Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, har inviteret sit colombianske modstykke, Gustavo Petro, på besøg i Det Hvide Hus.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Invitationen kommer, efter at de to ledere onsdag talte i telefon sammen, for første gang siden Trump tiltrådte præsidentembedet i januar sidste år.

Trump havde lørdag advaret Petro om at “passe på”, efter at amerikanske soldater trængte ind i nabolandet Venezuela og afsatte præsident Nicolas Maduro.

Petro “ringede for at forklare situationen omkring narko og andre uenigheder, som vi har haft”, skriver Trump om opkaldet på sit sociale medie, Truth Social.

– Jeg værdsatte hans opkald og tone, og jeg ser frem til at mødes med ham i den nærmeste fremtid, skriver Trump videre.

De to landes udenrigsministre vil arrangere mødet, skriver Trump, men han kommer ikke ind på, hvornår det vil finde sted.

Amerikanske styrker angreb natten til lørdag Venezuelas hovedstad, Caracas, og bombede militære mål under en chokerende operation, der skulle fjerne Maduro fra magten og hævde USA’s kontrol over den olierige sydamerikanske nation.

Trump fremsatte søndag trusler om lignende angreb mod Colombia på præsidentflyet Air Force One.

Her beskyldte Trump Petro for at være involveret i narkohandel og pålagde Petro og hans familie økonomiske sanktioner. Han fremlagde ingen beviser for beskyldningerne.

Da Trump blev spurgt om, hvorvidt militær indgriben svarende til den i Venezuelas var på vej, svarede Trump ifølge AFP:

– Det lyder fint med mig.

Mandag reagerede Petro på truslen og sagde, at han var klar til at “gribe til våben”. Han opfordrede desuden til demonstrationer i hele Colombia.

Colombias viceudenrigsminister, Mauricio Jaramillo, sagde onsdag i et interview med AFP, at det amerikanske angreb på Venezuela kan udvikle sig til det, han betegner som en katastrofe for hele Latinamerika.

Petro sagde onsdag under en demonstration mod Trump, at han havde planer om at deltage i mødet i Det Hvide Hus.

Forud for opkaldet sagde han, at han havde planer om at tale “hårdt” til Trump, men blødte tonen op efter det timelange opkald med den amerikanske præsident, skriver AFP.

100 mennesker mistede livet under USA’s aktion lørdag i Venezuela, hvor landets præsident, Nicolas Maduro, blev taget til fange.

Det siger Venezuelas indenrigsminister, Diosdado Cabello.

– Indtil videre – og jeg mener indtil videre – er der 100 døde og et tilsvarende antal sårede. Angrebet på vores land var forfærdeligt, siger indenrigsministeren på statsligt tv ifølge nyhedsbureauet AFP.

Regeringen i det sydamerikanske land har ikke tidligere fremlagt oplysninger om antallet af døde og tilskadekomne.

Venezuelas hær har tidligere offentliggjort en liste med navne på 23 personer, der skal have mistet livet.

Mandag oplyste Cubas regering, at 32 cubanere var blevet dræbt i den amerikanske aktion, der fandt sted omkring klokken 02.00 natten til lørdag lokal tid. Maduro havde flere cubanske livvagter.

USA tog både Maduro og præsidentens hustru, Cilia Flores, med til USA, hvor de er anklaget for narkorelaterede forbrydelser.

Diosdado Cabello fortæller, at Cilia Flores pådrog sig en hovedskade under aktionen, mens Maduro fik beskadiget sit ben.

Mandag blev præsidentparret stillet for en dommer i storbyen New York, hvor begge nægtede sig skyldige i anklagerne.

Nicolas Maduro har fire anklagepunkter mod sig – blandt andet for såkaldt narkoterrorisme.

– Jeg er uskyldig. Jeg er en anstændig mand, sagde Maduro.

Cilia Flores nægtede sig under retsmødet skyldig i en sag om smugling af kokain.

Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodriguez, annoncerede tirsdag syv dages landesorg.

– Jeg har besluttet at erklære syv dages sorg til ære og hæder for de unge mennesker, kvinder og mænd, som gav deres liv i forsvaret af Venezuela og præsident Nicolas Maduro, sagde Rodriguez på statsligt tv.

Delcy Rodriguez blev mandag formelt taget i ed som fungerende præsident i landet. Inden da var hun vicepræsident.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, trækker USA ud af FN-organer, der blandt andet afholder klimatopmøder.

Det bekræfter Det Hvide Hus på sin hjemmeside.

Trump underskrev onsdag et dekret, der betyder, at USA udtræder af i alt 66 organisationer, konventioner og traktater.

Det gælder blandt andet FN’s klimakonvention (UNFCCC) og FN’s klimapanel (IPCC).

I regi af UNFCCC afholdes der hvert år klimatopmøder, der er bedre kendt som COP.

Her mødes de knap 200 lande, der har tilsluttet sig klimakonventionen.

USA deltog ikke i det seneste COP30-møde, der blev afholdt i den brasilianske by Belém.

