Seneste nyheder

Konservativ Ungdom, der er De Konservatives ungdomsparti, har valgt midlertidigt at suspendere sit samarbejde med Det Republikanske Parti i USA.

Det skyldes præsident Donald Trumps udtalelser om Grønland den seneste tid.

Det skriver ungdomspartiet i et Facebook-opslag.

– Baggrunden er udtalelser fra USA’s præsident, Donald J. Trump, om, at han ikke vil udelukke brug af militær magt mod Kongeriget Danmark.

– Trusler om militær magtanvendelse mod en tæt allieret er uacceptable og uforenelige med det samarbejde, vi har haft historisk, skriver Konservativ Ungdom i opslaget.

Konservativ Ungdom har samarbejdet med Republikanerne i mange år, og medlemmer af det danske ungdomsparti har blandt andet været i USA for at føre valgkampagne for republikanske politikere.

Eksempelvis var en række medlemmer i Miami i 2022 for at føre valgkamp for Marco Rubio, der i dag er USA’s udenrigsminister.

Dengang søgte Rubio genvalg som senator ved midtvejsvalget.

De konservative ungdomspolitikeres deltagelse i Rubios valgkamp skabte debat i Danmark – blandt andet fordi Rubio havde udtalt, at han ikke ville afvise et abortforbud.

Konservativ Ungdoms daværende formand, Christian Holst Vigilius, der i dag er folketingskandidat for De Konservative, forsvarede turen med, at der var tale om erfaringsudveksling.

– Vi kommer fra nogenlunde samme konservative udgangspunkt, men har også forskellige syn på politikken – og det er jo interessant at tale med dem om, hvad det skyldes, sagde han i 2022 til Kristeligt Dagblad.

Regeringen vil afsætte 4,5 milliarder kroner til en fødevarecheck, som udsatte befolkningsgrupper kan få for at imødekomme de højere fødevarepriser.

Det fortæller finansminister Nicolai Wammen (S) til TV 2 News.

– Det handler om, at der er mange danskere, der står i en svær situation lige nu. Dem vil vi gerne give en håndsrækning, som de har brug for, siger han.

I et efterfølgende interview med Ritzau uddyber finansministeren, at checken skal blive en enkelt kontant udbetaling til særligt udsatte grupper.

Det kan være pensionister uden store opsparinger, børnefamilier med lave indkomster eller folk uden for arbejdsmarkedet.

Den konkrete afgrænsning skal nu forhandles med Folketingets partier.

– Fødevarechecken skal særligt være målrettet de mennesker, der har mindst, fordi det er dem, der rammes hårdest, når man er nede og handle ind, siger Nicolai Wammen til Ritzau.

De seneste år er priserne på fødevarer steget markant.

Det er blevet til en varm politisk kartoffel, hvor regeringen fra højre og venstre side af Folketinget er blevet kritiseret for at nøle.

I statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale varslede hun, at regeringen ville lave en decideret kontant udbetaling til de befolkningsgrupper, der rammes hårdest af stigende fødevarepriser.

Nu beretter finansminister Wammen, at han torsdag og en uges tid frem vil påbegynde forhandlinger om fødevarechecken med Folketingets partier.

Eksempelvis skal SF til møde med ministeren torsdag. Her har finansministeren fundet 4,5 milliarder kroner til checken.

SF-formand Pia Olsen Dyhr nævner på vej ind til sættemødet eksempelvis “fattige folkepensionister og kontanthjælpsmodtagere” som målgruppe for fødevarechecken.

– Jeg er hvert fald optaget af, at vi får det målrettet dem, der har mindst. Jeg synes ikke, at alle danskere har brug for en fødevarecheck, siger hun til TV 2.

Nicolai Wammen kan ikke fortælle, hvordan det konkret vil udmønte sig i specifikke beløb til de enkelte borgere.

Det vil blandt andet afhænge af forhandlingernes udvikling, lyder det.

Regeringen indkalder til forhandlingerne samme dag, som TV 2 kan berette om, at fødevarepriser begynder at falde igen.

Supermarkedskoncernen Dagrofa sænker priserne på mejeriprodukter som mælk, ost, smør og yoghurt med mellem tre og 13 procent.

Finansminister Wammen fremhæver dog, at det generelle tryk fra priserne stadig udfordrer folk.

– Det ændrer ikke på, at vi stadig har meget høje fødevarepriser, og at det har stået på i lang tid, siger han.

Finansieringen af checken skal ske gennem en generel lempelse af finanspolitikken, svarer Wammen.

Regeringen glæder sig over, at USA har imødekommet ønsket om et møde om Grønland.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), formand for Udenrigspolitisk Nævn Christian Friis Bach (V) og Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, til pressen torsdag formiddag.

På vej ind til et møde i Udenrigspolitisk Nævn, der ikke var offentligt varslet, kalder forsvarsministeren det en god nyhed.

– Det er jo et udtryk for, at vi nu får mulighed for at tale direkte sammen frem for at gøre det gennem medierne, og det at have et møde, det er altid en god idé, siger Troels Lund Poulsen til DR.

Tirsdag inviterede den grønlandske udenrigsminister, Vivian Motzfeldt, og den danske, Lars Løkke Rasmussen, amerikanerne til et direkte møde om Grønland.

Invitationen kom efter et atter stigende pres fra USA om at overtage kontrollen med Grønland.

