Seneste nyheder

Libanons premierminister, Nawaf Salam, har udnævnt torsdag til en national sørgedag i landet.

Det fremgår af en udtalelse fra premierministerens kontor, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det sker, efter at israelske angreb har rystet landet og ifølge Libanons sundhedsministerium kostet flere end 100 mennesker livet.

Torsdag vil være “en national sørgedag for martyrerne og de sårede fra de israelske angreb, som havde hundredvis af uskyldige, forsvarsløse civile som mål”, lyder det i udtalelsen.

Det indebærer blandt andet, at offentlige myndigheder torsdag vil holde lukket. Samtidig vil der blive flaget på halv stang.

Ifølge Nawaf Salams kontor indgår premierministeren i et diplomatisk arbejde med at mobilisere alle Libanons politiske og diplomatiske ressourcer.

Det sker for at stoppe det, der i udtalelsen kaldes den israelske dræbermaskine.

Ifølge nyhedsbureauet dpa vil også alle statslige institutioner holde lukket, mens radio- og tv-stationer vil tilpasse deres normale programlægning med “den nationale tragedie”.

Premierministeren udtrykker sin dybeste medfølelse med landets befolkning – særligt med familierne til de dræbte. Han ønsker samtidig de sårede en hurtig bedring.

Ifølge AFP har Libanons sundhedsministeriet meddelt, at 182 personer er blevet dræbt, mens 890 blev såret. Det har dog også lydt, at tabstallet betragtes som en midlertidig opgørelse.

Fra Libanons civilforsvar har tallet lydt på 254 dræbte, skriver Reuters.

Ifølge civilforsvaret er flest mennesker blevet dræbt i hovedstaden Beirut, hvor israelske angreb har kostet 91 personer livet.

Ifølge det israelske militær var luftangrebene, der blev udført onsdag, rettet mod den militante gruppe Hizbollah.

Angrebene kom, efter at USA og Iran natten til onsdag indgik en to uger lang våbenhvile. Israel meddelte onsdag, at landet ikke betragter Libanon som omfattet af våbenhvilen.

En kvinde er blevet dømt til 15 års fængsel i forbindelse med skuespilleren Matthew Perrys død i 2023.

Kvinden, Jasveen Sangha, er også kendt som “Ketamin-dronningen”, fordi hun solgte stoffer til rige og berømte.

Sangha har været varetægtsfængslet siden august 2024. Sidste år erklærede hun sig skyldig i at have leveret de stoffer, som den amerikanske skuespiller tog, inden han som 54-årig druknede i et badekar i oktober 2023.

Ifølge The Guardian fastslog myndighederne efterfølgende, at stoffet ketamin var hovedårsagen til hans død.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med operationer.

Skuespilleren, der blandt andet er kendt fra tv-serien “Venner”, havde ifølge The Guardian kæmpet med en stofafhængighed i årevis forud for hans død.

Mediet skriver, at han før havde taget ketamin som en behandling mod en depression, men at hans doktor havde afvist at give ham de mængder, han gerne ville have, hvorefter skuespilleren var gået alternative veje for at finde det.

Jasveen Sangha er én af i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død. To læger Salvador Plasencia og Mark Chavez, Perrys assistent Kenneth Iwamasa og Erik Fleming, der er en bekendt af skuespilleren, er ligeledes blevet dømt i sagen.

Plasencia købte ifølge nyhedsbureauet AFP ketamin fra Chavez og solgte det til Perry til meget dyre priser.

– Jeg spekulerer over, hvor meget den idiot vil betale, skrev Plasencia blandt andet i en sms.

Anklagerne oplyste under retssagen, at Perry betalte over 2000 dollar per hætteglas ketamin. Det svarer til cirka 12800 danske kroner.

Sangha arbejdede ifølge AFP sammen med Erik Fleming, der fungerede som en slags mellemmand for hende ved at sælge 51 hætteglas ketamin til Perrys assistent.

Assistenten Iwamasa injicerede flere gange Perry med ketamin leveret fra Sangha, herunder den dag, han døde.

Det bliver USA’s vicepræsident, J.D. Vance, der lørdag leder den amerikanske delegation i fredsforhandlinger med en iransk delegation i Pakistan.

Det oplyser talsperson for Det Hvide Hus Karoline Leavitt på et pressemøde onsdag ifølge AFP.

