Seneste nyheder

En person har mistet livet, og to er blevet såret efter et ukrainsk droneangreb på en bygning i den vestlige russiske region Tver.

Det melder regionens guvernørkontor natten til tirsdag på beskedtjenesten Telegram, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Vragdele fra dronen ramte en lejlighed på niende etage, hvilket udløste en brand, der senere er blevet slukket.

Beboere i flere af de omkringliggende lejligheder blev evakueret, oplyser Tvers fungerende guvernør, Vitalij Korolev, i beskeden fra hans kontor.

Tver-regionen ligger nordvest for Ruslands hovedstad, Moskva.

Der har i de første dage af 2026 fra både russisk og ukrainsk side været meldinger om dødelige angreb.

Natten til mandag meldte ukrainske myndigheder om russiske luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, og nabobyen Fastiv. Angrebene kostede to personer livet, lød meldingen.

Den 1. januar beskyldte Rusland nabolandet for at have dræbt mindst 24 personer på et hotel og en café i den russiskkontrollerede del af Kherson i det sydlige Ukraine.

Ukraines militær har endnu ikke kommenteret angrebet.

Kherson er én af fire ukrainske regioner, som Rusland i 2022 hævdede at have annekteret. De andre regioner er Zaporizjzja, Luhansk og Donetsk.

Tilbage i 2014 annekterede Rusland også den ukrainske Krim-halvø.

Kort før nytår anklagede den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, Ukraine for at have forsøgt at angribe præsident Vladimir Putins residens i Novgorod-regionen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, afviste efterfølgende, at et sådant angreb havde fundet sted.

USA’s præsident, Donald Trump, betvivlede mandag også på det påståede angreb på Putins bolig.

– Jeg tror ikke, at det angreb fandt sted. Der skete noget i nærheden, men det havde intet med det her at gøre, sagde Trump.

USA har gennem længere tid arbejdet på at sikre en våbenhvileaftale mellem de to lande.

Den snart fire år lange krig i Ukraine begyndte i februar 2022, da Rusland invaderede nabolandet.

Øjenvidner i Venezuela har sent mandag berettet om skud affyret nær præsidentpaladset i hovedstaden Caracas.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Der er ingen officiel bekræftelse af skuddene, men en unavngiven kilde tæt på den venezuelanske regering siger, at situationen er under kontrol.

Meldingen kommer, få dage efter at Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru blev taget til fange af amerikanske styrker i deres hjem i Caracas.

Venezuelas vicepræsident, Delcy Rodriguez, blev mandag taget i ed som Venezuelas fungerende leder.

Ifølge den unavngivne kilde har uidentificerede droner omkring klokken 01 natten til tirsdag dansk tid fløjet over Miraflores-paladset som følge af skuddene.

Et anonymt øjenvidne, som bor få gader fra præsidentpaladset, siger til AFP, at der mandag aften kunne høres skud nær paladset.

De var dog ikke lige så kraftige, som dem der lød under den amerikanske indsats natten til lørdag, hvor Maduro blev taget til fange, siger øjenvidnet.

– Det første, der faldt mig ind, var at se, om der fløj fly, men det gjorde der ikke. Jeg så bare to røde lys på himlen, siger vedkommende.

Colombia vil fortsat samarbejde med USA om at bekæmpe handlen med narkotika ved hjælp af amerikanske efterretninger og teknologi.

Det meddeler Colombias indenrigsminister, Armando Benedetti, mandag i en video sammen med justitsminister Andres Idarraga.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Regeringen i Colombia har informeret den amerikanske regering om, at vi vil fortsætte samarbejdet og koordineringen i kampen mod narkohandlen, siger Benedetti.

Meldingen kommer, efter at USA lørdag angreb Venezuela flere steder og tog præsident Nicholas Maduro til fange.

Dagen efter angrebet sagde USA’s præsident, Donald Trump, at Colombia, der er naboland til Venezuela, er regeret af en syg mand, og at en amerikansk militæroperation i Colombia er en mulighed.

Benedetti siger i videoen mandag, at Colombias operationer til bekæmpelse af narkotika vil være rettet mod narkolaboratorier, kriminelle grupper og deres tilholdssteder.

– Vi vil fortsætte med at prioritere bekæmpelsen af denne plage, særligt ved den colombiansk-venezuelanske grænse, tilføjer Idarraga.

Colombias præsident Gustavo Petro, der er tidligere guerillasoldat, skrev mandag i et opslag på det sociale medie X, at han efter truslerne fra Trump er klar til at “gribe til våben” igen.

– Jeg svor, at jeg efter fredsaftalen i 1989 aldrig igen ville røre et våben, men for mit fædreland er jeg klar til at gribe til våben igen, selv om jeg ikke ønsker det, lød det i opslaget.

