Seneste nyheder

2. juli 2026

To nye heste i de kongelige stalde får navne med F for Frederik

Dronning Mary har navngivet to nye heste i de kongelige stalde. De to heste har fået navnene Flik og Flak.

Det skriver kongehuset i et opslag på Instagram.

– Navnene giver god mening, da Flik og Flak har samme forbogstav som kongen, og de er de første nye heste efter tronskiftet, skriver kongehuset.

Desuden fik kronprins Christian også en pony ved navn Flikflak i dåbsgave af regeringen og Folketinget.

Også under Christian X var der to heste, som hed Flik og Flak, skriver kongehuset.

De to nye heste er født og avlet i Danmark og er af racen oldenborger. De er de første nye heste i kongehuset siden tronskiftet.

Kongehuset skriver i opslaget, at der har været mange forskellige hesteracer i de kongelige stalde i tidens løb. Det er omkring to årtier siden, at der sidst var oldenborgheste, lyder det.

Den Kongelige Stald-Etat ligger ved Christiansborg Ridebane og huser ifølge Den Kongelige Samling omkring 14 til 16 karetheste.

Staldene blev skabt til Christian VI’s heste i 1740. Dengang var der dog helt op til 250 heste i staldene, skriver Den Kongelige Samling.

Ud over de to nye oldenborgere huser staldene i dag også heste af racen hvidskimlede kladrubere. De hvide heste bruges til karetkørsel ved særlige lejligheder som nytårskur, ambassadørmodtagelser, bryllupper og statsbesøg.

Tidligere har det danske kongehus også selv avlet frederiksborgheste fra Frederiksborg Slot.

Hestene blev avlet i flere farver, men den fineste var de sjældne, hvidfødte heste, skriver Den Kongelige Samling.

I midten af 1800-tallet blev det kongelige stutteri lukket.

I 1990’erne ønskede kongehuset på opfordring fra prins Henrik igen at have hvide heste i staldene. Her faldt valget altså på de hvidskimlede heste fra stutteriet Kladruby i Tjekkiet.

En medarbejderstab i de kongelige stalde passer hestene hver dag, og fem til seks dage om ugen trænes de under rytter eller for vogn.

Lyntog mellem København og Stockholm ruller igen til efteråret

Om et halvt års tid kan man igen booke billet til højhastighedstoget X2000 mellem København og Sveriges hovedstad, Stockholm.

Det siger Christer Litzell, forretningschefen for den svenske jernbaneoperatør SJ – Statens Järnvägar – til Politiken.

Afgangen med X2000 blev sløjfet i 2024, da højhastighedstogene skulle moderniseres og renoveres.

Christer Litzell glæder sig over, at ruten med hurtigtoget efter planen genoptages til efteråret, fordi København “er en hub for videre kørsel ud i Europa”, siger han til Politiken.

Ifølge forretningschefen har X2000 fået nyt inventar og ny teknik samt “lækkert design og moderne indretning”.

I højhastighedstoget kan man køre direkte uden skift mellem de to hovedstæder på omkring fem timer og 15 minutter.

I dag kan man allerede tage en anden rute ved navn Snälltoget – direkte mellem Stockholm og København. Det tager lidt over seks timer.

Ellers kan man tage toget fra København og skifte i enten Lund, Malmø, Hässleholm eller Göteborg for at komme til Stockholm.

I Malmø kan man eksempelvis skifte til et højhastighedstog.

Det tager mindst fem timer og 20 minutter mellem den svenske og den danske hovedstad i dag, hvis det hele spiller. Det kan også tage op til syv timer – afhængigt af tidspunkt og rute.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efterforskning af ældre ægtepars død peger i retning af ulykke

Det var formentlig en vådeskudsulykke, der førte til, at en 80-årig kvinde og en 83-årig mand blev fundet døde i Esbønderup syd for Dronningmølle i januar.

Det tyder politiets efterforskning i hvert fald på, skriver SN.dk.

Hos politiet efterforskes sagen ikke som et drab, men derimod som uagtsomt manddrab, skriver Nordsjællands Politi til mediet.

Der oplyses ikke nærmere om hændelsen, men politiet siger mandag til Ritzau, at det er politiets opfattelse, at ingen andre var involveret i hændelsen. Kun ægteparret var til stede.

Det ældre ægtepar blev fundet døde på Gillelejevej fredag den 16. januar.

Det er tidligere berettet, at politiet modtog anmeldelsen klokken 10.17.

– Der er ingen fare for personer i området, og politiet er nu i gang med at undersøge omstændighederne nærmere med de relevante politifaglige ressourcer, skrev politiet i en pressemeddelelse.

Samme dag oplyste politiet til Ritzau, at der var blevet fundet et jagtvåben på stedet, og at der ikke blev ledt efter mistænkte gerningsmænd på fri fod.

Europæisk luftfartsagentur: Krigen i Mellemøsten presser flyruter

Efter at USA og Israel indledte krigen i Iran, er flere luftrum i Mellemøsten blevet lukket for kommercielle flyvninger.

