Seneste nyheder

16. september 2026

Der er endnu ikke enighed blandt EU-landene om den 21. sanktionspakke. Men mandag ventes EU-landene at sige ja til at tilføjet yderligere 250 personer og enheder til sanktionslisten.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til udenrigsministermøde i Bruxelles mandag.

Over 1200 husdyr blev dræbt i ulveangreb sidste år

Over 1200 husdyr blev dræbt i ulveangreb herhjemme sidste år. Det har udløst en regning til staten på over 36 millioner kroner i kompensation. Det skriver TV 2. Det høje antal dræbte dyr gør betydeligt indtryk på minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen. Han siger til TV 2, at løsningen især bliver at sætte flere ulvesikrede hegn op. Ulvene har på det seneste udvist manglende skyhed over for mennesker i området omkring Oksbøl. Derfor har Naturstyrelsen fået tilladelse til at skyde ulve, der kommer for tæt på mennesker i området.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Over 1200 husdyr blev dræbt i ulveangreb sidste år

Flere end 1200 husdyr i Danmark blev dræbt i ulveangreb i løbet af 2025.

I kompensation kostede det staten over 36 millioner kroner.

Det skriver TV 2, der har fået en opgørelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Kompensationen blev givet for 1239 dræbte får, 32 kreaturer, 5 heste, 8 geder og 1 vædder.

Dyrene blev dræbt under samlet 239 ulveangreb.

Beregningen af kompensationen har TV 2 lavet på baggrund af oplyste takster for dræbte husdyr.

Styrelsens kompensation er forskellig i størrelsen og varierer fra dyr til dyr.

RITZAU

Mere end hver tredje – 36 procent – af parcelhusene i Skagen ejes af personer, som bor i andre kommuner.

Det skriver DR på baggrund af en opgørelse i blandt andet registret BBR Bolig og Enhed, Ejerfortegnelsen og Danmarks Adresseregister.

Skagen hører under Frederikshavn Kommune, hvor der ikke er bopælspligt. Dermed er det tilladt også at bruge parcelhuse som sommerhus.

Tre personer er døde, og fem er såret efter droneangreb i Moskva-regionen i Rusland.

Det melder regionens guvernør, Andrej Vorobjov, ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Tre personer blev dræbt, og tre blev såret som følge af en nedstyrtet drone i byen Istra, der ligger 40 kilometer vest for Ruslands hovedstad, Moskva.

Yderligere to personer blev såret i en anden del af regionen, lyder det fra Vorobjov.

Den kommende uge begynder en smule ustadigt, men slår allerede tirsdag over i varme og sol.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Trine Pedersen.

– Det bliver selvfølgelig ikke på nogen måde så varmt som i slutningen af juni måned.

– Men jeg kunne godt forestille mig, at der bliver udsendt et varsel om hedebølge onsdag til fredag, hvor vi kommer til at have en gennemsnitstemperatur omkring 28 grader, siger hun.

Iran retter angreb mod amerikanske baser i Mellemøsten

Irans Revolutionsgarde hævder at have angrebet flere amerikanske baser i Jordan, Bahrain og Kuwait. Angrebene sker som gengældelse, efter at USA natten til mandag har udført angreb mod Iran. Det skriver det statslige iranske nyhedsbureau Irna. Hverken det amerikanske militær eller de lokale myndigheder har dog bekræftet, at baserne rent faktisk er blevet ramt. Men i Bahrain lyder luftalarmen tidligt mandag morgen. Her opfordrer landets indenrigsministerium borgerne til at forholde sig i ro og søge mod det nærmeste sikre sted.

Troels Lund vil gøre V stor igen: Afhænger af andre partiers forsvinden

Venstre skal gøres store igen. Efter et historisk dårligt valg i marts, hvor partiet kun fik omkring ti procent af stemmerne, vil formand Troels Lund Poulsen nu genrejse partiet. Men det kommer til at tage tid. Og det kræver faktisk, at andre partier forsvinder. Det fortæller Venstre-formanden i et interview. Han vil ikke sætte navn på, hvilke partier der skal forsvinde. Men han forudser, at der om ti år næppe vil være lige så mange partier i Danmark, som der er i dag. Troels Lund Poulsen understreger samtidig, at det bliver et langsigtet arbejde at vinde vælgerne tilbage.

Franske myndigheder sendte søndag to brandslukningsfly til Paris-regionen, efter at en brand er brudt ud syd for den franske hovedstad.

