En tidligere medarbejder i den amerikanske teknologigigant OpenAI, som er anklaget for at have anbragt en optager i et mødelokale, har angiveligt modtaget betydelig støtte fra den saudiarabiske regering.
Det fremgår af et retsdokument fra de amerikanske anklagemyndigheder offentliggjort mandag.
Mødelokalet, hvor medarbejderen, der er en ingeniør, skal have anbragt optageren, er ifølge dokumentet et, der bruges af virksomhedens chefer.
Supermarkedskæden Lidl tilbagekalder to varianter af røget ørred af mærket Nautica.
Det skyldes, at produkterne er forbundet med risiko for listeria, oplyser Lidl i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om varianterne “Classic” og “Black pepper” med udløbsdato den 15. og 16. oktober.
Det er ved en stikprøvekontrol, at bakterien listeria er blevet opdaget, hvorfor produkterne bliver tilbagekaldt, da der kan være risiko for smitte.
Indtagelse af disse varianter kan derfor medføre en sundhedsrisiko, lyder det.
Kunder, der har købt disse to former for røget ørred, opfordres derfor til at kassere produktet eller levere det tilbage til en Lidl-butik.
Lidl oplyser desuden, at det er muligt at få refunderet beløbet både med og uden en kvittering.
Listeriainfektion er en fødevarebåren sygdom, der skyldes bakterien Listeria monocytogenes.
Ifølge Fødevarestyrelsen udgør bakterien et problem i netop fødevarer som fisk.
Listeria anslås til at være en robust bakterie, da den i modsætning til andre former for bakterier kan vokse ved meget lave temperaturer.
Problemet kan derfor opstå i kølede fødevarer med lang holdbarhed.
Bakterien er samtidig svær at undgå, da den naturligt findes i jord, spildevand, på planter og i tarmen hos dyr og mennesker.
Andre typiske fødevarer, der er forbundet med risiko for listeria, er kødpålæg, upasteuriserede mejeriprodukter og færdigretter med lang holdbarhed.
En infektion forårsaget af bakterien listeria viser sig primært som blodforgiftning eller meningitis hos personer med nedsat immunforsvar og hos gravide, skriver Statens Serum Institut.
I Danmark er der cirka 50 sygdomstilfælde årligt.
RITZAU
Politiet har fundet en død person i ruinerne fra en gård, der natten til fredag brød i brand nær Haslev.
Det fortæller Mads Hauge, der er sektionsleder for personfarlig kriminalitet ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til det regionale medie sn.dk.
Den afdøde person er endnu ikke identificeret, skriver mediet. Derfor kan politiet endnu ikke bekræfte, om den afdøde er husets ejer, som politiet siden fredag har forsøgt at komme i kontakt med.
Fredag morgen fortalte politiet, at det frygtede, at husets beboer var omkommet, og politiet underrettede hans familie.
Men politiet kunne fredag morgen ikke undersøge brandstedet nærmere, fordi det først skulle køle yderligere ned.
Endnu er det uvist, hvorfor branden opstod, og om den var påsat.
Ifølge politiet er der ikke noget, der tyder på, at den afdøde har været udsat for en forbrydelse, skriver sn.dk.
RITZAU
Knap halvanden time eller helt bestemt 84 minutter.
Det er den tid, som Nicolai Dyhr, der dengang var partner i advokatfirmaet Horten, har registreret, at han brugte som kurator på behandling af to sager i 2022-2024.
Den tidligere prominente advokat, der blev kendt i den brede offentlighed efter sin ufrivillige deltagelse i TV 2-dokumentaren “Den sorte svane”, er tiltalt for stillingsmisbrug og pligtforsømmelse ved blandt andet ikke at opdage og politianmelde hvidvask i de to selskaber.
Specialanklager Konrad Frank fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) taler mandag i Retten i Lyngby om, at der blev begået hvidvask i “stort omfang” gennem særligt selskabet Malm Consulting ApS.
