Seneste nyheder

Inkassofirmaet Intrum skal tilbagebetale ulovligt opkrævede gebyrer for knap en halv million kroner.

Det oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om gebyrer, som ifølge Forbrugerombudsmanden er ulovligt indbetalt i perioden fra 1. oktober 2022 til 25. oktober 2023.

Gebyrerne på i alt 494.620 kroner er blevet opkrævet i strid med markedsføringsloven og inkassoloven, har Forbrugerombudsmanden afgjort.

Et eksempel er en forbruger, der i april 2023 modtog en e-mail om manglende betaling for et fitnessmedlemskab.

Det skyldige beløb på 231,75 kroner skulle betales via Intrums selvbetjeningsportal.

Forbrugeren overførte beløbet via MobilePay, men fik ikke en bekræftelse.

Efter at have logget ind og ud med MitID overførte forbrugeren igen beløbet.

Det betød, at beløbet blev reserveret to gange.

Men da forbrugeren anmodede Intrum om tilbageførsel for fejlbetalingen, blev det oplyst, at det ville koste et gebyr på 70 kroner.

Det er en ulovlig praksis, har Forbrugerombudsmanden slået fast.

– Inkassofirmaer må ikke opkræve et gebyr for at tilbageføre betalinger, som forbrugere har lavet ved en fejl, da forbrugerne har ret til at få det fulde beløb tilbagebetalt – uanset om fejlen skyldes forbrugeren eller ej, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen i pressemeddelelsen.

Inkassofirmaet har ifølge Forbrugerombudsmanden oplyst, at man er ophørt med den ulovlige praksis.

Virksomheden vil nu gennemgå data for at betale de ulovligt opkrævede gebyrer tilbage til forbrugerne.

Det forventes, at tilbagebetalingerne vil være gennemført i løbet af 2026, oplyses det i meddelelsen.

Kina har givet to ministre i Taiwan indrejseforbud på grund af påståede aktiviteter, der er relateret til taiwansk uafhængighed.

Det meddeler Kinas kontor for taiwanske anliggender, skriver nyhedsbureauet AFP onsdag.

Der er tale om Taiwans indenrigsminister, Liu Shyh-fang, og uddannelsesminister Chang Ying-yao. De beskrives af det kinesiske kontor som indædte tilhængere af taiwansk uafhængighed.

Det fremgår ikke, præcis hvilke aktiviteter de skal have været involveret i.

Både de to ministre og deres familier forbydes indrejse i Kina, Hongkong og Macao.

Kina betragter det demokratisk styrede Taiwan som kinesisk territorium og har ikke udelukket, at det vil bruge magt for at tage kontrol over øen.

Taiwan afviser kraftigt suverænitetskravet fra Kina og siger, at det kun er Taiwans befolkning, der kan afgøre øens fremtid.

Chen Binhua, som er talsperson for Kinas kontor for taiwanske anliggender, siger til journalister, at i alt 14 personer nu er opført som såkaldte separatister.

På listen er allerede Taiwans vicepræsident, Hsiao Bi-khim, Joseph Wu, som står i spidsen for Taiwans nationale sikkerhedsråd, og forsvarsminister Wellington Koo.

Chen Shu-Yi, som er anklager for Taiwans højesteretsanklagemyndighed, bliver også anklaget for påståede separatistiske aktiviteter og vil blive holdt “ansvarlig for livet”, lyder det fra Kina.

Det fremgår ikke, præcis hvad det indebærer.

Chen Binhua har ifølge AFP opfordret offentligheden til at indsende beviser og oplysninger om anklagerens aktiviteter.

På baggrund af dem vil Kina pålægge Chen Shu-Yi det, det kaldes en streng straf, hvilket heller ikke uddybes.

Ifølge den kinesiske talsperson er formålet med sanktionerne at beskytte Kinas nationale suverænitet og integritet, og det understreges, at det ikke gælder taiwanske borgere generelt.

Taiwans råd for anliggender med fastlandet har ikke umiddelbart reageret på henvendelser om sagen.

Passagererne strømmede til Københavns Lufthavn sidste år.

Der kom så mange gennem terminalerne, at der er sat ny rekord, skriver lufthavnen i en pressemeddelelse onsdag.

Der var 32,4 millioner rejsende, der lagde vejen forbi Kastrup. Det er et godt stykke over den hidtidige rekord på 30,3 millioner passagerer i 2018.

Det er ikke mindst transferpassagerer, som der er kommet flere af, siger Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.

– Næsten hver fjerde rejsende i lufthavnen er i transfer og på vej videre ud i verden. Det stigende antal transferpassagerer skyldes primært, at SAS har valgt at samle en stor del af sin trafik i København.

– Vi ser markant flere transferpassagerer fra Sverige, Norge og Nordeuropa, der lander i København for at flyve videre ud i verden, mens en del amerikanere og rejsende fra Asien bruger København som indgangen til Europa, siger Peter Krogsgaard i pressemeddelelsen.

