Seneste nyheder

9. maj 2026

Tre personer er døde i eksplosion i Moskva

To færdselsbetjente er natten til onsdag døde i Ruslands hovedstad, Moskva, i en eksplosion.

Det oplyser Den Russiske Efterforskningskomité (ICRF) ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Den formodede gerningsmand er ligeledes død i eksplosionen.

– I de tidlige morgentimer den 24. december så to færdselsbetjente en mistænkelig person i nærheden af deres patruljevogn på Jeletskaja gade i Moskva. Da de nærmede sig for at anholde ham, detonerede et sprængstof, skriver efterforskningskomitéen i en pressemeddelelse.

Vidner siger til russisk tv, at der omkring klokken 01.30 lokal tid – klokken 23.30 dansk tid – skete en eksplosion.

Billeder på russisk tv viser ifølge AFP, at området er blevet afspærret, ligesom at et større antal betjente er rykket ud.

Ruslands Efterforskningskomité, der efterforsker alvorlig kriminalitet, skriver i et opslag på den krypterede beskedtjeneste Telegram, at man efterforsker omstændighederne omkring en hændelse i det sydlige Moskva, hvor to færdselsbetjente blev såret.

Efterforskere er i færd med at undersøge stedet og foretage medicinske- og sprængstofundersøgelser, lyder det videre på beskedtjenesten.

Hændelsen skete ifølge AFP i nærheden af det sted, hvor den russiske general Fanil Sarvarov mandag blev dræbt i en bileksplosion.

Den dræbte var generalløjtnant og havde ansvar for den operative uddannelse af russiske styrker i generalstaben, som planlægger militære operationer.

Flere fremtrædende russere er de seneste år blevet dræbt af eksplosioner i Rusland.

I april blev den russiske general Jaroslav Moskalik dræbt af en bilbombe i byen Balasjikha uden for Moskva, oplyste efterforskningskomitéen ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

I december 2024 blev Igor Kirillov dræbt af en bombe, der var placeret på en scooter i Moskva. Kirillov var leder af Ruslands forsvarsstyrker inden for radioaktiv, kemisk og biologisk krigsførelse.

Rusland har beskyldt Ukraine for at stå bag flere af eksplosionerne.

USA straffer tidligere EU-kommissær for påstået censur

USA vil nægte visum til den tidligere franske EU-kommissær Thierry Breton og fire andre europæere, som beskyldes for at arbejde for censur af amerikanske synspunkter på amerikanske medieplatforme.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, betegner i et opslag på det sociale medie X europæerne som ledende personer i den globale censurindustri.

– Alt for længe har ideologer i Europa stået i spidsen for organiserede bestræbelser på at tvinge amerikanske platforme til at straffe amerikanske synspunkter, de modsætter sig, skriver Rubio.

– Trump-administrationen vil ikke længere tolerere disse grove handlinger af eksterritorial censur, skriver Rubio.

Udenrigsministeren oplyser ikke navnene på de fem europæere, der fremover vil blive nægtet visum.

Det gør Sarah Rogers, der er embedsmand i USA’s udenrigsministerium, i et selvstændigt opslag på X.

Den ene af dem er Thierry Breton, der var EU-kommissær for Indre Markeder og Digitale Tjenester fra 2019 til 2024.

Ifølge Sarah Rogers truede Breton i 2024 i et brev den amerikanske techmilliardær Elon Musk forud for et interview på X med USA’s præsident, Donald Trump.

I brevet mindede Breton den amerikanske techmilliardær om EU’s krav vedrørende ulovligt indhold og desinformation i henhold til europæisk lovgivning, skriver Rogers.

Når man taler om desinformation, betyder det, at den information, der bliver givet, er bevidst vildledende.

Ud over Thierry Breton vil briten Imran Ahmed fra organisationen Center for Countering Digital Hate, som arbejder for at modarbejde onlinehad, også blive nægtet indrejse i USA.

Det samme gør sig gældende for Anna-Lena von Hodenberg og Josephine Ballon fra den tyske organisation HateAid, der hjælper ofre for digital chikane.

Den femte er Clare Melford, der har stiftet Global Disinformation Index. Det er en organisation, som arbejder for at identificere og reducere spredning af desinformation på internettet.

Reuters/

Artiklen fortsætter efter annoncen

Californiske rejsende opfordres til at holde sig fra vejene i julen

Udsigten til kraftige vinterstorme har fået meteorologer i USA til at opfordre personer i delstaten Californien til at holde sig fra vejene juleaftensdag og første juledag.

Vinterstormene ventes at ramme delstaten med kraftig vind og voldsomme nedbørsmængder, der i områder med bjerge kan falde som sne.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

I juledagene forventes millioner af amerikanere at rejse gennem delstaten.

De rejsende vil sandsynligvis blive mødt af farlige, hvis ikke umulige rejseforhold, da flere kraftige vejrsystemer vil passere gennem delstaten, advarer den amerikanske vejrtjeneste National Weather Service.

