Seneste nyheder

En brand på en natklub i det sydvestlige Tyskland betød søndag, at hundredvis af mennesker måtte evakueres.

Det oplyser tysk politi i en udtalelse.

Ifølge politiet brød branden ud omkring klokken 03.45 på natklubben, som ligger i Kehl ved grænsen til Frankrig.

Billeder fra stedet har vist flammer på bygningens tag.

Branden spredte sig til hele bygningen, siger politiet i udtalelsen.

Omkring 750 personer befandt sig på natklubben, da branden brød ud. De formåede alle sammen at forlade bygningen, og tre af dem måtte efterfølgende blive behandlet af akutberedskab.

Natklubben ligger i et industriområde i Kehl.

I en udtalelse siger byens borgmester, Wolfram Britz, at han er glad for og lettet over, at ingen er kommet til skade i branden.

Han takker samtidig natklubbens ejer for at sikre, at evakueringen af natklubbens gæster forløb på ordentlig vis.

Brandvæsenet var til stede ved natklubben frem til søndag eftermiddag. Her arbejdede de med efterslukning inde i bygningen.

Branden i Tyskland fandt sted, efter at en bar i den schweiziske skisportsby Crans-Montana i de tidlige timer nytårsdag udbrød i brand. Det kostede 41 mennesker livet.

Kehl ligger direkte overfor den franske by Strasbourg. De to byer er adskilt af floden Rhinen.

Den tyske natklub tiltrækker regelmæssigt besøgende fra den anden side af grænsen.

Der er blevet indledt en efterforskning af branden, lyder det.

Årsagen er endnu uklar.

– Lige pludselig hørte vi: “Der er brand”. Det blev meddelt på både tysk, fransk og engelsk, siger en person, der var til stede på natklubben, til den lokale franske avis DNA.

Ifølge avisen siger flere øjenvidner, at medarbejdere på natklubben “håndterede det virkelig godt”, og at processen med at evakuere natklubben for mennesker gik hurtigt.

AFP

En person fra FN’s fredsbevarende styrke i Libanon er blevet dræbt i den sydlige del af landet.

Det oplyser FN’s fredsbevarende mission i Libanon (Unifil) på det sociale medie X.

Personen blev dræbt søndag, da et projektil eksploderede ved en af Unifils positioner nær den sydlibanesiske landsby Adchit al-Qusayr.

Byen ligger nær grænsen til Israel, hvor israelske styrker har kæmpet mod den Iran-støttede Hizbollah-milits den seneste måned.

En anden fra de fredsbevarende styrker er blevet alvorligt såret og er indlagt på et hospital i kritisk tilstand, oplyser Unifil.

FN-organisationen ved ikke, hvor projektilet er kommet fra, men en undersøgelse er sat i gang.

– Endnu en gang opfordrer vi alle aktører til at overholde deres forpligtelser i henhold til international ret og til at sikre FN-personels og FN-ejendoms sikkerhed til enhver tid, skriver Unifil på X.

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, skriver natten til mandag på X, at de Unifil-ansatte, som er blevet dræbt og såret, er fra Indonesien. Han fordømmer angrebet.

USA og Israels krig mod Iran har fået konflikten mellem Hizbollah-militsen i Libanon og Israel til at blusse op på ny.

Hizbollah rettede luftangreb mod Israel 2. marts. Det skete som gengældelse for Israels og USA’s angreb på Iran – herunder drabet på Irans tidligere øverste leder ayatollah Ali Khamenei.

Det fik Israel til at svare igen med blandt andet omfattende luftangreb. Ifølge libanesiske myndigheder er omkring 1200 mennesker blevet dræbt, siden konflikten eskalerede.

Hundredtusindvis er blevet sendt på flugt af israelske luftangreb, som har ramt det sydlige Libanon og forstæder til Beirut, mens Israel også vil etablere en såkaldt bufferzone ind i det sydlige Libanon.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har søndag givet ordre om, at en såkaldt sikkerhedszone i det sydlige Libanon skal udvides yderligere. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Israel har begrundet sin offensiv i Libanon med truslen fra Hizbollah.

Det er ikke første gang i den igangværende konflikt mellem Israel og Hizbollah, at FN-soldater bliver ramt i Libanon. Den 7. marts blev tre ghanesiske FN-soldater såret af skud nær en grænseby i den sydlige Libanon. Det skriver AFP.

Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien erklærer sig søndag dybt bekymrede over et forslag om en udvidelse af anvendelsen af dødsstraf i Israel.

Det fremgår af en fælles udtalelse fra landenes udenrigsministre, skriver nyhedsbureauet AFP.

Lovforslaget ventes at blive sendt til afstemning i næste uge.

– Vi udtrykker dyb bekymring over et lovforslag, der markant vil udvide mulighederne for at idømme dødsstraf i Israel, og som kan blive vedtaget i næste uge, lyder det.