Branden har skabt forstyrrelser i trafikken og lagt yderligere pres på området, der har været hårdt ramt af den seneste tids hedebølge.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Branden er af myndighederne blevet beskrevet som “meget voldsom” med et “ekstraordinært omfang”. Den brød ud sidst på eftermiddagen i skoven Forêt de Fontainebleau cirka 60 kilometer sydøst for Paris.

DMI Regionaludsigt øst

RITZAU

REGIONALOST

Mandag den 13. juli 2026. Udsigt, der gælder til tirsdag morgen, udsendt kl. 05.20

Fyn:
Først nogen sol, men efterhånden bliver det mere skyet med spredte regn- og tordenbyger, der lokalt kan give skybrud. Temp. mellem 20 og 25 grader, og svag til jævn vind fra nordøst og øst. I aften fortsat mulighed for enkelte regn- og tordenbyger, men efterhånden klarer det op og i nat tørt og klart vejr. Temp. mellem 13 og 18 grader og svag til let nordlig eller skiftende vind.

København og Nordsjælland:
Efterhånden spredte regn- og tordenbyger, der lokalt kan udvikle sig til skybrud, men også perioder med lidt eller nogen sol. Temp. mellem 20 og 25 grader, og svag til jævn vind fra nordøst og øst. I aften mest tørt og nogen sol, og i nat efterhånden klart vejr. Temp. mellem 13 og 18 grader og svag til let nordlig eller skiftende vind.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Efterhånden spredte regn- og tordenbyger, der lokalt kan udvikle sig til skybrud, men også perioder med lidt eller nogen sol. Temp. mellem 20 og 25 grader, og svag til jævn vind fra nordøst og øst. I aften fortsat mulighed for enkelte regn- og tordenbyger og nogen sol, men i nat bliver det efterhånden tørt og klart vejr. Temp. mellem 13 og 18 grader og svag til let nordlig eller skiftende vind.

Bornholm:
Først på dagen skyet og mulighed for enkelte byger, der lokalt kan blive kraftige, men efterhånden klarer det op med nogen eller en del sol. Temp. omkring 20 grader, og svag til jævn vind omkring nordøst. I aften solrigt og i nat mest klart vejr. Temp. mellem 13 og 17 grader og svag til let nordlig eller skiftende vind.

Irans Revolutionsgarde (IRGC) har rettet angreb mod amerikanske baser og mål i Jordan, Bahrain og Kuwait.

Det skriver det statslige iranske nyhedsbureau Irna ifølge nyhedsbureauet AFP.

Irna henviser til en række udtalelser, hvor IRGC skriver, at har angrebet en luftbase i Jordan, et kommandocenter i Bahrain og en luftbase i Kuwait.

Meldingen om de iranske angreb i Mellemøsten kommer, efter at USA søndag aften og natten til mandag har udført angreb mod Iran.

Ritzau morgenbrief

Topnyheder:

Politik: Oprydning efter amerikanere i Grønland forsinket med over ti år

Arbejdet med at få ryddet op på flere amerikanske militærbaser på den grønlandske østkyst ventes først at være færdigt i 2033. Arbejdet skulle oprindeligt være færdiggjort i 2023. Det viser en tidsplan, som Politiken har fået aktindsigt i.

Læs mere

Udland: Iran kritiserer amerikanske angreb efter forhandlinger

De seneste amerikanske angreb mod Iran har gjort flere måneders diplomatisk indsats for at skabe fred nytteløs. Det skrev Irans udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP natten til mandag i en udtalelse. Udtalelsen kom, kort efter at USA for fjerde gang på en uge iværksatte natlige angreb mod Iran.

Læs mere

Nyheder:

Udland: USA gennemfører fjerde bølge af angreb mod Iran på en uge

Det amerikanske militær udførte søndag aften nye angreb mod Iran.
Det skrev den amerikanske centralkommando, Centcom, i et opslag på det sociale medie X. Angrebene blev indledt klokken 23.00 søndag aften dansk tid, lød det.

Læs mere

Udland: Storbritannien afsætter 2,2 milliarder til beskyttelse af jøder

Storbritannien vil i løbet af de næste tre år bruge 250 millioner pund – knap 2,2 milliarder kroner – på at styrke beskyttelsen af de jødiske samfund. Det meldte den britiske regering tidligt mandag i en udtalelse.