I andet kvartal af 2022 blev der overført 17,8 millioner kroner fra selskabet til udenlandske konti.
– Det er anklagemyndighedens opfattelse, at det ville være muligt for kurator at få fastlagt de oplysninger, siger Konrad Frank.
Flere gange henviser anklageren til TV 2-dokumentaren, herunder råbånd derfra, som viser, at Nicolai Dyhr mødtes med forretningsmanden Martin Malm, der var direktør i selskaberne, samt TV 2’s muldvarp, Amira Smajic. Optagelserne er afspillet i byretten.
På et møde 3. januar 2022 fik han af Amira Smajic at vide, at Malm “har kørt fakturafabrik”. Ville det blive et problem for Malm? spurgte Smajic.
– Det kan det blive, men jeg gør ikke noget ved det. Jeg har nogle lidt emsige bo-sekretærer, men det der er ikke noget, de lægger mærke til normalt, sagde Dyhr på den skjulte optagelse.
De mistænkelige overførsler og lignende beskrev Nicolai Dyhr ikke tydeligt i sit virke som kurator, og han meldte ikke sin mistanke til politiet før i marts 2024.
Anklageren har i byretten mandag fremlagt en række dokumenter for at underbygge sin påstand om, at pengene i det hele taget strømmede frem og tilbage mellem en række selskaber i den koncern, som også Malm Consulting tilhørte.
Nicolai Dyhr nægter sig skyldig. Der var egentlig afsat tre en halv time mandag til eksadvokatens forklaring, men den nås ikke. I stedet skal han efter planen indtage vidneskranken tirsdag.
Allerede inden da står det klart, at han og hans forsvarsadvokat, René Offersen, tolker sagens dokumenter anderledes end anklagemyndigheden.
– Det er nogle lidt svære ting, og de tal, vi har været igennem her, tror jeg, at vi opfatter noget anderledes, siger Offersen.
Forsvareren har også tidligere understreget, at Dyhr har gjort det, man som kurator skal gøre i et konkursbo.
53-årige advokatuddannede Nicolai Dyhr har i løbet af dagen fulgt nøje med, taget noter i hånden og brudt ind, hvis han syntes, at anklagemyndigheden manglede nogle detaljer.
Da Dyhr ankom til retslokalet, få minutter før sagen gik i gang, kiggede han på de ni personer på presse- og tilhørerpladserne og kommenterede, at der da var stor interesse.
Herefter gik den høje mand med det tilbagestrøgne hår rundt og gav alle ni hånden, præsenterede sig med navn og ønskede god dag.
Derefter tog han plads ved siden af sin forsvarer.
Det står i anklageskriftet, at Nicolai Dyhr risikerer at blive idømt en fængselsstraf samt at blive frakendt retten til at arbejde som advokat indtil videre.
Han omtales i artiklen som eksadvokat, fordi han efter dokumentarens udgivelse deponerede sin advokatbestalling og derfor ikke må virke som advokat. Det er dog muligt at få genudleveret sin bestalling.
Retten i Lyngby har afsat fire dage til sagen mod Nicolai Dyhr. Den fjerde retsdag er på fredag.
RITZAU
Ungdomslandstræner Dries Hoeyberghs er fra dags dato ikke længere ansat i Volleyball Danmark.
Det meddeler forbundet på sin hjemmeside.
– Beslutningen er truffet som følge af forhold, der efter Volleyball Danmarks vurdering ikke er forenelige med de krav og forventninger, der stilles til en ungdomslandstræner i organisationen, skriver forbundet.
Sportschef Sebastian Mikelsons siger i udmeldingen, at man ikke vil kommentere sagen yderligere.
– Vores fulde fokus er nu på at sikre de bedst mulige rammer for vores unge landsholdsspillere, siger sportschefen til hjemmesiden.
U20-landsholdets assistenttræner vil midlertidigt indtage rollen som cheftræner.