Onsdag aften annoncerede den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, at han vil mødes med Danmark i næste uge.

Den accepterede invitation er en oplagt mulighed til at få renset luften ansigt til ansigt frem for eskalerende udtalelser i pressen, lyder det fra regeringen.

– Jeg synes, det er et godt initiativ, at man kan få en direkte samtale, siger Christian Friis Bach, formand for Udenrigspolitisk Nævn, efter mødet i nævnet torsdag.

Også Socialdemokraternes politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, imødekommer udviklingen.

Han mener, at mødet skal bruges til at trække en streg.

– Dels at få sagt fra i forhold til den pression, vi har set fra amerikansk side. Det kommer vi til at gentage, siger han til DR og fortsætter:

– Og så skal vi understrege, at der er en lang række ting, vi kan samarbejde om i det høje nord og i Arktis.

Det er endnu uklart, hvor og hvornår mødet præcist skal finde sted.

Norske børn under 12 år bør ikke have adgang til internet uden tilsyn fra voksne.

Det er et af de nye skærmråd, som den norske regering torsdag har offentliggjort.

Rådene går på flere punkter et godt stykke længere end i Danmark.

– Vores børn må ikke overlades til algoritmer og teknologiselskaber alene, siger den norske børne- og familieminister, Lene Vågslid, i en meddelelse.

Børn under to år bør undgå skærmbrug helt. Derudover bør voksne i selskab med de helt små børn begrænse deres skærmbrug, anbefaler den norske regering.

Og for børn under 12 år lyder det, at “forældre bør begrænse børns tilgang til digitale enheder med internet, som for eksempel smartphones”.

– Det præciseres også, at tryg brug indebærer, at voksne bør undgå, at børn har tilgang til internet uden tilsyn og forældrekontrol, hvis barnet bruger skærm og er under 12 år, skriver den norske regering.

Fra 6 til 12 år er anbefalingen i Norge maksimalt mellem en og halvanden times skærm dagligt, mens det fra 13 til 18 år øges til halvanden til tre timer om dagen. I begge aldersgrupper dog “gerne mindre”.

Rådene fra Norge har også flere andre elementer, blandt andet at man bør undgå at bruge skærmen som trøst eller for at aflede negative følelser. Skærm bør heller ikke bruges under måltider, herunder ved amning – eller som det sidste inden sengetid.

– Forældre, andre omsorgspersoner og myndigheder har et ansvar for at sikre børn og unge en tryg digital opvækst, siger børne- og familieministeren.

I Danmark er anbefalingen, at børn under to år ikke bør bruge skærm uden aktivt samvær med en voksen. I Danmark opfordres forældre til at være “tilstede” i samværet med deres børn.

Børn mellem to og fire år bør maksimalt bruge en time om dagen på skærm – og “mindre er bedre”, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

For børn og unge mellem 5 og 17 år lyder anbefalingen i Danmark på maksimalt en til to timers skærm.

I den alder spiller forældre “fortsat en central rolle i at guide og være i dialog” med deres barn om, “hvordan og hvornår skærmen bruges”, skriver den danske styrelse.

Selv om de norske skærmråd i visse anbefalinger går længere end de danske, er der også en lang række overlap. Danske råd har også fokus på fysisk aktivitet, skærmfri tidspunkter under måltider og at undgå skærm før sovetid.

Flere end en million mennesker i Dnipropetrovsk-regionen i Ukraine er uden vand og varme efter et russisk angreb på energiinfrastrukturen natten til torsdag.

Reparationsarbejdet er i fuld gang for at sikre områdets borgere vand og varme.

Det oplyser landets minister for genopbygningen af Ukraine, Oleksij Kuleba, i et opslag på de sociale medier ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ukraines premierminister, Julija Svyrydenko, tilføjer ifølge det sociale medie Telegram, at arbejdet med genopretningen foregår under “ekstremt vanskelige forhold”.

– Ukraines energisystem er under fjendtlige angreb hver dag, skriver hun.

Franske landmænd demonstrerer torsdag i Paris mod en handelsaftale, som EU snart håber på at få i stand med de sydamerikanske Mercosur-lande.

Aktionen begyndte før daggry, og omkring klokken 08 var der cirka 100 traktorer i Paris. Det skriver BFM TV.

De fleste af dem er i udkanten af byen, men nogle er lykkedes med at komme forbi politiafspærringer.

Flere traktorer har kørt ad den berømte boulevard Avenue des Champs-Élysées og blokeret veje omkring Triumfbuen.

Dusinvis af traktorer har også blokeret motorveje ind mod byen før morgenmyldretiden, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det gælder blandt andet A13-motorvejen, som går fra de vestlige forstæder og Normandiet ind mod byen. Aktionen har skabt kilometervis af kø.

En talsperson for den franske regering fordømmer det, som hun kalder “ulovlige” protester. Det skriver AFP.

At blokere motorveje eller forsøge at lave forsamlinger foran Nationalforsamlingen er “ulovligt”, siger talsperson Maud Bregeon til France Info Radio. Regeringen “vil ikke tillade det”, siger hun.

Mercosur-aftalen har været undervejs i over 25 år. Men EU håber nu på at befinde sig i den absolut sidste fase af at få en aftale på plads.

I slutspurten har der været voldsomme protester fra landbruget i nogle EU-lande.