– Vi er særligt bekymrede over lovforslagets de facto diskriminerende karakter.

– Vedtagelsen af lovforslaget vil risikere at underminere Israels forpligtelser over for demokratiske principper.

Israels regering, der repræsenterer landets højrefløj, ventes at fremlægge lovforslaget til anden- og tredjebehandling i Knesset, som er Israels parlament, mandag.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil det ifølge AFP dog næsten med sikkerhed blive udfordret juridisk og ende ved landets højesteret.

Dødsstraf findes for et begrænset antal forbrydelser i Israel. I praksis er den dog noget nær afskaffet, da den sidste person, der blev henrettet, var Holocaust-forbryderen Adolf Eichmann i 1962.

Lovændringen på området er blevet foreslået af Israels minister for national sikkerhed, Itamar Ben Gvir.

Forslaget lægger op til obligatorisk dødsstraf for bestemte lovovertrædelser.

Det israelske medie Times of Israel skriver, at lovforslaget i november blev førstebehandlet.

Times of Israel beskrev i sidste uge lovforslaget som et forslag om dødsstraf for terrordømte. Det oprindelige forslag lød, at israelske domstole skal idømme dødsstraf til dem, der har begået det, der kaldes et drab motiveret af nationalitet mod en israelsk borger.

Siden har forslaget dog været mål for flere ændringer.

Det indebærer ifølge mediet blandt andet en sproglig ændring, hvor definition af ofre for terror som “israelske borgere” er blevet droppet.

Det er sket for ikke at lade dødsstraffen afhænge af offerets statsborgerskab og for ikke at ekskludere palæstinensiske ofre for “jødisk terror”, skriver Times of Israel.

Et anlæg til produktion af tungt vand, som ifølge Iran er blevet angrebet, har fået omfattende skader og fungerer ikke længere.

Det oplyser Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) på det sociale medie X søndag.

Iran har ifølge IAEA meddelt, at der ikke er nukleart materiale i anlægget, som ligger ved den iranske by Khondab.

Tungt vand kan bruges som kølemiddel i reaktorer.

De første meldinger om angrebet kom fredag, hvor Israel meddelte at have ramt flere områder i Iran i nye og omfattende angreb.

Her gik meldingerne på, at Israel foruden tungtvandsanlægget havde ramt en cementfabrik i den sydlige provins Fars, et anlæg, der forarbejder uran, i den centrale del af landet og to store stålværker.

Det gjaldt stålværkerne Khuzestan i det sydvestlige Iran og Mobarakeh i den centrale del af landet.

Tungtvandsanlægget ved Khondab blev også ramt sent i juni sidste år, da USA og Israel angreb iranske atomanlæg.

Tungtvandsanlægget blev ifølge Wall Street Journal bygget til at betjene den nærliggende Arak-reaktor, som potentielt kunne have produceret plutonium, der kan anvendes i atomvåben.

Den reaktor er ikke i drift og blev aldrig bygget færdig.

Under en atomaftale med en række verdensmagter fra 2015 gik Iran med til at ændre Arak-reaktoren, da flere havde udtrykt bekymring for dens potentielle rolle i at udvikle et atomvåben.

Iran har længe fastholdt, at dets atomprogram er civilt.

Iranske medier meldte allerede fredag ifølge nyhedsbureauet AFP om angreb på Khondab-tungtvandskomplekset.

Der blev ikke meldt om tilskadekomne eller radioaktivt læk.

Nyligt ekskluderede Cecilie Liv Hansen ønsker ikke, at hendes mandater skal tilfalde Liberal Alliance, og ser frem til sit fortsatte politiske arbejde.

Det skriver hun i et opslag på Instagram.

Ved ikke at videregive sine mandater, fortsætter hun altså i Folketinget som løsgænger.

Hun sidder også i regionsrådet for Region Syddanmark og i Kolding Byråd, hvorfor hun har flere mandater.

– Flere udtrykker, at jeg bør videregive mine mandater, men jeg må erkende, at jeg synes, at det er dybt udemokratisk, at et parti ønsker at ekskludere én på baggrund af handlinger, man ikke selv har begået.

– Derfor ønsker jeg ikke, at mandaterne skal tilfalde dem, skriver hun i opslaget.

Liberal Alliance valgte at ekskludere Cecilie Liv Hansen på grund af “urigtige oplysninger af væsentlig karakter”, oplyste partiet til Ritzau lørdag aften.

Partiet uddybede, at sagen havde rod i anonyme opslag om politikerens privatliv på sociale medier, men gik ellers ikke i detaljer.

Søndag morgen uddybede Ole Birk Olesen fra partiet over for TV 2, at Cecilie Liv Hansen blev ekskluderet, fordi hendes kæreste har solgt euforiserende stoffer, og den nu ekskluderede politiker løj om det.