RITZAU
Der kan gå mere end en måned endnu, før Den Internationale Sportsdomstol (CAS) afgør, hvem der kan kalde sig afrikansk mester i fodbold anno 2026 efter den skandaleombruste finale mellem Senegal og Marokko i januar.
Det oplyser CAS mandag i en pressemeddelelse, efter at sportsdomstolen havde parterne til høring 8. oktober.
– Panelet har indledt og fortsætter sine drøftelser. CAS-voldgiftsdommerne har besluttet at afsige en fuldstændig afgørelse, der indeholder den juridiske begrundelse – en såkaldt CAS-kendelse, skriver CAS i pressemeddelelsen.
– Denne proces vil tage flere uger, og CAS-kendelsen forventes at foreligge i slutningen af november 2026.
Finalen i januar blev vundet 1-0 af Senegal efter forlænget spilletid. På podiet fik holdet overrakt pokalen som synligt bevis på det afrikanske mesterskab.
Men finalekampen har fået et langvarigt og kontroversielt efterspil efter en uskøn og uhørt afslutning på opgøret.
I kampens slutning blev Marokko tildelt et straffespark efter et VAR-tjek, hvilket fik Senegal til at forlade banen. Der opstod også uroligheder mellem de senegalesiske fans og sikkerhedsfolkene på stadion.
Spillerne vendte senere tilbage, så kampen kunne genoptages. Her blev Marokkos straffespark brændt, og Senegal afgjorde i stedet finalen i forlænget spilletid på et mål af Papa Gueye.
Marokko nedlagde dog protest efterfølgende.
I første omgang besluttede Det Afrikanske Fodboldforbunds (CAF) disciplinærudvalg, at Senegal kunne beholde trofæet.
Derefter appellerede Marokko, og CAF ændrede i midten af marts beslutningen og tildelte i stedet titlen til Marokko.
Godt en uge senere appellerede Senegal så sagen til CAS.
Og her ni måneders tid senere må de to lande altså vente yderligere en god måneds tid på at finde ud af, hvem der skal have trofæet stående.
RITZAU
En 12-årig pige ringede en eftermiddag i maj sidste år til alarmcentralen. Hun befandt sig i en parkeret bil på Novembervej i Søborg, hvor hendes 35-årige onkel netop var blevet skudt.
Den 35-årige afgik ved døden to dage efter skudepisoden som følge af sine skader. Han havde skudlæsioner i hovedet, brystet og låret.
Mandag sidder fire mænd i alderen 25 til 36 år tiltalt for drabet i en nævningesag i Retten i Glostrup.
Derudover er de tiltalt for drabsforsøg på den 12-årige, der befandt sig i bilen under skudepisoden.
Samtlige tiltalte i sagen nægter sig skyldige.
Det er anklagemyndighedens opfattelse, at de fire tiltalte i forening planlagde og udførte drabet på den 35-årige, der skete 2. maj sidste år klokken 17.47.
– Vi mener, at den afdøde blev lokket i et baghold og likvideret på klos hold, siger specialanklager Cecilie Swartz Bak.
Hertil lyder det, at man mener, skudepisoden skete som led i narkokriminalitet.
Under politiets efterforskning af den afdødes bil blev der fundet en plade hash, som anklagemyndigheden mener, han troede, han skulle sælge den dag, han blev skudt.
Ifølge Cecilie Swartz Bak har de fire tiltalte haft forskellige roller i sagen.
Man mener, at den 27-årige stod for at betale og instruere sine medtiltalte i forbindelse med drabet.
Under en ransagning af den 28-åriges kærestes bopæl finder man nemlig en telefon i et pengeskab.
Telefonen har beskedtjenesten Signal, hvor der er beskeder mellem den 28-årige og en profil, anklageren mener, er den 27-årige medtiltaltes.
En af beskederne er fra kort efter skudepisoden og forklarede, hvad den 28-årige skulle gøre.