På COP21 i Paris blev der i 2015 indgået en aftale, hvor landene blev enige om at begrænse temperaturstigningerne til højst 2,0 grader – og helst under 1,5 grader – sammenlignet med tiden før industrialiseringen.

Donald Trump, som benægter klimaforandringer, har tidligere trukket USA ud af Parisaftalen.

Samtidig har Trump, siden han for et år siden for anden gang blev taget i ed som præsident, ønsket at skrue op for produktionen af fossile brændstoffer som olie og gas.

Præsidenten har også udtalt sig kritisk om vindmøller, og hans administration har sat flere havvindprojekter på pause, heriblandt danske Ørsteds Revolution Wind og Sunrise Wind.

Onsdag meddelte Det Hvide Hus i et opslag på X, at præsidenten havde underskrevet et dekret, der betød, at USA ikke længere vil være medlem af i alt 66 internationale organisationer.

– Dette vil stoppe amerikansk skatteyderfinansiering og engagement i organisationer, der fremmer globale dagsordener frem for USA’s prioriteter, lød det fra Det Hvide Hus.

Efterfølgende berettede mediet The New York Times, at Trump blandt andet ville trække USA fra FN-organerne UNFCCC og IPCC.

Senere har Det Hvide Hus på sin hjemmeside offentliggjort navnene på de 66 organisationer, der også omfatter flere konventioner og traktater.

Blandt de 66 organisationer er også International Union for Conservation of Nature (IUCN).

IUCN er en international naturbeskyttelsesorganisation, som udarbejder de såkaldte rødlister for truede dyre- og plantearter.

Rødlister er et centralt værktøj i bevarelse af truede arter, og i Danmark bliver rødlistens vurderinger også udført på baggrund af retningslinjer fra IUCN.

USA’s udtræden svækker ifølge Dansk Industri (DI) det internationale klimasamarbejde. Det siger vicedirektør og chef for DI Klima, Grøn Omstilling og Energi Anne Højer Simonsen i en skriftlig kommentar.

– Trumps handling viser, at klimapolitik nu tydeligt er geopolitik. Nu må og skal andre fora vokse i betydning, lyder det med henvisning til EU, der ifølge vicedirektøren står foran “en kæmpe opgave”.

Samtidig er det amerikanske exit ikke godt nyt for virksomhederne.

– Det koster tid, penge og muligheder, når vilkår stritter i forskellige retninger. Der kan EU spille en rolle i at forenkle og samarbejde med de, der vil, og på den måde bakke virksomhederne op i en svær tid, siger Anne Højer Simonsen.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har onsdag aften fremlagt sit synspunkt omkring Grønland i en telefonsamtale med USA’s præsident, Donald Trump.

Det oplyser Keir Starmers kontor sent onsdag på sin hjemmeside.

Det fremgår ikke, hvad premierministeren mere konkret har sagt til Trump.

Starmer har tidligere udtrykt opbakning til Danmark og Grønland, efter at Trump og hans administration flere gange har sagt, at USA ønsker at få kontrol med Grønland af nationale sikkerhedshensyn.

Den amerikanske administration har tidligere sagt, at den ikke kan afvise brugen af militær magt.

Tirsdag var Starmer medunderskriver på en fælles udtalelse fra syv Nato-lande, der ud over Storbritannien talte de politiske ledere fra Danmark, Frankrig, Italien, Polen og Spanien.

– Grønland tilhører dets befolkning. Det er kun Danmark og Grønland, og kun dem, der bestemmer i sager, der vedrører Danmark og Grønland, lød det i den fælles udtalelse.

Dagen forinden blev Keir Starmer også interviewet af mediet Sky News om sit synspunkt.

– Lad mig være helt klar vedrørende Grønland: Grønlands fremtid er op til Grønland og kongeriget Danmark, sagde Starmer til Sky News.

Efter flere amerikanske meldinger omkring USA’s interesse i Grønland er der kommet en mødeaftale i stand mellem USA og Danmark.

Det sagde USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters i forbindelse med et pressemøde.

Meldingen fra Rubio kom, efter at Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, tirsdag på Facebook skrev, at Danmark og Grønland havde bedt om et møde med Rubio.

Til det grønlandske medie Sermitsiaq sagde Motzfeldt onsdag, at hun også vil deltage i mødet.

Hun understreger dog, at det endnu er for tidligt at sige, hvor og hvornår mødet vil finde sted.

Det forventes, at Senatet i USA på et tidspunkt kommer til at stemme om en lov, der skal indskrænke USA’s præsident Donald Trumps mulighed for at forsøge at invadere Grønland.

Det oplyser demokraten Tim Kaine, der er valgt i Virginia, og republikaneren Rand Paul, der er valgt i Kentucky, under et fælles møde med journalister.

– I kommer til at se forslag om krigsbeføjelser fremsat om Cuba, Mexico, Nigeria og Grønland, siger Tim Kaine.

Torsdag ventes en afstemning om, hvorvidt yderligere militære handlinger i Venezuela skal standes, medmindre Trump får Kongressens godkendelse.

Tim Kaine og Rand Paul er blandt initiativtagerne bag det forslag.