– Når samleveren tjener sine penge til husstanden på ting, der er ulovlige og straffes med fængsel i Danmark, så påvirker det også Cecilie Liv Hansen, sagde politikeren til TV 2.

Samleveren fortalte selv lørdag aften i et kommentarspor på Facebook tilhørende tvSyd, at han har solgt cannabis, og at det ikke skal gå ud over Cecilie Liv Hansen.

Hun bekræfter i opslaget søndag og skriver:

– Der er udelukkende tale om cannabis i mindre mængder til venner og bekendte over en periode på få uger, hvortil jeg hverken har været involveret eller bekendt med det.

– Skulle jeg have frembragt dette for partiledelsen? Det kan man diskutere.

– Men taget partiformandens seneste kokainudmeldinger i betragtning vurderede jeg min samlevers sag som en bagatel og i øvrigt irrelevant, da det ikke var relateret til mig.

I valgkampen kom det frem, at Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, da han lige var blevet formand, havde taget kokain. En gang og højst to, sagde han.

Men det blev først en sag, fire dage efter at Cecilie Liv Hansen havde været til møde med Liberal Alliance om sin samlever.

Det pointerer partisekretær Jakob Rixen over for Ekstra Bladet søndag aften.

– Cecilie fortsætter desværre med at tale usandt. Hun bliver spurgt første gang af partiet den 11. marts – inden den omtalte sag om Alex Vanopslagh overhovedet bliver nævnt i pressen. Så det er en besynderlig forklaring på, at hun løj over for partiet, skriver han i et svar til mediet.

Så sker der tilsyneladende ting og sager i FC København.

Klubben, der befinder sig i en dyb krise, fyrer ifølge Tipsbladet cheftræner Jacob Neestrup og ansætter i stedet Bo Svensson.

FCK har ikke vundet i Superligaen siden november og har fået en skidt start på klubbens første nedrykningsspil.

Senest tabte FCK hjemme mod Fredericia og blev for alvor en del af nedrykningskampen, da der kun er seks point ned til nummer 11, Silkeborg, og det blev altså dråben for Neestrup.

Han bliver ifølge mediet erstattet med Bo Svensson, der har en fortid som spiller i klubben.

Svensson var senest træner for Union Berlin i Superligaen.

FCK missede for første gang nogensinde mesterskabsspillet efter en skidt åbning på foråret. I alt har de seneste otte ligakampe budt på syv nederlag og et uafgjort resultat.

Sideløbende har FCK kvalificeret sig til sin 15. pokalfinale, men det var altså ikke nok til at redde Neestrup.

Han havde egentlig kontrakt til sommeren 2029, efter at parterne i 2024 lavede en ny aftale.

I det store hele har det tidligere FCK-talent været en succes som cheftræner. I efteråret 2022 blev han forfremmet fra assistent til cheftræner og forvandlede en skidt sæsonstart til sejr i både Superligaen og pokalen.

Efter en mere lunken 2023/24-sæson gentog FCK og Neestrup succesen i 2024/25 sæsonen med endnu en dobbelttriumf i liga og pokalturnering.

Denne sæson begyndte også fint, da holdet lå nummer et og var kvalificeret til Champions Leagues ligaspil. Men fra september knækkede kurven.

Mesterskabsspillet forsvandt med et 1-2-nederlag i Parken mod Randers FC i sidste runde af grundspillet, og nedrykningsspillet har siden budt på 1-2-nederlag til OB og Fredericia.

Det efterlader FCK på andenpladsen i nedrykningsspillet med seks point ned til nedrykningsstregen før sæsonens resterende otte runder.

De seneste 30 kampe har blot udløst et gennemsnit på 1,3 point per kamp, hvilket er milevidt var de imponerende 1,95 point per kamp, som FCK hentede i de første 151 kampe under Neestrups ledelse.

Pakistan skal snart være vært for forhandlinger mellem USA og Iran.

Det siger Pakistans udenrigsminister, Ishaq Dar, i en tv-transmitteret tale ifølge nyhedsbureauet AP søndag.

USA og Iran har ikke selv bekræftet udmeldingen.

– Pakistan er meget glad for, at både Iran og USA har udtrykt deres tiltro til Pakistan som mægler, siger ministeren.

Han siger, at forhandlingerne vil finde sted i de “kommende dage”.

Ishaq Dars udtalelser kommer, efter at der i Islamabad har været møde med Tyrkiet, Egypten og Saudi-Arabien.

Pakistan er med relativt gode forbindelser til både USA og Iran blevet en mægler i konflikten. Landet har også tidligere spillet en rolle i forbindelse med overdragelse af et udspil fra USA.

USA er løbende kommet med udmeldinger om forhandlinger, mens Irans parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, har beskyldt amerikanerne for at forsøge at sende positive signaler, samtidig med at de planlægger at sende soldater ind.