Der var 27 procent flere transferpassagerer i 2025 sammenlignet med året før.

Peter Krogsgaard tilføjer, at lufthavnen forventer at få endnu flere passagerer i transfer i de kommende år.

At der er mange internationale rejsende i Kastrup, kan også aflæses i lufthavnens tal for nationaliteter.

Blandt alle passagererne er 34 procent danske, mens resten er internationale, især fra Sverige, Storbritannien, USA, Tyskland og Norge.

Også årets sidste måned var travl i Kastrup, faktisk den travleste december i lufthavnens historie.

2,46 millioner mennesker kom gennem terminalerne i julemåneden.

Der er i de senere år kommet stigende fokus på klimapåvirkningen fra flyrejser, men det ser altså ikke ud til, at det har fået rejsende til at fravælge ferier med fly.

Omkring jul havde Københavns Lufthavn op til ti daglige afgange til De Kanariske Øer, og destinationer i Sydeuropa var også populære.

Øverst på listen over destinationer, som flest rejste til i december, lå dog London, Stockholm og Oslo.

Donald Trumps udtalelser om, at USA bør overtage kontrollen med Grønland, har ført til, at nogle af præsidentens egne partifæller har taget afstand fra en amerikansk invasion.

Blandt de mest udtalte kritikere er Don Bacon, der er medlem af Repræsentanternes Hus i den amerikanske delstat Nebraska. Han går på pension efter denne valgperiode og har tidligere udtalt kraftig kritik af Trump.

I et interview med CNN siger han, at han håber, at medlemmer af Det Republikanske Parti vil protestere og give feedback til præsidenten.

– Det her er forfærdende. Grønland er en Nato-allieret. Vi har en base i Grønland. Vi kunne placere fire eller fem baser i Grønland. Det ville de ikke have noget imod.

– Danmark er én af vores bedste venner. De havde flere mennesker, der døde i Afghanistan og Irak, hvor de kæmpede for os, så de har bevist, at de er allieret (med os, red.). Den måde, vi behandler dem på, er nedværdigende. Det har ingen fordele, siger Don Bacon.

Trump har flere gange i både sin nuværende og tidligere præsidentperiode fremsat kommentarer, der handler om en potentiel amerikansk overtagelse af Grønland.

– Vi har brug for Grønland ud fra et nationalt sikkerhedsperspektiv, sagde Trump søndag om bord på præsidentflyet Air Force One.

Han tog emnet op igen, omtrent 24 timer efter at USA’s militær var rykket ind i Venezuela og havde taget landets præsident, Nicolás Maduro, til fange. Efterfølgende sagde Trump, at “vi vil styre Venezuela”.

Republikanere, der i vid udstrækning har bakket op om operationen i Venezuela, har sagt, at det er upassende at tale om at overtage Grønland, og at det er for farligt.

Blandt dem er Blake Moore, der er medlem af Repræsentanternes Hus i delstaten Utah.

– Sabelraslen om at annektere Grønland er unødvendigt farlig, sagde hun ifølge The Wall Street Journal.

Thom Tillis, der er senator i North Carolina, siger ifølge avisen, at man ikke kan annektere Grønland.

– Det ville kræve en invasion eller kapitulation fra kongeriget Danmarks side. Derfor vil det scenarie aldrig finde sted, lyder det.

Senatoren Rand Paul fra Kentucky siger til The Wall Street Journal, at han ikke ved “hvor meget der er pral” af Trumps ord. Men “en militær indtagelse af Grønland vil jeg naturligvis ikke støtte,” siger han.

Senatets majoritetsleder, John Thune, siger ifølge avisen, at han ikke ser nogen form for angreb på Grønland som noget, der er blevet “seriøst overvejet”.

Demokraterne har sagt, at Trumps ord bør tages alvorligt og planlægger at fremtvinge en afstemning om krigsbeføjelser, der skal blokere for et angreb i Grønland. De planlægger en lignende afstemning angående Venezuela og andre potentielle amerikanske mål.

Ørsteds datterselskab Sunrise Wind vil indgive en klage til en distriktsdomstol i Washington D.C., efter at USA’s indenrigsministerium i december satte havvindprojektet Sunrise Wind på pause.

Det oplyser Ørsted i en pressemeddelelse onsdag.

Derudover anmoder selskabet om, at domstolen i forlængelse heraf tillægger klagen opsættende virkning.

Sker det, må Ørsted fortsætte byggeprojektet, indtil der ligger en endelig domstolsafgørelse.

– Selv om Sunrise Wind fortsat søger at indgå i en konstruktiv dialog med den amerikanske administration og andre interessenter for at finde en hurtig og holdbar løsning, mener Sunrise Wind, at påbuddet om at suspendere anlægsarbejdet strider imod gældende lovgivning, lyder det.