Trump har gennem de seneste måneder beskyldt den colombianske præsident for at være involveret i handlen med narkotika. Petro er desuden blevet pålagt flere sanktioner af USA.

Petro har flere gange afvist de amerikanske anklager og sagt, at han har bekæmpet narkohandlen i årtier.

Den colombianske præsident skrev i opslaget mandag, at hans indsats mod narkohandlen er tilstrækkelig, og at der er en grænse for, hvor aggressivt landets militær kan agere i kampen mod narkotika.

– Bomber man bare én af disse grupper uden tilstrækkelige efterretninger, vil man dræbe mange børn. Hvis man bomber bønder, vil tusinder blive til guerillakrigere i bjergene.

– Og hvis man tilbageholder præsidenten, som en store del af mit folk elsker og respekterer, vil man slippe den folkelige jaguar løs, skrev Petro.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, omtales af flere internationale medier, efter at hun har skærpet retorikken omkring et potentielt amerikansk angreb på Grønland.

Mette Frederiksen (S) og Grønlands landsstyreformand, Jens-Frederik Nielsen, fremgår i en tophistorie på den britiske avis The Guardians hjemmeside.

Her omtales det, hvordan Frederiksen mandag sagde til flere danske medier, at “alting” vil høre op, hvis USA skulle vælge at angribe Grønland.

– Nato er en forsvarsalliance, der skal sikre os mod konflikt mellem landene og udefra, og derfor kan man ikke angribe et andet Nato-land. Gør man det, ja, så hører alting op, sagde Frederiksen til Ritzau.

Mediet nævner også, hvordan Danmark har fået opbakning fra både EU og de nordiske naboer Sverige, Norge og Finland.

– Men presset stiger på Frederiksen, der står over for et folketingsvalg senere på året, for at gå ud over diplomatiets grænser og fremlægge mere konkrete planer for, hvordan Danmark vil reagere, hvis Grønland bliver invaderet, lyder det.

USA’s præsident, Donald Trump, gjorde søndag grin med Danmarks bestræbelser på at styrke Grønlands nationale sikkerhedspolitik og sagde, at danskerne har oprustet med “endnu en hundeslæde” til det arktiske område.

– Fra et synspunkt angående national sikkerhed har vi brug for Grønland, og Danmark kommer ikke til at kunne gøre det, sagde Trump.

Det amerikanske medie ABC News fremhæver et opslag på det sociale medie X fra Frederiksen, hvor hun henvender sig direkte til USA.

– Det giver absolut ingen mening at tale om, at USA har brug for at overtage Grønland. USA har ingen ret til at annektere ét af de tre lande i kongeriget Danmark, skrev hun i opslaget søndag.

Også det amerikanske nyhedsbureau Associated Press (AP) omtaler Frederiksen og Nielsen.

– Frederiksen og hendes grønlandske modstykke, Jens-Frederik Nielsen, kritiserede præsidentens kommentarer og advarede om katastrofale konsekvenser, skriver AP.

Alle medierne nævner, hvordan en tilfangetagelse af Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, natten til lørdag dansk tid har ført til øget frygt i Danmark for, at USA kunne finde på at invadere Grønland.

Det amerikanske medie CBS News nævner, at Trump om bord på præsidentflyet Air Force One søndag sagde til mediet The Atlantic, at USA “har brug for Grønland”.

– Vi tager os af Grønland om cirka to måneder. Lad os tale om Grønland om 20 dage, sagde han.

Maduro har ved en amerikansk domstol mandag nægtet sig skyldig i anklagerne mod ham, der blandt andet drejer sig om såkaldt narkoterrorisme.

Chrystia Freeland, som er tidligere finansminister og udenrigsminister i Canada, forlader parlamentet i hovedstaden Ottawa for at blive økonomisk rådgiver i Ukraine.

Det meddelte hun mandag aften i et opslag på det sociale medie X.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Freeland selv ukrainsk baggrund, og hun er blevet udpeget til jobbet af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

– Ukraine står i front for nutidens globale kamp for demokrati, og jeg byder denne mulighed for at bidrage på ulønnet basis som økonomisk rådgiver for præsident Zelenskyj velkommen, skriver hun.

Den 57-årige Freeland forlader samtidig sin post som Canadas særlige repræsentant for genopbygningen af Ukraine.

Chrystia Freeland er tidligere journalist og taler flydende ukrainsk, engelsk, fransk, italiensk og russisk.

Hun var Canadas første kvindelige finansminister, og hun har tidligere også været vicestatsminister.

Volodymyr Zelenskyj meddelte tidligere mandag på X også udnævnelsen af Freeland som rådgiver inden for økonomisk udvikling.

– Chrystia er særdeles kompetent på disse områder og har indgående erfaring med at tiltrække investeringer og gennemføre økonomiske omstillinger, skrev den ukrainske præsident.