– Hvis du planlægger at færdes på vejene i juleferien, bør du nok genoverveje dine planer, siger Ariel Cohen, der er meteorolog ved vejrtjenesten, ifølge AP.

Ifølge prognoserne står den sydlige del af Californien over for den vådeste jul i årevis. Det betyder, at der vil være risiko for pludselige oversvømmelser og mudderskred.

Myndigheder i amtet Los Angeles oplyste tirsdag, at man har bedt indbyggerne i 380 særligt sårbare husstande om at forlade området, skriver AP.

Tirsdag morgen lokal tid faldt spredt nedbør over det meste af Californien. Nedbørsmængderne ventes at tage til frem til juleaften.

Langs delstatens nordlige kystlinje er der desuden en lille risiko for tornadoer, skriver AP.

Kraftig regn og pludselige oversvømmelser har præget det nordlige Californien siden weekenden. Redningsaktioner har været iværksat, ligesom mindst én person ifølge lokale myndigheder har mistet livet.

I Los Angeles, der ligger i den sydlige del af Californien, er der ifølge meteorolog Mike Woffard stor risiko for oversvømmelser, stenskred og mudderskred.

Det gælder særligt i nabolaget Palisades, der i begyndelsen af året blev ramt af en af flere voldsomme naturbrande i området.

Her er der blevet sat afspærringer op. Der er nemlig risiko for, at løse genstande efter brandene kan blive revet med af de potentielle oversvømmelser, lyder det ifølge AP fra Katheryn Berger, der er medlem af amtets tilsynsråd.

Australsk delstat strammer våbenlov efter masseskyderi på Bondi Beach

Den australske delstat New South Wales har onsdag morgen vedtaget omfattende stramninger af våben- og antiterrorlovgivningen efter masseskyderiet på stranden Bondi Beach i Sydney 14. december.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til onsdag dansk tid.

Den nye lovgivning strammer reglerne for våbenejerskab, således at de fleste individuelle våbentilladelser fremover er begrænset til fire skydevåben, mens landmænd får lov til at eje op til 10 våben.

Politiet får samtidig flere beføjelser til at indføre restriktioner mod demonstrationer i op til tre måneder efter et terrorangreb.

Desuden bliver det forbudt at fremvise symboler for forbudte terrororganisationer i offentligheden.

Slagordet “Globalise the intifada”, der ofte er blevet råbt under propalæstinensiske demonstrationer i Australien og flere andre lande, er med den nye lovgivning også forbudt i delstaten.

Delstatsregeringen i New South Wales mener ifølge Reuters, at slagordet tilskynder til vold.

Chris Minns, der er leder af delstatens regering, varslede dagen efter skyderiet, at våbenlovgivningen i Australiens mest folkerige delstat ville blive skærpet.

I alt 16 personer blev dræbt, mens yderligere 40 blev såret, da to mænd forrige søndag aften åbnede ild mod en jødisk festival på Bondi Beach.

Politiet har meddelt, at skyderiet betragtes som et terrorangreb, og at det tilsyneladende var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

De formodede gerningsmænd er den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram. Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet.

Naveed Akram er blevet sigtet for 59 forhold i forbindelse med skyderiet.

Han blev under angrebet skudt af politiet og vågnede sidste uge, efter at han havde ligget i koma på hospitalet.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, varslede sidste uge på et pressemøde, at den australske regering har planer om at gennemføre en række reformer, der har til formål at bekæmpe hadtale og vold.

Han har også sagt, at han overvejer, om våbenlovgivningen skal skærpes på landsplan.

Højesteret blokerer for indsættelse af soldater i Chicago

Den amerikanske Højesteret har tirsdag afvist, at præsident Donald Trump må indsætte Nationalgarden i Chicago i delstaten Illinois.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– På dette stadie har regeringen ikke kunnet påvise en myndighedskilde, der giver militæret beføjelse til at håndhæve lovene i Illinois, lød det i en udtalelse fra flertallet i retten.

Det lyder desuden, at præsidenten sandsynligvis kun kan tage kontrol over Nationalgarden under “ekstraordinære” omstændigheder.

Tre konservative medlemmer har udtalt, at de var uenige i kendelsen, skriver Reuters.

Med tirsdagens afgørelse har domstolen opretholdt en kendelse fra en føderal domstol.

JB Pritzker, der er guvernør i Illinois har kaldt afgørelsen “et vigtigt skridt i bekæmpelsen af Trump-administrationens magtmisbrug”.

Den føderale domstol forbød tilbage i oktober midlertidigt Trump at indsætte 300 soldater i den demokratiskledede storby.

Den omstridte dommerkendelse blev afsagt, efter at flere embedsmænd i byen gjorde indsigelser mod Trumps planer.

Præsidenten har sagt, at Nationalgarden er nødvendig for at nedkæmpe kriminalitet i landets tredjestørste by.

Donald Trump er den seneste tid kommet med samme påstand om flere byer, hvor Demokraterne har flertal.

Nationalgarden er blandt andet blevet sendt til hovedstaden Washington D.C., Los Angeles i Californien og Memphis i Tennessee.

