Seneste nyheder

18. september 2026

SAS-chef får nyt topjob og forlader flyselskabet

SAS’ administrerende direktør, Anko van der Werff, forlader flyselskabet i 2027, da han tiltræder en lignende stilling hos Air Canada.

Det oplyser SAS i en pressemeddelelse onsdag eftermiddag.

Det har ikke været en nem beslutning at forlade SAS, lyder det fra hollandske Anko van der Werff, som kom til flyselskabet i 2021 fra en ledende stilling i det latinamerikanske flyselskab Avianca Holdings.

– Indtil jeg fratræder i begyndelsen af 2027, er mit fokus fortsat på SAS, siger han i pressemeddelelsen og fortsætter:

– Der ligger vigtige opgaver foran os, og jeg vil hver dag gøre mit yderste for at levere en stabil drift og en god oplevelse for vores kunder, kolleger og samarbejdspartnere.

Der er ikke oplysninger om, hvem skal overtage styrpinden efter Anko van der Werff.

Flyselskabets bestyrelse siger i pressemeddelelsen, at man er ærgerlig over Anko van der Werffs afgang, men at man respekterer hans beslutning.

– På bestyrelsens vegne vil jeg gerne takke Anko for hans stærke lederskab og engagement i en meget krævende transformationsperiode, siger bestyrelsesformand Kåre Schultz og fortsætter:

– Han har spillet en central rolle i at opbygge et stærkere og mere konkurrencedygtigt SAS med en klar retning og vigtige muligheder forude.

Coronapandemien sendte for fire år siden luftfartsselskabet i knæ og ud i en rekonstruktionsproces.

SAS overlevede og kan i år markere 80-års jubilæum.

SAS annoncerede så sent som i sidste uge, at selskabet havde indgået en aftale med flyproducenten Airbus om levering af 40 nye langdistancefly.

I den anledning afslørede Anko van der Werff, at SAS’ vision er at vinde Skandinavien tilbage.

– I dag er der mange skandinaver, der benytter andre forbindelseslufthavne end København, når de skal ud i verden. Derfor er et af de vigtigste elementer i vores plan, at vi skal udbygge vores udbud af forbindelser til og fra København for at få disse passagerer hjem igen, lød det fra ham.

RITZAU

Det danske kongepar skal på statsbesøg i Belgien i september efter indbydelse fra det belgiske regentpar.

Det oplyser kongehuset på sin officielle hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidligere DIF-formand forventer næsten fuldt comeback til Rusland

Niels Nygaard var på ingen måde overrasket, da nyheden fra Den Internationale Olympiske Komité (IOC) tirsdag blev sluppet fri.

Den tidligere formand i Danmarks Idrætsforbund har nemlig længe set tegn på, at Ruslands Olympiske Komité ville blive taget tilbage i det olympiske fællesskab, og at russiske atleter dermed kan deltage i de olympiske lege.

Ifølge Niels Nygaard har IOC nemlig ikke længere juridisk grundlag for at sanktionere russerne, hvilket som indirekte konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine har været tilfældet siden oktober 2023.

– IOC’s tilgang er normalt, at man ikke udelukker lande på grund af krigshandlinger. Man har sådan set ikke et regelsæt, der gør, at man kan udelukke lande, fordi de er gået i krig, siger Niels Nygaard og uddyber:

– Det, der gør, at IOC alligevel har opretholdt udelukkelsen, er, at Rusland på et tidspunkt indlemmede de fire besatte provinser (Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson, red.) i deres nationale olympiske komité og oprettede lokale olympiske komitéer.

– Det trak den russiske olympiske komité tilbage for nogle måneder siden, så det argument kan IOC ikke længere bruge som årsag til at holde russerne ude. IOC er nu i den situation, at de ikke længere har nogen lovmæssige eller formelle begrundelser for at holde russerne ude, siger Niels Nygaard.

IOC ophævede desuden sin anbefaling til idrætsforbundene rundt omkring i verden om ikke at invitere russiske atleter til konkurrencer.

