fulgt dem i halvandet år. I alt stoppede 49 procent inden det første år.

En tidligere undersøgelse har vist, at personer, der stopper på vægttabsmedicin som eksempelvis Wegovy, vil genvinde den tabte vægt inden for to år.

Det beskrev Financial Times i januar i år ifølge MedWatch.

Her viste forskningen, at deltagere i 37 forskellige studier i gennemsnit tabte 8,3 kilogram under behandling. Men de var tilbage til deres oprindelige vægt mindre end 21 måneder efter ophør med medicinen.

Derudover forsvandt de positive effekter på hjerte, kolesterol og blodtryk også. Det skete allerede inden for 18 måneder.

RITZAU

Ritzaus planer for nyheder lørdag og søndag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/program

Der ventes tæt løb i islandsk afstemning om forhandlinger med EU

Lørdag skal de islandske vælgere til stemmeurnerne. Her skal de afgøre, om landet skal genoptage forhandlingerne om at blive medlem af EU. Og det tegner til at blive et tæt løb. De seneste meningsmålinger viser nemlig, at befolkningen er delt nærmest lige over på midten. Afstemningen handler i første omgang kun om selve forhandlingerne. En endelig optagelse vil kræve endnu en folkeafstemning og formentlig en ændring af landets forfatning. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Det er blandt andet stigende leveomkostninger og krigen i Ukraine, der har pustet nyt liv i ønsket om et EU-medlemskab.

Trump sender Norge kondolencer efter kong Haralds bortgang

Flere statsledere har reageret på den norske kong Haralds død. USA’s præsident, Donald Trump, skriver på sit sociale medie, Truth Social, at kongen var elsket af sit folk, og han kalder det et stort tab. Også statsminister Mette Frederiksen har sendt sine tanker. På Instagram skrev hun fredag, at kongen var en varm ven af Danmark. Kong Harald afgik ved døden fredag morgen på Rikshospitalet i Oslo. Efter kong Haralds død er det nu tidligere kronprins Haakon, der er landets nye monark. Han skal aflægge ed i det norske parlament på tirsdag. 

Nepal beder om eksperthjælp fra udlandet efter naturkatastrofe

Nepal har brug for hjælp fra udlandet efter onsdagens voldsomme oversvømmelser. Et kollaps af en gletsjer har kostet næsten 600 mennesker livet, mens over 2400 fortsat er savnet. Landet mangler teknisk ekspertise til blandt andet at redde folk ud af tunneller og til at identificere de mange omkomne. Det fortæller Nepals udenrigsminister, Shisir Khanal. Lige nu kæmper beredskabet for at finde overlevende. Men arbejdet er besværligt. Enorme mængder is og mudder har nemlig skabt store kunstige søer, som nu truer redningsfolkene. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Trump sender Norge kondolencer efter kong Haralds bortgang

USA’s præsident, Donald Trump, er meget ked af at høre, at norske kong Harald er afgået ved døden.

Det skriver han på sit sociale medie, Truth Social.

– Han elskede sit land, og han var i sandhed elsket og respekteret af sit folk. Vi føler med kongefamilien og hele Norge i denne svære tid. I sandhed et stort tab, skriver han.

Kong Harald døde på Rigshospitalet i Oslo klokken 06.35 fredag morgen.

Trump er én blandt mange statsledere, der har sendt deres kondolencer til den norske kongefamilie og det norske folk.

Blandt dem er den danske Mette Frederiksen (S), der i et opslag på Instagram fredag morgen sendte sine tanker til det norske folk og det norske kongehus.

– Han var en varm ven af Danmark, og hans bortgang mærkes dybt – også her, lød det i opslaget.

Også den tyske kansler, Friedrich Merz, reagerede fredag på X.

– Kong Harald V’s død har berørt os alle dybt. Norge har mistet et stærkt forbillede, som repræsenterede fornuft og fællesskab. I disse sorgens dage ønsker jeg kongefamilien og det norske folk alt det bedste, skrev han.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kondolerede fredag på vegne af ukrainerne.

– Hans majestæt var indbegrebet af værdighed, visdom og en urokkelig forpligtelse til sit land. Ukraine vil altid huske hans trofaste støtte og solidaritet med det ukrainske folk i de mørkeste dage af Ruslands aggression, skrev han på X.

RITZAU

Nepal har brug for specialiseret og teknisk hjælp fra udlandet efter onsdagens voldsomme oversvømmelser.

Det siger Nepals udenrigsminister, Shisir Khanal, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han siger, at landet ikke selv har den tekniske ekspertise inden for en række områder som redning af mennesker, der sidder fast i tunneller, genåbning af transport- og kommunikationsforbindelser på steder, hvor broer er blevet ødelagt, identifikation af omkomne, DNA-test og opbevaring af lig.

USA har indgået historisk olieaftale med Venezuela

USA har indgået en historisk stor olieaftale med Venezuela. Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social. Aftalen giver USA kontrol over mere end 65 milliarder tønder olie. Og ifølge præsidenten vil det sænke benzinpriserne for amerikanerne. Priserne på benzin er ellers steget markant, siden USA og Israel indledte en krig mod Iran i februar. Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodriguez, bekræfter aftalen på det sociale medie X. Hun oplyser, at aftalen samtidig sikrer massive private investeringer i Venezuela.

Spanien beder Frontex om hjælp til at håndtere migranter i Ceuta

Den spanske regering beder nu EU’s grænseagentur, Frontex, om hjælp. Det sker, efter at titusindvis af migranter i slutningen af juli strømmede ind i den spanske eksklave Ceuta. De spanske myndigheder oplyser ifølge Reuters, at der stadig befinder sig mellem 5000 og 8000 mennesker i byen. Situationen har skabt store spændinger blandt de lokale. Torsdag blev tolv migranter anholdt efter at have kastet sten mod et militærkøretøj. Det skriver Reuters. Den spanske premierminister, Pedro Sánchez, er under stort pres. Migranterne kan nemlig ikke bare sendes kollektivt tilbage til Marokko uden en individuel vurdering. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodriguez, bekræfter i et opslag på det sociale medie X, at landet har indgået en historisk olieaftale med USA.

Den spanske regering har bedt EU’s grænseagentur, Frontex, om hjælp til at håndtere migranter i Ceuta.

Det sker, næsten en måned efter at titusindvis af migranter strømmede over grænsen fra Marokko til den spanske eksklave Ceuta, der ligger i Nordafrika.

De spanske myndigheder oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der stadig befinder sig mellem 5000 og 8000 mennesker i Ceuta, efter at mindst 72.000 krydsede grænsen i slutningen af juli.

Politiet vil undersøge de nye påstande om vold og overgreb i Faderhuset.

Det oplyser politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Allan Holm til Kristeligt Dagblad, efter at avisen har henvendt sig om sagen.

Påstandene er fremsat i bogen “Barn af Faderhuset”, som udkom mandag.

Det tidligere medlem Noah Rosendal fortæller i bogen, at lederne af bevægelsen afstraffede børnene ved ydmygelser, vold, hårdt fysisk arbejde, kontrol og isolation fra forældrene.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]