Læs mere

Udland: Båd med 128 migranter ankommer til England og sætter rekord

En båd med 128 migranter om bord ankom fredag til England, hvilket er et rekordantal for en enkelt båds krydsning af Den Engelske Kanal.
Det skriver det britiske medie BBC. I alt 225 migranter ankom fredag til landet fordelt på tre både.

Læs mere

Udland: Senator i USA bryder tavshed om lang indlæggelse

Den amerikanske senator Mitch McConnell, der tidligere var Republikanernes leder i Senatet, har søndag forklaret, at hans seneste indlæggelse skyldtes et fald, som blev efterfulgt af en lungebetændelse. Det skete i en udtalelse. McConnell blev den 14. juni indlagt på hospitalet, hvor han var i flere uger.

Læs mere

Det sker i dag:

09:30 EU’s udenrigsministre mødes om Ukraine og Mellemøsten

EU’s udenrigsministre mødes i Bruxelles til møde i Rådet for Udenrigsanliggender. På dagsordenen er blandt andet Ruslands krig mod Ukraine og situationen i Mellemøsten.

Læs mere

18:00 Ungarns parlament stemmer om at fjerne præsidenten

Ungarns parlament stemmer om en forfatningsændring, der vil afsætte præsident Tamas Sulyok. Forslaget er fremsat af premierminister Peter Magyars regering.

Læs mere

Ikonisk lyssværd fra Star Wars er på auktion

Et lyssværd, der blev brugt af Luke Skywalker, spillet af Mark Hamill, i Star Wars-filmen “The Empire Strikes Back”, sættes på auktion hos Heritage Auctions.

Læs mere

Kina og Rusland holder flådeøvelse

Kina og Rusland holder den fælles flådeøvelse Joint Sea-2026 ud for Kinas kyst. Øvelsen finder sted ved Qingdao.

Læs mere

Lånetilbud for juni 2026 udgives

Finans Danmark kommer med Lånetilbud for juni 2026. Lånetilbud viser det samlede antal af lånetilbud fra realkreditinstitutterne til finansiering af private boliger og erhvervsejendomme.

Læs mere

Marius Borg Høibys varetægtsfængsling udløber

Marius Borg Høiby, som er søn af Norges kronprinsesse, Mette-Marit, blev varetægtsfængslet i yderligere fire uger fra den 15. juni. Varetægtsfængslingen udløber i dag.

Læs mere

Avisernes forsider:

Avisen Danmark

Margit og Frank Kudal har sat Mønsted Kro til salg efter 46 år på stedet, og de drømmer om en lejebolig uden for meget at passe. Men selv om de begge har passeret 70 år, vil de stadig bidrage.

https://viborg-folkeblad.dk/rundtomviborg/margit-og-frank-har-sat-deres-livsvaerk-til-salg-men-det-er-ikke-for-at-komme-hjem-paa-sofaen (låst)

Berlingske

I toppen af danske kapitalfonde sidder en række mænd, som over de seneste år har oparbejdet personlige formuer på trecifrede millionbeløb. Nogle mener, at de har let spil.

Børsen

Flere danske aktier kan overraske positivt med deres regnskaber ifølge investorer og analytikere. Få overblikket over aktierne – og dem, man bør passe på.

Ekstra Bladet

En seniorsergent begik gentagne dybt kønskrænkende episoder mod to kvindelige konstabler. Sagen er blot én af mange i Auditørkorpsets nye årsberetning, der tegner et barskt billede af Forsvaret.

Information

Spørgsmålet om værnepligt for ultraortodokse mænd er et af de mest sprængfarlige politiske emner i Israel, og det kan afgøre efterårets valg. Efter knap tre års krig har de sekulære jøder fået nok af at bære den militære byrde selv.

https://www.information.dk/udland/2026/07/ultraortodokse-joeder-konflikt-resten-israel-hele-vores-samfund-ved-koge (låst)

Jyllands-Posten

Varmere somre, bedre mad og højere priser. Der er rift om sommerhusene som aldrig før. Sommerlandet bekræfter, at turismen vokser, og at Danmark kan blive et sandt ferieparadis. En fremtidsforsker taler om en 50 procent stigning de næste 20 år.