Politiet fastholder tirsdag hastighedsnedsættelsen på 80 kilometer i timen på E20 Fynske Motorvej mellem frakørsel 55 Aarup og 56 Ejby i begge retninger.

Det er nemlig stadig glat, oplyser vagtchef ved Fyns Politi Henrik Krøjgaard tidligt tirsdag morgen.

– Vi er hele tiden i kommunikation med Vejdirektoratet om, hvad der er nødvendigt, så vi kommer til at genbesøge det i løbet af tirsdagen, siger han.

Men de seneste timer har der ikke været flere meldinger om færdselsuheld, og det har ikke været nødvendigt at nedsætte hastigheden flere steder, understreger Henrik Krøjgaard.

– Der har været lidt glat derude, men det er ikke noget større. Der er blevet saltet lidt mere derude, så alt er fint indtil videre, siger Henrik Krøjgaard.

Fyns Politi og Vejdirektoratet skrev natten til tirsdag på det sociale medie X, at hastigheden var blevet nedsat til 80 kilometer i timen på den godt ni kilometer lange strækning.

Der var nemlig flere meldinger om meget glatte forhold på Vestfynske Motorvej, der er den vestlige del af E20 over Fyn. Det er også her, hvor frakørslerne Aarup og Ejby ligger.

– Det er svært at se det glatte føre i mørket, så kør meget forsigtigt derude, og brug gerne det inderste spor, da det er mest sikkert, skrev politiet.

De seneste dage har vintervejr med sne og frost ramt landet, og det ser ud til at fortsætte i den kommende uge.

Den seneste prognose fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) lyder, at bygerne over Fyn lokalt kan blive ret kraftige, særligt i den vestlige del.

– Usikkerheden er dog fortsat stor, med hensyn til hvor de kraftigste snebyger rammer, men skal du ud i trafikken, er det altså en rigtig god idé lige at holde sig orienteret omkring snevejret, skriver DMI på sin hjemmeside.

DMI har desuden mandag udsendt et varsel om snestorm i Nordjylland onsdag.

Der vil ikke blive afholdt valg i Venezuela i løbet af de næste 30 dage.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, i et interview med det amerikanske medie NBC News mandag aften.

– Vi skal først have styr på landet. Man kan ikke afholde et valg. Det ville ikke engang være muligt for folk at stemme, siger Trump.

– Nej, det kommer til at tage noget tid. Vi er nødt til først at få landet tilbage i god form, siger præsidenten.

Trump understreger i interviewet, at USA ikke er i krig mod Venezuela.

– Vi er i krig med folk, der sælger stoffer. Vi er i krig med folk, der tømmer deres fængsler ind i vores land og sender deres narkomaner og tømmer deres psykiatriske hospitaler ind i vores land.

Meldingen kommer, efter at Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru natten til lørdag lokal tid blev taget til fange af amerikanske styrker i deres hjem i hovedstaden Caracas.

Herefter blev han taget med til USA, hvor han mandag mødte i retten og erklærede sig uskyldig i en række tiltalepunkter om narkokriminalitet.

Også mandag blev Venezuelas vicepræsident, Delcy Rodriguez, taget i ed som Venezuelas fungerende leder.

I interviewet med NBC News siger den amerikanske præsident også, at USA muligvis vil støtte et projekt fra venezuelanske olieselskaber for at genopbygge landets energiinfrastruktur.

Han mener, at projektet kan tage mindre end 18 måneder.

– Jeg tror, vi kan klare det på kortere tid end det, men det vil koste mange penge.

– Der skal bruges en enorm mængde penge, og olieselskaberne vil betale det, hvorefter de vil få det refunderet af os eller gennem indtægterne.

Trump peger på USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, forsvarsminister Pete Hegseth, vicestabschef i Det Hvide Hus Stephen Miller og vicepræsident J.D. Vance som den gruppe af embedsmænd, der vil føre tilsyn med USA’s engagement i Venezuela.

– De har alle ekspertise, forskellige slags, siger Trump.

Adspurgt til, hvem der i sidste ende bestemmer, lyder svaret fra præsidenten:

– Mig.

En tredjedel af amerikanerne bakker op om USA’s angreb i Venezuela.

Det viser en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.

72 procent af de adspurgte amerikanere svarer i målingen, at de er bekymrede for, at USA vil blive for involveret i det sydamerikanske land.

Meningsmålingen er foretaget søndag og mandag.

Holdningen til det amerikanske angreb, der lørdag førte til tilfangetagelsen af Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, deler i høj grad vandene mellem republikanske og demokratiske vælgere.

Mens 65 procent af de republikanske vælgere svarer, at de bakker op om angrebet, svarer blot 11 procent af de demokratiske vælgere det samme.

Donald Trump sagde lørdag, at USA ville “styre” landet, men det er der foreløbig ikke tegn på, at amerikanerne gør.

