Seneste nyheder

Der er opbakning til at give sikkerhedsgarantier til Ukraine som del af en fredsaftale.

Det siger EU’s præsident, António Costa, i et opslag på det sociale medie X.

Udmeldingen kommer efter et møde i Paris, hvor spørgsmålet blev diskuteret af de lande, der støtter Ukraine.

– Vi er rede til at forpligte os til et system af politisk og juridisk bindende garantier, der vil blive aktiveret, når en våbenhvile træder i kraft, siger Costa.

Det er dog fortsat et åbent spørgsmål, hvornår der kommer en fredsaftale. Og ikke mindst, om Rusland vil acceptere, at Ukraine får garantierne som del af aftalen.

António Costa fastslår, at EU også vil bidrage til de planlagte garantier, der skal sikre en “langvarig” fred.

I den forbindelse står EU-medlemskab til Ukraine som centralt for “landets fremtidige velstand”, fastslår Costa.

På EU-topmødet i december blev 24 af de 27 EU-lande desuden enige om at give Ukraine et lån på 90 milliarder euro.

Det skal sikre, at Ukraine kan holde sig kørende i de kommende to år. Det kræver dog yderligere støtte fra andre lande.

– En del af disse midler vil støtte Ukraines væbnede styrker, der udgør den første forsvarslinje mod aggressionen, siger António Costa.

Målet er ifølge Costa, at Ukraine skal være “i den stærkest mulige position før, under og efter en våbenhvile”.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, talte også for EU-medlemskab til Ukraine som en central del af sikkerhedsgarantierne til landet forud for mødet.

– I dag blev der vist stærk enhed for Ukraine i Paris ved mødet mellem lederne af koalitionen af villige lande fra EU-medlemsstaterne, Nato-allierede og Ukraines venner.

– Vores fælles erklæring sender et klart budskab. Vi står samlet bag Ukraine, og der venter en sikker og velstående fremtid forude, siger von der Leyen på det sociale medie X.

55 ansatte i det cubanske og venezuelanske militær blev dræbt under USA’s militæraktion i Venezuela 3. januar.

Det oplyser militæret i landene ifølge nyhedsbureauet AFP.

Cuba meddelte allerede mandag, at 32 cubanere var blevet dræbt i angrebet.

Ifølge AFP arbejdede de dræbte cubanere for militæret. Tre af dem var højtstående officerer.

Det venezuelanske militær oplyser ligeledes, at 23 af dets militærpersonale blev dræbt, herunder fire admiraler.

Omfanget af civile omkomne oplyses ikke.

Tidligere lød det, at mindst 40 personer blev dræbt under den amerikanske aktion.

Det fortalte en unavngiven venezuelansk embedsmand til det amerikanske medie The New York Times.

Blandt de dræbte var både militærfolk og civile, lød det fra embedsmanden, der blev betegnet som højtstående.

Under USA’s militæraktion angreb amerikanske styrker flere steder og fløj ind med helikopter og pågreb landets nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru i deres hjem i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Herefter blev de begge taget med til USA, hvor de mandag mødte i retten og erklærede sig uskyldige i en række tiltalepunkter om narkokriminalitet.

Venezuelas vicepræsident, Delcy Rodriguez, blev mandag formelt taget i ed som fungerende præsident i landet.

Landets højesteret godkendte allerede i weekenden, at hun kunne sætte sig på posten.

Den 56-årige vicepræsident har længe været anset for en af de mest loyale støtter af Maduro.

Maduro har tidligere kaldt hende “en tiger” for hendes forsvar af regeringen.

Mandag aften afviste USA’s præsident, Donald Trump, muligheden for et hurtigt valg i landet i et interview med det amerikanske medie NBC News.

– Vi skal først have styr på landet. Man kan ikke afholde et valg. Det ville ikke engang være muligt for folk at stemme, sagde Trump.

En bruger på platformen Polymarket skaffede sig over 400.000 dollar ved at forudsige, at Venezuelas nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, ikke ville forblive ved magten.

Det skriver NBC.

Polymarket er en platform, der lader brugere vædde om udfaldet af begivenheder.

I perioden 27. december til 3. januar indgik brugeren 13 væddemål til en værdi af knap 34.000 dollar.

Aftenen inden USA’s militæroperation blev offentligt kendt, indgik brugeren sit sidste og største væddemål til over 14.000 dollar.

– Det trodser al fornuft, hvis ikke der var tale om insiderinformation, siger Dustin Gouker, som er konsulent inden for gamblingindustrien, til mediet Axios.

Polymarket, der beskriver sig selv som et forudsigelsesmarked, er ikke vendt tilbage på en henvendelse fra NBC. Det er uvist, hvem brugeren er, og hvor den blev oprettet. Det står heller ikke klart, om vedkommende reelt havde insiderinformation.

I modsætning til på en klassisk bettingplatform handler brugere på Polymarket aktier om udfaldet af begivenheder med hinanden. Man placerer dermed ikke væddemål hos en bookmaker.

Der har tidligere været debat om Polymarket og risikoen for insiderhandler.

Generelt har amerikanere ikke adgang til hovedplatformen, men ifølge nyhedsbureauet Reuters bruger mange VPN-forbindelser til at komme derind alligevel.

