Seneste nyheder

Den 64-årige amerikanske statsborger og sprogforsker Dennis Walter Coyle er blevet frigivet af Taliban-styret i Afghanistan efter mere end et års tilbageholdelse.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Dennis Walter Coyle blev anholdt i januar 2025 på grund af “overtrædelser af Afghanistans gældende love”.

Det fremgår ikke, hvilke af Afghanistans gældende love, som Taliban-styret mener, at Dennis Walter Coyle skulle have overtrådt.

Ifølge Taliban-styret beror Dennis Walter Coyles løsladelse på “humanitær sympati og velvilje”, skriver det amerikanske medie CBS News.

Dennis Walter Coyles familie havde forinden anmodet Taliban om hans frigivelse.

Familien har også mødtes med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio.

Ifølge familien var Dennis Walter Coyle tilbageholdt under isolations-lignende forhold, hvor han skulle have tilladelse til at kunne komme på toilettet og ikke havde adgang til tilstrækkelig lægehjælp.

Embedsfolk fra de Forenede Arabiske Emirater og fra Qatar har været inde over forhandlingen om frigivelsen, og det takker Marco Rubio for på det sociale medie X.

– Løsladelsen er et positivt skridt mod at stoppe gidseldiplomatiet, tilføjer han.

I en pressemeddelelse udsendt fra det amerikanske udenrigsministerium siger Marco Rubio, at de amerikanske myndigheder fortsat arbejder på at få en række andre amerikanske statsborgere, der er tilbageholdt, frigivet.

– Præsident Trump er fast besluttet på at afslutte uretfærdige tilbageholdelser i udlandet.

Dennis Walter Coyle har ifølge AFP boet i Afghanistans hovedstad, Kabul, i knap to årtier.

Han kom til det mellemøstlige land i begyndelsen af 00’erne for blandt andet at undersøge afghansk lingvistik.

Den amerikanske rumfartsorganisation Nasa vil investere 20 milliarder dollar i en base på Månen.

Imens sættes planer om en ny rumstation ved navn Gateway, der skulle i kredsløb om Månen, på pause.

Det siger Nasas øverste chef, Jared Isaacman, ifølge nyhedsbureauet AFP tirsdag.

Gateway skulle som rumstation have dannet udgangspunkt for både månelandinger og forskning.

– Agenturet har til hensigt at sætte Gateway på pause i sin nuværende form og flytte fokus til infrastruktur, der muliggør vedvarende overfladeoperationer, siger Isaacman.

Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA) var blandt flere internationale samarbejdspartnere på Gateway-projektet.

Men Nasa vil nu over de næste syv år bruge 20 milliarder dollar – svarende til omkring 129 milliarder kroner – på at bygge en månebase. Det antages at være nødvendigt med dusinvis af missioner for at bygge basen.

– Vi vil gradvist arbejde os frem til at bygge menneskehedens første permanente overfladeforpost uden for Jorden, og vi tager verden med os på vejen, siger Isaacman.

AFP

Danske Magnus Cort tog en flot etapesejr i Catalonien Rundt.

Uno-X-rytteren fik fremragende hjælp af sin danske holdkammerat Anthon Charmig i massespurten, og Cort satte til sidst konkurrenterne til vægs på 2. etape.

Etapen, der blev kørt tirsdag, havde flere store ryttere med, men fik en noget overraskende dansk vinder efter en intens afslutning.

Deres indsats sikrer Uno-X-holdet dets første World Tour-sejr i denne sæson.

Cort kalder sin sejr for fantastisk til TV 2 Sport.

– Jeg må indrømme, at jeg ikke selv havde troen på den, for jeg sad for langt tilbage, da vi kom mod målbyen. Positionskamp på vej nedad er ikke lige mig, siger danskeren efter etapesejren til TV 2 Sport.

Cort går desuden op på en samlet andenplads i klassementet med de vundne bonussekunder. Han har den samme tid som Dorian Godon (Ineos), der vandt 1. etape mandag, men franskmanden holder trøjen, fordi han fører på placeringspoint.

Vismas Jonas Vingegaard og Lidl-Treks Mattias Skjelmose, der er blandt de i alt otte danske ryttere i feltet, kom også fint gennem etapen uden de store problemer.

Corts sejr er den seneste af flere danske triumfer tidligt i denne sæson, hvor Jonas Vingegaard (Visma) dominerede i det franske etapeløb Paris-Nice, mens Tobias Lund (Decathlon) og Michael Valgren (EF) vandt etaper i det italienske Tirreno-Adriatico.

