Seneste nyheder

17. september 2026

Jensens Bøfhus taber retssag mod ministerier om påståede lovbrud

Jensens Bøfhus har i dag tabt en retssag mod staten om manglende kompensation under coronakrisen. Det oplyser Østre Landsret. Restaurantkæden havde krævet næsten 40 millioner kroner i erstatning. Kæden fik nemlig ikke adgang til lønkompensation tilbage i 2020, fordi virksomheden befandt sig i en konflikt med fagforeningen 3F. Jensens Bøfhus hævdede, at udelukkelsen manglede gyldig hjemmel i loven. Men den påstand afviser landsretten. Derfor bliver både Beskæftigelsesministeriet og Erhvervsministeriet frifundet. Ifølge dommen skete udelukkelsen af Jensens Bøfhus nemlig på et lovligt grundlag.

Mand fra rockermiljø mister Harley og biler efter narkosalg

En ledende skikkelse i rockergruppen Comanches skal seks år i fængsel. Samtidig mister han sin Harley Davidson og to biler. Det har Retten i Horsens besluttet fredag. Den 45-årige Sextus Cæsar Nørgaard har nemlig tilstået at have solgt tre et halvt kilo kokain, som gav et udbytte på en million kroner. Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet. Ifølge specialanklager Jacob Gents har manden været bagmand i et netværk, der har solgt kokain i Østjylland og på Fyn. Fordi han valgte at tilstå, har han sparet cirka et år af fængselsstraffen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mette Frederiksen har fået indgraveret håndvåben af Erdogan

Statsminister Mette Frederiksen har fået en gave under et Nato-topmøde i Tyrkiet i de forgangne dage. Hun har nemlig modtaget et håndvåben af landets præsident, Recep Tayyip Erdogan. Det bekræfter Statsministeriet. De oplyser, at gaven er modtaget i overensstemmelse med almindelig international kutyme. Statsministeren har dog ikke personligt været i besiddelse af håndvåbnet, som er i politiets varetægt. Ifølge det amerikanske medie Politico hører der både ammunition og et rensesæt med til skydevåbnet. Også flere andre statsledere har fået en revolver i gave. Eksempelvis planlægger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at donere sin revolver til et militærmuseum.

Konkursbo efter dansk slagterivirksomhed skal have 155 millioner

Slagterivirksomheden Skare Meat Packers gik konkurs for et par år siden. Nu har konkursboet vundet en sag om hele 155 millioner kroner. Pengene skal betales af to nærtbeslægtede udenlandske selskaber og den tidligere ejer. Dagen før slagteriet gik konkurs, blev der nemlig ændret i regnskaberne, så selskabernes gæld blev skåret kraftigt ned. Men de ændringer var ugyldige. Det afgjorde Retten i Esbjerg torsdag, fremgår det af rettens hjemmeside. Ejeren hæfter personligt for milliongælden. Men da han selv er gået konkurs, er regningen nu endt hos hans personlige konkursbo.

Konkursbo efter dansk slagterivirksomhed skal have 155 millioner

Konkursboet efter slagterivirksomheden Skare Meat Packers har 155 millioner kroner til gode hos to nærtbeslægtede selskaber i Frankrig og Spanien samt ejeren af alle tre selskaber.

Det afgjorde Retten i Esbjerg torsdag, fremgår det af en meddelelse på rettens hjemmeside.

De to selskaber stod for at videresælge slagteriets produkter. I den forbindelse havde Skare Meat Packers oparbejdet store tilgodehavender hos dem.

Sagen handler om, at der dagen før slagteriets konkurs den 1. februar 2023 blev foretaget regnskabsmæssige ændringer, der reducerede de to udenlandske selskabers gæld med omkring 112 millioner kroner.

Baggrunden var en vurdering af, at selskaberne ikke havde handlet på markedsvilkår.

Retten fandt dog, at ændringerne var ugyldige, og at gælden derfor ikke var bortfaldet.

Det spanske selskab er blevet dømt til at betale 121,8 millioner kroner til konkursboet efter Skare Meat Packers, mens regningen til det franske selskab lyder på 34 millioner kroner.