Efter at nyheden om flere Maduro-handler kom frem mandag, sagde det demokratiske kongresmedlem Ritchie Torres, at han snart vil fremlægge lovgivning for at gøre noget ved det.

Han vil forbyde, at embedsmænd, kongresmedlemmer og føderalt ansatte indgår væddemål på platforme som Polymarket, hvis de har information, som ikke er offentligt tilgængelig, relateret til væddemålet – eller måske kan opnå det via deres stilling.

Det var 3. januar, at USA gennemførte en militæraktion i Venezuela.

Her angreb amerikanske styrker flere steder og fløj ind med helikopter og pågreb Maduro i sit hjem i Venezuelas hovedstad, Caracas. Herefter blev han taget med til USA, hvor han mandag mødte i retten og erklærede sig uskyldig i en række tiltalepunkter om narkokriminalitet.

Det danske C25-aktieindeks har fået en god start på 2026, ikke mindst takket være medicinalselskabet Novo Nordisk.

For femte dag i træk steg det og kan nu allerede notere et plus for 2026 på 4,1 procent målt på eliteindekset C25, skriver MarketWire.

Tirsdag steg indekset 4,0 procent til 1899,21, hvilket ifølge mediet er det højeste lukkeniveau siden november 2024.

Aktier som Novo Nordisk, Genmab og ISS sluttede alle i toppen af C25, mens Zealand Pharma sluttede i bunden af indekset, skriver Børsen.

Investorer i danske aktier har bedre grund til at finde smilet frem, end de har haft længe, lyder det fra Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension.

– Den gode start på 2026 kommer vel at mærke i forlængelse af en stærk afslutning på 2025, hvor indekset i årets sidste to måneder leverede et markant bedre afkast end både globale aktier og de amerikanske teknologiaktier, siger han i en kommentar til Ritzau.

Indekset består af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen og tæller – foruden Novo – selskaber som Mærsk, Vestas og Danske Bank.

Novo Nordisk var for anden dag i træk den helt store trækhest i eliteindekset med et plus på fem procent, skriver MarketWire.

Medicinalselskabet lagde sig også mandag i toppen af indekset med en stigning på fem procent. Samme dag udkom pilleversionen af vægttabsmidlet Wegovy i handelen i USA.

Novo Nordisk fik kort før jul de amerikanske sundhedsmyndigheders godkendelse til at markedsføre Wegovy på pilleform.

Konkurrenten amerikanske Eli Lilly forventer først at få sin fedmepille godkendt til marts.

Ifølge aktiechef Philip Jagd er fremgangen i det danske indeks en tiltrængt opmuntring for investorerne, som har måttet væbne sig med tålmodighed i en længere periode.

– Spørgsmålet er nu, om den gode stime kan fortsætte, og om det danske indeks permanent kan genvinde sin historiske stjernestatus. Det kan 2026 forhåbentligt give et positivt svar på, siger Philip Jagd.

Ukraine skal ikke kun tilbydes vestlige soldater som del af sikkerhedsgarantierne efter en fredsaftale.

Et EU-medlemskab til Ukraine skal også udgøre en del af garantierne.

Det fastslår EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i et opslag på det sociale medie X.

– Ukraines medlemskab i EU vil både være en vigtig sikkerhedsgaranti i sig selv og en central søjle i vores tilbud om øget velstand, siger von der Leyen.

Udmeldingen kommer i forbindelse med tirsdagens møde i koalitionen af villige lande i Paris.

Her deltager blandt andre Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, statsminister Mette Frederiksen (S) og en række andre stats- og regeringschefer samt von der Leyen og Natos generalsekretær, Mark Rutte.

– Vores mål er klart: At give Ukraine solide sikkerhedsgarantier.

– Med stærke ukrainske væbnede styrker, der kan afskrække fremtidige angreb, en multinational styrke til afskrækkelse og bindende forpligtelser til at støtte Ukraine i tilfælde af et fremtidigt angreb fra Rusland, siger von der Leyen.

Et EU-medlemskab var også del af USA’s oprindelige fredsplan for Ukraine.

Den indeholdt ifølge læk et forslag om EU-medlemskab til Ukraine allerede i 2027.

En tidsplan, der næppe er realistisk.

EU-Kommissionen vil dog ikke udelukke, at Ukraine kan være klar i 2030, hvis reformerne fortsætter.

Flere sager om korruption i Ukraine har dog skabt bekymring i Bruxelles. Og blandt befolkningerne i flere EU-lande er der skepsis.

Tidligere målinger fra Eurobarometer har vist, at et flertal af vælgerne i både Italien, Ungarn og Tjekkiet er modstandere af EU-medlemskab til Ukraine.

I EU’s to mest indflydelsesrige lande, Tyskland og Frankrig, er befolkningerne delte i to næste lige store grupper, når det gælder for og imod medlemskab til Ukraine.

Ungarn har under premierminister Viktor Orbán hidtil blokeret for Ukraine.

Viktor Orbán er dog bagud i meningsmålingerne forud for valget i Ungarn i april.

Den venezuelanske oppositionspolitiker og nobelprismodtager Maria Corina Machado roser USA’s præsident, Donald Trump, og taler om at dele Nobels fredspris med ham.

Det sker i et interview med tv-værten Sean Hannity på Fox News.