Sammen med krigen mellem Ukraine og Rusland og kampe mellem Pakistan og Afghanistan indebærer det, at flyselskaber i højere grad bliver tvunget ind i de samme snævre korridorer – særligt på rejser mellem Europa og Asien.

Det kan ifølge Florian Guillermet, der er administrerende direktør for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (Easa), have en betydning for flysikkerheden.

– Det er tydeligt, at koncentrationen af trafik på visse ruter, tilgængeligheden af luftrum for flyvekontrol og det faktum, at trafikken bruger mindre almindelige ruter, kan skabe sikkerhedsrisici, siger han til Reuters.

Direktøren understreger, at flyenes besætninger og flyveledere er trænet til at forudse og reducere risiko, men at det alligevel nogle gange er uundgåeligt at lukke luftrum eller begrænse flyvninger.

– Vi i luftfarten har midlerne til at reducere risikoen. Et af disse midler er at rydde himlen, siger han og tilføjer, at selv om det forstyrrer passagerer, forbliver det den mest effektive måde at holde trafikmængden “under kontrol til enhver tid”.

Fredag fornyede luftfartssikkerhedsagenturet, der repræsenterer 31 europæiske lande, sin anbefaling om Iran, Israel og dele af Golfen frem til 10. april.

Det er særligt over Aserbajdsjan og Centralasien, at flytrafikken snævrer ind.

Ud over det trængte luftrum fremhæver Guillermet stigningen i uautoriseret droneaktivitet rettet mod civile lufthavne som en anden udfordring for flytrafikken.

Derfor mener direktøren, at der er behov for mere tydelige regler, og fortæller, at agenturet er i gang med at udarbejde klarere retningslinjer for, hvilke beføjelser der kan anvendes til at modvirke stigningen i droneaktiviteten.

– Vi står over for et meget andet landskab i dag. Så det er, hvad agenturet genovervejer lige nu, siger han og tilføjer:

– Situationen, vi står over for lige nu, er mere en slags hybridkrig.

Reuters

Gamle kemikalier er i fare for at selvantænde på gymnasium

Der er fundet gamle kemikalier, der er i fare for at selvantænde, på Middelfart Gymnasium.

Derfor vil Fyns Politi, Forsvarets sprængstofeksperter (EOD) og en ambulance være til stede ved gymnasiet fra klokken 11 mandag.

Kemikalierne skal flyttes til EOD’s sikre køretøj og derefter køres et andet sted hen, hvor de skal sprænges bort.

Det oplyser Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

– Der er ingen fare på færde, og vi forventer at være færdige inden for et par timer, skriver politiet.

Det er ikke beskrevet, hvilke kemikalier der er tale om, hvad de har været brugt til, eller hvordan gymnasiet er blevet opmærksomt på dem.

Mandlige lokalpolitikere tjener ti procent mere end kvinderne

Ifølge en analyse fra Institut for Menneskerettigheder tjener mandlige lokalpolitikere i gennemsnit 319.580 kroner for deres byrådsarbejde og eksterne poster.

Deres kvindelige kolleger tjener 286.521 kroner.

Det er en forskel på ti procent.

– Mænd tjener mere på at være i lokalpolitik end kvinder, der har mindre magtfulde og indbringende poster, lyder det i en pressemeddelelse fra Institut for Menneskerettigheders ligebehandlingschef, Tine Birkelund Thomsen.

Ifølge analysen har mandlige politikere “generelt bedre held med at få de mest magtfulde og mest indbringende poster i lokalpolitik”.

I analysen har Institut for Menneskerettigheder gennemgået landets byråd og opgjort de enkelte lokalpolitikeres indtjening i efteråret 2025.

Vederlagene for poster i byrådet er reguleret og er ens for alle.

Ifølge Institut for Menneskerettigheder opstår lønforskellen, fordi mænd oftere sidder på borgmester- og rådmandsposter og i højere grad får eksterne bestyrelsesposter og hverv uden for byrådet.

De mest vellønnede poster knytter sig til forsyning, byplanlægning samt teknik- og miljøområdet.

Ifølge analysen fylder kvinder 26 procent i udvalg relateret til teknik, miljø og byudvikling.

Eksterne poster er eksempelvis bestyrelsesposter i forsyningsselskaber, i transportvirksomheder, på museer og uddannelsesinstitutioner.

Institut for Menneskerettigheder fremhæver, at antallet af kvinder i lokalpolitik er på det højeste niveau i over 20 år.

Der er også været en stigning i antallet af kvindelige borgmestre fra kommunalvalget i 2021 til det seneste kommunalvalg i 2025. Men i samme periode har der været et fald i antallet af kvindelige fagborgmestre og rådmænd.

Politiet mistænker at voldsom brand i rækkehus er påsat

En eksplosionsagtig brand har natten til mandag hærget et rækkehus i Dronninglund, og den voldsomme brand har forårsaget betydelige skader på ejendommen.

Det oplyser Nordjyllands Politi på sin hjemmeside mandag morgen.