Udmeldingen om at styre Venezuela udgør ifølge Reuters et markant skifte for den amerikanske præsident, der ved flere lejligheder har kritiseret sine forgængere for udenlandsk indblanding.

Meningsmålingen fra Ipsos/Reuters viser, at der blandt de republikanske vælgere er en betydelig støtte til en amerikansk udenrigspolitik, der indbefatter udøvelsen af indflydelse på nabolandene.

43 procent af de adspurgte republikanere svarer i målingen, at de er enige i udsagnet: “USA bør føre en politik, der dominerer forholdene på den vestlige halvkugle”. 19 procent af de republikanske vælgere svarer, at de er uenige i udsagnet.

Donald Trump sagde under et pressemøde lørdag, at han “ikke er bange for” at sætte soldater ind i Venezuela. Den amerikanske præsident har desuden gjort det klart, at amerikanske olieselskaber skal ind og investere i landet.

Omkring 60 procent af de republikanske vælgere angiver i målingen fra Ipsos/Reuters, at de støtter en eventuel udsendelse af amerikanske soldater i Venezuela, mens 30 procent af amerikanerne svarer det samme.

59 procent af republikanerne svarer i målingen desuden, at de bakker op om, at USA overtager kontrollen med oliefelter i Venezuela.

Reuters

USA har mindsket antallet af anbefalede vaccinationer til børn.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra det amerikanske sundhedsministerium mandag.

Således er anbefalinger af vacciner mod rotavirus, influenza, meningokoksygdom og hepatitis A blevet droppet.

Forældre skal nu træffe beslutninger om vaccinerne i samarbejde med for eksempel læger baseret på en vurdering af risikoen.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at USA har foretaget en sammenligning med 20 lande og fundet, at USA hidtil har haft et ganske højt antal anbefalede vacciner.

Blandt andet fremhæves Danmark med ti vaccinationer til børn som et land med et relativt lavt antal.

– Vi tilpasser den amerikanske vaccinationsplan for børn til international konsensus, samtidig med at vi styrker gennemsigtighed og informeret samtykke, siger USA’s sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr.

Tiltaget er sket uden om den normale proces for vaccineanbefalinger. Her høres et uafhængigt ekspertråd hos USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC. Rådet vurderer den enkelte vaccine med fokus på den offentlige sundhed.

Den største sammenslutning af børnelæger i USA, American Academy of Pediatrics, kritiserer Kennedy Jr.’s beslutning.

Formand Sean O’Leary siger, at andre sundhedssystemer kan have andre udfordringer end USA.

– Enhver beslutning om det amerikanske børnevaccinationsprogram bør være baseret på evidens, gennemsigtighed og etablerede videnskabelige processer, siger han.

– Ikke sammenligninger, der overser afgørende forskelle mellem lande og sundhedssystemer.

Rotavirus er ifølge sundhed.dk den mest almindelige årsag til svær diarrésygdom hos børn under fem år. Den er ikke en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark.

Det danske børnevaccinationsprogram omfatter i alt ti infektionssygdomme. Vaccinerne, der gives, er mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Hib, pneumokok, mæslinger, fåresyge, røde hunde, HPV og kønsvorter.

Reuters

Nicolas Maduro Guerra, søn af den venezuelanske præsident Nicolas Maduro, mener, at hans far er blevet kidnappet af USA.

Det udtalte han mandag til det venezuelanske parlament ifølge NBC News.

– Hvis vi normaliserer kidnapningen af et statsoverhoved, vil intet land være sikkert.

– I dag er det Venezuela. I morgen kan det være et hvilket som helst andet land, der ikke underkaster sig, sagde han.

Lørdag blev Nicolas Maduro sammen med sin kone taget til fange i Caracas af amerikanske specialstyrker.

Nicolas Maduro erklærede sig mandag ikke skyldig i anklager om blandt andet at have haft en tilknytning til narkokriminalitet i det sydamerikanske land.

Det udtalte han i forbindelse med et retsmøde i New York.

– Jeg er en anstændig mand, sagde han ifølge New York Times.

Maduros hustru, Cilia Flores, erklærede sig heller ikke skyldig i en sag om smugling af kokain.

Mandag omkring klokken 20.00 dansk tid blev Venezuelas vicepræsident, Delcy Rodriguez, taget i ed som Venezuelas fungerende leder.

Landets højesteret godkendte allerede i weekenden, at hun kunne sætte sig på posten.

Det er endnu usikkert, hvad der kommer til at ske med Nicolas Maduro og hans rolle som statsoverhoved i det sydamerikanske land, selv om han mandag ifølge flere amerikanske medier udtalte, at han stadig er Venezuelas præsident.

Det næste retsmøde for Nicolas Maduro er 17. marts.

