Seneste nyheder

En kvinde på omkring 55 år er blevet dræbt i en villa i byen Boden i det nordlige Sverige torsdag.

Svensk politi har skudt og dræbt den formodede gerningsmand, som er en mand på omkring 20 år.

To andre er såret. Det er ikke umiddelbart klart, hvor alvorligt de er kommet til skade.

Den formodede gerningsmand angreb personer i villaen i Boden med en form for våben, oplyser politiet på sin hjemmeside.

– I forbindelse med, at politiet skal anholde manden, som er i 20-års alderen, opstår en situation, som fører til, at politiet skyder direkte mod ham. Han dør, lyder det i en meddelelse fra politiet.

Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at den formodede gerningsmand havde en tilknytning til nogen af de personer, der befandt sig i villaen i Boden, skriver politiet. Men det ventes afklaret i løbet af efterforskningen.

Sagen efterforskes som drab og drabsforsøg, oplyser politiet videre.

Tidligere torsdag havde politiet oplyst, at det var rykket ud til en alvorlig voldshændelse i Boden.

Byen ligger omkring 80 kilometer syd for polarcirklen og knap 40 kilometer nordvest for byen Luleå.

Storbritanniens kong Charles III opfordrer til “medfølelse og forsoning” i en tid præget af “splittelse” verden over i sin årlige juletale, som blev sendt torsdag.

Efter et 2025 med blandt andet skyderi på Bondi Beach i Australien og et angreb mod en synagoge i Manchester, hyldede kongen de mennesker, der griber ind i alvorlige situationer.

– Enkeltpersoner og lokalsamfund har udvist spontant mod ved instinktivt at bringe sig selv i fare for at forsvare andre, sagde kong Charles.

Mens han talte, blev der vist fotos fra Bondi Beach, hvor grønthandleren Ahmed al-Ahmed og andre personer greb ind for at forsøge at stoppe et dødeligt skyderi mod en jødisk sammenkomst.

Kong Charles sagde, at han fandt det “overordentlig opmuntrende”, hvordan mennesker med forskellige trosretninger har en “fælles længsel efter fred”.

I 80-året for Anden Verdenskrigs afslutning hyldede den 77-årige konge de værdier og det “mod og ofring”, der prægede krigsårene.

Modet hos soldater og andet militært personel samt den måde, hvorpå lokalsamfund stod sammen dengang, bærer et “tidløst budskab til os alle”, mener kong Charles.

– Når vi hører om splittelse både herhjemme og i udlandet, er det værdier, som vi aldrig må miste af syne, sagde kong Charles.

Hans tale, der på forhånd var optaget fra Westminster Abbey, blev sendt på britisk tv klokken 16.00 dansk tid.

– Med den store mangfoldighed i vores samfund kan vi finde styrken til at sikre, at det rette sejrer over det forkerte. For mig at se må vi værne om værdierne medfølelse og forsoning på samme måde, som vor Herre levede og døde, sagde kong Charles.

Kongens ord blev efterfulgt af en optræden med et ukrainsk kor samt London-koret Royal Opera Chorus.

Kong Charles har ofte givet udtryk for sin støtte til Ukraine og har alene i 2025 været vært for præsident Volodymyr Zelenskyj på Windsor Castle tre gange, senest i oktober.

Selv om han ifølge forfatningen skal være hævet over politik, har kongen gentagne gange udtalt sig om globale kriser.

Han har givet udtryk for bekymring over konflikten mellem Israel og Gaza og udtrykt sorg efter vold mod jødiske samfund, herunder angrebet på synagogen i det nordlige England i oktober samt skyderiet ved Bondi Beach.

En 42-årig afghansk mand, der blev anholdt 5. november på en adresse i Risskov ved Aarhus, vil blive udleveret til Tyskland.

Det oplyser mandens advokat, Amaar Jawaid Bajwa, til Ritzau.

Manden blev anholdt af Østjyllands Politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET) efter ønske fra den tyske anklagemyndighed.

Han mistænkes i en sag om iransk spionage og en angrebsplan mod jødiske mål i Tyskland.

Retten i Aarhus besluttede 18. december, at betingelserne for udlevering er opfyldt.

Men den 42-årige tog forbehold for at kære kendelsen til landsretten.

Det har han ikke gjort, og derfor vil der ske udlevering – formentlig allerede 28. december, oplyser advokaten.

De tyske myndigheder kobler sagen mod den 42-årige afghanske mand til en sag mod en 53-årig dansk-afghaner.

Denne mand blev tidligere på året anholdt i Brabrand – ligeledes efter ønske fra Tyskland.

Han lod sig efterfølgende frivilligt udlevere til strafforfølgelse i Tyskland.