Tidligere har Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, oplyst, at forhandlingerne ville starte fredag, men ifølge Leavitt starter de lørdag.

Også USA’s udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner bliver en del af delegationen.

Sidstnævnte er desuden den amerikanske præsident Donald Trumps svigersøn.

Natten til onsdag blev en våbenhvile på to uger meldt ud af Iran og USA.

Efterfølgende lovede USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, at våbenhvilen vil føre til en genåbning af Hormuzstrædet, som har været stort set lukket under konflikten.

– Det kommer til at ske. De kommer til at sejle, sagde forsvarsministeren.

Onsdag har der dog været forskellige meldinger om, hvorvidt Hormuzstrædet er åbent.

Adspurgt om strædet siger Karoline Leavitt, at Iran har forsikret Det Hvide Hus om, at landet tillader skibstrafik gennem strædet.

Hun fortæller, at der er forskel på, hvad Iran siger offentligt, og hvad de siger privat.

– Privat har vi i dag set en stigning i trafikken i strædet, siger hun ifølge CNN.

Leavitt tilføjer, at Trumps vilje til at forhandle med Iran er betinget af, at Hormuzstrædet forbliver åbent.

Samtidig fortæller hun ifølge The Guardian, at Trump har luftet tanken om, at USA skal tjene indtægter på skibe, der passerer gennem strædet ved at opkræve en afgift.

– Det er noget, der vil blive drøftet i løbet af de næste to uger, siger hun ifølge mediet.

Irans Revolutionsgarde truer onsdag med at svare igen, hvis ikke Israel stopper sine angreb mod Libanon.

Sådan lyder det i en erklæring fra Revolutionsgarden, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Hvis aggressionen mod det elskede Libanon ikke ophører øjeblikkeligt, vil vi fuldføre vores pligt og reagere, lyder det i erklæringen ifølge AFP.

Israel har onsdag udført luftangreb i Libanon.

Ifølge det israelske militær er angrebene rettet mod den militante gruppe Hizbollah.

Mindst 254 personer er ifølge Libanons civilforsvar blevet dræbt i angrebene. Sundhedsministeriet i landet har derudover meddelt, at over 800 personer er såret.

Angrebene kommer, efter at USA og Iran natten til onsdag har indgået en to uger lang våbenhvile. Israel har efterfølgende tilsluttet sig den.

Onsdag har der dog været forskellige meldinger om, hvorvidt Libanon også er omfattet af våbenhvilen.

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at Libanon ikke er en del af våbenhvilen.

Det siger han ifølge Liz Sanders, der er korrespondent i Det Hvide Hus for den amerikanske tv-station PBS.

Liz Sanders har tidligere onsdag talt med Donald Trump om Iran. Her spurgte hun ind til, hvorfor Libanon ikke var en del af våbenhvileaftalen, og om landet burde have været det.

– På grund af Hizbollah. De var en del af aftalen. Det vil der også blive taget hånd om, svarede præsidenten.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har ligeledes sagt, at Libanon ikke er omfattet af våbenhvilen.

Det strider imod, hvad Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif – en central mægler i konflikten – har sagt. Han har nemlig meddelt, at Libanon vil være omfattet af våbenhvilen.

AFP skriver, at en unavngiven kilde har oplyst til det iranske nyhedsbureau Tasnim, “at Iran vil trække sig fra aftalen, hvis Israel fortsætter med at overtræde våbenhvilen med angreb på Libanon”.

Mindst 254 mennesker er ifølge Libanons civilforsvar blevet dræbt i israelske angreb mod landet onsdag.

Det oplyser civilforsvaret ifølge nyhedsbureauet AFP.

Dødstallet er en væsentlig opjustering fra den seneste opjustering fra Libanons sundhedsministerium, der meldte mindst 112 personer dræbt.

Derudover er over 800 personer ifølge sundhedsministeriet såret.

Tidligere på dagen lød det fra en talsperson fra det libanesiske sundhedsministerium, at 12 sundhedsansatte er blandt de dræbte.

Det skrev Reuters.

Israels militær bekræfter i flere opslag på Telegram, at det har udført luftangreb i Libanon onsdag.

Ifølge militæret er angrebene rettet mod Hizbollah, og militæret oplyser, at en Hizbollah-chef er blevet ramt under et angreb i Libanons hovedstad, Beirut.