Nicolas Maduro Guerra blev født i 1990, og hans mor er Adrianna Guerra Angulo. Han er Nicolas Maduros eneste barn og er også selv politiker. Han har siden 2021 været parlamentsmedlem i Venezuela.

Cilia Flores og Nicolas Maduro blev gift i 2013.

Israel har gennemført luftangreb i det sydlige og østlige Libanon mandag.

Det oplyser libanesiske statsmedier ifølge nyhedsbureauet AFP, kort efter at Israel kom med advarsler, om at landet ville angribe påståede Hamas- og Hizbollah-mål i fire landsbyer.

Der er tale om den første advarsel af sin slags i år, hvor Israel fortsætter med at angribe mål i Libanon trods en våbenhvile med Hizbollah-bevægelsen.

En AFP-fotograf i Kfar Hatta, som er en af de ramte landsbyer, så mange familier flygte. Billeder fra byen viser en eksplosion med et klart orangegult lys og røg, der stiger til vejrs.

Samtidig meldes der om droneaktivitet i området, mens ambulancer og brandbiler står klar.

NNA, som er det statslige libanesiske nyhedsbureau, rapporterer, at angrebene ramte fire landsbyer – som det blev varslet af Israel.

Ifølge NNA forårsagede et angreb i byen al-Manara i det østlige Libanon “den totale ødelæggelse af et hus og alvorlige skader på omkringliggende huse, biler og forretninger”.

Ifølge det libanesiske nyhedsbureau var angrebet i al-Manara rettet mod en bolig, der tidligere tilhørte en Hamas-leder, som hed Sharhabil Sayed. Han blev dræbt af Israel i 2024.

På trods af en over et år lang våbenhvile mellem Israel og den libanesiske bevægelse Hizbollah er Israel fortsat med regelmæssigt at angribe mål i Libanon. Typisk lyder det, at der er tale om steder med Hizbollah-tilknytning, og nogle gange er der også tale om Hamas-mål.

Søndag blev to mennesker dræbt, da Israel angreb et køretøj omkring ti kilometer fra grænsen. Det oplyste det libanesiske sundhedsministerium.

AFP

Grønland kan ikke sammenlignes med Venezuela.

Det siger Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, på et pressemøde ifølge en simultantolkning via KNR.

Pressemødet vises på den grønlandske tv-kanal KNR, hvor en tolk oversætter fra grønlandsk til dansk.

– Vores land er ikke det rette at sammenligne med Venezuela. Vi har et land, der er demokratisk. Det har vi været i mange, mange år, siger Jens-Frederik Nielsen.

Meldingen kommer, efter at USA med militær kraft har afsat lederen af Venezuela, hvorefter præsident Trump igen bekræftede, at han vil have kontrol over Grønland.

Jens-Frederik Nielsen forstår dog godt, at nogen er bekymrede over de amerikanske udmeldinger.

– Situationen er ikke sådan, at USA kan erobre Grønland. Vi skal derfor ikke gå i panik. Vi undersøger alle mulighederne. Vi vurderer forholdene lige nu, lyder det fra regeringslederen ifølge tolkningen.

Han understreger, at kommunikationen indtil nu ikke er foregået via de rette kanaler. Det uddybes ikke, hvilke kanaler han henviser til.

Regeringslederen fortæller, at situationen kan se ud af mere, end den er.

Derfor mener han ikke, at det er hensigtsmæssigt at tale om militære operationer i Grønland.

Jens-Frederik Nielsen håber på øget samarbejde og en styrkelse af Nato.

Søndag blev der atter pustet til debatten om USA’s præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland.

Her lagde den amerikanske podcaster Katie Miller, der tidligere har været ansat i flere roller i USA’s præsident Donald Trumps administration, et billede op af Grønland farvet med det amerikanske flag på X.

En kort tekst, hvor der står “SOON” – “snart” på dansk – var tilføjet billedet.

Katie Miller er ikke længere en del af Trumps administration, men er gift med Stephen Miller, der er vicestabschef i Det Hvide Hus og dermed rådgiver Trump.

Vicepræsident Delcy Rodriguez er formelt blevet taget i ed som fungerende præsident i Venezuela efter præsident Nicolas Maduros tilfangetagelse.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters mandag.

Landets højesteret godkendte allerede i weekenden, at hun kunne sætte sig på posten.

Den 56-årige vicepræsident har længe været anset for en af de mest loyale støtter af Maduro.

Maduro har tidligere kaldt hende “en tiger” for hendes forsvar af regeringen.

Rodriguez er uddannet advokat. Hun har haft en række magtfulde positioner, siden Hugo Chávez sad på præsidentposten. Hun fik posten som vicepræsident i 2018.

Mandag er hun blevet taget i ed af sin bror, Jorge Rodriguez, som er formand for Nationalforsamlingen i Venezuela.

Delcy Rodriguez har i løbet af de seneste dage givet forskellige signaler i forhold til USA.