Ørsted indgav den 1. januar en klage til samme domstol i henhold til suspenderingen af Revolution Wind, der er et lignende projekt. Revolution Wind er omkring 87 procent færdigbygget, mens Sunrise Wind er 45 procent færdigt.

Revolution Wind og Sunrise Wind er to havvindmølleparker, som Ørsted er ved at opføre ud for USA’s østkyst.

Det amerikanske indenrigsministerium meddelte 22. december, at lejekontrakter for fem større havvindmølleparker blev sat øjeblikkeligt på pause.

Påbuddet betyder, at aktiviteterne skal stoppes i 90 dage.

Ifølge indenrigsminister, Doug Burgum, var årsagen national sikkerhed.

Ministeriet sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Pentagon havde udtrykt bekymring for, at vindmøllevingernes bevægelse og reflekterende tårne forårsager radarforstyrrelser.

På tidspunktet for udstedelsen af påbuddet i december var forventningen, at Sunrise Wind kunne begynde at producere strøm i oktober 2026 og at stå færdig i 2027.

I pressemeddelelsen skriver Ørsted, at Sunrise Wind har modtaget alle nødvendige tilladelser, både på lokalt, delstatsligt og føderalt plan, efter en gennemgang over flere år.

– Sunrise Wind har brugt og forpligtet sig økonomisk for milliarder af dollar i tillid til og har imødekommet kravene i denne grundige proces, lyder det videre.

Trump-administrationen har tidligere grebet ind over for flere havvindprojekter i USA.

I august blev Ørsted og partneren Skyborn Renewables pålagt at indstille arbejdet på havvindprojektet Revolution Wind – også med henvisning til hensyn til den nationale sikkerhed.

I september gav en dommer dog parterne medhold i, at byggeriet kunne genoptages.

Lederen af separatistbevægelsen Det Sydlige Overgangsråd (STC) i Yemen, Aidarous al-Zubaidi, er ikke steget om bord på et fly mod Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, hvor han skulle deltage i et møde om uroligheder i Yemen.

Han er i stedet flygtet, lyder det fra den Saudi-støttede koalition i Yemen onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Yemens separatistbevægelse befinder al-Zubaida sig i byen Aden i Yemen. Herfra leder han militære operationer i byen, lyder det ifølge Reuters.

Separatisterne meddeler samtidig, at de har mistet kontakten til resten af delegationen, som er rejst til Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh.

Meldingen kommer midt i bestræbelser på at få afsluttet kampe, der i sidste måned brød ud mellem STC, som støttes af De Forenede Arabiske Emirater, og Yemens internationalt anerkendte regering, som er støttet af Saudi-Arabien.

Det har skabt en krise i forholdet mellem de to golfstater.

Yemens regering oplyste for få dage siden, at den havde bedt Saudi-Arabien om at være vært for et møde om sagen.

Turki al-Maliki, som er talsperson for koalitionen, siger i en udtalelse, at et fly med mere end tre timers forsinkelse tidligere onsdag lettede mod Riyadh. Om bord var en række højtstående ledere i STC.

Under forsinkelsen af flyet kom der ifølge Maliki oplysninger frem, som tyder på, at STC-lederen har flyttet flere styrker, ligesom der ifølge talspersonen har været “opfordringer til mobilisering og bevæbning af fraktioner”.

Striden mellem De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien har splittet den koalition, der oprindeligt blev dannet for at bekæmpe houthierne, som fortsat er den dominerende militære styrke i Yemen.

Houthierne indtog Yemens hovedstad, Sanaa, i 2014, og de to lande greb året efter ind til støtte for den internationalt anerkendte regering, hvilket delte Yemen i rivaliserende kontrolzoner.

Koalitionen oplyser ifølge Reuters også, at den har udført det, der kaldes begrænsede og forebyggende luftangreb i Yemens sydlige provins al-Dhalea efter at have set væbnede styrker forlade deres lejre.

Unavngivne kilder i Yemen og unavngivne kilder i STC har berettet om flere end 15 angreb onsdag. Der er ifølge nyhedsbureauet AFP meldinger om mindst fire dræbte civile efter angrebene.

USA’s præsident Donald Trumps administration indefryser i fem delstater mere end 10 milliarder dollar i tilskud til støtteprogrammer til økonomisk trængte børnefamilier.

Det oplyser de amerikanske sundhedsmyndigheder (HHS) tirsdag amerikansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det drejer sig om delstaterne Californien, Colorado, Illinois, Minnesota og New York, der alle ledes af demokratiske politikere.

Sundhedsmyndighederne begrunder tilbageholdelsen af midlerne med, at man er bekymret for, at der sker svindel.

– Alt for længe har demokratiskledede stater og guvernører været med til at tillade, at der under deres opsyn har fundet svindel sted i massivt omfang, siger Andrew Nixon, der er talsperson for HHS, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AP.