2. etape i Catalonien var af relativt flad karakter og lagde op til en massespurt.

En håndfuld ryttere kom afsted i et udbrud, men med få kilometer til mål blev de sidste to – begge fra Lotto-holdet – hentet af feltet, hvorefter det udviklede sig til en kamp mellem sprinterne.

De afgørende stigninger og muligheder for at rykke for alvor i klassementet venter torsdag, fredag og lørdag.

Det var derfor heller ikke tirsdag, at der skete det store for klassementsrytterne, som ud over Vingegaard og Skjelmose blandt andre tæller Remco Evenepoel (Red Bull) og Tom Pidcock (Q36.5).

Catalonien Rundt består af syv etaper og afsluttes søndag.

Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, kalder det igangværende folketingsvalg for det vigtigste i Grønlands historie.

Det siger han til AFP, da han afgiver sin stemme i landets hovedstad, Nuuk.

– Vi står i en tid, hvor en supermagt prøver at overtage os, kontrollere os, siger regeringschefen.

Jens-Frederik Nielsen henviser i kommentaren til USA’s præsident, Donald Trump, der tidligere på året ad flere omgange gav udtryk for, at han ønskede at overtage det arktiske land, så det blev en del af USA.

To halvbrødre frikendes for at have arrangeret, at en ung svensker likviderede en 37-årig mand på åben gade i København.

Kendelsen er afsagt af Københavns Byret tirsdag eftermiddag. De to halvbrødre på 23 og 27 år har siddet varetægtsfængslet i næsten to et halvt år.

Drabet fandt sted ved 17-tiden den 19. oktober 2023 i Nyropsgade nær Vesterport Station.

Offeret var kommet med toget fra Slagelse, hvor han boede, til København.

På fortovet gik en 21-årig svensk mand ham i møde.

Han var forklædt som madbud. På ryggen havde han en lyseblå Wolt-termotaske, og han var desuden iført en kasket og en jakke fra Just Eat.

Han trak en pistol frem, og på klos hold affyrede han flere skud. Et ramte offeret i ryggen, to andre traf ham i hovedet. Han var død på stedet.

Den unge svensker har tilstået at have begået drabet.

I nævningesagen har anklagemyndigheden ment, at de to danske halvbrødre havde bestilt svenskeren til at begå forbrydelsen.

Men retten kan ikke skrive under på påstanden. Der er dog en markant uenighed. To juridiske dommere og to nævninger frikender de to brødre, mens fire nævninger har stemt for at finde dem skyldige.

Centralt i anklagemyndighedens bevisførelse har været, at den yngste af brødrene var bruger af en profil på Snapchat, som svenskeren kommunikerede med.

Desuden er den yngstes DNA fundet på Wolt-tasken, ligesom hans fingeraftryk blev fundet på det el-løbehjul, som svenskeren flygtede på.

Men disse omstændigheder er ikke stærke nok til at bevise medvirken til drab, fastslår de to juridiske dommere og de to nævninger.

Blandt andet spiller det en rolle, at også andre kunne tilgå profilen på Snapchat.

Desuden er fundet af den ældste brors fingeraftryk på el-løbehjulet og på en affaldssæk, som svenskeren smed fra sig, heller ikke tilstrækkeligt.

– Det er en kæmpe lettelse, siger advokat Michael Juul Eriksen, der har forsvaret den yngste af brødrene, som dog er fundet skyldig i forhold vedrørende blandt andet kokain.

Den ældstes forsvarer er advokat Anders Schønnemann:

– Vi er meget lettede over afgørelsen, siger advokaten, der hæfter sig ved, at netop de to juridiske dommere har stemt for frifindelse.

Hans klient får krammere af familiemedlemmer, der er mødt frem i retslokalet. På grund af den langvarige varetægtsfængsling varsler advokaten, at der vil blive fremsat krav om erstatning.

Nu har anklagemyndigheden to uger til at afgøre, om afgørelsen skal ankes til Østre Landsret.

I et nyt retsmøde 7. april skal nævningetinget udmåle straffen til den 21-årige, der boede i en mindre by syd for Malmø.

Han har sagt, at et økonomisk mellemværende var årsagen til, at han skød den 37-årige i den københavnske myldretid.

Samme dag får den yngste af brødrene en sanktion for blandt andet kokain. I hans fryser i Ishøj fandt politiet under en ransagning godt 33.000 euro.

Usædvanlig aktivitet på olie- og aktiemarkedet kort inden et Trump-opslag på Truth Social om Iran-krigen har ført til mistanke blandt nogle eksperter om insiderhandel.