Den 42-årige afghanske mand anklages for under en samtale med den 53-årige at have lovet at ville skaffe våben til en tredje person.

Han skal ifølge anklagen også have lovet at ville opfordre den tredje person til at begå angreb mod jødiske mål i Tyskland.

Manden har i retten oplyst, at han “ikke kender noget” til anklagerne mod ham.

Under grundlovsforhøret i november bekræftede han dog, at han kender den 53-årige mand, som tidligere på året blev udleveret til Tyskland.

Da manden blev anholdt 5. november, udtalte PET-chef Finn Borch Andersen, at statslige aktører, herunder Iran, spiller en stigende rolle i det europæiske trusselsbillede.

– Vi tager truslen meget alvorligt – især i lyset af observationer af iransk aktivitet og den potentielle brug af stedfortrædere til at gennemføre voldelige handlinger, sagde han i en skriftlig udtalelse.

Det er vurderingen hos PET, at Iran i stigende grad ved hjælp af kriminelle netværk, mellemmænd og personer i Europa er villig til at udføre voldshandlinger mod israelske og jødiske interesser.

I programmet “Året med kongefamilien” på den norske tv-station NRK kommenterer den norske kronprinsesse, Mette-Marit, for første gang anklagerne mod hendes søn Marius Borg Høiby, og fortæller hvordan hun har håndteret situationen.

Hun siger, at alle forældre – især dem, der har været i samme situation – kan forstå, hvor meget man bebrejder sig selv.

– Og at blive så hårdt kritiseret i en situation, hvor vi har forsøgt at gøre vores bedste og søgt professionel hjælp – det føles lidt uretfærdigt. At vi ikke har taget situationen alvorligt. For det tror jeg, at vi har, siger hun.

Da Marius Borg Høiby blev anholdt af norsk politi i august sidste år, skrev flere norske medier, at kronprinsessen skulle have ringet til ham og advaret ham om det.

Derpå skulle hun ifølge de pågældende medier have ryddet hans lejlighed.

– Jeg synes, at det har været meget krævende at blive beskyldt for så tilpas alvorlige ting, som jeg selvfølgelig ikke har gjort, siger Mette-Marit i tv-programmet om de kongelige.

Hun nævner ikke konkret, hvilke anklager hun tænker på.

Kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, er tiltalt for 32 forhold, blandt andet fire voldtægter. En ekskæreste har anmeldt ham for mishandling i nære relationer.

Høiby nægter sig skyldig i de mest alvorlige anklager.

Retssagen begynder i Oslo byret 3. februar.

Kong Harald fortæller blandt andet til NRK, at det ikke er muligt at forberede sig på en skandalesag som den om Marius.

– Men nu er det i domstolenes hænder, og retssagen er berammet. Den kommer til at gå sin gang. Så må vi tage det, som det kommer, siger kongen.

– Samtidig vil jeg sige, at vi føler med alle dem, som er berørt. Ikke bare i vores egen familie, men også alle andre som er berørt. Vi føler med dem og håber, at de har det godt og får det bedre efter retssagen.

NTB

Der blev flittigt delt både billeder og videoer juleaftensdag i Danmark, hvor datatrafikken var 26 procent højere end samme dato sidste år.

Det viser tal fra mobilselskabet Telenor, der netop kobler den øgede trafik sammen med en stigende tendens til at føre videosamtaler.

– Danskerne er digitale som aldrig før og laver flere videoopkald. Julehilsner er flyttet fra klassiske telefonopkald til beskeder, billeder og korte videoer, som løfter datatrafikken, lyder vurderingen fra Christian Hoffmann, der er privatkundedirektør i Telenor.

Men tallene fra Telenor viser også, at mobilen også får lov at blive i lommen hos mange 24. december.

Sammenligner man trafikken onsdag med tallene fra 17. december – som på mange måder var en typisk decemberdag – viser det sig nemlig, at datatrafikken falder med 18 procent.

Samtidig falder antallet af telefonopkald til under det halve.

– Det er positivt at se, at danskerne prioriterer nærværet. I en tid, hvor vi er mere digitale end nogensinde og let kan forsvinde ind i vores telefoner og algoritmer, er det godt med digitale pauser, siger Christian Hoffmann.

Sammenligner man datatrafikken 17. december med samme dato sidste år, er der tale om en stigning på 24 procent.

En del af den stigende datatrafik vil formentlig kunne forklares med, at flere har haft mulighed for at sende data via 5G-netværket i takt med, at deres telefon bliver udskiftet med en nyere model.

5G-netværket kan sende data med en hastighed, der typisk er mindst 10 gange højere end 4G-netværket.