Hun har både sagt, at Venezuela aldrig bliver en amerikansk koloni, men har også indikeret en villighed til at samarbejde.

Mandag siger hun, at hun sætter sig på posten som fungerende præsident “i alle venezuelaneres navn”.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde lørdag under et pressemøde, at Rodriguez over for USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, havde givet udtryk for, at hun var klar til at gøre, som USA ønsker.

– Hun er i bund og grund villig til at gøre, hvad vi mener, er nødvendigt for at gøre Venezuela storslået igen, sagde Trump.

Hvad USA præcist ønsker i Venezuela, står dog ikke klart. Trump sagde lørdag, at USA ville “styre” landet, men det er der foreløbig ikke tegn på, at amerikanerne gør. Den amerikanske præsident har dog gjort det klart, at amerikanske olieselskaber skal ind og investeret i landet.

Spørgsmålet om, hvem der skal være fungerende præsident i det sydamerikanske land, er blevet aktuelt, efter at USA lørdag gennemførte en militæraktion i Venezuela.

Her angreb amerikanske styrker flere steder og fløj ind med helikopter og pågreb Maduro i sit hjem i Venezuelas hovedstad, Caracas. Herefter blev han taget med til USA, hvor han mandag er mødt i retten og erklærede sig uskyldig i en række tiltalepunkter om narkokriminalitet.

Nicolas Maduro – Venezuelas præsident, der i weekenden blev taget til fange i en amerikansk militæraktion – erklærer sig ikke skyldig i anklager om blandt andet narkokriminalitet ved et retsmøde i New York City.

Det skriver New York Times mandag.

– Jeg er uskyldig. Jeg er en anstændig mand, siger Maduro iført en blå trøje over en orange dragt ifølge den amerikanske avis.

Hans advokat præciserer herefter, at han erklærer sig ikke skyldig i alle fire anklagepunkter mod ham. Maduro er blandt andet anklaget for såkaldt narkoterrorisme.

I det ligger, at han skal have spillet en central rolle i et narkosmuglingsnetværk, der har samarbejdet med voldelige grupper som Farc i Colombia og Sinaloa-kartellet i Mexico.

Det var lørdag, at USA med helikoptere og specialstyrker gik ind i Venezuela og tog Maduro til fange i sit hjem i Caracas.

Maduro siger, at han er blevet “bortført”.

– Jeg er stadig mit lands præsident, siger han ifølge amerikanske medier.

Også Maduros hustru, Cilia Flores, erklærer sig ikke skyldig i en sag om smugling af kokain, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Et næste retsmøde er sat til 17. marts.

Maduros advokat er Barry Pollack, som tidligere har været advokat for Julian Assange. Han siger ifølge New York Times, at Maduro har sundhedsproblemer, som vil kræve opmærksomhed. Cilia Flores’ advokat siger, at hun har mere alvorlige skader, og at de også skal tilses.

Ifølge BBC har hun flere skrammer i ansigtet.

Undervejs i retsmødet råber en person på spansk, at Maduro vil komme til at “betale” for det, han har gjort, beskriver det britiske medie. Maduro svarer, at han er “krigsfange”.

På et tidspunkt afbryder dommeren Maduro, da han ønsker at fortælle om sin tilfangetagelse. Dommeren siger, at der kommer et bedre “tidspunkt og sted” til at tale om det.

Juridiske eksperter har sat spørgsmålstegn ved lovligheden i weekendens amerikanske aktion.

USA har afvist, at der skulle være tale om en krigshandling mod et land og flere gange argumenteret for, at aktionen handlede om retshåndhævelse samt om at beskytte amerikanske borgere mod narkotika.

Føderale anklagere tiltalte første gang Maduro i 2020 i New York. Det skete som led i en længerevarende sag om narkosmugling mod både nuværende og tidligere venezuelanske embedsmænd.

Lørdag blev et opdateret anklageskrift offentliggjort i sagen.

Både USA og en lang række andre vestlige lande anser Maduro for at være en illegitim leder.

Flere siger, at valget i 2024, hvor han opnåede genvalg, manglede legitimitet og transparens.

Den fremtrædende venezuelanske oppositionsskikkelse Maria Corina Machado fik sidste år Nobels fredspris. Begrundelsen var hendes kamp “for demokrati over for en stigende grad af autoritært styre”.

Kina og Rusland opfordrer USA til at frigive den tilfangetagne venezuelanske præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru.

Det sker under et møde mandag i FN’s Sikkerhedsråd.

Ruslands FN-ambassadør, Vasilij Nebenzja, siger, at der ikke er nogen måde at retfærdiggøre weekendens amerikanske aktion i det sydamerikanske land.

Han mener, at der er tale om amerikanske forbrydelser og kalder aktionen en væbnet og aggressiv handling.