Ejeren hæfter personligt for gælden, fordi han havde stillet personlig kaution, men da han selv er gået konkurs, er det hans personlige konkursbo, der er trådt i hans sted.

RITZAU

33-årig har tilstået drab og drabsforsøg og anbringes på Sikringen

En 33-årig mand er fredag blevet dømt til anbringelse på Sikringen på ubestemt tid. Det skete ved Retten i Kolding. Manden har givet en uforbeholden tilståelse. Han har dræbt en 58-årig mand og forsøgt at dræbe et ungt par i Vejle tilbage i november 2024. Han har forklaret, at han var drevet af hævn og hørte stemmer. Men ifølge anklager Lone Hesselmark er der intet i efterforskningen, der tyder på, at ofrene havde gjort ham noget. Både Retslægerådet og en overlæge vurderer, at den 33-årige var sindssyg i gerningsøjeblikket. Han har modtaget dommen.

Forsker: Hurtig indsats er nødvendig for bekæmpelse af udskældt larve

Danmark er langt fra det eneste land, der er blevet ramt af egeprocessionsspinderen – også kaldet “larven fra helvede”.

I andre europæiske lande som Holland og Tyskland har larven været et kendt problem i flere år.

Ifølge Samuel Cushman, der forsker i arters udbredelse ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet i Odense, skyldes larvens spredning blandt andet varmere temperaturer.

– Den har spredt sig en del de sidste 50 år, særligt i de sydeuropæiske lande. Spredningen skyldes højst sandsynligt klimaforandringer og varmere temperaturer, siger han.

Samuel Cushman mener, at det også er en del af forklaringen på, at larven nu findes i Danmark. De stigende temperaturer har nemlig gjort det muligt for larven at brede sig længere mod nord.

Sommerens larveudbrud menes at komme fra importerede træer. Men klimaforandringerne har indirekte spillet en rolle, fordi arten allerede havde spredt sig til nye områder i Europa, lyder det.

Den udskældte larve har især forvoldt problemer i Odense, hvor den hurtigt har spredt sig til flere områder med egetræer.

Det har fået flere politikere til at foreslå berørte kommuner at fælde egetræer i de ramte områder.

Men det fraråder Samuel Cushman kraftigt. Det vil få store konsekvenser for naturen og er langtfra den rette løsning.

Ifølge ham kan spredningen kun begrænses ved at opdage nye udbrud tidligt og reagere hurtigt.

– Forestil dig, at du har en skovbrand. Det handler om, at spredningen bliver opdaget og håndteret hurtigst muligt. Når den først har spredt sig til et stort og udbredt område, kan den ikke længere kontrolleres, siger han.

Det samme gælder for egeprocessionsspinderlarven. Derfor handler det om at reagere hurtigt, mens udbruddene stadig er små og lokale, forklarer han.

Samuel Cushman anbefaler, at danskerne hjælper med at holde øje med larverne og indberetter deres fund til myndighederne via allerede eksisterende apps eller lignende.

Professoren kan ikke svare på, hvornår “larven fra helvede” konkret går ind i næste fase som natsværmer, og problemet med larverne dermed ebber naturligt ud for i år.

Ifølge Videnskab.dk kan de voksne natsværmere ses flyve fra slutningen af juli til september.

Egeprocessionsspinderen har omkring 60.000 såkaldte brandhår, der falder af, når den skifter hud.

Det er brandhårene, der kan give kraftig kløe, hududslæt og i sjældne tilfælde alvorlige allergiske reaktioner.

Larven er almindeligt kendt i Sydeuropa – samt i Tyskland, Frankrig, Belgien og Luxembourg ifølge Københavns Universitet.

RITZAU

Tenniskomets eventyr kan kulminere med fødselsdagsfest

Den 23-årige tennisspiller Arthur Fery er hovedpersonen i årets store britiske eventyr ved Wimbledon.

Briten, der kom med i grand slam-turneringen på et wildcard, spiller fredag semifinale mod tyske Alexander Zverev.

Det er første gang i 25 år, at en herrespiller, der har fået et wildcard, når semifinalen ved Wimbledon.