Hizbollah, der er støttet af Iran, siger i en udtalelse, at gruppen har “ret” til at besvare Israels angreb onsdag.

– Vi bekræfter, at martyrernes og de såredes blod ikke vil være udgydt forgæves, og at dagens massakrer ligesom alle aggressive gerninger og brutale forbrydelser, bekræfter vores lovmæssige ret til at modstå besættelsen og reagerer på dens aggression, udtaler Hizbollah ifølge AFP i udtalelsen.

I løbet af onsdag har der været flere forskellige meldinger om, hvorvidt Libanon er en del af den våbenhvile, som er blevet indgået mellem USA og Iran.

USA’s præsident, Donald Trump, siger onsdag sen eftermiddag, at Libanon ikke er en del af våbenhvilen.

Det skriver Liz Sanders, der er korrespondent i Det Hvide Hus for den amerikanske tv-station PBS, i et opslag på X.

– De blev ikke inkluderet i aftalen, siger Trump ifølge Sanders.

En vicetalsperson for FN’s generalsekretær Antonio Guterres oplyser ifølge AFP, at FN “på det kraftigste” fordømmer Israels seneste angrebsbølge mod Libanon.

Talspersonen Farhan Haq fremhæver desuden, at angrebene onsdag har resulteret i “betydelige civile tab”.

I en sag om 14 skud mod en lejlighed på Kastruplundgade i Kastrup har politiet anholdt yderligere to unge.

Begge er blevet fremstillet for en dommer onsdag.

Den ene, der er 17 år, er blevet varetægtsfængslet frem til 28. april. Den anden, der er 21, har fået anholdelsen opretholdt i tre døgn.

Det er blevet afgjort i et retsmøde i Dommervagten ved Vestre Fængsel.

Sigtelsen drejer sig om forsøg på manddrab. Natten til 31. marts blev der affyret mindst 14 skud med en AK-47 automatriffel mod lejligheden. En familie og tre børn lå og sov i lejligheden, men ingen kom noget til.

De to senest anholdte nægter sig skyldige, kom det frem, inden dørene af hensyn til politiets fortsatte efterforskning blev lukket.

Anholdelserne skete tirsdag eftermiddag.

Tidligere i sagen er i hvert fald tre andre unge blevet varetægtsfængslet for skyderiet.

Et muligt motiv har politiet ikke oplyst noget om. Men noget tyder på, at riflen blev betjent af en ukyndig person, der havde svært ved at håndtere våbnet. Flere skud ramte nemlig også lejligheden på første sal.

Libanon er ifølge USA’s præsident, Donald Trump, ikke en del af våbenhvilen mellem USA og Iran.

Det siger han ifølge Liz Sanders, der er korrespondent i Det Hvide Hus for den amerikanske tv-station PBS.

Sanders har tidligere i dag talt med præsident Donald Trump om Iran. Her spurgte hun ind til, at Libanon fortsat bliver angrebet.

– De var ikke en del af aftalen, lød det fra Donald Trump.

Det fremgår af et opslag, som Liz Sanders har delt på det sociale medie X.

Hun spurgte ham også om, hvorfor Libanon ikke var en del af våbenhvileaftalen, og om landet burde have været det.

– På grund af Hizbollah (milits, red.). De var en del af aftalen. Det vil der også blive taget hånd om, svarede præsidenten.

Samme toner lyder fra talsperson for Det Hvide Hus, Karoline Leavitt. Det siger hun til det amerikanske medie Axios onsdag, skriver Reuters.

Meldingen kommer, mens der er meldinger om omfattende angreb i Libanon.

Natten til onsdag blev en våbenhvile på to uger meldt ud af Iran og USA. Siden sagde også Israel, at landet havde tilsluttet sig den.

Men den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde også, at våbenhvilen ikke omfatter Libanon.

Meldingerne er i modstrid med, hvad Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif – en central mægler i konflikten – havde sagt. Han meddelte nemlig, at Libanon ville blive omfattet af våbenhvilen.

Ifølge det iranske udenrigsministerium har Irans udenrigsminister taget sagen op med Pakistans militærchef.

I en udtalelse oplyser ministeriet, at de to parter taler i telefon om “våbenhvilebrud i Iran og Libanon”.