Her bliver hun spurgt, om hun endnu har tilbudt Trump prisen.

– Det er ikke sket endnu, siger hun.

– Men jeg ville helt sikkert elske at fortælle ham personligt, at vi – det venezuelanske folk, fordi det her er det venezuelanske folks pris – ønsker at give den til ham og dele den med ham.

Selv hvis Machado skulle forsøge at gøre alvor af sine overvejelser, kan hun dog ikke dele sin Nobelpris med eller give den til Donald Trump.

Det skriver Nobelinstituttets kommunikationschef, Erik Aasheim, tirsdag i en sms til Dagens Næringsliv ifølge nyhedsbureauet NTB.

– En Nobelpris kan hverken tilbagekaldes eller overdrages til andre. Da offentliggørelsen af prisvinder(ne) er blevet gjort, står beslutningen for evigt, skriver Aasheim.

De penge, der følger med prisen – aktuelt 11 millioner svenske kroner – kan hun dog selv disponere over, forklarer han.

I forløbet op til uddelingen af sidste års Nobels fredspris lagde Trump ikke skjul på, at han gerne så sig selv få prisen.

Det blev imidlertid Machado, der fik prisen for sin kamp “for demokrati over for en stigende grad af autoritært styre” under den nu afsatte venezuelanske præsident, Nicolas Maduro, der i weekenden blev taget til fange i en amerikansk militæroperation.

Efter aktionen affejede Trump på et pressemøde lørdag idéen om, at Machado kunne blive midlertidig leder i Venezuela.

– Hun har hverken støtten eller den fornødne respekt i landet, sagde han.

I interviewet med den nære Trump-allierede Hannity, som er oppositionslederens første efter weekendens begivenheder, meddelte Machado også en plan om snarest at vende tilbage til sit hjemland.

– Jeg planlægger at rejse hjem så hurtigt som muligt, sagde Machado efter at være blevet spurgt til sine rejseplaner.

Det fremgår ikke i interviewet, hvor Machado befinder sig. Hun modtog i december fredsprisen i Oslo.

Mandag blev Delcy Rodriguez, som i flere år havde været vicepræsident under Nicolas Maduro, indsat som fungerende præsident.

En butiksindehaver fra Esbjerg er blevet idømt fire år og seks måneders fængsel i en sag om tusindvis af ulovlige opioider, lægemidler og kopicigaretter.

Det skriver JydskeVestkysten, efter at Retten i Esbjerg tirsdag eftermiddag har afsagt dom i sagen.

Nu 47-årige Torben Riise Visgaard Knudsen får desuden konfiskeret et millionbeløb, og han skal betale en bøde og erstatning på i alt cirka 4,5 millioner kroner, skriver avisen.

Torben Riise Visgaard Knudsen har drevet sexshoppen Dark Rose på Kronprinsensgade i Esbjerg.

Men han har altså også drevet en ulovlig forretning.

Ifølge JydskeVestkysten er han dømt for systematisk salg af opioider og tusindvis af ulovlige piller.

I retten har han forklaret, at han kun havde de mange piller, fordi han blev tvunget af ukendte bagmænd til at opbevare dem, skriver avisen.

Anklagemyndigheden havde i sagen rejst tiltale for 18 forhold, og han er i det store hele kendt skyldig.

Ifølge JydskeVestkysten fandt politiet 6,4 millioner kroner i kontanter i et kælderrum i Esbjerg, og det er de millioner, som også er blevet konfiskeret med dommen.

Selv har Torben Riise Visgaard Knudsen ifølge avisen fortalt, at han havde de mange kontanter, fordi han havde sparet op i mere end 20 år.

Ifølge avisen har han anket dommen til frifindelse i det omfang, som han ikke har erkendt.

USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, mener ikke, at USA vil “overtage” Grønland.

Det siger han til mediet CNBC adspurgt om, hvorvidt USA’s præsident, Donald Trump, er klar til at “overtage” (seize) Grønland.

– Nej, det tror jeg ikke, han er, og jeg tror ikke, at det er, hvad han taler om, siger Landry til mediet.

Han afviser desuden, at det ville være okay at overtage Grønland med magt.

Allerede i slutningen af december understregede den særlige udsending over for Fox News, at USA ikke har tænkt sig at “gå ind og forsøge at erobre nogen” eller forsøge at “overtage nogens land”.

Trump har flere gange i de seneste dage gentaget, at han er meget alvorlig med sin melding om, at USA har brug for Grønland på grund af national sikkerhed.

Selvom Landry igen afviser, at Trump har i sinde at overtage Grønland, understreger han flere gange i interviewet med CNBC, at den amerikanske præsident er “ekstremt dedikeret” til Monroe-doktrinen.

Doktrinen kommer fra USA’s tidligere præsident James Monroe, der formulerede den i sin tale til Kongressen i 1823.

Han ville holde europæiske kolonimagter og andre væk fra lande på den vestlige halvkugle, altså Sydamerika og Nordamerika. Grønland ligger også på den vestlige halvkugle. Til gengæld skulle USA holde sig ude af krige og interne stridigheder i Europa.

– Jeg mener, at det at konsolidere den vestlige halvkugle er godt for USA, og Grønland er i den vestlige halvkugle, siger Landry til mediet.