Donald Trump har lagt sig op ad en lov, der giver præsidenten ret til at indsætte Nationalgarden for at undertrykke et oprør, afværge en invasion, eller hvis han ikke kan “håndhæve amerikansk lovgivning med regulære styrker”.

Tilbage i oktober blokerede en amerikansk distriktsdommer ved navn April Perry for indsættelsen af Nationalgarden i Chicago.

Hun satte spørgsmålstegn ved Trump-administrationens begrundelser og mente, at det kun ville forværre Trump-kritikken at indsætte Nationalgarden.

Mange KU-studerende bor fortsat i København

70 procent af de studerende på Københavns Universitet er bosiddende i København eller på Frederiksberg.

Det skriver Berlingske, der har fået antallet af studerende bosiddende i byerne opgjort af universitetet.

Opgørelsen viser samtidig, at en større andel af de studerende i dag bor i Københavns Kommune end i 2014, selv om huslejen i samme periode er steget markant.

Ifølge boligøkonom Mikkel Høegh fra Jyske Bank peger tallene på, at fortællingen om studerendes manglende mulighed for at bo i hovedstaden er overdrevet.

– Det vidner lidt om, at den såkaldte boligkrise i København er en lille smule overgjort, siger han til Berlingske.

Tallene dækker både bachelor-, kandidat- og ph.d.-studerende og viser, at 60,4 procent i 2024 havde bopæl i Københavns Kommune, mens 7,8 procent boede på Frederiksberg.

I 2014 var tallene henholdsvis 58,9 og 8,1 procent.

Ifølge forskere og økonomer får mange studerende økonomien til at hænge sammen ved at bo på kollegier, dele bolig eller supplere SU’en med arbejde, lån eller støtte hjemmefra.

Boligsituationen i hovedstaden var et af de store debatemner ved kommunalvalget i november – også for overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Hun havde som mærkesag at skaffe billige boliger til københavnerne. Men hun har blandt andet fået kritik for ikke at løse problemerne, da hun selv var boligminister.

I november viste tal fra Boligsiden, at prisen på ejerlejligheder i København er steget med 20 procent det seneste år.

Forældrepar alvorligt tilskadekomne efter frontalulykke på landevej

En 30-årig mand og en 30-årig kvinde er begge alvorligt tilskadekomne efter et frontalt sammenstød på Ribe Landevej tirsdag.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Halfdan Kramer til Ritzau.

Tirsdag aften var meldingen, at den 30-årige mand var i kritisk tilstand. Det er ikke længere tilfældet tidligt natten til onsdag, oplyser vagtchefen.

Politiet modtog tirsdag klokken 15.34 anmeldelse om ulykken på Ribe Landevej mellem Donslund og Grindsted.

Den 30-årige mand førte den ene bil, hvori også den alvorligt tilskadekomne 30-årige kvinde befandt sig.

I bilen var også en etårig dreng, der efter ulykken blev kørt til kontrol på sygehuset. Drengen, der ifølge vagtchefen er et fælles barn, er ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade.

Halfdan Kramer oplyser, at man har haft en bilinspektør på stedet. Arbejdet på ulykkesstedet blev afsluttet klokken 19.23.

Der var to biler involveret i ulykken.

I den anden bil sad også tre personer. Den blev ført af en 44-årig mand, der kørte sammen med en 43-årig kvinde og en 12-årig dreng.

De er umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade. Alle pårørende er underrettet.

Det er endnu uvist, hvad årsagen til ulykken er.

Det lyder dog, at den første bil af ukendte årsager bevægede sig over i den modsatte vognbane.

Politiet har ingen mistanke om, at føreren har været påvirket af hverken alkohol eller narkotika.

BBC: Eksprins Andrew har afleveret våben- og jagttegn til politi

Andrew Mountbatten-Windsor – tidligere prins Andrew – har ifølge BBC opgivet sin våbentilladelse efter et besøg af politiet.

Overdragelsen foregik frivilligt tilbage i november, hvor betjente var på eksprinsens adresse i Windsor.

– Onsdag 19. november besøgte våbenlicensansvarlige en adresse i Windsor for at anmode en mand i 60’erne om frivilligt at aflevere sit våben- og jagtcertifikat, lyder det ifølge BBC fra en talsperson.

Der er ifølge BBC tale om den tidligere prins’ adresse.

Det er uvist, hvorfor han blev bedt om at aflevere tilladelserne.

Eksprins Andrew er kendt for at være meget glad for at gå på jagt.

Det, at han ikke længere har våbentilladelse, betyder, at han fremover skal være under opsyn, hvis han skal bruge eller transportere våben.

Han kan fortsat have adgang til sine egne våben.

Det forventes, at den tidligere prins flytter til sit gods i Norfolk i det nye år.

Godset er Andrews personlige ejendom modsat luksusvillaen Royal Lodge, som han bor i nu.

Beslutningen om flytningen sker, efter at han i oktober fik frataget alle sine titler og privilegier.

Forinden havde Andrew frasagt sig alle kongelige titler bortset fra titlen som prins.

