Mindst én person har mistet livet, og flere bygninger er styrtet sammen som følge af et kraftigt jordskælv i den sydlige del af Filippinerne.
Det oplyser politiet i byen General Santos på den sydlige del af øen Mindanao til nyhedsbureauet AFP.
– Mange bygninger er påvirket, men jeg kan ikke komme med en opgørelse, fordi vi har travlt med de igangværende redningsindsatser, siger den lokale politibetjent Robert Dagon.
Yderligere fire personer meldes såret.
Kinas præsident, Xi Jinping, siger, at landet har en urokkelig politik om at styrke båndet til Nordkorea, og at de to lande vil samarbejde om at bekæmpe hegemoni.
Det fremgår af udtalelser fra præsidenten, som er blevet offentliggjort i den statslige nordkoreanske avis Rodong Sinmun mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Her siger Xi, at de to nabolande vil styrke deres “udvekslinger” på alle områder for blandt andet at beskytte det, han kalder en retfærdig og rimelig global orden.
– Vi må modsætte os hegemoni, autoritære principper og alle forsøg og sammensværgelser på at genoplive militarisme, som bringer den regionale sikkerhed og stabilitet i fare, siger den kinesiske præsident.
Ordet hegemoni betyder overherredømme og bruges til at omtale en supermagt, som dominerer i verden.
Xi Jinping ventes mandag at ankomme til Nordkorea på et besøg, der efter planen skal vare i to dage. Det er hans første besøg i Nordkorea i syv år.
Præsidenten skal her mødes med Nordkoreas leder, Kim Jong-un.
Et jordskælv med en beregnet størrelse på 7,8 har ramt ud for Filippinernes næststørste ø, Mindanao.
Det oplyser det tyske forskningscenter for geovidenskab, GFZ, natten til mandag dansk tid.
Sidenhen har også et efterskælv med en beregnet størrelse på 6,1 ramt samme område. Det oplyser Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) ifølge nyhedsbureauet AFP.
Mindst én person har mistet livet, og flere bygninger er styrtet sammen som følge af jordskælvet.
Det melder politiet i byen General Santos, der ligger på den sydlige del af Mindanao, til AFP.
– Mange bygninger er påvirket, men jeg kan ikke komme med en opgørelse, fordi vi har travlt med de igangværende redningsindsatser, siger den lokale politibetjent Robert Dagon.
Han fortæller, at mindst fire personer er blevet såret.
I naboprovinsen Sarangani oplyser lokal katastrofechef Rene Punzalan til Reuters, at adgangen til strøm og telekommunikation er blevet afbrudt. Han har ikke modtaget meldinger om, at der skulle være sammenstyrtede bygninger i provinsen.
Jordskælvet har fået USA’s Nationale Forvaltning af Hav- og Atmosfæreforhold (NOAA) til at udsende et varsel om risiko for tsunamibølger på op til tre meter i Filippinerne og op til en meter i Malaysia.
Ved flere kystområder i den sydlige del af Filippinerne opfordrer det filippinske Institut for Vulkanologi og Seismologi (Phivolcs) folk til at søge mod højere beliggende områder eller flytte sig længere ind i landet, skriver Reuters.
Instituttet advarer om risiko for tsunamibølger, der kan nå en meter over det normale niveau. Samtidig er der risiko for skader og efterskælv, advarer Phivolcs.
Også ved kystområder i den nordlige del af Indonesien er indbyggere blevet bedt om at søge væk fra kysterne og mod højere beliggende områder, skriver AFP.
Japans meteorologiske institut (JMA) har også udstedt et varsel om risiko for en tsunami med bølger på op til en meter ved dele af landets Stillehavskyst.
Den filippinske præsident, Ferdinand Marcos Jr., har natten til mandag offentliggjort en udtalelse på det sociale medie Facebook.
Her skriver han, at skolernes undervisning er blevet aflyst i de berørte områder på øen Mindanao.
– Jeg har instrueret alle relevante myndigheder i at handle øjeblikkeligt, skriver han.
Filippinerne ligger i Stillehavets såkaldte “ring af ild”, der er et seismisk område, hvor adskillige tektoniske plader støder sammen.
