Seneste nyheder

26. oktober 2026

Ukraine blev ikke advaret forud for russisk missilangreb

Ukraine blev natten til mandag angrebet af russiske missiler uden at være blevet advaret på forhånd.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på det sociale medie X.

Under angrebet blev mere end ti energianlæg beskadiget, og mindst 550.000 familier mistede strømmen, lyder det.

– Endnu et russisk angreb med ballistiske missiler fandt sted i flere bølger i løbet af natten, og endnu en gang fik vi intet forudgående varsel fra vores partnere, skriver Zelenskyj.

Angrebet har ifølge præsidenten kostet menneskeliv. Der oplyses ikke nærmere om, hvor mange der er blevet dræbt eller såret under angrebet.

I alt blev der affyret 16 ballistiske missiler mod hovedstaden Kyiv og området omkring byen, lyder det.

Derudover sendte Rusland mere end 200 droner mod flere dele af Ukraine, skriver Zelenskyj i opslaget.

Ukraine er ifølge AFP i høj grad afhængig af efterretninger fra vestlige lande – og særligt USA – for at kunne registrere forestående angreb.

I sidste uge standsede USA ifølge den ukrainske præsident i en periode deling af efterretninger.

Delingen blev dog genoptaget, sagde Zelenskyj søndag i et interview med NBC ifølge AFP.

Efterretningerne fra USA hjælper Ukraine med at forsvare sig over for missilangreb fra Rusland, da det gør det muligt at advare om missilerne, der affyres i bølger.

Forholdet mellem USA og Ukraine er anspændt i øjeblikket. Trump har opfordret til, at der kommer en ny ukrainsk præsident, mens Ukraine har kritiseret en dieselaftale mellem USA og Rusland.

Samtidig hævder Zelenskyj, at USA bevidst forsinker leverancen af såkaldte Patriot-missiler til Ukraine. Det sagde han i et interview med Bloomberg søndag.

Det sker ifølge præsidenten på trods af, at ukrainerne allerede har betalt for dem.

RITZAU

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Mandag den 19. oktober 2026.

Der er kulingvarsel for Fisker og Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til tirsdag middag, udsendt klokken 08.53.

Østersøen omkring Bornholm:
Øst 8 til 13 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Øst 7 til 12 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Øst 6 til 11 m/s. God sigt. Sundet: Nordøst 6 til 11 m/s. God sigt.

Kattegat:
Øst 5 til 10 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Øst 5 til 10 m/s. God sigt.

Fisker:
Sydøst 7 til 12 m/s. God sigt. I morgen formiddag kuling fra sydøst 9 til 14 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 3 m. Dønning: 1,5 m.

Tyskebugt:
Sydøst 7 til 12 m/s. God sigt. I aften, i nat og i morgen formiddag kuling fra sydøst 10 til 15 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 3 m. Dønning: 1 m.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Råbånd fra Den sorte svane vises på storskærm i byretten

Anklagemyndigheden vil i et retsmøde mod den tidligere topadvokat Nicolai Dyhr afspille råbåndsmateriale fra TV 2-dokumentaren “Den sorte svane”.

Det fortæller specialanklager Konrad Frank fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i Retten i Lyngby mandag, hvor sagen mod Dyhr er blevet indledt.

– Der vil blive afspillet en del sekvenser, ret meget, fra råbåndsmateriale, som politiet har tilvejebragt til sagen gennem editionsbegæringer rettet mod TV 2, siger anklageren.

53-årige Nicolai Dyhr nægter sig skyldig. Det siger hans advokat, René Offersen.

Dyhr er tiltalt for grov forsømmelse eller skødesløshed i tjenesten samt misbrug af stilling.

Forholdene relaterer sig til TV 2’s dokumentar “Den sorte svane” på den måde, at man i programmet ser, at Dyhr mødes med forretningsmanden Martin Malm Hansen på det videoovervågede kontor, som TV 2’s muldvarp, Amira Smajic, bruger i dokumentaren.

Her rådgiver Dyhr angiveligt Malm, og han får også at vide, at der var udstedt falske fakturaer i Malms firma.

Men de oplysninger når ikke videre til myndighederne, og den tidligere topadvokat gør heller ikke opmærksom på, at han er inhabil som følge af rådgivningen på mødet, hvor han ifølge anklageskriftet blandt andet skulle have sagt:

– Det bedste set fra din side, det er bare at aflevere et bo, der er et hul i jorden.