Trumps administration har natten til onsdag dansk tid endnu ikke fremlagt beviser på eller detaljer om, hvordan man mener, at der er blevet svindlet.

En embedsmand i Det Hvide Hus, der udtaler sig på betingelse af anonymitet, siger til AP, at indefrysningen bunder i, at staterne spilder penge på mennesker, der opholder sig illegalt i USA.

HHS oplyser tirsdag, at man har underrettet de fem stater om, at indefrysningen af tilskuddene gælder tre forskellige støtteprogrammer tiltænkt børnefamilier med lav indkomst.

Programmerne giver blandt andet tilskud til børnepasning og husleje, ligesom de gennem løntilskud og jobtræning hjælper arbejdsløse forældre i job.

I en udtalelse fra HHS lyder det, at delstaternes adgang til midlerne vil være begrænset, indtil der er foretaget en gennemgang af, hvordan pengene bliver brugt.

Kathy Hochul, der er guvernør i New York, kalder indefrysningen for hævngerrig og hjerteløs.

– Vores delstater bør ikke være politiske brikker i et spil, som Donald Trump synes af have med guvernørerne fra de blå stater (demokratiske stater, red.), siger hun ifølge Reuters.

I de seneste uger har Trumps administration rettet kritik mod Minnesota og hævdet, at indvandrere i den demokratiske delstat svindler sig til sociale ydelser og tilskud.

Præsidenten har hævdet, at 88 procent af de somaliske indvandrere i Minnesota modtager sociale ydelser. Trump har sagt, at han vil have dem smidt ud af USA.

Den formodede gerningsmand bag et masseskyderi på Brown University og drabet på en professor i december indrømmede i en video efter skyderiet at stå bag drabene.

Det oplyser USA’s justitsministerium i en skriftlig udtalelse.

Den formodede gerningsmand er 48-årige Claudio Neves Valente, der skal have dræbt to og såret ni på Ivy League-universitetet i Providence den 13. december.

Han var på fri fod, da han to dage senere også angiveligt dræbte professoren på Massachusetts Institute of Technology (MIT) Nuno Loureiro i professorens hjem.

Neves Valente blev fundet død i et depotrum 18. december, hvor han tilsyneladende havde taget sit eget liv. Da politiet ransagede rummet, fandt man en video af Neves Valente, der indrømmede skyderierne.

Her henviser han til USA’s præsident, Donald Trump, som i dagene efter skyderiet sagde til journalister om gerningsmanden, at politiet “forhåbentlig kommer til at fange det dyr”.

– Jeg kan især godt lide Trumps lort, at have kaldt mig et dyr, hvilket er sandt. Jeg er et dyr, og det er han også, men jeg har ingen kærlighed – jeg har intet had mod USA, sagde han ifølge justitsministeriets transskription, der er oversat fra portugisisk.

I videoen oplyser den formodede gerningsmand ikke et motiv bag skyderierne, men beklager sig over skader, som han pådrog sig under angrebene. Et patronhylster ramte ham i øjet, siger Neves Valente i videoen.

Neves Valente indrømmer i videoen ifølge justitsministeriet at have planlagt skyderiet på Brown University i lang tid.

– Selv om Neves Valente udtalte, at Brown University var hans mål, gav han baseret på den indledende efterforskning ikke et motiv for at målrette sit angreb på de studerende på Brown University eller professoren på MIT.

– Han viste ingen anger under optagelserne, lyder det fra justitsministeriet.

Klippene er ikke blevet offentliggjort.

Justitsministeriet skriver videre i udtalelsen, at Neves Valente i videoen siger, at han havde flere muligheder for at udføre masseskyderiet, men “altid holdt sig tilbage”.

Efterforskningen fortsætter, og der formodes ikke at være nogen trussel mod offentligheden i forbindelse med skyderiet, oplyser ministeriet.

AFP

Venezuela vil overdrage mellem 30 og 50 millioner tønder sanktioneret olie til USA.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, natten til onsdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Olien vil blive solgt til markedspris, og jeg vil føre kontrol med pengene for at sikre, at de bruges til gavn for befolkningen i Venezuela og USA, skriver han.

Han tilføjer, at han har sat USA’s energiminister, Chris Wright, i gang med at gennemføre overdragelsen med det samme.

– Den (olien, red.) vil blive transporteret med tankskibe og bragt direkte til havne i USA, skriver præsidenten.

Amerikanske styrker angreb lørdag Venezuela flere steder og pågreb landets nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru i deres hjem i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Efterfølgende har Trump sagt, at Venezuelas oliereserver ikke længere skal kontrolleres af venezuelanerne selv, men skal overtages af USA.

Venezuelas oliereserver er verdens største, og landet sidder på cirka en femtedel af verdens samlede reserver. Landet udvinder dog kun 0,8 procent af den olie, der udvindes på globalt plan.