Der kan ifølge forskere blandt verdens atommagter ses en bekymrende tendens, hvor atomvåben tages ud af lagrene, så der er flere operativt udstationerede våben.
Det sker, mens våbnene spiller en voksende rolle i global politik.
Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (Sipri) har offentliggjort sin årlige vurdering af udviklingen inden for oprustning, nedrustning og international sikkerhed.
Ifølge instituttet vurderes det, at verdens atommagter i januar 2026 tilsammen rådede over 12.187 atomsprænghoveder.
9745 af dem vurderes at befinde sig i militære lagre til mulig anvendelse.
Sammenlignet med sidste år er der tale om et lille fald i det samlede lager.
Det skyldes, at atomsprænghovederne siden afslutningen på Den Kolde Krig generelt er blevet demonteret hurtigere, end nye er blevet gjort klar til brug, hvilket har ført til et fald i det samlede antal, lyder det.
– Den mere bekymrende nyhed er, at selv om vi har et lavere antal atomvåben, stiger niveauet af risiko og fare forbundet med atomvåben, siger direktør i Sipri Karim Haggag til AFP.
Han peger blandt andet på en risiko forbundet med en svækket våbenkontrol, der blandt andet sker via internationale aftaler, og rivalisering mellem de stormagter, der har atomvåben.
Verdens ni atommagter er Rusland, USA, Kina, Frankrig, Storbritannien, Indien, Pakistan, Israel og Nordkorea.
Sipri vurderer samtidig, at den aktuelle udvikling – hvor det samlede antal i lagrene falder – sandsynligvis vil vende i løbet af de kommende år.
Det vil ske, i takt med at tempoet i demonteringen aftager, mens udrulningen af nye atomvåben accelererer, fremgår det af en pressemeddelelse om instituttets årlige vurdering.
En anden bekymrende udvikling er ifølge Karim Haggag, at lande med atomvåben tager dem ud af lagrene og placerer dem på leveringssystemer, der kan affyre atomvåben.
Det fører til flere operativt udstationerede atomvåben, forklarer Haggag.
USA og Rusland råder ifølge Sipri tilsammen over omkring 83 procent af verdens beholdning af atomvåben med mere end 5000 atomsprænghoveder hver.
Begge lande har udviklingsprogrammer, der har til formål at modernisere deres atomarsenaler. De er ifølge Sipri dog stødt på udfordringer.
Mens USA’s planer er stødt på “planlægnings- og finansieringsmæssige udfordringer”, ser det for Rusland blandt andet ud til, at økonomiske sanktioner har spillet en svækkende rolle.
Kina vurderes ifølge Sipri-direktøren at være det land, der hurtigst udvider sit arsenal.
Kosovos premierminister Albin Kurti og hans parti, Vetëvendosje, løber med sejren ved søndagens parlamentsvalg i landet.
Det viser det foreløbige stemmeoptælling natten til mandag, hvor næsten alle stemmerne ifølge nyhedsbureauet AFP er talt op.
Partiet får lige knap 43 procent af stemmerne, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at kunne danne regering alene. Ifølge AFP er der udsigt til svære forhandlinger.
Søndagens valg er det tredje på 16 måneder i landet, der står i et politisk dødvande.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har ikke andet valg end at acceptere enhver aftale, som USA forhandler på plads med Iran.
Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, i et interview med avisen Financial Times.
– Det er mig, der bestemmer. Det er mig, der træffer alle beslutningerne. Han (Netanyahu, red.) bestemmer ikke, siger Trump til mediet.
Den amerikanske præsident har udtalt sig, kort tid efter at Iran har affyret missiler mod Israel.
Iran rettede søndag flere bølger af missilangreb mod Israel som gengæld for et israelsk angreb mod Libanons hovedstad, Beirut.
Irans Revolutionsgarde har ifølge nyhedsbureauet Reuters advaret om endnu mere ødelæggende angreb, hvis Israels militær ikke stopper bombardementerne i Libanon.
