Seneste nyheder

3. juli 2026

Mette-Marit deltager i første officielle gerning siden januar

Norges kronprinsesse, Mette-Marit, deltager tirsdag i en audiens med Belgiens kongepar, der er på besøg i Norge.

Det fremgår af kongehusets officielle kalender.

Audiensen skal ifølge kalenderen finde sted kl. 12.30 på det kongelige slot i det centrale Oslo.

Foruden det belgiske kongepar og Mette-Marit vil Norges kong Harald, dronning Sonja og kronprins Haakon ligeledes deltage.

Ifølge norsk TV 2 bliver audiensen Mette-Marits første officielle gerning siden januar.

Meldingen kommer, efter kongehuset tidligere havde oplyst, at kronprinsessen ikke ville deltage i besøget på grund af hendes dårlige helbred.

– Kronprinsessens sundhedstilstand er blevet dårligere, og derfor står hun foreløbig ikke opført i programmet for statsbesøget, sagde kongehusets kommunikationschef, Guri Varpe, dengang til NRK.

Mette-Marit blev i 2018 diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose. I december 2025 sagde hun, at hendes tilstand snart kan medføre behovet for en lungetransplantation.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste. Den gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

Siden et besøg i Fredrikstad 28. januar har Mette-Marit før tirsdag ikke haft nogen officielle forpligtelser ifølge NTB.

Lars Boje afviser frygt for stemmespild trods spænding om spærregrænse

Overvejer man at stemme på Borgernes Parti, skal man ikke holde sig tilbage af frygt for, at partiet slet ikke kommer i Folketinget.

Det forsikrer partiets leder, Lars Boje Mathiesen, da han har afgivet sin stemme i Næsbyhøjhallen i Harlev ved Aarhus.

– Hvis folk er bange for stemmespild, skal de bare stemme på os. Men det (at Borgernes Parti ikke klarer spærregrænsen, red.) frygter vi nu ikke.

– I de fleste målinger har vi ligget over spærregrænsen, siger Lars Boje Mathiesen til DR på valgstedet.

I den seneste måling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, står Borgernes Parti til at få 2,8 procent af stemmerne.

Spærregrænsen er på 2,0 procent.

Partiet er ikke i Folketinget.

Lars Boje Mathiesens parti har længe ligget tæt på spærregrænsen i målingerne, efter at partiet blev opstillingsberettiget i januar 2025.

Boje Mathiesen er statsministerkandidat, men ingen partier peger på ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dragsted drømmer rødt men savner svar fra S-formand

Det er første folketingsvalg med Pelle Dragsted i spidsen for Enhedslisten, og den politiske leder har én stor drøm: En rød regering.

– Danmark har brug for en rød og grøn vej for at passe på natur, og vores klima har brug for, at der bliver handlet nu, siger han.

Samtidig kalder han det en usikker tid, der kalder på solidaritet og en rød regering.

Men han gør samtidig opmærksom på, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, ikke har lovet at samarbejde med rød blok.

– Hun er på den ene side gået til valg på en hel masse rød-grøn politik, siger Pelle Dragsted og nævner sprøjteforbud og bedre pensionsvilkår for nedslidte.

– Men samtidig siger hun, at hun ikke er helt sikker på, at hun skal skilles fra Troels Lund. Hvis hun går i regering med Troels Lund, får vi intet sprøjteforbud, siger Dragsted.

Pelle Dragsted har under valgkampen ikke lagt skjul på, at han er bekymret for den politiske flirt mellem S og V. Ved at videreføre flirten fører Mette Frederiksen ifølge Enhedslisten “et farligt dobbeltspil”.

– Hun skylder et svar på, hvad hun vil, siger han igen tirsdag formiddag, da han afgiver sin stemme ved valgstedet på Skolen på Grundtvigsvej på Frederiksberg.

Hvis Enhedslisten skal pege på Mette Frederiksen som kongelig undersøger, så skal hun tilkendegive, at hun går efter at danne en rød regering, ellers kigger partiet et andet sted hen.

Dragsted har nævnt SF-formand Pia Olsen Dyhr som et andet bud på en “forhandlingsleder”, hvis det ikke skal være Mette Frederiksen.

Efter folketingsvalget i 2022 blev der dannet en regering hen over den politiske midte bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.

Venstreformand Troels Lund Poulsen har sagt, at hans førsteprioritet er en borgerlig regering, men han udelukker ikke noget, eksempelvis at tage en ny tørn med Socialdemokratiet.

Ved folketingsvalget i 2022 fik Enhedslisten 5,2 procent af stemmerne, hvilket blev til ni mandater.

