Seneste nyheder

Kinesiske militærøvelser omkring Taiwan påvirker i alvorlig grad flysikkerheden på øen.

Sådan lyder det fra Taiwans luftfartsmyndigheder, skriver nyhedsbureauet Reuters mandag morgen dansk tid.

Man er i den forbindelse i gang med at undersøge alternative ruter og tiltag til håndtering af lufttrafikken, lyder det videre.

Luftfartsmyndighederne kalder samtidig militærøvelserne for dominerende og urimelige.

Meldingen om øvelserne kom natten til mandag dansk tid, da Kinas militær meddelte, at det omkring Taiwan ville aktivere enheder fra hæren, flåden og luftvåbnet samt raketenheder.

Det sker som del af øvelsen “Just Mission 2025”. Nyhedsbureauet AFP skrev tidligere på morgenen, at øvelserne er gået i gang.

Fra en talsperson for Kinas Befrielseshærs østlige kommando lød det, at øvelserne tjener som en kraftig advarsel til kræfter, der arbejder for taiwansk uafhængighed, og til det, der kaldes eksterne indblandingskræfter.

Syv tyrkiske politibetjente er blevet såret i sammenstød med personer, der mistænktes at være militante fra bevægelsen Islamisk Stat (IS).

Det rapporterer den tyrkiske tv-kanal TRT Haber ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Sammenstødene fandt sted mandag i provinsen Yalova i det nordvestlige Tyrkiet, lyder det.

Ifølge TRT Haber var flere politienheder her del af en indsats, der gjaldt et hus, hvor politiet mente, at der befandt sig militante.

Det pågældende hus skal ligge nær byen Yalova ved Marmarahavets kyst syd for storbyen Istanbul.

Ingen af de sårede betjente er kommet alvorligt til skade, lyder det fra TRT Haber.

Den tyrkiske kanal NTV melder om hændelsen, at de mistænkte åbnede ild mod de fremmødte betjente, da betjentene indledte deres indsats.

Også specialstyrker fra det tyrkiske politi var blevet sendt til området fra provinsen Bursa for at yde støtte til indsatsen, rapporterer NTV.

I sidste uge anholdt tyrkisk politi 115 formodede medlemmer af Islamisk Stat (IS) i en større politiaktion.

Det mistænkes, at de havde planer om at udføre angreb i forbindelse med fejringer af jul og nytår i Tyrkiet.

Anklagemyndigheden i Istanbul oplyste på det tidspunkt, at de militante især planlagde angreb mod ikke-muslimer.

Der sker relativt hyppigt anholdelser af personer med mistænkte IS-forbindelser i Tyrkiet.

For næsten et årti siden blev IS holdt ansvarlig for en række angreb mod civile mål i Tyrkiet.

Det gjaldt blandt andet et skyderi mod en natklub i Istanbul og mod byens hovedlufthavn, hvor flere mennesker mistede livet.

Syrien, hvor der er aktive jihadistiske grupper, og Tyrkiet deler en grænse på omkring 900 kilometer.

I december 2024 kom Ahmed al-Sharaa til magten i Syrien efter en lynoffensiv.

Ahmed al-Sharaa, der nu er præsident, har lovet at arbejde tæt sammen med både Europa og USA om at bekæmpe de dele af IS, som stadig opererer i landet.

Kinas militær meddeler mandag, at det omkring Taiwan aktiverer enheder fra hæren, flåden og luftvåbnet samt raketenheder som del af militærøvelsen “Just Mission 2025”.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Øvelserne har til formål at teste kampberedskabet og sende en “hård advarsel” mod tiltag for taiwansk uafhængighed, lyder det.

Ifølge Kinas Befrielseshærs østlige kommando vil der tirsdag være øvelser med skarp ammunition, og kommandoen har i en udtalelse delt et kort med fem zoner omkring Taiwan.

Zonerne gælder områder, hvor luftrummet og havområdet i 10 timer vil være underlagt restriktioner. Det gælder fra klokken 08.30 lokal tid – klokken 01.30 natten til tirsdag dansk tid.

Nyhedsbureauet AFP skriver dog tidligt mandag morgen dansk tid, at Kina har taget hul på øvelserne.

Taiwans forsvarsministerium melder ifølge Reuters, at to kinesiske militærfly og 11 skibe det seneste døgn har opereret omkring øen.

Taiwans militær er i højt beredskab og står klar til at udføre “hurtige responsøvelser”.

Ifølge Reuters er der tale om Kinas sjette store runde af militærøvelser siden 2022. Dengang blev de udført, efter at den daværende formand for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, besøgte Taiwan.

Denne gang finder øvelserne sted, efter at en strid mellem Kina og Japan er blusset op. Det er sket, efter at Japans premierminister, Sanae Takaichi, har advaret om, at brug af magt mod Taiwan ville kunne retfærdiggøre en militær reaktion fra Japan.

Det sker desuden 11 dage efter, at USA har annonceret et salg af våben til Taiwan for 11,1 milliarder dollar – 70,4 milliarder kroner. Kina advarede i den forbindelse om, at militæret ville indføre “kraftige tiltag” som reaktion.

– Dette (øvelserne, red.) tjener som en alvorlig advarsel til separatistiske kræfter for “taiwansk uafhængighed” og eksterne indblandingskræfter, siger Shi Yi, som er talsperson for den østlige kommando.