Financial Times kalder angrebet for det mest alvorlige brud på våbenhvilen, siden den blev indgået mellem USA, Israel og Iran i begyndelsen af april.
De iranske angreb på Israel har dog ikke ændret Trumps ønske om at få afsluttet forhandlingerne mellem Iran og USA.
– Det kommer ikke til at påvirke aftalen, siger Trump til Financial Times.
– Vi må se, hvordan det ender. Men de (missilangrebene mod Israel, red.) var angreb, der slet ikke ramte noget, tilføjer Trump.
Efter de iranske angreb mod Israel har Trump ifølge amerikanske og israelske medier talt med Israels premierminister. Trump havde varslet, at han ville ringe til Netanyahu og bede ham om ikke at gengælde angrebene.
Det israelske medie Times of Israel skriver, at Netanyahu efter telefonsamtalen med Trump har holdt møde med flere højtstående sikkerhedsfolk i Israel.
I sidste uge blev indholdet af en telefonsamtale mellem Trump og Netanyahu lækket til det amerikanske medie Axios. Her beskrev en amerikansk embedsmand, at Trump skulle have sagt følgende til Netanyahu:
– Du er vanvittig. Du ville sidde i fængsel, hvis det ikke var for mig. Alle hader dig nu. Alle hader Israel på grund af det her.
Trump bekræftede, at samtalen fandt sted uden at udtale sig direkte om dens indhold, skriver Financial Times.
Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, erklærer valgsejr. Foreløbig stemmeoptælling giver hans EU-positive parti 54,4 procent af stemmerne.
Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) har søndag meddelt, at antallet af bekræftede tilfælde af smitte med ebola er steget til 515.
Det fremgår af regeringsdata i landet, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Opjusteringen af smittetallet kommer, efter at 27 prøver – som er blevet taget blandt personer, hvor der var mistænkt smitte – i løbet af det seneste døgn er kommet tilbage som positive for ebola.
De 515 smittetilfælde omfatter 91 dødsfald.
Lørdag viste data fra landet, at antallet af smittetilfælde lå på 488 – heriblandt var der 86 dødsfald.
Det nuværende udbrud af ebola er det 17. udbrud i DR Congo siden 1976, da sygdommen først blev opdaget.
Det er den sjældne ebola-variant med navnet bundibugyo, der spreder sig. Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen.
Udbruddet blev erklæret den 15. maj.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har erklæret det for en international sundhedskrise.
Smittens epicenter ligger i den østlige provins Ituri i DR Congo.
Området er ifølge nyhedsbureauet AFP svært at nå frem til på grund af dårligt vedligeholdte veje og truslen fra væbnede grupper, der har gjort regionen usikker.
Det gælder blandt andet M23-bevægelsen, der har støtte fra Rwanda.
Søndag sagde Hadja Lahbib, som er EU-kommissær for krisestyring, under et besøg i Bunia, som er hovedstaden i Ituri, at udbruddet kun har gjort behovet for en våbenhvile i regionen større.
– En våbenhvile var allerede en politisk nødvendighed. Nu er den blevet en sundhedsmæssig nødsituation, sagde hun til journalister ifølge AFP.
EU sagde søndag, at unionen har fløjet 100 ton humanitær hjælp ind i Ituri – epidemiens epicenter – herunder medicin, telte og beskyttelsesudstyr. Det er sket i samarbejde med FN’s børnefond, Unicef.
RITZAU
FEMVAND
Søndag den 7. juni 2026.
Udsendt kl. 23.20
Østersøen:
Tirsdag
Om dagen kuling fra vest 9 til 14 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 8 til 13 m/s.
Onsdag
Om dagen kuling fra sydvest 10 til 15 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 2 til 7 m/s.
Torsdag
Om dagen Vestlige Østersø vest 3 til 8 m/s. Østersøen omkring Bornholm øst 2 til 7 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 3 til 8 m/s.
Fredag
Sydvest 7 til 12 m/s.
Lørdag
Sydvest 7 til 12 m/s.
Indre danske farvande:
Tirsdag
Kuling fra vest 9 til 14 m/s.
Onsdag
Om dagen kuling fra sydvest 9 til 14 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 3 til 8 m/s.