– Vi arbejder fortsat på at skabe overblik over situationen. Det er endnu for tidligt at sige noget endeligt om brandårsagen, men vi efterforsker bredt, siger vagtchef René Kortegaard i meddelelsen.

Tidligere sagde Nordjyllands Politi til TV2 Nord, at politiet mistænker, at branden blev påsat.

Ingen personer kom til skade i branden, der af vagtchefen betegnes som voldsom og eksplosionsagtig.

Ifølge TV2 Nord der tale om et rækkehus på Slotsgade i Dronninglund i Nordjylland.

Både brandvæsen, politiet og hjemmeværnet rykkede ud, da anmeldelsen tikkede ind ved midnatstid – klokken 00.06.

Brandvæsenet fik kontrol over ilden, og politi og hjemmeværnet afspærrede området af sikkerhedshensyn. Samtidig gik politiet i gang med de indledende undersøgelser på stedet.

Mandag morgen har politiet blandt andet indsamlet tekniske spor samt afhørt naboer og andre relevante vidner.

– Det arbejde fortsætter nu med henblik på at klarlægge det præcise hændelsesforløb, siger vagtchefen.

Politiet opfordrer alle, der har set eller hørt noget i forbindelse med nattens brand, til at ringe til politiet på telefonnummer 114.

Påskehelligdage byder både på regnvejr og solskin

Der bliver både brug for solbriller og regntøj, når helligdagene begynder i påsken i denne uge.

Det fortæller Klaus Larsen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Vi går en påske i møde, der er lidt blandet. Der er nogle dage med skyer og regn, og der er nogle dage med sol og tørvejr, siger han.

– Det ser ud som om, at de pæneste dage i påsken er langfredag, der er tør med solskin. Og ellers skal man helt hen til 2. påskedag, hvor det ser ud til at blive ganske pænt med 10-13 grader rigtig mange steder, tilføjer han.

Den kommende uge begynder dog med skyer og regn – især i den centrale og østlige del af landet. Skyerne kaster især noget regn af sig på Sjælland og på Bornholm.

– Det klarer op i løbet af dagen mandag, og så bliver det som i resten af landet med lidt eller nogen sol, men også med byger af og til. De kan både være med hagl og torden, og det bliver temmelig blæsende, siger Klaus Larsen.

Temperaturerne mandag ligger mellem fem og ti graders varme.

Der er også byger på programmet tirsdag, men dog ikke så mange som dagen før. I løbet af dagen klarer det igen op, og temperaturerne bliver lidt varmere end mandagen.

Natten til onsdag bliver det tåget, og der kan komme nattefrost ned til minus to grader, oplyser DMI.

– Det bliver dog forholdsvis hurtigt tørt med nogen eller en del sol og syv til 12 grader. Vinden er aftaget. Det bliver en ganske behagelig dag, hvis man skal ud i vejret, siger Klaus Larsen.

Når kalenderen siger skærtorsdag, kommer der et regnvejr ind over landet, som først skal passere, før solen kan få lov til at skinne lidt. Og det gode vejr fortsætter til næste helligdag.

– Det bliver igen en pæn dag langfredag. Der kommer ikke så meget sol, men til gengæld bliver det tørvejr. Det bliver en tand køligere med fem til ti grader, siger Klaus Larsen.

Medier: Vigtigt overvågningsfly fra USA blev ødelagt i iransk angreb

Verificerede billeder viser, at et overvågningsfly fra USA’s militær er blevet ødelagt på en militærbase i Saudi-Arabien.

Det skriver det britiske medie BBC.

På billederne kan man se flyet, som er af typen E-3 Sentry. Det ser her ud til at være blevet splittet i to.

Ifølge BBC ser det ud til, at billederne af det ødelagte fly i første omgang blev delt på en Facebook-side, der viderebringer nyheder om USA’s militær.

BBC har kunnet bekræfte, at billederne er blevet taget på militærbasen Prince Sultan Air Base. Den ligger omkring 100 kilometer sydøst for Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh.

På billederne kan man se master, opbevaringsenheder og markeringer på de asfalterede dele af jorden, som alle stemmer overens med satellitbilleder af Prince Sultan Air Base, skriver mediet.

USA’s militær har dog ikke officielt udtalt sig om hændelsen eller bekræftet, at flyet er blevet ødelagt.

Også det amerikanske medie CNN beskriver billederne af det ødelagte fly, som mediet ligeledes har kunnet geolokalisere til basen i Saudi-Arabien.

Fra mediet lyder det, at E-3 Sentry-flyet tilsyneladende er blevet ødelagt i et iransk angreb mod militærbasen.

På billederne kan man på jorden ved siden af det ødelagte fly se E-3 Sentry-flyets karakteristiske roterende radardome, skriver CNN.

Ifølge CNN er flyet, der ofte bare kaldes E-3, et afgørende luftfartøj for USA, da det spiller en central rolle i USA’s styring af et kampområde.

Med varslings- og kontrolssystemet AWACS kan det fra luften overvåge et kampområde på op til 310 kvadratkilometer.