En unavngiven kilde oplyser desuden til det iranske nyhedsbureau Tasnim, at “Iran vil trække sig fra aftalen, hvis Israel fortsætter med at overtræde våbenhvilen med angreb på Libanon”, skriver nyhedsbureauet AFP.

89 personer er blevet dræbt og over 700 såret i israelske angreb i Libanon onsdag, oplyser landets sundhedsministerium ifølge Reuters.

Iran og USA har indgået en midlertidig aftale om våbenhvile, og det sætter sit præg på det danske aktiemarked.

Efter børsluk onsdag klokken 17 står det klart, at C25-indekset stiger med 2,1 procent.

Indekset består af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætning og tæller selskaber som Mærsk, Ørsted og Novo Nordisk.

Det er dog selskaber som Rockwool, FLSmidth og Zealand Pharma, der har oplevet den største stigning. De er onsdag steget mellem seks og otte procent.

Natten til onsdag blev en våbenhvile på to uger meldt ud af Iran og USA.

Som en del af den midlertidige aftale er Iran gået med til at åbne for skibstrafik via Hormuzstrædet, der er et vigtigt knudepunkt for handlen med olie.

Omkring en femtedel af verdens olie passerer strædet.

Når der lukkes for passage, som tilfældet har været de seneste uger, får det energipriserne til at stige voldsomt. Det skyldes, at der opstår usikkerhed om leverancer.

Stigninger i energipriserne kan gøre ondt på virksomhederne, der pludselig kan få sværere ved at tjene penge på grund af højere udgifter.

Derfor er der tale om et “lettelsens suk” med den indgåede våbenhvile, mener Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension.

– Investorerne har reageret på våbenhvilen med et lettelsens suk og har over en bred kam sendt aktierne til vejrs. Det gælder også herhjemme, hvor C25-indekset lukker med en pæn stigning.

– De aktier, som stiger mest i det danske univers, er også de aktier, der har et stort energibehov og dermed har gavn af de lavere energipriser, som våbenhvilen fører med sig, siger han i en skriftlig kommentar.

Med onsdagens stigning er C25-indekset tilbage på et lignende niveau som før krigen i Iran.

Beinir Johannesen, der er formand for det konservative parti Fólkaflokkurin, bliver ny lagmand på Færøerne.

Det bekræfter han over for det færøske medie dagur.fo.

Da han bliver spurgt, om man må ønske ham tillykke med lagmandsembedet, svarer han følgende:

– Ja, det kan jeg bekræfte.

Med sine 29 år bliver han den yngste lagmand, som Færøerne har haft.

Iran har ifølge landets Revolutionsgarde nedskudt en drone over den sydlige del af landet.

Det oplyser Revolutionsgarden i en udtalelse onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er ifølge iransk stats-tv tale om en israelsk-fremstillet droner, skriver AFP.

Meldingen om dronen kommer ifølge Reuters samtidig med, at Irans udenrigsminister taler i telefon med Pakistans militærchef om “våbenhvilebrud i Iran og Libanon”, oplyser det iranske udenrigsministerium.

Natten til onsdag blev en våbenhvile meldt ud af Iran og USA. Siden sagde også Israel, at landet havde tilsluttet sig den.

Men den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde, at våbenhvilen ikke omfatter Libanon.

Meldingerne er i modstrid med, hvad Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif – en central mægler i konflikten – havde sagt. Han meddelte nemlig, at Libanon ville blive omfattet af våbenhvilen.

Onsdag er der meldinger om flere angreb i Libanon.

Nordjyllands Politi har udstedt et opholdsforbud for den tatovørsalon på Bispensgade i Aalborg, som der tirsdag eftermiddag blev affyret skud imod.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra politiet.

Forbuddet gælder foreløbigt i 14 dage.

Politiet forklarer forbuddet med, at der aktuelt verserer en konflikt mellem to bandegrupperinger.

Ved et eventuelt angreb på ejendommen vil der “være betydelig fare for personer, der bor ved ejendommen eller på anden vis opholder sig i nærheden heraf”, lyder politiets begrundelse.

Nordjyllands Politi fortæller ikke, hvilke bander der er tale om. Men ifølge Ekstra Bladet er ejeren af tatovørsalonen præsident for rockerklubben Comanches i Aalborg.