– Så længe amerikanerne presser på for Irans overgivelse, så er vores svar, at vi aldrig vil acceptere at blive ydmyget, har han ifølge nyhedsbureauet Reuters sagt.

Krigen begyndte, da USA og Israel angreb Iran 28. februar. Siden har den spredt sig til store dele af Mellemøsten, hvor iranske angreb har ramt både Israel, Kuwait, Saudi-Arabien og flere andre lande på Den Arabiske Halvø.

Hormuzstrædet har været stort set lukket for skibstrafik, og det har sendt olie- og gaspriser i vejret.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere sagt, at der var forhandlinger i gang, mens Iran har afvist det.

Avisen The Washington Post har på baggrund af unavngivne amerikanske embedsmænd skrevet, at det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, forbereder sig på flere ugers militære landoperationer i Iran.

Det er dog fortsat usikkert, om USA’s præsident, Donald Trump, vil godkende planerne, skriver den amerikanske avis.

Analytikere siger, at Trump står med et svært valg mellem en forhandlet løsning og en potentielt længerevarende krise, der kan ramme hans popularitet.

– Præsident Trump har generelt dårlige muligheder for at afslutte krigen, siger Jonathan Panikoff, som tidligere har arbejdet i USA’s efterretningstjeneste med fokus på Mellemøsten, til nyhedsbureauet AFP.

– En del af udfordringen er, at der er manglende klarhed over, hvad et tilfredsstillende resultat vil være.

Tyve har stjålet kunstværker af de franske malere Henri Matisse, Paul Cézanne og Pierre-Auguste Renoir fra et italiensk museum.

Det oplyser politiet søndag ifølge nyhedsbureauet Agence France-Presse.

Ifølge både AFP og det italienske medie Gazzetta di Parma er værkerne stjålet fra en samling tilhørende Magnani-Rocca-Fonden nær Parma i det nordlige Italien.

Fire maskerede mænd trængte for en uge siden ind og stak af med værkerne, skriver nyhedsbureauet.

Det skete natten mellem søndag og mandag, oplyser politiet i dag – søndag.

Tyvene fik åbnet en dør på museets første sal og slap væk ved at flygte gennem museets park, skriver AFP.

Ifølge det italienske nyhedsbureau Ansa varede tyveriet sammenlagt tre minutter.

Malerierne er adskillige millioner værd, lyder det.

De stjålne malerier er “Fisk” af Pierre-Auguste Renoir, “Stilleben med kirsebær” af Cézanne og “Odalisk på terrassen” af Matisse. Odalisk er en europæisk betegnelse for slavinder i et harem.

Matisse, Cézanne og Renoir var indflydelsesrige franske malere i løbet af det 19. og 20. århundrede med forbindelser til blandt andet impressionismen.

En talsmand for politiet siger til AFP, at myndighederne nu vil gennemgå optagelser fra museet og fra butikker i området som led i efterforskningen.

Det er Magnani-Rocca-Fonden, der fremviser kunsthistorikeren Luigi Magnanis samling, som også omfatter værker af blandt andre Albrecht Dürer, Peter Paul Rubens, Antoon van Dyck, Francisco Goya og Claude Monet.

Samlingen kan ses i Villa Magnani, som ligger i den lille by Mamiano i Parma-regionen.

Det er under et halvt år siden, at et andet stort museumskup skabte overskrifter i Europa.

Her var det imidlertid verdens mest velbesøgte museum, Louvre i Paris, hvorfra der blev stjålet franske kronjuveler med en værdi på hundredvis af millioner kroner ved højlys dag.

De er endnu ikke blevet fundet.

Vindmølleproducenten Vestas forventer at måtte nedlægge omkring 440 stillinger på Lindø.

Det oplyser Vestas søndag til MarketWire.

Stillingsnedlæggelserne sker på grund af en større justering, skriver mediet, og vil primært ramme produktionen, som nat- og weekendholdet står bag, lyder det.

– Det er altid svært at træffe beslutninger, der negativt påvirker vores dygtige og hårdtarbejdende kolleger, men vi er nødt til at sikre, at vores organisation afspejler vores produktionsbehov. 

– Vi vil afsøge muligheder for omplacering til andre Vestas-lokationer i Danmark for de berørte medarbejdere, siger kommunikationschef i selskabet Anders Riis til MarketWire.

Selskabet oplyser til MarketWire, at det fortsat vil have en betydelig tilstedeværelse på Lindø, hvor der stadig skal produceres naceller til havmøller.

Naceller er det aflange hus på toppen af en vindmølle.

Vestas’ PR-chef oplyser til Ritzau, at nedskæringer sker som følge af en øget effektivitet.

– Vi har modnet produktionen, sænket takt-tiden og øget effektiviteten, siger PR-chef Claes Lautrup Cunliffe.

Takt-tiden henviser til den tid, det tager Vestas at producere en nacelle.