Det skriver BBC og Financial Times.

Mandag meddelte USA’s præsident, Donald Trump, på Truth Social, at han udskød angreb på iranske energianlæg. Det fik olieprisen til at falde med 14 procent kort derefter.

Omkring 15 minutter inden Trumps opslag steg handlen med oliekontrakter markant, viser data, som medierne har gennemgået.

– Det er svært at bevise en kausal sammenhæng, men man kan ikke lade være med at undre sig over, hvem der aggressivt sælger oliefutures på det tidspunkt – 15 minutter før Trumps opslag, siger en unavngiven amerikansk markedsstrateg til Financial Times.

Oliefutures er aftaler om at købe eller sælge olie til en fast pris på et fremtidigt tidspunkt. For eksempel kan en sælger af en kontrakt altså tjene penge, hvis prisen falder.

Ifølge BBC var der på tidligere mandage langt mindre handelsaktivitet på samme tidspunkt af døgnet.

De internationale markeder er blevet voldsomt påvirket af krigen i Mellemøsten, og udmeldinger fra Donald Trump har hurtigt kunnet sende priser i både den ene og den anden retning.

BBC har også set på futures på det amerikanske S&P500-aktieindeks og Euro Stoxx 50-indekset samt andre markeder.

Her var der lignende stigninger i handelsaktiviteten, hvilket betød, at folk satsede på, at værdien af de største amerikanske og europæiske selskaber på børserne ville stige, lige inden Trump kom med sin udmelding.

Kush Desai, som er talsperson for Det Hvide Hus, siger til Financial Times:

– Det Hvide Hus tolererer ikke nogen embedsmand, der ulovligt udnytter insiderviden, og enhver antydning af, at embedsmænd er involveret i den slags aktivitet uden beviser, er grundløs og uansvarlig journalistik.

Timingen i væddemål på forudsigelsesmarkedet Polymarket kort inden amerikanske angreb i Iran og Venezuela har tidligere vakt opsigt.

På forudsigelsesmarkeder kan brugere vædde om utallige emner og dermed tjene – eller tabe – penge, hvis en konkret begivenhed finder sted.

Et stemmestunt, som kunstneren Kristian von Hornsleth står bag, kan vise sig at være strafbart for både kunstneren selv og dem, der deltager i det.

Det advarer Københavns Politi om tirsdag, hvor der er valg til Folketinget.

Kunstneren vil have borgere til at sætte kryds ud for Enhedslisten og sende et billede til ham af det. Men det bør man ifølge politiet ikke gøre.

– Vi vil gerne opfordre til, at man lader være med at deltage i sådanne aktiviteter, skriver politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

Kristian von Hornsleth har på sociale medier oplyst, at han er blevet anholdt i sagen, og politiet bekræfter over for Ritzau, at han er anholdt og sigtet.

Det var Enhedslisten, der gik til ordensmagten for at gøre opmærksom på Hornsleths handlinger.

– Vi tager den allerkraftigste afstand fra Kristian von Hornsleths ulovlige stunt, og vi har bedt ham stoppe det øjeblikkeligt, så snart vi blev opmærksomme på det, skriver Peder Hvelplund, der er folketingsmedlem og gruppeforperson i Enhedslisten, til Ritzau.

Kristian von Hornsleth har kaldt sin ageren for en gråzone, skriver B.T., Se og Hør og Ekstra Bladet.

Men der er ingen grå nuancer i det, oplyser Sune Klinge, der er lektor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, til Ekstra Bladet.

– Det er ikke en gråzone. Det er i strid med loven, siger han til mediet.

Faktisk er det både ulovligt for den, der tilbyder at købe andres stemmer – og det er også ulovligt at sælge sin stemme.

Dog virker det til, at kunstneren tager det påståede lovbrud med ophøjet ro.

Kristian von Hornsleth siger til Ekstra Bladet, at det er en happening, hvor han spejler den kommercialiserede virkelighed, hvor alt er til salg.

Radio IIII skriver tirsdag, at 76 personer ifølge Hornsleth har solgt deres stemme i projektet. Han siger til mediet, at han kender konsekvenserne.

Det er ved straffelovens paragraf 117 stk. 4 kriminaliseret at yde, love eller tilbyde en formuefordel for at påvirke nogen til at stemme på en vis måde eller undlade at stemme.

Valgstederne ved folketingsvalget har åbent frem til klokken 20.

Ritzau forsøger at få kontakt til Kristian von Hornsleth.

Vestre Landsret har tirsdag skærpet straffen til en erhvervsmand fra Vejle, der har begået overgreb mod i alt 19 drenge.