Derfor tager det også væsentligt kortere tid at sende længere videoer, end det tidligere har været muligt, ligesom videosamtaler kan føres i en højere billedopløsning.

115 formodede medlemmer af Islamisk Stat (IS) er blevet anholdt i en stor politiaktion i Tyrkiet.

Det oplyser anklagemyndigheden i Istanbul torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det antages, at personerne havde planer om at udføre angreb i forbindelse med fejringer af jul og nytår i Tyrkiet.

Angrebene skulle rettes mod ikke-muslimer, hedder det i en opdatering fra anklagemyndigheden.

I alt er 124 steder blevet ransaget. 115 ud af i alt 137 personer, som myndighederne eftersøgte, er blevet anholdt.

Der sker relativt hyppigt anholdelser af personer med mistænkte IS-forbindelser i Tyrkiet.

Syrien, hvor der er aktive jihadistiske grupper, og Tyrkiet deler en grænse på omkring 900 kilometer.

I december 2024 kom Ahmed al-Sharaa til magten i Syrien efter en lynoffensiv, og al-Sharaa, der nu er præsident, har lovet at arbejde tæt sammen med både Europa og USA om at bekæmpe de dele af IS, som stadig opererer i landet.

Da Islamisk Stat havde mest magt fra 2014 til 2017, sad gruppen på store dele af Syrien og Irak, hvor millioner levede under det hårdhændede islamistiske styre.

Det såkaldte IS-kalifat kollapsede dog i 2019 i Irak og i Syrien efter en militærindsats med USA i spidsen.

Ikke desto mindre har IS fortsat en tilstedeværelse i netop Syrien og Irak. Det samme gælder i dele af Afrika, herunder Sahel-regionen, samt i Afghanistan og Pakistan.

Militante vurderes i vidt omfang at være spredt i autonome celler, skriver nyhedsbureauet AFP, og det er svært at få greb om gruppens størrelse i dag. FN anslår, at der er omkring 10.000 medlemmer i IS’ kerneområder.

Der blev den 24. december anmeldt 44 indbrud på landsplan, fremgår det af tal fra Rigspolitiet. Det er på selve juleaften færre end i de foregående år, men i juleperioden samlet set stiger antallet af anmeldelser.

Politiets seneste opgørelse er foretaget kort efter midnat natten til juledag, og de juleindbrud, som måtte være anmeldt eller registreret derefter, fremgår derfor ikke endnu.

Antallet af anmeldelser foretaget juleaften er dermed lavere end de foregående år. Sidste år blev der på landsplan anmeldt 51 indbrud, og de foregående to år var det henholdsvis 61 og 67.

Dog er der i ugerne op til jul totalt set blevet anmeldt flere indbrud end i de foregående år.

Rigspolitiets opgørelse over juleindbrud strækker sig fra 12. december og frem til og med 4. januar. Og vil man sammenligne dette år med de foregående – altså frem til og med den 24. december, så er kurven opadgående.

Frem til og med juleaften er der i 2025 blevet anmeldt 729 indbrud. Sidste år var der i samme periode anmeldt 659, i 2023 var det 588, mens det i 2022 var 530.

Det svarer til en stigning på 37,6 procent over tre år.

Rigspolitiets overblik drejer sig om indbrud i beboelse. Derudover er der i forbindelse med julen også sket indbrud i erhvervsejendomme.

Blandt andet har der været en række indbrud mod et helt særligt erhverv i den sydøstligste del af landet.

– Vi har haft fire indbrud hos tandlæger på Sydsjælland og Lolland-Falster, fortæller vagtchef Kasper Skotte fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Der er ifølge det lokale medie Folketidende tale om indbrud i to klinikker i Nykøbing Falster, en klinik i Maribo på Lolland og en klinik i Vordingborg på det sydlige Sjælland.

I en anden politikreds har navnlig ét boligområde været hårdt ramt. På Styrmandsvænget og på Matrosvænget i Hjerting ved Esbjerg er der anmeldt otte indbrud, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Østjyllands Politi rapporterer i sin døgnrapport ligeledes om otte indbrud, som er fordelt ud over politikredsen.

Borgere i Somalias hovedstad, Mogadishu, er torsdag begyndt at afgive deres stemmer i et valg, der skal bane vej for det første direkte nationale valg i landet i over et halvt århundrede.

Omkring 1600 kandidater stiller op til 390 pladser i Mogadishus distriktsråd.

De skal så vælge en borgmester i byen, hvor sikkerhedsforholdene er blevet bedre i løbet af de seneste år på trods af fortsatte angreb fra den militante gruppe al-Shabaab.

