Seneste nyheder

16. september 2026

Fransk hedebølge får Pogacar til at opfordre til ny løbskalender

Indehaveren af den gule førertrøje i Tour de France, Tadej Pogacar (UAE Emirates), er ikke ligefrem begejstret for at skulle køre cykelløb under hedebølgen i Frankrig.

Hvis det stod til den 27-årige slovener, skulle der slet ikke køres cykelløb i årets varmeste sommermåneder.

Sådan lød meldingen fra Pogacar efter niende etape af Tour de France.

Etapen var blevet forkortet med omkring 30 kilometer på grund af den bagende varme.

Siden dette års udgave af det franske cykelløb blev indledt i Barcelona den 4. juli, har rytterne hver dag kørt i temperaturer på op mod 35 grader. Nogle dage har temperaturen nået 40 grader.

Det har gjort det vanskeligt for rytterne at holde sig afkølede og velhydrerede. Det gælder ikke kun under etaperne, men også om natten på hotelværelserne.

Nogle ryttere, heriblandt den rutinerede australier Luke Durbridge (Jayco), har foreslået, at etaperne begynder tidligere på dagen.

Det mener Pogacar ikke, er en effektiv løsning.

– Det er et stort diskussionsemne, men hvis det stod til mig, ville jeg ændre hele løbskalenderen. Jeg ville ikke afholde løb i juli og august de steder, hvor det er varmt, men i stedet lave en helt anderledes kalender, siger han og tilføjer:

– I går var der et forslag om, at vi kunne starte klokken 10.00, men for mig ændrer det ikke noget, fordi man så stadig slutter i den værste varme. I så fald vil man skulle starte klokken 08.00 eller klokken 09.00 eller måske endnu tidligere.

Det var i et interview med AFP forud for søndagens etape fra Malemort til Ussel, at Durbridge fortalte, at han godt kunne se en idé i at fremrykke starttidspunktet.

Det synspunkt har også rytternes fagforening, CPA, bakket op om.

Den 35-årige australier, der kørte sit første Tour de France i 2014, mener, at løbet er blevet hårdere.

– Jeg kan huske enkelte dage i Tour de France, hvor asfalten nærmest smeltede. Vi har altid haft varme løb, men det her har været helt usædvanligt, simpelthen fordi varmen har været så vedvarende, siger Durbridge.

Hollandske Mathieu van der Poel (Alpecin) løb med sejren på søndagens glohede etape.

Pogacar har efter etapen et forspring på 2 minutter og 42 sekunder ned til danske Jonas Vingegaard (Visma), der indtager løbets andenplads.

RITZAU/AFP

Fremtrædende senator i USA bryder tavsheden om lang indlæggelse

Den amerikanske senator Mitch McConnell, der tidligere var Republikanernes leder i Senatet, har søndag forklaret, at hans seneste indlæggelse skyldtes et fald, som blev efterfulgt af en lungebetændelse.

Det er sket i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

McConnell, der repræsenterer delstaten Kentucky, blev den 14. juni indlagt på hospitalet, hvor han blev i flere uger.

Den erfarne senators langvarige fravær har i Washington D.C. givet anledning til omfattende spekulationer. Spekulationerne har handlet om den 84-årige politikers egentlige helbredstilstand.

Da Mitch McConnell i juni blev indlagt, meldte hans kontor flere gange efterfølgende, at han “modtog fremragende behandling”.

I udtalelsen søndag anerkender senatoren det, han kalder ærlige spørgsmål om hans pludselige fravær.

– At overleve polio som barn betød, at jeg har levet hele mit liv med udfordringer i forhold til mobilitet. De er bestemt ikke blevet lettere at håndtere med alderen. Og sidste måned faldt jeg og endte på hospitalet, lyder det.

Hans fald skyldes, at han mistede bevidstheden. Senatorens læger har bekræftet, at han hverken brækkede nogen knogler eller pådrog sig en hjernerystelse, fremgår det.