I sidste uge blev et klubhus tilhørende Comanches i Vodskov desuden midlertidigt lukket af politiet med et opholdsforbud med henvisning til en igangværende konflikt mellem Comanches og den forbudte bande Loyal to Familia (LTF).

Nogle dage inden lukningen af klubhuset var der en eksplosionsagtig brand i et rækkehus i Dronninglund. Politiets hypotese er, at det også kan have forbindelse til konflikten.

Det var tirsdag eftermiddag omkring klokken 13.50, at der blev skudt mod tatovørsalonen Royal Ink på Bispensgade i Aalborg.

Ingen kom til skade.

En svensk dreng på 15 år er siden blevet anholdt i Sverige og mistænkt for drabsforsøg i sagen.

Retten i Aalborg har onsdag afsagt en fængslingskendelse mod drengen. Det baner vejen for, at de danske myndigheder kan kræve ham udleveret fra Sverige.

Politiet formoder, at den 15-årige dreng udførte skyderiet som bestillingsarbejde. Det var begrundelsen for, at retten onsdag valgte at lukke dørene til retsmødet om fængsling, skriver TV 2 Nord.

Det konkrete opholdsforbud er rettet mod erhvervslejemålet i Bispensgade 32, stuen, hvor tatovørsalonen har adresse. Det gælder foreløbigt fra 8. april klokken 16 til og med 22. april klokken 16.

En overtrædelse af forbuddet kan straffes med op til to års fængsel.

En nordjysk advokat er sendt ud i kulden af Advokatnævnet.

Fra to boer hævede han penge, som han ikke havde til gode: Pengene blev brugt til private formål.

På grund af disse og flere andre er Martin Pedersen indtil videre frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed.

Det fremgår af en afgørelse, som nævnet har offentliggjort onsdag.

Martin Pedersen har kun været advokat i få år.

Han fik beskikkelse i 2019, var ansat i en advokatvirksomhed frem maj 2023, hvorefter han blev selvstændig.

I maj sidste år deponerede han imidlertid sin beskikkelse, kan man læse i afgørelsen.

Fra to boer hævede han klientmidler, som han ikke havde til gode, og der blev foretaget “uberettigede dispositioner og hævninger”, fastslår Advokatnævnet.

Han er tidligere blevet afsat som bobestyrer af skifteretten i Aalborg.

En undersøgelse af det ene bo har således vist, at der var overført 226.052 kroner til advokatens driftskonto.

Straks derefter blev de overført til “løn”, “udlæg”, “privat” og også til, hvad Advokatrådet formoder er et fitnesscenter, som har en afdeling i den by, hvor Martin Pedersen bor.

Frakendelsen er også begrundet med, at han ikke overholdt regler om ansvarsforsikring og garanti.

Samlet set er der tale om “særdeles grove overtrædelser”, mener Advokatnævnet.

USA har opnået sine militære mål i Iran, men er klar til at genoptage kamphandlingerne, hvis det er nødvendigt.

Det siger USA’s forsvarschef, Dan Caine, på et fælles pressemøde med den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, onsdag.

Pressemødet finder sted, efter at Iran og USA natten til onsdag dansk tid meddelte, at der var indgået en våbenhvile på to uger.

– Lad os gøre det klart: En våbenhvile er en pause, og den fælles styrke er klar, hvis den bliver beordret til det, siger Caine ifølge nyhedsbureauet AFP.

Imens siger Hegseth, at vi “står klar i baggrunden for at sikre, at Iran opretholder” de betingelser, som USA og Iran er blevet enige om.

Hegseth hævder videre, at Iran “tiggede” USA om, at parterne skulle indgå en aftale om våbenhvile.

Samtidig siger han, at amerikanske angreb har sat Irans missilprogram ud af spil, og at USA gennemførte 800 angreb mod landet tirsdag aften.

Under konflikten, som begyndte 28. februar, da USA og Israel angreb Iran, har skibstrafikken gennem Hormuzstrædet været stort set lukket, hvilket har ført til kraftigt stigende olie- og gaspriser.

Nu lover Hegseth, at våbenhvilen fører til en genåbning.

– Det kommer til at ske. De kommer til at sejle, siger forsvarsministeren.

Siden våbenhvilen blev meldt ud, er Israel fortsat med at angribe Libanon. Israel afviser, at Libanon skulle være omfattet af våbenhvilen.