Sveriges regering vil gøre det nemmere at udvise migranter

Sveriges regering foreslår sammen med partiet Sverigedemokraterna en ny lovgivning, som skal gøre det nemmere at inddrage opholdstilladelser for borgere, der ikke opfører sig ordentligt.

Det siger landets migrationsminister, Johan Forssell, på et pressemøde tirsdag ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

– At følge love og regler er en selvfølgelighed. Men det må også være en selvfølge efter bedste evne at leve samvittighedsfuldt og ikke skade vores land, siger ministeren og tilføjer:

– Hvis man for eksempel ikke betaler sin gæld, ikke følger beslutninger fra svenske myndigheder, hvis man fusker med bidrag eller fusker sig til en svensk opholdstilladelse, ja, så har man ikke ret til at være her.

Som flere eksempler på emner, der potentielt vil være en del af en vurdering om en udvisning, nævner ministeren desuden sort arbejde, mangel på betaling af bøder, eller folk som vurderes at være en sikkerhedstrussel.

Lovgivning skal gælde med tilbagevirkende kraft og dermed gælde alle, der har en opholdstilladelse i landet, og ikke blot dem, der får tildelt ophold, efter at loven eventuelt træder i kraft.

Derudover skal tidligere “uordentlighed” ligeledes tages med i en samlet afgørelse om en persons ophold.

Den svenske regering vurderer, at omkring 100.000 personer kan blive berørt af de nye regler.

Undtaget fra reglerne er personer, som har fået opholdstilladelse som flygtninge, og de, som er blevet godkendt til familiesammenføring.

Heller ikke EU-borgere omfattes af den eventuelle lovændring.

Regeringen foreslår, at loven træder i kraft den 13. juli.

Det er udlændingestyrelsen, der skal vurdere sagerne, og afgørelserne skal kunne appelleres til migrationsdomstolene, lyder det.

TT

Rosenkilde er stolt af svinevalg og vil være grønnest i Folketinget

Ganske vist hopper Alternativet op over og ned under spærregrænsen i målinger, men politisk leder Franciska Rosenkilde er ikke i tvivl: Partiet kommer i Folketinget.

Det siger hun i Bülowshallen på Frederiksberg, hvor hun tirsdag formiddag har sat sit kryds ud for eget navn.

– Det er et af de valg her i livet, der måske er lettere end så mange andre. Det er både en følelse af stolthed, glæde og privilegium at kunne, siger hun.

Når Alternativet ifølge Rosenkilde kommer i Folketinget, kommer partiet til at kæmpe for at trække de øvrige partier i en grønnere retning.

Hun fremhæver, at temaerne rent drikkevand og dansk svineproduktion har fyldt meget under valgkampen. Partilederen er overbevist om, at det har ført til ekstra krydser ud for Alternativet.

– Jeg får utroligt mange positive tilkendegivelser fra folk, der tidligere har stemt borgerligt eller på andre rød-grønne partier, og som siger, at det er fuldstændigt afgørende for dem at stemme på et parti, der er det grønneste, og som arbejder på at ændre den danske svineproduktion, siger Franciska Rosenkilde.

En spændt Vanopslagh får highfives af skolebørn på valgsted

Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, blev mødt af masser af børn på Skovshoved Skole, da han ankom til folkeskolen i Charlottenlund for at stemme ved folketingsvalget tirsdag formiddag.

Børn på stribe gav highfives til Vanopslagh, som blandt andet blev spurgt af journalisterne på stedet, om han tror, det kommer til at påvirke valget, at han har indrømmet at have taget kokain i sin tid som partileder.

Indrømmelsen kom tidligere under valgkampen.

– Det finder vi ud af i aften. Det vigtigste for mig har været at være ærlig om de fejl, jeg tidligere har begået.

– Jeg fornemmer, at de fleste danskere mener, at nu har vi kogt nok suppe på den høne, og nu vil vi gerne høre om politik, siger Vanopslagh.

Han fortæller, at han er spændt på valgdagen, og at han er klar til at melde sig som kongelig undersøger, når valget er overstået. Den kongelige undersøger er den, der skal lede regeringsforhandlingerne.

Liberal Alliance står i den seneste meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzau, til at blive det største parti på den borgerlige fløj. Og hvis det sker, er Vanopslagh klar til at påtage sig rollen som statsminister.

– Jeg håber at kunne melde mig som kongelig undersøger i morgen. Jeg håber på et blåt flertal. Så er jeg klar til både at være kongelig undersøger og statsminister.

– Nu mangler vi bare det borgerlige flertal, og det tror jeg også, at vi får, lyder det fra Liberal Alliances leder uden for Skovshoved Skole.