– Hvis du har mulighed for det, så smid værktøjet i havet. Men sprit det af for fingeraftryk inden, stod der blandt andet i beskederne.
Ifølge anklageren var det den 28-årige, der skød mindst seks skud mod den parkerede bil på Novembervej. Den 25-årige havde angiveligt peget sin pistol mod den 12-årige pige.
Derudover skulle den 36-årige tiltalte have kørt flugtbilen med de to formodede gerningsmænd væk fra stedet.
Manden, som er taxachauffør, erkender at have kørt de to medtiltalte, men nægter at have haft kendskab til drabet.
Ifølge taxachaufføren havde den 27-årige tiltalte bestilt ham til at hente to personer på Novembervej 2. maj sidste år.
Den 27-årige havde været fast kunde hos ham i et halvt år, og han havde tidligere fået lignende opgaver. Han tænkte derfor ikke over det, forklarer han.
Taxachaufføren fortæller, at han hørte “nogle brag”, mens han ventede i sin taxa på Novembervej.
– Jeg havde fokus på min telefon, så jeg reagerede ikke. Jeg tænkte ikke mere over det, siger han.
Han fortæller, at han blev bange, da han senere samme aften fik kendskab til skudepisoden på Novembervej.
– Jeg regnede ud, at det nok var mig, der har kørt de to gerningsmænd væk derfra, fortæller han.
Ifølge taxachaufføren kontaktede han ikke politiet af frygt for, hvad der ville ske med ham.
Der er i alt afsat 11 retsdage til sagen, og det er forventningen, at der falder dom 26. november.
RITZAU
Et missilangreb mod en militærlejr i provinsen Shabwa i Yemen har dræbt over 50 og såret yderligere 70 mennesker.
Det oplyser to unavngivne regeringskilder til nyhedsbureauet AFP.
Ifølge kilderne er det houthibevægelsen, der står bag mandagens angreb, hvor tre ballistiske missiler ramte militærlejren.
Lejren benyttes af styrker, der støtter Yemens internationalt anerkendte regering.
Der er de seneste uger sket en optrapning af den igangværende borgerkrig i Yemen.
Siden 2014 har houthibevægelsen udkæmpet en borgerkrig mod Yemens regering og sidder i dag på størstedelen af landet.
En unavngiven kilde fra regeringsstyrkerne i Shabwa oplyser til AFP, at hæren frygter, at missilangrebene er begyndelsen på en større landoffensiv.
Her frygter man, at houthibevægelsen vil forsøge at få kontrol over området, som det skete i havnebyen Mocha.
I september fik houthibevægelsen kontrol med byen Mocha, der ligger ud til Det Røde Hav, oplyste tre kilder fra den yemenitiske regering til Reuters.
Havnebyen er strategisk vigtig for at få magten over Bab el-Mandeb-strædet, der er en af verdens vigtigste ruter for handelsskibe.
Houthierne er en væbnet gruppe, der tilhører det shiamuslimske mindretal i Yemen.
RITZAU
Folketingsmedlem for Enhedslisten Rosa Lund er tilbage i arbejdstøjet efter endt barselsorlov.
Det har ført til en række rokader, hvad ordførerskaber angår, oplyser Enhedslisten til Ritzau.
Rosa Lund er blandt andet tilbage som partiets retsordfører. Det ordførerskab har hun haft siden 2019.
I slutningen af april blev Rosa Lund mor for første gang, og hun førte dermed valgkamp, mens hun var højgravid. Hun blev genvalgt til Folketinget med 8621 personlige stemmer i Københavns Storkreds.
Mens Rosa Lund er vendt retur, går det nyvalgte folketingsmedlem for Enhedslisten Sinem Dybvad Demir på barselsorlov. Christoffer Emil Jexen er midlertidigt folketingsmedlem, indtil Sinem Dybvad Demir er tilbage.