Derudover har der været meldt om iranske angreb i blandt andet Kuwait.

I en fælles udtalelse opfordrer lederne af Storbritannien, Japan, Canada, Tyskland og flere andre europæiske lande til, at der opnås “en hurtig og varig slutning på krigen” i de kommende dage.

– Vores regeringer vil bidrage til at sikre navigationsfriheden i Hormuzstrædet, står der ifølge Reuters i den fælles udtalelse.

USA vil arbejde tæt sammen med Iran, som har gennemgået “et meget produktivt regimeskifte”.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på Truth Social, efter at Iran og USA natten til onsdag offentliggjorde en våbenhvile.

– Vi er i gang med og vil komme til at tale om told- og sanktionslettelser med Iran, skriver præsidenten.

Han siger også, at landene vil samarbejde om at få fjernet “dybt begravet atomstøv”.

Hermed henviser han ifølge nyhedsbureauet AFP til nukleart materiale, der er tilbage efter amerikanske angreb sidste år – og som skal graves op.

Samtidig henviser Trump til et forslag til en aftale på 15 punkter, som han også tidligere har nævnt.

– Mange af de 15 punkter er der allerede enighed om, skriver Trump.

Imens har Irans udenrigsminister tidligere sagt, at USA har accepteret, at en iransk plan på ti punkter kan være ramme og basis for forhandlingerne.

Kort efter sit første opslag på Truth Social skriver Trump, at lande, der leverer våben til Iran, med det samme vil blive pålagt en told på 50 procent.

– Der bliver ingen undtagelser, skriver præsidenten.

Efter at våbenhvilen blev meldt ud, har også Israel sagt, at landet har tilsluttet sig den. Men Israel vil dog ikke lade våbenhvilen omfatte Libanon.

Siden har der været meldt om en række israelske angreb i Libanon.

Der har også været uro flere andre steder.

Således har iranske statsmedier meddelt, at Iran har angrebet flere golflande som modsvar på angreb på en iransk olieø.

Frankrig vil bruge yderligere 36 milliarder euro – svarende til cirka 270 milliarder kroner – på forsvar fra nu og frem til 2030.

Investeringen skal blandt andet gå til et udvidet atomarsenal og flere droner.

Det er blevet meddelt i forbindelse med en opdateret militær planlægningslov, som der er stillet forslag om.

Det øgede militærbudget skyldes krigen i Ukraine, uro i Mellemøsten og tvivl om USA’s præsident Donald Trumps fortsatte engagement i Nato.

Med ændringen skal forsvarsudgifterne løftes fra cirka 2,0 procent af bnp aktuelt til 2,5 procent.

– Det dybe og brutale skifte i balancen i international geopolitik tvinger os til at gå hårdere og hurtigere frem, skriver Frankrigs forsvarsminister, Catherine Vautrin, i en opsummering af forslaget.

– Frankrig har anerkendt, at der er et globalt skifte mod en varig og multidimensionel konflikt.

Reuters

En 62-årig advokat fra Kolding frakendes retten til at virke som advokat indtil videre. Det fremgår af en afgørelse, som Advokatnævnet har offentliggjort onsdag.

Ole Bjørn Christensen har “særdeles groft” tilsidesat god advokatskik, fastslår nævnet.

Det sker meget sjældent, at nævnet bruger den sanktion, som ligger allerøverst på skalaen.

Blandt andet stillede han sin klientbankkonto til rådighed som driftskonto for to selskaber.

I løbet af tre år skete der indbetalinger for cirka 25,7 millioner kroner og udbetalinger for næsten samme beløb.

Dermed risikerede han at medvirke til, at både skattelovgivningen og loven om hvidvask blev overtrådt, fremgår det af afgørelsen.

I de tre år med de økonomiske transaktioner via Ole Bjørn Christensens klientkonto opbyggede de to selskaber en stor skattegæld.

Det var kurator, som opdagede forholdet. Og Christensen sagde i telefonen, at han i et vist omfang havde ageret bank.

Senere har advokaten sagt, at han ikke dengang var klar over, at det er i strid med de advokatetiske regler at stille sin klientkonto til rådighed for selskaber.

Den disciplinære afgørelse handler også om, at han i flere tilfælde ikke har efterlevet regler, der skal hindre hvidvask.