Flyet kan desuden spore omkring 600 mål på én gang, hvilket giver besætningen om bord mulighed for at videregive præcise oplysninger til kommandører og soldater andre steder om, præcis hvor en given styrke befinder sig.

Det kan således bruges til sporing af både fjendtlige, allierede og neutrale styrker, skriver mediet.

Det amerikanske fagmagasin Air & Space Forces Magazine skriver, at USA’s luftvåben har 16 E-3 Sentry-fly.

Rusland melder mand dræbt i angreb nær grænsen til Ukraine

Et angreb mod den russiske havneby Taganrog har kostet en mand livet.

Samtidig er otte andre personer blevet såret i angrebet, der fandt sted sent søndag.

Det udtalte borgmesteren i byen, Svetlana Kambulova, på beskedtjenesten Telegram kort tid efter midnat, skriver nyhedsbureauet AFP.

Taganrog ligger øst for grænsen til Ukraine i regionen Rostov.

Det russiske luftforsvar opsnappede angrebet mod Rostov, men vragrester fra droner slog ned i bygninger i byen og sendte akutberedskabet på arbejde på tværs af Taganrog, siger borgmesteren.

– Aftenens store tragedie er en civil persons død, skriver hun på Telegram.

– Yderligere otte borgere i Taganrog har søgt lægehjælp, lyder det videre.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har guvernøren i Rostov, Jurij Sljusar, på Telegram meddelt, at et område er blevet evakueret for indbyggere på grund af nedfaldne vragrester fra droner.

– Brande og beskadigelser har fundet sted. Folk er blevet evakueret, skriver guvernøren. Han uddyber ikke, hvilket område der er blevet evakueret.

Reuters skriver også, at flere huse, offentlige områder og industrielle bygninger ifølge Svetlana Kambulova er blevet beskadiget i forbindelse med angrebet.

Længere sydpå i Rusland er der fra myndighederne i regionen Krasnodar ifølge AFP meldinger om, at tre personer er blevet såret.

Der skal her blandt andet være tale om to børn.

I regionen Belgorod i det sydvestlige Rusland er to kvinder ifølge regionens guvernør desuden blevet såret af granatsplinter.

Det skal være sket, efter at kvindernes biler blev ramt i et ukrainsk droneangreb.

På den anden side af grænsen har det ukrainske luftvåben ifølge AFP udsendt en landsdækkende missiladvarsel.

Det er sket, efter at luftvåbnet har kunnet bekræfte, at bombefly er lettet fra Rusland.

Australsk politi skyder mistænkt bag politidrab efter lang menneskejagt

Australsk politi har skudt og dræbt en mand, som menes at have dræbt to politibetjente sidste år.

Det skriver det australske medie ABC.

Desmond Freeman flygtede i august sidste år, efter at to politibetjente blev skudt og dræbt på en landejendom i den australske delstat Victoria.

– En mand er på dødelig vis blevet skudt af politiet på en ejendom i det nordøstlige Victoria her til morgen som led i operationen for at finde Desmond Freeman, lyder det fra delstatens politi i en erklæring.

Politiet i Victoria har ikke officielt bekræftet mandens identitet, men ifølge det australske medie ABC er der tale om Freeman.

– I dag vil vi ikke reflektere over tabet af en kujon, lyder det fra fagforeningen for politiets ansatte i Victoria.

– Vi vil mindes modet og tapperheden hos vores faldne medlemmer og hver eneste betjent, der utrætteligt har arbejdet for dette resultat for samfundet.

Manden blev dræbt efter en tre timer lang konfrontation med politiet på en landejendom i det nordøstlige Victoria, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Freeman er anklaget for at åbne ild mod politiet, da de opsøgte ham i hans hjem i Victoria med en ransagningskendelse i august sidste år.

Her mistede den 59-årige betjent Neal Thompson og den 35-årige Vadim De Waart-Tottart livet. En tredje betjent endte desuden på operationsbordet, efter at han blev såret under hændelsen.

I de seneste syv måneder har flere end 450 betjente jagtet Freeman i en af Australiens største eftersøgninger nogensinde.

Han menes at være flygtet ind i et tæt skovområde nær den lille by Porepunkah, og der har været meldinger om, at han har indgående erfaring med overlevelse i bushen og et godt kendskab til området.

Bushen er et stort, uopdyrket og sparsomt befolket område, der ofte har krat- eller skovbevoksning.

Australsk politi har tidligere udlovet en dusør på op mod en million australske dollar – omkring 4,5 millioner kroner – for oplysninger, der kunne føre til anholdelsen af Freeman.

AFP

Trump lufter ønske om at tage kontrol over iransk olie

USA’s præsident, Donald Trump, har et ønske om at “tage olien i Iran”.

Det siger han søndag amerikansk tid i et interview med avisen Financial Times.

– For at være ærlig, så er det min yndlingsbeskæftigelse at tage olien i Iran, men nogle dumme mennesker hjemme i USA siger, “Hvorfor gør du det?” Men det er dumme mennesker, siger Trump.

Under interviewet siger præsidenten, at det “vil være hans præference at tage olien”, og han sammenligner den mulige amerikanske kontrol over olien med situationen i Venezuela.