RITZAU
Københavns Politi vil have undersøgt to episoder, hvor pressefotografer blev slået med politistave under demonstrationer i København i weekenden. Mandag oplyser politiet, at det har bedt Den Uafhængige Politiklagemyndighed om at undersøge sagerne. Politiet skriver samtidig, at det ikke ønsker at lægge hindringer i vejen for pressens arbejde. Ifølge Ekstra Bladet skete episoderne lørdag under demonstrationer for og imod remigration. Politikens chefredaktør, Christian Jensen, har kaldt det et dybt anslag mod den frie presse. Pressefotografforbundet og Dansk Journalistforbund ønsker nu et møde med rigspolitichefen om sagen.
Unge drenge bliver lynhurtigt præsenteret for kvindehadsk indhold på TikTok. Det viser en ny undersøgelse fra Center for Digital Pædagogik og Analyse og Tal. Forskerne bag undersøgelsen oplevede, at der i gennemsnit kun gik tre minutter, før fiktive profiler stødte på videoer, der nedværdiger kvinder. Det får nu Børns Vilkår til at reagere. Digital medieekspert Melissa Vardy råder forældre til at tage en snak med deres teenagedrenge om det indhold, de møder på nettet. TikTok oplyser i et svar, at de fjerner langt størstedelen af de videoer, der overtræder mediets regler om hadefuld adfærd.
Det kan få alvorlige konsekvenser for den globale klimahandling, hvis de næste statusrapporter fra FN’s klimapanel (IPCC) ikke når at udkomme inden COP33 i 2028.
Sådan lyder det fra Adrian Lema, som er chef for Nationalt Center for Klimaforskning på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
– Uden rapporterne vil landene stå på et grundlag, som er mindre fyldestgørende. De vil mangle afgørende viden, siger han.
Dermed er der ifølge centerchefen risiko for, at landene vil komme til at bruge tid på at diskutere fakta i stedet for at diskutere handlinger.
– Konsekvensen kan være, at vi sætter klimahandlingen år tilbage, og at der bliver skabt usikkerhed om nogle af de fremskridt, vi har opnået, siger Adrian Lema.
FN’s klimatopmøde i 2028 er næste gang, der skal gøres status over Parisaftalen. Her skal man blandt andet se på, hvor hurtigt der skal handles for at nå målene i aftalen.
Parisaftalen blev indgået i 2015, og målet med aftalen er at begrænse den globale opvarmning til mellem 1,5 og 2,0 grader frem mod 2100.
Fredag endte et ugelangt møde i IPCC, uden at det lykkedes landene at blive enige om hverken budget eller en tidsplan for udgivelse af statusrapporterne.
Adrian Lema deltog selv i mødet som Danmarks hovedforhandler. Han havde håbet på, at landene kunne blive enige om, at rapporterne skulle udkomme i god tid inden COP33 i slutningen af 2028.
Men lande som Saudi-Arabien, Rusland, Iran, Indien og Kina talte denne gang for, at det ikke er nødvendigt, at rapporterne kommer inden mødet, siger han.
Beslutninger i IPCC tages på baggrund af konsensus. Derfor stemmes der som udgangspunkt ikke, men repræsentanter for medlemslandene diskuterer for at komme frem til et fælles ståsted.
Adrian Lema har ikke opgivet håbet om, at det kan lykkes at blive enige om, at rapporterne skal ud inden klimatopmødet i 2028.
Men det er blevet sværere at nå, mener han.
– Vi skal være rigtig gode til at forklare, at alle lande har en interesse i denne her viden. Uanset hvor man kommer fra i verden, har vi brug for at håndtere klimakrisen, siger Adrian Lema og fortsætter:
– Hvis vi kan få nok lande til at sige det højt og tydeligt, så vil de få, som er uenige, være under et andet pres.
RITZAU
FN’s Verdensfødevareprogram (WFP) reducerer fødevarehjælpen i Gaza med cirka en tredjedel på grund af pengemangel.
Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse mandag.