For kort tid siden har advokaten i øvrigt deponeret sin advokatbeskikkelse, altså sat sit virke som advokat i bero, fremgår det af afgørelsen.

I forvejen er han centrum i en straffesag, hvor han har nægtet sig skyldig.

Retten i Kolding fandt ham i januar sidste år skyldig i skattesvig for 4,3 millioner kroner og for besiddelse af nogle få gram kokain og MDMA. Også hjælp til et tilfælde af socialt bedrageri indgår i dommen.

Men han blev dog frifundet for påstanden om, at han skulle have forsøgt at få en anden person til at hacke swingerklubbers kundekartoteker.

Straffen blev fængsel i et år og ni måneder. Straffen skulle dog ikke afsones bag tremmer. Den blev gjort betinget af, at han udfører samfundstjeneste i 250 timer. Samtidig blev han indtil videre frakendt retten til at virke som advokat.

Christensen har anket til landsretten for at blive frifundet. Her er den sat på programmet i juni.

Tyrkiet har anholdt ti personer i forbindelse med et angreb tirsdag i nærheden af Israels konsulat i Istanbul.

Det rapporterer tyrkiske medier onsdag.

Hændelsen udviklede sig til en skudveksling mellem flere angribere og tyrkisk politi uden for det højhus i Istanbuls finanskvarter, hvor konsulatet ligger.

Her blev to formodede gerningsmænd såret, og en dræbt.

De to sårede er også blandt de i alt ti anholdte, og de bliver afhørt på hospitalet, mens de får behandling, skriver det statsejede nyhedsbureau Anadolu.

De øvrige otte er blevet anholdt i operationer i Istanbul og den nærliggende provins Kocaeli.

Myndighederne er ikke gået i detaljer om, hvad der kunne være et motiv for angrebet. Efterforskningen er fortsat i gang.

Tom Barrack, som er amerikansk ambassadør i Tyrkiet, har i et opslag på det sociale medie X kaldt det et angreb på det israelske konsulat og fordømt det.

Mustafa Ciftci, som er tyrkisk indenrigsminister, sagde tirsdag, at de tre formodede gerningsmænd har forbindelser til en organisation, som “udnytter religion”. To af dem er ifølge ministeren brødre.

Tyrkiet er en hård kritiker af Israels militære operationer i Gaza. Landet trak sin ambassadør tilbage fra Israel i november 2023, og samme år forlod israelske diplomater Tyrkiet af sikkerhedshensyn.

Det skete blandt andet efter propalæstinensiske demonstrationer på tværs af landet og foran konsulatet.

Det israelske udenrigsministerium har bekræftet, at der ikke var nogen ansatte på konsulatet, da skyderiet fandt sted.

En anonym kilde i det tyrkiske indenrigsministerium har sagt, at den dræbte person er blevet identificeret som en, der tidligere har haft forbindelse til økonomiske netværk med forbindelse til den militante gruppe Islamisk Stat.

Reuter

Grækenland vil fra 2027 forbyde børn under 15 år adgang til sociale medier.

Det siger den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, onsdag.

Han henviser til problemer med angst, søvn og vanedannende design.

– Vi har besluttet os for at gå videre med et svært, men nødvendigt tiltag: at forbyde adgang til sociale medier for børn under 15 år, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP i en video, som er lagt på TikTok.

– Grækenland er et af de første lande i verden, der indfører et sådant tiltag, fortsætter han.

Han uddyber, at Grækenland også vil forsøge at lægge pres på EU for at gøre noget lignende.

Australien indførte i december det første forbud af sin slags mod sociale medier for unge under 16 år.

Både Danmark og EU arbejder for at hæve aldersgrænserne på de sociale medier.

En politisk aftale i Folketinget om “digital børnebeskyttelse” fra 2025 siger, at aldersgrænsen på sociale medier i Danmark skal sættes til 15 år.

Mitsotakis forklarer, at han brugte sociale medier til at komme med sin meddelelse om et græsk forbud, så han kan tale direkte til teenagere og andre børn.

– Jeg ved, at nogle af jer kommer til at blive vrede. Vores mål er ikke at holde jer væk fra skærmen, men at bekæmpe afhængighed af visse applikationer, som skader jer, siger han.

