Seneste nyheder

En 51-årig mandlig social- og sundhedshjælper er mandag ved Retten i Randers blevet dømt for to tilfælde af voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Straffen lyder på et år og seks måneders ubetinget fængsel.

Det oplyser specialanklager Jesper Rubow fra anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

Han er desuden blevet frakendt retten til at arbejde som social- og sundhedshjælper.

Det første overgreb, som manden er dømt for, fandt sted natten til 28. juni sidste år i en by i Herning Kommune.

En 63-årig kvinde, der er delvist lam og har behov for hjælp til personlig pleje, blev udsat for et overgreb, da manden indførte flere fingre i hendes skede, uden at hun havde samtykket til det.

Han spurgte hende desuden, om de skulle have sex.

Næste forhold skete blot et par dage senere, natten til 1. juli, på en adresse i Norddjurs Kommune.

Her var en 75-årig kvinde, der også er delvist lam og har brug for hjælp til personlig pleje, offer.

Uden hendes samtykke indførte han en finger i kvindens skede.

Begge dele skete, mens manden udførte sit arbejde som social- og sundhedshjælper.

Derfor er manden også dømt for tjenestemisbrug, der i straffeloven er defineret ved, at nogen, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget.

Han er også fundet skyldig i at have udsat den 63-årige kvinde for blufærdighedskrænkelse på grund af spørgsmålet om, hvorvidt de skulle have sex.

Den 51-årige tog sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen, oplyser anklageren. Det har han nu to uger til at beslutte.

På mandagens retsmøde blev det besluttet, at han fortsat skal være varetægtsfængslet, ligesom han har været under retssagen.

13 personer har fået tilladelse til at skyde ulve i et 300 kvadratkilometer stort område ved Oksbøl.

Det oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til Ritzau.

Tre yderligere ansøgninger “afventer data fra ansøger”, mens en enkelt person har fået afslag.

22. maj havde styrelsen udstedt tilladelser til fire personer.

I maj åbnede Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø for, at private kan få tilladelse til at skyde ulve, der befinder sig på private arealer i det område ved Oksbøl, hvor der allerede er givet en reguleringstilladelse.

Det dækker området Henne, Oksbøl, Vejers Strand og Blåvand i Vestjylland.

Den, der ansøger om at skyde ulve, skal være lodsejer eller forpagter af det areal, der søges tilladelse til. Desuden skal personen have gyldigt jagttegn.

Ulven er fredet i Danmark og resten af EU, da bestanden har været truet af udryddelse.

En ulv må dog skydes, hvis den kategoriseres som en såkaldt problemulv, og hvis myndighederne har givet tilladelse.

En problemulv er en ulv, der ikke er sky over for mennesker, færdes i byområder, har angrebet husdyr bag ulvesikrede hegn eller er til fare for menneskers sikkerhed.

I løbet af vinteren og foråret 2025 og 2026 har der været en række hændelser i området omkring Oksbøl, Vejers og Blåvand.

Her er det blevet rapporteret, at ulve har haft opsøgende adfærd og har udvist manglende skyhed over for mennesker.

I januar blev en ulv lovligt nedlagt. Det skete inden for et ulvesikret hegn i Klosterhede Plantage.

I maj kom det frem i et notat fra Aarhus Universitet, at flere episoder med ulve i området omkring Oksbøl tyder på, at mennesker bevidst kan have fodret dyrene.

Den seneste opgørelse af antallet af ulve er fra foråret 2025, og her blev der anslået, at der var 49 voksne ulve i Jylland.

Der er blandt andet registreret ulve i Vestjylland, Midtjylland og det nordlige Jylland.

Ulven genindvandrede i 2012 til Danmark efter mere end 200 års fravær i den danske natur.

28-årige Søren Emil Hoppe Steenberg er mandag idømt 30 dages betinget fængsel med vilkår om 40 timers samfundstjeneste

Samleveren til folketingsmedlem Cecilie Liv Hansen erkendte i Retten i Kolding, at han 3. december sidste år havde været i besiddelse af 121 gram hash, 46 gram skunk og 15 poser med cannabisvingummier.

Formålet var, at stofferne skulle videresælges, forklarede han i retten.

Politiet fandt ham også i besiddelse af 5365,50 kroner, hvoraf cirka 2100 kroner efter rettens vurdering stammede fra forudgående salg af stoffer.