Prinsen blev frataget titlerne efter et tæppe af beskyldninger mod den daværende om blandt andet voldtægt.

Han er også blevet kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Andrew er blevet beskyldt for at have voldtaget den australske kvinde Virginia Giuffre tilbage i 2001, da hun var 17 år gammel.

Hun blev dengang – ifølge eget udsagn – i en periode udnyttet som sexslave af Jeffrey Epstein.

Anklagerne fik i 2019 prins Andrew til at trække sig fra sine officielle pligter.

Prins Andrew har afvist at have forgrebet sig på Giuffre, men indgik dog et forlig med hende i 2022.

Libysk hærchef er blandt otte døde i flystyrt ved Ankara

Et fly med Libyens hærchef om bord er tirsdag aften forulykket nær Tyrkiets hovedstad, Ankara.

Libyens premierminister, Abdul Hamid Dbeibah, bekræfter i en meddelelse på det sociale medie Facebook, at han har modtaget nyheden om hærchef Mohammed Ali Ahmed al-Haddads død.

– Det er med dyb tristhed og stor sorg, at vi har fået kendskab til den libyske hærchefs død, skriver premierminister Abdulhamid Dbeibah på sin Facebook-side.

Fire andre højtstående militære embedsmænd og tre besætningsmedlemmer mistede også livet i ulykken. Det oplyser unavngivne embedsmænd fra Tyrkiet og Libyen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Radiokontakten til hærchefens privatfly forsvandt i luftrummet omkring Ankara, kort efter at flyet var lettet.

Burhanettin Duran, kommunikationschef for det tyrkiske præsidentkontor, skriver på X, at piloten anmodede om en nødlanding på grund af det, der betegnes som en elektrisk fejl.

På det tidspunkt havde flyet været i luften i 16 minutter. De nærmere detaljer omkring den elektriske fejl fremgår ikke.

Efter 42 minutter forsvandt radiokontakten til flyet, der styrtede ned 74 kilometer fra Ankara.

Tyrkisk redningsmandskab nåede tirsdag aften frem til vraget af det forulykkede fly.

– Vraget af det privatfly, der lettede fra Esenboga-lufthavnen i Ankara med kurs mod Tripoli, er blevet fundet af tyrkisk politi omkring to kilometer syd for landsbyen Kesikkavak i Haymana-distriktet, skrev Tyrkiets indenrigsminister, Ali Yerlikaya, på X.

Privatflyet med den libyske hærchef om bord var lettet fra Ankara klokken 18.10 dansk tid og skulle flyve tilbage til Libyens hovedstad, Tripoli.

Den libyske hærchef havde i Ankara deltaget i møder med Tyrkiets forsvarsminister, Minister Yasar Guler, og Tyrkiets hærchef, Selcuk Bayraktaroglu.

Reuters

Nye radarer skal afhjælpe gps-forstyrrelser i Østersøen

Ti udvalgte kystfyr i det sydlige Sverige skal udstyres med såkaldte Racon-transpondere.

Det oplyser Sjöfartsverket, som er den svenske pendant til den danske Søfartsstyrelse, ifølge nyhedsbureauet TT.

Racon-transpondere sender en morsekode, når de rammes af radarsignaler fra skibe. Dermed kan skibe lettere fastslå deres position.

Det hjælper skibe til at navigere i dårlig sigtbarhed, når gps-signalet svigter eller er upålideligt.

Gps-forstyrrelser i Østersøen er steget markant siden slutningen af 2023. De udgør en trussel for både skibsfart og luftfart.

Ifølge den svenske myndighed kan forstyrrelser blandt andet spores til russisk territorium.

Selve teknologien er ikke ny, men det er nyt, at de placeres på høje kystfyr.

Et fyr på øen Öland er allerede blevet udstyret med teknologien.

Kendetegnene for de ti udvalgte steder er, at kystlinjen ofte er lav og svær at genkende. Det kan besværliggøre navigation på en radar.

I en pressemeddelelse understreger Johan Winell, forretningsområdedirektør hos Sjöfartsverket, at behovet for alternative systemer er blevet større, i takt med at mængden af forstyrrelser er steget.

– På mange steder langs vores kyst findes strækninger, hvor det er svært at afgøre på radarbilledet, hvor man befinder sig. Det skyldes, at der kan være flade kyster uden genkendelsespunkter som for eksempel odde, der giver tydelige orienteringspunkter på radaren, siger han.

TT

Medie: Trump vil sende tusinder af asylansøgere ud af USA

USA’s præsident, Donald Trump, vil annullere asylansøgninger fra tusindvis af personer med igangværende sager i USA.

Asylansøgerne skal i stedet sendes til tredjelande. Det rapporterer tv-stationen CBS News.

– Vi arbejder på at få illegale udlændinge ud af vores land så hurtigt som muligt, samtidig med at vi sikrer, at de får en juridisk proces, herunder en høring ved en immigrationsdommer, skriver en talsperson for USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed i en kommentar til CBS News.

Trump-administrationen mener, at asylansøgerne kan udvises til lande, som ikke er deres hjemlande.

