Seneste nyheder

Det ukrainske parlament har modtaget premierminister Julija Svyrydenkos opsigelse.

Det skriver parlamentsformand Ruslan Stefantsjuk i et opslag på X mandag aften.

– Parlamentet vil behandle sagen i den nærmeste fremtid i overensstemmelse med den etablerede procedure, skriver han.

Søndag oplyste landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, at der var omfattende ændringer på vej i toppen af den ukrainske ledelse.

I et opslag på X skrev han blandt andet, at han havde tilbudt premierminister Julija Svyrydenko en ny rolle.

Ifølge opslaget fra præsidenten er årsagen til ændringerne en ny politisk strategi – både udenrigs- og indenrigspolitisk.

– Der er nye udfordringer og nye opgaver. Alt arbejde i Ukraines frontlinje- og grænseregioner, som dagligt bliver udsat for russiske angreb, skal styrkes betydeligt, skrev Zelenskyj.

Han uddybede, at Ukraine skal forberede sig til vinteren og være klar til enhver trussel, der opstår.

Med undtagelse af premierministeren nævnte Zelenskyj ingen navne på, hvem der står til at miste eller få poster.

Kort efter opslaget fra Zelenskyj skrev Julija Svyrydenko på X, at hun fortsat stod “klar til at tjene Ukraine og løse enhver opgave”.

– Jeg er stolt over at have haft æren af at stå i spidsen for regeringen i en af de sværeste perioder i Ukraines moderne historie, skrev hun.

Med opslaget bekræftede Svyrydenko dog ikke direkte, at hun stoppede som premierminister.

Hun skrev blot, at hun havde drøftet “de næste skridt” med Zelenskyj.

Svyrydenko har været landets premierminister siden juli 2025. Inden da var hun Ukraines økonomiminister og vicepremierminister.

Dengang Zelenskyj udpegede hende til posten, lød det, at de sammen havde diskuteret konkrete tiltag for at styrke Ukraines økonomi, udvide støtteordninger for ukrainere samt øge våbenproduktionen i landet.

– For at nå dette mål igangsætter vi en transformation af Ukraines ledelse, lød det dengang fra Zelenskyj i et opslag på X.

Svyrydenko spillede en nøglerolle i forhandlingerne om en mineralaftale, som USA og Ukraine indgik sidste år i april.

Aftalen omfattede udnyttelsen af Ukraines mineraler og oprettelsen af en investeringsfond til en genopbygning af landet efter krigen.

RITZAU

Siden kirkeminister Ida Auken (S) har fået skaffet Folketinget sin egen præst, har Ateistisk Selskab oplevet en stor stigning i udmeldelser af folkekirken gennem deres portal, forladfolkekirken.dk.

Det fortæller Anders Stjernholm, forperson for Ateistisk Selskab.

– Vi ser det, som vi plejer at se, når folk bliver mindet om den magt, der er behæftet med folkekirken, og at de faktisk kan melde sig ud, siger han og fortsætter:

– Så er der mange, der reagerer.

Ateistisk Selskab er en politisk interesseforening, der arbejder for et sekulært samfund.

Sagen om Folketingets nye fasttilknyttede præst tog fart 30. juni.

Her meldte Folketingets ledelse, Præsidiet, at man var blevet enig om at tilknytte en fast præst, som de folkevalgte politikere kan benytte sig af.

Det fejrede kirkeminister Ida Auken i en video, som siden har vakt opstandelse hos flere. I den korte video sidder en tydeligt begejstret Ida Auken i en bil, mens hun taler i telefon og knytter næven i jubel.

Idéen om en fasttilknyttet præst var oprindeligt hendes, og den stammer fra den periode før folketingsvalget, hvor hun var sit partis ordfører for åndelig oprustning.

Tiltaget er blevet mødt med skepsis i flere dele af det socialdemokratiske bagland, der ser kritisk på at sammenblande politik og religion.