Ifølge den seneste måling fra Voxmeter står Liberal Alliance til at få 10,8 procent af stemmerne. Målingen blev foretaget mandag.

Ved valget i 2022 fik Liberal Alliance 7,9 procent af stemmerne.

Vanopslagh bliver desuden spurgt, hvorfor han ligesom ni andre partiledere har meldt afbud til partilederdebatten, der plejer at finde sted på valgnatten, og som skulle have været sendt på TV 2.

– Jeg synes, det er respektløst over for vælgerne at holde en debat klokken 02 om natten. Vi har en valgdebat i morgen, siger Vanopslagh.

Olsen Dyhr vil gå på kompromis for at komme i regering

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, er villig til at gå på kompromis for at komme med i regering efter valget.

Det siger hun tirsdag ved Skolen i Sydhavnen i København, hvor hun afgiver sin stemme.

– Vi er villige til at forhandle og selvfølgelig også gå på kompromis. Det var vi også i 2022, siger hun.

Efter folketingsvalget i 2022 blev der dannet en regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.

Olsen Dyhr siger, at SF endte uden for regeringen, fordi partiet var for langt fra de øvrige partier. SF ville ikke afskaffe en helligdag, give skæve skattelettelser eller gå på kompromis med drikkevandet.

– Det kommer til at være vores pejlemærker, også når vi skal forhandle regering igen, siger partiformanden.

Hun gør det klart, at partiet står på en politik, og at SF ikke vil i regering “bare for at sidde i regeringen”.

Selv om Pia Olsen Dyhr erklærer sig parat til at forhandle, har hun på forhånd
udelukket at ville sidde i regering med Venstre og De Konservative.

Det skal være en rød regering, lyder det, men Lars Løkke Rasmussens Moderaterne er ikke udelukket.

SF har oplevet medvind blandt vælgerne både ved EU-valget i 2024, hvor SF blev størst, og partiet fik også et godt kommunalvalg i 2025, hvor SF blandt andet fik overborgmesterposten i København.

I denne valgkamp har Olsen Dyhr også “virkelig fornemmet, at vi har danskerne med os”.

Ved folketingsvalget i 2022 fik SF 8,3 procent af stemmerne, hvilket partiet kunne veksle til 15 mandater.

SF har siddet i regering én gang. Det var efter 2011-valget, hvor der efterfølgende blev dannet en S-SF-R-regering.

Men efter mere end to års regeringsdeltagelse blev de interne kampe i SF om partiets regeringsdeltagelse for meget, og SF forlod regeringen, hvorefter partiet endte i en stor og længerevarende krise.

Men nu skal det altså være igen. SF har lært af fortidens fejl, lyder det, og nu skal Pia Olsen Dyhr føre partiet tilbage i regering.

Lukasjenko besøger Nordkorea i denne uge

Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, har planer om at besøge Nordkorea.

Det skriver det nordkoreanske statsmedie KCNA tirsdag.

Ifølge mediet er Lukasjenko blevet inviteret af Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Mediet nævner ikke noget om, hvornår besøget vil finde sted, men ifølge medier med tilknytning til Lukasjenkos kontor vil besøget vare to dage og finde sted onsdag og torsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Formålet med mødet er ifølge medierne at styrke det bilaterale samarbejde mellem de to lande.

Både Nordkorea og Belarus støtter Rusland og har hjulpet landet i krigen mod Ukraine.

Russiske tropper brugte belarusisk territorium til at indlede deres offensiv mod Ukraine i februar 2022, mens Nordkorea sendte tropper til at kæmpe sammen med Ruslands hær, skriver AFP.

Flere end 6000 af de nordkoreanske soldater vurderes af sydkoreanske, ukrainske og vestlige kilder at have mistet livet i kampene.

Nordkorea bekræftede i april, at man havde sendt soldater afsted for at kæmpe for Rusland mod Ukraine. Her blev det også bekræftet, at nordkoreanske soldater havde mistet livet, men ikke hvor mange.

Så sent som i september 2025 mødtes den russiske præsident, Vladimir Putin, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Mødet skete i den kinesiske hovedstad, Beijing. Her var de begge inviteret til at se en stor militærparade.

Flere end 20 statsledere var gæster ved militærparaden, herunder også Aleksandr Lukasjenko.

Under paraden fandt Putin og den nordkoreanske leder tid til at holde et møde, der varede to en halv time.

De to lande er den seneste tid rykket endnu nærmere hinanden.

Sidste år meddelte Ruslands ambassadør i Nordkorea ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Ria, at landene snart vil begynde at bygge en vejbro over floden Tumen, der løber mellem de to lande.