Udsendingen tilføjer desuden, at han mener, at den amerikanske præsident er “en af de mennesker, der siger, at alt er på bordet”.

– Siger du, at alt er på bordet? spørger CNBC-journalisten.

– Jeg mener, at vi bør tage til Grønland og sige: “Hvilke muligheder kunne I tænke jer? Hvad kan vi tilbyde jer, som Europa ikke tilbyder?” siger Landry.

En 42-årig mand idømmes anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid for at have dræbt en 27-årig flextrafik-chauffør, der var i gang med at køre manden til Psykiatrisk Akutmodtagelse Roskilde.

Sådan lyder dommen i Retten i Roskilde tirsdag.

Han modtager dommen.

Overfaldet skete 27. marts sidste år omkring klokken 03.40 på Sankt Hans Gade i Roskilde, hvor manden stak chaufføren i højre side af halsen med en skalpel.

Ifølge dommer Thomas Smed måtte manden have indset, at offeret kunne dø af stikket, som han tildelte chaufføren.

Chaufføren afgik ved døden tre dage senere.

Under grundlovsforhøret efter anholdelsen forklarede den dømte, at han troede, at chaufføren ville slå hans mor ihjel, og at han derfor angreb ham.

Den dømtes mor var med under kørslen. Hun sad på forsædet af flex-bussen. Det var hende, der havde ringet til lægevagten, fordi sønnen havde det psykisk dårligt, og hun var bange for ham.

Den dømte forsvandt fra gerningsstedet, men blev anholdt af Midt- og Vestsjællands Politi efter en kort eftersøgning.

Han blev pågrebet efter at have knust en rude i Sankt Hans Gade i Roskilde. Her fandt politiet også en knækket, grøn skalpel. Desuden var han i besiddelse af 10,5 gram ketamin. Det erkendte han i retten.

Efter overfaldet hjalp moren chaufføren med at bremse blødningen.

Herefter kørte den 27-årige selv hen til akutmodtagelsen på Roskilde Sygehus.

Politiet har tidligere beskrevet den 42-årige nu dømte som en tilsyneladende psykisk uligevægtig mand.

Politiet modtog anmeldelsen om natten klokken 03.48 fra en sygeplejerske.

Under retssagen tirsdag afspillede anklageren opkaldet, hvor sygeplejersken fortalte politiet, at den 27-årige chauffør fik hjertestop, kort efter at han ankom til sygehuset.

Den 42-årige husker ikke detaljerne fra episoden, og derfor kunne han ifølge forsvarer Karoline Normann ikke erkende at have stukket chaufføren.

– Min klient kan ikke huske detaljer om situationen. Derfor må jeg sige, at han teknisk nægter sig skyldig, lød det fra forsvareren.

Men hun var enig med anklager Rune Rydik i, at en anbringelsesdom var den rigtige foranstaltning. Det var også den dom, som blev anbefalet af Retslægerådet.

Dog mente forsvareren ikke, at hendes klient skulle dømmes for drab, men derimod for vold med døden til følge.

– Det eneste, vi ved, er, at chaufføren bliver ramt af en skalpel. Moren har ikke set selve handlingen, sagde forsvareren.

Ifølge anklageren kunne der ikke være tvivl om, at den 42-årige mand havde forsæt til drab.

Ifølge mentalerklæringen, som anklageren har læst op, er den tiltalte ikke sindssyg, men han var det på gerningstidspunktet.

Han var desuden påvirket af ketamin og cannabis, men han var ikke i en abnorm rustilstand, lyder det.

Mange steder i Europa har vintervejret gjort sit indtog og skabt kaos i flere lufthavne.

Flere end 400 flyafgange er tirsdag blevet aflyst i Schiphol Lufthavn i Amsterdam på grund af snevejr, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Og onsdag vil 40 procent af alle afgange og ankomster i lufthavnen Charles de Gaulle i den franske hovedstad, Paris, være aflyst på grund af kraftig sne, oplyser den franske transportminister, Philippe Tabarot, tirsdag ifølge AFP.

Begge steder skyldes det, at det er vanskeligt at holde landingsbanerne fri for sne og flyene fri for is.

– På grund af vedvarende vintervejr er kun begrænset luftfart mulig til og fra Schiphol. Vores snerydningshold arbejder i døgndrift for at holde landingsbanerne ryddede, og flyene bliver afiset omhyggeligt for at sikre, at alle kan rejse sikkert, lyder det fra den hollandske lufthavn.

Blandt de aflyste fly er en lang række afgange til og fra København.

Både Schiphol og Charles de Gaulle er blandt de travleste lufthavne i Europa og bruges af mange passagerer og flyselskaber til mellemlandinger.

Det forventes, at vintervejret også kommer til at forstyrre flytrafikken til og fra Amsterdam de kommende dage.

– Det kan medføre forsinkelser og aflysninger, lyder det på lufthavnens hjemmeside.

Alle tog til og fra Schiphol Lufthavn har desuden været aflyst tirsdag.

Vintervejret sætter også sit præg på blandt andet Tyskland og Storbritannien.

Store dele af Tyskland er dækket af sne, og i det vestlige og nordlige Frankrig er seks mindre lufthavne blevet lukket på grund af vejrforholdene.