Kristeligt Dagblad

Flertallet af danskere over 60 år følger eksperternes råd og bevæger sig, når det gør ondt. Seniorer har en større “smerteaccept” og forsøger i højere grad end før at være aktive, fortæller eksperter.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/aeldre-er-bedst-til-foelge-eksperternes-smerteraad (låst)

Politiken

Danmark har afsat 180 millioner kroner til at rydde op efter USA’s forurening i Grønland. Men under en tredjedel af pengene er brugt på otte år. Et nyt notat viser, at oprydningen fortsætter på “ubestemt tid”.

https://politiken.dk/danmark/art10878634/Efter-knap-tre-uger-havde-oprydningsholdet-samlet-cirka-14.000-t%C3%B8nder (låst)

Avisernes ledere:

Berlingske: Odysseus står i midten af en kulturkrig

Kritik af diversitetscasting i film som Christopher Nolans “Odysseen” affejes ofte som racisme. Men fiktive figurer er stærke kulturelle symboler, og ligesom med Theseus’ skib må vi kunne diskutere, hvornår radikale ændringer opløser vores fælles fortællinger, uden at kritikerne udråbes til fascister.

Ekstra Bladet: Finito, Infantino

Selv om VM-fodbolden brillerer, må vi ikke blændes af guldstøvet. Fifa-præsident Gianni Infantino fortjener hver en pibekoncert for sin grådighed og magtfuldkommenhed. Med kommercielle reklamepauser og politisk fedteri for Donald Trump har han forvandlet sportens øverste organ til en bananrepublik.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/finito-infantino/11231642

Information: Et sort overgreb på Grønland

Grønland sagde i 2021 nej til ny olieefterforskning. Men Texas-selskabet Greenland Energy Company har en stadig gældende gammel licens og planlægger de første efterforskningsboringer i Østgrønland til efteråret. Naboerne føler sig truede.

https://www.information.dk/indland/leder/2026/07/groenlandsk-by-raaber-hjaelp-kamp-amerikansk-olieselskab (låst)

Jyllands-Posten: Fokus på udlændinge flytter anstændigheden

Udlændingedebatten har flyttet sig fra at handle om indrejse til at handle om remigration, men sprogbrug som at kalde folk for “udyr” skrider mod det liberale menneskesyn. Man kan godt føre en stram politik uden at reducere individer til en masse og tabe den vestlige ordentlighed og værdighed.

https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE19432785/nyt-fokus-paa-udlaendinge-flytter-graensen-for-anstaendighed/?fp-exp=60330003&fp-alg=603300030

Kristeligt Dagblad: Larven tog myndighederne på sengen

“Larven fra helvede” paraderer i få kommuner op og ned ad stammer og grene på træer og giver mennesker og dyr brændende kløe, vejrtrækningsbesvær og øjenirritation. Håndteringen af egeprocessionsspinderens indtog i Danmark sker på bagkant. Det er et svigt fra myndighedernes side.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kristeligt-dagblad-mener-larven-tog-myndighederne-paa-sengen-det-er-et-svigt (låst)

Politiken: Tal med Taliban

Danmark og EU står i et dilemma med Talebans brutale kvindeundertrykkelse: isolation eller dialog? Isolationspolitikken har fejlet, så pragmatismen bør få en chance af hensyn til kvinderne. Dialogen må dog ikke drives af et ønske om at afsætte kriminelle migranter, da det vil korrumpere vores moral.

https://politiken.dk/debat/ledere/art10900916/Skal-vi-tale-med-Taleban-Ja-hvis-det-hj%C3%A6lper-Afghanistans-kvinder-og-piger (låst)

Populære søgeord på Google:

zendaya

midtvejsvalg i usa

alcaraz

wimbledon prize money

sophia thomalla

Kilde: Google Trends – mest anvendte søgninger på Google i Danmark i dag.

https://trends.google.dk/trends

Udvalgte trends på X:

Lindsey Graham

England

#NORENG

Pelle

Norway

Kilde: X

https://x.com

Dagens vejr:

Mandag: Det bliver mest skyet med spredte regn- og tordenbyger, der kan give skybrud, men i løbet af dagen klarer det i de nordlige egne op med tørvejr og en del sol. Temperaturerne ligger mellem 20 og 27 grader. På Bornholm bliver det omkring 20 grader. Vinden bliver svag til jævn fra nordøst.

Kilde: http://dmi.dk/danmark

10.000 flere end normalt døde under hedebølge i Europa

Den ekstreme varme i Europa i slutningen af juni har haft fatale konsekvenser. Der skete nemlig omkring 10.000 flere dødsfald i EU, end man normalt forventer. Det viser nye tal fra overvågningssystemet EuroMomo, som drives af Statens Serum Institut. Tallene viser også, at langt størstedelen af de døde var over 65 år. Overlæge ved Statens Serum Institut Lasse Skafte Vestergaard kalder den store overdødelighed for usædvanlig. Han siger, at det er svært at forklare de mange dødsfald med andet end den ekstreme varme. Hedebølgen førte i øvrigt også til varmerekord i Danmark.