– Jeg fik hverken et hjerteanfald eller et slagtilfælde. Jeg har ingen tumorer eller blødninger. Men jeg var kortvarigt bevidstløs og blev kørt på hospitalet, sagde han og afviser dermed spekulationer om, at han har været i livsfare.

RITZAU

Artiklen fortsætter efter annoncen

Storbritannien afsætter 2,2 milliarder til beskyttelse af jøder

Storbritannien vil bruge knap 2,2 milliarder kroner på at beskytte landets jødiske samfund. Pengene skal blandt andet gå til at indsætte over 500 ekstra betjente ved skoler og synagoger. Det melder den britiske regering tidligt mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters. Beslutningen kommer efter en række antisemitiske angreb i landet. Blandt andet et knivstikkeri, som fik regeringen til at hæve terrortruslen til niveauet alvorligt. Den afgående britiske premierminister Keir Starmer kalder stigningen i antisemitisme for en test af landets værdier. Med de nye betjente vil politiet nu øge patruljeringen for at skabe tryghed og afskrække hadforbrydelser.

Iran: USA’s angreb har gjort måneders diplomatisk indsats nytteløs

De seneste amerikanske angreb mod Iran har gjort flere måneders diplomatisk indsats for fred nytteløs. Det skriver Irans udenrigsministerium i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP. Udtalelsen kommer, efter at USA søndag aften har angrebet Iran for fjerde gang på en uge. Ifølge ministeriet er angrebene en alvorlig trussel mod den internationale fred. Samtidig skaber det usikkerhed for skibstrafikken i Hormuzstrædet. Det amerikanske militær begrunder angrebene med, at Iran har angrebet skibe i strædet. Tidligere på ugen meddelte USA’s præsident, Donald Trump, at den hidtidige aftale om våbenhvile mellem landene er ovre.

Storbritannien afsætter 2,2 milliarder til beskyttelse af jøder

Storbritannien vil i løbet af de næste tre år bruge 250 millioner pund – knap 2,2 milliarder kroner – på at styrke beskyttelsen af de jødiske samfund.

Det melder den britiske regering tidligt mandag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Med pengene vil der blandt andet blive indsat over 500 yderligere betjente på tværs af England og Wales, hvor de skal styrke sikkerheden i områder med mange jødiske indbyggere og omkring skoler, synagoger og lokalcentre, siger regeringen.

Meldingen kommer, efter at en række antisemitiske angreb har fundet sted i Storbritannien. Det har drejet sig om steder med tilknytning til det jødiske samfund nær hovedstaden London.

I marts brød fire ambulancer fra den jødiske ambulancetjeneste Hatzola i brand. I alt fem personer blev sigtet i sagen.

I april hævede den britiske regering det nationale terrortrusselsniveau til niveauet “alvorligt” efter et antisemitisk knivangreb i det nordlige London.

Mandagens støttepakke på 250 millioner pund kommer oveni et beløb på 25 millioner pund – 219 millioner kroner – som blev afsat til området efter knivangrebet.

I London alene skal der med den yderligere støtte indsættes omkring 300 ekstra betjente, mens der i området Greater Manchester skal indsættes omkring 80 betjente. I Greater Manchester blev en synagoge sidste år udsat for et angreb.

43 millioner pund – 377 millioner kroner – skal bruges på betjente til områder med en høj andel jødiske indbyggere.

RITZAU

Iran: USA’s angreb har gjort måneders diplomatisk indsats nytteløs

De seneste amerikanske angreb mod Iran har gjort flere måneders diplomatisk indsats for at skabe fred nytteløs.

Det skriver Irans udenrigsministerium natten til mandag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Udtalelsen kommer kort efter, at USA for fjerde gang på en uge har iværksat natlige angreb mod Iran.

– Disse barbariske angreb er ikke blot en grov krænkelse af de grundlæggende principper i FN-pagten, men også en alvorlig trussel mod international fred og sikkerhed, skriver ministeriet.