Og vinder han fredag, kulminerer eventyret søndag, hvor han i så fald spiller finale på sin fødselsdag.

Verdensranglistens nummer 114, der deltager ved Wimbledon for første gang i karrieren, håber endnu en gang, at den britiske opbakning vil gavne ham.

– Jeg har forsøgt at bruge publikum til min fordel i de vigtige øjeblikke, måske i forsøget på at presse modstanderen mere. Det vil jeg forsøge at gøre igen på de rette tidspunkter fredag, sagde Arthur Fery ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er den 29-årige tysker Alexander Zverev, der ligger nummer tre på verdensranglisten, som Fery skal besejre for at spille sig i finalen.

Kampen er også tyskerens første semifinale i Wimbledon. Han er aldrig tidligere nået forbi fjerde runde i grand slam-turneringen i London.

Alexander Zverev hentede karrierens første grand slam-titel, da han tidligere i år vandt French Open.

Det slår dog ikke Fery ud, at han på papiret synes overmatchet.

– Zverev er endnu et niveau op. Jeg er klar til det. Jeg har intet at tabe, lyder det fra det britiske håb, der fik en god portion selvtillid med sin suveræne kvartfinalesejr i tre sæt over italienske Flavio Cobolli.

– Det bliver bedre og bedre for hver kamp. Jeg kan slet ikke tro det, sagde Arthur Fery efter sejren ifølge AFP.

Sidst en brite vandt Wimbledon-titlen i herresingle var i 2016, da skotten Andy Murray tog titlen for anden gang i karrieren.

RITZAU

Kina går i SpaceX’ fodspor og indfanger raket igen

Kina har fredag med succes testet et system, hvor første trin af en raket er blevet fanget igen af et net sat på en platform på havet.

Det skriver kinesiske statsmedier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Testen sker som led i Kinas forsøg på at bryde USA’s dominans på området for genanvendelige raketter. Teknologien har til formål at mindske omkostningerne ved rumfart.

Long March 10B-raketten blev opsendt fra Hainanøen i det sydlige Kina.

Omkring seks minutter efter at det nederste boostertrin og det øverste trin var blevet adskilt, blev det nederste trin indfanget af et net på en havplatform. Det rapporterer det statslige CCTV.

Det var i 2015, at selskabet SpaceX skrev rumhistorie, da det første trin af raketten Falcon 9 vendte tilbage til Jorden igen og landede. Det samme gjorde selskabet Blue Origin med raketten New Glenn i november 2025.

RITZAU/Reuters

Radikal samfundsstemme er forstummet: Baunsbak-Jensen er død

Samfundsdebattør, forfatter og tidligere folketingsmand Asger Baunsbak-Jensen er død natten til onsdag i en alder af 94 år.

Det skriver Politiken fredag.

Asger Baunsbak-Jensen er kendt som en af de helt store i De Radikale, men sad kun i Folketinget kortvarigt fra 1958 og igen i 1984.

I stedet har han med sine egne ord haft fem forskellige erhverv, hvor evnen og lysten til at engagere sig i samfundet var den røde tråd.

Asger Baunsbak-Jensen blev født i Nørup ved Holbæk i 1932.

I sine 20’ere blev han lærer og desuden medlem af Folketinget. Efter en enkelt periode blev han ikke genvalgt. Han sagde i stedet ja til tilbuddet om at blive forstander på Glamsbjerg Efterskole.

I sine 30’ere sprang han videre til posten som undervisningsdirektør i Undervisningsministeriet og landsformand for Det Radikale Venstre.

Og i sine 40’ere tog Asger Baunsbak-Jensen et nyt livsspring, da han blev sognepræst i Stavnsholt Kirke i Farum.

Efter at han blev 50 år, har han skrevet bøger. 32 er det blevet til over 40 år. Blandt andet bogen “Hemmeligheden”, som beskriver hans liv med depression.

Bogen er hans personlige beretning om, hvordan det var at vokse op med en depressiv far og siden konstatere, at man har arvet lidelsen.

Ifølge Asger Baunsbak-Jensen var det netop depressionen, som var en af årsagerne til, at han måtte holde igen med at skabe sig en karriere på Christiansborg.