Rand Paul siger, at han vil “have et åbent sind” angående et fremtidigt lovforslag om at stoppe en eventuel amerikansk invasion af Grønland.

Han siger videre, at han ikke har hørt om, at nogen af hans partifæller støtter militære handlinger i Grønland.

Lørdag sendte USA soldater til Venezuela for at afsætte præsident Nicolas Maduro, der nu befinder sig på amerikansk jord.

Efterfølgende har Trump gentaget sit ønske om, at han ønsker at overtage kontrollen med Grønland, der er en del af kongeriget Danmark.

Det har vakt røre i Europa og blandt Danmarks allierede.

Danmark er blandt de stiftende medlemmer af Nato og har været allieret med USA i mange år.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), skruede tidligere på ugen op for retorikken over for USA. Hun har sagt, at hvis USA invaderer Grønland, så “vil alting ophøre”.

I USA’s forfatning står der, at det kun er Kongressen – og ikke præsidenten – der kan erklære krig.

Kaine, Paul og andre politikere har flere gange i de seneste måneder forsøgt at vedtage lovforslag, der skulle have forhindret Trump i at angribe Venezuela uden Kongressens godkendelse. Det er ikke lykkedes.

Reuters

En mand i 70’erne er svært tilskadekommen, efter at han blev reddet ud af en brændende lejlighed på Lærdalsgade på Amager onsdag aften.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Rasmus Nielsen.

– Brandvæsenet er stadig ved at efterslukke derude, siger han.

Onsdag aften spærrede politiet for al trafik på Amagerbrogade mellem Frankrigsgade og Englandsvej på grund af branden.

Den er nu genåbnet i begge retninger, siger Rasmus Nielsen.

– Nu kan man igen køre på Amagerbrogade. Alle, der er blevet evakueret, er enten hjemme igen eller er blevet genhuset. Vi er klar til morgentrafikken, siger han.

Politiet er dog ikke færdige på stedet endnu.

– Brandvæsenet arbejder stadig derude, og det gør vi af samme grund også. Når det er kølet af på et tidspunkt, skal vi derind med nogle teknikere, som kan klarlægge brandårsagen. Men nu skal vi lige have slukket det helt først, siger vagtchefen.

Eftersom politiet ikke har været inde i lejligheden endnu, er det stadig for tidligt at sige noget om, hvad brandårsagen er.

Derfor har politiet heller ingen formodning om, at der kan være sket noget kriminelt.

– Det er alt for tidligt at sige noget om. Vi har ikke noget, der indikerer det, men heller ikke noget, der udelukker det. Vi har ikke for nuværende nogen mistanke, siger Rasmus Nielsen.

Københavns Politi oplyste sent onsdag aften, at politiet modtog en anmeldelse om branden klokken 22.54.

I forbindelse med branden evakuerede man de omkringliggende opgange, lød det.

Der er ikke nogen farlig røgudvikling i forbindelse med branden.

Venezuela er gået med til at bruge overskuddet fra salget af landets olie til kun at indkøbe amerikanskproducerede varer.

Det melder USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Indkøbene vil blandt andet omfatte amerikanske landbrugsprodukter, amerikanskproducerede lægemidler, medicinsk udstyr og udstyr til at forbedre Venezuelas elnet og energifaciliteter.

– Med andre ord forpligter Venezuela sig til at handle med USA som dets primære partner – et klogt valg og en meget god ting for Venezuelas befolkning og USA, skriver præsidenten.

Trump skrev natten til onsdag dansk tid på Truth Social, at Venezuela vil overdrage mellem 30 og 50 millioner tønder sanktioneret olie til USA. Olien vil blive solgt til markedspris, skrev Trump.

Oliehandlen finder sted, efter at amerikanske soldater lørdag angreb Venezuela flere steder og pågreb landets nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru i deres hjem i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Senere har Trump udtalt, at Venezuelas enorme oliereserver ikke længere bør være under venezuelansk kontrol, men i stedet overgå til USA.

Venezuela råder over verdens største oliereserver og anslås at have omkring en femtedel af de globale reserver. Alligevel står landet kun for cirka 0,8 procent af den globale olieproduktion.

Det hænger blandt andet sammen med årtiers mangelfuld vedligeholdelse af olieinfrastrukturen, mangel på internationale investeringer samt udenlandske sanktioner, som har ramt industrien hårdt.

Venezuela har endnu ikke bekræftet meldingen fra Trump om indkøbene af amerikanske varer.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har olien en værdi af op til to milliarder dollar.

Manchester City fik onsdag et skuffende resultat med 1-1 på hjemmebane mod Brighton, og det var dermed holdets tredje uafgjorte kamp i træk i Premier League.

Erling Haaland bragte hjemmeholdet foran med sit 20. ligamål i sæsonen på straffespark, men Pep Guardiolas mandskab måtte nøjes med ét point i jagten på Arsenal i toppen af tabellen.

Brightons udligning blev sat ind af japanske Kaoru Mitoma, som dermed scorede blot sit andet ligamål i en skadesplaget sæson.

Manchester City jagter det engelske mesterskab, men flere skuffende resultater har øget afstanden til Arsenal, og en sejr mod Brighton havde været tiltrængt.