I december blokerede landmænd eksempelvis Bruxelles med traktorer og fyrede fra tidlig morgen kraftige kanonslag af.

– Vi står mellem bitterhed og desperation. Vi føler os forladte, og Mercosur er et eksempel, siger Stephane Pelletier, som er et ledende medlem af fagforeningen Coordination Rurale, til Reuters.

Hvis det lykkes at indgå en handelsaftale mellem EU og Mercosur, vil det skabe et samlet marked på 700 millioner forbrugere.

Fredag i denne uge ventes EU-landenes faste repræsentanter at afklare, om der nu er kvalificeret flertal for at indgå aftalen.

Frankrig og også Polen har længe været blandt de skeptiske lande. De har udtrykt stor bekymring for, at landbruget vil blive udsat for konkurrence fra Sydamerika.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, er indenrigspolitisk under pres. Hans endelige holdning til aftalen er ifølge Reuters fortsat ukendt.

EU har forsøgt at imødekomme bekymringer fra landbruget ved at foreslå at fremrykke 45 milliarder euro i EU-midler til sektoren.

Franske landmænd har tradition for at give udtryk for deres frustrationer med blokader.

Torsdagens aktion handler også om masseaflivninger af kvæg med den smitsomme Lumpy Skin Disease. Den giver knudedannelser i huden på kvæg. Landmændene mener, at regeringens politik er for hård. Problemet bør i højere grad løses med vaccination, synes de.

Tivoli har i denne uge hejst det grønlandske flag for at markere den “mangeårige relation til Grønland og det grønlandske folk”.

Det oplyser Tivolis direktør, Susanne Mørch Koch, i en mail til Berlingske.

I et skriftligt citat til Ritzau lyder det fra direktøren, at markeringen “er et udtryk for omtanke i en tid, som opleves som vanskelig for mange”.

– Tivoli ønsker at vise, at vi tænker på Grønland og står ved det fællesskab, der er bygget op gennem mange år, lyder det.

Grønland er igen kommet på den internationale dagsorden, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har gentaget et ønske om at overtage Grønland af hensyn til national sikkerhed.

Den amerikanske administration har tidligere sagt, at den ikke kan afvise brugen af militær magt.

2026 er samtidig året, hvor Tivoli markerer 50-års jubilæum for arrangementet “Grønland i Tivoli”.

Det er en begivenhed, der spænder over to dage i højsommeren. Her kan man opleve livemusik, oplæg, kunstneriske indslag og boder med kunsthåndværk og produkter fra Grønland.

– Tivoli er en kulturinstitution med dybe historiske rødder, og vores relation til Grønland er en naturlig del af den historie.

– Markeringen er derfor både en anerkendelse af et 50-årigt samarbejde og en stille, respektfuld gestus af støtte, udtaler Susanne Mørch Koch om flagningen.

Det grønlandske flag vajer over H.C. Andersen Slottet på H.C. Andersens Boulevard ud mod Rådhuspladsen i København. Flagene blev hejst onsdag.

Det grønlandske flag er vandret delt af hvidt over rødt og har en cirkelrund skive. Skivens øverste halvdel er rød, den nederste halvdel er hvid.

Den røde halvdel er et symbol på den opgående sol over polarisen og står for lyset og varmens tilbagevenden ved midsommer.

Dannebrogsfarverne rød og hvid viser tilknytningen til Danmark og Norden.

Flagets navn er “Erfalasorput”, som betyder “vores flag” på grønlandsk. Det blev hejst første gang i 1985 på Grønlands nationaldag 21. juni.

Tivoli oplyser til Berlingske, at forlystelsesparken ingen holdning har til, hvad grønlænderne skal gøre.

Det “skal og må være muligt at udtrykke”, at man tænker på Grønland i en svær tid, lyder det i et svar til Berlingske.

Elselskabet Modstrøm har accepteret at betale en bøde på 400.000 kroner for at have overtrådt forbuddet mod uanmodet telefonsalg og vildledende markedsføring.

Det skriver Forbrugerombudsmanden på sin hjemmeside.

Forbrugerombudsmanden har to gange politianmeldt elselskabet. Første politianmeldelse var i efteråret 2022, og den anden var i 2025.

Det er 27 forbrugere, der oplyser, at de har modtaget en uanmodet telefonisk henvendelse fra Modstrøm.

Derudover har otte forbrugere bekræftet, at de har oplevet at blive vildledt af sælgere fra Modstrøm. Sælgerne har ifølge Forbrugerombudsmanden givet indtryk af, at de ringede fra kundernes nuværende elselskab.

Elselskaber må gerne ringe til kunder med henblik på telefonsalg, men kun hvis der er givet samtykke.

– Vi ser meget alvorligt på sagen, herunder ikke mindst det forhold, at selskabet tidligere har overtrådt forbuddet mod uanmodet telefonsalg og forbuddet mod vildledende markedsføring, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen til hjemmesiden.

Anders Millgaard, der er administrerende direktør i Modstrøm, bekræfter i en skriftlig kommentar til Ritzau, at elselskabet har indgået forlig med Forbrugerombudsmanden.

– Med forliget undgår vi selv, domstolene og Forbrugerombudsmanden at bruge ressourcer på tidligere sager. I stedet kan vi i Modstrøm nu fokusere på at sikre fortsat høj kvalitet i vores drift, kundeservice og salg.