Den anbefaling havde flere internationale idrætsforbund allerede inden tirsdag set bort fra, og efter udmeldingen fra IOC vil flere åbne dørene, så russiske atleter kan deltage i OL-kvalifikation.

– I rigtig mange internationale forbund har hovedparten af medlemslandene i lang tid ønsket Rusland ind i varmen igen. Nogle har tøvet, fordi IOC ikke har meldt noget ud, siger Niels Nygaard.

– Der er nogle stykker, der mangler endnu, men størstedelen af dem kommer sandsynligvis til at følge IOC’s retningslinjer, så der lukkes helt op for russerne.

– Der er forskellige regler i de forskellige forbund. Nogle steder kræver det en generalforsamling, andre steder kan det besluttes i bestyrelserne. Men de allerfleste har forberedt sig på, at det skulle ske, siger Niels Nygaard.

IOC har indtil videre udskudt beslutningen om, hvorvidt det russiske flag må vaje og den russiske nationalmelodi afspilles til OL i 2028. Det er dog blot en formalitet, vurderer Niels Nygaard.

– Som det ser ud lige nu, vil der være fuldt lukket op i 2028.

IOC ophævede allerede i maj sanktionerne mod Belarus, som har lidt samme skæbne som Rusland, fordi landet aktivt støttede Rusland i invasionen af Ukraine. Belarusiske atleter er allerede taget til nåde i flere idrætsforbund.

Men i det internationale atletikforbund, World Athletics, har man så sent som i sidste uge besluttet at holde fast i sin udelukkelse af både Belarus og Rusland, og det er ikke helt utænkeligt, at atletikforbundet holder fast.

– Det er først og fremmest præsidenten Sebastian Coe, der er årsag til det. Han er meget fast i kødet og har lige fra starten været meget kritisk over for russerne.

– Han har formået at holde sammen på sin bestyrelse og sikret fortsat opbakning på generalforsamlingerne. Han er en væsentlig del af årsagen til, at atletikken har holdt fast så længe, siger Niels Nygaard.

Nygaards efterfølger for bordenden i DIF, Hans Natorp, var tirsdag ude at fordømme IOC’s beslutning. Og det forstår Niels Nygaard godt. Men det nytter ikke alverden.

– Det er da drønfrustrerende at stå i den situation. Men ud over at komme med holdningsmæssige tilkendegivelser er det ud fra en lovmæssig indfaldsvinkel svært at blive ved med at opretholde udelukkelsen af russerne, siger Nygaard.

RITZAU

Tysk læge får livstid for drab på 15 patienter

En tysk læge er onsdag ved en domstol i Berlin blevet idømt fængsel på livstid for drab på 15 patienter.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I sagen stod han anklaget for at have slået 15 patienter ihjel med dødelige indsprøjtninger.

Den 41-årige læge er specialiseret i palliativ behandling – lindrende behandling af personer med livstruende sygdom – og bliver omtalt som Johannes M.

Ofrene var i alderen 25 til 94 år.

Mandag tilstod Johannes M. at have “dræbt mennesker”, og han fortalte retten, at han var “fortvivlet” over sig selv.

Han sagde, at han først nu forstod det “omfang af lidelse”, som han havde forårsaget, har avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung beskrevet.

Johannes M. blev anholdt i 2024, og der er stadig en efterforskning i gang af yderligere dødsfald, som han muligvis kan stå bag.

Det tyske medie Deutsche Welle skriver, at lægen er fundet skyldig med en særlig alvorsgrad.

Domstolen finder, at han efter afsoning skal i forvaring.

Anklagere har beskrevet, at han i fem tilfælde satte ild til ofrenes hjem i et forsøg på at dække over sine handlinger.

Det var en af lægens kolleger, som var den første, der slog alarm.

Det skete i juli 2024, hvor kollegaen fandt det mistænkeligt, at så mange af lægens patienter var omkommet i brande.

– Den anklagede lader ikke til at have haft noget motiv for drabene – ud over det at dræbe i sig selv, sagde anklagere sidste år ifølge AFP.

Die Zeit har tidligere beskrevet, at manden i 2013 i forbindelse med sin doktorgrad afleverede en afhandling, som handlede om motiverne bag en række drab i Frankfurt.