Samtidig er togselskabet Eurostars højhastighedstog på strækningen mellem Amsterdam og Paris alle enten aflyste eller forsinkede.

Ifølge det britiske meteorologiske institut, Meteorological Office, forventes snestorme at præge store dele af Storbritannien resten af ugen.

Især Skotland ventes at blive ramt af store mængder sne, lyder det i et varsel fra instituttet ifølge Reuters.

I Skandinavien har der også været omfattende snefald. I både Norge, Sverige og Danmark opfordres bilister tirsdag til at køre forsigtigt på grund af vejrforholdene, skriver blandt andre medierne VG og Aftonbladet.

Det er ikke kun i den nordlige del af Jylland, at vejret kan drille med en forventet snestorm i løbet af onsdag.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt et forvarsel dels om snefygning i den sydlige del af landet, dels om forhøjet vandstand i Lillebælt og Sydfynske Øhav.

Forvarslet gælder i tidsrummet fra fredag til lørdag, forklarer vagtchef i DMI Hans Peter Wandler.

– Det er et nyt lavtryk, vi skal have forbi. Det giver en kraftig vind fra øst, som presser vand fra Østersøen ind i Lillebælt og Sydfynske Øhav.

– Samtidig med at vinden tiltager, ser det ud til, at vi kan få noget snefygning i de sydlige egne, siger han.

Meteorologen understreger dog, at der endnu er tale om et forvarsel.

– Det kommer til at afhænge af lavtrykkets endelige placering og bane, når vi når frem til fredag og lørdag, siger Hans Peter Wandler.

Men først gælder den varslede snestorm onsdag i den nordlige del af Jylland.

Varslet gælder fra onsdag klokken 11 til om aftenen klokken 23.

– Det er lidt senere end først antaget, og det skyldes, at frontsystemet, der bevæger sig ind fra Nordsøen, hænger lidt i bremsen.

– Så inden vinden tiltager og når kriteriet for snestorm, går der lidt længere tid end først antaget, siger Hans Peter Wandler.

To kriterier skal være opfyldt, før der er tale om en snestorm: et snefald på mere end 10 centimeter på seks timer og en vindhastighed over 10 meter i sekundet i mindst 10 minutter.

– Vi forventer, at der i perioden kan falde mellem 10 og 30 centimeter sne. Lokalt måske lidt mere, siger Hans Peter Wandler.

Varslet gælder et område, der i forvejen har fået pæne mængder sne de seneste dage.

Så når vinden først tager til, kan der hurtigt blive flyttet rundt på bunkerne af sne.

Beredskabsstyrelsen skriver på X, at man er parat med “både sneplove og ekstra mandskab”.

– Vi følger vejrsituationen tæt og står klar til at rykke ud, skriver styrelsen.

Også otte pansrede Piranha-køretøjer hos Forsvaret er klar til at rykke ud og hjælpe ambulanceberedskabet, hvis det ikke kan komme frem i vintervejret.

Det oplyser Forsvaret i en nyhed på sin hjemmeside.

Køretøjerne, der er monteret med terrængående kæder, flytter sig rundt i landet alt efter, hvor behovet er størst. To har udgangspunkt i Aalborg, en i Aarhus, to i Haderslev, en i Odense og to i Roskilde.

Rådet fra Vejdirektoratet lyder, at man holder øje med vejrudsigten og orienterer sig via trafikinfo.dk, inden man sætter sig i bilen.

Hav altid overtøj med i bilen samt opladt telefon, tæppe, skovl og proviant, lyder det på direktoratets hjemmeside.

Nationalmuseet skal stramme det økonomiske greb og “slanke administrationen”.

Det betyder, at museet nedlægger 21 stillinger, primært på det administrative område, skriver museet i en pressemeddelelse.

Samtidig er museets økonomi begyndt at slå sprækker.

Til Ritzau uddyber Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, dog, at stillingsnedlæggelserne først og fremmest sker for at sikre, at museet også i fremtiden kan levere “et stærkt og relevant bidrag til samfundet”.

– Nedlæggelserne af stillingerne er ikke for at lukke et hul i år. Det er en fremadrettet strategisk prioritering, forklarer direktøren.

Blandt andet skal der skaffes nye spidskompetencer inden for eksempelvis forskning, turisme og museumsdesign. Det kræver et økonomisk råderum, siger Rane Willerslev.

De seneste mange år har Nationalmuseet indfriet deres økonomiske mål. Men i år har det været nødvendigt med en ekstrabevilling fra Kulturministeriet på syv millioner kroner.

– Man må konstatere, at der er blevet lavet en række fejlberegninger i administrationen, og derfor har vi for første gang i mange år ikke formået at gå i nul, som jo er det, vi skal ifølge staten, siger direktør Rane Willerslev.

Han erkender, at direktionen har troet for meget på, at de seneste års rekordfremgang i besøgstallene ville fortsætte. Det har også påvirket den økonomiske situation i 2025.

Museet har derfor nu et strengt og entydigt fokus på transparens og forudsigelighed i økonomien, lyder det.

– Stillingsnedlæggelserne er en hård beslutning. Men den er også nødvendig, hvis vi vil sikre museet en sund økonomi fremover, siger Rane Willerslev.

Direktøren understreger, at sparerunden ikke kommer til at påvirke de besøgende på museet.