Råbåndsmaterialet bliver afspillet på to storskærme i retten – en bag anklageren og en bag forsvareren. Her ser man blandt andet, at den tidligere topadvokat mødes med Amira Smajic og Martin Malm i Smajics kontor.

Der er morgenbrød på bordet, mens Malm blandt andet fortæller, at hans selskaber er stødt på problemer i banken, der har opsagt kundeforholdet. 12 andre banker afviste at overtage, siger han.

Ikke længe efter falder kommentaren fra Dyhr om at aflevere et hul i jorden.

Det er ikke oplyst, hvornår NSK fik fat i råbåndene.

NSK har tidligere fået rettens ord for, at råmaterialet skulle udleveres, men i juni i år oplyste TV 2 i en pressemeddelelse, at NSK havde tilbagetrukket sit krav om at få fat i råbåndene, fordi TV 2 ikke længere betragtes som “ikke-mistænkt” i forbindelse med de forbrydelser, som er afdækket i forbindelse med udsendelserne.

Retten i Lyngby har afsat fire dage til sagen mod Nicolai Dyhr. Den sidste er på fredag.

Efter visningen af tv-dokumentaren i foråret 2024 blev Nicolai Dyhr fyret fra advokatselskabet Horten, og han er i Advokatnævnet blevet frakendt retten til at arbejde som advokat i fem år.

Den afgørelse har han indbragt for domstolen, der endnu ikke har berammet sagen.

RITZAU

Overgravet kabel aflyser alle regionaltog mellem Odense og Fredericia

Der kører i øjeblikket ingen regionaltog mellem Odense og Fredericia. Det gælder foreløbigt frem til klokken 14.

Det skriver DSB i en opdatering på sin hjemmeside.

Der er bestilt togbusser, og Rejseplanen er opdateret, lyder det.

Intercitytog og lyntog kører fortsat på strækningen, oplyser DSB.

Der har været længere rejsetid og færre tog mellem Odense og Fredericia siden tirsdag. Det skyldtes ifølge DSB en brand i en sikringshytte ved Aarup.

Mandag skulle alle tog have kørt igen. Men et overgravet kabel betyder, at det alligevel ikke er muligt, skriver DSB.

Banedanmark arbejder på at udbedre det overgravede kabel, lyder det.

Der udbrød brand i en sikringshytte ved den vestfynske stationsby Aarup fredag den 9. oktober.

En sikringshytte er et mindre teknisk hus langs jernbanen, som indeholder elektronik og udstyr til jernbanens signalsystem.

Skaderne fra branden medførte signalfejl på togbanen mellem Middelfart og Odense og førte på dagen til større forstyrrelser i togtrafikken på Fyn og på tværs af landet.

RITZAU

Viborg skal ramme ekstraordinær præstation i midtjysk brag

Viborg FF-træner Nickolai Lund får næppe problemer med at motivere sine spillere, når klubben mandag aften skal i kamp i Superligaen.

Viborgenserne skal nemlig møde ærkerivalerne fra FC Midtjylland, og ender det med sejr, kravler de grønblusede op på Superligaens andenplads og henviser netop FC Midtjylland til tredjepladsen.

– Jeg vil understrege, at alle kampe i Superligaen er vigtige, men det er selvfølgelig helt tydeligt at mærke, at denne kamp har noget ekstra i sig, siger Nickolai Lund til Viborgs hjemmeside.

– Jeg har efterhånden været med til disse kampe en del gange, og det syder og koger bare noget mere. Det er kampe, der giver noget ekstra til os, men også til dansk fodbold, og det er fedt at være en del af.

Nickolai Lund skynder sig samtidig at slå fast, at det er vigtigt ikke at fokusere for meget på de sydende omgivelser. Fokus skal i allerhøjeste grad være på grønsværen.

– Det er helt sikkert en kamp, der kommer til at kræve noget helt særligt, og vi skal alle sammen, både kollektivt og individuelt, ramme en ekstraordinær præstation. Og så handler det om, at vi i de afgørende kampmomenter rammer det topniveau, der skal til, siger Nickolai Lund.

Inden mandagens brag er Viborg på tredjepladsen med 20 point, mens FC Midtjylland er på andenpladsen med 22 point.