Her har USA taget delvis kontrol med landets oliesalg.

Det gjorde USA, efter at landet i begyndelsen af året tog den daværende venezuelanske præsident, Nicolas Maduro, til fange.

Et amerikansk forsøg på at overtage kontrollen med den iranske olie vil ifølge Financial Times indebære, at USA opnår kontrol med øen Kharg, der er et afgørende knudepunkt for olieeksport ud for den iranske kyst.

Fredag sagde unavngivne kilder i USA’s forsvarsministerium til The Wall Street Journal, at ministeriet overvejer at sende yderligere 10.000 landsoldater til Mellemøsten for at give præsident Donald Trump flere militære muligheder i konflikten med Iran.

Ifølge Financial Times ankom 3500 amerikanske soldater til Mellemøsten fredag, mens yderligere 2200 er på vej til området.

– Måske tager vi øen Kharg, måske gør vi ikke. Vi har mange muligheder, siger Trump til mediet.

– Det vil betyde, at vi skal være der (på øen Kharg, red.) i et stykke tid.

Adspurgt til Irans forsvar på øen svarer den amerikanske præsident, at han ikke tror, at Iran har noget forsvar.

– Vi kunne tage den (øen Kharg, red.) meget nemt, siger han.

Den nuværende konflikt i Mellemøsten brød ud, da USA og Israel angreb Iran 28. februar. Siden har den spredt sig til store dele af Mellemøsten, hvor iranske angreb har ramt flere lande på Den Arabiske Halvø.

Iran har desuden indført en de facto blokade af Hormuzstrædet, og det har sendt olie- og gaspriser i vejret.

På trods af søndagens trusler om at beslaglægge den iranske olie, melder Trump i interviewet søndag, at indirekte forhandlinger mellem USA og Iran mellem pakistanske udsendinge går godt.

Trump har tidligere givet Iran indtil 6. april til at acceptere en aftale om at afslutte konflikten.

Air China flyver efter seks års pause igen til Nordkorea

Luftfartsselskabet Air China genoptager mandag direkte flyvninger mellem den kinesiske hovedstad, Beijing, og Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.

Det fremgår på Air Chinas hjemmeside.

Det sker efter seks års pause i flyvningerne og er endnu et tegn på, at det isolerede Nordkorea gradvist åbner landet op.

Daglige togforbindelser mellem Beijing og Pyongyang er således også blevet genoptaget.

Kina er Nordkoreas største handelspartner og en vigtig kilde til diplomatisk og politisk støtte.

Mulighederne for at rejse mellem de østasiatiske nabolande har dog været stærkt begrænsede siden 2020. Her blev der under covid-19-pandemien indført strenge nedlukninger af grænserne.

Mens Kina siden har lavet en fuld genåbning af landets grænser, er Nordkorea gået mere langsomt frem.

Ifølge Air Chinas hjemmeside letter det første fly fra Beijing klokken 08.05 lokal tid – klokken 02.05 natten til mandag dansk tid – med kurs mod Nordkorea.

Det lander efter planen i Pyongyang klokken 04 dansk tid.

Ifølge nyhedsbureauet AFP koster billetterne omkring 200 dollar svarende til 1300 kroner.

Tidligere på måneden blev passagertogdriften mellem Beijing og Nordkorea også genoptaget. Det er herfra, at Nordkorea får størstedelen af landets udenlandske besøgende.

Journalister fra AFP, der i sidste uge befandt sig i Dandong i det nordøstlige Kina, rapporterede dog, at togene med kurs mod Nordkorea i vid udstrækning var tomme.

Nordkorea genoptog sidste år direkte fly- og togforbindelser med Rusland.

Det statsejede nordkoreanske flyselskab Air Koryo genoptog flyvninger mellem Beijing og Pyongyang i 2023.

AFP

Medie: USA giver russisk olietanker tilladelse til at sejle til Cuba

USA giver grønt lys til, at et russisk tankskib læsset med råolie kan sejle til Cuba.

Det fortæller en unavngiven amerikansk embedsmand til avisen New York Times.

Det sker på trods af, at USA’s præsident, Donald Trump, tidligere i år indførte tiltag, der skulle begrænse Cubas adgang til udenlandsk olie. Tiltagene er blevet omtalt som en de facto olieblokade.

Ifølge data fra skibsnavigationssiden Marine Traffic er tankskibet søndag aften dansk tid sejlet ind i Cubas eksklusive økonomiske zone (EEZ).

Tankskibet med navnet Anatoly Kolodkin har ifølge New York Times en last på omkring 730.000 tønder olie, mens nyhedsbureauet Reuters skriver, at skibet er læsset med 650.000 tønder olie.

Skibet sejler med en hastighed på 12 knob – svarende til 22 kilometer i timen – og forventes tirsdag at nå frem til havnen Matanzas, der ligger på den nordlige side af Cuba.

Ifølge New York Times er det uklart, hvorfor USA ikke har givet ordre til at standse tankskibet, og om landet i fremtiden vil give flere russiske tankskibe grønt lys til at sejle til den caribiske østat.