– Øvelsen fokuserer på træning i beredskab for maritime og luftbaserede kamppatruljer, opnåelse af kontrol, afspærring af nøglehavne og nøgleområder samt gennemførsel af flerdimensionel afskrækkelse.

Taiwan er demokratisk styret og betragter sig selv som en selvstændig stat. Kina ser modsat øen som kinesisk område.

Kina har over de seneste år skruet op for det militære og politiske pres på Taiwan.

Mindst 13 personer har mistet livet, efter et tog er kørt af sporet i delstaten Oaxaca i det sydlige Mexico.

Det skriver Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, natten til mandag i et opslag på det sociale medie X.

– Mexicos flåde har informeret mig om, at 13 mennesker på tragisk vis er døde i togulykken. 98 er såret, fem af dem alvorligt, skriver Sheinbaum.

Flåden oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at 241 passagerer og ni ansatte var om bord på toget, da det blev afsporet nær byen Nizanda.

Mexicos føderale anklagemyndighed har indledt en undersøgelse af hændelsen, skriver landets justitsminister, Ernestina Godoy Ramos, i et opslag på X.

Undersøgelsen skal fastslå årsagen til ulykken, skriver ministeren.

Ulykken er sket på den interoceaniske jernbane, der strækker sig fra havnebyen Salina Cruz ved Stillehavet til havnebyen Coatzacoalcos ved Den Mexicanske Golf.

Togforbindelsen, der er en del af et større jernbaneprojekt, blev i 2023 indviet af den daværende mexicanske præsident, Andres Manuel Lopez Obrador.

Formålet med projektet er ifølge Reuters at modernisere forbindelsen over landtangen Tehuantepec, der forbinder Salina Cruz og Coatzacoalcos.

Mexicos regering arbejder på at udvikle landtangen til en strategisk handelskorridor ved at udvide havne, jernbaner og industriel infrastruktur for at skabe en transportvej, der kan konkurrere med Panamakanalen.

Panamakanalen er en vigtig handelsrute, der løber gennem Panama og forbinder Stillehavet og Atlanterhavet.

Også tidligere i december skete en togulykke ifølge nyhedsbureauet AFP på den interoceaniske jernbane.

Det skete den 20. december, da et tog kolliderede med en lastbil. Ingen personer mistede livet i ulykken, skriver AFP.

To helikoptere er søndag styrtet sammen i luftrummet over den amerikanske delstat New Jersey, hvilket har kostet en person livet.

Det oplyser amerikanske myndigheder, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

En person meldes samtidig i kritisk tilstand.

Kevin Friel, som er politichef i byen Hammonton, siger, at redningsarbejdere omkring klokken 11.25 – klokken 17.25 dansk tid – rykkede ud til ulykkesstedet efter anmeldelser om et styrt.

Videoer fra stedet viser ifølge AP en af de to helikoptere, som i høj fart styrter mod jorden.

Politi og brandvæsen arbejdede efter styrtet på at slukke flammer, der brød ud i en af helikopterne.

Den føderale luftfartsmyndighed FAA har beskrevet styrtet som et sammenstød i luften mellem en helikopter af modellen Enstrom F-28A og en Enstrom 280C over lufthavnen Hammonton Municipal Airport.

Kun piloterne befandt sig om bord på hver helikopter, skriver AP.

Den ene blev dræbt i styrtet, mens den anden er blevet fragtet til hospitalet med det, der beskrives som livstruende skader.

Indbygger Sal Silipino ejer en café nær der, hvor helikopterne styrtede ned.

Ifølge ham var de to piloter faste kunder på hans café, og de spiste ofte morgenmad sammen. Han siger også, at andre kunder i caféen så helikopterne lette fra jorden og senere så den ene bevæge sig i en spiral mod jorden, inden den anden fulgte efter.

– Det var chokerende. Jeg ryster stadig efter det, der skete, siger Sal Silipino.

Hammonton ligger i amtet Atlantic County i den sydlige del af New Jersey og har omkring 15.000 indbyggere.

FAA og USA’s nationale organ for trafiksikkerhed (NTSB) indleder en efterforskning af styrtet, siger politichef Kevin Friel.

Alan Diehl, som er tidligere efterforsker af luftfartøjsstyrt for FAA og NTSB, siger til AP, at efterforskerne sandsynligvis først vil gennemgå eventuel kommunikation mellem de to piloter og vurdere, om de var i stand til at se hinanden.

– Næsten alle sammenstød i luften skyldes en svigt i det, man kalder “see and avoid (se og undgå, red.)”.

– De vil se på udsigten fra cockpittet på de to luftfartøjer og vurdere, om en pilot nærmede sig fra en blind vinkel.

Familierne til de ofre, der mistede livet i et masseskyderi på den australske strand Bondi Beach, opfordrer landets premierminister til at lade en kongelig kommission undersøge omfanget af antisemitisme i Australien.

Det fremgår af et brev fra familierne til premierminister Anthony Albanese.

En kongelig kommission er en offentlig undersøgelse af et bestemt emne.

Ifølge familierne bør det, de kalder en hurtig fremgang i udbredelsen af antisemitisme, blive undersøgt.

15 mennesker blev dræbt af to bevæbnede gerningsmænd, da de åbnede ild mod en jødisk fest på stranden i storbyen Sydney 14. december.

De formodede gerningsmænd er den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram. Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet.

De australske myndigheder har meddelt, at angrebet var et antisemitisk terrorangreb.