– Vi er blevet mere effektive i vores produktion af de her naceller til vores V236-15.0W-mølle. Det betyder, at vi har optimeret processerne, reduceret kompleksiteten og opnået en højere grad af stabilitet i produktionen.

– Når en produktion når det niveau, kræver det færre hænder for at kunne levere samme volumen og kvalitet, tilføjer han.

Vestas vil ikke uddybe, hvilke processer der er blevet optimeret og hvordan.

Selskabet vil heller ikke oplyse, hvor mange medarbejdere der skal arbejde med den fortsatte produktion på Lindø efter nedskæringerne.

Vestas beskæftiger omkring 7000 medarbejdere i Danmark.

Også Kertemindes borgmester Michael Nielsen (K) reagerer på de kommende fyringer i Vestas.

Det gør han til TV 2.

– Vi havde et håb om, at Vestas var i en fase, hvor de skulle øge antallet af medarbejdere. Det er det, vi har set de seneste år. Vi er meget overrasket i Kerteminde Kommune, siger han.

Ifølge borgmesteren vil det have stor betydning for de mange borgere, der er bosat i kommunen og arbejder på Vestas.

Han kalder udmeldingen for “virkelig trist”.

Kerteminde kommune skal nu forberede en forestående situation, hvor 440 borgere skal håndteres.

– Det betyder, at vi går lidt i alarmtilstand. Hvis vi ser på 440 medarbejdere, der skal afskediges, betyder det, at vi står med en hel del folk, som vi skal være med til at omskole eller anvise til nye muligheder, siger Kertemindes borgmester.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har givet ordre om, at en såkaldt sikkerhedszone i det sydlige Libanon skal udvides yderligere.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Udmeldingen kommer i en videomeddelelse søndag.

– Dette skal endegyldigt neutralisere truslen om en invasion og holde angreb med panserværnsmissiler væk fra grænsen, siger Netanyahu.

Israel har begrundet sin offensiv i Libanon med truslen fra militsen Hizbollah.

Hundredtusindvis er blevet sendt på flugt af israelske luftangreb, som har ramt det sydlige Libanon og forstæder til Beirut, mens Israel også vil etablere en såkaldt bufferzone ind i det sydlige Libanon.

I løbet af ugen har Israel meddelt, at det vil “tage kontrol” over den sydlige del af Libanon fra grænsen til Israel og op til Litanifloden, som ligger omkring 30 kilometer fra grænsen.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvilken indflydelse søndagens udmelding har på den ambition.

– Vi er fast besluttet på fundamentalt at ændre situationen nordpå, siger premierministeren ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah blussede op på ny, da Hizbollah rettede luftangreb mod Israel 2. marts.

Det skete som gengældelse for Israels og USA’s angreb på Iran – herunder drabet på Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Det fik Israel til at svare igen med blandt andet omfattende luftangreb. Ifølge libanesiske myndigheder er omkring 1200 mennesker blevet dræbt, siden konflikten eskalerede.

Netanyahu siger, at Hizbollah stadig har den militære styrke til at skyde raketter mod Israel, men er svækket.

– Iran er ikke længere det samme Iran, Hizbollah er ikke længere det samme Hizbollah, og Hamas er ikke længere det samme Hamas, siger premierministeren ifølge AFP.

– Det er ikke længere terrormilitser, som truer vores eksistens – de er besejrede fjender, som kæmper for deres egen overlevelse.

Novo-konkurrenten Eli Lilly har indgået en aftale med biotekselskabet Insilico Medicine, der bruger kunstig intelligens til udvikling af lægemidler.

Det skriver Børsen og flere internationale medier som Financial Times og CNBC.

Der er tale om en aftale til en anslået værdi af 2,75 milliarder dollar – svarende til knap 18 milliarder danske kroner.

Det fremgår af en børsmeddelelse, at aftalen giver Eli Lilly en eksklusiv licens til at udvikle, producere og markedsføre orale lægemidler fra Insilico Medicine.

Det fremgår ikke, hvilke lægemidler der nærmere er tale om.

Biotekselskaber vender sig i stigende grad mod kunstig intelligens, når nye lægemidler skal udvikles.

Det sker både for at accelerere og effektivisere udviklingen på området og for at imødekomme et pres fra den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) om at reducere dyreforsøg i den nærmeste fremtid.

Eli Lilly og Novo Nordisk er store konkurrenter på markedet for vægttabsmidler.

AI-genererede billeder og videoer af Belgiens tronarving, prinsesse Elisabeth, cirkulerer på det sociale medie Facebook.

Billederne og videoerne viser blandt andet den 24-årige tronarving letpåklædt og dansende foran fængselslignende gitre men er fremstillet gennem kunstig intelligens.

Det belgiske kongehus oplyser, at det har “taget de nødvendige foranstaltninger i sagen” uden at uddybe, hvilke nødvendige foranstaltninger der er taget.