– Vi har rettet op på de forhold, som sagerne vedrører, og har blandt andet styrket vores processer, dokumentation og kvalitetskontrol, lyder det.

Også i 2021 accepterede Modstrøm at betale en bøde. Også dengang var der tale om uanmodede opkald, mens der også var tale om vildledende oplysninger på elselskabets hjemmeside.

Dengang lød bøden på 675.000 kroner.

Forbrugerombudsmanden minder om, at man som forbruger har 14 dages fortrydelsesret ved telefonsalg.

Man kan blot sende en mail til elselskabet, hvori det fremgår, at man fortryder aftalen.

Hvis de 14 dages fortrydelsesret er udløbet, er aftalen alligevel ugyldig, hvis man som kunde ikke gav samtykke til at blive ringet op af sælgeren, eller hvis man er blevet vildledt til at indgå aftalen.

Det er mere end 1000 dage siden, at et selskab sidst blev børsnoteret på den såkaldte hovedbørs her i landet.

Det viser en rapport lavet af interesseorganisationen Foreningen af Børsnoterede Virksomheder (FBV).

Hovedbørsen er et sted, hvor man kan handle med aktier – blandt andet fra de største og mest velkendte danske selskaber som Mærsk, Novo Nordisk og Vestas.

Over en længere årrække er udvalget af investeringsmuligheder på den danske hovedbørs dog skrumpet betragteligt.

Antallet af selskaber på hovedbørsen er næsten halveret fra 204 af slagsen tilbage i 2007 til 114 sidste år.

Rapporten er den første af tre, hvor FBV kommer med anbefalinger til, hvordan man får vendt den nedadgående spiral.

Her peges der blandt andet på, at de danske pensionsmidler kan komme til at gøre det mere attraktivt at lade sin virksomhed børsnotere i Danmark.

Ifølge interesseorganisationen er det blot 141 milliarder kroner ud af den samlede danske pensionsformue på 5000 milliarder kroner, som er investeret i danske børsnoterede aktier lige nu.

Det svarer til 2,8 procent.

Til sammenligning er 22 procent af formuen ifølge FBV investeret i USA.

– Danmark har et af verdens stærkeste pensionssystemer, siger Henriette Kinnunen, der er bestyrelsesleder i interesseorganisationen.

– Den konkurrencefordel bør i langt højere grad bruges til at skabe vækst, arbejdspladser og værdiskabelse herhjemme.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) noterede sig også tendensen i en rapport, som blev udgivet i august sidste år.

– I optimistiske markeder gør højere værdiansættelser og investortillid det lettere at rejse kapital, hvilket tilskynder virksomheder til at gå på børsen, skrev Eifo i sin rapport.

– I nedgangstider afskrækker volatilitet og lavere priser fra børsnoteringer, da virksomheder risikerer undervurdering og svag investorefterspørgsel.

Volatilitet beskriver et aktiemarked med store udsving.

Grønland har stor betydning for det vestlige missilforsvar.

Det siger USA’s vicepræsident, J.D. Vance, i et interview med Fox News offentliggjort natten til torsdag dansk tid, hvor han gentager sin kritik af Danmark og Europa for ikke i tilstrækkelig grad at have taget hånd om grønlandsk og vestlig sikkerhed.

– Grønland er afgørende ikke blot for vores nationale sikkerhed, men for verdens nationale sikkerhed, siger Vance til Fox News.

– Hele infrastrukturen omkring missilforsvar er delvist afhængig af Grønland, fortsætter vicepræsidenten.

Herefter taler han om en tænkt situation, hvor Rusland eller Kina affyrer et missil mod vestlige lande.

– Jeg siger ikke, at de kommer til at gøre det. Men hvis – Gud forbyde det – nogen i fremtiden affyrede et atommissil mod vores kontinent eller Europa, så er Grønland en afgørende del af det missilforsvar, siger Vance.

– Så man spørger sig selv: Har europæerne og danskerne gjort et ordentligt stykke arbejde med at sikre Grønland og sikre, at det kan være en afgørende del af verdens sikkerhed? Svaret er, at det har de åbenlyst ikke.

USA har allerede meget vide rammer for sin militære tilstedeværelse i Grønland som følge af forsvarsaftalen fra 1951 mellem Danmark og USA.

Regeringen under USA’s præsident, Donald Trump, har gentagne gange kritiseret Danmarks indsats for sikkerhed i og omkring Arktis. Trump har også mange gange givet udtryk for et ønske om amerikansk ejerskab over Grønland.

Vance afviser i interviewet at svare direkte på, hvor langt USA er villig til at gå i spørgsmålet om Grønland. Det er op til Trump, fastslår Vance. Samtidig affejer han danske argumenter om historisk at have været en god allieret.

– De argumenterer altid med fortiden. De siger, at vi kæmpede sammen i Anden Verdenskrig eller i krigen mod terror, og det er vi taknemmelige for. Vi elsker at have den slags allierede. Men blot fordi man gjorde noget klogt for 25 år siden, betyder det ikke, at man ikke kan gøre noget dumt i dag, siger vicepræsidenten.

USA’s regering har også hævdet, at der er en meget stor tilstedeværelse af russiske og kinesiske skibe i området – et billede, den danske regering ikke kan genkende.

Da J.D. Vance i marts 2025 besøgte den amerikanske Pituffik Space Base i Grønland, kom han også med kritik af den danske indsats i Grønland.