RITZAU

Rekordmange amerikanere så USA’s VM-exit

Kampen i ottendedelsfinalen mellem USA og Belgien satte ny amerikansk seerrekord.

Det skriver Fox News.

Ifølge mediet så 30 millioner amerikanere med, da værterne led et 1-4-nederlag til belgierne. Det gør kampen til den mest sete fodboldudsendelse i USA’s historie.

Seerantallet toppede i et kvarter af kampen, hvor over 36,8 millioner mennesker så med i opgøret.

Dermed blev amerikanernes 16.-delsfinale mod Bosnien-Hercegovina overgået. Den så 26,4 millioner mennesker.

Før mandagens ottendedelsfinale var VM-kampen mellem Mexico og Ecuador den mest sete af amerikanere. Her så 29,3 millioner med.

RITZAU

Mette Frederiksen efter trussel fra Trump: Danmark vil forsvare Grønland

USA skal respektere Kongeriget Danmarks territoriale integritet og suverænitet.

Det siger statsminister Mette Frederiksen onsdag før Nato-topmødet i Ankara. Udmeldingen kommer efter nyt krav fra USA’s præsident, Donald Trump, om “kontrol” med Grønland.

Direkte adspurgt om, hvorvidt Danmark vil forsvare Grønland militært, uanset om det er en ven (som USA, red.) eller en fjende, der angriber, siger den danske statsminister:

– Selvfølgelig vil vi forsvare Kongeriget Danmark, siger Mette Frederiksen.

Udmeldingen kommer, efter at Donald Trump tirsdag genåbnede konflikten om Grønland. Det skete på et møde med Tyrkiets præsident Erdogan forud for topmødet i Ankara.

Her fik Trump igen spørgsmålet om Grønland og sagde:

– Grønland bør være kontrolleret af USA, ikke af Danmark, sagde Trump tirsdag.

Trump gentog samtidig sin kritik af Danmark for ikke at gøre nok for at beskytte Grønland.

– Grønland hjælper ikke Danmark. Danmark bruger ikke nok penge på virkelig at hjælpe Grønland, men det er en vigtig del for USA, lød det fra Trump.

Siden var både Trump og Mette Frederiksen blandt deltagerne i en middag ved Nato-topmødet tirsdag aften. Mette Frederiksen har dog ikke vendt udtalelserne om Grønland med Trump, siger hun til dansk presse onsdag morgen.

– Jeg har ikke talt med Donald Trump undervejs i Nato-topmødet. Jeg er desværre ikke overrasket over hans udtalelser. Jeg har fra starten sagt, at han mener det alvorligt. Det gør vi så også.

– Vi kommer ikke til at ændre vores danske og grønlandske position. Grønlænderne har klart sagt, at de ikke ønsker at være en del af USA, siger Mette Frederiksen.

Hun fastslår, at Danmark har “røde linjer” omkring den territoriale integritet, som man ikke kommer til at ændre på trods af de nye udtalelser fra Trump.

– Vi har suverænitet som kongerige. Det kommer vi ikke til at ændre på, siger Mette Frederiksen.

Til gengæld er Danmark parat til at samarbejde med USA om sikkerheden i Arktis.

– Vi har fået overbevist Nato om at øge tilstedeværelsen i Arktis og Det Høje Nord med blandt andet missionen “Arctic Sentry”. Og der er nedsat en højniveauarbejdsgruppe med Danmark og Grønland på den ene side og USA på den anden side, der kigger på, hvordan samarbejdet kan se ud i fremtiden.

– Det arbejde har vi tænkt os at fortsætte, uanset hvad der bliver sagt i offentligheden, siger Mette Frederiksen.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, fastslog onsdag på vej ind til topmødet, at der er igangsat en “god proces” omkring Grønland.

På World Economic Forums møde i Davos i foråret lykkedes det i første omgang Rutte at få Trump med på at fokusere på at styrke sikkerheden i Arktis frem for at gå efter ejerskab over Grønland.

Rutte har også forsøgt at smigre og overbevise Trump om, at han har fået Europa til at ruste op. Men det har tilsyneladende ikke haft den ønskede effekt.