Ifølge politiet var det tilsyneladende inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

I alt 17 familier opfordrer mandag lokal tid i et fælles brev Albanese til øjeblikkeligt at nedsætte en kongelig kommission og undersøge “de svigt inden for retshåndhævelse, efterretningsarbejde og politiske tiltag, som førte til massakren ved Bondi Beach”.

– Vi kræver svar og løsninger, skriver familierne.

– Vi er nødt til at vide, hvorfor tydelige advarselstegn blev ignoreret, hvordan antisemitisk had og islamisk ekstremisme fik lov til at vokse uden indgriben, og hvilke ændringer der skal gennemføres for fremover at beskytte alle australiere.

Albanese har indtil videre afvist opfordringer til en føderal undersøgelse. Han har begrundet det med, at der ifølge ham er behov for hurtig handling fremfor splittelse og forsinkelse.

I sidste uge lød det fra premierministeren, at en kommission ledet af delstaten New South Wales – som Sydney ligger i – ville være tilstrækkelig.

Den føderale regering har desuden peget på en række reformer af våbenlovgivningen og lovgivningen for hadtale samt en gennemgang af landets politi og efterretningstjenester.

Ifølge familierne er det dog slet ikke nok.

– Vi har mistet forældre, ægtefæller, børn og bedsteforældre. Vores kære fejrede Chanukah på Bondi Beach, en lys- og glædesfestival, på et ikonisk offentligt sted, som burde have været sikkert.

– De skylder os svar. De skylder os ansvarlighed. Og de skylder australiere sandheden.

AFP

Nordkorea har søndag foretaget en prøveaffyring af to langtrækkende ballistiske krydsermissiler.

Det skriver det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA mandag lokal tid.

De to missiler blev affyret over Det Gule Hav, der ligger mellem den koreanske halvø og Kina, skriver KCNA.

Affyringen blev overværet af landets øverste leder, Kim Jong-un.

Det sydkoreanske militær rapporterer, at det har registreret affyringer af flere missiler fra distriktet Sunan, der ligger nær Nordkoreas hovedstad, Pyongyang. Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap ifølge nyhedsbureauet AFP.

Målet med prøveaffyringen var ifølge KCNA at teste beredskabet til modangreb og kampevnen for de langtrækkende missilenheder.

Kim Jong-un siger i forbindelse med affyringen, at Nordkoreas regering vil sætte alle kræfter ind for at sikre en ubegrænset og fortsat udvikling af statens atomvåben.

Senest Nordkorea gennemførte en test af ballistiske missiler var ifølge nyhedsbureauet AFP den 6. november.

Testaffyringen i november skete lidt over en uge efter, at USA’s præsident, Donald Trump, under en rundrejse i Asien havde udtrykt interesse for at mødes med Kim Jong-un.

Nordkorea har ikke reageret på Trumps interesse for et møde.

På daværende tidspunkt havde USA ifølge AFP netop godkendt Sydkoreas plan om at bygge atomdrevne ubåde.

Analytikere har ifølge AFP sagt, at Sydkoreas planer om at bygge atomdrevne ubåde sandsynligvis vil udløse en voldsom reaktion fra Nordkorea.

Nordkorea har skruet markant op for landets prøveaffyringer af missiler i de seneste år.

FN’s Sikkerhedsråd har forbudt Nordkorea at udvikle ballistiske missiler og atomvåben og har indført en række sanktioner mod landet, fordi forbuddet er blevet overtrådt.

Nordkorea afviser det internationale forbud.

Nordkorea invaderede Sydkorea i 1950 og startede Koreakrigen.
I 1953 indgik de to lande en våbenhvile. Våbenhvilen har dog aldrig ført en reel fredsaftale med sig.

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at der ved et møde med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, blev gjort store fremskridt på vej mod at afslutte krigen i Ukraine.

– Vi gjorde en masse fremskridt mod at afslutte krigen, siger Trump.

Udmeldingen kommer på et fælles pressemøde med Zelenskyj, efter at de to har holdt møde i Trumps ejendom Mar-a-Lago i Florida i flere timer.

Det står dog uklart, hvilke konkrete fremskridt, der reelt er tale om, og det står også hen i det uvisse, hvor langt de er fra en egentlig fredsaftale.

Også Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver efter pressemødet om betydelige resultater under mødet med Trump.

– Vi drøftede alle aspekter af rammerne for fred og opnåede betydelige resultater, skriver Zelenskyj.

– Vi blev enige om, at sikkerhedsgarantier er afgørende for at opnå varig fred, og vores hold vil fortsætte arbejdet med alle aspekter.

Søndagens møde mellem Zelenskyj og Trump har blandt andet haft fokus på en ny 20-punktsplan.

Zelenskyj siger, at alle aspekter af rammerne omkring en fredsaftale blev diskuteret, og at der er “90 procent” enighed om planen.

Præsident Zelenskyj havde inden mødet udpeget spørgsmålet om territorier som det sværeste, og her er der endnu ikke en løsning.

Det gælder blandt andet for Donbas-regionen i Østukraine, hvor Rusland kræver hele regionen, på trods af at Ukraine fortsat kontrollerer omkring ti procent.

Om det spørgsmål siger Donald Trump:

– Jeg vil sige, at vi ikke er blevet enige. Men vi er kommet det meget tættere.

Han opfordrer Ukraine til at lave en aftale med Rusland, og han siger, at det ikke er udelukket (“up for grabs”, red.), at nogle områder kan overgives til Rusland.