Kongehuset tilføjer, at den slags billeder og indhold “desværre er meget almindeligt”.

Det skriver det belgiske medie RTL Info.

Ifølge mediet gælder retten til billedet i henhold til belgisk lov, så snart en person er genkendelig på det.

Billederne og videoerne af prinsesse Elisabeth er lagt ud på en Facebook-side, der hævder at være officiel, selv om hendes navn staves med z og ikke med s.

Sidste år cirkulerede billeder af prinsesse Elisabeth sammen med prins Georg, der er søn af fyrstedømmet Liechtensteins tronarving, arveprins Alois.

Arveprins Alois afviste, at billederne var ægte men skabt af kunstig intelligens.

Prinsesse Elisabeth er datter af Belgiens regent, kong Philippe, og hans hustru, dronning Mathilde.

Hun er kongeparrets førstefødte. Dermed skal hun en dag arve tronen efter sin far. Hun bærer i den forbindelse tronfølgertitlen hertuginde af Brabant.

Til daglig bor hun i USA, hvor hun læser en kandidatgrad i offentlig politik på Harvard University i den amerikanske delstat Massachusetts.

Ifølge det britiske kongehus’ hjemmeside vender prinsesse Elisabeth jævnligt tilbage til Belgien for at deltage i forskellige kongelige pligter og arrangementer.

Hun fik i 2024 en bachelorgrad i historie og politik fra University of Oxford i Storbritannien.

Inden universitetstiden gik hun på et internationalt gymnasium i Wales. Mellem gymnasiet og universitetet læste hun en militæruddannelse.

To droner er faldet ned tæt på byen Kouvola i det sydøstlige Finland, skriver det finske medie Yle søndag.

Det er blevet bekræftet, at mindst en af dronerne er ukrainsk.

Den finske statsminister, Petteri Orpo, siger, at finske myndigheder ser på sagen med “største alvor”.

Han ser det som en mulig forklaring, at ukrainske droner, der skulle have ramt i Rusland, er blevet udsat for elektroniske forstyrrelser. Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

– Det står klart, at Ukraine, som forsvarer sig mod Ruslands angrebskrig, i løbet af den seneste uge har gennemført angreb i vores nærområder. Det har allerede kunnet mærkes, siger han i en radioudsendelse ifølge finske Hufvudstadsbladet.

– Rusland bruger meget stærk jamming, og det kan forklare, at droner også forvilder sig ind i finsk luftrum. Det er meget alvorligt, siger Orpo.

Det finske flyvevåben har ifølge TT bekræftet, at den ukrainske angrebsdrone var af typen AN196 – en såkaldt kamikazedrone. Det er en type, der er lavet til lange flyvninger og at bære tunge sprængladninger.

Finske jagerfly fulgte dronen, men undlod at skyde den ned for ikke at gøre utilsigtet skade på omgivelserne.

Det finske forsvar er ikke umiddelbart kommet med yderligere informationer om den anden drone, der faldt ned. Det oplyses heller ikke, hvad dronerne har ramt, og om de har forårsaget skader.

Der er blevet spærret af omkring de områder, hvor dronerne er faldet ned, og det finske forsvar samt politi arbejder på stedet.

Fredag i sidste uge oplyste det finske forsvar, at droneovervågningen ved Finlands østlige grænse øges. Det skete efter ukrainske angreb mod russiske mål ved Den Finske Bugt.

I løbet af søndagen har der været meldt om angreb på havnen ved den russiske by Ust-Luga tæt på Estland.

Der er også faldet ukrainske droner ned i Estland og Letland i løbet af ugen, har myndighederne i de to lande oplyst.

En person skal være faldet flere hundrede meter ned ad bjerget Goalborri i det nordlige Norge.

Trods faldet er manden overlevet. Han har selv oplyst til alarmcentralen, at han er kold, men at han ikke tror, at han er alvorligt skadet.

Det oplyser norsk politi ifølge NRK.

Manden har forklaret, at faldet skyldtes en sammenstyrtet snedrive.

Ifølge hans egen forklaring faldt han ned ad bjergsiden og udløste et skred.

Mandens alder er ukendt, ligesom at hans nationalitet heller ikke oplyses.

Han er en del af en udenlandsk vandregruppe på to personer.

Igor Tudor er færdig som cheftræner i Tottenham med øjeblikkelig virkning.

Det oplyser fodboldklubben på det sociale medie X.

– Vi kan bekræfte, at det er blevet gensidigt aftalt, at cheftræner Igor Tudor forlader klubben med øjeblikkelig virkning, lyder det i opslaget.

Den 47-årige kroatiske træner overtog jobbet i London-klubben fra danske Thomas Frank i midten af februar. Efter halvanden måned i jobbet, hvor han nåede at stå i spidsen i syv kampe, er han færdig.

Tottenham laver en større udskiftning i trænerstaben og siger også farvel til målmandstræner Tomislav Rogić og fysisk træner Riccardo Ragnacci.