Til journalister siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP natten til mandag dansk tid, at det for ham ikke vil være et problem, hvis Rusland leverer olie til Cuba.

– Cuba er færdig, de har et dårligt regime, de har en meget dårlig og korrupt ledelse, og om de får en båd med olie eller ej, det vil ikke betyde noget, siger han.

Den russiske tankskibs ankomst – og dens last – vil ifølge Reuters gøre en markant forskel for Cuba, som ifølge præsident Miguel Diaz-Canel ikke har modtaget olie fra udlandet i omkring tre måneder.

Manglen på olie har ført til hårde rationeringer på benzin og forværret en energikrise, der har medført adskillige strømafbrydelser over hele landet.

Den amerikanske olieblokade mod Cuba blev indført i starten af året, efter at USA’s militær i starten af januar tog Venezuelas daværende præsident, Nicólas Maduro, til fange.

Venezuela var i lang tid Cubas vigtigste olieleverandør. Det er Venezuela ikke længere, og det har ramt Cuba hårdt.

Trump har flere gange sagt, at han gerne ser et regimeskifte i Cuba, og han sagde tidligere i marts, at han tror, at han får “æren af at tage Cuba”.

Hundredvis blev evakueret efter brand på tysk natklub

En brand på en natklub i det sydvestlige Tyskland betød søndag, at hundredvis af mennesker måtte evakueres.

Det oplyser tysk politi i en udtalelse.

Ifølge politiet brød branden ud omkring klokken 03.45 på natklubben, som ligger i Kehl ved grænsen til Frankrig.

Billeder fra stedet har vist flammer på bygningens tag.

Branden spredte sig til hele bygningen, siger politiet i udtalelsen.

Omkring 750 personer befandt sig på natklubben, da branden brød ud. De formåede alle sammen at forlade bygningen, og tre af dem måtte efterfølgende blive behandlet af akutberedskab.

Natklubben ligger i et industriområde i Kehl.

I en udtalelse siger byens borgmester, Wolfram Britz, at han er glad for og lettet over, at ingen er kommet til skade i branden.

Han takker samtidig natklubbens ejer for at sikre, at evakueringen af natklubbens gæster forløb på ordentlig vis.

Brandvæsenet var til stede ved natklubben frem til søndag eftermiddag. Her arbejdede de med efterslukning inde i bygningen.

Branden i Tyskland fandt sted, efter at en bar i den schweiziske skisportsby Crans-Montana i de tidlige timer nytårsdag udbrød i brand. Det kostede 41 mennesker livet.

Kehl ligger direkte overfor den franske by Strasbourg. De to byer er adskilt af floden Rhinen.

Den tyske natklub tiltrækker regelmæssigt besøgende fra den anden side af grænsen.

Der er blevet indledt en efterforskning af branden, lyder det.

Årsagen er endnu uklar.

– Lige pludselig hørte vi: “Der er brand”. Det blev meddelt på både tysk, fransk og engelsk, siger en person, der var til stede på natklubben, til den lokale franske avis DNA.

Ifølge avisen siger flere øjenvidner, at medarbejdere på natklubben “håndterede det virkelig godt”, og at processen med at evakuere natklubben for mennesker gik hurtigt.

AFP

FN-soldat dræbt i det sydlige Libanon – en anden er kritisk såret

En person fra FN’s fredsbevarende styrke i Libanon er blevet dræbt i den sydlige del af landet.

Det oplyser FN’s fredsbevarende mission i Libanon (Unifil) på det sociale medie X.

Personen blev dræbt søndag, da et projektil eksploderede ved en af Unifils positioner nær den sydlibanesiske landsby Adchit al-Qusayr.

Byen ligger nær grænsen til Israel, hvor israelske styrker har kæmpet mod den Iran-støttede Hizbollah-milits den seneste måned.

En anden fra de fredsbevarende styrker er blevet alvorligt såret og er indlagt på et hospital i kritisk tilstand, oplyser Unifil.

FN-organisationen ved ikke, hvor projektilet er kommet fra, men en undersøgelse er sat i gang.

– Endnu en gang opfordrer vi alle aktører til at overholde deres forpligtelser i henhold til international ret og til at sikre FN-personels og FN-ejendoms sikkerhed til enhver tid, skriver Unifil på X.

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, skriver natten til mandag på X, at de Unifil-ansatte, som er blevet dræbt og såret, er fra Indonesien. Han fordømmer angrebet.

USA og Israels krig mod Iran har fået konflikten mellem Hizbollah-militsen i Libanon og Israel til at blusse op på ny.

Hizbollah rettede luftangreb mod Israel 2. marts. Det skete som gengældelse for Israels og USA’s angreb på Iran – herunder drabet på Irans tidligere øverste leder ayatollah Ali Khamenei.

Det fik Israel til at svare igen med blandt andet omfattende luftangreb. Ifølge libanesiske myndigheder er omkring 1200 mennesker blevet dræbt, siden konflikten eskalerede.