Det betyder, at omkring 500.000 mennesker mister deres månedlige fødevarehjælp.
Nedskæringerne kommer på et tidspunkt, hvor omkring 1,4 millioner mennesker oplever akut fødevareusikkerhed på kriseniveau eller værre.
Det svarer til omkring to tredjedele af befolkningen i Gaza.
Heraf befinder omkring 200.000 mennesker sig i en egentlig nødsituation, skriver WFP i meddelelsen.
Siden oktober 2025 har organisationen leveret blandt andet madpakker, hvedemel, varme måltider og kontanthjælp til omkring 1,6 millioner mennesker.
På grund af pengemangel falder antallet af modtagere nu til 1,1 million.
Samtidig halveres fødevarerationerne, og antallet af daglige varme måltider skæres ned fra 250.000 til 150.000.
Derudover bliver der skåret i den kontanthjælp, der gives til omkring 75.000 familier.
Ifølge WFP’s fungerende administrerende direktør, Carl Skau, er der akut behov for økonomisk hjælp.
– Disse nedskæringer kommer, netop som vi står over for den fjerde vinter. Jeg har selv oplevet vintrene her, og de er fuldstændig brutale, siger Skau til nyhedsbureauet Reuters.
WFP oplyser desuden, at organisationen har brug for 450 millioner dollar, svarende til knap tre milliarder kroner, for at kunne opretholde deres operationer i Gaza og på Vestbredden de næste seks måneder.
Trods våbenhvilen fra oktober 2025 er den humanitære situation i Gaza fortsat alvorlig. Hundredtusinder af mennesker bor i telte og midlertidige boliger.
Israel kontrollerer fortsat omkring to tredjedele af Gazastriben.
RITZAU
Da en 24-årig mand i juli sidste år mistede livet i en sønderjysk jernbaneoverkørsel, var det muligvis en blind vinkel i hans varebil, som gjorde, at han ikke så det tog, som han kort efter kolliderede med.
Det fremgår af Havarikommissionens rapport om ulykken, der mandag er blevet offentliggjort.
I sagen er en mand tiltalt for uagtsomt manddrab, fordi han forud for ulykken havde stjålet en klokke fra signalanlægget ved overskæringen. Den sag ventes afgjort i december ved Retten i Sønderborg.
Ulykken skete klokken 18.47 den 5. juli i fjor ved overkørsel 77 på Kådnervej mellem Tinglev og Gråsten.
Overkørslen var ikke sikret med bomme, men udelukkende med blinkende røde lys. Normalt var der også to klokker, men begge manglede, da varebilen og det 138 ton tunge tog kolliderede.
Havarikommissionen har ikke kunnet fastslå, hvorvidt de manglende klokker har haft betydning for, at varebilen ikke standsede. Men kommissionen vurderer, at bilen sandsynligvis var standset, hvis der havde været bomme.
Pårørende til den 24-årige mand har fortalt til politiet, at manden havde et godt lokalkendskab.
Men muligvis har han på grund af bilens konstruktion ikke kunnet se toget, der kom kørende. En bilinspektør har nemlig fastslået, at en dørstolpe i bilen muligvis har forårsaget en blind vinkel.
Derudover beskriver kommissionen et velkendt fænomen i forbindelse med trafikulykker, hvor bilister først meget sent eller slet ikke ser, hvad de kolliderer med.
Undersøgelsen har vist, at der fra vejen var et godt udsyn mod overkørslen, og selv om klokkerne manglede, så virkede de blinkende lygter.
Det var da også derfor, at der set fra lokomotivførerens vinkel var signal til, at toget kunne fortsætte. Dette signal har imidlertid ikke registreret, at klokkerne manglede, men udelukkende, at lysene virkede.
Lokomotivføreren har i forbindelse med undersøgelsen fortalt, at han kort før overkørslen så varebilen. Først troede han, at den ville standse.
Da det gik op for ham, at bilen ikke standsede, slog han bremserne i.