Begge mandskaber har desuden mulighed for at lukke noget af hullet til topholdet FC København, som søndag måtte nøjes med 1-1 mod AGF. Københavnerne har 25 point.

Opgøret i domkirkebyen begynder klokken 19.00 mandag aften.

RITZAU

Regeringen vil pålægge arbejdsgivere at betale for danskundervisning for medarbejdere fra tredjelande, før de kommer til Danmark.

Det siger finansordfører Kaare Dybvad Bek (S) mandag i folketingssalen, da forslaget til en finanslov for næste år diskuteres.

– Det giver en besparelse på 100 millioner kroner, men først og fremmest sender det et klart signal om, at folk, der kommer til landet for at arbejde, skal tale dansk, siger han.

Fransk minister erkender manglende kontrol under demonstrationer

Den franske indenrigsminister, Laurent Nunez, siger mandag, at politiet mistede kontrollen i flere franske byer under weekendens demonstrationer.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge ministeren har forberedelserne været præget af manglende rettidig omhu, lyder det.

Demonstranter har i løbet af weekenden protesteret mod høje leveomkostninger og en samfundsmodel, der ifølge dem ikke sørger for social mobilitet og tryghed.

Demonstrationerne har flere steder udviklet sig voldeligt, og urolighederne har bredt sig til store dele af landet.

Tæt på 2400 personer blev ifølge indenrigsministeriet anholdt lørdag, mens lige knap 1000 politibetjente og gendarmer blev såret.

Weekendens demonstrationer i Frankrig har ifølge landets justitsminister, Gérald Darmanin, afsløret mangler i sikkerhedstjenesternes evne til at håndtere trusler fra demonstranter på den yderste venstrefløj.

Det siger ministeren til den franske tv-station France 2, skriver Reuters.

Ifølge Darmanin er myndighederne gode til at håndtere trusler fra “terrorister og organiserede kriminelle grupper”.

Men når det gælder demonstranter fra den yderste venstrefløj, er myndighederne mindre effektive, siger han.

RITZAU

Ledigheden steg kun meget lidt i september

Ledigheden herhjemme stiger for sjette måned i træk. Men i september var det kun med beskedne 100 personer. Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som er offentliggjort mandag morgen. Dermed står 3,1 procent af arbejdsstyrken lige nu uden et job. Selvom ledigheden er steget det seneste år, er der dog ingen grund til bekymring. Det vurderer Niels Storm Knigge, der er cheføkonom i SMV Danmark. Han peger på, at arbejdsmarkedet befinder sig et optimalt sted. Der er nemlig relativt få ledige, men ikke så få, at det skaber mangel på arbejdskraft.

Ledigheden steg kun meget lidt i september

Ledigheden steg for sjette måned i træk i september, men kun med beskedne 100 fuldtidspersoner.

Det viser sæsonkorrigerede tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som er offentliggjort mandag morgen.

Der var i sidste måned 78.900 dagpengemodtagere og 15.100 på kontanthjælp, svarende til sammenlagt 94.000 personer.

Det betyder, at 3,1 procent af arbejdsstyrken står uden arbejde.

Det seneste år er ledigheden steget med 5900 personer.

RITZAU

Macron afviser afskedsbegæring fra fransk indenrigsminister

Den franske præsident Emmanuel Macron nægter at lade sin indenrigsminister gå af. Indenrigsminister Laurent Nunez indgav ellers sin afskedsbegæring søndag. Men præsidenten har afvist anmodningen, fordi der er brug for ham til at lede politiets indsats under de nuværende uroligheder i landet. Det oplyser præsidentkontoret mandag ifølge det franske nyhedsbureau AFP. I weekenden har der været store, voldelige protester mod høje leveomkostninger, hvor knap 2400 personer blev anholdt lørdag. Macron erkender, at der har været svigt i efterretningsarbejdet, og han kræver nu nye tiltag fra indenrigsministeren.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har afvist en afskedsbegæring fra den franske indenrigsminister, Laurent Nunez.

Det oplyser Macrons præsidentkontor mandag morgen ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

– Indenrigsministeren indgav søndag sin afskedsbegæring til præsidenten, skriver præsidentkontoret og fortsætter:

– På grund af behovet for fortsat ledelse af politiets indsats på det nuværende tidspunkt har præsidenten afvist anmodningen.