Donald Trump havde inden mødet med Zelenskyj en telefonsamtale med Ruslands præsident, Putin.

Samtalen varede ifølge Putins politiske rådgiver, Jurij Usjakov, en time og 15 minutter. Den omhandlede netop Donbas-regionen.

Det lød desuden fra rådgiveren, at Ukraine må træffe en “modig” beslutning om Donbas-regionen, hvis konflikten mellem landene skal løses.

Trods de optimistiske toner fra Trump vil han ikke sætte en konkret tidsramme for en aftale.

– Hvis det går virkelig godt, måske få uger. Men hvis det går virkelig dårligt, så sker det ikke. Om få uger vil vi vide, hvad der kommer til at ske. Det har været en svær forhandling, lyder det.

Ukraines præsident og USA’s præsident havde efter mødet en telefonsamtale med en række europæiske stats- og regeringsledere, herunder den franske præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz.

Zelenskyj fortalte på pressemødet, at Donald Trump i løbet af januar igen vil være vært for et møde. Det vil finde sted i Washington D.C., og flere europæiske ledere vil også deltage.

Mads Pedersen er årets mandlige cykelrytter i Danmark i 2025, oplyser Danmarks Cykle Union på Facebook.

Pedersen tager prisen i skrap konkurrence med blandt andre Jonas Vingegaard og 4000-meterholdet, der i oktober genvandt verdensmesterskabet i holdforfølgelsesløb.

Det er tredje gang, Mads Pedersen kan lade sig hylde som årets rytter i Danmark. Første gang var i 2019, hvor han vandt VM på landevej. Anden gang for to år siden.

2025 blev året, hvor den 30-årige sjællænder afløste Rolf Sørensen som mest vindende danske cykelrytter nogensinde.

Sørensen vandt 51 løb i karrieren. Siden har Mads Pedersen udbygget rekorden til 60 sejre.

Han vandt i den forgangne sæson blandt andet klassikeren Gent-Wevelgem, fire etaper i Giro d’Italia og en enkelt i Vuelta a España.

Det blev også til tre etapesejre og samlet triumf i PostNord Danmark Rundt og et dansk mesterskab i enkeltstart.

Derudover vandt han som den første dansker pointkonkurrencen i Giro d’Italia og gentog kunststykket i Vueltaen senere på sæsonen.

Samlet set var det altså nok til at slå Jonas Vingegaard i kampen om hæderen.

Vingegaard havde ellers endnu en gylden sæson, hvor han vandt Vuelta a España og blev nummer to i Tour de France.

Årets kvindelige cykelrytter blev Amalie Dideriksen, der tog prisen for fjerde gang efter 2013, 2016 og senest 2021, hvor hun vandt sammen med Julie Leth.

Her var kandidatfeltet noget mindre. Eneste anden kandidat til hyldesten var BMX-køreren Malene Kejlstrup.

Dideriksen vandt i den forgangne sæson to VM-medaljer på banen – sølv i scratch og bronze i omnium.

Prisen som årets cykelrytter er blevet uddelt siden 1976. Frem til 2020 kæmpede mænd og kvinder om den samme pris. Fra 2021 er der hvert år blevet kåret en årets cykelrytter hos begge køn.

Kosovos fungerende premierminister, Albin Kurti, meddeler, at han hurtigt vil danne en ny regering, efter at hans parti, Vetevendosje, har fået halvdelen af stemmerne i søndagens valg.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der kan således blive tale om en ende på det politiske dødvande, som har lammet parlamentet og forsinket international støtte.

Søndagens afstemning var den anden i år i Europas yngste nation, efter at Vetevendosje i februar ikke opnåede flertal.

Flere måneders mislykkede koalitionsforhandlinger fik præsident Vjosa Osmani til at opløse parlamentet i november og udskrive tidligt valg.

99 procent af stemmerne fra søndagens afstemning er optalt – og her har premierministerens parti fået 49,3 procent af stemmerne.

Blandt andet stemmer fra kosovoere, der er i eksil i vesteuropæiske lande, er endnu ikke talt op.

– Når resultaterne er bekræftet, bør vi hurtigt konstituere parlamentet og derefter straks danne en ny regering, siger Kurti på et pressemøde.

– Vi har ingen tid at spilde, og vi bør bevæge os fremad, så hurtigt vi kan, sammen.

Han beder samtidig om støtte fra oppositionen ved at opfordre dem til at stemme for internationale låneaftaler, som kræver to tredjedele ja-stemmer for at blive godkendt.

Ifølge Reuters kunne støtter af Albin Kurti høres råbe hans navn, da de i gaderne i hovedstaden Pristina fejrede resultatet.

Det er ifølge analytikere svært at sige, om Kurti vil kunne danne regering alene uden en koalition for at sikre de 61 mandater i parlamentet, der har 120 pladser.

De to største oppositionspartier – Det Demokratiske Parti og Demokratisk Liga – har fået henholdsvis 21 procent og 13,6 procent af stemmerne.

Lovgiverne skal vælge en ny præsident i april og ratificere låneaftaler på en milliard euro – knap 7,5 milliarder kroner – fra EU og Verdensbanken, som udløber i de kommende måneder.

Oppositionspartierne har nægtet at samarbejde med Kurti og kritiserer hans håndtering af relationer til vestlige allierede samt hans tilgang til Kosovos nordlige del, hvor en serbisk minoritet bor.