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Mandag den 13. juli 2026.

Farvandsudsigter, der gælder til tirsdag morgen, udsendt klokken 4.15.

Østersøen omkring Bornholm:
Nord 5 til 10 m/s. God sigt. I eftermiddag og i aften nord 5 til 10 m/s. Og i den nordvestlige del syd 2 til 7 m/s. God sigt. I nat nordøst 3 til 8 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Øst 6 til 11 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Nord 7 til 12 m/s. God sigt. I eftermiddag i den nordlige del nord 2 til 7 m/s. I eftermiddag i den sydlige del sydøst 2 til 7 m/s. God sigt. I aften sydøst 2 til 7 m/s. God sigt. I nat skiftende under 5 m/s. God sigt. Sundet: Nordøst 5 til 10 m/s. God sigt. I eftermiddag nordvest 1 til 6 m/s. God sigt. I aften skiftende under 5 m/s. God sigt. I nat vest 1 til 6 m/s. God sigt.

Kattegat:
Nordøst 6 til 11 m/s. God sigt. I eftermiddag og i aften i den nordlige del nordvest 5 til 10 m/s. Og i den sydlige del vest 1 til 6 m/s. God sigt. I nat nordøst 4 til 9 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Nordøst 5 til 10 m/s. God sigt. I aften i den østlige del vest 2 til 7 m/s. Og i den vestlige del øst 4 til 9 m/s. God sigt. I nat vest 2 til 7 m/s. God sigt.

Fisker:
Nord 4 til 9 m/s. God sigt. I nat nord 4 til 9 m/s. Og i den nordøstlige del sydvest 2 til 7 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1 m. Dønning: 1 m.

Tyskebugt:
Nordøst 6 til 11 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1,5 m. Dønning: 1,5 m.

Under hedebølgen i slutningen af juni blev der registreret en overdødelighed på omkring 10.000 personer i de 27 EU-lande.

Med andre ord blev der registreret 10.000 flere dødsfald, end man normalt ville forvente i perioden.

Det viser data fra EuroMomo, der er et fælles europæisk overvågningssystem for dødelighed, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Overvågningssystemet drives af Statens Serum Institut (SSI) og er støttet af Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol (ECDC) og WHO.

USA gennemfører fjerde bølge af angreb mod Iran på en uge

Søndag aften har det amerikanske militær igen udført angreb mod Iran. Det er fjerde gang på under en uge. Det skriver den amerikanske centralkommando, Centcom, på det sociale medie X. Ifølge kommandoen sker angrebene for at svække Irans evne til at angribe handelsskibe i Hormuzstrædet. Angrebene har dræbt en person og såret fire andre. Det skriver det statslige iranske nyhedsbureau Irna, med henvisning til viceguvernør i Khusistan-provinsen Valiollah Hayati. Det fremgår dog ikke, om ofrene er civile. Angrebene sker efter, at USA’s præsident, Donald Trump, tidligere på ugen udtalte, at en aftale med Iran ikke længere gælder.

Fremtrædende senator i USA bryder tavsheden om lang indlæggelse

Den amerikanske senator og tidligere republikanske leder, Mitch McConnell, bryder nu tavsheden om sin nylige indlæggelse. Søndag forklarede den 84-årige politiker, at et fald og en efterfølgende lungebetændelse er årsagen til, at han har været væk fra arbejdet siden midten af juni. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Senatorens fravær har skabt mange spekulationer. Men i en udtalelse afviser han rygter om, at han har været i livsfare, og understreger, at han hverken har haft et hjerteanfald eller et slagtilfælde. Mitch McConnell er nu overført til et rehabiliteringscenter. Han ved endnu ikke, hvornår han vender tilbage til arbejdet.

Fransk hedebølge får Pogacar til at opfordre til ny løbskalender

Indehaveren af den gule førertrøje i Tour de France, Tadej Pogacar (UAE Emirates), er ikke ligefrem begejstret for at skulle køre cykelløb under hedebølgen i Frankrig.

Hvis det stod til den 27-årige slovener, skulle der slet ikke køres cykelløb i årets varmeste sommermåneder.

Sådan lød meldingen fra Pogacar efter niende etape af Tour de France.