Angrebene har “gjort alle de bestræbelser, der er blevet gjort for at mindske spændingerne og skabe fred i den vestasiatiske region, nytteløse”, skriver ministeriet videre.

– Det amerikanske regime har også forårsaget, at usikkerheden er vendt tilbage i Hormuzstrædet, og at den internationale skibstrafik er blevet forstyrret ved åbent at blande sig i Irans implementering af de nødvendige foranstaltninger, skriver ministeriet.

Den seneste bølge af amerikanske angreb mod Iran blev indledt klokken 23 søndag aften.

Den amerikanske centralkommando, Centcom, har begrundet de seneste angreb med Irans adfærd i Hormuzstrædet.

Blandt andet har begrundelsen flere gange lydt, at Irans Revolutionsgarde (IRGC) har angrebet skibe på den centrale handelsrute.

RITZAU

Båd med 128 migranter ankommer til England og sætter rekord

En båd med 128 migranter om bord ankom fredag til England, hvilket er et rekordantal for en enkelt båds krydsning af Den Engelske Kanal.

Det skriver det britiske medie BBC.

I alt 225 migranter ankom fredag til landet fordelt på tre både.

I 2026 er flere end 12.000 personer sejlet til Storbritannien i de mindre både. Det er et fald på 44 procent sammenlignet med samme periode i 2025.

Ifølge BBC lød den tidligere rekord for antal migranter på en enkelt båd på 125.

– Menneskesmuglernetværk tager større risici end nogensinde før, og antallet af personer, de fylder om bord på usødygtige både, stiger år for år, siger en talsperson for det britiske indenrigsministerium.

I april underskrev den britiske regering en treårig aftale med de franske myndigheder, hvor man afsatte 662 millioner pund – 5,8 milliarder kroner – til finansiering af kontrol ved strandene i det nordlige Frankrig.

Det er fra disse strande, at bådene, der typisk ikke er egnet til at fragte et højt antal mennesker, sætter kurs mod Storbritannien.

Ifølge det britiske indenrigsministerium viser tallene fra fredag netop, hvorfor der er behov for tiltaget.

– Denne overfart er en skarp påmindelse om, at de kriminelle netværk ikke tager hensyn til sikkerheden for de mennesker, de påstår at hjælpe. Virkeligheden er klar: Menneskeliv går tabt i Den Engelske Kanal som følge af deres handlinger.

– Det er netop derfor, vi har indgået en ny aftale med Frankrig for at forhindre disse farefulde rejser ved at styrke indsatsen på strandene. Det bygger videre på de flere end 45.000 forsøg på krydsninger af kanalen, der er blevet stoppet siden valget.

RITZAU

DMI Femdøgns farvandsudsigt

RITZAU

FEMVAND
Søndag den 12. juli 2026.

Udsendt kl. 23.45

Østersøen:
Tirsdag
Om dagen Vestlige Østersø nord 3 til 8 m/s. Østersøen omkring Bornholm sydøst 4 til 9 m/s. Om aftenen og om natten nordøst 2 til 7 m/s.
Onsdag
Nordøst 3 til 8 m/s.
Torsdag
Nordøst 3 til 8 m/s.
Fredag
Om dagen sydøst 5 til 10 m/s. Om aftenen og om natten Vestlige Østersø nord 4 til 9 m/s. Østersøen omkring Bornholm sydøst 5 til 10 m/s.
Lørdag
Om dagen Vestlige Østersø vest 4 til 9 m/s. Østersøen omkring Bornholm nordøst 4 til 9 m/s. Om aftenen og om natten nordvest 5 til 10 m/s.

Indre danske farvande:
Tirsdag
Nordvest 4 til 9 m/s.
Onsdag
Nordvest 3 til 8 m/s.
Torsdag
Øst 2 til 7 m/s.
Fredag
Sydøst 3 til 8 m/s.
Lørdag
Nordvest 4 til 9 m/s.