Søren Gades afløser vil som udgangspunkt overholde partilinjen

Søren Gades (V) kommende afløser i Folketinget, Erik Flyvholm, siger til Avisen Danmark, at han i udgangspunktet vil stemme i overensstemmelse med partilinjen ved kommende afstemninger om landbruget.

Søren Gade trak sig søndag aften som folketingsmedlem, netop fordi han ikke kan bakke op om Venstres linje.

– Nu skal jeg jo først i Folketinget, og så vil jeg lytte til alle argumenter. Men som udgangspunkt er jeg loyal over for de beslutninger, som man bliver enige om, siger Erik Flyvholm til Avisen Danmark.

Erik Flyvholm var fra 2007 og frem til sidste år borgmester i Lemvig Kommune.

Ved folketingsvalget i marts blev han førstesuppleant for Venstre i Vestjyllands Storkreds, hvor Søren Gade blev valgt.

Søren Gade kommenterede selv sin afgang således søndag aften på Facebook:

– Efter sidste folketingsvalg besluttede Venstres ledelse, at partiet skulle ud på en ny rejse. Jeg har forsøgt at finde min plads på den rejse, men må også erkende, at jeg ikke længere kan stå inde for retningen. Og jeg kender heller ikke destinationen.

– Jeg gik ind i politik for at kæmpe for det, jeg tror på, og for de mennesker, der har valgt mig. Ikke for at stemme imod min egen overbevisning.

Søren Gade var det første Venstre-folketingsmedlem, der offentligt ytrede sin modstand mod gødskningsloven, der blev vedtaget i Folketinget i september.

Loven handler om kvoter for landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet.

Senere fulgte fire andre folketingsmedlemmer trop, så det endte med, at 5 af Venstres 18 folketingsmedlemmer stemte nej til loven.

Dermed gik de direkte imod den linje, som Venstres formand, Troels Lund Poulsen, havde udstukket.

Forude venter flere afstemninger om landbruget i Folketinget. Herunder om et nationalt sprøjteforbud på særligt sårbare grundvandsdannende områder samt om den såkaldte grisefirepart.

RITZAU

Der er lagt op til et stramt program, når det vietnamesiske præsidentpar mandag ankommer til statsbesøg i Danmark.

Landets præsident, To Lam, og hans ægtefælle, Ngo Phuong Ly, besøger Danmark på invitation fra det danske kongepar, som også vil tage imod dem i Københavns Lufthavn.

Besøget skal blandt andet fremme erhvervssamarbejdet mellem de to lande, men har også en personlig dimension, da kong Frederiks far, afdøde prins Henrik, voksede op i Vietnam.

Planer for sportsnyheder tirsdag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/sportsprogram

Ritzau følger bl.a.:

(Alle tidspunkter er cirka-tidsangivelser for udsendelse af historier)

Ritzaus program opdateres dagen igennem på netadressen: http://ritzau.dk/sportsprogram

* TIRSDAG 20. OKTOBER 2026 *

Dagens Sport

Amerikansk fodbold AFC East: San Francisco – Washington (02:15)

Badminton: French Open, niveau 3, Paris, Frankrig (slutter søndag).

Basketball NBA: Detroit – Boston (21:00)

Fodbold A-Liga, kvinder: HB Køge – Brøndby (19:00)

Fodbold Champions League: Fenerbahce – Slavia Prag (18:45), Sabah FK – Dortmund (18:45), Paris SG – Barcelona (21:00), Liverpool – Villarreal (21:00), Man. City – AEK Athen (21:00), FC Porto – PSV (21:00), Roma – Sl. Bratislava (21:00), Napoli – Bodø/Glimt (21:00), Stuttgart – Atl. Madrid (21:00)

Fodbold England, League Championship: Wolves – Portsmouth (20:45)

Fodbold Pokal, 1/8-finaler: Østerbro – FCK (19:00)

Fodbold: Champions League, ligaspil, tredje runde (slutter onsdag).

Gymnastik: VM i gymnastik i Rotterdam, Holland (slutter søndag).

Ishockey Ishockey NHL: Philadelphia – Colorado (01:00), NY Rangers – Anaheim (01:00), Toronto – San Jose (01:30), Utah – Pittsburgh (03:00)

Ishockey IshockeyLigaen: Aalborg – Herning (19:00)

Ishockey Sverige, SHL: Frölunda – Djurgården (19:00), HV 71 – Linköping (19:00)

Tennis: ATP: Almaty/Bruxelles/lyon (slutter søndag)-

WTA: Ningbo/Osaka (slutter søndag).