Byggeriet af broen blev aftalt, da Vladimir Putin besøgte Kim Jong-un i 2024. Her underskrev de en stor aftale om strategisk partnerskab.

Kommune i Nordsjælland har de nyeste biler

Hørsholm Kommune er den kommune, der har de nyeste privatbiler. Her er bilerne i gennemsnit 8,6 år gamle.

Generelt er gennemsnitsalderen for privatbiler lavest i de store byer – København, Aarhus og Aalborg – samt i den nordlige og østlige del af Sjælland.

Det viser en opgørelse tirsdag fra Danmarks Statistik. Tallene er opgjort 1. januar 2026.

Gennemsnitsalderen på privatbiler er højest på de mindre danske øer.

På Ærø har bilerne den højeste alder med et gennemsnit på 15,4 år. Derefter følger Samsø og Bornholm med en gennemsnitsalder på henholdsvis 14,5 og 12,5 år.

Ifølge Danmarks Statistik var mønsteret stort set det samme sidste år.

Flere nødkald virker ikke i Aarhus Kommune efter teknisk fejl

En teknisk fejl er i øjeblikket skyld i, at en stor del af Aarhus Kommunes nødkald ikke fungerer.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

– Der arbejdes intensivt på at løse problemet, skriver kommunen og tilføjer, at midlertidige tiltag er iværksat for at sikre borgernes tryghed.

– Hjemmeplejen er blandt andet i gang med at gennemføre runderinger hos flere af de borgere, der har nødkald, skriver kommunen.

Cirka 2000 borgere har nødkald i kommunen. Det er endnu uvist, hvor mange af de 2000 der er berørt af den tekniske fejl. Det er heller ikke uddybet, hvad den tekniske fejl dækker over.

Ritzau afventer svar fra Aarhus Kommune.

Kommunen skriver på sin hjemmeside, at nødkald er en alarm, man kan trykke på, hvis man får “uopsætteligt behov for hjælp fra hjemmeplejen”.

Man skal opfylde en række krav for at kunne få et nødkald.

Blandt andet skal man bo i eget hjem eller ældrebolig, ikke være i stand til at bruge en mobiltelefon eller have helbredsproblemer, der kan give pludselige anfald, skriver Aarhus Kommune på sin hjemmeside.

Ikea tilbagekalder lys med risiko for brandfare

Ikea tilbagekalder uparfumerede kronelys med navnet Smöjträd, da en produktionsfejl gør, at de kan forårsage større flammer og dermed udgøre en risiko for brand.

Det skriver Ikea på sin hjemmeside.

– På grund af en produktionsfejl kan nogle Smöjträd-stearinlys indeholde yderligere væger indlejret i voksen.

Der er tale om lys i farverne beige, grøn, lysegrøn og lyserød, der er solgt mellem 1. juni 2025 og 4. marts 2026.

– I de berørte produkter kan de ekstra væger antændes, hvilket forårsager en større flamme og udgør derfor en risiko for brand eller brandskader, skriver Ikea om tilbagekaldelsen.

Lysene er solgt i Danmark og en række andre europæiske lande som Tyskland, Norge og Sverige.

Kunder, der har købt lysene, opfordres til at stoppe med at bruge dem og aflevere dem i et af kædens varehuse.

Her vil kunder modtage en fuld tilbagebetaling, og man behøver ikke at fremvise købsbevis, lyder det.

– Hvis du har solgt, udlånt eller foræret det berørte produkt til andre, beder vi dig venligst hjælpe os med at sprede budskabet om denne tilbagekaldelse, skriver Ikea.

Ti partier melder afbud til partilederdebat

Ti partier har meldt afbud til den partilederdebat, der skulle være afholdt sent tirsdag aften eller natten til onsdag på Christiansborg, men som nu aflyses på grund af partiernes afbud.

Det oplyser TV 2 til Ritzau.

– Vi tager til efterretning, at ti partier melder afbud til den traditionelle partilederdebat på Christiansborg, siger chefredaktør Anne Mette Svane fra TV 2 News til Ritzau i en skriftlig kommentar og tilføjer:

– Danskerne har ved mange valg fulgt debatten som afslutningen på en lang valgkamp for at blive klogere på valgets tale og spillet om regeringsmagten. På den måde er det en institution, som falder med partiernes sene afbud.

Der er tale om afbud fra Socialdemokratiet, Venstre, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, De Radikale, Dansk Folkeparti og Alternativet.

Kun Moderaterne og Borgernes Parti var tilbage som deltagere.