– Vores budskab til Danmark er meget enkelt: I har ikke gjort et godt stykke arbejde. I har underinvesteret i Grønlands folk og sikkerhed. Det skal ændre sig, sagde han.

Med det københavnske bybillede i kulissen står kongeparrets tvillinger, prins Vincent og prinsesse Josephine, med armen om hinanden på billeder fra kongehuset i anledningen af de to søskendes 15-års fødselsdag torsdag.

Det fremgår af billeder på kongehusets hjemmeside og Instagram, hvor kongehuset beskriver billeder som “nye fødselsdagsbilleder”, der er blevet taget kort før nytår på Amalienborg.

Det er efterhånden en tradition, at kongehuset deler billeder af de kongelige, når de har fødselsdag.

Ligeså gjorde det, da tvillingerne for to år siden fyldte 13 år, hvor det også fremgik, at der var tale om et “nyt billede”.

Det tiltrak sig dog en del opmærksomhed, da flere medier berettede, at billedet ikke var nyt, men derimod photoshoppet fra et gammelt billede.

Efterfølgende blev “nyt billede” rettet til, at der “blev bragt et billede”. Kongehuset har aldrig kommenteret kritikken fra dengang eller be- eller afkræftet, at billedet skulle være photoshoppet.

Denne gang er kongehuset mere konkret angående, at der er tale om billeder fra kort før nytår.

Her har den nu 15-årige prinsesse Josephine formentlig haft ferie fra sit efterskoleophold i Jylland.

I sommer annoncerede kongehuset, at den dengang 14-årige prinsesse flyttede fra de kongelige gemakker i København til en efterskole i det jyske.

Hun tager nemlig 8. klasse på Spir Efterskole ved Juelsminde i Sydøstjylland.

Prins Vincent, der er 26 minutter ældre end sin tvillingesøster og derfor forrest af de to i arvefølgen til tronen, går fortsat på Tranegårdsskolen.

De to søskende, der er henholdsvis nummer tre og fire i arvefølgen til tronen, begyndte i sin tid på samme skole Tranegårdskolen.

I august 2023 skiftede prinsesse Josephine dog skole og begyndte i 6. klasse på Kildegård Privatskole, hvor hun gik frem til skiftet til den jyske efterskole.

Kongehuset har ikke tidligere eller i forbindelse med skiftet til efterskole begrundet prinsessens skoleskift.

De to søskende har gjort sig særligt bemærket inden for hver deres felt.

Mens det er prins Vincents hurtige fødder til blandt andet det kongelige løb Royal Run, der tiltrækker opmærksomhed, er det prinsessens plads på de skrå brædder.

I 2023 havde hun sin debut som skuespiller i fortællingen om Peter Pan i Glassalen i Tivoli i København. Her blev hun krediteret Josephine Sophia Ivalo på rollelisten for sin rolle som en af populuserne, der bor på Ønskeøen sammen med havfruerne og de glemte børn.

I december 2024 tonede hun også frem i en mindre rolle i flere afsnit af DR’s julekalender, “Tidsrejsen 2”.

Kongehuset har delt i alt syv billeder af de kongelige tvillinger i anledningen af fødselsdagen torsdag.

Vintervejret, der har ramt frostgrader, sætter en stopper for tog mellem Danmark og Tyskland.

Det skriver DSB på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at der kun kører ét EuroCity-tog fra Københavns Hovedbanegård til Hamborg torsdag.

Toget kører klokken 06.08 fra København til Hamborg.

Derudover har tyske Deutsche Bahn aflyst alle øvrige tog mellem Hamborg og København i begge retninger.

Der bliver ikke indsat togbusser som erstatning for de aflyste tog, skriver DSB.

Den seneste uge har vejret budt på sne og frost rundt i landet.

Særligt Jylland har været ramt. Onsdag aften brød en snestorm ud i Thy, i Vendsyssel og på Mors i den nordvestlige del af Jylland, mens sneen faldt tungt i store dele af det resterende Jylland og på Fyn.

Det snefyldte vejr har foruden aflyste tog også betydet, at blandt andet Forsvaret har haft beredskab klar til at hjælpe ambulancer på vej, hvis vintervejret skulle gøre de danske veje ufarbare.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt et varsel om snefygning fredag og lørdag i de sydlige og centrale dele af Danmark.

Varslet gælder i et bælte fra Jylland over Fyn, Lolland-Falster og Sjælland til Bornholm.

Det oplyser vagthavende meteorolog Hans Peter Wandler torsdag morgen på DMI’s hjemmeside.

Varslet gælder fra fredag morgen klokken 06 og frem til lørdag klokken 12.

– Der er en vis usikkerhed forbundet med varslet. Det er ikke alle steder, der ligger nok sne til, at det kan fyge, skriver Hans Peter Wandler.

Kriteriet for snefygning er, at der ligger mindst ti centimeters løs sne og er en middelvind på mere end ti meter i sekundet.

– Der er også områder over de nordlige egne, hvor vinden kan komme tæt på eller over kriteriet – især ved kyster med pålandsvind, oplyser meteorologen.

Det er et lavtryk, der bevæger sig fra Den Engelske Kanal mod Holland, som får det til at blæse op i Danmark.

Vinden vil ifølge DMI tage til fredag morgen, hvor den kan blive frisk til hård flere steder.