Med det ene point er Manchester City nu fem point efter Arsenal, som samtidig har spillet en kamp færre. London-klubben møder Liverpool torsdag aften.

Brighton ligger fortsat placeret i midten af Premier League-tabellen.

Hjemmeholdets scoring faldt, da Jeremy Doku tiltvang sig et straffespark, som den store nordmand Erling Haaland udnyttede.

Efter en times spil svarede Brighton igen, da Kaoru Mitoma udnyttede en aflevering fra svenske Yasin Ayari og udlignede til 1-1.

Manchester City havde flere store chancer for at afgøre opgøret, men trods pres og muligheder lykkedes det ikke Haaland eller holdkammeraterne at passere Brightons målmand Bart Verbruggen yderligere.

Der er snestorm i Thy, i Vendsyssel og på Mors i den nordvestlige del af Jylland.

Det oplyser Hans Peter Wandler, der er vagthavende ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) til Ritzau.

– Det sner i store dele af Jylland og på Fyn, men det er især i Nordjylland, at der sker mest.

– Det sted, hvor vi for alvor har kunnet måle, at vinden har opnået kriteriet, det er oppe ved Skagen Fyr, og forventningen er også, at det er de kystnære områder i varslet, der særligt ligger for skud for snestorm.

Kriterierne for en snestorm er, at der skal falde mere end ti centimeter sne på seks timer, og middelvinden skal være over ti meter i sekundet.

Hans Peter Wandler siger, at det på nuværende tidspunkt er svært at komme med helt præcise tal for målingerne.

De officielle målinger vil tikke ind i løbet af torsdag formiddag, lyder det.

I Nordjylland har Forsvaret onsdag aften sendt en mandskabsvogn til Aalbæk, der ligger syd for Skagen.

Her skal den være klar til at assistere ambulancer, så man sikrer, at patienter kan få hjælp, selv om det sner, siger presseofficer Pia Haugaard til TV 2 Nord.

Hun fortæller til mediet, at mandskabsvognene ikke har været i brug endnu i år.

Mandag varslede DMI, at en snestorm ville ramme den nordlige halvdel af Jylland inden for 48 timer, men onsdag formiddag nedjusterede DMI varslingen til kun at omfatte Thy, Mors samt Vendsyssel.

Varslet gælder fra onsdag klokken 11 til torsdag klokken 06, og lidt før klokken 21 kunne DMI bekræfte til TV Midtvest, at der var målt mængder, der passede til kriterierne for snestorm.

Hans Peter Wandler fortæller da også, at stormen vil aftage sidst på natten, hvorefter torsdagens vejr formentlig vil byde på fred og ro – måske endda en smule sol.

Fredag og lørdag bevæger et lavtryk sig syd om landet, hvilket kan give risiko for snefygning i den sydlige del af landet, oplyste DMI onsdag.

DMI har tidligere udsendt et forvarsel om snefygning for dele af Østjylland, Sydjylland, Fyn, det sydlige Sjælland samt Lolland, Falster og Bornholm.

Det gælder i perioden fra fredag klokken 06.00 til lørdag klokken 09.00.

Den amerikanske guvernør i delstaten Minnesota og tidligere vicepræsidentkandidat, Tim Walz, kalder den amerikanske regerings udlægning af en skudepisode i byen Minneapolis for “propaganda”.

Det skriver han i et opslag på X.

Onsdag skød en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE en 37-årig kvinde under, hvad myndigheden beskriver som, en “målrettet operation” i området.

Ifølge ministeriet for indenrigssikkerhed begyndte demonstranter under operationen at blokere for ICE-betjentene med deres biler, hvorefter en af demonstranterne “forsøgte at bruge sin bil som et våben”.

– En ICE-betjent, der frygtede for sit eget liv, sine kollegaers liv og offentlighedens sikkerhed, affyrede defensive skud, skriver ministeriet i et opslag på X.

Men den forklaring køber Walz ikke.

– Jeg har set videoen. Jeg tror ikke på den propagandamaskine. Delstaten vil sørge for, at der er en omfattende, fair og hurtig efterforskning, skriver han.

Heller ikke byens borgmester, Jacob Frey, giver meget for den forklaring, som han kalder for noget vrøvl (bullshit).

Ifølge The New York Times beskriver han skyderiet som “en agent, der hensynsløst brugte magt, der resulterede i, at nogle døde – blev dræbt”.

Episoden har også fået USA’s præsident, Donald Trump, til tasterne.

I et opslag på X skriver han, at betjenten “ser ud til at have skudt hende i selvforsvar”.

Nykøbing Falster Håndbold tog sin ottende ligasejr i træk med 32-26 på hjemmebane mod København Håndbold og blander sig fortsat i toppen af Kvindeligaen.

Københavnerne gjorde det svært for sig selv med mange tekniske fejl, og kampen i Spar Nord Boxen onsdag aften blev aldrig for alvor tæt.

Kristina “Mulle” Kristiansen og Clara Hanna Lerby blev delte topscorere for hjemmeholdet med syv mål hver.