Sagen fik i marts den konsekvens, at Cecilie Liv Hansen blev ekskluderet fra partiet Liberal Alliance bare fire dage efter folketingsvalget.

Det skete, fordi Cecilie Liv Hansen efter partiets mening havde løjet over for partiet om sagen.

Cecilie Liv Hansen, der også er medlem af byrådet i Kolding og regionsrådet i Region Syddanmark, har valgt at fortsætte sin politiske karriere som løsgænger.

Søren Emil Hoppe Steenberg lagde allerede i marts kortene på bordet i et kommentarspor på Facebook til en artikel om sagen hos TvSyd.

Her slog han samtidig fast, at kæresten – Cecilie Liv Hansen – ikke vidste besked om eller var involveret i handlen.

– Lad os kalde det, hvad det er. Jeg har solgt cannabis, og jeg står til ansvar for mine handlinger. Det er mit ansvar – ikke hendes. Hun havde hverken kendskab til det eller nogen som helst involvering i det, skrev han.

Cecilie Liv Hansen blev ikke nævnt under retsmødet i Kolding, der tog knap en time.

Den 28-årige samlever fortalte, at han havde solgt stoffer over en periode på “mindre end en måned”.

Det skete ifølge den tiltalte, fordi han var økonomisk presset, efter at han var blevet opsagt i sit job.

Salget af stoffer blev ifølge den tiltalte aftalt via sms-beskeder. Det skete i forening med en person, som den 28-årige ikke i retten ville navngive.

Efter anholdelsen foretog politiet en ransagning på Søren Emil Hoppe Steenbergs og Cecilie Liv Hansens fælles bopæl i Kolding.

Her blev der i et natbord fundet knap fem gram psykedeliske svampe.

Der var ifølge den tiltalte tale om svampe af arten “spids nøgenhat”, som han havde indsamlet i “naturen omkring Kolding”.

Svampene er på listen over forbudte euforiserende stoffer. Retten fandt det dog ikke bevist, at disse svampe blev besiddet med henblik på videresalg.

Det kom i retten også frem, at Søren Emil Hoppe Steenberg tidligere er dømt for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.

Det var i 2018, hvor han blev idømt en bøde på 2000 kroner for besiddelse af hash.

Den 28-årige modtog dommen og havde efterfølgende ingen kommentarer til sagen.

For første gang siden 2023 deltog det svenske stangspringsfænomen Armand Duplantis søndag i en konkurrence uden at vinde.

Ved Diamond League på hjemmebane i Stockholm måtte han se sejren gå til australske Kurtis Marschall.

Og det gjorde ondt på Armand Duplantis, som skal giftes i denne uge og derfor håber, at han har held i kærlighed, når nu han ikke fik held i spil.

– Jeg tabte i min hjemby og havde meget familie med, så det var faktisk det værste, der kunne ske.

– Jeg håber, at det her nederlag vil give mig held i kærlighed i et stykke tid nu. Forhåbentlig for evigt, siger Armand Duplantis ifølge AFP.

Den svenske stjerne fortæller, at forberedelserne til brylluppet i Cannes senere på ugen fylder en del i hovedet på ham for tiden, men han vil ikke bruge det som en decideret undskyldning.

– Jeg sprang virkelig dårligt. Det var ujævnt, og alle springene var forskellige. Jeg havde problemer med stængerne og alt muligt andet teknisk pjat. Jeg er bare helt væk i hovedet, siger Duplantis ifølge TT.

Siden sin seneste konkurrence uden sejr, havde han indtil søndag vundet 40 konkurrencer i træk og udbygget sin verdensrekord 15 gange.

Han håber, at nedturen på hjemmebane kan give ham et nyt boost.

– Det her kan faktisk være en god ting. Jeg har måske brug for det. Jeg har vundet hver eneste konkurrence i tre år nu, og det er helt vanvittigt. Så måske var det her nødvendigt, siger han.

Manden, der slog Armand Duplantis søndag, var i det vittige hjørne efter sin triumf.

– Jeg er nok ikke inviteret til brylluppet nu, medmindre jeg giver ham en bryllupsgave med alle de præmiepenge, han lige har givet mig, sagde Kurtis Marschall med et grin.

I marts udbyggede Armand Duplantis senest sin verdensrekord. I Uppsala i Sverige sprang han 6,31 meter.