Senest har han udgivet bogen “Tro på trods”, som udkom i 2021. Men det blev også den sidste, for det var hans kone, som han mistede samme år, som renskrev hans bøger.

Asger Baunsbak-Jensen døde onsdag fredeligt på plejehjemmet Svanepunktet i Farum, hvor han boede de sidste måneder ifølge Politiken.

Han bisættes fra kirken, hvor han selv havde sit virke, og efterlader sig tre børn og fem børnebørn.

RITZAU

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Fredag den 10. juli 2026.

Farvandsudsigter, der gælder til lørdag middag, udsendt klokken 11.15.

Østersøen omkring Bornholm:
Nordøst 4 til 9 m/s. Og i den nordvestlige del vest 2 til 7 m/s. God sigt. I morgen formiddag nord 4 til 9 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
I den østlige del skiftende under 5 m/s. Og i den vestlige del nordøst 3 til 8 m/s. God sigt. I aften vest 2 til 7 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag øst 2 til 7 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: I den nordlige del øst 3 til 8 m/s. I den sydlige del nordvest 2 til 7 m/s. God sigt. I aften, i nat og i morgen formiddag nord 2 til 7 m/s. God sigt. Sundet: Nord 2 til 7 m/s. God sigt. I aften, i nat og i morgen formiddag nord 2 til 7 m/s. God sigt.

Kattegat:
Nord 2 til 7 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Nordvest 1 til 6 m/s. God sigt. I aften og i nat syd 2 til 7 m/s. God sigt. I morgen formiddag i den østlige del syd 1 til 6 m/s. Og i den vestlige del skiftende under 5 m/s. God sigt.

Fisker:
Nord 4 til 9 m/s. Meget ringe sigt. I nat og i morgen formiddag i den vestlige del nord 7 til 12 m/s. Og i den østlige del sydvest 4 til 9 m/s. Meget ringe til god sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1,5 m. Dønning: 1 m.

Tyskebugt:
Nord 3 til 8 m/s. Meget ringe sigt. I morgen formiddag i den nordlige del vest 2 til 7 m/s. Og i den sydlige del øst 2 til 7 m/s. Meget ringe sigt.

Signifikant bølgehøjde: 0,5 m. Dønning: 0,5 m.

Spansk landstræner venter stadig på stjerneskuddets topniveau

Lamine Yamal var den store åbenbaring, da en sprudlende spansk offensiv gjorde livet surt for alt og alle og vandt EM for to år siden.

Ved den igangværende VM-slutrunde har det 18-årige FC Barcelona-stjerneskud dog ikke haft samme måbende effekt på verdens fodboldfans.

– Vi ved, at vi endnu ikke rigtig har set den bedste version af ham. Den angribende Lamine. Ham har vi ikke set på det niveau, vi er vant til, siger landstræner Luis de la Fuente ifølge AFP.

De manglende tryllerier kan dels forklares med, at Lamine Yamal op til slutrunden sad ude med en skade og derfor har manglet kampform.

Og så mener hovedpersonen selv, at han først nu, hvor Spanien har nået kvartfinalen mod Belgien, kan ramme det rette spændingsniveau.

– Jo tættere de vigtige kampe kommer, jo bedre spiller jeg. Jeg har aldrig været den bedste spiller i gruppespillet, siger Lamine Yamal til Mundo Deportivo.

– Det er her, jeg er mest motiveret. Jeg har taget hele processen roligt, så jeg kunne nå hertil i god form. Jeg har det fantastisk og er ivrig efter at vise, hvad vi er som Spanien, og hvad jeg er i stand til.

Selv om Lamine Yamal tilsyneladende mener, at han har svært ved at præstere i gruppespillet, så mener landstræner Luis de la Fuente ikke, at den unge Barcelona-spiller er svær at motivere.

– Han behøver ikke ekstra motivation. Nogle gange er man sågar nødt til at dæmpe hans intensitet. Han er meget motiveret og vil det så gerne, siger Luis de la Fuente.

Lamine Yamal sad på bænken fra startfløjt, da Spanien skuffede mod Kap Verde i den første kamp i gruppespillet ved VM.