– Ministeriet bruger alle lovlige redskaber, der er til rådighed, til at håndtere efterslæbet og misbruget af asylsystemet, tilføjer talspersonen til CBS News.

Vedkommende henviser til “lovlige bilaterale aftaler, der gør det muligt for illegale udlændinge, som søger asyl i USA, at søge beskyttelse i et partnerland, der har indvilget i at behandle deres sager retfærdigt.”

Også i Europa er der regeringer, der har ytret ønske om at lade asylansøgere få behandlet deres sager i tredjelande. Det gælder blandt andet Danmark.

Den tidligere konservative regering i Storbritannien prøvede at sende asylansøgere til Rwanda, men blev stoppet af domstolene.

Det Hvide Hus og de amerikanske immigrations- og toldmyndigheder (ICE) har ikke umiddelbart bekræftet tv-stationens oplysninger.

Men ifølge CBS News vil Trump-administrationen have, at ICE anmoder immigrationsdommere om at afvise asylsager uden at behandle dem.

ICE’s advokater har desuden bedt dommerne om at beordre asylansøgere udvist til lande som Guatemala, Honduras, Ecuador og Uganda, hedder det videre.

Oplysningerne kommer, samtidig med at præsident Trump forbereder en mere aggressiv stramning af indvandringspolitikken i 2026.

ICE og det amerikanske grænsepoliti vil frem til september 2029 få tilført 170 milliarder dollar i ekstra midler.

Det er en markant forøgelse i forhold til deres nuværende årlige budgetter på omkring 19 milliarder dollar.

Det sker, efter at den republikansk kontrollerede Kongres i juli vedtog en omfattende pakke, som styrkelsen af ICE og grænsepolitiet er en del af.

Reuters

Røde Kors uddeler højeste antal julehjælp i over ti år

23.662 familier modtager julehjælp fra Røde Kors i år.

Det er det højeste antal nogensinde, siden organisationen første gang uddelte hjælpen i 2010.

Det skriver Røde Kors i en pressemeddelelse.

– Det er bekymrende, at så mange familier i Danmark har brug for den ekstra økonomiske håndsrækning fra organisationer som Røde Kors for at få enderne tilnærmelsesvist til at mødes i julen, lyder det fra organisationens generalsekretær, Anders Ladekarl.

Der er ifølge Røde Kors uddelt julehjælp til 1200 flere familier sammenlignet med sidste år.

Julehjælpen består enten af et gavekort til supermarkedskæden Coop på 900 kroner eller en kurv med julevarer.

Hjælpen uddeles til økonomisk trængte familier. Der følger desuden også en invitation til Røde Kors’ sociale aktiviteter.

For at modtage julehjælpen skal man være på offentlig ydelse. Der kan for eksempel være tale om kontanthjælp eller førtidspension. Man kan ikke modtage hjælpen, hvis man i en periode er på dagpenge.

Man skal derudover også have mindst et hjemmeboende barn under 18 år.

Organisationen har på baggrund af sidste års julehjælp lavet en undersøgelse.

Den viser blandt andet, at 86 procent af de adspurgte måtte spare kraftigt på eller undvære at købe julegaver til deres børn, lyder det.

Undersøgelsen er baseret på 3910 besvarelser fra forældre, der modtog julehjælp i 2024.

Beregningerne er lavet ud fra tal fra Danmarks Statistik.

Det fremgår også af undersøgelsen, at 83 procent har måttet spare kraftigt på julemaden.

Anders Ladekarl ser da også stigende priser som en del af forklaringen på, hvorfor antallet af ansøgere er steget.

– Vi kan vist allesammen mærke, at priserne er steget kraftigt på stort set alle varer, og der vil uden tvivl være familier, som i løbet af året har oplevet, at pengene ikke rækker lige så langt, og som derfor søger om ekstra hjælp, lyder det.

Greta Thunberg løsladt efter anholdelse i London

Den svenske aktivist Greta Thunberg er blevet løsladt.

Det skriver nyhedsbureauet TT.

Tirsdag oplyste den britiske aktivistgruppe Defend Our Juries ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Thunberg var blevet anholdt i London, England.

Billeder viste ifølge mediet Daily Mail, at 22-årige Thunberg deltog i en demonstration til støtte for flere fængslede demonstranter fra en anden aktivistgruppe ved navn Palestine Action, som sultestrejker.

Palestine Action blev i starten af juli forbudt i Storbritannien under antiterrorlovgivningen i landet.

En talsperson for Londons politi oplyste tirsdag til Reuters, at to personer blev anholdt for at kaste rød maling på en bygning, og at en 22-årig kvinde senere ankom til stedet.

– Hun blev anholdt for at fremvise et skilt til støtte for en forbudt organisation i strid med paragraf 13 i terrorismelovgivningen, siger talspersonen til nyhedsbureauet.

I sidste måned startede otte varetægtsfængslede personer en sultestrejke, mens de afventer deres retssag for påståede lovovertrædelser relateret til Palestine Action.

Det skriver BBC.