Torsdag
Sydvest 3 til 8 m/s.
Fredag
Om dagen kuling fra sydvest 9 til 14 m/s. Om aftenen og om natten vest 8 til 13 m/s.
Lørdag
Vest 8 til 13 m/s.
Skagerrak:
Tirsdag
Kuling fra vest 11 til 16 m/s.
Onsdag
Sydvest 8 til 13 m/s.
Torsdag
Sydvest 8 til 13 m/s.
Fredag
Om dagen syd 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydvest 9 til 14 m/s.
Lørdag
Om dagen sydvest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra vest 9 til 14 m/s.
Nordsøen:
Tirsdag
Om dagen kuling fra sydvest 10 til 15 m/s. Dogger og Humber kuling fra sydvest 15 til 20 m/s. Om aftenen og om natten Fisker og Fladen kuling fra vest 9 til 14 m/s. Tyskebugt, Dogger og Humber kuling fra sydvest 13 til 18 m/s.
Onsdag
Om dagen vest 6 til 11 m/s. Tyskebugt kuling fra vest 10 til 15 m/s. Om aftenen og om natten nordvest 3 til 8 m/s.
Torsdag
Om dagen sydvest 7 til 12 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydvest 12 til 17 m/s.
Fredag
Om dagen kuling fra sydvest 9 til 14 m/s. Om aftenen og om natten vest 7 til 12 m/s.
Lørdag
Vest 7 til 12 m/s.
Stats- og regeringschefer for Storbritannien, Frankrig og Tyskland bakker op om et forslag om direkte forhandlinger om en aftale om våbenhvile mellem Rusland og Ukraine.
Det skriver de i en fælles udtalelse søndag aften ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.
Meldingen kommer, efter at Zelenskyj søndag har mødtes med den såkaldte E3-gruppe, der består af Tyskland, Storbritannien og Frankrig, i den britiske hovedstad, London.
I opfordringen roser den britiske premierminister, Keir Starmer, den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, og den franske præsident, Emmanuel Macron, en opfordring fra Zelenskyj om at finde frem til en afslutning på den mere end fire år lange krig.
– Den nuværende kontaktlinje bør være udgangspunkt for forhandlingerne.
– Internationale grænser må ikke ændres med magt, skriver stats- og regeringschefer for E3-gruppen.
Stats- og regeringscheferne skriver desuden, at de støtter forslaget om direkte dialog mellem Ukraine og Rusland med aktiv deltagelse fra USA og Europa.
Zelenskyj offentliggjorde torsdag et åbent brev til Ruslands præsident, Vladimir Putin. Her foreslog den ukrainske præsident et møde ansigt til ansigt for at tale om en afslutning på krigen.
– Ukraine foreslår at afslutte denne krig gennem direkte kontakt mellem os – og jer.
– Jeg foreslår et møde, skrev den ukrainske præsident i brevet.
Fredag svarede Putin i et ligeledes i et åbent brev, at han “indtil videre ingen grund” ser til at mødes med Zelenskyj.
Den russiske præsident omtalte desuden brevet fra sin ukrainske modpart som “uforskammet”.
– Brevet indeholder nogle ret uforskammede bemærkninger. Var det en måde at skabe rammerne for et møde ansigt til ansigt, eller er det en måde at undgå at mødes ansigt til ansigt? Jeg tror, at det var sidstnævnte, lød det ifølge Reuters fra Putin.
En moderne opsætning af klassikeren “Fruen fra havet” er søndag aften blevet hædret med prisen for Årets Teaterforestilling ved Årets Reumert i Folketeatret i København. Prisen går til Husets Teater og Odense Teater.
De to teatre har samarbejdet om opsætningen af teaterforestillingen, der beskrives som “et lidenskabeligt drama om længsel og de valg, vi træffer, som har konsekvenser for andre”.
Hovedpersonen i “Fruen fra havet” er Ellida, som har giftet sig med en ældre mand, er blevet stedmor til hans datter, men som ikke føler sig hjemme i sit liv og længes efter noget andet.