Københavns Emilie Ytting leverede hele ni scoringer, men det var ikke nok til at hente point mod Nykøbing Falster.

Sejren bringer Nykøbing Falster op på 20 point, hvilket er det samme som Odense Håndbold. Begge hold er et point efter ligaens tophold, Team Esbjerg.

Odense Håndbold tabte sin første kamp i sæsonen tirsdag mod ubesejrede Team Esbjerg. Nykøbing Falster Håndbold har også kun tabt 1 af de første 11 ligakampe, da holdet i september tabte til Odense.

Mod København så Nykøbing Falster overlegen ud fra start og udnyttede, at København ikke formåede at få fodfæste tidligt i kampen. Nykøbing Falster gik derfor til pause med en komfortabel 15-9-føring.

Københavns problemer fortsatte i starten af anden halvleg, og det så flere gange ud til at blive en storsejr til hjemmeholdet.

Nogle gode aktioner holdt dog gæsterne inde i opgøret og forhindrede det helt store nederlag. Forspringet blev dog aldrig mindre end fem mål, og Nykøbing Falster kunne køre sejren på seks mål hjem.

Samme aften forsøgte HØJ Elite at skabe overraskelsen på hjemmebane mod Ikast, men gæsterne var foran fra start til slut og vandt 38-29.

I bunden af tabellen besøgte Sønderjyske midtjyske Bjerringbro i et tæt opgør. Det blev spændende til det sidste, men Sønderjyske trak det længste strå og vandt 28-26.

Aalborg Kommune trækker støtten til Rebildfesten, som hvert år markerer den amerikanske uafhængighedsdag 4. juli, hvis ikke rammerne ændres.

Der er én betingelse: Officielle repræsentanter fra USA må ikke længere indgå i det officielle program.

Det siger borgmester i Aalborg Lasse Frimand Jensen (S) til Nordjyske onsdag aften. Beslutningen er truffet på et møde i kommunens økonomiudvalg.

– Vi ønsker fortsat at markere venskabet med USA, men vi vil ikke blåstemple den nuværende amerikanske regerings ageren over for kongeriget Danmark, siger han til Nordjyske.

Baggrunden for beslutningen er den seneste tids meldinger fra USA’s præsident, Donald Trump, som har udtrykt ønske om at få kontrol med Grønland.

– Når man på den klare måde melder ud, at man er interesseret i Grønland, synes vi ikke, at det er det rigtige tidspunkt at have eksempelvis forsvarsorkestret til at spille til vores festligheder, siger Lasse Frimand Jensen til TV2 Nord.

Normalt deltager repræsentanter fra den amerikanske ambassade i festlighederne. Det samme gør amerikanske militærfolk.

Rebildfesten foregår i Rebild Bakker, der ligger i Nordjylland.

Bag arrangementet står den dansk-amerikanske venskabsforening, Rebildselskabet. De skal mødes i næste uge for at drøfte situationen, skriver Nordjyske.

Aalborg Kommune har årligt 300.000 kroner sat af til støtte til arrangementet. Sidste år blev der ifølge Nordjyske brugt 269.000 kroner.

Rebild Kommune støtter med 100.000 kroner.

Tirsdag meldte tidligere formand for Folketinget for Venstre Christian Mejdahl sig ud af Rebildselskabet.

Ikke for at miskreditere selskabet, understregede han over for TV2 Nord – men i afmagt.

– Det er så forskrækkeligt, det som den amerikanske præsident er bannerfører for. Nu truer han endnu engang med at overtage Grønland, og det er helt ude i hampen, sagde Mejdahl til lokalmediet.

Ved Rebildfesten 4. juli 2025 var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på talerstolen.

I månederne forinden havde Trump ytret ønske om at købe Grønland. Han havde også pålagt en lang række lande forhøjede toldsatser.

Løkke sagde i sin tale, at det var naturligt, hvis nogle blandt de fremmødte var bekymrede.

– Jeg har også tænkt mit, men jeg er håbefuld. Fordi de menneskelige relationer består – uanset uenighederne. Det er I, som er her i dag et bevis på, sagde han 4. juli 2025.

Udenrigsministeren kaldte samtidig traditionen med Rebildfesten ekstra vigtig.

– Rigtige venner stiller krav til hinanden. Rigtige venner kan sige hinanden imod. Derfor vil jeg også sige det klart og tydeligt i dag: De amerikanske forsøg på at splitte kongeriget ad har ikke været vores venskab værdigt, sagde Løkke i sin tale.

Mandlige ledere ansætter flere højtuddannede kvinder, hvis deres førstefødte er en pige.

Det viser et nyt dansk studie, der er blevet udgivet i tidsskriftet “The Review of Economic Studies”.

– Det handler om kønsbias. De mandlige ledere tror helt ubevidst ikke, at kvinder egner sig som ledere, siger økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og medforfatter Nina Smith til Ritzau.

Ifølge hende handler det om, at lederen begynder at se kvinder i et nyt lys, efter at datteren bliver født.