Ligeledes har det fået kritik for at være endnu et privilegium for politikere, fordi den brede befolkning ikke lige så let kan få tilknyttet en præst til eget brug.

I Ateistisk Selskab driver man en hjemmeside, der gør det nemt at melde sig ud af folkekirken.

I ugerne op til nyheden om Folketingets nye præst var der mellem 49 og 74 ugentlige udmeldinger via hjemmesiden.

Men i de to uger efter nyheden er tallet steget markant.

I uge 27 var der 116 udmeldinger, og i uge 28 var der 306 udmeldinger.

Antallet af udmeldelser er særligt steget, efter at Ateistisk Selskab har fået skærmtid i flere tv-interviews, fortæller Anders Stjernholm.

– Den debat, vi prøver at løfte, er endelig blevet mainstream. Der er kommet taletid til kritikere af folkekirkens særrettigheder og den historieforfalskede fremstilling af, at kristendommen har bragt os demokrati og ligestilling, siger Anders Stjernholm.

Folketinget har allerede en ugentlig andagt, men Ida Auken har tidligere forklaret, at der kan være brug for yderligere hjælp til folketingspolitikere.

– Jeg tror, det er en rigtig god idé med en folketingspræst. Mange af os kan have brug for sjælesorg. Og samtaler om mening, tro og håb.

– Der kan også være store kriser som terrorangrebet på Krudttønden eller Søren Papes pludselige død, hvor vi har brug for en præst til at holde en mindehøjtidelighed, skriver hun.

Folkekirken har over fire millioner medlemmer i dag, så selv om Ateistisk Selskab oplever en stigning i udmeldelser, er 306 udmeldinger om ugen stadig en brøkdel af det samlede antal.

Selvom Ateistisk Selskab har oplevet en udvikling, har det generelle billede det sidste stykke tid peget i en anden retning.

Ifølge folkekirkens egen statistik var der i 2025 flere, der meldte sig ind i kirken, end ud.

10.509 personer meldte sig ud, mens 12.484 personer over ét år blev meldt ind.

RITZAU

12 delstater i USA, herunder Californien, har anlagt et søgsmål, der har til formål at forhindre filmselskabet Paramounts opkøb af Warner Bros. Discovery.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters med henvisning til en erklæring fra rigsadvokaten i Californien, Rob Bonta.

I februar meddelte de to selskaber, at de havde indgået en formel aftale, der værdisatte Warner Bros. Discovery til 110 milliarder dollar. Det svarer til omkring 720 milliarder kroner.

Det skete efter en budkrig, hvor også Netflix havde et ønske om at købe en del af Warner Bros. Discovery.

Imens mener Rob Bonta, at sammenlægningen af to af Hollywoods fem store filmdistributører vil føre til “højere priser, lavere kvalitet og mindre indhold” for publikum.

Han siger også, at “i dette land er ingen hævet over loven”.

Det fusionerede selskab vil kontrollere en lang række tjenester – blandt andet mediet CNN, filmselskabet Warner Bros. Pictures og streamingtjenesten HBO Max.

Ud over Californien er blandt andet staterne New York, Washington og Minnesota en del af søgsmålet.

RITZAU

Landsholdsspiller Victor Kristiansen spiller den kommende sæson under en velkendt cheftræner.

Venstrebacken skifter således Leicester City og den næstbedste engelske række ud med et lejeophold i Panathinaikos.

Det bekræfter begge klubber mandag aften. Ifølge Panathinaikos indeholder aftalen en købsoption.

I Athen-klubben bliver 23-årige Kristiansen genforenet med Jacob Neestrup, som han kender fra deres fælles fortid i FC København.

Neestrup lavede i slutningen af maj en toårig aftale med den græske traditionsklub.

Kristiansen etablerede sig som profil i FCK under tiden med Jess Thorup som cheftræner og Neestrup som assistent.