Toget kørte på det tidspunkt 94 kilometer i timen. Men bremserne blev slået i blot tre sekunder før kollisionen. På den tid kørte toget yderligere 65 meter og nåede overkørslen med en hastighed på 85 kilometer i timen.
Havarikommissionen har ikke kunnet fastslå, hvor hurtigt varebilen kørte. Men det ligger fast, at den var fejlfri, og det samme var i øvrigt den påhængsvogn, som den havde bagpå.
Ulykken samt en ulykke ved Bjerndrup i august sidste år har fået Banedanmark til at iværksætte en række foranstaltninger. Blandt andet restriktioner på hastigheden samt øget skiltning.
Desuden er det bestemt, at der skal opsættes bomanlæg på en række overkørsler.
RITZAU
Ritzaus planer for nyheder mandag og tirsdag er opdateret og kan følges på
http://www.ritzau.dk/program
Hver tredje lærer har oplevet at blive talt groft til af elever i den seneste uge.
Fire ud af ti folkeskolelærere oplever det dagligt eller flere gange om ugen.
Det skriver fagbladet Folkeskolen på baggrund af en spørgeundersøgelse, som mediet har foretaget sammen med Danmarks Lærerforening.
10.000 medlemmer, der arbejder som lærere eller børnehaveklasseledere i folkeskolen, blev inviteret via mail til at deltage i undersøgelsen.
Knap hver femte – 1901 medlemmer – besvarede undersøgelsen, som ifølge mediet er repræsentativ.
Det er udsagn som “Din fucking dårlige lærer”, “Du er fandeme en idiot” og “Du bestemmer ikke over mig”, som lærerne ifølge undersøgelsen oplever.
Det grove sprog udgør et stort problem for lærernes arbejdsmiljø, og det medvirker til at underminere deres autoritet i klasseværelserne.
Det siger Lars Peter Sønderbo Andersen, der er seniorforsker ved Arbejds- og Miljømedicin på Regionshospitalet Gødstrup, til fagbladet Folkeskolen.
Han peger på, at problemet med groft sprogbrug er tiltaget de senere år.
For knap ti år siden gennemførte han og kolleger en lignende undersøgelse.
Dengang var det hver fjerde lærer, der svarede, at de en gang om måneden eller oftere oplevede at blive kaldt nedværdigende ord som for eksempel kælling, idiot eller luder.
Hos Danmarks Lærerforening vækker undersøgelsens resultater bekymring.
Thomas Andreasen, der er formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget, kalder det “belastende” for lærerne.
– Nogle af de her udsagn er ret voldsomme, og vi kan høre på de henvendelser, vi får, at det rammer lærerne, når der bliver talt sådan til dem, siger Thomas Andreasen til fagbladet Folkeskolen.
Han mener, at skolerne bør formulere nogle klare fælles spilleregler for sprogbrug og peger også på, at det ville hjælpe med flere og faste lærere i klasserne.
Spørgeundersøgelsen er foretaget i perioden fra 26. august til 14. september 2026.
Spørgeundersøgelsen er repræsentativ på parametrene køn, geografi og alder, fremgår det af metodeafsnittet bag undersøgelsen.
RITZAU
Mandag sætter Københavns Kommune nye skraldespande op. Nu skal brugte bleer nemlig sorteres for sig selv i byens gårde og ved kommunale daginstitutioner. Bleerne skal genanvendes på Danmarks første behandlingsanlæg til bleer i stedet for at ryge i restaffaldet. Det oplyser Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune i en pressemeddelelse. Ifølge klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod er der en stor klimamæssig gevinst ved at genanvende bleerne. Kommunen oplyser, at op mod 94 procent af bleaffaldet kan genanvendes til nye materialer som biogas og plast.
Københavns Kommune sætter mandag specifikke spande op til sortering af brugte bleer i byens gårde og ved kommunale daginstitutioner.
Bleerne skal genanvendes på Danmarks første behandlingsanlæg til bleer.