Moderaterne oplyser, at partileder Lars Løkke Rasmussen ikke har haft planer om at deltage i partilederdebatten på TV 2 og DR i aften eller nat, når valgresultatet ligger fast. Det oplyser partiet til Ritzau.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Borgernes Parti.

Tidligere tirsdag beskrev TV 2, hvordan pressechefen fra Danmarksdemokraterne havde meldt afbud på vegne af de ti partier i en mail.

– I lyset af, at der allerede er planlagt en partilederdebat i Publicistklubben onsdag formiddag, finder vi det unødvendigt at afholde endnu en debat natten til onsdag, har pressechefen skrevet i en mail til TV 2.

Mediet bekræfter over for Ritzau, at det fortsat er planen at sende debatten i Publicistklubben klokken 11.00 onsdag.

DR har tirsdag morgen spurgt statsminister Mette Frederiksen (S), hvorfor tv-kanalen har fået et afbud fra hende til partilederdebat, som afholdes på valgnatten.

– Det tror jeg, at du har fra rigtig mange af mine kollegaer. Vi har brugt rigtig meget tid på at diskutere i denne her valgkamp, og det har været en god valgkamp, siger hun.

Lidegaard ved valgstedet: Det afgørende er en regering med grøn politik

Det er ikke så afgørende for De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, hvordan en ny regering kommer til at se ud efter folketingsvalget, hvis bare den kommer til at føre en grøn politik.

Det siger Martin Lidegaard, inden han afgiver sin stemme på EnergiCenter Voldparken i Brønshøj på valgdagen tirsdag morgen.

– Det kommer sig ikke så nøje, hvordan regeringen ser ud, bare den fører en grøn politik, siger Lidegaard.

Han vil derfor ikke pege på, hvilke partier han gerne ser i en regering. Men hidtil har De Radikale peget som “det mest sandsynlige” på statsminister Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger efter folketingsvalget.

– Jeg har ikke haft lige så travlt som andre med at udelukke alle mulige til højre og venstre. Det eneste, vi har sagt, bliver for svært på forhånd, er Dansk Folkeparti, fordi de er helt off.

– De minder mere og mere om Trump og MAGA-bevægelsen, siger Lidegaard med henvisning til USA’s præsident og hans støtter.

Han tilføjer, at det er vigtigt for De Radikale, at en ny regering kommer til at arbejde hen over midten.

Ud over grøn politik er det vigtigste for De Radikale at gøre noget ved børn og unge og dem, der ikke får en uddannelse, siger Lidegaard.

– Vi er gået til valg på to ting: En fuld grøn omstilling på fem år. Tænk, hvis vi havde gjort det for fem år siden. Så et sprøjteforbud og dyrevelfærd, som vi kan være bekendt. Det er hele den grønne del.

– Og så er der den anden del, der handler om vores børn og unge og den fremtid, vi giver til dem. Og der har vi sagt, at deres uddannelse fra skole og alt, der er rundt om skolen, til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser – det går ned ad bakke.

– Vi har fået dårligere uddannelser og færre unge, der får en uddannelse, lyder det fra De Radikales politiske leder.

Med sig har han sin hustru og to børn. Adspurgt, hvorfor han har taget familien med til valgstedet, svarer Lidegaard:

– Fordi det her valg handler om den næste generation: vores børn og unge.

Martin Lidegaard er den første partileder, der stemmer tirsdag, og det er hans første folketingsvalg som politisk leder.

Det ser ifølge meningsmålinger ud til, at partiet får en fin fremgang. Udgangspunktet er da også en vælgertilslutning på bare 3,8 procent fra folketingsvalget i 2022.

70-årig sigtet i sag om 100-årigs død på plejehjem har demens

Den nu 70-årige mand, der mistænkes for at have dræbt en 100-årig medbeboer på et plejehjem i Vejen i februar, har vaskulær demens.

Det kan JydskeVestkysten skrive tirsdag, efter at retten har ophævet det referatforbud, der tidligere har gjort, at medier ikke har måttet referere fra grundlovsforhøret.

Vaskulær demens er en hyppig demensform, der opstår på grund af forstyrrelser eller forandringer i blodforsyningen i eller til hjernen.

Mandens tilstand har hidtil været ukendt for offentligheden på grund af referatforbuddet, ligesom det heller ikke har stået klart, hvad manden forklarede i retten, da han blev fremstillet og fængslet dagen efter.

Men da det nu er tilladt at gengive detaljer, kan JydskeVestkysten fortælle, at manden ifølge egen forklaring havde til hensigt at tage livet af en medbeboer.

Han nægter sig skyldig i sigtelsen om vold med døden til følge og forklarer i stedet i retten, at han faktisk planlagde at tage livet af en helt tredje beboer efter aftale med den beboer, sagde manden i sin forklaring.