Kurti giver derimod oppositionen skylden for, at forhandlingerne om regeringsdannelse gik i hårdknude.

På trods af international støtte har det lille land med omkring 1,6 millioner indbyggere kæmpet med fattigdom, ustabilitet og organiseret kriminalitet.

Spændingerne med Serbien blussede op i 2023, hvilket fik EU til at indføre sanktioner mod Kosovo.

Reuters

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, vil ikke være at finde på stemmesedlen ved næste folketingsvalg.

Det skriver ordføreren i et opslag på Facebook.

– Min beslutning handler om mit liv. Ikke om dansk politik, der er langt bedre end sit rygte. Ikke om kommunalvalg, meningsmålinger eller hvad “de kloge på tv” ellers spekulerer i, lyder det.

Jens Joel skriver selv, at han i 15 år har været ordfører for partiet og tillidsmand for østjyderne.

– Jeg tror ikke, jeg vender tilbage til politik, men hvis jeg gør, så er det som socialdemokrat. Det er jo det, jeg er. Men jeg er heldigvis også andet.

Jens Joel glæder sig til at være endnu mere far og ægtefælle, lyder det.

Der kan være tale om de sidste faser af forhandlingerne om fred i Ukraine.

Sådan lyder det fra USA’s præsident, Donald Trump, søndag på vej ind til et møde med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Mar-a-Lago i Florida.

– Jeg tror, at vi er i den sidste fase af samtalerne, siger Trump, men understreger samtidig, at der ikke er nogen garantier for succes.

– Enten slutter det, eller også så bliver det ved i lang tid, og yderligere millioner af mennesker vil blive dræbt, lyder det fra Trump.

Søndagens møde mellem Zelenskyj og Trump har blandt andet fokus på en ny 20-punktsplan.

– Vi er ved at have grundlaget for en aftale, siger Trump.

– Det er godt for Ukraine. Det er godt for alle. Det er meget vigtigt, fastslår præsidenten.

Trump siger, at han tror, at både Zelenskyj og Ruslands præsident, Vladimir Putin, tager fredsprocessen alvorligt.

Trump kalder forhandlingerne både “komplekse” og “ikke så komplekse” og afviser, at der skulle være en deadline for, hvornår de skal være færdige.

Op til mødet har der blandt andet været fokus på, hvilke sikkerhedsgarantier Ukraine kan få som led i en fredsaftale. Trump siger, at det endnu ikke ligger fast, hvordan en sådan sikkerhedsaftale ser ud. Men der kommer en, lyder det fra præsidenten.

– Der kommer en aftale om sikkerhed. Det bliver en stærk aftale, lyder det fra præsident Donald Trump, mens han står ved siden af den ukrainske præsident.

– Og de europæiske lande er meget involverede i det. De kommer til at være meget involverede i beskyttelse og så videre. Men de europæiske lande har gjort det virkelig godt. De er meget på linje med det her møde.

Imens takker Zelenskyj den amerikanske præsident for mødet og siger, at han håber, at forhandlingerne vil føre til fred så hurtigt som muligt.

Det har været meldt ud forud for mødet, at Trump og Zelenskyj ventes at ringe til europæiske stats- og regeringsledere undervejs.

Inden mødet havde Trump et opkald med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Det opkald omtalte Trump som “meget produktivt”. Ifølge en rådgiver for Putin varede det over en time.

– Jeg kommer til at ringe tilbage til Putin efter mødet, og vi kommer til at fortsætte med forhandlingerne, siger Trump.

Mødet mellem Trump og Zelenskyj har været genstand for intenst fokus, blandt andet efter at et møde i februar mellem de to gik helt skævt og endte i mundhuggeri for åben skærm.

Månederne op til dette møde har været præget af flere fredsudspil.

Først kom et på 28 punkter, der generelt blev anset for at være meget imødekommende over for Rusland, og senest et på 20 punkter, som ifølge Zelenskyj kan blive basis for en aftale. Ukraine har sagt, at spørgsmålet om territorier fortsat er det sværeste.

USA’s præsident, Donald Trump, har kort inden et møde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, talt i telefon med den russiske præsident, Vladimir Putin.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social, søndag.

Trump omtaler samtalen med Putin som “god og meget produktiv”, men kommer ikke med yderligere detaljer.

Jurij Usjakov, som er præsident Putins udenrigspolitiske rådgiver, siger, at opkaldet varede en time og 15 minutter.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De to præsidenter talte om Ukraine, og opkaldet foregik ifølge den russiske udlægning i en venlig tone. Trump havde angiveligt taget initiativ til det.

Usjakov siger, at Ukraine må træffe en “modig” beslutning om Donbas-regionen i Østukraine, hvis konflikten mellem landene skal løses.

Det mener både Putin og Trump ifølge Usjakov. Rusland kræver, at Ukraine trækker sig fra hele Donbas-regionen i Østukraine.

Hverken Trump eller Putin støtter ifølge præsidentrådgiveren Ukraines og Europas forslag om en våbenhvile, før der bliver indgået en fredsaftale.

Trump har ikke udtalt sig i samme detaljegrad om opkaldet – og de russiske udmeldinger om hans holdninger er således ikke blevet bekræftet af den amerikanske præsident selv.

Mødet med Zelenskyj er sat til at finde sted søndag aften dansk tid klokken 19 i Mar-a-Lago, som er Trumps bolig og resort i delstaten Florida. Det er klokken 13 lokal tid.