– Vores studie er med til at bekræfte, at det er vigtigt, at virksomheder gør noget for at forhindre ubevidst bias, fordi ellers kommer man til at træffe de forkerte beslutninger og til at overse kvinder.

Undersøgelsen, der kaldes “Daddy’s Girl: Daughters, Managerial Decisions, and Gender Inequality”, er baseret på data fra Danmarks Statistik og omfatter mandlige ledere i små og mellemstore virksomheder, som har fået første barn mellem 1992 og frem til 2017.

Der tages udgangspunkt i det første år efter fødslen af lederens barn.

Studiet beskæftiger sig med enkeltmandsvirksomheder, der har mellem 12 og 13 ansatte.

Det vigtigste ved virksomhederne er, at det er lederen selv, der står i spidsen ved ansættelser.

Der er altså ingen HR-afdeling.

Ifølge studiet vokser antallet af kvindelige ansættelser efterfølgende med 2,9 procent, når lederens førstefødte er en pige, sammenlignet med at den førstefødte er en dreng.

Det konkluderes desuden, at de kvindelige ansattes løn stiger med 4,4 procent.

– Vi kan også se, at der er en tilbøjelighed til i højere grad at forfremme de kvindelige ansatte i de her virksomheder, siger Nina Smith.

Hun understreger desuden, at det kan udelukkes, at det for lederne handler om at forbedre vilkårene for egne døtre.

– Det handler ikke om at gavne egne døtre. Du tænker ikke på i det første år, om det, du gør i virksomheden, kan betyde noget for din egen datter. Den effekt kommer først til senere, lyder det fra professoren.

Studiet undersøger også, hvorvidt det at få en datter påvirker andre områder i en virksomhed. Der ses ikke en betydelig effekt andre steder.

Studiet er udarbejdet af den italienske forsker Maddalena Ronchi sammen med Nina Smith.

Mindst fire personer er onsdag blevet dræbt i sammenstød mellem Syriens hær og Syriens Demokratiske Styrker (SDF) i byen Aleppo i den nordlige del af landet.

Flere tusinde personer er samtidig flygtet fra deres hjem.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Omkring 12 personer skulle være blevet såret onsdag.

Sammenstødene brød ud tirsdag, hvor mindst seks personer blev dræbt, heriblandt et barn.

SDF, som er en kurdiskdomineret milits, og Syriens hær beskylder begge hinanden for volden, lyder det.

En video fra det statslige syriske nyhedsbureau Sana viser, at flere tusinde mennesker prøver at forlade de to kurdiske kvarterer Sheikh Maqsoud og Ashrafieh, der begge ligger i Aleppo.

En kilde fra Syriens hær fortæller til Reuters, at man estimerer, at omkring 10.000 personer er flygtet fra deres hjem.

Regeringen har åbnet for, at civile personer kan flygte fra flere udvalgte steder i kvarterne.

I marts sidste år blev der indgået en aftale mellem SDF og den nye regering i Syrien, som gik ud på, at SDF skulle være en del af de statslige institutioner.

Ahmed al-Sharaa blev præsident i landet, efter at oprørere havde væltet den tidligere præsident Bashar al-Assads styre i slutningen af 2024.

I aftalen fra marts accepterede SDF at støtte regeringen i at bekæmpe den sidste del af Assads styre samt trusler mod Syriens sikkerhed og sammenhold.

Aftalen er gået i stå efter sammenstød mellem grupperingerne.

Ilham Ahmed, der er leder i udenrigsdepartementet i det semi-kurdiske administration, fortæller til Reuters, at internationale mæglingsindsatser var i gang for at nedtrappe konflikten.

Ifølge AFP fungerer SDF i praksis som administrationens hær.

En kilde med kendskab til sagen fortalte til nyhedsbureauet, at USA er en af de lande, der er i gang med at deeskalere situationen i den nordlige del af Syrien.

Folketingets partiledere og de nordatlantiske medlemmer skal i næste uge til orientering om Danmark og Grønlands forhold til USA.

Det oplyser Statsministeriet til Ritzau.

– Statsministeriet oplyser, at der, foruden orienteringen af Det Udenrigspolitiske Nævn om Kongerigets forhold til USA, planlægges en orientering af partilederne og de nordatlantiske medlemmer af Folketinget i næste uge, lyder det kort fra Statsministeriet.

Tirsdag blev der afholdt et ekstraordinært møde i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor udvalgets medlemmer blev fortroligt orienteret om “kongerigets forhold til USA”.

Det er dog ikke alle partiledere og nordatlantiske mandater i Folketinget, der er medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn.

Det var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), der stod for orienteringen i udvalget.

Mødet kom i stand, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om at få kontrol med Grønland af hensyn til USA’s nationale sikkerhed.

Det er for nu uvist, hvor orienteringen af partilederne skal foregå samt den præcise dato.

I næste uge skal der også være et møde mellem USA og Danmark om Grønland. Det siger USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, onsdag aften dansk tid ifølge Reuters.

Den melding kommer, efter at Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, skrev på Facebook tirsdag, at Danmark og Grønland havde bedt om et møde med den amerikanske udenrigsminister.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), sagde efterfølgende, at han håbede, at der ville blive lyttet til den anmodning.