Dommen lyder på fængsel i to år, oplyser en anklager ved Statsadvokaten i Viborg til Ritzau.

I byretten var resultatet fængsel i et år og ni måneder.

Forskellen skyldes, at landsretten ikke har fundet grundlag for at give den tiltalte en rabat for at tilstå.

Den 49-årige har tirsdag sagt, at han burde have været dømt langt tidligere, skriver det regionale medie jv.dk.

Han har modtaget behandling, men der har udelukkende været tale om samtaleterapi, kommer det frem i retten.

Medicinsk behandling har der ikke været tale om.

– Udfordringen er nok, at jeg jo ikke er sådan en, der hopper ud på gaden og voldtager en. Jeg opbygger relationer til børn og deres forældre og svigter deres tillid, konstaterer den dømte, Bjarne Tøgersen.

Forbrydelserne går lige fra voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 12 over grooming til blufærdighedskrænkelse.

Lovovertrædelserne skete gennem ti år.

Da byretten i Kolding i september sidste år afsagde dom, blev Tøgersen af specialanklager Claus Guldbrand betegnet som en seriekriminel.

– Det er forbrydelser, der har haft store konsekvenser for de berørte børn og deres familier, udtalte han.

Blandt andet gennem sit engagement i sportsverdenen lykkedes det for Bjarne Tøgersen at opnå en tillidsfuld relation til såvel børn som deres forældre.

Nogle overgreb foregik i hans hjem. I andre tilfælde blev de begået under ture til Lalandia, Hotel Legoland og Manchester i England.

Brandvæsnet er tirsdag rykket ud til en brand i en bygning i Prinsessegade i Fredericia, oplyser Trekantområdets Brandvæsen på X.

Ifølge brandvæsnet er der flere køretøjer på vej til indsatsen.

– Alle i området bedes respektere afspærringer på stedet, følge politiets anvisninger og gøre plads, lyder det i opslaget på X.

Samme melding lyder fra Sydøstjyllands Politi på Politi Update. Her oplyses det endvidere, at der også er tilkaldt ambulance til stedet.

Politiet oplyser, at der er tale om en ejendom nær krydset mellem Prinsessegade og Fynsgade, og politiet advarer mod røgen fra branden.

– Personer på gaden skal holde sig uden for røgfanen, og omkringboende skal lukke døre og vinduer, skriver politiet.

Prinsessegade ligger i den centrale del af Fredericia.

Billeder fra stedet, som Trekantområdets Brandvæsen har offentliggjort på X, viser, at der er tale om brand i tagkonstruktionen på nogle byhuse i to plan.

Kort før klokken 15 tirsdag oplyste brandvæsnet, at slukningsarbejdet ville fortsætte nogle timer endnu, men at der ikke længere var synlige flammer.

Sydøstjyllands Politi oplyser kort før klokken 16 tirsdag, at beboere på stedet er blevet evakueret, og at én person er bragt til sygehuset til nærmere undersøgelse.

Retten i Glostrup har tirsdag dømt en 21-årig for i januar sidste år at have dræbt en anden mand med en machete i en lejlighed i Hvidovre.

Den 21-årige er på grund af sindssygdom i stedet for en straf dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid. Det skriver HvidovreNyt.

Ritzau har tidligere fra retssagen rapporteret, hvordan den 21-årige selv forklarede, at det var et slagsmål om lånte penge, et beløb på 5000 kroner, der udspillede sig i lejligheden på Arnold Nielsens Boulevard.

Den 21-årige mand påstod, at den anden mand angreb først med macheten, og at han selv handlede i nødværge. Undervejs i slagsmålet fik han fat i våbnet og brugte det mod den anden mand, lød forklaringen.

– Jeg var nødt til at angribe i forsvar. Efter at han angreb mig, stak jeg ham måske i hånden, lød det fra den 21-årige, da han afgav forklaring.

Men drabsofferet havde langt flere skader end som så. Obduktionen viste i alt 62 snit- eller stiksår. Han blev ramt 47 gange i ansigtet og hugget syv gange i hovedet. Derudover var der sår på hænder, ben, fødder og krop.

Det var en anmeldelse om larm, som fik politiet til at rykke ud. Foran lejligheden fandt man en hårdt kvæstet mand. Han var faldet ud af et skråvindue i lejligheden på tredje sal.

Det var den 21-årige mand, som nu er dømt i sagen. Han fortalte i retten, at han havde en følelse af, at han var blevet skubbet.