Abdishakur Abib Hayir er medlem af den nationale valgkommission, og han har forhåbninger om, at Somalias demokrati kan gøre fremskridt.

– Det her viser, at Somalia står på egne fødder og bevæger sig fremad, siger Hayir til nyhedsbureauet Reuters.

– Efter lokalvalgene kommer der også valg i hele landet, siger Hayir videre.

Det seneste direkte valg i det krigshærgede land blev afholdt i 1969.

Undtagelsen er den halvautonome region Puntland og udbryderregionen Somaliland.

Oppositionspartier har sat spørgsmålstegn ved, om landet er sikkert nok til afholdelse af valg. Al-Shabaab, som har forbindelser til al-Qaeda, har fortsat kontrol over store landområder. Gruppen udfører også hyppige angreb mod byer.

Omkring 10.000 sikkerhedsfolk er blevet placeret ved stemmesteder, oplyser valgkommissionen.

Det seneste direkte valg i 1969 fandt sted, blot måneder inden militærgeneralen Siyaad Barre tog magten ved et kup.

Barres styre sluttede i 1991, og herefter fulgte en række år med borgerkrig. I 2004 indførte Somalia et system med indirekte valg, som skulle øge samarbejdet mellem landets klaner.

Nogle somaliere kritiserede dog systemet, da de mener, at indirekte valg giver mulighed for korruption.

Reuters

Fem mennesker er blevet dræbt i et helikopterstyrt på Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro.

Det oplyser luftfartsmyndigheder i Tanzania torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Lokale medier rapporterer, at helikopteren var på redningsmission for at samle personer med behov for lægehjælp op fra bjerget.

De dræbte er en guide, en læge, en pilot og to udenlandske turister. Det skriver avisen Mwananchi med henvisning til oplysninger fra den regionale politichef Simon Maigwa.

Styrtet skete nær lejren Barafu, som ligger i omkring 4700 meters højde. Omkring 50.000 turister bestiger årligt det knap 6000 meter høje bjerg.

Den civile luftfartsmyndighed i Tanzania siger torsdag, at der er påbegyndt en undersøgelse af hændelsen. Målet er “at fastlægge omstændighederne og en sandsynlig årsag” til ulykken.

Flyulykker er sjældne på Kilimanjaro. Den seneste fandt sted i 2008, skriver nyhedsbureauet AP. Her mistede fire mennesker livet.

Politiet vil komme med flere oplysninger senere, lyder det torsdag.

Rusland har gennemført en flyvning med strategiske bombefly over Norskehavet og Barentshavet.

Det oplyser Ruslands forsvarsministerium torsdag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det fremgår ikke af meddelelsen, hvornår den pågældende flyvning skulle været foregået, men der var angiveligt tale om fly af typen Tupolev TU-95.

Og flyvningen blev bemærket af de omkringliggende lande.

– På visse dele af ruten blev de strategiske bombefly eskorteret af kampfly fra andre lande, skriver ministeriet.

Tidligere på måneden reagerede Sydkorea og Japan, fordi russiske og kinesiske militærfly kom tæt på. Her var der angiveligt også tale om fly af typen TU-95.

Det russiske udenrigsministerium hævder, at sådanne flyvninger regelmæssigt finder sted og er i overensstemmelse med international lov.

Juleevangeliet bør minde kristne om deres pligt til at hjælpe fattige og fremmede.

Det siger pave Leo juleaften under en midnatsmesse i Peterskirken i Rom.

Pave Leo blev indsat som pave tidligere i år, og det er derfor første gang, at han afholder den traditionsrige julemesse.

Historien om Jesus, der blev født i en stald, fordi der ikke var plads i herberget, viser de troende, at det at vende ryggen til folk i nød, er det samme som at vende ryggen til Gud selv, siger paven under messen.

– Der er ikke plads til Gud på Jorden, hvis ikke der er plads til mennesket. At afvise det ene, er at afvise det andet, siger paven.

Leo er den første amerikanske pave. Han blev valgt 8. maj og tog over efter pave Frans, der døde i april.

Paven har tidligere kritiseret USA’s præsident Donald Trumps immigrationspolitik.

Under gudstjenesten juleaften citerer pave Leo den tidligere pave Benedikt XVI, der sørgede over, at verden ikke bekymrer sig om børn, fattige eller udlændinge.

– Mens en forvrænget økonomi får os til at behandle mennesker, som var de blot en handelsvare, bliver Gud som os og afslører hver persons uendelige værdighed.

– Hvor der er plads til mennesker, er der plads til Gud. Selv en stald kan blive mere hellig end et tempel, siger pave Leo.

Omkring 6000 personer deltog i messen med den katolske kirkes overhoved inde i Peterskirken. 5000 mennesker fulgte med på Peterspladsen.