Mødet er ikke blevet bekræftet fra dansk side.

Vivian Motzfeldt siger til det grønlandske medie Sermitsiaq, at hun er “glad og lettet” over, at parterne “nu kan mødes og tale med hinanden”.

Tid og sted for mødet vil blive oplyst senere, lyder det videre.

Da Donald Trump for omkring et år siden også udtrykte sit ønske om at overtage Grønland, blev der ligeledes afholdt orienteringer af Folketingets partiledere. Dengang foregik de i Statsministeriet.

– Vi er taknemmelige over for Danmark for deres EU-formandskab. Og vi respekterer Danmarks territoriale integritet og suverænitet.

Sådan lyder det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

I sin tale ved åbningsceremonien for Cyperns EU-formandskab sender Zelenskyj dermed en særlig hilsen til Danmark.

Det sker uden at nævne Grønland direkte.

Men det er svært ikke at se udtalelsen i lyset af Danmarks opgør med USA’s præsident, Donald Trump, om Grønland.

Samtidig understreger Zelenskyj, at Ukraine lige nu selv er i en kamp på liv og død med Rusland i forsøget på at holde sammen på sit territorium.

– Vi er Ukraine. Vær venlig at respektere vores territoriale integritet og suverænitet, siger Zelenskyj.

Ud over krigen mod Rusland har den ukrainske præsident i fredsforhandlingerne med USA oplevet et tiltagende pres fra Trump-administrationen for at afgive territorium som del af en fredsaftale.

Cyperns præsident, Nikos Christodoulides, understreger i sin tale ved åbningsceremonien, at Cypern som det sidste “besatte” EU-land forstår Ukraines situation.

Den cypriotiske regering kontrollerer kun de sydligste to tredjedele af landet, efter at Tyrkiet besatte den nordlige del af landet i 1974.

Derfor har forsvar og sikkerhed samt hjælpen til Ukraine særlig stor betydning for Cypern, siger Nikos Christodoulides.

Under EU-formandskabet vil Cypern forsøge at styrke EU’s uafhængighed på fem områder.

Hovedprioriteterne er ligesom under det danske EU-formandskab forsvar og øget konkurrenceevne.

Under det danske EU-formandskab lykkedes det at få EU-landene samlet bag målet om, at Europa skal være i stand til at forsvare sig selv i 2030.

Det arbejde vil Cypern fortsætte.

Vægten vil ligge på at styrke Europas forsvarsindustri og sikre, at EU’s såkaldte Safe-lån til EU-landene går til hurtig oprustning.

Cypern vil desuden fortsætte Danmarks arbejde med at gøre Ukraine klar til EU-medlemskab.

Et mål som Zelenskyj i sin tale betegner som en helt afgørende del af sikkerhedsgarantierne til Ukraine efter en fredsaftale er på plads.

Cyperns overtog 1. januar EU-formandskab fra Danmark og holdt onsdag åbningsceremonien med deltage af blandt andre EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen og EU’s præsident, António Costa.

Cyperns formandskab strækker sig frem til 1. juli, hvor Irland tager over.

I en sag om håndtering af store mængder amfetamin har Retten i Roskilde onsdag straffet en tiltalt mand med fængsel i 18 år.

Mens han afsonede en dom i Sdr. Omme Fængsel, påtog den 27-årige Christoffer Olsen sig lederrollen i forbindelse med indførsel og distribution af mere end 300 kilo.

Det skete blandt andet ved kommunikation på den krypterede beskedtjeneste Signal via en telefon, som var skjult bag et køleskab i fængslet.

I afgørelsen har retten besluttet at sprænge den sædvanlige strafferamme på fængsel i 16 år.

Og det er sket, selv om han er frifundet for flere punkter i anklageskriftet, hvor påstanden var, at den samlede mængde overskred et halvt ton.

Men det er ifølge retten en særdeles skærpende omstændighed, at Olsen havde travlt med narkoforretningen, mens han afsonede en tidligere dom for netop narkotika.

Fortjenesten var 678.800 kroner, vurderer retten, og dette beløb konfiskeres hos den dømte. Anklageren havde krævet en million kroner.

I retslokalet er godt en halv snes pårørende og bekendte til de i alt tre tiltalte mødt frem.

De lytter, mens retsformanden gennemgår et utal af beskeder fra Signal.

To andre tiltalte i sagen, som National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, har efterforsket under kodeordet “Operation Crazy Horse”, dømmes også.

Den ene, Christoffer Olsens barndomsven Simon Elkjær Johansen på 30 år, frifindes for en lang række forhold i anklageskriftet.

Forklaringen er, at anklageren ifølge retten ikke har ført bevis for, at han havde en koordinerende rolle i netværket. Men det bliver alligevel til ni års fængsel for hans vedkommende.

12 års fængsel er resultatet for den 55-årige Per Holtz fra Korsør. Han dømmes blandt andet for at have deltaget i afhentningen af 154 kilo amfetamin i Kolding.

I sagskomplekset, der også omfatter en forudgående efterforskning, som var døbt “Operation Custer”, er i alt 12 personer nu blevet dømt, oplyser NSK.