Tre af de fængslede har efterfølgende stoppet strejken igen, mens yderligere én person “periodevist” nægter at spise og dermed heller ikke fører en fuld sultestrejke på grund af helbredsproblemer.

Fire af de fængslede er ifølge BBC anklaget for indbruddet hos en israelsk-tilknyttet forsvarsvirksomhed i 2024. De forventes tidligst at komme for retten til maj.

De andre fire er anklaget for skader for millioner af pund på to militærfly.

Det er ikke første gang, den svenske aktivist får med politiet at gøre i andre lande.

Så sent som 14. december kom det frem, at Thunberg i Finland blev tiltalt for ikke at ville adlyde politiet under en demonstration sidste sommer.

Komikeren Russell Brand sigtet i to nye tilfælde af overgreb

Den britiske skuespiller og komiker Russell Brand er sigtet for to nye tilfælde af voldtægt og seksuelle overgreb.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De nye anklager vedrører to kvinder.

Anklagerne følger fem lignende tilfælde, der blev rejst tilbage i april.

Anklagerne omhandlede da overgreb mod fire kvinder i perioden 1999 til 2005.

Den 50-årige skuespiller blev tiltalt for to tilfælde af voldtægt, et tilfælde af blufærdighedskrænkelse og to tilfælde af seksuel krænkelse.

De anklager erklærede han sig tilbage i maj ved en domstol i London ikke skyldig i.

Han nægtede sig inden løbende skyldig i anklagerne og afviste, at der skulle være tale om sex uden samtykke.

Russell Brand skal i forbindelse med de to nyeste anklager møde op i magistratsretten i Westminster 20. januar.

Sagen om anklagerne fra april ventes at begynde 16. juni.

Brand er skuespiller, komiker og har generelt været en fremtrædende personlighed inden for særligt britisk tv og radio.

Han var desuden fra 2010 til 2011 gift med den amerikanske popstjerne Katy Perry.

Russell Brand har været med i flere Hollywood-film – blandt andet “Forgetting Sarah Marshall” og “Get Him to the Greek”.

Brand er gået fra at være en mainstreamberømthed til på sociale medier hyppigt at dele videoer om konspirationsteoretiske emner med sine millioner af følgere.

De anklager, som han i maj nægtede sig skyldig i, udspringer af en politiefterforskning af beskyldninger, der blev rettet mod ham i en dokumentar på den britiske Channel 4.

I en video på det sociale medie X sagde Brand i april, at han var “taknemmelig” for muligheden for at forsvare sig selv.

– Jeg var et fjols, før jeg levede i Herrens lys. Jeg var afhængig af stoffer, sex og en tåbe, men jeg var aldrig en voldtægtsmand. Jeg har aldrig taget del i aktiviteter uden samtykke, siger han i videoen.

Novo-aktien tager største hop i to år

Novo-aktien er tirsdag ved børsluk steget med 9,2 procent til 331,55 kroner.

Det sker, efter at Novo Nordisk har fået grønt lys til at sælge Wegovy i pilleform i USA.

Det er den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, der har godkendt Wegovy-pillen, som skal indtages dagligt.

Dermed kan pillerne fremover sælges på det amerikanske marked.

Aktien i det danske medicinselskab steg betragteligt allerede fra morgenstunden.

Aktiehoppet betyder, at investorerne i dag er blevet 150 milliarder kroner rigere, hvis man indregner værdien for både A- og B-aktierne. Det er den sjette største stigning for Novo i 30 år.

Det skriver MarketWire, som tilføjer, at aktien tirsdag steg mere end på nogen anden dag de sidste to år.

Ved hjælp af pillen vil patienterne tabe sig lige så meget, som det er tilfældet med den oprindelige indsprøjtning ifølge Novos administrerende direktør, Mike Doustdar.

I et interview med Bloomberg tv peger han på, at flere personer, der lider af nåleskræk, men som stadig har været interesserede i et vægttabsmiddel, nu kan tage en pille i stedet.

– Så kort fortalt tror jeg, at markedet vil udvide sig endda ret så meget, med mange af dem, der har ventet, men set de injektionsbaserede GLP-1-produkter tage verden med storm, siger Mike Doustdar i interviewet med Bloomberg ifølge MarketWire.

Ifølge det britiske medie BBC er det første gang, at et sådant præparat godkendes i pilleform til brug ved vægttab.

Novos godkendelse gælder kun det amerikanske marked, og Novo forventer at kunne gå i gang med at sælge pillen i januar.

Godkendelsen og aktie-opturen kommer i slutningen af et turbulent 2025 for Novo Nordisk, hvis aktie er mere end halveret i år.

Novos nedtur på børsen i 2025 skyldes ikke mindst, at selskabets position på det amerikanske marked er blevet udfordret.

Udviklingen har været præget af konkurrence, produktionsproblemer og markedsandele, der er gået tabt til kopimedicin.

Tidligere på året blev der skiftet ud på topposten i Novo. Ikke lang tid efter blev der sat gang i den største fyringsrunde i selskabets historie.