– Vi takker Igor, Tomislav og Riccardo for deres indsats i de seneste seks uger, hvor de har arbejdet utrætteligt. Vi anerkender også det tab, som Igor for nylig har lidt, og sender vores støtte til ham og hans familie i denne svære tid.

– En opdatering om en ny cheftræner vil blive givet på et senere tidspunkt, skriver klubben.

Yderligere to personer er blevet anholdt i en sag om forsøg på et bombeangreb ved en filial af Bank of America i den franske hovedstad, Paris.

Det oplyser Frankrigs indenrigsefterretningstjeneste søndag eftermiddag ifølge nyhedsbureauet AFP.

I forvejen er én person anholdt i sagen.

Hændelsen fandt sted omkring klokken 03.30 natten til lørdag blot nogle gader fra den verdensberømte boulevard Champs-Élysées.

Embedsmænd og kilder tæt på sagen har sagt til AFP, at en mand blev anholdt, lige efter at han havde placeret en eksplosiv anordning med fem liter væske ved banken. Væsken formodes at være brændstof.

Anordningen indeholdt også en tændsats med 650 gram af et eksplosivt pulver.

Personen, der formodes at have placeret anordningen ved banken, har sagt til politiet, at han er mindreårig og fra Senegal.

Politiet arbejder søndag på at identificere ham.

Han har forklaret, at han blev rekrutteret via det sociale medie Snapchat til at udføre bombeangrebet for 600 euro, fortalte en kilde til AFP lørdag.

Mens den første anholdelse skete natten til lørdag, blev de to andre anholdt lørdag aften.

Frankrigs indenrigsminister, Laurent Nunez, sagde lørdag, at han mistænker, at motivet til bombeplanerne var krigen i Mellemøsten.

Krigen begyndte, da USA og Israel angreb Iran 28. februar. Siden har den spredt sig til store dele af Mellemøsten, hvor iranske angreb har ramt både Israel, Kuwait, Saudi-Arabien og flere andre lande på Den Arabiske Halvø.

Sideløbende har der været angreb mellem Israel og Hizbollah-militsen i Iran, ligesom houthibevægelsen i Yemen har angrebet Israel.

Frankrigs regering har i forbindelse med krigen sagt, at den ikke vurderer, at Frankrig vil være et mål for angreb, men at amerikanske og israelske interesser på fransk jord kan blive det.

Et tog har søndag eftermiddag ramt flere får på strækningen mellem Herning og Kølkær, skriver TV Midtvest.

Banedanmark oplyser til mediet, at der var tale om en flok på cirka 20 får, og at omkring halvdelen af dem blev ramt af toget.

Politiet kan fortælle til Ritzau, at i hvert fald tre får er blevet aflivet.

Påkørslen af dyrene har medført, at der har været indsat togbus mellem Vejle og Herning, og at to togafgange er blevet aflyst, skriver selskabet GoCollective på sin hjemmeside.

Ifølge TV Midtvest er togdriften genoptaget – dog med lidt forsinkelser, lyder det.

Jonas Vingegaard har igen vist sin dominans og blev søndag den første dansker til at vinde Catalonien Rundt.

På 7. og sidste etape i Barcelona fulgte Visma-stjernen trit med konkurrenterne og cementerede den samlede sejr i det spanske etapeløb.

Ingen af favoritterne formåede at skabe et afgørende hul på stigningerne, og det hele endte derfor i en massespurt, hvor australske Brady Gilmore (NSN) tog etapesejren.

Rivalerne forsøgte gentagne gange at presse Vingegaard på en underholdende etape, men danskeren var stærkt kørende, og hans føring i klassementet blev aldrig for alvor truet.

Han havde allerede sat sig tungt på løbet med overlegne sejre på 5. og 6. etape, og med et forspring på over et minut var scenariet på forhånd i hans favør.

Finalen udspillede sig på rundstrækningen i Barcelona, hvor der ventede syv omgange med den ikoniske Montjuïc-stigning efter en flad indledning.

Magnus Cort (Uno-X), der allerede havde vundet en etape tidligere i løbet, kom i udbrud med fire andre ryttere på de flade kilometer. Feltet holdt dog gruppen tæt i snor, og hullet begyndte hurtigt at skrumpe.

Med omkring 37 kilometer til mål begyndte favoritterne at reagere, og Red Bull-ryttere som Florian Lipowitz, Jai Hindley og Remco Evenepoel satte tempo på de korte, stejle stigninger, men Vingegaard svarede hver gang igen.

Med 20 kilometer igen forsøgte den 21-årige dansker Tobias Svarre (Uno-X) sig i et soloudbrud, før han senere blev hentet af Giulio Ciccone (Lidl-Trek), der sikrede bjergtrøjen.