Forsvarsministeriet har ikke haft et overblik over de samlede udgifter til køb af 27 F-35-kampfly, der nu ser ud til at blive over 14 milliarder kroner dyrere end ventet.

Samtidig har ministeriet ikke givet fyldestgørende oplysninger til Folketinget om, at købet ville blive dyrere.

Det konkluderer Rigsrevisionen i en beretning mandag, og det fører til, at Statsrevisorerne udtrykker kritik af Forsvarsministeriet. Statsrevisorerne har som opgave at kontrollere, om staten og virksomheder bruger skatteborgernes penge effektivt, korrekt og efter loven.

– Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet ikke har haft et overblik over de samlede udgifter til indkøb af 27 F-35-kampfly, skriver Statsrevisorerne.

– Ministeriet har helt frem til januar 2026 fastholdt det oprindelige skøn for de samlede udgifter på 57,1 milliard kroner, til trods for at ministeriet hen over næsten ti år løbende har fået nye oplysninger, der indikerede, at de reelle skønnede udgifter burde være 14 milliarder kroner højere.

Rigsrevisionen konkluderer, at det forkerte regnestykke betyder, at der “alt andet lige vil være færre midler end forudsat til andre områder i Forsvaret”.

Beretningen handler udelukkende om indkøb af de 27 F-35-kampfly, som Folketinget i 2017 besluttede at købe. Beretningen omhandler ikke de 16 F-35-kampfly, som Folketinget sidste år traf beslutning om at anskaffe.

Statsrevisorerne kritiserer også Forsvarsministeriet for at have holdt fast i det oprindelige beløb over for Folketinget.

– Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet ikke har orienteret Folketinget fyldestgørende om de forventede udgifter til købet af de 27 F-35-kampfly, lyder det.

Først tidligere i år opjusterede ministeriet skønnet for købet til 71,2 milliarder kroner, efter at Rigsrevisionen var gået ind i sagen.

Allerede i 2017 gjorde Rigsrevisionen opmærksom på, at de 57,1 milliard kroner lød som et meget optimistisk bud. Også dengang udløste det kritik til Forsvarsministeriet fra Statsrevisorerne, som er politikere.

Der er ikke kun kritik fra Statsrevisorerne. Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, er heller ikke imponeret. Hun kalder sagen en “regulær skandalesag”, som har været “mørklagt”.

– Jeg efterlyste de rigtige tal allerede for ti år siden, da flyene skulle købes. Desværre blev der ikke lyttet til Enhedslistens berettigede kritik dengang, skriver hun i en skriftlig kommentar.

– Det er selvfølgelig nemmere at få noget kørt igennem Folketinget, hvis det ser billigere ud, end det er, men det er jo ikke et demokrati værdigt, tilføjer Flyvholm.

Det er primært driften af flyene, der er årsag til de markant højere udgifter, fremgår det af den nye beretning.

Det gælder blandt andet øgede lønudgifter til medarbejdere, der skal sørge for at vedligeholde flyene.

Der er også større udgifter til de fællesudgifter, som man betaler til det internationale samarbejde til at vedligeholde og videreudvikle F-35-flyene.

Derudover er der øgede udgifter til diverse services til eksterne leverandører, for eksempel til uddannelse og træning.

Rigsrevisionen, der består af embedsmænd, tog i oktober sidste år selv initiativ til at foretage den nye undersøgelse.

Rigsrevisionen påpeger, at “Forsvarsministeriet kunne have opdateret skønnet for udgifterne langt tidligere”.

Den danske tennisspiller Holger Rune havde håbet at få comeback efter sin skade ved græsturneringen i The Queen’s Club i London, men sådan kommer det ikke til at gå.

Rune må således melde afbud til turneringen, der begynder 15. juni.

Det bekræfter hans mor og manager, Aneke Rune, over for Ritzau.

Nu er målet at blive klar til grand slam-turneringen Wimbledon, der løber af stablen fra 29. juni.

Hvis alt går vel, skal han spille opvisningskampe, der kan give kamptræning inden Wimbledon.

Rune havde tidligere på året en plan om at få comeback i grussæsonen, men det endte med at blive for tidligt for ham.

Et irriteret knæ var årsagen til, at han 11. maj meldte afbud til en turnering i Hamburg samt French Open.

Det var tilbage i oktober 2025, at Rune kom galt afsted i en semifinalekamp ved en turnering i Stockholm.