Inden mødet med Trump har Zelenskyj haft et telefonopkald med den britiske premierminister, Keir Starmer. Det skriver Zelenskyj på X, hvor han omtaler opkaldet som “detaljeret” og siger, at han fortalte Starmer om blandt andet situationen ved frontlinjen.

Undervejs i samtalen mellem Trump og Zelenskyj i Florida ventes de to at ringe til europæiske stats- og regeringsledere. Det siger en talsperson for den ukrainske præsident ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Efter mødet vil Trump og Putin igen tale i telefon, siger Usjakov.

Den seneste måned har der kontinuerligt været forhandlinger om fred både i Europa, Rusland og USA.

Søndagens møde mellem Zelenskyj og Trump har fokus på en ny 20-punktsplan, der skal fastfryse krigen ved den nuværende frontlinje.

Planen kan indebære, at Ukraine trækker soldater tilbage fra øst og gør det muligt at oprette demilitariserede bufferzoner, viser detaljer, som Zelenskyj afslørede i denne uge.

En del af planen omfatter bilaterale aftaler mellem USA og Ukraine om sikkerhedsgarantier, genopbygning og økonomi.

Samtidig med forhandlingerne har Rusland fortsat sine angreb på Ukraine.

I 600 år har et bemærkelsesværdigt skibsvrag befundet sig under havet ud for København.

Der er tale om verdens største kogge – et handelsskib fra middelalderen – skriver Vikingeskibsmuseet i en pressemeddelelse.

Skibet har haft en længde på cirka 28 meter, en bredde på op til ni meter og en højde på seks meter.

Dermed har middelalderskibet kunnet sejle med en last på omkring 300 tons.

Fundet er en milepæl for marinarkæologi, mener marinarkæolog Otto Uldum, der har været udgravningsleder på projektet.

– Det er den største kogge, vi kender, og det giver os en unik mulighed for at forstå både konstruktionen og livet om bord på middelalderens største handelsskibe, siger han i meddelelsen.

Skibet, som har fået navnet “Svælget 2”, er ifølge undersøgelser bygget i 1410.

Ud over at være det største af sin slags er skibet også usædvanligt velbevaret.

Det hænger sammen med, at det forliste på åbent vand, og at vraget har ligget på 13 meters dybde.

Sandet på havbunden har været med til at bevare skibets styrbordsside fra køl til ræling. Samtidig er der fundet flere dele af skibets rigning – altså master, tovværk og sejl.

Man har også fundet flere personlige genstande som bronzegryder, sko, kamme og rosenkransperler.

Derudover havde skibet en muret kabys, så der kunne laves mad over åben ild.

– Vi har aldrig før set en muret kabys i et dansk, middelalderligt skibsfund. Det fortæller om en bemærkelsesværdig komfort og organisation om bord.

– Nu kunne sømændene få varm mad, der minder om den, man fik i land, i stedet for den middelalderlige afart af vore dages astronautmad: tørret og koldt, siger Otto Uldum.

Skibsvraget blev fundet mellem Amager og Saltholm i Øresund under forundersøgelser i forbindelse med etableringen af Lynetteholmen.

Lynetteholmen er en kunstig ø til beboelse, der bliver bygget i forlængelse af Refshaleøen ud for København.

Det er By & Havn, som anlægger Lynetteholmen.

– Koggen fra 1400-tallet er et helt unikt fund, og vi er glade for, at Lynetteholm-projektet bidrager med ny historisk viden om livet, skibsteknologien og de mennesker, der sejlede på Østersøens handelsruter i senmiddelalderen, siger Hans Vasehus, havnebygmester og anlægschef i By & Havn.

De samlede omkostninger for det marinarkæologiske arbejde samt forundersøgelser for Lynetteholmen ventes at koste 150 millioner kroner.

Politiet og brandvæsenet er søndag til stede på Frederiksberg, hvor en brand er brudt ud i en lejlighed.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Jesper Frandsen.

– Brandvæsnet er i øjeblikket i gang med at inspicere bygningen i forhold til at sikre sig, at branden ikke bryder ud igen, siger han.

Politiet modtog anmeldelse om branden klokken 16.42. Den er brudt ud i en lejlighed på fjerde sal på Johnstrups Allé.

Ilden er omkring klokken 17.30 slukket, og der er ingen meldinger om personskade.

Det vides endnu ikke, hvad der har været årsag til branden.

Vagtchefen oplyser, at det er for tidligt at sige noget om omfanget af skader, men “der er helt sikkert materielle skader”, lyder det.

– Det lyder til, at branden har haft godt fat. Det ser umiddelbart ud til, at det kun er en lejlighed, der er berørt, og så har branden så spredt sig til tagkonstruktionen.

I forbindelse med slukningsarbejdet er H.C. Ørsteds Vej blevet spærret for at gøre plads til brandvæsnets og politiets køretøjer.

– Johnstrups Allé er en relativt lille sidevej, så for at få plads til vores udrykningskøretøjer, har vi været nødt til at brede os lidt ud.

Jesper Frandsen vurderer, at vejen vil være spærret frem til omkring klokken 18.00.

Tre mennesker har søndag mistet livet i forbindelse med skyderier og vold under demonstrationer i den syriske by Latakia.

Det oplyser provinsens mediekontor.

Latakia er hjemsted for en betydelig del af Syriens alawitiske mindretal.