“Fruen fra havet” er opsat af instruktør Liv Helm og scenograf Petruska Miehe-Renard og har Ida Cæcilie Rasmussen, Anders Gjellerup Koch, Benjamin Kitter & Ayshan Qvortrup på listen over medvirkende.
Stykket blev oprindelig skrevet af Henrik Ibsen.
En stribe priser blev uddelt ved prisfesten, der havde skuespiller Caspar Phillipson som vært.
De to erfarne skuespillere Kirsten Olesen og Anders Baggesen modtog prisen for Årets Samspil.
Det gjorde de for deres “nærværende” og “respektindgydende” samspil i kærlighedsdramaet “Amour” på Aarhus Teater.
Det var uddelingens anden statuette til Anders Baggesen. Den 67-årige skuespiller blev også hyldet med Årets Hæderspris.
Det er branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Scenekunst, teaterfestivalen Cph Stage og en jury, der står bag uddelingen, som hædrer “den danske scenekunsts alsidighed med genrer og formater, der favner en mangfoldig scenekunstbranche”.
Juryen bag Årets Reumert udgøres af 11 personer, der er sammensat på baggrund af faglige kvalifikationer, genremæssige ekspertiser og geografisk spredning.
De har alle en fagprofessionel baggrund med stor viden om scenekunst og arbejder typisk inden for faget som kritikere, kulturjournalister, forskere eller undervisere, skriver Årets Reumert 2026 i en pressemeddelelse.
Ud over Årets Samspil blev også Årets Hovedrolle, Årets Birolle og Årets Solopræstation kåret.
Priserne gik til henholdsvis Maria Rossing for hendes “gribende præstation” i “Kejseren af Portugalien” på Betty Nansen Teatret, Kim Hammelsvang for hans “uforglemmelige præstation” i “Cabaret” på Randers Teater og til Marie Knudsen Fogh for hendes “intense og sårbare” formidling i “Savnet” på Aalborg Teater.
Ifølge arrangørerne afspejler årets prismodtagere et “bredtfavnende og alsidigt genrespænd” med “hæder til alt fra nyfortolkede klassikere og internationale kollaborationer til stærke præstationer inden for dans, opera og ny dansk dramatik samt den helt nye musicalkategori”.
“Feberen” på Det Kongelige Teater blev udråbt til Årets Musical, mens Clara Cecilie Thomsen blev kåret til Årets Sanger ved Årets Reumert.
Reumert-uddelingen blev indstiftet i 1998 af Bikubenfonden, som uddelte statuetterne årligt frem til og med 2018.
Siden har eksterne kræfter videreført uddelingen, der er opkaldt efter skuespilleren Poul Reumert.
Flere lande har lukket hele eller dele af sit luftrum, efter at Iran søndag sendte missiler mod Israel.
Irak har ifølge nyhedsbureauet AFP valgt at holde luftrummet lukket i 72 timer efter hændelsen, mens Syrien har lukket luftrummet i den sydlige del af landet i 12 timer og stoppet driften i lufthavnen i landets hovedstad, Damaskus.
Også Iran har valgt at lukke den vestlige del af landets luftrum “indtil videre”.
Det kommer til at sidde i samtlige spillere og staben på det danske landshold, at Christian Eriksen for anden gang i karrieren faldt om på banen i søndagens opgør mod Ukraine.
Men hvor holdet i 2021 ved EM havde udsigt til at blive sammen som gruppe og spille videre ved slutrunden, så rejser spillerne hjem til deres respektive adresser efter søndagens uhyggelige oplevelse.
Det gør de dog ikke alene, har Dansk Boldspil-Union (DBU) sørget for. Det fortæller DBU-fodbolddirektør Peter Møller.
– Det er en lidt atypisk situation i forhold til sidst (i 2021, red.), for der var vi samlet og havde en slutrunde, vi skulle eksekvere. Nu rejser de alle hjem og går på ferie, forklarer han.
– Vi har sørget for, at ingen rejser alene hjem. Enten rejser de hjem sammen med forældre, familie eller med hinanden som gruppe. Og så rækker de alle ud til Morten Boesen, alt efter hvordan de har det.