Skagerrak:
Tirsdag
Sydvest 2 til 7 m/s.
Onsdag
Nordvest 3 til 8 m/s.
Torsdag
Sydvest 2 til 7 m/s.
Fredag
Om dagen sydvest 3 til 8 m/s. Om aftenen og om natten nordøst 5 til 10 m/s.
Lørdag
Om dagen nordøst 7 til 12 m/s. Om aftenen og om natten i den østlige del nordvest 5 til 10 m/s. I den vestlige del nordvest 1 til 6 m/s.

Nordsøen:
Tirsdag
Nordøst 6 til 11 m/s.
Onsdag
Nordøst 4 til 9 m/s.
Torsdag
Nord 4 til 9 m/s.
Fredag
Om dagen nord 7 til 12 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra nordvest 13 til 18 m/s. Dogger og Humber nord 8 til 13 m/s.
Lørdag
Kuling fra nordvest 12 til 17 m/s. Dogger og Humber nordvest 8 til 13 m/s.

USA gennemfører fjerde bølge af angreb mod Iran på en uge

Det amerikanske militær udfører søndag aften nye angreb mod Iran.

Det skriver den amerikanske centralkommando, Centcom, i et opslag på det sociale medie X.

Angrebene blev indledt klokken 23 søndag aften dansk tid, fremgår det.

Det sker ifølge Centcom for at svække Irans evne til at angribe civile søfolk og handelsskibe i Hormuzstrædet.

Iranske statsmedier melder ifølge nyhedsbureauet Reuters søndag aften om eksplosioner flere steder i Iran.

Det gælder blandt andet i kystbyerne Bandar Abbas, Sirik, Jask og på øen Qeshm. Byerne og øen ligger ved Hormuzstrædet.

Det er fjerde gang, at USA udfører angreb mod Iran på mindre end en uge.

De tidligere angreb blev gennemført natten til onsdag, natten til torsdag og natten til søndag.

RITZAU

Dødstal i Venezuela nærmer sig 4500 efter jordskælv

4490 personer har mistet livet som følge af to jordskælv, som ramte Venezuela i slutningen af juni.

Det meddeler Venezuelas parlamentsformand, Jorge Rodriguez, søndag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Det er en stigning på 157 fra det seneste tal, der var 4333.

Parlamentsformanden skriver videre, at antallet af tilskadekomne er uændret. 16.740 mennesker er kommet til skade i forbindelse med jordskælvene. Tallet har ikke ændret sig den seneste uge.

De to kraftige jordskælv ramte med under et minuts mellemrum den 24. juni nær hovedstaden Caracas.

Lejre for familier, der er blevet hjemløse, er sidenhen skudt op på stadioner, pladser og fortove i byen La Guaira og i Caracas, skriver AFP.

Regeringen oplyste søndag, at 19.583 mennesker opholder sig i lejrene.

RITZAU

Den tidligere angriber Diego Forlán er ansat som ny fodboldlandstræner for Uruguay på en kort aftale frem til marts 2027.

Det bekræfter præsidenten for landets fodboldforbund, Ignacio Alonso, over for den spanske avis Marca.

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Lørdag d. 11. juli 2026 Udsendt kl. 22.30 Oversigt:
Meteorologens overblik: Mandag regn- og tordenbyger med risiko for skybrud, efterfulgt af tørt og varmt vejr

Tirsdag:
Først på dagen endnu stedvis skyet med risiko for byger over de sydøstlige egne, ellers tørt og solrigt. Temp. mellem 20 og 27 grader, varmest inde i landet. Svag til let vind omkring nordøst. Om aftenen tørt og solrigt, og om natten klart vejr. Temp. mellem 13 og 18 grader og svag til let vind omkring nord.

Onsdag:
Tørt og solrigt. Temp. op mellem 23 og 30 grader, køligst ved kysterne og på Bornholm. Om natten klart vejr og temp. ned mellem 13 og 18 grader. Hele døgnet svag til let skiftende vind.