Alawitter i tusindvis var søndag gået på gaden for at kræve et decentraliseret politisk system og frigivelse af alawitiske fanger.

Omkring to timer inde i demonstrationen kunne der høres skud fra et sted. Det melder en journalist fra nyhedsbureauet Reuters, som var til stede under demonstrationen.

Herefter skød sikkerhedsstyrker op i luften, og demonstrationen udviklede sig til et kaos, hvor demonstranter måtte bære sårede væk til fods.

Latakia-provinsens mediekontor oplyser, at tre mennesker blev dræbt, og at over 40 blev såret. Det fremgår ikke af meddelelsen, om det blot var i Latakia, eller om det også omfattede demonstrationer andre steder.

Demonstranterne råbte i Latakia blandt andet:

– Vi vil have føderalisme! Det syriske folk er ét!

Det statslige nyhedsbureau Sana rapporterer, at en person fra sikkerhedsstyrkerne blev dræbt af “bevæbnede tilbageværende elementer af det tidligere regime” i Latakia.

Meldingen fra Sana lyder, at civile og sikkerhedsstyrker blev såret af skud fra ukendte personer i nærheden af Azhari-pladsen.

Søndagens demonstrationer var ifølge nyhedsbureauet AFP også en protest over, at mindst otte mennesker fredag ifølge syriske myndigheder blev dræbt i en eksplosion i en moské i byen Homs.

Eksplosionen skete i et område, hvor der i overvejende grad bor alawitter.

Mens de fleste syrere er sunnier, er Bashar al-Assad – den afsatte tidligere leder af landet – alawit, som er en sekt inden for shiaislam.

Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) har siden Assads afgang i december 2024 meldt om bortførelser og drab på personer, der tilhører det alawitiske mindretal.

Over 1000 alawitter blev ifølge SOHR dræbt i marts, da et fejlslagent oprør, som Assad-loyale folk stod bag, førte til hævndrab fra styrker med forbindelse til den syriske regering.

Reuters

Antallet af henrettelser i Iran anslås at være fordoblet i 2025 sammenlignet med 2024.

Det oplyser ngo’en Iran Human Rights (IHR), der holder til i Oslo. Det skriver BBC.

Hvor IHR i 2024 var i stand til at bekræfte i alt 975 henrettelser, så havde gruppen alene frem til begyndelsen af december bekræftet mindst 1500 henrettelser.

Styret i Iran giver ikke officielle tal, så der er en vis usikkerhed. Men ifølge BBC har andre grupper, der følger udviklingen, rapporteret om en lignende tendens.

I løbet af 1980’erne og tidligt i 1990’erne gennemførte Iran en bølge af henrettelser, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det var i efterdønningerne af den islamiske revolution i 1979 og krigen mellem Iran og Irak.

Men ifølge aktivister bruger Iran nu dødsstraf i endnu højere grad end på noget andet tidspunkt i løbet af de seneste tre årtier.

Kritikere mener, at styret øger brugen af dødsstraf, når det er under pres, hvilket demonstrationer i 2022-2023 har bidraget til – og en 12 dage lang krig mod Israel i juni.

Imens har Irans regering løbende forsvaret sin brug af dødsstraf, som den ifølge eget udsagn kun bruger til de “mest alvorlige forbrydelser”, skriver BBC.

Langt størstedelen af dem, der får dødsstraf, henrettes for enten narkorelaterede forbrydelser eller drab. Nogle få er blevet henrettet i forbindelse med demonstrationer eller for at være spioner.

En udløsende faktor i forbindelse med de store demonstrationer i 2022 og 2023 var, at 22-årige Mahsa Amini døde efter at have mistet bevidstheden i det iranske moralpolitis varetægt.

Amini blev anholdt, fordi hendes hijab ifølge de iranske myndigheder ikke dækkede håret godt nok.

Protesterne var nogle af de største protester mod landets præstestyre, siden det tog magten. De varede flere måneder og blev kaldt “Kvinder, Liv, Frihed”-bevægelsen.

Meget kan endnu nå at ske inden nytår i forhandlingerne om en afslutning på krigen i Ukraine – men om der bliver truffet beslutninger, afhænger af Ukraines partnere og deres vilje til at lægge pres på Rusland.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X forud for et møde med USA’s præsident, Donald Trump.

Mødet finder sted søndag aften dansk tid i Florida.

– Dette er nogle af årets mest diplomatisk aktive dage, og meget kan nå at blive besluttet inden nytår.

– Vi gør alt for at arbejde for det, men om der bliver truffet beslutninger, afhænger af vores partnere – dem, der hjælper Ukraine, og dem, der lægger pres på Rusland, så russerne kan mærke konsekvensen af deres egne aggressioner, skriver Zelenskyj søndag eftermiddag.

Den seneste måned har der kontinuerligt været forhandlinger om fred både i Europa, Rusland og USA.

Samtidigt med forhandlingerne har Rusland fortsat sine angreb på Ukraine.

Ifølge Zelenskyj har Rusland denne uge sendt 2100 angrebsdroner og 900 bomber og missiler af forskellig art ind over Ukraine.

Et ti timer langt angreb natten til lørdag og lørdag morgen ramte Ukraines energinetværk og efterlod 320.000 husstande uden strøm i Kyiv-regionen.

Derudover var 2900 uden varme i den ukrainske hovedstad.

To personer mistede livet i angrebet.