– Jeg ved også, at Brian de kommende dage kommer til at ringe rundt til hver enkelt spiller og spørge, hvordan de har det, og om de har brug for noget.
Helt lavpraktisk blev der, inden spillerne forlod stadion, oprettet en WhatsApp-gruppe, hvor spillere og stab kan kommunikere med hinanden.
Og så har spillerne fået besked på, at de kan ringe til holdlæge Morten Boesen, når de føler, at de har brug for krisehjælp. For tidspunkt for det behov kan være meget forskelligt.
– Teamet bag krisepsykologen står klar, og så er det op til den enkelte spillere at række ud. Måske er det første om to-tre dage, at en spiller får lyst til at snakke med andre end sin familie, siger Peter Møller.
– Og som sagt ringer Riemer også rundt. Det vigtige for os er bare, at vi garanterer, at der er professionel hjælp, der kan tage sig af de situationer, som hver især kommer til at have.
Læge Morten Boesen var ved Eriksens side, få sekunder efter at danskeren var faldet om, og spillerne omkring havde råbt på hjælp.
Ifølge Boesen tyder det på, at den pacemaker, som Eriksen fik indopereret efter hjertestoppet i 2021, gjorde, som den skulle.
– Jeg løb ind til ham og vendte ham om, og så kom han relativt hurtigt til sig selv, beretter Boesen, som også var til stede, da Eriksen faldt om i Parken for fem år siden.
Han slår samtidig fast, at der ingen indikationer har været på, at der var eller har været problemer med Eriksens hjerte på det seneste.
– Det har vi ikke. Så havde vi ikke ladet ham spille, siger Boesen.
Iran har ifølge Israels militær affyret to bølger af missiler mod landet.
Det skriver militæret i et opslag på beskedtjenesten Telegram.
Ifølge Reuters er det første gang siden en skrøbelig våbenhvile trådte i kraft for omkring to måneder siden.
Indtil videre har militæret afværget alle missilerne, lyder det fra det israelske militær på Telegram.
Irans Revolutionsgarde bekræfter ifølge Reuters angrebet mod Israel og kalder det for “en advarsel”.
Efter meddelelsen fra det israelske militær advarer Irans Revolutionsgarde desuden om “mere ødelæggende og beklagelige slag”, hvis Israels militær ikke stopper sine angreb på Libanon.
– Vi havde tidligere advaret om, at hvis forbrydelserne i Dahieh-området i Beirut udvides, vil vi angribe mål i de besatte områder, siger Revolutionsgarden ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Israels militærchef siger søndag aften, at man vil “angribe fjenden, så snart der er givet grønt lys” til at gøre det. Det skriver Reuters.
Omvendt lyder det fra det iranske udenrigsministerium, at “alle israelske handlinger mod Iran eller Libanon” vil blive mødt med et “knusende modsvar”, skriver AFP.
Israels militær har tidligere på dagen søndag udført et angreb mod Dahieh, der er en sydlig forstad i Libanons hovedstad, Beirut.
Ifølge militæret var angrebet rettet mod Hizbollah-mål i området.
To personer blev dræbt og omkring 20 såret i angrebet, oplyste Libanons sundhedsministerium tidligere ifølge nyhedsbureauet AFP.
I et interview med det amerikanske medie Fox News kritiserer USA’s præsident, Donald Trump, Israels angreb mod Beirut og siger, at han “ikke var glad for det”.
Samtidig kalder han de iranske angreb mod Israel “ubehjælpsomme” i forhold til forhandlinger om en afslutning på krigen.
– Vi er meget tæt på. Jeg vil sige, at en aftale kan blive underskrevet mandag, tirsdag eller onsdag den kommende uge. Og nu sker det her, siger Trump til Fox News og tilføjer rettet mod Iran:
– Du har afskudt dine missiler, det er nok. Gå tilbage til forhandlingsbordet og lav en aftale.
De seneste kampe mellem Hizbollah og Israel begyndte i starten af marts.
Det skete, efter at Hizbollah affyrede raketter mod Israel som gengældelse for amerikansk-israelske angreb på Iran.