Pludselig gav hans ben efter midt i en duel, den nu 23-årige dansker faldt til jorden, og kort efter blev det bekræftet, at han havde overrevet akillessenen.

Casper Kirketerp-Møller var med til at stifte ladeoperatøren Clever i 2009 og har været en del af virksomheden indtil nu.

Men energikoncernen Andel, der ejer 94,9 procent af Clever, fortæller i en pressemeddelelse, at han er fratrådt fra og med i dag.

Farvellet sker på trods af det store engagement, som Casper Kirketerp-Møller har vist, forklarer Andels administrerende direktør, Jesper Hjulmand.

– Sammen med kollegerne i Clever har Casper gennem mere end 15 år været med til at opbygge landets førende ladeoperatør, som har bidraget væsentligt til elektrificeringen af transporten i Danmark, siger Hjulmand i pressemeddelelsen.

Casper Kirketerp-Møller blev fra 1. oktober udnævnt til kommerciel direktør i Andel-koncernen sideløbende med jobbet som administrerende direktør i Clever.

Afskeden begrundes med ændringer i ledelsen som følge af, at Andel Energi, Clever og Watts er fusioneret.

Andel opnåede sidste år et underskud på 2,8 milliarder kroner som følge af store investeringer i blandt andet ladestandere, solceller og i Ørsted, som Andel er medejer af.

Samtidig måtte selskabet nedskrive værdien af en række investeringer.

Clever har endnu ikke haft et regnskabsår med overskud, fordi selskabet lige fra start har postet mange penge i udbygningen af sit ladenetværk.

Det samlede underskud siden opstarten løber op i mere end 850 millioner kroner.

Det bliver den administrerende direktør for Andel Energi, Marlene Holm, der fremover skal stå i spidsen for fusionen af datterselskaberne.

Samtidig skal Andel-koncernen nu have fundet en ny kommerciel direktør.

Ved grænsen i Kruså blev en norsk statsborger lørdag anholdt for at indsmugle en stor mængde amfetaminolie.

Manden, der er 43 år, blev søndag varetægtsfængslet, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi mandag.

Det var toldere og politi, der stod for den undersøgelse, som bragte i alt 43 liter amfetaminolie for dagen.

Den sigtede mand nægter at kende noget til narkoen, men en dommer i Retten i Sønderjylland har varetægtsfængslet ham i fire uger.

Hvilken type køretøj, fundet blev gjort i, har politiet ikke frigivet oplysninger om.

Hvis manden senere tiltales og findes skyldig, risikerer han en straf på flere års fængsel. Det viser tidligere sager.

Således blev en litauisk statsborger i 2020 idømt fængsel i 12 år i en anden sag om amfetaminolie. Han blev fundet skyldig i at ville smugle narkoen fra Holland til Norge. I den sag skete beslaglæggelsen ved Frøslev.

Irans militære operationer mod Israel er nu afsluttet.

Det oplyser Irans samlede kommando for landets væbnede styrker ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Iran advarer samtidig om hårde angreb, hvis Israel fortsætter sine angreb i Libanon.

En højtstående israelsk embedsmand siger ifølge den israelske tv-station Channel 12, at Israel også standser sine angreb mod Iran. Det skriver Reuters.

Det sker efter ønske fra den amerikanske præsident, Donald Trump, lyder det.

Embedsmanden siger videre, at Israel igen vil angribe de sydlige forstæder til Beirut, hvis Hizbollah fortsætter sine angreb på israelske byer.

Meldingerne om angrebsstop sker, kort efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, skrev på sit sociale medie, Truth Social, at både Israel og Iran ønsker at få en våbenhvile.

Forinden skal Donald Trump have talt i telefon med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Det fortæller en israelsk embedsmand til Reuters.

Iran rettede søndag flere bølger af missilangreb mod Israel som gengæld for et israelsk angreb mod en forstad til Libanons hovedstad, Beirut.

Det har fået Israel til at svare igen ved at angribe en række mål i Iran.

Angrebene sker, mens USA og Iran er ved at forhandle om en aftale, som skal afslutte krigen i Mellemøsten.

Det lader heller ikke til, at det var den amerikanske præsident Donald Trumps ønske, at parterne igen skulle angribe hinanden.

Efter de første iranske angreb søndag talte Trump i telefon med Benjamin Netanyahu.

Før samtalen gav Trump udtryk for, at han ville bede Netanyahu om at lade være med at gengælde de iranske angreb.