Som optakt til mødet med Trump holdt Zelenskyj et telefonmøde lørdag med flere europæiske kolleger og EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen.

Von der Leyen skrev efterfølgende på X, at EU støtter arbejdet for “en retfærdig og varig fred, der bevarer Ukraines suverænitet og territoriale integritet”.

Desuden mødtes Zelenskyj med Canadas premierminister, Mark Carney, da han besøgte Canada på vej til USA.

Rusland har anklaget Ukraine og dets støtter for at forsøge at ødelægge en tidligere fredsplan, som USA fremlagde i slutningen af november.

Den plan har fået kritik for i meget høj grad at tilgodese russiske interesser og for at være uacceptabel for Ukraine.

Søndagens møde mellem Zelenskyj og Trump har fokus på en ny 20-punktsplan, der vil fastfryse krigen ved den nuværende frontlinje.

Planen kan indebære, at Ukraine trækker soldater tilbage fra øst og gør det muligt at oprette demilitariserede bufferzoner, viser detaljer, som Zelenskyj afslørede i denne uge.

En del af planen omfatter bilaterale aftaler mellem USA og Ukraine om sikkerhedsgarantier, genopbygning og økonomi.

Den siddende præsident i Den Centralafrikanske Republik, Faustin-Archange Touadéra, forsøger søndag at sikre sig en tredje embedsperiode, når indbyggerne i landet går til valg.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den 68-årige matematikuddannede præsident sikrede sig ved en folkeafstemning i 2023 muligheden for at stille op til præsidentposten igen.

Dengang kunne man kun være præsident i to perioder i Den Centralafrikanske Republik, men et flertal stemte – ifølge landets valgmyndigheder – for at fjerne begrænsningen.

Touadéra er favorit til at vinde præsidentvalget, og hans kritikere frygter, at han vil klamre sig til magten indtil sin død.

Under hans lederskab har Rusland fået adgang til Den Centralafrikanske Republiks naturressourcer – herunder landets guld og diamanter.

Til gengæld har republikken fået bistand fra Rusland i form af blandt andet militærstøtte fra russiske lejesoldater.

Hvis Touadéra vinder præsidentvalget, ventes Ruslands at få endnu bedre adgang til de centralafrikanske naturressourcer.

Foruden guld og diamanter er Den Centralafrikanske Republik rig på lithium og uran, som Touadéra ifølge Reuters også gerne deler ud af til udlændinge og andre stater, der er klar til at betale.

Valgstederne åbnede søndag klokken 06 og lukker klokken 18.

Et foreløbigt resultat ventes først at være klar den 5. januar.

Hvis ingen kandidater får mere end 50 procent af stemmerne, skal der afholdes en anden valgrunde den 15. februar.

Oppositionen stiller med seks kandidater. To af dem, de tidligere premierministre Anicet-Georges Dologuele og Henri-Marie Dondra, er op til valget blevet forsøgt diskvalificeret af Touadéras støtter.

Støtterne mener, at de to tidligere premierministre har udenlandsk statsborgerskab, og at de derfor ikke kan stille op.

Det er uklart, om det er sandt, men de står i hvert fald begge på stemmesedlerne søndag, skriver Reuters.

Ud over præsidentvalget afholdes der parlaments-, kommunal- og regionalvalg i Den Centralafrikanske Republik søndag.

2,3 millioner vælgere har mulighed for at stemme ved valgene i det centralafrikanske land, som har 5,3 millioner indbyggere.

Selv om det endnu ikke er tilladt at affyre fyrværkeri, melder flere af landets politikredse om danskere, der ikke har kunnet vente med at tage hul på nytårskrudtet.

En politibetjent blev lørdag aften beskudt med fyrværkeri, da han opholdt sig i den indre gård på Randers Politigård.

Det fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport søndag.

Krudtet eksploderede umiddelbart foran betjenten, og han kom ikke fysisk til skade. Tre mænd på henholdsvis 18 år, 22 år og 23 år er sigtet i sagen.

I døgnrapporten melder Østjyllands Politi desuden om “mange anmeldelser” om affyring af fyrværkeri. Det minder om, at det kun er lovligt at affyre krudtet 31. december og 1. januar.

– Selvom lovligt fyrværkeri som oftest er flot og festligt, gør vagtchefen ved Østjyllands Politi opmærksom på, at overtrædelse af forbuddet kan medføre en bøde på 2500 kroner, lyder det i rapporten.

Fyns Politi har også sigtet 18 personer flere steder i og omkring Odense efter en anmeldelse om fyrværkeri til ulempe lørdag aften.

Ved Gilleleje Station pådrog to personer sig brandmærker efter at være blevet ramt af fyrværkeri. Her viste det sig, at personen, som ifølge Nordsjællands Politi stod bag affyringen, var en 14-årig dreng.

Derfor slipper han for en tur i retten. Episoden udspillede sig lørdag nat.

Hos Københavns Politi tikkede der lørdag nat to anmeldelser ind om fyrværkeri.

Den ene handlede om en raket, der fløj vandret hen over Rådhuspladsen.

Flere af politikredsene nævner, at det ikke er unormalt, at folk tager forskud på nytårsglæderne, selv om man ikke må antænde raketter og batterier endnu.

For privatpersoner er det ulovligt at bruge fyrværkeri på andre datoer end 31. december og 1. januar.

Man kan dog købe fyrværkeri i butikkerne fra 15. december til 31. december.