I den efterfølgende kamp mod Saudi-Arabien startede han inde og scorede. Siden har han været i startopstillingen til alle Spaniens kampe.

Kvartfinalen mod Belgien løber af stablen fredag aften klokken 21.00 dansk tid.

RITZAU

Jensens Bøfhus taber principiel retssag mod to ministerier

I en retssag om manglende kompensation under coronakrisen har Jensens Bøfhus A/S fredag lidt nederlag ved Østre Landsret.

Beskæftigelsesministeriet og Erhvervsministeriet frifindes, oplyser retten til Ritzau.

Restaurantkæden havde krævet næsten 40 millioner kroner i erstatning for de tab, som den blev påført.

Baggrunden for kravet var, at kæden ikke som andre virksomheder fik lønkompensation, da regeringen skred til tvangslukning i 2020.

Myndighedernes begrundelse for at nægte kompensation var, at virksomheden befandt sig i en konflikt med fagforeningen 3F.

Retssagen har handlet om principielle spørgsmål med udgangspunkt i Grundloven. Derfor er den blevet henvist fra byretten til landsretten.

Jensens Bøfhus mente blandt andet, at der ikke var hjemmel i loven, da myndighederne afviste at yde erstatning.

RITZAU

Finanstilsynet giver Nets flere påbud efter store IT-nedbrud

Finanstilsynet vurderer, at betalingstjenesten Nets har mangler på væsentlige områder inden for IT-beredskab, og tilsynet giver derfor Nets en række påbud.

Det skriver Finanstilsynet fredag i en inspektionsredegørelse af Nets.

Redegørelsen kommer blandt andet på baggrund af to større nedbrud hos Nets i juli 2025 og i maj i år.

– Finanstilsynet vurderer, at Nets har mangler på væsentlige områder inden for instituttets styring af IT-risici, IT-beredskab og IT-tredjepartsrisici.

Netop på de tre områder får Nets påbud om at “sikre styringen”.

– Disse forhold indebærer en forhøjet IT-risiko. Finanstilsynet har derfor givet Nets en række påbud om at sikre en tilstrækkelig styring af områderne, lyder det i redegørelsen.

Nets udbyder betalingsløsninger og står i Danmark blandt andet bag dankortet og betalinger med Visa og Mastercard.

Selskabet tager med egne vendinger “kritikken til efterretning”.

– Vi har på baggrund af hændelserne i juli 2025 og maj 2026 arbejdet målrettet med en række forbedringstiltag med henblik på at styrke robusthed, processer og organisering i forhold til kritiske hændelser, herunder styrkelse af kommunikationen til myndigheder, medier, kunder og offentlighed, udtaler Nets i en skriftlig kommentar.

19. juli sidste år oplevede Nets et større nedbrud på grund af en teknisk fejl. Nedbruddet betød, at der var problemer med betalinger og transaktioner i omkring tre timer.

21. maj tidligere i år var Nets igen ramt af et stort nedbrud.

Problemerne opstod om morgenen og stod på i flere timer. Det betød, at størstedelen af kortbetalingerne blev afvist, og at butikker derfor var tvunget til at iværksætte deres nødplaner med offlinebetalinger.

Det gjaldt blandt andet dagligvarekoncerner som Salling Group og Coop, ligesom landets apoteker aktiverede en lignende løsning.

– Gennemgangen af de to hændelser har afdækket system- og procesmæssige mangler, skriver Finanstilsynet.

Ifølge tilsynet udfører Nets ikke tilstrækkelige tests af beredskabsplaner. Det kan medføre en risiko for, at Nets i tilfælde af nedbrud ikke er i stand til at “opretholde kritiske forretningsfunktioner”, lyder det.

Inspektionen er sket med henblik på at undersøge, om den såkaldte Dora-forordning og dens retningslinjer overholdes. EU-forordningen omhandler digital modstandsdygtighed i den finansielle sektor.

RITZAU

19 mennesker savnes under dødelig naturbrand i Sydspanien

Der er fredag 19 mennesker, som der ikke er gjort rede for, under en dødelig naturbrand i Sydspanien.