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum med 15 museer og slotte i hele landet. Hovedsædet ligger i det indre København.

Bestyrelsen i Rambøll har udnævnt Christian Jensby som ny koncernchef for Rambøll Gruppen. Han tiltræder sin nye stilling senest 1. maj.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse til Ritzau.

Christian Jensby afløser Jens-Peter Saul, som siden 2012 har været administrerende direktør i Rambøll.

I begyndelsen af december sidste år blev det meldt ud, at den rådgivende ingeniørvirksomhed ville tage afsked med Saul, når der var fundet en afløser.

Det skete med den begrundelse, at virksomheden nærmer sig sin næste strategiperiode.

Ifølge bestyrelsesformand Claus V. Hemmingsen kræver det en ny koncernchef, “der både kan udvikle og eksekvere strategien de kommende år”, lød det fra ham i en pressemeddelelse.

Tyskeren Jens-Peter Saul stod bag Rambølls nuværende strategi fra 2022, hvor man satte ekstra fokus på grøn omstilling og satte sig for at blive verdens førende på dette område.

Christian Jensby kommer fra en stilling som administrerende direktør og partner i konsulenthuset Deloitte Danmark. Her har han været ansat siden 2011.

I de seneste tre år har han været administrerende direktør.

– Jeg ser gode muligheder for yderligere vækst og et enormt potentiale for den positive påvirkning, Rambøll kan have på kunder og samfund. Jeg ser frem til at bidrage til Rambølls fortsatte succes, siger den nye topchef i pressemeddelelsen.

Rambøll hæfter sig ved, at Jensby har skabt vækst i omsætning og indtjening i Deloitte, samt at han har rådgivet topledelser i internationale virksomheder.

I en pressemeddelelse bekræfter Deloitte, at Jensby forlader konsulenthuset, som vil præsentere en ny administrerende direktør i løbet af årets første kvartal.

Rambøll blev grundlagt i Danmark i 1945. Virksomheden har mere end 18.000 medarbejdere verden over og aktiviteter i 35 lande.

Selskabet rådgiver, foruden bæredygtighed, blandt andet om byggeri, transport, miljø, energi og ledelse.

Det er ejet af Rambøll Fonden, der sidder på 98 procent af aktierne. De resterende to procent er ejet af medarbejdere.

Mens USA’s præsident og andre fremtrædende amerikanske stemmer taler om, at Grønland skal være en del af USA, betoner forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at Danmark i forvejen samarbejder med USA.

– Vi kommer til at styrke vores militære tilstedeværelse i Grønland, men vi kommer også til at have et endnu større fokus fra Nato på flere øvelser og en større Nato-tilstedeværelse.

– Det betyder jo også, at vi er sammen med amerikanerne om det, siger Troels Lund Poulsen efter et Venstre-gruppemøde på Christiansborg tirsdag.

Forsvarsministeren påpeger, at Danmark – og dermed også Grønland – er medlem af forsvarsalliancen Nato med USA.

– Jeg vil gerne slå fast, at Grønland er en del af rigsfællesskabet. Det oplever jeg heller ikke, at der er nogen, der internationalt stiller spørgsmålstegn ved.

– Når det så er sagt, så er der også brug for, at vi gør, hvad vi har sagt, vi vil gøre i forhold til sikkerheds- og forsvarspolitik. Det er vi enige med amerikanerne i. Den del, der handler om, at vi skal styrke vores fælles tilstedeværelse i Arktis, siger Troels Lund Poulsen.

Det amerikanske fokus på Grønland er blusset op igen efter flere udtalelser fra præsident Donald Trump og personer omkring præsidenten.

Men Troels Lund Poulsen vil ikke forholde sig til “alle de ting, der måtte blive slynget ud i interviews eller forskellige udtalelser” på sociale medier.

I stedet henviser han til, at Danmark har en forsvarsaftale med USA om Grønland fra 1951 samt den såkaldte Ilulissat-erklæring fra 2008 om Arktis.

– Hvor vi er enige om rammerne for, hvordan vi samarbejder, siger forsvarsministeren videre.

Donald Trump udtalte for få dage siden, at USA “har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation”.

Præsidenten afviste at komme med yderligere kommentarer til, om han vil skride til handling over for Grønland.

Natten til tirsdag dansk tid sagde vicestabschef i Det Hvide Hus Stephen Miller, at “ingen vil kæmpe militært mod USA om Grønlands fremtid”.

På Christiansborg afholdes der tirsdag et ekstraordinært møde i Det Udenrigspolitiske Nævn. Fra regeringen deltager udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Troels Lund Poulsen.

Eneste punkt på dagsordenen er “Kongerigets forhold til USA”.

Ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.

Sådan lyder det i en fælles udtalelse fra syv Nato-lande, herunder Danmark, skriver Statsministeriet tirsdag på X.

– Grønland tilhører dets befolkning. Det er kun Danmark og Grønland, og kun dem, der bestemmer i sager, der vedrører Danmark og Grønland, lyder det.

Udtalelsen er underskrevet af statsminister Mette Frederiksen (S), Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, Polens premierminister, Donald Tusk, samt Spaniens premierminister, Pedro Sanchez.

USA’s præsident, Donald Trump, har for nylig gentaget sit ønske om at få kontrol med Grønland.