– Videnskaben siger det klart: Når et barn er foran skærmen i mange timer, så hviler dets hjerne ikke, fortsætter han.

Der har de seneste år været et øget fokus på de negative konsekvenser af sociale medier for blandt andet unge mennesker.

For nylig tabte tech-selskaberne Meta og Google i Californien en sag om afhængighed af sociale medier og blev dømt til at betale en erstatning.

Sagen omhandlede en 20-årig kvinde, som sagde, at hun blev afhængig af selskabernes apps i en ung alder på grund af den måde, de er designet til at fange brugernes opmærksomhed.

Hun forklarede, at en tidlig afhængighed af sociale medier forværrede hendes depression og selvmordstanker.

Da en varetægtsfængslet mand sidste sommer havde besøg af sin mor i fængslet og talte på et fremmedsprog, var en tolk til stede, så politiet kunne lytte med.

Men det var ikke hele samtalen, som blev oversat.

Det hævder anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi, som har tiltalt den 65-årige tolk for misbrug af sin stilling.

Besøget fandt sted i Helsingør Arrest i juni, hvor den fængslede mand havde fået lov til at få besøg af sin mor.

Han var dog underlagt besøgs- og brevkontrol, hvilket indebærer, at politiet skal kunne lytte med. Så da den sigtede mand og moren talte på et andet sprog end dansk, var der en tolk med.

Men tolken undlod ifølge anklageskriftet at oversætte dele af samtalen, hvor den varetægtsfængslede angiveligt kom med instruktioner.

– Fortæl (navn udeladt, red.), at hun ikke skal tale med politiet. Min advokat tager fat i hende, og hun må godt fortælle ham sandheden. Men hun skal ikke tale med politiet.

– Mor, vi havde blot samleje, hun er min kone. Jeg har ikke voldtaget hende, lød det i den del af samtalen, som ifølge anklageskriftet ikke blev oversat.

Videre sagde den varetægtsfængslede også, at han ville give sin advokat 100.000 kroner, hvis han blev frifundet.

Den varetægtsfængslede skal også have sagt, at en navngiven mand skulle komme og tale med ham.

– Snak med (navn udeladt, red.) og sig, han skal komme forbi eller kontakte mig. Politiet vil gerne snakke med ham, men jeg skal tale med ham først, lød det ifølge anklageskriftet.

Det fremgår ikke, hvilket fremmedsprog tolken oversatte fra.

Tolkens advokat, Erbil Kaya, oplyser, at tolken nægter sig skyldig.

Ifølge anklageskriftet var tolken opført på Rigspolitiets tolkeliste. For at stå på listen skal man blandt andet sikkerhedsgodkendes af Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Tolke, der står på listen, kan bruges af eksempelvis politiet eller domstolene til tolkning.

Retten i Helsingør behandler fredag sagen mod den tiltalte tolk.

Forbrugerne – og nok særligt forældrene – bør tænke sig om en ekstra gang, når der skal købes autostol til barnet.

Forbrugerrådet Tænk har under en test af autostolen Kinderkraft Mink Pro 2 fundet det, som organisationen kalder “alvorlige sikkerhedsfejl”.

Det skriver den i en pressemeddelelse onsdag.

I testen løsnede sædet sig fra sin base under et simuleret frontalt sammenstød ved 50 kilometer i timen.

– Der er altså stor risiko for, at sædet med barnet kan ryge ud af Isofix-basen ved sammenstød til potentiel alvorlig skade for barnet, skriver Forbrugerrådet Tænk.

Organisationen siger dog, at autostolen kan bruges med bilens sele, uden at Isofix-basen anvendes. Isofix er et standardiseret system til at montere en autostol på bilsædet.

På selskabets hjemmeside fremgår det, at stolen henvender sig til babyer og børn på mellem 40 og 87 centimeter.

Producenten af stolen er blevet orienteret om udfaldet af testen og er ifølge Forbrugerrådet Tænk i gang med at undersøge sagen.

Hvis forbrugere henvender sig til selskabet Kinderkraft, kan de få produktet ombyttet eller få pengene retur, lyder det.

Forbrugerrådet Tænk tester hvert år tusindvis af produkter for at se, om de er sikre og lever op til producentens løfter.

Organisationen tager altid fat i producenter, der sælger usikre produkter.

/Ritzau/