Til sidst endte det ud i massespurten, hvor Gilmore blandt andet slog Dorian Godon (Ineos), der havde vundet to etaper i Catalonien Rundt før. Den samlede sejr gik sikkert til Vingegaard.

Triumfen i Catalonien Rundt er den seneste for den 29-årige dansker, som har fået en stærk start på 2026. Den dobbelte Tour de France-vinder tog tidligere i marts også den samlede sejr i Paris-Nice som den første dansker nogensinde.

Vingegaards store mål for sæsonen er grand tours som Giro d’Italia i maj og Tour de France i juli, og marts-formen lover godt frem mod sæsonens største udfordringer.

Israelsk politi har søndag morgen forhindret kardinal Pierbattista Pizzaballa, lederen af den katolske kirke i Jerusalem, samt andre af kirkens ledere i at træde ind i Gravkirken for at fejre palmesøndag.

Det oplyser det latinske patriarkat i Jerusalem på deres hjemmeside.

Ifølge meddelelsen på hjemmesiden er det første gang i århundreder, at kirkens ledere er blevet forhindret i netop det.

– Denne hændelse udgør et alvorligt præcedens og tilsidesætter følelserne hos milliarder af mennesker verden over, som i denne uge retter deres blik mod Jerusalem, skriver patriarkatet blandt andet i meddelelsen.

På grund af konflikten i Mellemøsten er der lavet flere restriktioner for offentlige forsamlinger i Israel, som også gælder for den katolske kirke i Jerusalem.

Det betyder, at kardinal Pizzaballa sammen med resten af den katolske kirke i byen har været nødsaget til at aflyse de offentlige fejringer, der typisk finder sted i forbindelse med palmesøndag og resten af påsken.

Det er dog et nybrud, at israelsk politi nu direkte nægter lederne af den katolske kirke adgang til Gravkirken – en af kristendommens helligste steder, bygget hvor Jesus ifølge kristendommen blev begravet.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, kalder i en erklæring hændelsen for en “fornærmelse mod de troende”.

Ifølge patriarkatet blev kirkens ledere standset, mens de bevægede sig mod kirken “uden nogen karakter af procession eller ceremoni”.

Det skriver videre, at kirkens ledere har “handlet ansvarligt og har siden krigens begyndelse overholdt alle pålagte restriktioner” ved blandt andet at aflyse offentlige forsamlinger.

Afslutningsvist udtrykker det latinske patriarkat i Jerusalem deres “dybe sorg” over for kristne i “Det Hellige Land” – landområdet, som Gud ifølge Det Gamle Testamente lovede Abraham – og resten af verden, fordi bønnen på en af de mest hellige dage i den kristne kalender er blevet forhindret.

Pave Leo har søndag sendt et klart budskab til de magthavere, der står bag de igangværende krige rundtom i verden.

Fra Peterspladsen i Rom prædikede paven i anledning af palmesøndag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Dette er vores Gud: Jesus, kongen af fred, som forkaster krig, og som ingen kan bruge til at retfærdiggøre krig.

– Jesus lytter ikke til bønnerne fra dem, der fører krig, men afviser dem og siger: Selv om I sender mange bønner, vil jeg ikke lytte: Jeres hænder er fulde af blod, sagde pave Leo.

Pave Leo nævnte ikke nogen navne, men han har de seneste uger flere gange kritiseret krigen i Iran og har opfordret til våbenhvile.

Krigen, som blev iværksat af Israel og USA, har bredt sig til store dele af Mellemøsten. Mens de to lande har angrebet Iran, og Israel har angrebet Hizbollah-militsen i Libanon, har Iran blandt andet angrebet Israel, Kuwait og landene på Den Arabiske Halvø.

I sin prædiken refererede pave Leo til en episode før Jesus’ korsfæstelse. Episoden er blandt andet gengivet i Matthæusevangeliet.

Her trak én af Jesus’ disciple sit sværd og huggede øret af ypperstepræstens tjener, som var kommet for at pågribe Jesus i Getsemane Have i Jerusalem.

Jesus stoppede disciplen og sagde “stik dit sværd i skeden igen. For alle, som griber til sværd, skal falde for sværd”.

– Jesus var ikke bevæbnet og forsvarede sig ikke og kæmpede ingen krige.

– Han viste Guds milde ansigt, som altid afviser vold. I stedet for at redde sig selv, lod han sig korsfæste, sagde paven videre.

Jesus’ korsfæstelse bliver markeret langfredag, mens palmesøndag var den dag, hvor Jesus ifølge Bibelen red ind i Jerusalem på æselryg og blev modtaget som en konge af indbyggerne, der viftede med palmegrene.

Påsken kulminerer påskesøndag, hvor Jesus ifølge Bibelen genopstod, efter at han var død på korset og var blevet begravet.

Det er pave Leos første påske som den katolske kirkes overhoved.

Pave Leo, der er født i USA, blev indsat i maj 2025.