Det skyldes blandt andet, at skiftende regeringer har forsømt vedligeholdelsen af infrastrukturen omkring olieindustrien, og at industrien har manglet internationale investeringer og været ramt af udenlandske sanktioner.

Trump sagde tirsdag, at han mener, at amerikanske olieselskaber vil kunne få omfattende olieudvinding op at køre i Venezuela inden for mindre end halvandet år.

Han erkendte samtidig, at det bliver dyrt for selskaberne at gå ind i den venezuelanske olieindustri.

Trump og flere af hans ministre skal fredag mødes med ledere af olieselskaber i Det Hvide Hus for at drøfte planerne om, at de skal gå ind i Venezuela og bore efter olie. Det sagde fire unavngivne personer med kendskab til mødet tirsdag til mediet Politico.

Hvilke olieselskaber, der deltager i mødet, oplyser personerne ikke.

Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodriguez, erklærer syv dages landesorg til ære for de ansatte i militæret, som blev dræbt under USA’s militæraktion i landet 3. januar.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg har besluttet at erklære syv dages sorg til ære og hæder for de unge mennesker, kvinder og mænd, som gav deres liv i forsvaret af Venezuela og præsident Nicolas Maduro, siger Rodriguez på statsligt tv.

55 ansatte i det cubanske og venezuelanske militær blev dræbt under USA’s militæraktion.

Det venezuelanske militær har oplyst, at 23 ansatte i militæret blev dræbt, herunder fire admiraler.

Cuba har meddelt, at 32 cubanere, som ligeledes arbejdede i militæret, blev dræbt. Tre af dem var højtstående officerer.

Cuba har i forbindelse med den dødelige militæraktion erklæret to dages landesorg.

Ifølge AFP har Venezuelas statsadvokat, Tarek Saab, sagt, at også flere civile blev dræbt i hændelsen, men han har ikke givet et præcist tal.

Under USA’s militæraktion angreb amerikanske styrker flere steder og pågreb landets nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru i deres hjem i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Herefter blev de begge taget med til USA, hvor de mandag mødte i retten og erklærede sig uskyldige i en række tiltalepunkter om narkokriminalitet.

Delcy Rodriguez, som er Venezuela vicepræsident, blev mandag formelt taget i ed som fungerende præsident i landet.

Tirsdag har hun i en tale sagt, at ingen fremmed magt styrer Venezuela, og at regeringen selv har kontrollen.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, USA’s præsident, Donald Trump, for nuværende ser ud til at være villig til at samarbejde med Rodriguez og andre højstående embedsmænd i Venezuela.

Trump har sagt, at der ikke vil blive afholdt valg i Venezuela i løbet af den næste måned, fordi han først skal have styr på landet.

En 73-årig mand er afgået ved døden efter en brand i en lejlighed i Nakskov tirsdag aften.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Benjamin Voss.

– Vi har underrettet de pårørende og skal indlede efterforskningen, i forhold til at finde ud af hvad der er sket, og hvad brandårsagen kan være, siger han.

Anmeldelsen indløb klokken 19.52.

Lejligheden, der ligger på Nybrogade, var overtændt, fortæller vagtchefen.

– Vi har på nuværende tidspunkt ikke nogen indikationer på, at der skulle være sket noget kriminelt. Men det skal vores efterforskning afdække nu.

Beredskabet er færdige på stedet, og lejligheden bevogtes, indtil politiet kan påbegynde efterforskningen, siger Benjamin Voss.

Nakskov er Lollands største by og har godt 12.000 indbyggere.

Wyomings højesteret har tirsdag droppet en lov fra 2023, der gjorde det ulovligt at bruge eller udskrive abortpiller i den amerikanske delstat.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Fire ud af fem dommere nåede tirsdag frem til, at loven var i strid med Wyomings forfatning.

– Beslutningen om at afbryde eller fortsætte en graviditet er en kvindes egen helbredsmæssige beslutning, der er beskyttet af artikel 1, sektion 38, skriver domstolen og fortsætter:

– En voksens ret til at træffe sine egne helbredsmæssige beslutninger er en grundlæggende rettighed.

Den nu ophævede lov gjorde det ulovligt at “udskrive, udlevere, distribuere, sælge eller bruge ethvert lægemiddel, der har til formål at tilvejebringe eller udføre en abort”.

Kort efter vedtagelse af loven blev den sat i bero, efter at en gruppe bestående af sundhedsprofessionelle og interesseorganisationer havde indgivet et søgsmål.

USA’s præsident Donald Trump har gjort det klart, at det er en “national sikkerhedsprioritet” at anskaffe Grønland.

Det oplyser Det Hvide Hus i en skriftlig udtalelse ifølge Reuters som svar på en række spørgsmål fra nyhedsbureauet.

Det oplyses desuden, at Trump sammen med holdet omkring ham drøfter forskellige muligheder for at “forfølge dette vigtige udenrigspolitiske mål”.