– Jeg er glad for, at Mark Rutte er involveret i en stærkere Nato-tilstedeværelse i Arktis og Det Høje Nord. Det er godt, at Nato er med på det nu, siger Mette Frederiksen.

Spørgsmål: Har du tillid til, at Mark Rutte har Danmarks ryg i spørgsmålet om Grønland?

– Det skal han have, for han er generalsekretær for hele Nato. Også for Kongeriget Danmark, siger Mette Frederiksen.

Spørgsmål: Men har du tillid til det?

– Ja, siger Mette Frederiksen.

EU-Kommissionen stillede sig onsdag bag Danmark og Grønland. Vicecheftalsperson for EU-Kommissionen Olof Gill udtrykker “fuld solidaritet med Danmark og befolkningen i Grønland”.

– Grønland er et selvstyrende område i Kongeriget Danmark. Beslutninger om Grønland er op til grønlænderne og Danmark at afgøre, siger Olof Gill og tilføjer:

– Territorial integritet og national suverænitet og grænsernes ukrænkelighed er fundamentale principper i international lov. De er essentielle ikke bare for Europa, men for lande over hele verden. EU vil ikke stoppe med at forsvare dem, siger Olof Gill.

RITZAU

Apple taber EU-sag om digital konkurrence

Apple har tabt en sag, hvor tech-giganten ønskede at blive undtaget en række krav som såkaldt gatekeeper.

Det fastslår Den Europæiske Unions Ret onsdag ifølge en pressemeddelelse.

– Retten afviser alle Apples sager, skriver domstolen, der har base i Luxembourg.

– Den stadfæster udpegningen af Apple som gatekeeper i forhold til App Store og iOS, fortsætter Retten.

App Store er det sted, hvor man digitalt kan købe applikationer til Apple-produkter, mens iOS er operativsystemet til blandt andet selskabets mobiltelefoner.

Klassificeringen som gatekeeper er forbeholdt digitale platforme af en særlig størrelse.

Med en sådan klassificering følger en række krav til selskaberne for at forsøge at holde platformene åbne.

Reglerne følger af EU’s forordning om digitale markeder, Digital Markets Act – også bare kaldet DMA.

Apple har været blandt de hårdeste kritikere af forordningen.

– Vi er overbeviste om, at DMA’s mandat går ud over, hvad der er lovligt og proportionalt. Det truer med at underminere årtiers beskyttelse af privatliv og sikkerhed, som vi har opbygget, og efterlader vores brugere sårbare over for nye risici, siger en Apple-talsperson ifølge Politico som reaktion på dommen.

Selskabet uddyber ikke, om det vil anke.

Apple har onsdag også fået afvist en sag vedrørende iMessage-tjenesten.

Onsdagens sager er langtfra de eneste, hvor EU og Apple har været på kollisionskurs.

To sager venter fortsat på at blive afgjort, skriver Politico.

Her har Apple klaget over, at EU-Kommissionen i marts 2025 besluttede, at iOS skulle åbnes for tredjepartsudviklere. Apple har også anket en bøde på 500 millioner euro, som blev givet i april 2025.

Den handlede ligeledes om påståede brud på DMA.

Bøden blev givet, da Apple ifølge Kommissionen ikke lever op til EU’s regler om frit at lade tredjeparter informere om alternative produkter, som måske er billigere uden for Apples egen App Store. De 500 millioner euro svarer til omkring 3,7 milliarder kroner.

RITZAU

Mistænkt fængslet to år efter voldtægt af pige

To år efter at en 17-årig pige blev overfaldet og voldtaget i Rødovre, har politiet nu anholdt en mistænkt. Det oplyser Københavns Vestegns Politi. Gennembruddet i sagen skyldes DNA-spor. Det førte til, at en 33-årig mand blev anholdt tirsdag aften på Amager. Onsdag har manden været for en dommer, der har besluttet, at han skal sidde varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger. Det skriver anklagemyndigheden. Manden nægter sig dog skyldig. Politikommissær Kåre Lausten udtrykker tilfredshed med udviklingen i sagen. Han understreger, at der er tale om en meget grov overfaldsvoldtægt.