Torsdag:
Tørt med en del sol. Temp. op mellem 25 og 31 grader, varmest i Jylland, køligere ved kysterne og på Bornholm. Om natten klart vejr og temp. ned mellem 15 og 20 grader. Hele døgnet svag til let skiftende vind.

Fredag:
Mest tørt med en del sol, og til natten til dels klart. Dagtemp. op mellem 25 og 30 grader, om natten mellem 15 og 20 grader. Svag til let østlig eller skiftende vind.

Lørdag:
Nogen eller en del sol, men mod øst mulighed for byger. Dagtemp. op mellem 22 og 27 grader, om natten mellem 13 og 18 grader. Let til frisk vind omkring nordvest.

Arbejdet med at få ryddet op på de amerikanske militærbaser på den grønlandske østkyst ventes først at være færdigt i 2033.

Arbejdet skulle oprindeligt være færdiggjort i 2023.

Det viser en tidsplan, som Politiken har fået aktindsigt i.

Det lyder desuden i et statusnotat fra den dansk-grønlandske styregruppe, at arbejdet med baserne i resten af landet skal videreføres på ubestemt tid, skriver mediet.

Brand i bar i Bangkok koster mindst 27 livet

Mindst 27 mennesker har mistet livet i en voldsom brand på en bar i Thailands hovedstad, Bangkok, tidligt mandag lokal tid. Flere personer er desuden bragt på hospitalet. Det oplyser landets premierminister, Anutin Charnvirakul. Årsagen til branden efterforskes stadig. Men ifølge nyhedsbureauet AP har en musiker fortalt premierministeren, at han så røg fra en eltavle. Derefter gik strømmen, og der lød en eksplosion. Mange af ofrene blev angiveligt fundet på toiletterne bagerst i baren. Det tog myndighederne omkring en halv time at få branden under kontrol.

Nicolai Højgaard bliver bedste dansker i Skotland

Nicolai Højgaard endte med at være den bedst placerede dansker i den skotske golfturnering Scottish Open.

Den 25-årige dansker sluttede på en delt placering som nummer 26 i samlet seks slag under par.

Han var samlet 11 slag efter vinderen af turneringen, sydkoreaneren Kim Joo-hyung, der også er kendt som Tom Kim.

Scottish Open har deltagelse af spillere fra DP World Tour og PGA Tour og fungerer for mange af stjernerne som opvarmning til næste uges majorturnering The Open.

Nicolai Højgaard gik søndagens fjerde og sidste runde i 70 slag. Det svarer til banens par.

Rasmus Højgaard, som indledte turneringen helt i toppen efter første runde, endte med at være to slag dårligere end sin tvillingebror på en delt placering som nummer 36 sammen med landsmanden Rasmus Neergaard-Petersen.

RITZAU

Sinner knækker tysker og forsvarer Wimbledon-titel

For andet år i træk kan den italienske tennisspiller Jannik Sinner kalde sig vinder af Wimbledon. Søndag vandt han finalen over tyske Alexander Zverev i fire sæt. Zverev kom ellers bedst fra start og vandt første sæt. Men derefter fandt Sinner sit bedste spil frem og tog de næste tre sæt. Sejren markerer Sinners femte grand slam-titel i karrieren. Og ud over æren kan den 24-årige italiener også se frem til en stor økonomisk gevinst. Med sejren følger en præmiesum på lidt over 31 millioner kroner.

Frankrig efterforsker våbenfund i forstad til Paris

Frankrig efterforsker planer om et muligt angreb, efter at der blev fundet en bil med våben parkeret i en forstad til Paris.

Det oplyser Frankrigs specialiserede anklagemyndighed for terrorbekæmpelse.

Bilen var parkeret i kvarteret Sarcelles, der har en stor jødisk befolkningsandel.

Tre hundrede mennesker blev lørdag aften evakueret, efter at der var blevet anmeldt et mistænkeligt køretøj, hvori der blev fundet et våben af “militær standard”.