– Og selvfølgelig er brugen af det amerikanske militær altid en mulighed, der står til rådighed for den øverstkommanderende, lyder der i udtalelsen ifølge Reuters.

En unavngiven kilde, der beskrives som værende højt i embedsværket, fortæller desuden til mediet, at Trump og hans rådgivere blandt andet taler om muligheden for at købe Grønland af Danmark.

Kilden siger videre, at spørgsmålet om anskaffelsen af Grønland ikke kommer til at forsvinde, og at Trump ønsker, at Grønland kommer på amerikanske hænder under den igangværende embedsperiode.

Trump forlader efter planen Det Hvide Hus i begyndelsen af 2029.

Udtalelsen fra Det Hvide Hus og den anonyme embedsmand kommer, efter at der tirsdag blev afholdt et ekstraordinært møde i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor forholdet til USA var på dagsordenen.

Efter mødet sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at der fra amerikansk side bliver tegnet et forkert billede af, hvad der sker i Grønland.

Han nævnte blandt andet, at der bliver tegnet et billede af, at der er en masse russiske og kinesiske skibe omkring Grønland, og at Kina yder stor indflydelse gennem investeringer.

– Vi deler ikke det her billede af, at Grønland er plastret til med kinesiske investeringer, sagde udenrigsministeren.

Der er også fra amerikansk side blevet sået tvivl om rigsfællesskabets evne til at passe på Grønland, og også det billede afviste Lars Løkke Rasmussen.

Tirsdag anmodede den grønlandske og danske regering desuden om et møde med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio.

Formålet med et sådant møde er ifølge Vivian Motzfeldt, der er Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, at “drøfte USA’s markante udtalelser om Grønland”.

Trump talte første gang om amerikansk ejerskab over Grønland i 2019. Efter han i november blev valgt til sin anden periode, har han taget emnet op med jævne mellemrum.

Der bliver fra amerikansk side tegnet et forkert billede af, hvad der sker i Grønland.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) efter et ekstraordinært møde i Det Udenrigspolitiske Nævn tirsdag aften, hvor forholdet til USA har været på dagsordenen.

Han nævner blandt andet, at der bliver tegnet et billede af, at der er en masse russiske og kinesiske skibe omkring Grønland, og at Kina yder stor indflydelse gennem investeringer.

– Vi deler ikke det her billede af, at Grønland er plastret til med kinesiske investeringer, siger Lars Løkke Rasmussen.

Der er også fra amerikansk side blevet sået tvivl om rigsfællesskabets evne til at passe på Grønland, og også det billede afviser Lars Løkke.

– Den her situation beror på en fejllæsning af, hvad der er op og ned. Vi passer på kongeriget, siger han og tilføjer, at det ikke er gavnligt at “tale tingene op”.

– Vi tjener ikke kongerigets interesser ved at tale de her ting yderligere op, siger han.

Der blev indkaldt til mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om at få kontrol med Grønland af hensyn til USA’s nationale sikkerhed.

– Det er selvfølgelig ikke noget, vi kan efterkomme, og det har man ikke i Grønland ambitioner om at efterkomme. Det er en fast dansk position. Den forlanger vi, at der er respekt for. Vi er indstillede på at drøfte alle spørgsmål med amerikanerne, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.

Tidligere på aftenen meldte Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, ud på Facebook, at Danmark og Grønland har bedt om et møde med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio.

Den anmodning håber Lars Løkke Rasmussen, at der bliver lyttet til, siger han.

Målet er, at man med mødet kan få afmonteret de argumenter, som Donald Trump bruger, når han taler om, at USA er nødt til at kontrollere Grønland, tilføjer udenrigsministeren.

– Det er alvorligt, at vi har en amerikansk præsident, som har den ambition. Vores opgave er at sørge for, at den ikke bliver indfriet. Den bedste måde at gøre det på er at afmontere argumenterne, siger Lars Løkke til TV 2.

Også forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) anfægter de amerikanske udmeldinger om, at Danmark ikke gør nok på sikkerhedsområdet.

– Vi har investeret tæt på 100 milliarder i sikkerhedsmæssige kapaciteter, siger han efter mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Han understreger samtidig, at sikkerhed i Arktis ikke er en opgave, som Danmark skal løfte alene.

– Det skal man også i Nato-kredsen og dermed også USA, siger han.

Danmark har modtaget “massiv” europæisk opbakning i spørgsmålet om Grønland.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) til DR og TV 2 efter et møde i koalitionen af villige lande bag Ukraine i Paris tirsdag.

– Vi kæmper videre for det, vi tror på, og for vores danske synspunkter. Og så kan I også se, at vi i dag modtager en massiv europæisk opbakning.

– Det er nok noget af det vigtigste, vi kan tilvejebringe, som sagerne står, siger Mette Frederiksen til DR og TV 2.

Udmeldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har genstartet opgøret om Grønland med nye udtalelser om, at Grønland er vigtigt for amerikansk sikkerhed.