Inden julemessen trådte den 70-årige pave ud i regnvejret på Peterspladsen for at hilse på de fremmødte, hvoraf mange var iklædt regnslag eller holdt på paraplyer.

– Jeg beundrer og respekterer jer og takker jer for jeres mod og jeres ønske om at være her i aften. Selv i dette vejr, sagde han.

Torsdag vil paven på Peterspladsen fremsætte sit julebudskab og den traditionelle velsignelse “urbi et orbi” – for byen og verden.

Reuters

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har besøgt et skibsværft i landet, hvor han har besigtiget byggeriet af en atomdrevet ubåd.

Det rapporterer det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA torsdag.

Med sig havde han datteren Kim Ju-ae. Det viser billeder bragt af KCNA. Det fremgår ikke, hvor eller hvornår besøget har fundet sted.

Datteren var indtil for et par år siden ukendt i offentligheden, men er siden slutningen af 2022 flere gange blevet set sammen med sin far ved officielle begivenheder.

Analytikere mener ifølge Reuters, at hun kan være ved at blive kørt i stilling som en fremtidig leder af landet.

Ubåden har, når den er færdigbygget, en vægt på omkring 8700 ton og vil være i stand til at affyre jord-til-luft-missiler, skriver KCNA.

Ubådsprojektet er ifølge det statslige nyhedsbureau en del af det regerende arbejderpartis indsats for at modernisere landets flåde.

Moderniseringen af flåden er en af i alt fem politikker, som partiet mener vil fremme landets militære kapacitet.

Kim Jong-un siger under besøget på skibsværftet, at Nordkorea arbejder på at fremskynde byggeriet af en række krigsskibe og atomdrevne ubåde.

Torsdag rapporterer KCNA desuden, at den nordkoreanske leder fra den nordkoreanske østkyst onsdag overværede prøveaffyringer af nye langtrækkende luftværnsmissiler.

Under affyringen ramte missilerne efter planen deres mål 200 kilometer over jordens overflade, skriver KCNA.

Sydkoreas forsvar har bekræftet, at den nordkoreanske prøveaffyring fandt sted onsdag klokken 17 lokal tid. Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, der tiltrådte i juni, har lovet at forbedre forholdet til nabolandet Nordkorea.

Nordkorea invaderede Sydkorea i 1950 og startede Koreakrigen.

I 1953 indgik de to lande en våbenhvile. Våbenhvilen har dog aldrig ført en reel fredsaftale med sig.

Agenter fra den amerikanske immigrationsmyndighed ICE har onsdag afgivet skud mod to mænd i en varevogn i den amerikanske delstat Maryland.

Det oplyser USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed (DHS), der fører tilsyn med ICE, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Én af mændene meldes ramt af skud.

Ifølge DHS opholdt de to mænd sig ulovligt i USA, og flere agenter fra ICE var i gang med en operation mod dem i byen Glen Burnie, da episoden udspillede sig.

Da agenterne nærmede sig en hvid varevogn med de to mænd, forsøgte føreren af varevognen ifølge ministeriet at køre agenterne ned.

Flere agenter åbnede herefter ild mod varevognen i selvforsvar og ramte føreren, melder DHS.

En talsperson fra politiet siger til nyhedsbureauet AP, at bilen accelererede, hvorefter den stoppede i et skovområde.

Billeder, der er blevet delt på sociale medier, viser en hvid varevogn, der har fået flere skader, efter at den har påkørt et træ.

Billederne er ikke verificerede, men et opslag med dem er blevet delt af Stephen Miller, der er Det Hvide Hus’ vicestabschef.

– Angreb med køretøjer på agenter fra ICE er indenlandsk terrorisme, skriver vicestabschefen, der desuden er arkitekten bag USA’s præsident Donald Trumps immigrationspolitik.

Talspersonen fra politiet siger til AP, at begge de to mænd er blevet bragt til hospitalet. Ingen af dem med livstruende skader.

Demokraten Wes Moore, der er guvernør i Maryland, skriver onsdag på det sociale medie X, at han er blevet informeret om skyderiet i Glen Burnie.

– Efterhånden som nye oplysninger om hændelsen kommer frem, vil vi holde kontakten med de lokale myndigheder og står klar til at yde støtte til lokalsamfundet, skriver han.

Trump har siden sin indsættelse som USA’s præsident i januar varslet flere tiltag for at deportere ulovlige immigranter i USA.

Agenter fra ICE har sidenhen flere gange været involveret i fysiske konfrontationer med både demonstranter og målene for deres operationer.