Transporten af amfetamin til Danmark stod blandt andre en tysk mand for, og jævnligt afleverede han kufferter på en parkeringsplads på Østre Ringvej i Ringsted.

Flere gange skulle en af de nu dømtes kæreste tage imod varerne. I et tilfælde var kufferten så tung, at hun ikke kunne løfte den, er det kommet frem.

Lageret var placeret i Korsør, og noget af amfetaminen blev distribueret til Jylland.

Under sagen har de tre mænd nægtet sig skyldige. Simon Elkjær Johansen har valgt at modtage dommen, mens de to andre nu har to uger til at overveje, om de vil anke til landsretten.

USA vil mødes med Danmark om Grønland i næste uge.

Det siger USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, under et pressemøde ifølge Reuters.

Tirsdag meldte Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, på Facebook, at Danmark og Grønland har bedt om et møde med den amerikanske udenrigsminister.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), sagde efterfølgende, at han håbede, at der ville blive lyttet til den anmodning.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra det danske Udenrigsministerium og det grønlandske Departement for Udenrigsanliggender og Forskning.

I et interview med Sermitsiaq udtrykker Vivian Motzfeldt, der er Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, lettelse over mødet, som hun selv vil deltage i.

Hun understreger dog, at det endnu er for tidligt at sige, hvor og hvornår mødet finder sted.

Adspurgt om, hvilke budskaber Grønland vil overbringe til den amerikanske udenrigsminister, siger Motzfeldt til mediet, at det vigtigste budskab er, at Grønland og USA har brug for hinanden.

– Vi vil også gerne have besked om, hvorfor det var nødvendigt for USA at komme med sådanne aggressive udtalelser, for at vi fremover ikke taler forbi hinanden, vi er jo venner og allierede, siger Motzfeldt til Sermitsiaq.

Under pressemødet onsdag gentog Rubio desuden, ligesom det lød i en melding fra Det Hvide Hus torsdag, at præsidenten altid har det amerikanske militær til rådighed.

– Hvis præsidenten identificerer en trussel mod USA’s nationale sikkerhed, har enhver præsident muligheden for at adressere den gennem militære midler, siger Rubio adspurgt om, hvorvidt USA er villig til potentielt at risikere Nato-alliancen ved at gå videre militært.

– Vi foretrækker altid at løse det på en anden måde – det inkluderer også i Venezuela, siger han onsdag.

Rubio tilføjer, at det altid har været USA’s præsident Donald Trumps ønske at købe Grønland.

Under et pressemøde bekræfter talsperson for Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, også ifølge Reuters, at et potentielt amerikansk køb af Grønland aktivt bliver diskuteret af Trump og hans nationale sikkerhedsteam.

– Alle muligheder har altid været på bordet for præsident Trump. Præsidentens første mulighed har altid været diplomati, siger hun.

USA vil kontrollere salget af olie fra Venezuela på ubestemt tid.

Det siger den amerikanske energiminister, Chris Wright, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi kommer til at markedsføre den råolie, der kommer ud af Venezuela. Først den opmagasinerede olie, og derefter vil vi fremover på ubestemt tid sælge den produktion, der kommer ud af Venezuela, på markedet, siger ministeren under et energiarrangement i Miami, skriver AFP.

Meldingen fra ministeren kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at mellem 30 og 50 millioner tønder sanktioneret olie vil blive overdraget fra Venezuela til USA.

Det skrev præsidenten i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

– Olien vil blive solgt til markedspris, og jeg vil føre kontrol med pengene for at sikre, at de bruges til gavn for befolkningen i Venezuela og USA, skrev han.

Han tilføjede, at han har sat energiminister Chris Wright i gang med at gennemføre overdragelsen med det samme.

– Den (olien, red.) vil blive transporteret med tankskibe og bragt direkte til havne i USA, skrev præsidenten.

Amerikanske styrker angreb lørdag Venezuela flere steder og pågreb landets nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru i deres hjem i landets hovedstad, Caracas.

Efterfølgende har Trump sagt, at Venezuelas oliereserver ikke længere skal kontrolleres af venezuelanerne selv, men skal overtages af USA.

Formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, har ikke hørt tale om at sende det amerikanske militær til Grønland.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag.

– Jeg tror ikke, at der er nogen, der taler om at bruge militær magt i Grønland. De kigger på de diplomatiske kanaler, siger han.

Over for mediet anerkender Johnson, at han ikke blev informeret om den amerikanske indsats i Venezuela, før den skete.

Meldingen kommer, dagen efter at Det Hvide Hus i en udtalelse til Reuters understregede, at “brugen af det amerikanske militær altid er en mulighed, der står til rådighed for den øverstkommanderende”.

Fra europæisk side er der bekymring for konsekvenserne for Nato og samarbejdet mellem USA og Europa, hvis det skulle komme til en amerikansk annektering af Grønland.

I et opslag på sit sociale medie, Truth Social, skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag, at USA “altid vil være der for Nato”.

– Selv hvis de ikke vil være der for os, skriver præsidenten.