Lørdag morgen vil vinden begynde at aftage, men det kan fortsat være blæsende på Bornholm og langs kyster i de sydlige egne.

Vintervejret har de seneste dage præget Danmark, efter at der er faldet store mængder sne.

Onsdag aften oplyste DMI, at der var snestorm i Thy, Vendsyssel og Mors i den nordlige del af Jylland.

Kriterierne for en snestorm er, at der skal falde mere end ti centimeter sne på seks timer, og at middelvinden skal være over ti meter i sekundet.

Allerede mandag havde DMI varslet snestorm i hele den nordlige halvdel af Jylland, men onsdag formiddag nedjusterede instituttet varslingen til kun at omfatte Thy, Mors samt Vendsyssel.

USA’s præsident Donald Trumps administration står bag alle betjente i landets immigrationsmyndighed, ICE.

Det skriver USA’s vicepræsident, J.D. Vance, på det sociale medie X, efter at en 37-årig kvinde onsdag blev skudt af en ICE-betjent i byen Minneapolis i den amerikanske delstat Minnesota.

Kvinden døde på hospitalet, har myndighederne ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) oplyst.

– Jeg vil have, at alle ICE-betjente ved, at deres præsident, vicepræsident, og hele administrationen står bag dem, skriver Vance.

Vance skriver videre, at kvindens død er en tragedie, men at hun selv har forårsaget tragedien.

– Du må ikke ulovligt blande dig i føderale retshåndhævende operationer og forsøge at køre vores betjente over med din bil. Så enkelt er det virkelig, skriver Vance.

En optagelse af episoden, som CNN har videredelt, viser to maskerede ICE-agenter forsøge at stoppe en bil.

– Stig ud af bilen. Stig ud af den fucking bil, siger ICE-agenterne ifølge CNN.

Det er uklart, hvem der siger det. Derefter lyder der ifølge nyhedsbureauet AFP tre skud mod bilen, som derefter farer ud af kontrol og smadrer ind i køretøjer, der holder stille. Forbipasserende råber herefter skældsord mod de føderale betjente.

Trump-administrationen reagerede hurtigt og sagde, at kvinden havde forsøgt at dræbe agenterne. Det har Minneapolis’ borgmester, Jacob Frey, kaldt for “noget vrøvl”.

Minnesotas guvernør og sidste års vicepræsidentkandidat, Tim Walz, har kaldt den amerikanske regerings udlægning af skudepisoden for “propaganda”.

Ifølge AFP lancerede USA’s ministerium for indenrigssikkerhed sidste sommer en aggressiv rekrutteringskampagne for at udvide det eksisterende antal ICE-agenter fra 6000 til 16.000.

Det har ført til kritik af, at de nye betjente i felten er utilstrækkeligt trænet.

Kristi Noem siger ifølge AP, at kvinden “forsøgte at køre ICE-agenterne over og ramme dem med sit køretøj”.

– Én af vores agenter handlede hurtigt samt defensivt og skød for at beskytte sig selv og folk omkring sig, siger hun.

USA’s præsident, Donald Trump, har inviteret sit colombianske modstykke, Gustavo Petro, på besøg i Det Hvide Hus.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Invitationen kommer, efter at de to ledere onsdag talte i telefon sammen, for første gang siden Trump tiltrådte præsidentembedet i januar sidste år.

Trump havde lørdag advaret Petro om at “passe på”, efter at amerikanske soldater trængte ind i nabolandet Venezuela og afsatte præsident Nicolas Maduro.

Petro “ringede for at forklare situationen omkring narko og andre uenigheder, som vi har haft”, skriver Trump om opkaldet på sit sociale medie, Truth Social.

– Jeg værdsatte hans opkald og tone, og jeg ser frem til at mødes med ham i den nærmeste fremtid, skriver Trump videre.

De to landes udenrigsministre vil arrangere mødet, skriver Trump, men han kommer ikke ind på, hvornår det vil finde sted.

Amerikanske styrker angreb natten til lørdag Venezuelas hovedstad, Caracas, og bombede militære mål under en chokerende operation, der skulle fjerne Maduro fra magten og hævde USA’s kontrol over den olierige sydamerikanske nation.

Trump fremsatte søndag trusler om lignende angreb mod Colombia på præsidentflyet Air Force One.

Her beskyldte Trump Petro for at være involveret i narkohandel og pålagde Petro og hans familie økonomiske sanktioner. Han fremlagde ingen beviser for beskyldningerne.

Da Trump blev spurgt om, hvorvidt militær indgriben svarende til den i Venezuelas var på vej, svarede Trump ifølge AFP:

– Det lyder fint med mig.

Mandag reagerede Petro på truslen og sagde, at han var klar til at “gribe til våben”. Han opfordrede desuden til demonstrationer i hele Colombia.

Colombias viceudenrigsminister, Mauricio Jaramillo, sagde onsdag i et interview med AFP, at det amerikanske angreb på Venezuela kan udvikle sig til det, han betegner som en katastrofe for hele Latinamerika.

Petro sagde onsdag under en demonstration mod Trump, at han havde planer om at deltage i mødet i Det Hvide Hus.

Forud for opkaldet sagde han, at han havde planer om at tale “hårdt” til Trump, men blødte tonen op efter det timelange opkald med den amerikanske præsident, skriver AFP.