Trump var efter eget udsagn bekymret for, at forhandlingerne med Iran risikerede at falde fra hinanden.

Esmail Baghaei, som er talsmand for Irans udenrigsministerium, har mandag sagt, at angrebene i løbet af natten kun vil forværre en diplomatisk proces, som allerede er “kaotisk”. Det skrev Reuters tidligere mandag.

Den iranske præsident, Masoud Pezeshkian, skriver på X, at Iran stadig er ved forhandlingsbordet.

– Diplomati og forsvar er to vinger af national styrke; vi har hverken forladt slagmarken eller forhandlingsbordet, skriver han ifølge AFP.

Iran rettede angreb mod Israel søndag aften dansk tid, efter at Israel havde angrebet Dahiyeh-området syd for Beirut i Libanon.

Det var ifølge Reuters det første angreb i området, siden en våbenhvile blev indgået 16. april.

Israels militær er den seneste tid rykket længere nordpå i Libanon.

En mand på et elektrisk løbehjul er blevet sigtet af politiet efter en alvorlig ulykke i Grenaa fredag aften, oplyser politiet.

Den 42-årige mand påkørte en cyklist på Kattegatvej lidt efter klokken halv syv, og både ambulance og politi rykkede ud til ulykken.

Cyklisten er 83 år. Han væltede ned på asfalten, da han blev ramt af manden på løbehjulet.

Hans tilstand var fredag aften kritisk, fremgår det af den offentlige døgnrapport fra Østjyllands Politi mandag.

Politiet mistænker den 42-årige for at have kørt på løbehjulet, selv om han var påvirket af enten stoffer eller af alkohol.

Hvad der mere præcist skete op til påkørslen, vil politiet nu forsøge at klarlægge, fremgår det af døgnrapporten.

DSB har foreløbigt modtaget 3000 ansøgninger om refundering af togbilletter efter en nedrevet køreledning mellem Sorø og Ringsted medførte store forsinkelser søndag.

Det oplyser DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2 Øst.

Kunder kan søge om kompensation hos DSB, hvis et tog er forsinket med mere end 30 minutter.

RITZAU

FEMVAND
Mandag den 8. juni 2026.

Udsendt kl. 12.40

Østersøen:
Tirsdag
Kuling fra vest 9 til 14 m/s.
Onsdag
Kuling fra vest 12 til 17 m/s.
Torsdag
Sydvest 4 til 9 m/s.
Fredag
Om dagen sydvest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydvest 9 til 14 m/s.
Lørdag
Om dagen vest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra vest 9 til 14 m/s.

Indre danske farvande:
Tirsdag
Kuling fra vest 13 til 18 m/s.
Onsdag
Om dagen Kattegat kuling fra sydvest 13 til 18 m/s. Bælthavet og Sundet sydvest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten vest 7 til 12 m/s.
Torsdag
Sydvest 3 til 8 m/s.
Fredag
Sydvest 8 til 13 m/s.
Lørdag
Kuling fra vest 10 til 15 m/s.

Skagerrak:
Tirsdag
Kuling fra vest 11 til 16 m/s.
Onsdag
Om dagen kuling fra sydvest 10 til 15 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 8 til 13 m/s.
Torsdag
Sydvest 7 til 12 m/s.
Fredag
Om dagen sydøst 6 til 11 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra nordvest 9 til 14 m/s.
Lørdag
Kuling fra vest 11 til 16 m/s.

Nordsøen:
Tirsdag
Om dagen Fisker og Tyskebugt kuling fra sydvest 11 til 16 m/s. Fladen vest 4 til 9 m/s. Dogger og Humber kuling fra sydvest 15 til 20 m/s. Om aftenen og om natten Fisker og Fladen vest 8 til 13 m/s. Tyskebugt, Dogger og Humber kuling fra sydvest 12 til 17 m/s.
Onsdag
Om dagen kuling fra vest 12 til 17 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydvest 12 til 17 m/s. Fladen sydvest 4 til 9 m/s.
Torsdag
Om dagen sydvest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydvest 11 til 16 m/s. Fisker syd 6 til 11 m/s.
Fredag
Kuling fra sydvest 10 til 15 m/s.
Lørdag
Om dagen kuling fra vest 10 til 15 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra vest 11 til 16 m/s. Dogger og Humber vest 5 til 10 m/s.