Imens afviser den amerikanske FN-ambassadør, Mike Waltz, at der skulle være tale om en krigshandling.

Det var lørdag, at USA gennemførte flere angreb i Venezuela og tog præsident Maduro til fange.

Han skal retsforfølges i USA, hvor myndighederne har sagt, at han har været involveret i narkokriminalitet.

I forbindelse med mødet i Sikkerhedsrådet er FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, kommet med en udtalelse om Venezuela.

– Jeg er dybt bekymret for en mulig øget ustabilitet i landet, de mulige konsekvenser for regionen og den præcedens, som det kan skabe for, hvordan man har relationer mellem lande, siger FN-diplomaten Rosemary DiCarlo i en udtalelse på vegne af Guterres.

Juridiske eksperter har sagt, at den amerikanske operation i Venezuela var ulovlig, da den ikke havde Sikkerhedsrådets godkendelse, ikke havde venezuelansk tilladelse og ikke var selvforsvar mod et væbnet angreb.

Men USA kan ikke af FN’s Sikkerhedsråd stilles til ansvar for aktionen, da landet som permanent medlem har veto. Det gælder også for Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig.

Maduro ventes mandag at blive stillet for en dommer i New York City.

Reuters

“Alting” vil høre op, hvis USA skulle vælge at angribe Grønland.

Det siger statsminister Mette Frederiksen.

Udtalelsen falder, efter at USA med militær kraft har afsat lederen af Venezuela, hvorefter præsident Trump igen bekræftede, at han vil have kontrol over Grønland.

– Hvis et Nato-land angriber et andet Nato-land, så hører alting op, lyder det fra den danske statsminister.

Lørdag iværksatte USA en omfattende og effektiv operation, der fangede og anholdte den venezuelanske præsident Nicolás Maduro i hovedstaden Caracas.

Det skete efter længere tids åben konflikt mellem ham og den amerikanske præsident, Donald Trump.

Kort efter militæraktionen blev Donald Trump spurgt af amerikanske medier, hvordan han nu betragter situationen i Grønland.

Her gentog præsidenten, at USA har brug for Grønland af sikkerhedsmæssige årsager.

Han sagde samtidig, at man bør genbesøge emnet senere – enten om to måneder eller 20 dage. Det blev ikke specificeret, hvad tidsrammen drejer sig om.

Udtalelserne får Mette Frederiksen til at understrege, at situationen er alvorlig for det danske kongerige.

Hun mener, at man skal tage Donald Trumps udtalelser alvorligt – og tilføjer:

– Hvis den amerikanske præsident mener det her alvorligt, er det en meget alvorlig situation, vi befinder os i, siger hun.

Nato blev i sin tid stiftet som en forsvarsalliance, der samtidig skal binde medlemslandene sammen i fælles interesser.

Derfor vil hele verdens sikkerhedsstruktur blive opløst, hvis et Nato-land som USA skulle finde på at angribe et andet Nato-land som Grønland, påpeger Mette Frederiksen.

Hun understreger, at Danmark har et løbende og aktivt diplomatisk arbejde med USA.

Mette Frederiksen har hidtil haft én offentligt kendt telefonsamtale med Donald Trump for omkring et år siden.

Men nu er det “muligvis” tid til en ny, siger hun.

Det er dog ikke hendes forventning, at en sådan samtale vil ændre det store.

– Jeg vil generelt advare mod at tro, at en enkelt aktivitet eller enkelte samtaler kan ændre det her, siger hun.

Celtic FC har fyret Wilfried Nancy som cheftræner, og i stedet er Martin O’Neill atter hevet ind som vikar. Denne gang for resten af sæsonen.

Det skriver den skotske fodboldklub mandag på sin hjemmeside.

– Jeg er meget glad, jeg er faktisk beæret over at skulle træne holdet igen. Jeg ser frem til atter at arbejde med spillerne, siger Martin O’Neill til klubbens hjemmeside.

Dermed skal den danske landsholdskeeper Kasper Schmeichel igen have Martin O’Neill som træner.

Wilfried Nancy kom til Celtic fra MLS-klubben Columbus Crew 4. december og er fortid i klubben efter blot otte kampe. Det blev dermed til 33 dage i jobbet.

Kun to af kampene endte med sejre, mens de seks øvrige kampe alle blev tabt.

Senest tabte Celtic lørdag 1-3 på hjemmebane til ærkerivalerne fra Rangers i den bedste skotske fodboldrække.

Celtic har i samme forbindelse valgt at sige farvel til Paul Tisdale som sportschef.

Ud over cheftræneren og sportschefen er assistenterne Kwame Ampadu, Jules Gueguen og Maxime Chalier også færdige i Celtic.

Det er ikke første gang i denne sæson, at Celtic har hevet Martin O’Neill ind som trænervikar.