Det siger lederen af regionen Andalusien, Juanma Moreno, til radiostationen Cadena Ser fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Branden har kostet mindst 11 mennesker livet.

Hundredvis af brandfolk er blevet sat ind i kampen mod flammerne nordøst for Almeria.

Vidner siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at branden kan være begyndt ved, at en elledning faldt ned og satte ild til buskads.

Myndighederne sagde tidligere, at 12 var døde i branden, men har nedjusteret dødstallet. De har dog samtidig sagt, at tallet kan stige.

RITZAU

DMI Regionaludsigt øst

RITZAU

REGIONALOST

Fredag den 10. juli 2026. Udsigt, der gælder til lørdag morgen, udsendt kl. 09.18

Fyn:
Tørt og overvejende solrigt. Temp. mellem 21 og 26 grader, ved kyster med pålandsvind lidt køligere. Svag til jævn nordlig eller skiftende vind.

Natten til lørdag tørt og mest klart vejr. Temp. mellem 14 og 17 grader og svag til let nordlig eller skiftende vind.

København og Nordsjælland:
Tørt og overvejende solrigt, men i løbet af dagen kan det stedvis blive mere skyet. Temp. mellem 21 og 26 grader, ved kyster med pålandsvind lidt køligere. Svag til jævn nordlig eller skiftende vind.

Natten til lørdag tørt og periodevist klart vejr. Temp. mellem 14 og 17 grader og svag til let nordlig eller skiftende vind.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Tørt og overvejende solrigt, men i løbet af dagen kan det stedvis blive mere skyet. Temp. mellem 21 og 26 grader, ved kyster med pålandsvind lidt køligere. Svag til jævn nordlig eller skiftende vind.

Natten til lørdag tørt og delvist klart vejr. Temp. mellem 14 og 17 grader og svag til let nordlig eller skiftende vind.

Bornholm:
Tørt med nogen eller en del sol, men i løbet af dagen kan der også komme perioder med mere skyet vejr og i aftentimerne kan der forekomme enkelte regnbyger. Temp. mellem 17 og 22 grader. Svag til jævn nordlig eller skiftende vind.

Natten til lørdag tørt og delvist klart vejr. Temp. mellem 14 og 17 grader og svag til let nordlig eller skiftende vind.

Styrelse opfordrer til brug af app ved mistanke om giftig larve

Larven fra helvedet med det officielle navn egeprocessionsspinder trækker mange overskrifter landet over.

Men finder man larver i træer, er det ikke ensbetydende med, at der er tale om den giftige larve, hvis hår kan give udslæt og kløe.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø opfordrer derfor til at bruge appen “Arter” til at skelne mellem egeprocessionsspinderen og ufarlige larver.

Appen kan oplyse navnet på dyr og planter, som fotograferes med mobilen.

– Arter trækker på et omfattende billedkartotek, og den giver et meget sikkert bud på, hvilken larve man står over for, siger projektleder Payana Parton i en nyhed på styrelsens hjemmeside.

– Arter kan formentlig være et meget nyttigt hjælpemiddel for mange, fordi man får vished for, hvad det er for en larve, man står med. Og der findes altså mange helt ufarlige larver i naturen netop nu, siger hun.

Når man indsender fund af larven i appen, tegnes der automatisk et digitalt kort med findestederne.

Borgernes billeder kvalitetstjekkes herefter af artseksperter, som hjælper med artsbestemmelsen.

Appen er gratis og drives i samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og Statens Naturhistoriske Museum.

RITZAU

135 pressefolk ville have en bid af Erling Haaland

Erling Haaland er blevet et fænomen ved VM.

Den norske angrebsstjerne har strålet på banen, på sociale platforme er han med både egne, andres og AI-genererede opslag umulig at komme udenom, og medierne hungrer tilsyneladende også efter at få en bid af ham.

Torsdag var 135 pressefolk ifølge NRK mødt op til et pressemøde i den norske lejr i Fort Lauderdale, hvor de skabte en mur foran Erling Haaland, Morten Thorsby og Kristian Thorstvedt, som på skift tog imod spørgsmål fra horden.