Ifølge HvidovreNyt er den 21-årige med tirsdagens afgørelse dømt til at betale erstatning til fire efterladte. Han har valgt at anke dommen til Østre Landsret.

Spilvirksomheden ElectraWorks Limited, som står bag hjemmesiden bwin.dk, er blevet idømt en bøde på 500.000 kroner for vildledende markedsføring af væddemål.

Det oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Virksomheden havde markedsført en kampagne, hvor det fremgik, at man kunne spille risikofrit, selv om der var en økonomisk risiko forbundet med at placere et væddemål.

For det fremgik af betingelserne for kampagnen, at forbrugeren ved tab af væddemålet blev tildelt et gratis bet, som ville kunne bruges til at placere et nyt væddemål.

Hvis dette nye væddemål blev vundet, ville det udelukkende være nettogevinsten, der skulle udbetales til forbrugeren.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte ElectraWorks Limited i maj 2024 efter at have modtaget en klage fra en forbruger.

Et sammenstød i det københavnske natteliv sidste sommer har fået voldsomme konsekvenser for offeret, som kom i livsfare og blev påført en hjerneskade.

Tirsdag er en 22-årig mand blevet dømt for vold. Han idømmes fængsel i tre måneder, som gøres betinget, oplyser Københavns Byret.

Mandens skub medførte, at offeret faldt og slog hovedet ned i asfalten.

I et retsmøde i sidste uge erkendte den 22-årige sig skyldig i såkaldt simpel vold.

Hans forsvarer slog fast, at han ikke havde intentioner om at skade den anden, og at skubbet har fået helt uoverskuelige og uagtsomme følger.

Hun mente, at straffen skulle være betinget fængsel i 40 dage.

Omvendt lød det fra anklageren, at de alvorlige skader var en skærpende omstændighed, og at resultatet burde være fængsel i fire måneder.

De to involverede kendte ikke hinanden i forvejen, da de stødte sammen.

Den 22-årige har forklaret, at den anden havde prikket ham i brystet, hvorefter han gav ham et skub.

Volden udspillede sig natten til søndag 10. august. Ud for Joe & The Juice på Ny Østergade blev offeret fundet liggende bevidstløs.

Fem dage senere oplyste politiet, at offeret fortsat var i kritisk tilstand, og man efterlyste hjælp fra eventuelle vidner.

Frisør og stylist Dennis Knudsen vil ikke anke den dom, han tidligere denne måned fik ved Retten i Roskilde i en sag om forsøg på at bestikke en tilsynsførende ved en teoriprøve.

Det oplyser forsvarsadvokat Mette Grith Stage tirsdag til Ritzau.

Dommen faldt 13. marts og lød på 20 dages fængsel, som imidlertid ikke skal afsones – på betingelse af at Knudsen udfører 40 timers ulønnet samfundstjeneste.

I forlængelse af domsafsigelsen meddelte Dennis Knudsen, at han ville overveje, om dommen skulle ankes til Østre Landsret. Men han har altså valgt at acceptere byrettens afgørelse.

Den 62-årige kendisfrisør mistede i 2023 kørekortet, da han blev dømt i forbindelse med en episode med vanvidskørsel ved Molslinjen i Aarhus.

I bestræbelsen på at generhverve sin førerret skulle Dennis Knudsen i marts 2025 op til en teoriprøve. Og i den forbindelse tilbød Knudsen en tilsynsførende 4500 kroner for at lade Knudsen bestå prøven.

I retten forklarede den tilsynsførende, at Knudsen tilbød ham nogle penge, som lå synligt i Knudsens taske. Ifølge den tilsynsførende skulle han som gengæld lade Knudsen bestå.

Dennis Knudsen selv forklarede i retten, at han i virkeligheden bare ville have noget teknisk hjælp, fordi han har svært ved at håndtere en computer. Og ifølge Knudsen var det netop den form for hjælp, som han tilbød den tilsynsførende betaling for.

Retten valgte at tro på den tilsynsførendes udlægning af begivenhederne, og Knudsen blev dermed dømt efter straffelovens bestemmelse om bestikkelse af en person i offentlig tjeneste.

Efter dommen meddelte Dennis Knudsen, at han ville overveje at anke. Det skete efter råd fra hans advokat, Mette Grith Stage.

– Var det uden Mette, havde jeg anket på stedet, lød det fra Knudsen.

Det er nu op til Danmarks Fængsler, som er den statslige styrelse, der varetager straffuldbyrdelsen, at tilrettelægge et forløb, hvor Dennis Knudsen kan udføre sin samfundstjeneste.