Hundredtusindvis er blevet sendt på flugt af israelske luftangreb, som har ramt det sydlige Libanon og forstæder til Beirut, mens Israel også vil etablere en såkaldt bufferzone ind i det sydlige Libanon.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har søndag givet ordre om, at en såkaldt sikkerhedszone i det sydlige Libanon skal udvides yderligere. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Israel har begrundet sin offensiv i Libanon med truslen fra Hizbollah.

Det er ikke første gang i den igangværende konflikt mellem Israel og Hizbollah, at FN-soldater bliver ramt i Libanon. Den 7. marts blev tre ghanesiske FN-soldater såret af skud nær en grænseby i den sydlige Libanon. Det skriver AFP.

Dødsstraf-forslag i Israel bekymrer flere europæiske lande

Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien erklærer sig søndag dybt bekymrede over et forslag om en udvidelse af anvendelsen af dødsstraf i Israel.

Det fremgår af en fælles udtalelse fra landenes udenrigsministre, skriver nyhedsbureauet AFP.

Lovforslaget ventes at blive sendt til afstemning i næste uge.

– Vi udtrykker dyb bekymring over et lovforslag, der markant vil udvide mulighederne for at idømme dødsstraf i Israel, og som kan blive vedtaget i næste uge, lyder det.

– Vi er særligt bekymrede over lovforslagets de facto diskriminerende karakter.

– Vedtagelsen af lovforslaget vil risikere at underminere Israels forpligtelser over for demokratiske principper.

Israels regering, der repræsenterer landets højrefløj, ventes at fremlægge lovforslaget til anden- og tredjebehandling i Knesset, som er Israels parlament, mandag.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil det ifølge AFP dog næsten med sikkerhed blive udfordret juridisk og ende ved landets højesteret.

Dødsstraf findes for et begrænset antal forbrydelser i Israel. I praksis er den dog noget nær afskaffet, da den sidste person, der blev henrettet, var Holocaust-forbryderen Adolf Eichmann i 1962.

Lovændringen på området er blevet foreslået af Israels minister for national sikkerhed, Itamar Ben Gvir.

Forslaget lægger op til obligatorisk dødsstraf for bestemte lovovertrædelser.

Det israelske medie Times of Israel skriver, at lovforslaget i november blev førstebehandlet.

Times of Israel beskrev i sidste uge lovforslaget som et forslag om dødsstraf for terrordømte. Det oprindelige forslag lød, at israelske domstole skal idømme dødsstraf til dem, der har begået det, der kaldes et drab motiveret af nationalitet mod en israelsk borger.

Siden har forslaget dog været mål for flere ændringer.

Det indebærer ifølge mediet blandt andet en sproglig ændring, hvor definition af ofre for terror som “israelske borgere” er blevet droppet.

Det er sket for ikke at lade dødsstraffen afhænge af offerets statsborgerskab og for ikke at ekskludere palæstinensiske ofre for “jødisk terror”, skriver Times of Israel.

Anlæg til produktion af kølemateriale til reaktor ødelagt i Iran

Et anlæg til produktion af tungt vand, som ifølge Iran er blevet angrebet, har fået omfattende skader og fungerer ikke længere.

Det oplyser Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) på det sociale medie X søndag.

Iran har ifølge IAEA meddelt, at der ikke er nukleart materiale i anlægget, som ligger ved den iranske by Khondab.

Tungt vand kan bruges som kølemiddel i reaktorer.

De første meldinger om angrebet kom fredag, hvor Israel meddelte at have ramt flere områder i Iran i nye og omfattende angreb.

Her gik meldingerne på, at Israel foruden tungtvandsanlægget havde ramt en cementfabrik i den sydlige provins Fars, et anlæg, der forarbejder uran, i den centrale del af landet og to store stålværker.

Det gjaldt stålværkerne Khuzestan i det sydvestlige Iran og Mobarakeh i den centrale del af landet.

Tungtvandsanlægget ved Khondab blev også ramt sent i juni sidste år, da USA og Israel angreb iranske atomanlæg.

Tungtvandsanlægget blev ifølge Wall Street Journal bygget til at betjene den nærliggende Arak-reaktor, som potentielt kunne have produceret plutonium, der kan anvendes i atomvåben.

Den reaktor er ikke i drift og blev aldrig bygget færdig.

Under en atomaftale med en række verdensmagter fra 2015 gik Iran med til at ændre Arak-reaktoren, da flere havde udtrykt bekymring for dens potentielle rolle i at udvikle et atomvåben.

Iran har længe fastholdt, at dets atomprogram er civilt.

Iranske medier meldte allerede fredag ifølge nyhedsbureauet AFP om angreb på Khondab-tungtvandskomplekset.

Der blev ikke meldt om tilskadekomne eller radioaktivt læk.

Ekskluderet medlem vil ikke lade mandater gå til Liberal Alliance

Nyligt ekskluderede Cecilie Liv Hansen ønsker ikke, at hendes mandater skal tilfalde Liberal Alliance, og ser frem til sit fortsatte politiske arbejde.

Det skriver hun i et opslag på Instagram.