Ritzaus planer for nyheder mandag og tirsdag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/program

INFO: Ritzaus liveblog om situationen i Mellemøsten lukker klokken 13.00.

Dækningen fortsætter på NET-tjenesten.

USA’s præsident, Donald Trump, kræver, at Iran og Israel stopper sine angreb øjeblikkeligt.

Det skriver han på sit sociale medie, Truth Social.

– Israel og Iran skal øjeblikkeligt stoppe med at “skyde”, skriver han i et kort opslag.

RITZAU

FEMDGN

Mandag d. 8. juni 2026 Udsendt kl. 11.30 Oversigt:
Meteorologens overblik: Sol, skyer, regn og byger

Tirsdag:
Skyet og mod nord og øst udbredt regn, ellers spredte byger, men en opklaring med nogen sol, og efterhånden kun enkelte byger, breder sig ind over landet fra vest. Temp. mellem 13 og 17 grader, og let til frisk vind mellem syd og vest, der drejer til vest og sydvest. Om aftenen og natten vekslende skydække og byger. Temp. mellem 7 og 12 grader, og let til frisk vind fra vest og sydvest.

Onsdag:
Spredte byger, men også nogen sol. Temp. op mellem 13 og 18 grader, og let til frisk vind fra omkring sydvest, der aftager og bliver svag til jævn. Om aftenen nogen sol og mest tørt, omen om natten mod sydøst skyet med byger, ellers tørt og klart vejr. Temp. ned mellem 6 og 12 grader, og svag til jævn vind mest fra sydvest og vest.

Torsdag:
Lidt eller nogen sol og spredte byger. Temp. mellem 13 og 17 grader, og svag til jævn vind mest omkring vest. Om aftenen mest tørt og nogen sol, men om natten skyet vestfra og efterhånden regn. Temp. ned mellem 9 og 14 grader, og vinden drejer til omkring sydvest og bliver let til frisk, ved Vestkysten stedvis hård vind.

Fredag:
Skyet med regn vestfra, senere enkelte byger. Dagtemp. mellem 13 og 17 grader, om natten ned mellem 8 og 13 grader. Let til frisk vind omkring sydvest, der drejer til omkring vest.

Lørdag:
Lidt eller nogen sol og enkelte byger. Dagtemp. op mellem 15 og 20 grader, om natten ned mellem 10 og 15 grader. Jævn til frisk vind omkring vest, ved kysterne stedvis hård vind eller kuling.

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Mandag den 8. juni 2026.

Der er kulingvarsel for Fisker.

Farvandsudsigter, der gælder til tirsdag middag, udsendt klokken 10.50.

Østersøen omkring Bornholm:
Sydvest 4 til 9 m/s. Og i den sydvestlige del øst 1 til 6 m/s. God sigt. I aften sydøst 5 til 10 m/s. God sigt. I nat i den vestlige del sydøst 8 til 13 m/s. Og i den østlige del sydøst 4 til 9 m/s. God sigt. I morgen formiddag sydøst 7 til 12 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Sydøst 8 til 13 m/s. God sigt. I morgen formiddag sydvest 6 til 11 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Sydøst 6 til 11 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag syd 8 til 13 m/s. God sigt. Sundet: Syd 4 til 9 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag sydøst 8 til 13 m/s. God sigt.

Kattegat:
Sydvest 5 til 10 m/s. God sigt. I aften sydøst 3 til 8 m/s. God sigt. I nat sydøst 8 til 13 m/s. God sigt. I morgen formiddag sydvest 8 til 13 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Sydøst 8 til 13 m/s. God sigt.

Fisker:
Øst 6 til 11 m/s. Ringe sigt. I nat kuling fra sydvest 9 til 14 m/s. God sigt. I morgen formiddag vest 7 til 12 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1,5 m. Dønning: 1,5 m.

Tyskebugt:
Sydvest 7 til 12 m/s. God sigt. I morgen formiddag vest 6 til 11 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1,5 m. Dønning: 1 m.

To mænd på 20 og 25 år er tiltalt for at have fået en i dag 17-årig dreng til at dræbe en ung kvinde i Herning i april 2025.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet mener, at det var den 17-årige, der på gerningstidspunktet var 16 år, der dræbte en somalisk kvinde om aftenen 7. april sidste år på Gormsvej i Herning.