Ved folketingsvalget i 2022 så 413.000 med, da partilederne tørnede sammen i den traditionsrige partilederdebat natten efter valget, der er blevet aflyst i 11. time i år.

Det viser tal fra TV 2, som Ritzau har fået indsigt i.

De 413.000 seere er de rene livetal fra alle kanaler, hvor man som seer har set med i mere end fem minutter, lyder det fra TV 2.

Til sammenligning fulgte over to millioner med, da håndboldherrerne vandt VM-guld sidste år, og lidt mere end en halv million så med, da “X Factor” løb over skærmen for to uger tilbage.

Tirsdag morgen kunne TV 2 skrive, at ti partier i en fælles mail havde meldt afbud til debatten, der ellers skulle være afholdt i aften eller nat.

– I lyset af, at der allerede er planlagt en partilederdebat i Publicistklubben onsdag formiddag, finder vi det unødvendigt at afholde endnu en debat natten til onsdag, har pressechefen fra Danmarksdemokraterne skrevet i en mail på vegne af partierne, skrev TV 2.

Det fik TV 2 og DR til at aflyse debatten, der ellers har været afholdt i årtier.

Der var tale om afbud fra Socialdemokratiet, Venstre, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, De Radikale, Dansk Folkeparti og Alternativet.

Moderaterne og Borgernes Parti var derfor de eneste partier, der var tilbage som deltagere.

Men senere tirsdag lød det fra Moderaterne, at partiet ikke har haft planer om, at formand Lars Løkke Rasmussen (M) skulle deltage i debatten.

Fra Borgernes Parti lød det fra formand Lars Boje Mathiesen, at han var overrasket over at høre om afbuddet fra de andre partier.

– Jeg har slet ikke hørt noget om det. Hvem har meldt afbud? Jeg kommer da hjertens gerne, så ingen grund til at aflyse, skriver han til TV 2.

Flere partiledere har i løbet af dagen forsvaret afbuddet til debatten.

Det gælder blandt andre Troels Lund Poulsen (V), der kalder aflysningen fornuftig.

– Der har været ønske om, at vi ikke skal gennemføre en eller anden stor diskussion midt om natten. Det tror jeg, er fornuftigt nok. De fleste danskere er gået i seng på det tidspunkt, sagde partiformanden efter at have afgivet sin stemme.

Også Alex Vanopslagh (LA) har kommenteret aflysningen.

– Jeg synes, at det er respektløst over for vælgerne at holde en debat klokken 02 om natten. Vi har en valgdebat i morgen, sagde han foran sit valgsted i Charlottenlund.

Til DR sagde Pelle Dragsted (EL) tidligere på dagen, at han ikke har haft noget imod debatten.

– Men der var et stort ønske fra en række partiledere om, at man ikke skulle gøre det, fordi det tit bliver lidt klatøjet dér klokken 02 om natten, udtalte han.

TV 2 bekræfter over for Ritzau, at det fortsat er planen at sende debatten i Publicistklubben klokken 11.00 onsdag.

I 2022 havde den debat omtrent 393.000 seere. Den er ikke produceret af TV 2.

En dreng på 13 år blev alvorligt kvæstet, da han faldt ned fra et kørende tog i Vejle mandag eftermiddag.

Han havde ødelagt et vindue og kom på den måde ud af toget, oplyser Sydøstjyllands Politi tirsdag på meddelelsestjenesten Politi Update om den anmeldelse, man umiddelbart modtog.

Politiet fik besked om sagen kort efter klokken 16. Reddere og betjente med hunde rykkede ud.

Først cirka to timer efter, lidt efter klokken 18, blev drengen fundet ved Banevang i Vejle.

Han var kommet alvorligt til skade, lyder det fra politiet.

Hændelsen udspillede sig umiddelbart, efter at toget havde forladt stationen i Vejle.

Den 13-årige blev bragt til behandling på sygehuset, og hans pårørende blev også underrettet, oplyste politiet mandag aften.

Som konsekvens af sagen var togdriften mellem Fredericia og Vejle indstillet i et par timer, og der blev derfor indsat togbusser til de rejsende.

Politiet ønsker tirsdag ikke at frigive flere oplysninger. Det skyldes “den videre håndtering af sagen”.

Der kan ikke rejses nogen straffesag mod drengen om for eksempel hærværk, da han er under den kriminelle lavalder.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fastholder, at han ikke er statsministerkandidat, men at han gerne vil være kongelig undersøger og stå i spidsen for kommende regeringsforhandlinger.

Det siger han, da han har afgivet sin stemme i Græsted-Gribskov Hallen i Græsted i Nordsjælland tirsdag formiddag.