100 mennesker mistede livet under USA’s aktion lørdag i Venezuela, hvor landets præsident, Nicolas Maduro, blev taget til fange.

Det siger Venezuelas indenrigsminister, Diosdado Cabello.

– Indtil videre – og jeg mener indtil videre – er der 100 døde og et tilsvarende antal sårede. Angrebet på vores land var forfærdeligt, siger indenrigsministeren på statsligt tv ifølge nyhedsbureauet AFP.

Regeringen i det sydamerikanske land har ikke tidligere fremlagt oplysninger om antallet af døde og tilskadekomne.

Venezuelas hær har tidligere offentliggjort en liste med navne på 23 personer, der skal have mistet livet.

Mandag oplyste Cubas regering, at 32 cubanere var blevet dræbt i den amerikanske aktion, der fandt sted omkring klokken 02.00 natten til lørdag lokal tid. Maduro havde flere cubanske livvagter.

USA tog både Maduro og præsidentens hustru, Cilia Flores, med til USA, hvor de er anklaget for narkorelaterede forbrydelser.

Diosdado Cabello fortæller, at Cilia Flores pådrog sig en hovedskade under aktionen, mens Maduro fik beskadiget sit ben.

Mandag blev præsidentparret stillet for en dommer i storbyen New York, hvor begge nægtede sig skyldige i anklagerne.

Nicolas Maduro har fire anklagepunkter mod sig – blandt andet for såkaldt narkoterrorisme.

– Jeg er uskyldig. Jeg er en anstændig mand, sagde Maduro.

Cilia Flores nægtede sig under retsmødet skyldig i en sag om smugling af kokain.

Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodriguez, annoncerede tirsdag syv dages landesorg.

– Jeg har besluttet at erklære syv dages sorg til ære og hæder for de unge mennesker, kvinder og mænd, som gav deres liv i forsvaret af Venezuela og præsident Nicolas Maduro, sagde Rodriguez på statsligt tv.

Delcy Rodriguez blev mandag formelt taget i ed som fungerende præsident i landet. Inden da var hun vicepræsident.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, trækker USA ud af FN-organer, der blandt andet afholder klimatopmøder.

Det bekræfter Det Hvide Hus på sin hjemmeside.

Trump underskrev onsdag et dekret, der betyder, at USA udtræder af i alt 66 organisationer, konventioner og traktater.

Det gælder blandt andet FN’s klimakonvention (UNFCCC) og FN’s klimapanel (IPCC).

I regi af UNFCCC afholdes der hvert år klimatopmøder, der er bedre kendt som COP.

Her mødes de knap 200 lande, der har tilsluttet sig klimakonventionen.

USA deltog ikke i det seneste COP30-møde, der blev afholdt i den brasilianske by Belém.

På COP21 i Paris blev der i 2015 indgået en aftale, hvor landene blev enige om at begrænse temperaturstigningerne til højst 2,0 grader – og helst under 1,5 grader – sammenlignet med tiden før industrialiseringen.

Donald Trump, som benægter klimaforandringer, har tidligere trukket USA ud af Parisaftalen.

Samtidig har Trump, siden han for et år siden for anden gang blev taget i ed som præsident, ønsket at skrue op for produktionen af fossile brændstoffer som olie og gas.

Præsidenten har også udtalt sig kritisk om vindmøller, og hans administration har sat flere havvindprojekter på pause, heriblandt danske Ørsteds Revolution Wind og Sunrise Wind.

Onsdag meddelte Det Hvide Hus i et opslag på X, at præsidenten havde underskrevet et dekret, der betød, at USA ikke længere vil være medlem af i alt 66 internationale organisationer.

– Dette vil stoppe amerikansk skatteyderfinansiering og engagement i organisationer, der fremmer globale dagsordener frem for USA’s prioriteter, lød det fra Det Hvide Hus.

Efterfølgende berettede mediet The New York Times, at Trump blandt andet ville trække USA fra FN-organerne UNFCCC og IPCC.

Senere har Det Hvide Hus på sin hjemmeside offentliggjort navnene på de 66 organisationer, der også omfatter flere konventioner og traktater.

Blandt de 66 organisationer er også International Union for Conservation of Nature (IUCN).

IUCN er en international naturbeskyttelsesorganisation, som udarbejder de såkaldte rødlister for truede dyre- og plantearter.

Rødlister er et centralt værktøj i bevarelse af truede arter, og i Danmark bliver rødlistens vurderinger også udført på baggrund af retningslinjer fra IUCN.

USA’s udtræden svækker ifølge Dansk Industri (DI) det internationale klimasamarbejde. Det siger vicedirektør og chef for DI Klima, Grøn Omstilling og Energi Anne Højer Simonsen i en skriftlig kommentar.

– Trumps handling viser, at klimapolitik nu tydeligt er geopolitik. Nu må og skal andre fora vokse i betydning, lyder det med henvisning til EU, der ifølge vicedirektøren står foran “en kæmpe opgave”.

Samtidig er det amerikanske exit ikke godt nyt for virksomhederne.

– Det koster tid, penge og muligheder, når vilkår stritter i forskellige retninger. Der kan EU spille en rolle i at forenkle og samarbejde med de, der vil, og på den måde bakke virksomhederne op i en svær tid, siger Anne Højer Simonsen.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har onsdag aften fremlagt sit synspunkt omkring Grønland i en telefonsamtale med USA’s præsident, Donald Trump.