Udtalelserne har fået et særligt dystert skær, efter at USA gennemførte en militær operation i Venezuela, hvor landets præsident, Nicolas Maduro, blev taget til fange. Donald Trump udtalte efter operationen, at USA vil lede landet i en periode.

Det har givet bange anelser i Danmark og Europa for en mulig amerikansk militær operation mod Grønland.

På spørgsmålet om, hvorvidt den europæiske opbakning vil gøre indtryk på den amerikanske præsident, siger Mette Frederiksen:

– Det er i hvert fald med til at understrege, at man ikke alene har en konflikt med rigsfællesskabet og Kongeriget Danmark, men at man har det med hele Europa.

– Det bør tælle. Mine kollegaer går ud fra, at det selvfølgelig tæller, siger Mette Frederiksen med henvisning til de seks europæiske stats- og regeringsledere, der tirsdag underskrev udtalelsen.

De seks store Nato-lande fastslår sammen med Danmark, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.

Den fælles udtalelse er underskrevet af Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Polen og Spanien.

Fra europæisk side er der dyb bekymring for konsekvenserne for Nato og samarbejdet mellem USA og Europa, hvis det skulle komme til en amerikansk annektering af Grønland.

Men at også USA bør huske på værdien af alliancen med Europa, ligger mellem linjerne i udtalelser fra den danske statsminister:

– Europa og USA har været hinandens nærmeste allierede siden afslutningen på Anden Verdenkrig.

– Grunden til, at vores befolkninger har levet i fred og frihed, er, at vi har arbejdet sammen. Ikke det modsatte, siger Mette Frederiksen til DR og TV 2.

Morsø Kommune har tirsdag aften besluttet at aflyse alle former for skolekørsel onsdag på grund af varslinger om voldsomt vejr i Nordjylland.

Det skriver kommunen i et opslag på Facebook til forældre og elever.

Det er således okay at blive hjemme fra skole og modtage undervisning online, fortæller vicekommunaldirektør Torben Gregersen til Ritzau.

– Men alle skoler er åbne, og det er også okay at møde op i skolen, hvis man selv sørger for transporten, siger han.

Folkeskolerne etablerer nødundervisning med mulighed for fysisk fremmøde for de elever, der ikke har mulighed for at være hjemme og arbejde med den nødundervisning, der bliver delt på Aula, uddyber han.

Morsø Kommunes skolevæsen består af fire skoler. Kommunen omfatter øen Mors med Agerø i Limfjorden.

Onsdag er der varslinger om, at vintervejret vil vise tænder i den nordlige del af Jylland.

Ifølge TV 2 sender et lavtryk sne ind over den vestlige del af landet, og især ind over Nordjylland, der kan få mellem 10 og 25 centimeter sne i løbet af onsdag.

– Det er med baggrund i varslinger og prognoser, som det ser ud på nuværende tidspunkt, at vi har truffet beslutningen, så familierne har mulighed for at finde andre løsninger, forklarer vicekommunaldirektør Torben Gregersen.

Flere personer meldes dræbt i sammenstød mellem Syriens hær og Syriens Demokratiske Styrker (SDF) i byen Aleppo i den nordlige del af landet.

Det skriver det statslige syriske nyhedsbureau Sana.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters drejer det sig om fire personer.

SDF, som er en kurdiskdomineret milits, og Syriens hær beskylder begge hinanden for volden, lyder det.

Hos nyhedsbureauet AFP lyder dødstallet en smule højere med ni personer dræbt i sammenstødene.

Ifølge AFP lød det tirsdag aften fra SDF, at antallet af dræbte i de kurdiske kvarterer Sheikh Maqsud og Ashrafiyeh var steget til fire civile, heriblandt to kvinder og et barn.

Samtidig har det statslige syriske nyhedsbureau Sana ifølge AFP meldt om fem dræbte. Der skal være tale om fire civile, heriblandt et barn, og en person, som var ansat i forsvarsministeriet.

Tilbage i marts blev der indgået en aftale mellem SDF og den nye regering i Syrien. Den gik ud på, at SDF skulle integreres i de statslige institutioner.

Ahmed al-Sharaa blev præsident i det borgerkrigshærgede land, efter at oprørere i december væltede den tidligere præsident Bashar al-Assads styre.

Sharaa spillede som leder for oprørsgruppen Hay’at Tahrir al-Sham (HTS) en nøglerolle i den lynoffensiv, der væltede Assad.

Med den nye aftale sagde SDF ja til at støtte regeringen i at bekæmpe resterne af Assads styre samt trusler mod Syriens sikkerhed og sammenhold.

Men med flere sammenstød mellem grupperingerne er aftalen gået i stå.

Aftalen skulle ifølge nyhedsbureauet Reuters have været gennemført inden udgangen af 2025.