Siden spillede han også knap et halvt år med Neestrup som cheftræner, inden han i januar 2023 blev solgt til Leicester, som dengang spillede i den bedste række.

Siden fulgte debut for A-landsholdet i sommeren 2023, men også flere blandede sæsoner med et lejeophold i Bologna og nedrykning med Leicester.

En knæskade spolerede meget af forsvarsspillerens seneste sæson, hvor det blot blev til seks optrædener for Leicester. Den seneste var i februar.

Kristiansen spillede sin 18. og seneste landskamp mod Portugal i marts 2025.

RITZAU

Danmark og ni andre lande er mandag blevet enige om at indgå i en koalition med henblik på at udvikle et fælles missilforsvarssystem.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, forud for at den franske præsident, Emmanuel Macron, skal være vært for et møde med koalitionen af villige.

– Vi mener, at beskyttelsen af Europa kræver en global løsning i form af et integreret missilforsvar, der kan afskrække og imødegå fremtidige missiltrusler, lyder det i en fælles udtalelse ifølge nyhedsbureauet.

Udtalelsen er underskrevet af Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Norge, Spanien, Sverige, Ukraine og Storbritannien.

De ti lande mødtes forinden i den såkaldte koalition for bekæmpelse af ballistiske missiler.

Luftsystemet skal udelukkende bruges til forsvar og er en reaktion på den voksende trussel fra ballistiske missiler, lyder det.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har efter mødet skrevet på X, hvor han i et opslag udtrykker sin taknemmelighed.

– Stærke og tilstrækkelige antiballistiske kapaciteter er nødvendige for at få stoppet Ruslands krig mod Ukraine.

– Jo flere midler Ukraine har til at nedskyde russiske missiler, desto større er chancen for, at Putin (Ruslands præsident, red.) vil sætte sig ved forhandlingsbordet, lyder det i opslaget.

Blandt de fremmødte statsledere var også den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), der opholder sig i Paris både mandag og tirsdag.

Den nye aftale er ifølge hende “rigtig gode nyheder” for både Europa og Danmark, siger hun i et interview med TV 2.

– Rusland har to stærke kort på hånden. Det er de ballistiske missiler, og så er det deres atomvåben, siger hun og tilføjer:

– Det er noget af det, der gør det sværest at forsvare Europa. Derfor skal vi have lavet et forsvar på det her område. Det er vi nu en gruppe lande, der er gået sammen om at etablere helt konkret, inklusive danske virksomheder.

Ifølge TV 2 skal virksomhederne blandt andet bidrage med radarteknologi.

Mette Frederiksens forventning er, at projektet går i gang i løbet af i år.

Der har også mandag været udenrigsministermøde i Bruxelles.

Efterfølgende lød det fra EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, at luftforsvar forbliver en prioritet.

– Jeg opfordrede de medlemslande, der har et lager, til at stille dem til rådighed for Ukraine, sagde hun.

Koalitionen af villige omfatter cirka 30 lande, som alle har forpligtet sig til at stille en række sikkerhedsgarantier for Ukraine.

RITZAU

Der er opstået en kraftig brand i et sommerhus med stråtag på Fyrvej i Blåvand mandag aften.

– Vi har en brand i et sommerhus med stråtag. Huset er overtændt. Det brænder kraftigt herude, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Michael Henriksen til Ritzau.

Personer i området opfordres til at lukke vinduer, døre og slukke for ventilationsanlæg, fortæller vagtchefen.

– Alle er ude af huset, men vi arbejder stadig rimelig kraftigt derude, siger han.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Vagtchefen fortæller, at mange lige nu holder ferie i området.

– Det er ferietid, så der er mange i området. Tyskere og andre, siger han.

Branden har endnu ikke ført til yderligere evakueringer. Politiet vil orientere de omkringliggende huse, hvis det skulle blive nødvendigt.

Anmeldelsen tikkede ind klokken 16.50 mandag.