Antallet af småpakker sendt til Danmark er halveret på en uge

Nye EU-regler har på bare en uge halveret antallet af små pakker, der sendes til Danmark fra lande uden for EU. Det oplyser Toldstyrelsen i en pressemeddelelse. I sidste uge trådte nye regler i kraft. De betyder, at pakker med en værdi under 1150 kroner ikke længere er fritaget for told. Før reglerne modtog vi 400.000 af den slags pakker om ugen, men nu er tallet faldet til 200.000. Direktør i Toldstyrelsen Christian Lützen forventer, at nedgangen er varig. Han understreger dog, at styrelsen holder øje med, om nogen forsøger at omgå de nye regler.

248 demonstranter vinder i principiel sag mod politiet

Københavns Politi begik en fejl, da man afviste at indbringe en sag om frihedsberøvelse af 248 demonstranter for retten.

Det har Østre Landsret slået fast i en dom onsdag.

Landsretten oplyser, at en tidligere afgørelse fra Københavns Byret er blevet stadfæstet.

Sagen drejer sig om en demonstration helt tilbage i 2019.

De mange mennesker mener, at politiet udsatte dem for en ulovlig frihedsberøvelse 1. maj, da de var gået fra Israels Plads og var nået frem til Dronning Louises Bro i København.

Ifølge loven har politiet pligt til at indbringe en borgers klage over en administrativ frihedsberøvelse for retten. Pligten gælder de frihedsberøvelser, som falder uden for strafferetten.

Men det gjorde Københavns Politi ikke.

Politiet hævdede, at der ikke havde været tale om en frihedsberøvelse. De mange mennesker havde blot fået et påbud om at lade sig besigtige via en sluse, blev det påstået.

I en tidligere dom har Københavns Byret sagt, at det stemmer bedst med loven, at det er domstolene – og ikke politiet selv – der afgør, om politiets aktion har karakter af en frihedsberøvelse eller ej.

Denne afgørelse fra 25. januar 2025 var politiet utilfreds med, og derfor gik man videre med en anke til landsretten.

Her er vurderingen imidlertid den samme som i første omgang, har det onsdag vist sig.

Såvel i byretten som i landsretten har dommerne været uenige. Begge steder har et mindretal stemt for at give politiet medhold, og begge steder stod stemmerne 2-1.

– Der er faldet dom i landsretten, og den tager vi naturligvis til efterretning, siger sektionsleder Jannik Rasmussen i Københavns Politi.

Der var dissens, altså uenighed, om resultatet i landsretten, hvor to ud af tre stemte for det, der blev dommens resultat.

Med landsrettens afgørelse er der nu to muligheder.

Enten kan politiet indbringe sagerne for byretten, så domstolen rent faktisk får mulighed for at tage stilling til, om der var tale om en frihedsberøvelse eller ej.

Og ellers kan politiet søge om lov til at få spørgsmålet til Højesteret.

– Hvis politiet ikke gør det, forventer jeg bestemt, at de indbringer sagen for byretten, for det skal de, siger Helena Reumert Gjerding, der var en af de to advokater, der repræsenterede demonstranterne.

Hun kalder det for en rigtig fin dom.

RITZAU

Helvedeslarven er blevet registreret i Jylland

Den såkaldte larve fra helvede er nu nået til Jylland. Nærmere bestemt Morsø Kommune. Her har man nemlig fundet egeprocessionsspinderen i et nyindkøbt egetræ. Det bekræfter kommunikationschef i Morsø Kommune, Rasmus Andreassen, over for TV Midtvest onsdag formiddag. Han siger til mediet, at træet straks blev brændt og skaffet af vejen. Samtidig vil kommunen ikke købe flere egetræer i en periode. Larven har omkring 60.000 hår, der kan forårsage hududslæt og luftvejsproblemer. Ifølge DR blev larven fundet i Odense i efteråret 2024. Siden er den også blevet spottet i blandt andet Horsens og Nyborg.