– Det er sådan, at han (en helt tredje beboer på plejehjemmet, red.) er blevet bedt om at flytte fra vores afdeling til en anden, og i den henseende bad han mig om at blive slået ihjel, lød det i retten ifølge mediet.

Manden forklarede i retten, at han tidligere var gået ind på den tredje beboers værelse med et støvsugerrør og havde slået et par gange.

Men det var ifølge manden ikke nok. Den tredje beboer fik kun hovedpine, og mere skete der ikke, forklarede han ifølge JydskeVestkysten.

Politiet mistænker, at den 70-årige har slået den 100-årige med et støvsugerrør, der blev fundet stående med en rød afsmitning på den 70-åriges værelse.

Personer med demens kan udvise forandret adfærd og blive udadreagerende.

På grund af mandens tilstand blev han fængslet i surrogat ved grundlovsforhøret.

Når en person varetægtsfængsles i surrogat, dækker det over, at vedkommende ikke fængsles i en almindelig arrest. Det kan i stedet være, at en person fængsles på en retspsykiatrisk afdeling, som det er sket i denne sag.

Det fremgår ikke, om plejehjemmet kendte til mandens diagnose, eller om den er kommet til senere.

Chef for Ældre og Rehabilitering i Vejen Kommune, Kirsten Dyrholm Hansen, fortalte nogle dage efter dødsfaldet, at sigtede boede på et alment afsnit, hvor beboerne vurderes ikke at være til fare for sig selv eller andre.

– Hvis man har et særligt behov for at blive skærmet, fordi man kan udsætte sine omgivelser for fare eller sig selv ved for eksempel at forlade stedet og komme galt afsted, har vi nogle skærmede afsnit, sagde hun til Ritzau.

Ritzau afventer en kommentar fra Vejen Kommune.

Libanon melder to dræbt i israelsk angreb nær Beirut

Et israelsk angreb mod byen Bechamoun, som ligger syd for Libanons hovedstad, Beirut, har tirsdag kostet to personer livet.

Det siger Libanons sundhedsministerium i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Det israelske fjendtlige angreb mod byen Bechamoun i Aley-distriktet resulterede ifølge en foreløbig opgørelse i to borgeres martyrdød og sårede yderligere fem, lyder det fra ministeriet.

Aley er et bjergrigt område sydøst for Beirut med en majoritet af den religiøse befolkningsgruppe drusere.

Ifølge AFP ligger Bechamoun uden for det, der betragtes som militsen Hizbollahs højborg i Beirut.

Libanon blev trukket ind i krigen i Mellemøsten, da den Iran-støttede Hizbollah-milits begyndte at affyre raketter mod Israel den anden marts.

Det skete for at hævne drabet på ayatollah Ali Khamenei, som var Irans øverste leder, i et amerikansk-israelsk angreb.

Israel har siden iværksat angreb på tværs af Libanon. Det har kostet mindst 1039 mennesker livet, skriver AFP.

Israel har også sendt landstyrker ind i den sydlige del af landet.

Samtidig med meldingen fra sundhedsministeriet lyder det, at angreb mod Beiruts sydlige forstæder er fortsat igennem natten til tirsdag.

Libanons statslige nyhedsbureau, NNA, rapporterer således, at Israel har udført flere angreb i forstæderne, hvor Hizbollah holder til.

Det drejer sig ifølge NNA om syv forskellige områder.

Det israelske militær gentog mandag sin opfordring til indbyggere i de sydlige forstæder om at lade sig evakuere.

En talsperson for Forenede Nationers generalsekretær har tidligere vurderet, at den igangværende krig har fordrevet omkring hver femte indbygger i Libanon.

Liberal Alliance ser ud til at blive største borgerlige parti

På dagen for folketingsvalget viser den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau, at Liberal Alliance har udsigt til at blive det største parti i blå blok.

Partiet står til 10,8 procent af stemmerne, mens regeringspartiet Venstre med 9,7 procent står til at blive det næststørste borgerlige parti.

For Liberal Alliance er det en fremgang fra den seneste måling, hvor partiet stod til 9,4 procent.

Hvis målingen også afspejler selve valgresultatet, vil det være det bedste folketingsvalg for LA nogensinde. Partiet fik ved det seneste folketingsvalg i 2022 sit hidtil bedste resultat med 7,9 procent af stemmerne.

Samtidig vil det være det dårligste folketingsvalg nogensinde for Venstre. Partiet fik sit hidtil dårligste valg i 1987 med 10,5 procent.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, er statsministerkandidat.