Tre døgn efter, at et strømnedbrud ramte Berlin, er 25.500 husstande og 1200 virksomheder i den tyske hovedstad stadig uden strøm.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa tirsdag.

Den venstreorienterede gruppe Vulkangruppen har taget skylden for et brandangreb, som lørdag beskadigede flere højspændingsledninger og førte til strømnedbruddet.

Nedbruddet ramte bydelene Nikolassee, Zehlendorf, Wannsee og Lichterfeld.

I første omgang var 45.000 husstande og 2200 virksomheder uden strøm.

Elnetselskabet Stromnetz Berlin oplyser til dpa, at strømmen først ventes at være tilbage hos alle elkunder torsdag.

Ifølge Vulkangruppen var formålet med brandangrebet primært at genere den fossile energisektor som led i kampen mod klimaforandringer.

Angrebet har foruden strømafbrydelser hos private husstande ført til blandt andet togaflysninger og midlertidig lukning af forretninger, skoler og hospitaler.

Strømnedbruddet har ikke kun mørklagt tusindvis af hjem. Det har også ført til, at mange må undvære varme i deres boliger, på et tidspunkt hvor der er minusgrader og sne i Berlin.

Berlins borgmester, Kai Wegner, kaldte søndag angrebet for “terrorisme” i et interview med den regionale tv-station RBB.

– Dette er ikke bare et brandangreb eller sabotage. Dette er terrorisme, lød det fra den tyske hovedstads konservative borgmester.

Han påpegede, at strømnedbruddet blandt andet satte hospitalspatienters liv på spil i de områder, der blev ramt.

I et brev lørdag påpegede Vulkangruppen, at nedbruddet “resulterede i strømafbrydelser i de mere velstående områder Wannsee, Zehlendorf og Nikolassee” i den sydvestlige del af Berlin.

– Vi beklager over for de mindre velstående indbyggere i det sydvestlige Berlin, skrev venstrefløjsaktivisterne ifølge dpa.

Den tyske hovedstad blev i september ramt af et lignende angreb på to højspændingsmaster. Også her var der tilsyneladende tale om politisk motiveret sabotage.

Bøden på 10.000 kroner til Aalborg Pirates efter en racistisk episode, hvor klubbens fans kastede bananer på isen i en kamp mod Frederikshavn White Hawks, handler først og fremmest om at sende et signal.

Det siger Metal Ligaens chef, Jørgen Illemann.

– Det er mere signalværdien i det, og det er ikke noget, vi normalt praktiserer i ishockey. Det er meget sjældent, at der bliver brugt bøder i den henseende, siger Jørgen Illemann.

Episoden fandt sted den 28. december, hvor der blev kastet flere bananer efter den mørke White Hawks-spiller Jaeden Martin.

White Hawks’ administrerende direktør, René Jørgensen, siger også, at det vigtigste er at sende et klart budskab.

– Om bøden er på 5000, 10.000 eller 20.000, er for mig ikke så vigtigt. Det vigtige er, at man siger: “Det her vil vi ikke finde os i”, siger han.

Aalborg Pirates har accepteret bøden og understreger i en pressemeddelelse, at klubben tager fuldstændig afstand fra enhver form for racisme.

– Én handling er én for meget, og vi arbejder målrettet for, at dette ikke gentager sig, skriver klubben.

René Jørgensen kalder episoden trist og ærgerlig, og han påpeger, at sådan adfærd ikke hører hjemme i sporten.

– Der er ingen, der ønsker det her. Hverken fra den ene eller den anden klub. Vi prøver alle sammen at dæmme op for det og tager så stor afstand, som vi overhovedet kan, både som klubber og som liga.

– Så kan vi håbe på, at de involverede tænker sig mere om, når deres handlinger får en økonomisk konsekvens for klubben, siger Jørgensen.

En bøde på 10.000 kroner kan virke beskeden sammenlignet med de bøder, der ofte uddeles i Superligaen, hvor der sidste år blev givet adskillige bøder på over 100.000 kroner.

Jørgensen mener dog ikke, at beløbet nødvendigvis er for lavt.

– Man skal jo også have lidt øje for, hvad det er for en liga, vi spiller i, og hvordan økonomien ser ud, siger han og tilføjer:

– Det er måske ikke størrelsen på bøden, der er afgørende.

Metal Liga-chef Jørgen Illemann understreger også, at bøden skal ses i sammenhæng med ligaens økonomi.

– Vi har taget episoden meget alvorligt, hvorfor vi overhovedet har givet en bøde. Der er ikke noget i vores regelsæt, der definerer bødens størrelse, så det er en individuel vurdering, siger Illemann.

Han siger, at det er en “helt anden verden end fodbold”, og at man også skal passe på, at bøderne ikke får for store konsekvenser for klubberne.

– Det er lige så meget signalet i at sige til de øvrige klubber, at vi ikke accepterer den form for adfærd blandt deres supportere, tilføjer Illemann.

René Jørgensen fortæller, at den svensk-amerikanske spiller Jaeden Martin er kommet sig over episoden, men at det ramte ham og holdet hårdt.

– Hele holdet var faktisk ked af det på hans vegne, siger White Hawks-direktøren og tilføjer:

– Man synes faktisk også, at det er lidt pinligt, at man skal opleve det her. Som Jaeden Martin selv siger: “Jeg troede, vi var kommet videre”.