Volleyball 1. division øst, kvinder: Amager 2 – Lynge/U. (20:00)

Volleyball VolleyLigaen, kvinder: ASV Elite – Aalborg (20:00)

Lula og Bolsonaro udveksler beskyldninger i første tv-debat

Søndag mødtes Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, og senator Flavio Bolsonaro til deres første tv-debat. Nyhedsbureauet AFP beskriver debatten som kaotisk. Kandidaterne kaldte gentagne gange hinanden for løgnere og beskyldte hinanden for korruption. Lula kaldte blandt andet Bolsonaro for en bølle. Bolsonaro svarede igen ved at sige, at han holdt afstand for ikke at få stjålet sin pung. Debatten sker en uge før den afgørende valgrunde. Lige nu er løbet tæt. Ifølge AFP står Bolsonaro til 51 procent af stemmerne, mens Lula står til 49 procent.

Tidligere topadvokat fra Den sorte svane risikerer fængsel

Den tidligere topadvokat Nicolai Dyhr skal den kommende uge forsvare sig i Retten i Lyngby mod anklager om grov pligtforsømmelse og stillingsmisbrug.

Anklagemyndigheden kræver, at han idømmes en fængselsstraf og frakendes retten til at arbejde som advokat.

53-årige Dyhr spillede ubevidst en rolle i TV 2’s dokumentar “Den sorte svane”, der ville vise, at etablerede aktører som advokater og erhvervsfolk samarbejder med kriminelle.

De skjulte optagelser spiller tilsyneladende en rolle i straffesagen.

Anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at Nicolai Dyhr urigtigt fortalte Sø- og Handelsretten, at der ikke var problemer med hans habilitet i forhold til at blive kurator vedrørende to selskaber.

Det oplyste Dyhr, selv om han på et videoovervåget kontor, som TV 2’s muldvarp opererede fra, havde rådgivet direktøren og ejeren af de to selskaber.

– Det bedste set fra din side, det er bare at aflevere et bo, der er et hul i jorden, sagde Dyhr til forretningsmanden Martin Malm Hansen på de skjulte optagelser.

På møder med Martin Malm Hansen og TV 2’s muldvarp, Amira Smajic, fik Nicolai Dyhr at vide, at der var udstedt fiktive fakturaer i selskabet Malm Group A/S, og at pengene var blevet videreoverført via en betalingsplatform.

Men det undlod han ifølge anklagemyndigheden at fortælle om, og det er misbrug af stillingen som advokat og kurator, hævdes det.

Hverken politiet, skifteretten, fordringshaverne, Skattestyrelsen eller hans kolleger blev orienteret.

Dermed misbrugte advokaten ifølge anklageskriftet sin stilling til blandt andet “at vanskeliggøre og forsinke en effektiv politiefterforskning”.

Formålet for Dyhr var at øge muligheden for, at han ville få tilsvarende opgaver fremover, mener anklagemyndigheden.

Han nægter sig skyldig. Det har hans forsvarsadvokat, René Offersen, tidligere oplyst.

Martin Malm Hansen er efter visningen af dokumentaren blevet tiltalt for grov hvidvask og momssvig. Han nægter sig skyldig.

Om retten skal se uddrag fra “Den sorte svane” under straffesagen, vil hverken forsvareren eller specialanklager Konrad Frank oplyse på forhånd.

Efter visningen af tv-dokumentaren i foråret 2024 blev Nicolai Dyhr fyret fra advokatselskabet Horten, og der blev indbragt sager mod ham i Advokatnævnet.

De sager har i år ført til bøder på sammenlagt 80.000 kroner og en frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed i fem år.

Afgørelsen om rettighedsfrakendelse er Dyhr uenig i, og han har derfor indbragt spørgsmålet for Retten på Frederiksberg, der endnu ikke har fundet datoer til behandling af sagen.

Straffesagen mod Nicolai Dyhr behandles den 19., 20., 21. og 23. oktober i Retten i Lyngby.

RITZAU

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har foreslået et møde med USA’s præsident, Donald Trump, og Kinas præsident, Xi Jinping, i næste måned.

Mødet skal handle om Ukraine og er et forsøg på at nå frem til en afslutning, der vil være til Ruslands fordel, siger personer med kendskab til sagen til avisen The Wall Street Journal.