Det oplyser indenrigsminister Laurent Nunez.

Der er blevet åbnet en efterforskning vedrørende “anklager om at danne en kriminel terrororganisation med henblik på at forberede forbrydelser, herunder angreb på personer”, siger anklagerne.

Fra anklagemyndigheden lyder det videre, at der efterforskes “transport, besiddelse og erhvervelse af våben i forbindelse med terrorvirksomhed”.

Indenrigsministeren siger til det franske BFMTV, at køretøjet blev fundet tæt på en af byens mange synagoger.

– Vi kender endnu ikke motiverne, siger Nunez og tilføjer, at de ansvarlige endnu ikke er blevet identificeret.

Under evakueringen lørdag blev der også sat sikkerhedsafspærringer op omkring bilen, som stod parkeret i et travlt område.

Både en biograf og flere restauranter måtte evakueres tidligt på aftenen.

Bomberyddere fandt ingen sprængstoffer. Men ifølge en kilde i fransk politi, som ikke ønsker at stå frem med navn, indeholdt bilen en militærlignende riffel og et håndvåben.

Ifølge Nunez er tre angreb blevet afværget siden begyndelsen på året.

Det gælder blandt andet et forsøg på et angreb i februar mod en fransk betjent under Triumfbuen.

RITZAU/AFP

Spaniens tidligere konservative premierminister Mariano Rajoy møder skarp kritik, efter at han har sagt, at Frankrigs fodboldlandshold “ikke har nogen franske spillere.”

Udtalelsen blev bragt i et debatindlæg i det spanske medie El Debate forud for tirsdagens VM-semifinale mellem Spanien og Frankrig.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Søndag kaldte Spaniens nuværende premierminister, Pedro Sánchez, udtalelsen for “fremmedfjendsk”. Det skriver han i et opslag på den sociale platform X.

Arkæologer har fundet en 3000 år gammel grav i nærheden af byen Luxor, der ligger i det sydlige Egypten.

Det oplyser lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Graven er identificeret som tilhørende en mand ved navn Paser, og den menes at stamme fra Ramesside Tiden, som løber fra år 1290 til år 1180 før vores tidsregning.

Fundet er blot det seneste af en række opdagelser.

Vingegaard og Pogacar er tavse på første hviledag

Når Tour de France mandag ligger stille på løbets første hviledag, er det ikke kun selve løbet, der får en pause.

Det samme gør stemmebåndene hos Tourens største stjerner.

Ligesom sidste år lukker Jonas Vingegaards hold, Visma, således ned for medierne, så cykelfans kommer altså ikke til at høre den danske kaptajn gøre status efter første del af løbet.

– Vi holder en ægte hviledag, lyder meldingen fra Vismas pressechef.

En tilsvarende besked kommer fra UAE Emirates, der henviser til, at Tadej Pogacar er til pressekonference hver dag, som indehaveren af den gule førertrøje er forpligtet til i Touren.

– Derfor kommer han til at hvile sig i morgen (mandag, red.), meddeler holdet.

Også Red Bull med Remco Evenepoel og Florian Lipowitz giver rytterne fri, men lover at holde en pressekonference på anden hviledag næste mandag.

Tidligere var det fast kutyme, at holdene stillede sig til rådighed for pressen på begge hviledage, men det har ændret sig i de senere år.

Visma lukkede også helt ned i sidste års udgave af løbet. Dengang lød forklaringen, at rytterne aftenen forinden havde været på en 350 kilometer lang bustransfer og havde brug for at koble af.

På anden hviledag inviterede holdet til en kort presseseance med Jonas Vingegaard og Wout van Aert ved rytternes hotel.

Flere af de øvrige Tour de France-hold afholder medieaktiviteter som vanligt mandag.

Det gælder blandt andet Quick-Step med den dobbelte etapevinder Tim Merlier.

RITZAU

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]