I september skød og dræbte agenter fra ICE en mand, som de hævdede havde forsøgt at køre dem ned med en bil.

Optagelser fra sikkerhedskameraer på stedet har ifølge Reuters sået tvivl om immigrationsmyndighedernes udlægning.

Mindst 12 mennesker har mistet livet, efter at en båd fyldt med migranter er sunket ud for Senegals kyst.

Det oplyser sikkerhedskilder.

Det vestafrikanske land er et af de steder, hvorfra tusindvis af afrikanere hvert år forsøger at nå til Europa – primært via De Kanariske Øer i Spanien – om bord på overfyldte og ofte forfaldne både.

Båden forliste i farvandet ud for byen Mbour. Der var omkring 100 personer om bord på båden, da den kæntrede, oplyser en anonym sikkerhedskilde.

– 12 lig er blevet bjærget, siger kilden.

En anden sikkerhedskilde bekræfter det samme dødstal over for nyhedsbureauet.

Kilderne melder om 32 overlevende, og det er uklart, hvor de resterende befinder sig.

Senegals præsident, Bassirou Diomaye Faye, udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier.

– Vi deler deres sorg og deres smerte, mens eftersøgningen fortsætter for at finde eventuelle overlevende, lyder det fra præsidenten i et opslag på sociale medier.

Tirsdag opsnappede politiet 123 migranter om bord på en båd ud for Senegals kyst.

Migrationsruten fra Vestafrika til De Kanariske Øer, som bruges til at nå Spanien, er en af de mest dødbringende ruter i verden.

Tusindvis af migranter er døde på havet i forsøget på at nå den spanske øgruppe.

Ifølge Den Internationale Organisation for Migration (IOM) har flere end 72.000 mennesker mistet livet på migrationsruter verden over siden 2014. En fjerdedel af disse dødsfald er sket i Middelhavet.

2024 var det dødeligste år, som IOM indtil nu har registreret.

AFP

Den konservative præsidentkandidat Nasry Asfura har vundet præsidentvalget i Honduras.

Det meddeler landets valgkommission onsdag lokal tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge kommissionen har Asfura modtaget 40,3 procent af stemmerne, mens liberale Salvador Nasralla har fået 39,5 procent.

Det er mere end tre uger siden, at de honduranske vælgere var ved stemmeurnerne i det latinamerikanske land.

De indledende resultater viste i første omgang nærmest dødt løb mellem Asfura og Nasralla.

Den efterfølgende periode var præget af beskyldninger om valgsvindel og tekniske problemer med systemet til optælling af stemmerne, skriver Reuters.

15 procent af stemmerne måtte herefter tælles manuelt, før at valgkommissionen onsdag kunne udråbe en vinder.

– Honduras: Jeg er klar til at lede landet. Jeg vil ikke svigte jer, skriver Asfura efter offentliggørelsen af valgresultatet i et opslag på det sociale medie X.

Luis Redondo, der er formand for Kongressen i Honduras og medlem af samme parti som Nasralla, bestrider onsdag det netop offentliggjorte valgresultat.

– Det her følger ikke loven. Det har ingen værdi, skriver Redondo på X.

Forud for valget havde USA’s præsident, Donald Trump, erklæret sin støtte til den 67-årige Nasry Asfura.

Da valgresultatet ikke var blevet offentliggjort nogle dage efter valghandlingen, hævdede Trump, at kommissionen var stoppet med at tælle stemmer.

– Det ser ud til, at Honduras forsøger at ændre resultatet af præsidentvalget. Er det tilfældet, kommer det til at koste dem dyrt, skrev Trump i begyndelsen af december på Truth Social.

Trump har natten til torsdag ikke kommenteret på valgresultatet. Det har USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

– Honduras befolkning har talt. Nasry Asfura er Honduras næste præsident. USA lykønsker den nyvalgte præsident og ser frem til at samarbejde med hans regering om at fremme velstand og sikkerhed på vores halvkugle, skriver Rubio i et opslag på X.

Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro, der afsoner en længere fængselsstraf for forsøg på statskup, er onsdag blevet løsladt midlertidigt for at gennemgå en operation.

Det oplyser Bolsonaros læger.

En konvoj af sorte biler eskorteret af motorcykler kørte onsdag ind i parkeringskælderen ved DF Star-hospitalet i hovedstaden Brasilia.

Bolsonaro skal efter planen opereres torsdag klokken 13 dansk tid, og operationen vil vare tre til fire timer.

– Det er en kompleks operation, der findes ingen simple operationer, men den er planlagt, og vi forventer, at alt vil gå godt, siger kirurgen Claudio Birolini på et pressemøde uden for privathospitalet.