Ved ikke at videregive sine mandater, fortsætter hun altså i Folketinget som løsgænger.

Hun sidder også i regionsrådet for Region Syddanmark og i Kolding Byråd, hvorfor hun har flere mandater.

– Flere udtrykker, at jeg bør videregive mine mandater, men jeg må erkende, at jeg synes, at det er dybt udemokratisk, at et parti ønsker at ekskludere én på baggrund af handlinger, man ikke selv har begået.

– Derfor ønsker jeg ikke, at mandaterne skal tilfalde dem, skriver hun i opslaget.

Liberal Alliance valgte at ekskludere Cecilie Liv Hansen på grund af “urigtige oplysninger af væsentlig karakter”, oplyste partiet til Ritzau lørdag aften.

Partiet uddybede, at sagen havde rod i anonyme opslag om politikerens privatliv på sociale medier, men gik ellers ikke i detaljer.

Søndag morgen uddybede Ole Birk Olesen fra partiet over for TV 2, at Cecilie Liv Hansen blev ekskluderet, fordi hendes kæreste har solgt euforiserende stoffer, og den nu ekskluderede politiker løj om det.

– Når samleveren tjener sine penge til husstanden på ting, der er ulovlige og straffes med fængsel i Danmark, så påvirker det også Cecilie Liv Hansen, sagde politikeren til TV 2.

Samleveren fortalte selv lørdag aften i et kommentarspor på Facebook tilhørende tvSyd, at han har solgt cannabis, og at det ikke skal gå ud over Cecilie Liv Hansen.

Hun bekræfter i opslaget søndag og skriver:

– Der er udelukkende tale om cannabis i mindre mængder til venner og bekendte over en periode på få uger, hvortil jeg hverken har været involveret eller bekendt med det.

– Skulle jeg have frembragt dette for partiledelsen? Det kan man diskutere.

– Men taget partiformandens seneste kokainudmeldinger i betragtning vurderede jeg min samlevers sag som en bagatel og i øvrigt irrelevant, da det ikke var relateret til mig.

I valgkampen kom det frem, at Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, da han lige var blevet formand, havde taget kokain. En gang og højst to, sagde han.

Men det blev først en sag, fire dage efter at Cecilie Liv Hansen havde været til møde med Liberal Alliance om sin samlever.

Det pointerer partisekretær Jakob Rixen over for Ekstra Bladet søndag aften.

– Cecilie fortsætter desværre med at tale usandt. Hun bliver spurgt første gang af partiet den 11. marts – inden den omtalte sag om Alex Vanopslagh overhovedet bliver nævnt i pressen. Så det er en besynderlig forklaring på, at hun løj over for partiet, skriver han i et svar til mediet.

Medie: FCK fyrer Jacob Neestrup og ansætter Bo Svensson

Så sker der tilsyneladende ting og sager i FC København.

Klubben, der befinder sig i en dyb krise, fyrer ifølge Tipsbladet cheftræner Jacob Neestrup og ansætter i stedet Bo Svensson.

FCK har ikke vundet i Superligaen siden november og har fået en skidt start på klubbens første nedrykningsspil.

Senest tabte FCK hjemme mod Fredericia og blev for alvor en del af nedrykningskampen, da der kun er seks point ned til nummer 11, Silkeborg, og det blev altså dråben for Neestrup.

Han bliver ifølge mediet erstattet med Bo Svensson, der har en fortid som spiller i klubben.

Svensson var senest træner for Union Berlin i Superligaen.

FCK missede for første gang nogensinde mesterskabsspillet efter en skidt åbning på foråret. I alt har de seneste otte ligakampe budt på syv nederlag og et uafgjort resultat.

Sideløbende har FCK kvalificeret sig til sin 15. pokalfinale, men det var altså ikke nok til at redde Neestrup.

Han havde egentlig kontrakt til sommeren 2029, efter at parterne i 2024 lavede en ny aftale.

I det store hele har det tidligere FCK-talent været en succes som cheftræner. I efteråret 2022 blev han forfremmet fra assistent til cheftræner og forvandlede en skidt sæsonstart til sejr i både Superligaen og pokalen.

Efter en mere lunken 2023/24-sæson gentog FCK og Neestrup succesen i 2024/25 sæsonen med endnu en dobbelttriumf i liga og pokalturnering.

Denne sæson begyndte også fint, da holdet lå nummer et og var kvalificeret til Champions Leagues ligaspil. Men fra september knækkede kurven.

Mesterskabsspillet forsvandt med et 1-2-nederlag i Parken mod Randers FC i sidste runde af grundspillet, og nedrykningsspillet har siden budt på 1-2-nederlag til OB og Fredericia.

Det efterlader FCK på andenpladsen i nedrykningsspillet med seks point ned til nedrykningsstregen før sæsonens resterende otte runder.

De seneste 30 kampe har blot udløst et gennemsnit på 1,3 point per kamp, hvilket er milevidt var de imponerende 1,95 point per kamp, som FCK hentede i de første 151 kampe under Neestrups ledelse.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]