Ifølge avisen er forslaget fra Putin et forsøg på at udnytte, at han har fået et lunere forhold til Trump på det seneste.

Lula og Bolsonaro udveksler beskyldninger i første tv-debat

Med personangreb og hårde beskyldninger mødtes Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, og den højreorienterede senator Flavio Bolsonaro søndag lokal tid til deres første tv-debat.

Debatten finder sted en uge før præsidentvalget i landet, der ventes at blive tæt.

Tv-debatten beskrives af nyhedsbureauet AFP som kaotisk, hvor de to præsidentkandidater gentagne gange kaldte hinanden for løgnere.

De beskyldte også flere gange hinanden for korruption og var uenige om en række politiske emner – fra offentlig sikkerhed til det brasilianske sundhedsvæsen.

Lula kaldte under debatten Bolsonaro for “en uforbederlig løgner og en bølle” og tog på scenen fysisk afstand fra ham.

Præsidenten kaldte også Bolsonaro en “militsmand”, hvilket ifølge AFP skete med henvisning til senatorens påståede forbindelser til paramilitære grupper i storbyen Rio de Janeiro.

I første valgrunde, der blev afholdt 4. oktober, fik Bolsonaro 47 procent af stemmerne, mens 45,2 procent af brasilianerne stemte på Lula.

De to skal op mod hinanden i den anden valgrunde den 25. oktober.

Under søndagens debat sagde den højreorienterede Bolsonaro, at det var bedst at holde Lula på afstand, fordi “min pung kunne blive stjålet”.

– Brasilien kommer til at sende dig på pension, sagde han til præsidenten.

Lula, der snart fylder 81 år, går efter at blive valgt til en fjerde præsidentperiode.

Han opfordrede søndag flere gange debattens tilskuere til at slå udtalelser fra Bolsonaro op på Google, fordi han ville bevise, at modstanderen løj.

RITZAU

Fly fra Tel Aviv nødlander efter mulig bombetrussel

Et passagerfly på vej fra Tel Aviv til Wien er nødlandet i Bulgariens hovedstad, Sofia. Årsagen er en mulig bombetrussel. Under flyvningen meldte besætningen om truslen, og et kampfly måtte ledsage passagerflyet ned til lufthavnen. Det oplyser det bulgarske transportministerium ifølge mediet Sky News. Flyselskabet Austrian Airlines bekræfter truslen. Det oplyser, at flyet landede sikkert, og at alle 51 passagerer og seks besætningsmedlemmer er blevet evakueret. Lige nu bliver flyet gennemsøgt af myndighederne, hvorefter passagererne vil blive ombooket til andre afgange.

Metrostation i Kyiv meldes beskadiget i dødeligt angreb

Et russisk luftangreb har beskadiget en metrostation i den østlige del af Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder byens borgmester, Vitalij Klitsjko, natten til mandag på den krypterede beskedtjeneste Telegram, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det præcise omfang af skader på metrostationen står endnu ikke klart.

Tidligere på natten meddelte Klitsjko på Telegram, at angrebet har kostet en person livet. Der er ifølge borgmesteren tale om en 21-årig kvinde.

Tre personer er desuden blevet såret, siger han.

Det fremgår ikke umiddelbart, om nogen af de sårede er i livsfare.

Ifølge Vitalij Klitsjko er flere bygninger også blevet beskadiget i nattens angreb.

Det gælder ifølge borgmesteren en beboelsesejendom på 25 etager, en bygning, der beskrives som en sundhedsklinik, og en tredje bygning, der ikke bruges til beboelse.

Et øjenvidne har til Reuters fortalt, at der natten til mandag har kunnet høres eksplosioner i byen.

I et interview søndag sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at USA efter en pause igen er begyndt at dele efterretninger med Ukraine.

Efterretningerne fra USA hjælper Ukraine med at forsvare sig over for missilangreb fra Rusland, da det gør det muligt at advare om missilerne, der affyres i bølger.

Søndag talte Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet AFP med USA’s særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner.

Det står ikke umiddelbart klart, præcist hvad de talte om. De to særlige udsendinge besøgte tidligere på måneden Kyiv.

USA forsøger at mægle en aftale, der skal afslutte krigen, som Rusland indledte med invasionen af nabolandet Ukraine i 2022.

RITZAU

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]