54 hobbyfugle aflives efter smitte med fugleinfluenza

To hobbybesætninger af fugle i Nordjylland er blevet ramt af fugleinfluenza.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

– Fugleinfluenza er meget udbredt blandt de vilde fugle, og de seneste udbrud viser, at det er vigtigt, at ejere af hobbybesætninger gør alt, hvad de kan for at beskytte deres fugle, lyder det fra Flemming Kure Marker, der er veterinærchef i Fødevarestyrelsen.

Den ene besætning befinder sig i Strandby i Frederikshavn, og den består af 23 høns.

I den anden besætning er der tale om 31 forskellige fjerkræ i Jerslev i Brønderslev.

Der er hverken blevet solgt æg eller andre fjerkræprodukter fra besætningerne.

Styrelsen vurderer på den baggrund, at der er minimal fare for smitte.

– Vi ved, at det er en voldsom oplevelse for ejerne, både at se fuglene blive syge og dø, og at vi efterfølgende rykker ind for at sikre, at ejendommen ikke bliver smittekilde til nye udbrud, siger veterinærchefen.

Langt de fleste fugle, der smittes, bliver hurtigt syge, og mange dør kort efter, lyder det.

De fugle, der overlever, bliver kort efter aflivet af Fødevarestyrelsen.

Tusindvis af fjerkræ har siden september måttet lade livet på grund af smitte med fugleinfluenza.

Styrelsen har tidligere oplyst, at der opleves et meget højt smittetryk med fugleinfluenza blandt vilde fugle i Danmark i år.

Derfor har styrelsen flere gange gentaget, at alle, der holder fjerkræ og andre fugle, har fokus på smittebeskyttelse.

Det betyder blandt andet, at man skal sikre, at vilde fugle ikke kan få adgang til dyrene samt deres vand og foder.

Fugleinfluenza er en dyresygdom, der kan ramme alle fuglearter. Særligt kalkuner og høns er dog følsomme over for sygdommen.

Fugleinfluenza smitter kun i meget sjældne tilfælde mennesker, og det er hovedsageligt mennesker, der er i nærkontakt med fugle og fjerkræ.

I slutningen af oktober hævede Fødevarestyrelsen trusselsniveauet for fugleinfluenza fra middel til høj på baggrund af en ny trusselsvurdering.

Epstein skrev brev om præsident med interesse for unge skønheder

USA’s præsident, Donald Trump, er nævnt som “vores præsident” i et håndskrevet brev, som den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein ifølge frigivne dokumenter skrev fra fængslet til en anden dømt seksualforbryder, Larry Nassar.

I brevet klagede Epstein tilsyneladende til Nassar over, at de sad fængslet, mens “præsidenten deler vores kærlighed til unge, yppige piger. Når en ung skønhed gik forbi, elskede han at ‘grab snatch’.”

Det fremgår ifølge den britiske avis The Guardian af de dokumenter, som USA’s justitsministerium har offentliggjort tirsdag.

Det engelske udtryk “grab snatch” kan oversættes til “gribe fat i skridtet”.

USA’s justitsministerium betegner tirsdag i en udtalelse brevet fra Nassar som falskt, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Larry Nassar er en tidligere amerikansk gymnastiklæge, som blev fængslet for omfattende overgreb mod kvindelige atleter.

Over 150 piger og kvinder vidnede i retten om de overgreb, Nassar havde begået mod dem. Han blev dømt og afsoner nu en dom på 60 års fængsel.

Brevet fra Epstein er poststemplet 13. august 2019. Det er tre dage efter, at han blev fundet død i en fængselscelle i New York.

– Kære L.N., som du ved nu, har jeg taget “genvejen” hjem. Held og lykke, står der.

Den amerikanske tv-station CNN bemærker, at fængselspersonale kontrollerer udgående post fra de indsatte, hvilket kan give forsinkelser i afsendelsen.

Donald Trump, som også var præsident på det tidspunkt i 2019, hvor brevet til “L.N.” blev sendt, har gentagne gange afvist at have gjort noget forkert i forbindelse med sin relation til Epstein.

– Alle var på venskabelig fod med den fyr, sagde han til journalister mandag.

Ved samme lejlighed gentog Trump desuden, at han ikke støtter offentliggørelsen af sagsakterne. Han siger, at det vil føre til, at uskyldige mennesker vil blive hængt ud.

Trump er ikke selv anklaget for lovbrud i forbindelse med Epstein-sagen.

Tirsdag afviser USA’s justitsministerium i en udtalelse, at brevet fra Nassar til Epstein er ægte.

– Dette falske brev tjener som en påmindelse om, at blot fordi et dokument offentliggøres af justitsministeriet, betyder det ikke, at anklagerne eller påstandene i dokumentet er faktuelle.

– Ikke desto mindre vil justitsministeriet fortsat offentliggøre alt materiale, som loven kræver, skriver ministeriet ifølge Reuters i en udtalelse.

Organdonorer strømmer til i Norge efter nyt om kronprinsesses sygdom

Efter at Norges kronprinsesse Mette-Marit i sidste uge fortalte, at lægerne forbereder hende på en lungetransplantation, er antallet af registrerede organdonorer i Norge steget kraftigt.