– Jeg er ikke statsministerkandidat, men jeg har sagt, at jeg meget gerne vil stå i spidsen for at forsøge at lave et grundlag for, hvordan en regering kan se ud, siger Lars Løkke Rasmussen.

– Det er, fordi jeg har set, hvor polariseret det er blevet, efter at Mette Frederiksen fløjtede til halvleg, siger han videre og henviser til statsministerens valgudskrivelse.

Han nævner, at blandt andre Mette Frederiksen (S) og Troels Lund Poulsen (V) har trukket linjerne hårdt op i valgkampen og er gået meget kritisk til hinanden, selv om de to hidtil har været regeringskolleger.

– Nogen er nødt til at påtage sig et ansvar for at samle Danmark, siger Lars Løkke Rasmussen, som understreger, at han dog ikke er statsministerkandidat.

Som det eneste regeringsparti har Moderaterne talt for en midterregering igen. Socialdemokratiet og Venstre har godt nok ikke udelukket det, men ser også andre muligheder, og i hvert fald Venstre vil helst have en borgerlig regering.

Lars Løkke Rasmussen bliver spurgt, hvordan valgkampen er gået, og her nævner han, at han har været syg næsten hele tiden.

– Den har været lang. Personligt har jeg været syg fra dag to. Jeg kunne godt tænke mig, at den varede en uge mere, men nu er den slut, siger Løkke.

Han tilføjer, at det ifølge ham har været en lidt speciel valgkamp, fordi den er foregået sideløbende med, at en omfattende krig er brudt ud i Mellemøsten.

– Den har været lidt underlig. Der har været ret meget mediedækning af krigen i Iran, og så har der været valgkampen ved siden af, hvor vi har talt om, hvor mange børn, der skal være i folkeskolen, og hvor mange krøller, der skal være på grisenes haler, og det er vigtige emner.

– Men det er knebet med at bygge bro mellem det, der sker ude i verden, og hvad det betyder for os. Men det har vi forsøgt, siger Lars Løkke.

Han påpeger, at man ikke med et fingerknips kan afbøde de konsekvenser, som krigen i Mellemøsten har i Danmark – blandt andet i form af høje energipriser.

– Vi bliver nødt til at opruste dansk økonomi, hvis vi skal klare denne verdenssituation, siger Løkke Rasmussen.

Moderaterne bragede ind i Folketinget i 2022 i første forsøg med 9,3 procent af stemmerne. Så godt går det næppe denne gang, men for Løkke og Moderaterne handler det om at få de afgørende mandater.

I den seneste meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzau forud for folketingsvalget, står partiet til at få 7,1 procent af stemmerne.

Israel vil “tage kontrol” over den sydlige del af Libanon fra grænsen til Israel og op til Litanifloden.

Det siger Israels forsvarsminister, Israel Katz, tirsdag ifølge det israelske medie Haaretz.

Katz beskriver området som en “sikkerhedszone”, som Israel vil tage kontrol over.

Han tilføjer, at hundredtusindvis af beboere fra den sydlige del af landet ikke kan vende tilbage, før “sikkerheden i det nordlige Israel er garanteret”.

Samtidig understreger ministeren, at det israelske militær vil tage kontrollen over de resterende broer over floden, som militæret ikke har sprængt i luften.

Arealet, som Israel ifølge Katz vil overtage, svarer ifølge Reuters til næsten en tiendedel af Libanons territorium.

Hassan Fadlallah, der er en af Hizbollahs repræsentanter i Libanons nationalforsamling, siger til Reuters, at Hizbollahs væbnede gruppe vil kæmpe for at forhindre israelske soldater i at besætte den sydlige del af landet.

Ifølge Fadlallah ville en sådan israelsk overtagelse af det sydlige Libanon være “en eksistentiel trussel” mod Libanon som stat.

Katz beordrede søndag det israelske militær til at ødelægge alle broer, der går over floden Litani.

Den løber omkring 30 kilometer nord for grænsen til Israel.

Derudover beordrede forsvarsministeren militæret til at intensivere nedrivningen af libanesiske boliger tæt på grænsen.

Formålet med ordrerne var ifølge Katz at forhindre, at Hizbollah-krigere, som kæmper mod Israel, bevæger sig mod syd, skriver Reuters.

Samtidig skal ordrerne sikre, at trusler mod israelske samfund i grænseområdet bliver fjernet, lyder det.

Anderledes lød den libanesiske præsident Joseph Aouns forståelse af brosprængningerne.