LA-leder Alex Vanopslagh meddelte kort efter valgudskrivelsen, at han er parat til at påtage sig ansvaret som statsminister, hvis LA bliver det største borgerlige parti, og hvis der er blåt flertal.

Ifølge den seneste måling har hverken blå eller rød blok udsigt til at kunne danne flertal. Rød blok står til 48,3 procent af stemmerne. Blå blok står til 44,6 procent.

Lars Løkke Rasmussens Moderaterne tæller hverken med i rød eller blå blok. Partiet står til 7,1 procent.

På trods af udsigt til en tilbagegang fra 9,3 procent ved det seneste valg kan partiet sidde med de afgørende mandater efter et valg.

Alle 12 partier, som stiller op, står fortsat til at blive valgt ind i Folketinget, viser målingen.

Spærregrænsen er 2,0 procent, og både Alternativet og Borgernes Parti står til 2,8 procent af stemmerne.

Begge partier kan få en parlamentarisk betydning for en kommende regering, hvis de vælges ind.

Socialdemokratiet står desuden til 22,4 procent, hvilket er langt fra valgresultatet fra 2022, hvor det blev til 27,5 procent.

Målingen er foretaget mandag den 23. marts med svar fra 4200 repræsentativt udvalgte personer.

Der er en statistisk usikkerhed i målingen på de enkelte partier på maksimalt 1,3 procentpoint.

Tre personer meldes dræbt under natlige angreb i Ukraine

Tre personer er natten til tirsdag blevet dræbt under russiske missil- og droneangreb i Ukraine.

Det oplyser ledere af de militære administrationer i regionerne Poltava og Zaporizjzja, der ligger i det centrale og sydøstlige Ukraine, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Som følge af fjendens angreb i Poltava-området er der blevet registeret skader på beboelsesejendomme og et hotel. Der er udbrudt brand, siger Vitalij Djakivnytj, der er leder af den militære administration i Poltava, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– Desværre er to personer døde, og syv personer er blevet såret som følge af angrebet, tilføjer han.

Længere mod sydøst i Zaporizjzja melder lederen for regionens militære administration, Іvan Fedorov, at én person er blevet dræbt i det, som han omtaler som et massivt drone- og missilangreb.

– En person blev dræbt, og yderligere tre personer blev såret, skriver Fedorov i et opslag på Telegram.

Seks beboelsesejendomme, to huse og en butik er blandt de bygninger, der er blevet beskadiget i forbindelse med nattens angreb, melder han.

Ifølge AFP lød luftalarmerne sent natten til tirsdag over stort set hele Ukraine – med undtagelse af i den sydvestlige region Odesa.

Polen har som følge af de russiske angreb mod nabolandet sendt kampfly på vingerne. Det oplyste den operative kommando i det polske militær natten til tirsdag på det sociale medie X.

Foranstaltningerne beskrives som forebyggende.

Polen har flere gange sendt fly på vingerne i løbet af Ruslands krig i Ukraine. Det er typisk sket i forbindelse med russiske angreb i det vestlige Ukraine.

Mandag aften advarede Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i sin daglige aftentale om, at han havde modtaget information fra det ukrainske efterretningsvæsen om, at Rusland forberedte sig på et større luftangreb.

Tidligere kampsportsudøver og senator overtager ansvaret for ICE

Senatet i USA har godkendt 48-årige Markwayne Mullin som ny minister for indenlandsk sikkerhed i USA.

Mullin er tidligere senator for delstaten Oklahoma. Han er også tidligere wrestler og kampsportsudøver, skriver nyhedsbureauet AFP.

Han overtager posten fra Kristi Noem, som tidligere på måneden blev afskediget som minister.

Mullin bliver dermed ansvarlig for immigrationsmyndigheden ICE og det føderale grænsepoliti. Han skal fremover eksekvere og forsvare USA’s præsident Donald Trumps stramme immigrationspolitik.

ICE står for Immigration and Customs Enforcement.

Myndigheden står i spidsen for gennemførelsen af Trumps planer om at masseudvise migranter. ICE håndhæver immigrationslovgivningen i USA og gennemfører efterforskninger af ulovlig indvandring.

De omstridte ICE-betjente har de seneste måneder været i fokus på grund af myndighedens indsats imod ulovlige immigranter i landet, hvilket har ført til demonstrationer i flere byer.

Derudover affødte det store protester mod både ICE og grænsepolitiet, da betjente fra de to myndigheder i januar dræbte de to amerikanske statsborgere Renée Good og Alex Pretti i Minneapolis i delstaten Minnesota.

ICE har foretaget tusindvis af anholdelser, siden Trump blev præsident for godt et år siden. Det er ofte sket på offentlige steder og har ført til sammenstød med demonstranter.