Det oplyser Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune i en pressemeddelelse.
– Der er en stor klimamæssig gevinst ved at genanvende bleerne i stedet for at brænde dem af. Vi har mange småbørn i København, så potentialet er stort, lyder det fra klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod (EL).
Både plast, cellulose, superabsorberende polymerer, væske og afføring kan genanvendes fra bleaffaldet.
Cellulose fra bleerne – et materiale, der opsuger væske – og indholdet i bleerne bliver en del af en biofiber, som sendes til bioforgasning og ender som biogas, strøm og fjernvarme.
Fra februar 2027 vil der også blive indsamlet bleaffald fra kommunale plejehjem og ældreboliger og ved andre kommunale institutioner, oplyser Københavns Kommune.
Den nye ordning er fuldt implementeret i 2029.
RITZAU
Ukraine blev natten til mandag angrebet af russiske missiler uden at være blevet advaret på forhånd.
Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på det sociale medie X.
Under angrebet blev mere end ti energianlæg beskadiget, og mindst 550.000 familier mistede strømmen, lyder det.
– Endnu et russisk angreb med ballistiske missiler fandt sted i flere bølger i løbet af natten, og endnu en gang fik vi intet forudgående varsel fra vores partnere, skriver Zelenskyj.
Angrebet har ifølge præsidenten kostet menneskeliv. Der oplyses ikke nærmere om, hvor mange der er blevet dræbt eller såret under angrebet.
I alt blev der affyret 16 ballistiske missiler mod hovedstaden Kyiv og området omkring byen, lyder det.
Derudover sendte Rusland mere end 200 droner mod flere dele af Ukraine, skriver Zelenskyj i opslaget.
Ukraine er ifølge AFP i høj grad afhængig af efterretninger fra vestlige lande – og særligt USA – for at kunne registrere forestående angreb.
I sidste uge standsede USA ifølge den ukrainske præsident i en periode deling af efterretninger.
Delingen blev dog genoptaget, sagde Zelenskyj søndag i et interview med NBC ifølge AFP.
Efterretningerne fra USA hjælper Ukraine med at forsvare sig over for missilangreb fra Rusland, da det gør det muligt at advare om missilerne, der affyres i bølger.
Forholdet mellem USA og Ukraine er anspændt i øjeblikket. Trump har opfordret til, at der kommer en ny ukrainsk præsident, mens Ukraine har kritiseret en dieselaftale mellem USA og Rusland.
Samtidig hævder Zelenskyj, at USA bevidst forsinker leverancen af såkaldte Patriot-missiler til Ukraine. Det sagde han i et interview med Bloomberg søndag.
Det sker ifølge præsidenten på trods af, at ukrainerne allerede har betalt for dem.
RITZAU
RITZAU
FARVANDSUDSIGTER
Mandag den 19. oktober 2026.
Der er kulingvarsel for Fisker og Tyskebugt.
Farvandsudsigter, der gælder til tirsdag middag, udsendt klokken 08.53.
Østersøen omkring Bornholm:
Øst 8 til 13 m/s. God sigt.
Vestlige Østersø:
Øst 7 til 12 m/s. God sigt.
Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Øst 6 til 11 m/s. God sigt. Sundet: Nordøst 6 til 11 m/s. God sigt.
Kattegat:
Øst 5 til 10 m/s. God sigt.
Skagerrak:
Øst 5 til 10 m/s. God sigt.
Fisker:
Sydøst 7 til 12 m/s. God sigt. I morgen formiddag kuling fra sydøst 9 til 14 m/s. God sigt.
Signifikant bølgehøjde: 3 m. Dønning: 1,5 m.
Tyskebugt:
Sydøst 7 til 12 m/s. God sigt. I aften, i nat og i morgen formiddag kuling fra sydøst 10 til 15 m/s. God sigt.
Signifikant bølgehøjde: 3 m. Dønning: 1 m.