Ifølge vagtchefen var røgen først over Blåvand by, men den har siden skiftet vindretning og har nu retning mod Blåvand Fyr.

Politiet kender endnu ikke årsagen til branden, men det har lynet meget i området i den seneste tid, fortæller vagtchefen.

RITZAU

Danmark og ni andre europæiske lande går nu sammen om at udvikle et fælles missilforsvarssystem. Det skriver nyhedsbureauet AFP mandag. Systemet skal udelukkende bruges til forsvar. I en fælles udtalelse lyder det, at Europa kræver en samlet løsning, der kan afskrække og imødegå fremtidige missiltrusler. Statsminister Mette Frederiksen kalder aftalen rigtig gode nyheder for både Europa og Danmark. Det siger hun til TV 2. Ifølge hende ventes projektet at gå i gang i løbet af i år, og danske virksomheder skal blandt andet bidrage med radarteknologi.

Tirsdagens VM-semifinale mellem Frankrig og Spanien vil indeholde et minuts stilhed kort før kickoff i Arlington.

Det afslører Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på X.

Det er tiåret for terrorangrebet i Nice, der kostede 86 mennesker livet og sårede mere end 400, der bliver markeret.

Macron takker Fifa-præsident Gianni Infantino for at have imødekommet ønsket.

– Vi vil aldrig glemme, skriver Macron desuden.

14. juli 2016 kørte tunesiskfødte Mohamed Lahouaiej-Bouhlel ind i tilfældige mennesker på Promenade des Anglais, hvor omkring 30.000 fejrede den franske nationaldag.

RITZAU

Ritzaus planer for nyheder mandag og tirsdag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/program

Flest EU-lande stillede sig bag EU-Kommissionens idé om et forbud mod handel med ulovlige bosættelser.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på et pressemøde efter udenrigsministrenes møde mandag i Bruxelles.

Derfra er der dog endnu et stykke vej til EU-handling. Kaja Kallas erkender, at der er uenighed om, hvorvidt beslutningen kan tages med kvalificeret flertal. Det er Rådets holdning, fordi der man mener, at der er tale om et handelsspørgsmål.

Men nogle lande modsætter sig den udlægning, fordi de mener, at der er tale om en udenrigspolitisk sanktion, der skal vedtages enstemmigt.

EU-landene har i dag besluttet at sanktionere 250 russiske personer og enheder. Det er den største enkeltstående tilføjelse til sanktionslisten siden Ruslands invasion. Målet er at ramme den russiske krigsmaskine. Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas. Samtidig forhandler landene fortsat om en ny, stor sanktionspakke. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen håber, at den falder på plads inden for ganske få dage. Men trods sanktionerne køber EU-landene stadig masser af russisk energi. Ifølge avisen Financial Times har EU i år købt næsten al den naturgas, som Ruslands største gasprojekt har kunnet producere, inden et kommende forbud træder i kraft.

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Mandag den 13. juli 2026.

Der er kulingvarsel for Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til tirsdag aften, udsendt klokken 16.40.

Østersøen omkring Bornholm:
Nordøst 4 til 9 m/s. Og i den nordvestlige del sydvest 1 til 6 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag nordøst 3 til 8 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag i den nordlige del syd 3 til 8 m/s. Og i den sydlige del nordøst 3 til 8 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Øst 4 til 9 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: I den nordlige del nord 3 til 8 m/s. I den sydlige del sydøst 2 til 7 m/s. God sigt. I nat nordøst 1 til 6 m/s. God sigt. I morgen formiddag og i morgen eftermiddag i den nordlige del nord 3 til 8 m/s. I morgen formiddag og i morgen eftermiddag i den sydlige del syd 2 til 7 m/s. God sigt. Sundet: Nord 2 til 7 m/s. God sigt. I nat skiftende under 5 m/s. God sigt. I morgen formiddag og i morgen eftermiddag sydøst 2 til 7 m/s. God sigt.