Trump vil kappe alle handelsbånd med Spanien

USA’s præsident, Donald Trump, vil stoppe al handel med Spanien. Han kalder landet for en forfærdelig partner i Nato. Derfor har han beordret sin finansminister, Scott Bessent, til at kappe alle handelsbånd. Det siger præsidenten ifølge nyhedsbureauet Reuters. USA eksporterede ellers varer til Spanien for omkring 252 milliarder kroner sidste år. Men i Spanien tager man meldingen med ro. Her lyder det fra premierministerens kontor, at alt er, som det plejer. Også hos Dansk Industri maner man til besindighed. Chef for geopolitik Peter Thagesen skriver i en kommentar, at et fuldstændigt handelsstop sandsynligvis er umuligt at gennemføre.

Helvedeslarven er blevet registreret i Jylland

Egeprocessionsspinderen – også kaldet “larven fra helvede” – er blevet fundet i Midt- og Vestjylland.

Det bekræfter Morsø Kommunes kommunikationschef, Rasmus Andreassen, over for TV Midtvest onsdag formiddag.

– Det er korrekt, at vi har konstateret egeprocessionsspinderen i et enkeltstående og nyindkøbt træ. Det blev efterfølgende brændt og bortskaffet med det samme, siger han til mediet og tilføjer, at kommunen ikke vil købe flere egetræer i en periode.

RITZAU

Et fem uger gammelt spædbarn blev udsat for brutal og farlig vold af sin far, og det har kostet faren en dom på fem års fængsel.

Dommen er blevet afsagt af Retten i Glostrup mandag.

I et domsresume, der er lagt ud på byrettens hjemmeside, fremgår det, at alarmcentralen i september 2025 fik et opkald fra forældrene om, at barnet blandt andet havde vejrtrækningsproblemer.

Barnet blev indlagt, og undersøgelser viste, at barnet blandt andet havde kraniebrud, hjerneblødninger og brækkede ribben.

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Onsdag den 8. juli 2026.

Udsigt, der gælder til torsdag morgen, udsendt kl. 10.42

Tørt med en del sol, over de sydvestlige i perioder mere skyet. Temp. op mellem 16 og 23 grader, køligst ved kyster med pålandsvind. Let til frisk vind fra nordvest, ved kysterne stedvis op til hård vind med kraftige vindstød. I aften en del sol og fortsat tørt vejr, mens det i nat mest bliver klart, men igen mod sydvest tidvist mere skyet. Temp. ned mellem 10 og 15 grader. Vinden aftager lidt og bliver svag til jævn fra nordvest, ved kysterne op til frisk, dog langs den jyske Vestkyst stedvis op til hård vind.

Trump vil kappe alle handelsbånd med Spanien

USA’s præsident, Donald Trump, vil stoppe al handel med Spanien, og det har han beordret sin finansminister, Scott Bessent, til at sørge for.

Det siger Trump på et pressemøde ved et Nato-topmøde i Tyrkiets hovedstad, Ankara, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ved hans side sidder Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Donald Trump kalder ifølge Reuters Spanien en “forfærdelig partner” i Nato, som han ikke ønsker at gøre forretninger med.

– Spanien er en håbløs sag (“wasted cause”). Vi ønsker ikke længere at handle med Spanien, siger præsidenten.

Trump har tidligere kritiseret Spanien for ikke at gøre nok for at betale for eget forsvar.

Spanien har også været blandt flere europæiske lande, der i forbindelse med krigen i Iran har begrænset amerikansk militærs adgang til baser i Europa.

USA har to militærbaser i Spanien: Naval Station Rota og Morón Air Base.

Den spanske premierminister, Pedro Sánchez, har været en førende kritiker af Trump-administrationens udenrigspolitik, og Sánchez har også udtrykt kritik af krigen mod Iran.

Det har Trump været vred over, og han har også tidligere truet med at kappe alle handelsbånd med Spanien.

Tal fra den amerikanske kongres viser, at USA’s eksport af varer og tjenester til Spanien i 2025 havde en værdi af 38,6 milliarder dollar – omkring 252 milliarder kroner.

USA importerede varer og tjenester fra Spanien for 35,8 milliarder dollar. Det svarer til cirka 234 milliarder kroner.