Jørgensen håber desuden, at man så vidt muligt finder frem til personerne bag de konkrete handlinger, så de kan stilles til ansvar for deres handlinger.

Et faldende folketal og en aldrende befolkning vil presse den grønlandske økonomi i fremtiden.

Det skriver Nationalbanken i en analyse af den grønlandske økonomi.

– Robustheden af de offentlige finanser er udfordret af den demografiske udvikling, hvor der er udsigt til fald i folketallet, flere ældre og en faldende arbejdsstyrke, skriver Nationalbanken.

– Det indebærer blandt andet øget pres på udgifter til sundhed og ældreområdet.

Ved indgangen til 2026 er der i Grønland godt 38.000 personer mellem 18 og 66 år. Det antal forventes at ligge på knap 31.000 i 2050.

Det svarer til et fald på næsten 20 procent.

Der er allerede på nuværende tidspunkt sket en opbremsning i væksten i den grønlandske økonomi.

Bruttonationalproduktet (bnp) steg med 0,8 procent i 2024 og 0,2 procent i 2025.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands – eller en regions – økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Opbremsningen i væksten er blandt andet resultatet af, at udbygningen af landets infrastruktur i form af lufthavne er ved at blive afsluttet.

Derudover har man ikke startet nye, store projekter inden for energiforsyning endnu, påpeger Nationalbanken.

Landets offentlige finanser er i øvrigt blevet “overraskende kraftigt forværret” sidste år.

– Likviditeten i landskassen faldt til et kritisk lavt niveau i andet halvår. Som konsekvens indeholder finansloven for 2026 nødvendige finanspolitiske opstramninger, konkluderes det i analysen.

Grønland har nogle budgetrammer, landet skal overholde, og de er ifølge Nationalbanken blevet udnyttet til tæt på grænsen i flere år.

Det betyder, at landet reelt ingen buffer har haft til at håndtere en forværring i de offentlige finanser i 2025.

– Likviditeten i landskassen faldt under det niveau, der vurderes at være tilstrækkeligt til at kunne håndtere større udsving i indtægter og udgifter uden at skulle optage lån, lyder det.

En 42-årig mand, der er tiltalt for at have dræbt en 27-årig Flextrafik-chauffør med stik i halsen med en skalpel, kræves idømt en anbringelsesdom.

Sådan lyder det fra specialanklager Rune Rydik i Retten i Roskilde tirsdag, hvor sagen behandles.

Den 42-åriges mor havde ringet efter hjælp natten til 27. marts sidste år, da sønnen havde det psykisk dårligt. Hun kørte med i flex-bussen, der skulle køre ham til Psykiatrisk Akutmodtagelse i Roskilde.

Ifølge anklageskriftet stak den 42-årige chaufføren i højre side af halsen under kørslen omkring klokken 03.40 om natten.

Den 42-årige forklarede i grundlovsforhøret efter anholdelsen, at han troede, at chaufføren ville slå hans mor ihjel, og at han derfor angreb ham.

Forsvarer Karoline Normann fortæller tirsdag, at den nu tiltalte ikke kan huske detaljerne fra overfaldet.

– Min klient kan ikke huske detaljer om situationen. Derfor må jeg sige, at han teknisk nægter sig skyldig, siger forsvareren.

Dog er hun enig i, at sagen skal ende med anbringelse.

Det danske C25-aktieindeks har fået en god start på 2026, ikke mindst takket være medicinalselskabet Novo Nordisk.

Tirsdag har indekset kurs mod sit højeste niveau siden november 2024. Omkring klokken 11 stiger det 1,4 procent.

Indekset består af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen og tæller – foruden Novo – selskaber som Mærsk, Vestas og Danske Bank.

Novo Nordisk lagde sig mandag i toppen af indekset med en stigning på fem procent.

Stigningen kom, på bagkant af nyheden om, at selskabet forsøger at få et forspring til konkurrenten Eli Lilly, når det kommer til salget af vægttabsmedicin i pilleform.

Det skal kunne lade sig gøre ved hjælp af en massiv salgskampagne, der blev taget hul på fra årets begyndelse.

Novo Nordisk fik kort før jul de amerikanske sundhedsmyndigheders godkendelse til at markedsføre vægttabsmidlet Wegovy på pilleform.

Eli Lilly forventer først at få sin fedmepille godkendt til marts.

Tirsdag fortsætter de gode takter for den danske gigant. Her stiger Novo-aktien med omkring seks procent.

Det står i kontrast til aktiens udvikling i 2025, hvor selskabet mistede omkring to tredjedele af sin markedsværdi.

Novos dagsform har stor betydning for det samlede C25-indeks, da de mest værdifulde selskaber fylder mest i indekset. Det siger Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i AL Sydbank.

– Så at vi nu kan have et C25-indeks på sit højeste niveau i mere end et år, selv om Novo Nordisk stadig er langt under tidligere niveau, skyldes, at mange andre selskaber har præsteret godt.

– Vi har eksempelvis bankaktier på stribe, der er i rekord, siger han med henvisning til blandt andet Jyske Bank, Danske Bank og Sydbank, der alle har nydt godt af stigende renteindtægter de seneste år.