Kattegat:
Nordvest 5 til 10 m/s. God sigt.

Skagerrak:
I den østlige del nordvest 2 til 7 m/s. Og i den vestlige del syd 3 til 8 m/s. God sigt. I nat, i morgen formiddag og i morgen eftermiddag nordvest 2 til 7 m/s. God sigt.

Fisker:
Nordvest 4 til 9 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1 m. Dønning: 1 m.

Tyskebugt:
I den vestlige del nordøst 5 til 10 m/s. Og i den østlige del kuling fra nordøst 10 til 15 m/s. God sigt. I nat, i morgen formiddag og i morgen eftermiddag nordøst 6 til 11 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1 m. Dønning: 1 m.

USA’s præsident, Donald Trump, skriver mandag eftermiddag på Truth Social, at USA vil genindføre en flådeblokade mod Iran.

– Vi genindfører DEN IRANISKE BLOKADE, skriver han.

Samtidig skal USA kompenseres økonomisk for at være “Hormuzstrædets vogter”. Det skal ske ved at kræve en afgift på 20 procent af fragten, der transporteres igennem Hormuzstrædet.

Storbritanniens politi har anholdt 12 personer i forbindelse med en efterforskning, som politiet beskriver som relateret til “ekstrem højreorienteret terrorisme”.

Det oplyser politiet i London, Metropolitan Police, i en pressemeddelelse mandag.

Efterforskningen har forbindelse til en formodet trussel rettet mod et islamisk arrangement, der blev afholdt 9.-12. juli i Suffolk, som ligger nordøst for London.

Arrangementet blev afsluttet lidt tidligere end planlagt. Men politiet vurderer ikke, at sagen udgør nogen bredere trussel mod offentligheden.

– Efter at vi blev opmærksomme på en potentiel alvorlig trussel mod det islamiske arrangement i Suffolk, har vi handlet meget hurtigt og foretaget en række anholdelser forskellige steder i landet, udtaler Helen Flanagan, leder af antiterror-enheden hos London Politi.

Politiet oplyser ikke nærmere, hvad den konkrete trussel, der har udløst anholdelserne, består i.

Politiet har anholdt og tilbageholdt otte mænd efter paragraf 41 i den britiske Terrorism Act 2000. Paragraffen giver politiet mulighed for at anholde personer, der med rimelig grund mistænkes for at være terrorister.

Derudover er tre mænd blevet anholdt under mistanke for sammensværgelse om drab.

En kvinde er desuden anholdt. Hun er mistænkt for at have hjulpet en lovovertræder, lyder det.

– Desværre er denne aktivitet en skarp påmindelse om, at trusselsniveauet i Storbritannien er på niveauet “alvorligt”, så vi opfordrer offentligheden til at forblive årvågen og indberette alt, hvis det ikke ser rigtigt ud eller ikke føles rigtigt, udtaler Helen Flanagan.

Der er i alt anholdt 11 mænd og en kvinde i alderen 27 til 82 år.

RITZAU

USA vil sandsynligvis overtage styringen af Hormuzstrædet. Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, mandag i et interview med Fox News.  Strædet er et afgørende punkt i krigen mellem USA og Iran, og omkring en femtedel af verdens olie og gas passerer normalt her. Men Iran vil ikke tillade amerikansk indblanding. Sådan lyder det fra Irans militærs operative hovedkvarter mandag, skriver Reuters.

Personer med åbne sår opfordres til at være forsigtige, når det kommer til at bade i det danske hav i løbet af sommeren.

Især hvis de også døjer med et svækket immunforsvar.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

– Langt de fleste kan trygt bade i havet. Men personer med åbne sår bør være forsigtige med at bade i varmt havvand, især hvis de samtidig har et svækket immunforsvar, lyder det fra Steen Ethelberg, der er epidemiolog og sektionsleder ved SSI.

Årsagen er, at bakterierne Vibrio og Shewanella har gode vækstbetingelser, når badevandet når over 20 grader.