Det oplyser Keir Starmers kontor sent onsdag på sin hjemmeside.

Det fremgår ikke, hvad premierministeren mere konkret har sagt til Trump.

Starmer har tidligere udtrykt opbakning til Danmark og Grønland, efter at Trump og hans administration flere gange har sagt, at USA ønsker at få kontrol med Grønland af nationale sikkerhedshensyn.

Den amerikanske administration har tidligere sagt, at den ikke kan afvise brugen af militær magt.

Tirsdag var Starmer medunderskriver på en fælles udtalelse fra syv Nato-lande, der ud over Storbritannien talte de politiske ledere fra Danmark, Frankrig, Italien, Polen og Spanien.

– Grønland tilhører dets befolkning. Det er kun Danmark og Grønland, og kun dem, der bestemmer i sager, der vedrører Danmark og Grønland, lød det i den fælles udtalelse.

Dagen forinden blev Keir Starmer også interviewet af mediet Sky News om sit synspunkt.

– Lad mig være helt klar vedrørende Grønland: Grønlands fremtid er op til Grønland og kongeriget Danmark, sagde Starmer til Sky News.

Efter flere amerikanske meldinger omkring USA’s interesse i Grønland er der kommet en mødeaftale i stand mellem USA og Danmark.

Det sagde USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters i forbindelse med et pressemøde.

Meldingen fra Rubio kom, efter at Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, tirsdag på Facebook skrev, at Danmark og Grønland havde bedt om et møde med Rubio.

Til det grønlandske medie Sermitsiaq sagde Motzfeldt onsdag, at hun også vil deltage i mødet.

Hun understreger dog, at det endnu er for tidligt at sige, hvor og hvornår mødet vil finde sted.

Det forventes, at Senatet i USA på et tidspunkt kommer til at stemme om en lov, der skal indskrænke USA’s præsident Donald Trumps mulighed for at forsøge at invadere Grønland.

Det oplyser demokraten Tim Kaine, der er valgt i Virginia, og republikaneren Rand Paul, der er valgt i Kentucky, under et fælles møde med journalister.

– I kommer til at se forslag om krigsbeføjelser fremsat om Cuba, Mexico, Nigeria og Grønland, siger Tim Kaine.

Torsdag ventes en afstemning om, hvorvidt yderligere militære handlinger i Venezuela skal standes, medmindre Trump får Kongressens godkendelse.

Tim Kaine og Rand Paul er blandt initiativtagerne bag det forslag.

Rand Paul siger, at han vil “have et åbent sind” angående et fremtidigt lovforslag om at stoppe en eventuel amerikansk invasion af Grønland.

Han siger videre, at han ikke har hørt om, at nogen af hans partifæller støtter militære handlinger i Grønland.

Lørdag sendte USA soldater til Venezuela for at afsætte præsident Nicolas Maduro, der nu befinder sig på amerikansk jord.

Efterfølgende har Trump gentaget sit ønske om, at han ønsker at overtage kontrollen med Grønland, der er en del af kongeriget Danmark.

Det har vakt røre i Europa og blandt Danmarks allierede.

Danmark er blandt de stiftende medlemmer af Nato og har været allieret med USA i mange år.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), skruede tidligere på ugen op for retorikken over for USA. Hun har sagt, at hvis USA invaderer Grønland, så “vil alting ophøre”.

I USA’s forfatning står der, at det kun er Kongressen – og ikke præsidenten – der kan erklære krig.

Kaine, Paul og andre politikere har flere gange i de seneste måneder forsøgt at vedtage lovforslag, der skulle have forhindret Trump i at angribe Venezuela uden Kongressens godkendelse. Det er ikke lykkedes.

Reuters

En mand i 70’erne er svært tilskadekommen, efter at han blev reddet ud af en brændende lejlighed på Lærdalsgade på Amager onsdag aften.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Rasmus Nielsen.

– Brandvæsenet er stadig ved at efterslukke derude, siger han.

Onsdag aften spærrede politiet for al trafik på Amagerbrogade mellem Frankrigsgade og Englandsvej på grund af branden.

Den er nu genåbnet i begge retninger, siger Rasmus Nielsen.

– Nu kan man igen køre på Amagerbrogade. Alle, der er blevet evakueret, er enten hjemme igen eller er blevet genhuset. Vi er klar til morgentrafikken, siger han.

Politiet er dog ikke færdige på stedet endnu.

– Brandvæsenet arbejder stadig derude, og det gør vi af samme grund også. Når det er kølet af på et tidspunkt, skal vi derind med nogle teknikere, som kan klarlægge brandårsagen. Men nu skal vi lige have slukket det helt først, siger vagtchefen.

Eftersom politiet ikke har været inde i lejligheden endnu, er det stadig for tidligt at sige noget om, hvad brandårsagen er.

Derfor har politiet heller ingen formodning om, at der kan være sket noget kriminelt.

– Det er alt for tidligt at sige noget om. Vi har ikke noget, der indikerer det, men heller ikke noget, der udelukker det. Vi har ikke for nuværende nogen mistanke, siger Rasmus Nielsen.

Københavns Politi oplyste sent onsdag aften, at politiet modtog en anmeldelse om branden klokken 22.54.

I forbindelse med branden evakuerede man de omkringliggende opgange, lød det.

Der er ikke nogen farlig røgudvikling i forbindelse med branden.