Kritikere mener, at ICE terroriserer lokalsamfund og krænker folks rettigheder.

Under en godkendelseshøring i Senatet i sidste uge sagde Mullin, at hans mål er at føre ministeriet og ICE væk fra rampelyset.

– Mit mål om seks måneder er, at vi ikke er hovedhistorien hver eneste dag, sagde Mullin ifølge AFP.

– Jeg vil beskytte hjemlandet. Jeg vil skabe tryghed. Jeg vil genoprette tilliden til myndigheden, tilføjede han.

Nævninge i skelsættende retssag mod Google og Meta er uenige

Nævningene i en skelsættende retssag om afhængighed af sociale medier har svært ved at nå frem til en kendelse om en af de sagsøgte.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sagen er anlagt mod techgiganterne Google og Meta i den amerikanske delstat Californien. Juryen præciserer ikke, hvilken af de to sagsøgte, som de har svært ved at nå til enighed om.

Dommeren Carolyn B. Kuhl siger ifølge Reuters, at nævningene bør nå frem til en kendelse. Ellers må sagen gå om med en ny jury.

Juryen har voteret i over en uge, skriver Reuters.

Det er en 20-årig kvinde, som har taget kampen op mod nogle af verdens største techgiganter.

Kvinden anklager de sociale medier for at gøre hende afhængig af sociale medier i en tidlig alder, hvilket ifølge kvinden forværrede hendes depression og selvmordstanker.

De 12 nævninge har de seneste uger hørt vidneforklaringer for at komme frem til en kendelse.

Meta-topchef Mark Zuckerberg har været den mest højtprofilerede person i vidneskranken.

Her erkendte han, at Instagram skulle have været hurtigere til at opdage det, når det sociale medie blev brugt af børn under 13 år i strid med reglerne.

Retssagen skal afgøre, om Googles YouTube og Metas Instagram bærer et medansvar for de psykiske problemer, som den 20-årige kvinde har lidt under efter at have været flittig bruger af sociale medier siden barndommen.

Den 20-årige kvinde begyndte at bruge YouTube som seksårig, Instagram som 11-årig og senere TikTok og Snapchat, skriver nyhedsbureauet AFP.

Hvis nævningene afgør, at Google og Meta bevidst har designet deres platforme til at fremme tvangspræget brug blandt unge og dermed skadet deres mentale sundhed, kan det blive skelsættende.

Udfaldet af retssagen kan få betydning for tusindvis af lignende sager mod techvirksomhederne, der er blevet anlagt af forældre, statsanklagere og skoledistrikter, skriver Reuters.

TikTok og Snapchat var oprindeligt også nævnt i søgsmålet. Virksomhederne indgik fortrolige forlig med sagsøgeren, før retssagen i Los Angeles begyndte.

USA og Israel har ramt over 9000 mål i Iran

USA har sammen med Israel angrebet flere end 9000 mål i Iran, siden krigen begyndte for over tre uger siden.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

Målene tæller blandt andet militærbygninger, luftforsvarssystemer, missilbaser, flådefartøjer og ubåde.

Flere end 140 iranske fartøjer er enten blevet sænket eller beskadiget, oplyser Centcom.

USA indledte 28. februar i samarbejde med Israel et storstilet angreb på Iran. Den israelsk-amerikanske operation har fået navnet “Operation Epic Fury”.

Irans daværende øverste leder , ayatollah Ali Khamenei, blev slået ihjel i angrebene.

Ifølge Trump blev kampflyene sendt på vingerne for at forhindre Iran i at blive en atommagt.

Iranerne har svaret igen med at affyre hundredvis af missiler og droner mod en række lande i regionen. Iran har også lukket Hormuzstrædet for stort set al skibstrafik. Priserne på olie og gas er derfor steget voldsomt verden over.

Omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas bliver normalt fragtet gennem strædet, der ligger mellem Iran og Oman.

Hormuzstrædet er ikke officielt lukket, men de fleste skibe har lagt ruten om af frygt for angreb.

Ifølge BBC er den daglige skibstrafik gennem strædet faldet med omkring 95 procent siden begyndelsen af marts.

De olieproducerende lande Saudi-Arabien, Iran, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait og Irak eksporterer størstedelen af deres råolie via strædet – primært til Asien.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde mandag, at amerikanerne og Iran forhandler om en aftale.

Ifølge Trump er parterne enige om de afgørende punkter. Hvis den ikke falder på plads, vil USA blive ved med at bombe Iran, siger præsidenten.

Den iranske regering har sagt, at der ikke er nogen forhandlinger i gang mellem USA og Iran.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]