Etapen var blevet forkortet med omkring 30 kilometer på grund af den bagende varme.

Siden dette års udgave af det franske cykelløb blev indledt i Barcelona den 4. juli, har rytterne hver dag kørt i temperaturer på op mod 35 grader. Nogle dage har temperaturen nået 40 grader.

Det har gjort det vanskeligt for rytterne at holde sig afkølede og velhydrerede. Det gælder ikke kun under etaperne, men også om natten på hotelværelserne.

Nogle ryttere, heriblandt den rutinerede australier Luke Durbridge (Jayco), har foreslået, at etaperne begynder tidligere på dagen.

Det mener Pogacar ikke, er en effektiv løsning.

– Det er et stort diskussionsemne, men hvis det stod til mig, ville jeg ændre hele løbskalenderen. Jeg ville ikke afholde løb i juli og august de steder, hvor det er varmt, men i stedet lave en helt anderledes kalender, siger han og tilføjer:

– I går var der et forslag om, at vi kunne starte klokken 10.00, men for mig ændrer det ikke noget, fordi man så stadig slutter i den værste varme. I så fald vil man skulle starte klokken 08.00 eller klokken 09.00 eller måske endnu tidligere.

Det var i et interview med AFP forud for søndagens etape fra Malemort til Ussel, at Durbridge fortalte, at han godt kunne se en idé i at fremrykke starttidspunktet.

Det synspunkt har også rytternes fagforening, CPA, bakket op om.

Den 35-årige australier, der kørte sit første Tour de France i 2014, mener, at løbet er blevet hårdere.

– Jeg kan huske enkelte dage i Tour de France, hvor asfalten nærmest smeltede. Vi har altid haft varme løb, men det her har været helt usædvanligt, simpelthen fordi varmen har været så vedvarende, siger Durbridge.

Hollandske Mathieu van der Poel (Alpecin) løb med sejren på søndagens glohede etape.

Pogacar har efter etapen et forspring på 2 minutter og 42 sekunder ned til danske Jonas Vingegaard (Visma), der indtager løbets andenplads.

RITZAU/AFP

Fremtrædende senator i USA bryder tavsheden om lang indlæggelse

Den amerikanske senator Mitch McConnell, der tidligere var Republikanernes leder i Senatet, har søndag forklaret, at hans seneste indlæggelse skyldtes et fald, som blev efterfulgt af en lungebetændelse.

Det er sket i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

McConnell, der repræsenterer delstaten Kentucky, blev den 14. juni indlagt på hospitalet, hvor han blev i flere uger.

Den erfarne senators langvarige fravær har i Washington D.C. givet anledning til omfattende spekulationer. Spekulationerne har handlet om den 84-årige politikers egentlige helbredstilstand.

Da Mitch McConnell i juni blev indlagt, meldte hans kontor flere gange efterfølgende, at han “modtog fremragende behandling”.

I udtalelsen søndag anerkender senatoren det, han kalder ærlige spørgsmål om hans pludselige fravær.

– At overleve polio som barn betød, at jeg har levet hele mit liv med udfordringer i forhold til mobilitet. De er bestemt ikke blevet lettere at håndtere med alderen. Og sidste måned faldt jeg og endte på hospitalet, lyder det.

Hans fald skyldes, at han mistede bevidstheden. Senatorens læger har bekræftet, at han hverken brækkede nogen knogler eller pådrog sig en hjernerystelse, fremgår det.

– Jeg fik hverken et hjerteanfald eller et slagtilfælde. Jeg har ingen tumorer eller blødninger. Men jeg var kortvarigt bevidstløs og blev kørt på hospitalet, sagde han og afviser dermed spekulationer om, at han har været i livsfare.

RITZAU

Storbritannien afsætter 2,2 milliarder til beskyttelse af jøder

Storbritannien vil bruge knap 2,2 milliarder kroner på at beskytte landets jødiske samfund. Pengene skal blandt andet gå til at indsætte over 500 ekstra betjente ved skoler og synagoger. Det melder den britiske regering tidligt mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters. Beslutningen kommer efter en række antisemitiske angreb i landet. Blandt andet et knivstikkeri, som fik regeringen til at hæve terrortruslen til niveauet alvorligt. Den afgående britiske premierminister Keir Starmer kalder stigningen i antisemitisme for en test af landets værdier. Med de nye betjente vil politiet nu øge patruljeringen for at skabe tryghed og afskrække hadforbrydelser.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]