Det viser en opgørelse, som det norske medie NRK har fået fra Helsedirektoratet – Norges svar på Sundhedsstyrelsen.

Inden kronprinsessen fortalte om den forestående transplantation, blev der dagligt registreret mellem 50 og 80 nye donorer i december i Norge.

NRK offentliggjorde fredag et interview med kronprinsesse Mette-Marit og hendes mand, kronprins Haakon. Her fortalte hun, at hendes lungesygdom er forværret, og at hun derfor forberedes på en transplantation.

De efterfølgende dage – lørdag, søndag og mandag – tilmeldte henholdsvis 930, 462 og 1112 personer sig Norges organdonorregister.

Den norske kronprinsesse lider af den kroniske sygdom lungefibrose. Hun fik diagnosen for syv år siden.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv. Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Troels Lund vil undersøge mulighed for blå regering efter valget

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, vil undersøge muligheden for at danne en blå regering, hvis der efter næste folketingsvalg er et borgerligt flertal.

Det siger han i et interview med DR.

– Jeg er enig i, at hvis der er et blåt flertal, så skal man selvfølgelig afsøge muligheden for at få en blå regering, siger han.

Udmeldingen kommer, efter at 82 af Venstres lokalformænd i en rundspørge foretaget af DR har erklæret sig enten helt eller delvist enige i, at “Venstre skal gå til valg på at danne en ren borgerlig regering efter valget”.

Troels Lund Poulsen siger, at hans “ambition er, at der skal dannes en blå regering, hvis der er et blåt flertal”.

Men det skal ske med den forudsætning, at de borgerlige partier er enige om det politiske grundlag for en regering, lyder det.

I rundspørgen siger 85 af Venstres lokalformænd desuden, at de er helt eller delvist enige i, at partiets formand skal melde sig som statsministerkandidat inden et folketingsvalg.

Det er indtil videre ikke sket.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen er indtil videre de eneste, der har meldt sig som statsministerkandidater.

Den nuværende regering består af Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne.

Troels Lund Poulsen er vicestatsminister og forsvarsminister.

Tidligere i december sagde Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, til Berlingske, at partiet kun kommer til at pege på en kongelig undersøger, som vil love at holde Mette Frederiksen og Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, ude af en ny regering.

Hvis ikke Troels Lund Poulsen kan stille garantien, så kommer Messerschmidt til at pege på sig selv, Danmarksdemokraternes Inger Støjberg eller Liberal Alliances Alex Vanopslagh som kongelig undersøger, lød det.

Den kongelige undersøger er den politiker, som udpeges af kongen til at lede forhandlingerne om dannelsen af en ny regering.

Det er ofte lederen af det største parti efter et valg.

Det næste folketingsvalg skal senest afholdes 31. oktober 2026.

Trump har rejst med Epsteins privatfly otte gange ifølge nyt dokument

Selv om han tidligere har benægtet det, har USA’s præsident, Donald Trump, rejst med den afdøde sexforbryder Jeffrey Epsteins privatfly mindst otte gange mellem 1993 og 1996.

Det fremgår af en e-mail sendt fra en assisterende anklager, hvis navn er blevet anonymiseret. Det er ligeledes uklart, hvem der er modtageren af e-mailen.

E-mailen er en del af tusindvis af Epstein-dokumenter, som USA’s justitsministerium har frigivet tirsdag.

Den blev sendt 7. januar 2020, og i emnefeltet fremgår det, at den er en del af en mailtråd vedrørende Epsteins flyvejournaler.

På en af flyvningerne nævnes det, at Trump og Epstein sammen med en 20-årig var de eneste passagerer på flyet.

Navnet på den 20-årige er udeladt af dokumenterne.

Anklageren, som står bag e-mailen, uddyber desuden, at flyvejournaler viser, at Trump “rejste med Epsteins private jet mange flere gange, end der tidligere er blevet rapporteret, (eller som vi var klar over)”.

Trump har ellers hævdet i et opslag på sociale medier i 2024, at han “aldrig var på Epsteins fly eller på hans ‘dumme’ ø,” skriver nyhedsbureauet Reuters.

Epstein havde en privat ø, hvor mange af hans formodede overgreb skal være foregået.

Blandt de mindst otte gange, hvor Trump ifølge dokumenterne fløj med Epsteins privatfly, var Ghislaine Maxwell også om bord mindst fire gange.

Maxwell var Epsteins partner og assistent. Hun er i færd med at afsone en fængselsstraf på 20 år for at have hjulpet Epstein med at have skaffet mindreårige piger med det formål at udnytte dem seksuelt.

– På to andre flyvninger var to af passagererne kvinder, der kunne være mulige vidner i Maxwell-sagen, står der i dokumenterne.

Det Hvide Hus er ikke umiddelbart vendt tilbage til nyhedsbureauet Reuters, der har anmodet om en kommentar til e-mailen om Trumps påståede flyrejser med Epstein i 1990’erne.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]