En hjertespecialist på hospitalet oplyser, at Bolsonaro vil være indlagt i fem til syv dage.

Den 70-årige ekspræsident har døjet med helbredet, efter at han blev stukket i maven under valgkampen i 2018. Han har for nylig fået konstateret hudkræft.

Tilladelsen til at forlade fængslet er blevet givet af en højesteretsdommer, efter at det i sidste uge blev slået fast, at en operation var medicinsk nødvendig for Bolsonaro.

Operationen skal udbedre lyskebrok, en udposning i lyskeområdet som følge af en rift i mavemusklerne, lyder det.

Bolsonaro blev i april opereret på samme hospital i Brasiliens hovedstad.

Højesteretsdommeren har beordret et omfattende sikkerhedsopbud omkring den tidligere præsident under hospitalsopholdet.

To betjente skal døgnet rundt holde vagt uden for Bolsonaros hospitalsstue, hvor mobiltelefoner og computere er forbudt. Bolsonaros hustru har fået tilladelse til at være sammen med ham under indlæggelsen, men ikke hans sønner.

Han begyndte i slutningen af september at afsone en 27 år lang fængselsstraf.

Bolsonaro var præsident fra 2019 til 2022. Han blev i september dømt skyldig i at have planlagt et kup mod sin politiske modstander Luiz Inácio Lula da Silva, efter at Lula vandt præsidentvalget i 2022.

Bolsonaro mener, at han er uskyldig og offer for politisk forfølgelse.

AFP

Mindst syv mennesker har onsdag mistet livet efter en eksplosion i en moské i Maiduguri i Nigeria.

Det oplyser vidner og sikkerhedskilder til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge vidner eksploderede en bombe inde i den fyldte moské, mens muslimer var samlet til aftenbøn.

Der er formentlig tale om et bombeangreb, siger Babakura Kolo, der er leder af en lokal milits, som hjælper Nigerias hær med at bekæmpe militante islamistiske grupper i landet.

Maiduguri ligger i delstaten Borno, som har været ramt af en årelang opstand fra militante islamister som Boko Haram og Islamisk Stats Vestafrikanske Provins (Iswap).

Ingen væbnede grupper har taget ansvar for onsdagens angreb.

Bomben blev formentlig placeret inde i moskéen og eksploderede midt under bønnen, siger Kolo. Nogle vidner beskriver eksplosionen som et selvmordsangreb.

Det er uklart, hvor mange mennesker som er kvæstet. Vidner fortæller til AFP, at mange sårede er blevet bragt væk for at modtage lægehjælp.

Nigeria har siden 2009 kæmpet mod en jihadistisk opstand i en konflikt, der ifølge FN har kostet mindst 40.000 mennesker livet og fordrevet omkring to millioner fra deres hjem i den nordøstlige del af landet.

Selvom volden er aftaget over det seneste årti, har den spredt sig til nabolandene Niger, Tchad og Cameroun.

Samtidig vokser bekymringen for, at volden blusser op igen i den nordøstlige del af Nigeria, hvor militante grupper fortsat er i stand til at gennemføre dødelige angreb.

Byen Maiduguri, der ligger i det nordøstlige Nigeria og har været centrum for voldsomme kampe og bombeangreb, har været rolig de seneste år. Det seneste større angreb skete i 2021.

AFP

Flere end en million nye dokumenter, der muligvis har forbindelse til sagen om den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein, er blevet fundet.

Det oplyser USA’s justitsministerium på det sociale medie X.

Det er statsanklageren i New Yorks sydlige distrikt og det amerikanske forbundspoliti, FBI, som er kommet i besiddelse af det nye materiale, lyder det.

De nye dokumenter vil blive offentliggjort så hurtigt som muligt, men på grund af den store mængde af materiale kan processen tage flere uger.

– Vi har jurister, der arbejder døgnet rundt på at gennemgå materialet og foretage de juridisk påkrævede redigeringer for at beskytte ofre, skriver ministeriet på X.

Det amerikanske justitsministerium frigav tirsdag tusindvis af nye dokumenter relateret til Epstein-sagen. Den nye mængde filer omfattede blandt andet retsdokumenter, e-mails, fotos, lydoptagelser og videoer.

Epstein-dokumenterne refererer til det omfattende bevismateriale, som justitsministeriet og FBI for år tilbage indsamlede under en efterforskning i Florida.

Egentlig skulle justitsministeriet have frigivet alle dokumenterne senest 19. december på grund af den såkaldte “Epstein Transparency Act” – en ny amerikansk lov, som blev indført i sidste måned.

Ministeriet oplyste dog efterfølgende, at på grund af den store mængde filer vil dokumenterne blive frigivet løbende for at sikre, at oplysningerne om ofrene bliver anonymiseret.