Opleves der tegn på infektion, bør man opsøge sin læge.

Det lyder fra instituttet, at bakterierne lever naturligt i havvand, og at de især forekommer i de indre danske farvande, hvor saltindholdet er lavere.

RITZAU

INFO: Artiklen “NET/NORGE/HØIBY/FODLÆNKE+NV”, udsendt kl. 13:53 med overskriften “Marius Høibys varetægtsfængsling forlænges – men med fodlænke” er korrigeret.

I afsnit 10 er Peter rettet til Petar.

Da en gruppe tyve i oktober brød ind på det verdensberømte franske museum Louvre og stjal flere dyrebare juveler, gik kuppet langsommere end forventet.

Det fortalte den ene af to formodede gerningspersoner, som er mistænkt for at bryde ind på museet, under en afhøring hos politiet.

Det viser en transskribering af afhøringen, som den franske avis Le Monde har set.

– Det var meningen, at vi skulle tage så mange juveler, som vi kunne. Hvis vi blev mere end tre minutter, vidste vi, at vi blev nødt til at smutte, ellers ville vi blive fanget. Jeg synes, at det, vi gjorde, tog for lang tid, sagde den formodede gerningsmand, der i avisen bliver omtalt som Abdoulaye N.

Le Monde skriver, at han for 20 år siden var kendt på internettet for sine stuntvideoer på motorcykel. Mediet omtaler ham som en “tidligere internetsensation”.

Han forklarede ifølge Le Monde, at han syntes, at hans medsammensvorne – beskrevet som Ghelamallah A – var for langsom til at ødelægge smykkemontren, og at Abdoulaye N derfor hjalp ham med det, efter at han først havde fået åbnet sin egen montre.

I alt skal de have stjålet otte dyrebare juveler, før de sammen med to andre medsammensvorne, der ventede uden for museet, flygtede, blot nogle sekunder før politiet kom.

Under afhøringen fortalte Abdoulaye N desuden, at det var ham, som havde tabt kejserinde Eugénies krone, som blev fundet nær Louvre efter kuppet.

Begge formodede gerningsmænd fortalte ifølge den franske avis, at det var Abdoulaye N, som bar alle tyvekosterne.

De beskrev desuden, at en mand, som de ikke ville identificere af frygt for repressalier, var hjernen bag aktionen.

– Lederen var ikke glad. Han troede, at vi kunne have taget meget mere. Vi mistede tid, da vi skulle igennem vinduet (for at komme ind på museet, red.).

I alt er fire mistænkte i politiets varetægt, heriblandt de to mistænkte tyve.

De otte stjålne genstande, der tilsammen vurderes at have en værdi på 102 millioner euro, er ikke blevet fundet.

Værdien svarer til 762 millioner danske kroner.

RITZAU

Slaven Bilic er tilbage i rollen som landstræner for Kroatien, hvor han overtager fra Zlatko Dalic.

Det meddeler Det Kroatiske Fodboldforbund på mediet X.

Bilic bestred senest posten fra 2006 til 2012.

– Jeg er oprigtigt glad for at tage hul på denne udfordring, og jeg føler mig fuldt forberedt som en mere moden og erfaren landstræner end i 2006. Dog stadig med den samme motivation og lyst til at se Kroatien forblive stærk, modig og succesfuld, siger Bilic i meddelelsen.

RITZAU

Storbritanniens antiterror-enhed overtager nu efterforskningen af drabet på den tidligere britiske juniorminister Ann Widdecombe.

Det skriver landets indenrigsminister, Shabana Mahmood, i et opslag på X.

Udmeldingen kommer på baggrund af nye beviser og ny information, lyder det.

Det er ellers tidligere blevet meldt ud af britisk politi, at intet tydede på, at drabet var politisk motiveret.

En 28-årig mand er ifølge nyhedsbureauet Reuters anholdt i sagen.

RITZAU