Ifølge det syriske forsvarsministerium er tirsdag tredje dag i streg, hvor SDF ifølge dem eskalerer konflikten ved at angribe både militære mål og nabolag.

Det oplyser ministeriet i en udtalelse ifølge Sana.

– SDF-organisationen beviser endnu engang, at de ikke erkender aftalen fra 10. marts og prøver at afspore den og slæbe hæren ind i en åben kamp, som de har valgt, skriver ministeriet ifølge det syriske medie.

SDF afviser ifølge Reuters ethvert ansvar og siger, at dødsfaldene skete på grund af “vilkårlige” artilleri- og missilangreb fra grupper knyttet til regeringen.

De 35 lande i koalitionen af villige lande bag Ukraine har taget et stort skridt fremad ved at underskrive “robuste” sikkerhedsgarantier til Ukraine.

Det siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på et pressemøde efter tirsdagens møde i Paris.

– Ukraines skal fortsat være den første linje i forsvaret af landet.

– Men vi vil også være klar med en international sikringsstyrke, der skal kunne operere til lands, til vands og i luften, som skal give Ukraine en ekstra sikkerhed, siger Macron.

Der er opbakning til at give sikkerhedsgarantier til Ukraine som del af en fredsaftale.

Det siger EU’s præsident, António Costa, i et opslag på det sociale medie X.

Udmeldingen kommer efter et møde i Paris, hvor spørgsmålet blev diskuteret af de lande, der støtter Ukraine.

– Vi er rede til at forpligte os til et system af politisk og juridisk bindende garantier, der vil blive aktiveret, når en våbenhvile træder i kraft, siger Costa.

Det er dog fortsat et åbent spørgsmål, hvornår der kommer en fredsaftale. Og ikke mindst, om Rusland vil acceptere, at Ukraine får garantierne som del af aftalen.

António Costa fastslår, at EU også vil bidrage til de planlagte garantier, der skal sikre en “langvarig” fred.

I den forbindelse står EU-medlemskab til Ukraine som centralt for “landets fremtidige velstand”, fastslår Costa.

På EU-topmødet i december blev 24 af de 27 EU-lande desuden enige om at give Ukraine et lån på 90 milliarder euro.

Det skal sikre, at Ukraine kan holde sig kørende i de kommende to år. Det kræver dog yderligere støtte fra andre lande.

– En del af disse midler vil støtte Ukraines væbnede styrker, der udgør den første forsvarslinje mod aggressionen, siger António Costa.

Målet er ifølge Costa, at Ukraine skal være “i den stærkest mulige position før, under og efter en våbenhvile”.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, talte også for EU-medlemskab til Ukraine som en central del af sikkerhedsgarantierne til landet forud for mødet.

– I dag blev der vist stærk enhed for Ukraine i Paris ved mødet mellem lederne af koalitionen af villige lande fra EU-medlemsstaterne, Nato-allierede og Ukraines venner.

– Vores fælles erklæring sender et klart budskab. Vi står samlet bag Ukraine, og der venter en sikker og velstående fremtid forude, siger von der Leyen på det sociale medie X.

55 ansatte i det cubanske og venezuelanske militær blev dræbt under USA’s militæraktion i Venezuela 3. januar.

Det oplyser militæret i landene ifølge nyhedsbureauet AFP.

Cuba meddelte allerede mandag, at 32 cubanere var blevet dræbt i angrebet.

Ifølge AFP arbejdede de dræbte cubanere for militæret. Tre af dem var højtstående officerer.

Det venezuelanske militær oplyser ligeledes, at 23 af dets militærpersonale blev dræbt, herunder fire admiraler.

Omfanget af civile omkomne oplyses ikke.

Tidligere lød det, at mindst 40 personer blev dræbt under den amerikanske aktion.

Det fortalte en unavngiven venezuelansk embedsmand til det amerikanske medie The New York Times.

Blandt de dræbte var både militærfolk og civile, lød det fra embedsmanden, der blev betegnet som højtstående.

Under USA’s militæraktion angreb amerikanske styrker flere steder og fløj ind med helikopter og pågreb landets nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru i deres hjem i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Herefter blev de begge taget med til USA, hvor de mandag mødte i retten og erklærede sig uskyldige i en række tiltalepunkter om narkokriminalitet.

Venezuelas vicepræsident, Delcy Rodriguez, blev mandag formelt taget i ed som fungerende præsident i landet.

Landets højesteret godkendte allerede i weekenden, at hun kunne sætte sig på posten.

Den 56-årige vicepræsident har længe været anset for en af de mest loyale støtter af Maduro.

Maduro har tidligere kaldt hende “en tiger” for hendes forsvar af regeringen.

Mandag aften afviste USA’s præsident, Donald Trump, muligheden for et hurtigt valg i landet i et interview med det amerikanske medie NBC News.

– Vi skal først have styr på landet. Man kan ikke afholde et valg. Det ville ikke engang være muligt for folk at stemme, sagde Trump.