Ifølge Aoun er de “en del af mistænkelige planer om at etablere en bufferzone, styrke besættelsens realitet og forfølge en israelsk ekspansion ind i libanesisk territorium”.

Norges kronprinsesse, Mette-Marit, deltager tirsdag i en audiens med Belgiens kongepar, der er på besøg i Norge.

Det fremgår af kongehusets officielle kalender.

Audiensen skal ifølge kalenderen finde sted kl. 12.30 på det kongelige slot i det centrale Oslo.

Foruden det belgiske kongepar og Mette-Marit vil Norges kong Harald, dronning Sonja og kronprins Haakon ligeledes deltage.

Ifølge norsk TV 2 bliver audiensen Mette-Marits første officielle gerning siden januar.

Meldingen kommer, efter kongehuset tidligere havde oplyst, at kronprinsessen ikke ville deltage i besøget på grund af hendes dårlige helbred.

– Kronprinsessens sundhedstilstand er blevet dårligere, og derfor står hun foreløbig ikke opført i programmet for statsbesøget, sagde kongehusets kommunikationschef, Guri Varpe, dengang til NRK.

Mette-Marit blev i 2018 diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose. I december 2025 sagde hun, at hendes tilstand snart kan medføre behovet for en lungetransplantation.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste. Den gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

Siden et besøg i Fredrikstad 28. januar har Mette-Marit før tirsdag ikke haft nogen officielle forpligtelser ifølge NTB.

Overvejer man at stemme på Borgernes Parti, skal man ikke holde sig tilbage af frygt for, at partiet slet ikke kommer i Folketinget.

Det forsikrer partiets leder, Lars Boje Mathiesen, da han har afgivet sin stemme i Næsbyhøjhallen i Harlev ved Aarhus.

– Hvis folk er bange for stemmespild, skal de bare stemme på os. Men det (at Borgernes Parti ikke klarer spærregrænsen, red.) frygter vi nu ikke.

– I de fleste målinger har vi ligget over spærregrænsen, siger Lars Boje Mathiesen til DR på valgstedet.

I den seneste måling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, står Borgernes Parti til at få 2,8 procent af stemmerne.

Spærregrænsen er på 2,0 procent.

Partiet er ikke i Folketinget.

Lars Boje Mathiesens parti har længe ligget tæt på spærregrænsen i målingerne, efter at partiet blev opstillingsberettiget i januar 2025.

Boje Mathiesen er statsministerkandidat, men ingen partier peger på ham.

Det er første folketingsvalg med Pelle Dragsted i spidsen for Enhedslisten, og den politiske leder har én stor drøm: En rød regering.

– Danmark har brug for en rød og grøn vej for at passe på natur, og vores klima har brug for, at der bliver handlet nu, siger han.

Samtidig kalder han det en usikker tid, der kalder på solidaritet og en rød regering.

Men han gør samtidig opmærksom på, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, ikke har lovet at samarbejde med rød blok.

– Hun er på den ene side gået til valg på en hel masse rød-grøn politik, siger Pelle Dragsted og nævner sprøjteforbud og bedre pensionsvilkår for nedslidte.

– Men samtidig siger hun, at hun ikke er helt sikker på, at hun skal skilles fra Troels Lund. Hvis hun går i regering med Troels Lund, får vi intet sprøjteforbud, siger Dragsted.

Pelle Dragsted har under valgkampen ikke lagt skjul på, at han er bekymret for den politiske flirt mellem S og V. Ved at videreføre flirten fører Mette Frederiksen ifølge Enhedslisten “et farligt dobbeltspil”.

– Hun skylder et svar på, hvad hun vil, siger han igen tirsdag formiddag, da han afgiver sin stemme ved valgstedet på Skolen på Grundtvigsvej på Frederiksberg.

Hvis Enhedslisten skal pege på Mette Frederiksen som kongelig undersøger, så skal hun tilkendegive, at hun går efter at danne en rød regering, ellers kigger partiet et andet sted hen.

Dragsted har nævnt SF-formand Pia Olsen Dyhr som et andet bud på en “forhandlingsleder”, hvis det ikke skal være Mette Frederiksen.

Efter folketingsvalget i 2022 blev der dannet en regering hen over den politiske midte bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.

Venstreformand Troels Lund Poulsen har sagt, at hans førsteprioritet er en borgerlig regering, men han udelukker ikke noget, eksempelvis at tage en ny tørn med Socialdemokratiet.

Ved folketingsvalget i 2022 fik Enhedslisten 5,2 procent af stemmerne, hvilket blev til ni mandater.