Noget kunne med andre ord tyde på, at nordmændene med deres kvartfinaleplads er blevet denne slutrundes kæledægger.

– Jeg synes, det er dejligt. Som regel betyder sådan noget, at man gør noget rigtigt, og at ens land gør noget rigtigt. Jeg synes, det er helt fantastisk, siger Erling Haaland ifølge NRK til bunken af pressefolk i Florida.

Kristian Thorstvedt har været ved at falde på halen over, hvordan fænomenet Erling Haaland har vokset sig stort under VM.

– Der er jo et leben, og alle flytter sig efter ham her, så det passer mig fint, siger Kristian Thorstvedt.

Morten Thorsby havde tilsyneladende aldrig set noget lignende, da han troppede op til presseseancen torsdag.

– Det er den største pressekonference hidtil, tror jeg. Men opmærksomheden er velfortjent, for vi har leveret varen. Vi har skabt det selv, og vi forsøger at nyde øjeblikket, siger Morten Thorsby.

De norske stjerner har fejret deres sejre med roning på græstæppet, hjemme i Norge er der komplet ekstase over fodboldheltene, og hvis man søger på Erling Haaland på Google, kommer en bunke vikinger roende på tværs af skærmen.

Og hysteriet tiltaler Erling Haaland, som angriber det hele med et glimt i øjet.

– Jeg tror, at I alle ved, at jeg godt kan lide at have det sjovt. Det er nøglen i min dagligdag. Selvfølgelig handler det om at træne godt og være fokuseret, men man må gerne kunne lave lidt sjov og nyde øjeblikket.

– Det er præcis, hvad vi gør nu. Intet varer evigt, og vi skal bare nyde det her, siger Erling Haaland på det velbesøgte pressemøde torsdag.

Norge spiller VM-kvartfinale mod England lørdag aften klokken 23.00 dansk tid.

RITZAU

Højere priser på pakkerejser har bidraget til inflationen i juni

Forbrugerpriserne var 1,9 procent højere i juni, end de var i den samme måned sidste år.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik fredag.

I maj lød den tilsvarende stigning på 1,9 procent.

Prisstigninger på hotelovernatninger, pakkerejser og leje af sommerhus har trukket inflationen op.

Det er dog primært transportområdet, der har bidraget til inflationen i juni.

Selv om prisen på olie – og dermed benzin og diesel – er faldet fra maj til juni, har området fortsat været påvirket af højere brændstofpriser end normalt.

Det er også noget, Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos AL Sydbank, har noteret sig.

– Selv om slaget til priserne mildnes, så er det bestemt ikke væk, skriver han i en kommentar.

– Det vidner de seneste dages opblussen af konflikten i Mellemøsten også om, hvor vi har set nye stigninger i olieprisen, og det understreger, at usikkerheden fra den front stadig er til stede.

Oliepriserne steg kraftigt i kølvandet på krigen mellem USA og Iran.

USA indledte omfattende angreb mod Iran i slutningen af februar, og Iran svarede igen ved stort set at lukke for skibstrafik gennem Hormuzstrædet.

Strædet spiller en stor rolle for handlen med olie.

Siden har parterne haft indledt en våbenhvile for at finde hinanden ved forhandlingsbordet. Det fik oliepriserne til at falde.

I løbet af denne uge har de dog begge genoptaget angrebene mod hinanden, og USA’s præsident, Donald Trump, har så godt som givet op på fredsforhandlingerne.

Det har fået oliepriserne til at stige på ny.

RITZAU

I sagen om en 18-årig mand, der blev fundet død i Gudenåen nær Den Blå Bro i Randers, er to unge indforstået med at tilbringe også de næste fire uger som varetægtsfængslede.

De to, der er henholdsvis 16 og 18 år, sigtes for drab. Og begge har accepteret en forlængelse af fængslingen, oplyser en anklager ved Østjyllands Politi fredag til Ritzau.

Liget af den 18-årige blev fundet af en kajakroer 12. juni om morgenen. I første omgang mente politiet ikke, at sagen var mistænkelig. Men det ændrede sig.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]