I Spanien tager man Trumps melding med ro, for “alt er, som det plejer”, lyder det i en udtalelse fra premierministerens kontor.

Videre lyder det, at de bilaterale relationer gavner begge lande, skriver Reuters.

Hos erhvervs- og brancheorganisationen Dansk Industri mener man, at Trumps udmelding bør tolkes med varsomhed.

– Et fuldstændigt stop for handelsforbindelser med Spanien vil være både juridisk, politisk og økonomisk meget vanskeligt – sandsynligvis umuligt – at gennemføre, skriver chef for geopolitik Peter Thagesen i en skriftlig kommentar.

– Samtidig er der en enorm gensidig økonomisk afhængighed, som gør, at et så vidtgående skridt næppe er realistisk – og heller ikke er i USA’s egen interesse, lyder det.

Fra EU lyder det efter Trumps udmelding, at man forventer gensidig respekt for en rammeaftale om handel, som EU og USA indgik sidste år.

Talsmand for EU-Kommissionen Olof Gill siger til Reuters, at kommissionen “altid” vil sikre, at medlemslandene og deres interesser er “helt beskyttet”.

RITZAU

Trump fortsætter opgør med Danmark: Grønland er et stort problem

Spørgsmålet om Grønland er et “stort problem for os”.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, onsdag på et topmøde i Ankara.

Dermed fortsætter han opgøret med Danmark og Grønland, som blev genoptaget ved ankomsten til Nato-topmødet tirsdag.

Her fastslog Trump, at USA ønsker “kontrol” med Grønland.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har efterfølgende fastholdt, at “Grønland ikke er til salg”.

Direkte adspurgt om, hvorvidt Danmark er parat til at forsvare Grønland militært, sagde Mette Frederiksen onsdag:

– Selvfølgelig er vi parat til at forsvare Kongeriget Danmark, sagde Mette Frederiksen på vej ind til Nato-topmødet onsdag morgen.

RITZAU

Syv er dræbt i russiske angreb før Trump-Zelenskyj-møde

Mindst syv mennesker er blevet dræbt i russiske angreb mod Ukraine natten til onsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af tal fra forskellige ukrainske myndigheder.

Angrebene er sket, kort før USA’s præsident, Donald Trump, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skal mødes onsdag ved et Nato-topmøde.

Kort efter midnat kunne man høre det første brag, allerede inden byens luftsirener havde lydt. Det var en sjælden fejl i systemet.

Herefter kunne der høres adskillige yderligere eksplosioner, melder AFP-journalister fra den ukrainske hovedstad.

Samtidig siger den ukrainske hær, at den har ramt adskillige russiske tankskibe med droner.

RITZAU/AFP

Strandet vågehval er til gene for badegæster og skal derfor flyttes

En strandet vågehval ved Tornby Strand i Nordvestjylland skal nu flyttes. Den er nemlig begyndt at genere badegæsterne i området. Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse. Egentlig var det besluttet, at hvalen skulle have lov til at blive liggende. Men blæsten har skubbet den tættere på de primære badestrande. Derfor går arbejdet med at fjerne dyret i gang i dag, onsdag. Miljøstyrelsen opfordrer til, at man holder god afstand og lader være med at røre ved hvalen. Samtidig skal man give plads til det mandskab, der arbejder på stedet.

Forening advarer borgere mod at bekæmpe generende larver selv

Borgere bør ikke forsøge at bekæmpe den såkaldte larve fra helvede selv. Det mener brancheforeningen Danske Anlægsgartnere. Larven, som formelt kaldes egeprocessionsspinderen, har nemlig titusindvis af hår, der kan give udslæt og luftvejsproblemer. Den har de seneste uger skabt problemer i Odense og er senest også fundet i Nyborg. Fagkonsulent i foreningen Kasper Foldager forklarer, at det ikke hjælper at spule rederne væk eller bruge ukrudtsbrænder. Det spreder blot hårene. Faktisk kræver det værnemidler, der svarer til asbestarbejde. Både Odense og Nyborg Kommune har nu hyret professionelle firmaer til at bekæmpe larven.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]