Den tidligere efterforskning førte i 2008 til, at Jeffrey Epstein tilstod at have betalt en mindreårig pige for seksuelle tjenester og blev idømt 13 måneders fængsel.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet, mistænkt for misbrug af mindreårige og menneskehandel.

Han nægtede sig skyldig, men nåede aldrig at blive retsforfulgt i sagen, da han begik selvmord i sin celle i et arresthus i New York samme år.

Epstein-sagen har været en politisk hovedpine for USA’s præsident, Donald Trump, i flere måneder, også blandt Trumps mest loyale støtter.

Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.

Trump har sagt, at venskabet sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

Danmark og 13 andre lande fordømmer onsdag Israels planer om at etablere 19 nye bosættelser på Vestbredden.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi opfordrer Israel til at omgøre denne beslutning samt udvidelsen af bosættelserne, lyder det i en fælles erklæring ifølge Reuters.

– Vi minder om, at sådanne ensidige handlinger, som led i en bredere intensivering af bosættelsespolitikken på Vestbredden, ikke blot er i strid med international ret, men også risikerer at øge ustabiliteten.

Den fælles erklæring er udsendt af Storbritannien, Canada, Tyskland, Belgien, Danmark, Frankrig, Italien, Island, Irland, Japan, Malta, Holland, Norge og Spanien.

Den israelske regerings sikkerhedskabinet godkendte i weekenden planerne om 19 nye bosættelser på den besatte Vestbred.

Israels finansminister, Bezalel Smotrich, sagde søndag, at dette tiltag har til formål at forhindre oprettelsen af en palæstinensisk stat.

Med de 19 nye bosættelser har den israelske regerings sikkerhedskabinet godkendt i alt 69 nye bosættelser alene i løbet af de seneste tre år, skriver nyhedsbureauet AFP.

De israelske bosættelser på den besatte Vestbredden betragtes som værende i strid med folkeretten.

Ifølge FN har udvidelsen af de ulovlige bosættelser på Vestbredden nu nået det højeste niveau siden 2017.

Vestbredden har været besat af Israel siden Seksdageskrigen i 1967. Palæstinensere har længe ønsket at gøre området til en del af en fremtidig palæstinensisk stat sammen med Østjerusalem og Gazastriben.

Hvis man ser bort fra det østlige Jerusalem, som blev besat og annekteret af Israel i 1967, bor der omkring en halv million israelske bosættere på Vestbredden sammen med omkring tre millioner palæstinensere.

Bosættelserne bliver jævnligt fordømt af FN og har i årevis været anset for at være en alvorlig hindring for fred mellem israelere og palæstinensere.

Sidste år afgjorde Den Internationale Domstol (ICJ), at israelske bosættelser på Vestbredden, i Østjerusalem og i Gazastriben er ulovlige.

Den danske spilproducent IO Interactive udskyder udgivelsen af spillet “007 First Light”, som er baseret på James Bond-universet.

Det skriver spilproducenten på X.

Udgivelsen udskydes med to måneder til 27. maj 2026.

Tiden vil give udviklerne bag spillet mulighed for at kræse lidt ekstra om detaljerne, lyder det.

– Spillet skrider frem, og det er fuldt spilbart fra start til slut. De to ekstra måneder vil give os mulighed for at finpudse og forbedre oplevelsen yderligere for at sikre, at vi leverer den stærkest mulige version ved udgivelsen, skriver IO Interactive.

Det seneste videospil med udgangspunkt i James Bond-universet er “007 Legends”, som udkom i 2012. Dermed bliver “007 First Light” det første James Bond-spil i mere end et årti.

IO Interactive står også bag “Hitman”-serien, som følger en anden agent på missioner rundt i verden.

I opslaget på X skriver IO Interactive, at “007 First Light” er virksomhedens mest ambitiøse projekt hidtil.

Spillet skal ifølge planen udgives til Playstation, Xbox, Nintendo Switch og PC.

Plottet i spillet følger ikke nogen af James Bond-filmene. I stedet følger spillet James Bond, da han som ung slutter sig til MI6, som er Storbritanniens efterretningstjeneste for operationer og spionage uden for landets grænser.

Det er skuespiller Patrick Gibson, som lægger stemme til James Bond i det kommende spil.

IO Interactive blev grundlagt i 1998 af Nordisk Film og spiludvikleren Reto-Moto. I 2000 udkom det første spil i “Hitman”-serien.

Siden blev IO Interactive opkøbt af britiske Eidos som efterfølgende blev opkøbt af japanske Square Enix.

I 2017 blev IO Interactive selvstændigt fra Square Enix.