Det var ifølge anklageskriftet de to mænd i 20’erne, der fik ham til det.

De er derfor alle tre tiltalt for drab.

Drabet skal være sket med kniv eller en lignende spids genstand, fremgår det af anklageskriftet.

Hvordan de to mænd skal have fået drengen til at begå drabet, og hvad motivet var, har politiet ikke oplyst.

Den 17-årige blev anholdt omkring to måneder efter drabet og varetægtsfængslet.

I begyndelsen af november sidste år blev den 20-årige anholdt og varetægtsfængslet. Jyllands-Posten har beskrevet, hvordan det, da han blev fremstillet i grundlovsforhør, kom frem, at han var sigtet for at rekruttere den i dag 17-årige til at begå drabet. Han nægtede sig skyldig.

Den 25-årige er ikke varetægtsfængslet, fordi han er i gang med at afsone en anden dom.

Da den i dag 17-årige dreng blev fremstillet i grundlovsforhør i juni sidste år, kom det frem, at den dræbte kvinde var blevet stukket i venstre side af lænden, og at gerningsmanden efterfølgende stak af fra stedet iført mundbind.

Teenageren nægtede sig i grundlovsforhøret skyldig.

Kort inden anholdelsen blev to andre teenagere på henholdsvis 17 og 18 år anholdt. Sigtelsen mod dem er siden bortfaldet.

Sagen forventes at skulle behandles som en nævningesag i Retten i Herning. Der er afsat 21 dage til at behandle sagen, der indledes i efteråret.

En sag rejses som en nævningesag, når anklagemyndigheden går efter mindst seks års fængsel. I byretten består et såkaldt nævningeting af seks nævninger og tre juridiske dommere.

De tiltalte kan dog fravælge at få sagen behandlet som en nævningesag og i stedet få den behandlet som en domsmandssag.

En domsmandsret udgøres i byretten af en dommer og to lægdommere, kaldet domsmænd.

DR’s nye nyhedsdirektør bliver Kirsten Marie Svendsen, som har været konstitueret i stillingen siden oktober 2025. Det oplyser DR.

Ukraine vil få adgang til at bruge penge fra det 90 milliarder store EU-lån i juni måned til militære indkøb.

Pengene vil blandt andet kunne gå til indkøb af luftforsvar, som fortsat er det største ønske fra Ukraine i lyset af Ruslands fortsatte angreb.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til et møde for EU-landenes forsvarsministre i Cypern mandag.

– Ukraines mest presserende behov skal have den største prioritet. For de skal kunne forsvare sig selv, og luftforsvar er det vigtigste for dem, siger Kaja Kallas.

Hun lægger dermed op til, at Ukraine selv skal kunne beslutte, hvad pengene går til frem for at tage hensyn til, om kapaciteterne kan produceres i Europa.

Den holdning deles af Danmarks nye forsvarsminister, Jeppe Bruus (S).

– Fra dansk side vil vi hjælpe ukrainerne med, at pengene kommer ud at virke med det samme. Og at det sker ud fra de militære behov, som ukrainerne har, sagde Jeppe Bruus forud for mødet.

Dermed gør den danske minister på sit første forsvarsministermøde i EU-sammenhæng klar til en armlægning med blandt andet Frankrig, som øjner mulighed for store investeringer i egen forsvarsindustri, når det enorme lån gradvist bliver frigivet.

To tredjedele af det store EU-lån er afsat til militære indkøb til Ukraine.

Det svarer til, at der vil blive frigivet omkring 450 milliarder kroner til forsvarsindkøb.

Ifølge aftalen mellem EU-landene skal indkøbene først og fremmest ske i den ukrainske og den europæiske forsvarsindustri.

Frankrig har dog presset hårdt på for, at der skal købes europæisk, så pengene går til at styrke den europæiske forsvarsindustri – frem for eksempelvis at betale for amerikanske våben til Ukraine.

Det vender lande som Tyskland, Holland og Danmark sig dog imod, fordi det kan begrænse Ukraine i forhold til eksempelvis at købe de livsvigtige Patriot-luftforsvarssystemer, der kun fremstilles af amerikanske virksomheder.

– Vi har et behov for at styrke dansk og europæisk forsvarsindustri. Men hensynet til, hvad Ukraine har behov for, må stå først.

– Også over hensynet til, hvad man har mulighed for at producere i Europa, sagde Jeppe Bruus før mødet.