Wilfried Nancy blev ansat som afløser for netop Martin O’Neill, der havde varetaget jobbet som vikar i otte kampe med stor succes.

73-årige O’Neill, der er en elsket figur i Celtic, vandt syv ud af de otte kampe, han nåede at stå i spidsen for holdet.

Martin O’Neills eneste nederlag blev til FC Midtjylland, da Celtic 6. november tabte 1-3 i Herning i Europa League.

Inden Martin O’Neill var Brendan Rodgers træner for Celtic i lidt over to år.

Den næste opgave for Celtic og Martin O’Neill er hjemmekampen mod Dundee United i den hjemlige liga på lørdag.

Celtic er lige nu nummer to i ligaen og seks point efter Hearts på førstepladsen.

Tim Walz, der var vicepræsidentkandidat ved det amerikanske præsidentvalg i 2024, vil ikke genopstille til guvernørvalget i den amerikanske delstat Minnesota for Det Demokratiske Parti.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Annonceringen kommer under fire måneder, efter at Walz havde udtalt, at han ville stille op for tredje gang som guvernør.

Walz forklarer mandag, at hans beslutning skyldes, at han ikke kan give en politisk kampagne alt, hvad han har.

I udtalelsen lagde han samtidig vægt på, at det havde været et svært år for delstaten.

Demokraten har været i modvind, siden Trump-administrationen i sidste uge meddelte, at man vil indefryse udbetaling til daginstitutioner i Minnesota.

Baggrunden er en sag om angivelig svindel, hvor flere institutioner ifølge administrationen har modtaget støtte, selv om de stod tomme. Ifølge udmeldingen er problemet landsdækkende, men særligt udtalt i Minnesota.

Flere af daginstitutionerne skulle have tilknytning til personer med somalisk baggrund, som den amerikanske præsident, Donald Trump, tidligere har kritiseret og sagt, at han vil have ud af USA.

Walz rettede mandag en kritik af Trumps beslutning om at indefryse udbetalingen.

– De (Trump-administrationen, red.) vil forgifte vores befolkning mod hinanden ved at angribe vores naboer. Og i sidste ende vil de tage meget af det, der gør Minnesota til det bedste sted i USA at opfostre en familie, siger Walz ifølge AP.

Midlerne til daginstitutionerne vil først blive udbetalt igen, når Trump-administrationen får flere oplysninger om daginstitutionerne og kan verificere dem.

I 2024 stod Walz på stemmesedlen sammen med Kamala Harris ved det amerikanske præsidentvalg.

Walz har været guvernør i Minnesota siden 2019. Der er guvernørvalg i delstaten til november.

En snestorm ventes at ramme den nordlige halvdel af Jylland inden for de næste 48 timer.

Det varsler Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i et opslag delt på det sociale medie X.

Varslen er i kategori 2, som dækker over “farligt vejr”.

To kriterier skal være opfyldt for, at der er tale om en snestorm: Et snefald på mere end ti centimeter på seks timer og en vindhastighed over ti meter i sekundet i mindst ti minutter.

Alle de sårede er blevet identificeret efter en brand nytårsnat på en bar i den schweiziske by Crans-Montana.

Det oplyser det schweiziske politi, som tilføjer, at der er tale om 116 sårede. 83 af dem er fortsat indlagt.

Blandt de sårede er der 12 forskellige nationaliteter – herunder flest schweizere. Derudover er der blandt andet franskmænd, italienere og polakker blandt de sårede.

Der er ingen danskere blandt de sårede.

83 sårede er fortsat indlagt, oplyser politiet.

Det er tidligere meldt ud, at alle 40 dødsofre var identificeret. Mange af dem var unge voksne, og flere var også under 18 år.

Branden fandt sted på baren Le Constellation i Crans-Montana, som er et populært skisportssted.

En foreløbig efterforskning peger på, at indendørs fyrværkeri – fontæner sat på champagneflasker – kom for tæt på loftet.

Loftet blev antændt, og herefter spredte branden sig meget hurtigt, har en anklager tidligere fortalt ifølge Reuters.

Myndighederne havde på forhånd advaret om, at identificeringen af ofrene efter den voldsomme brand kunne tage lang tid. Mange af ofrene kom til skade med alvorlige brandsår.

Den schweiziske regering sagde søndag, at 35 patienter var blevet overført fra hospitaler i Schweiz til specialiserede klinikker i Belgien, Frankrig, Tyskland og Italien.

Danmark har tilbudt at tage imod ofre fra branden. Det oplyste Sundhedsstyrelsen i et skriftligt svar til Ritzau fredag.

To barbestyrere er sigtet for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.

På fredag vil der i Schweiz blive holdt en national sørgedag. Her vil kirkeklokker ringe på tværs af landet, og der er planlagt et minuts stilhed.

Det sagde den schweiziske forbundspræsident, Guy Parmelin, søndag.