Derfor er konflikten viklet ind i den større konflikt i Mellemøsten. Iran, som er allieret med Hizbollah, har fastholdt, at en aftale med USA om at afslutte krigen i Iran også skal omfatte Libanon.
En indopereret hjertestarter (ICD) kan ifølge forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason både forsøge at bryde en for hurtig hjerterytme med elektriske impulser og i nogle tilfælde give stød.
– Det kan være ret voldsomt for personen, fordi det er som at få stød med en almindelig hjertestarter, siger han.
Det vides endnu med ikke sikkerhed hvorfor, men under en testkamp mod Ukraine faldt Christian Eriksen, der har en ICD, til græsset. Han har det efter omstændighederne godt.
Det vigtigste for en berørt landsholdsanfører Pierre-Emile Højbjerg er, at Christian Eriksen har det godt.
Det siger han til TV 2 Sport.
– Det altoverskyggende er, at der blev reageret godt, og at der var styr på det fra lægernes side. Og at spillerne viste respekt, og at tilskuerne viste stor respekt.
– Det endte så godt, som det kunne, i forhold til hvad der skete. Det er vi alle sammen dybt taknemmelige for, og det er det, der er det vigtigste, siger Pierre-Emile Højbjerg.
Det er næsten præcis fem år siden, at Eriksen faldt om med hjertestop under EM-kampen mod Finland i Parken.
Søndagens episode bragte naturligvis hurtigt minder frem hos Højbjerg og resten af de spillere, der var med i 2021.
– Vi gik i omklædningsrummet og fik talt lidt sammen. Nu finder man lidt sig selv og får lov til at tale om tingene med hinanden. Nogle har nogle spørgsmål, og andre har brug for at tale med familie. Nogle har brug for at sidde og lytte lidt.
– Det er mærkeligt at sige, at det bringer minder frem, siger Højbjerg.
Midtvejs i anden halvleg tog Eriksen sig pludselig til brystet og kort efter faldt han til græsset.
– Der var et indkast, og jeg gik stille og roligt ud mod siden. Så vendte jeg mig om og så, at Christian var på vej i gulvet. Der vidste vi godt, hvad det ville sige, og der blev reageret super hurtigt og respektfuldt, siger Højbjerg.
Eriksen modtog hurtigt behandling, mens spillerne på banen dannede en klynge om ham. Kort efter var han selv i stand til at gå over til den ambulance, der var kørt ind på stadion.
Da Christian Eriksen selv gik hen til ambulancen, var han omringet af en klynge af danske og ukrainske spillere, mens resten af Odense Stadion brød ud i jubel over, at han var ved bevidsthed.
– Jeg kører over til ham nu, når jeg kan. Jeg har brug for at se ham, kan jeg mærke, siger landstræner Brian Riemer om Christian Eriksen.
Kosovos premierminister, Albin Kurti, og hans parti, Vetëvendosje, løber med sejren ved søndagens parlamentsvalg i landet
Det viser den foreløbige stemmeoptælling natten til mandag, hvor næsten alle stemmerne ifølge nyhedsbureauet AFP er talt op.
Partiet får lige knap 43 procent af stemmerne, hvilket hverken er tilstrækkeligt til at kunne danne regering alene eller det to-tredjedeles flertal, der skal til for at vælge en ny præsident.
Ifølge AFP er der udsigt til svære forhandlinger i det unge europæiske land.
Søndagens valg er det tredje på 16 måneder i landet, der står i et politisk dødvande.
Oprindeligt skulle Kosovos parlamentsmedlemmer vælge en ny præsident inden for en deadline den 6. marts, men da medlemmerne ikke kunne blive enige, opløste Kosovos præsident, Vjosa Osmani, parlamentet og udskrev nyvalg.
Kosovo var senest til valg den 28. december, efter at det ikke var lykkedes at danne regering i kølvandet på et valg i februar 2025.
Kurtis parti fik godt 51 procent af stemmerne ved det seneste valg i december og 42 procent ved valget i februar 2025.
Partiet kunne dog ikke opnå enighed med de øvrige partier om en kandidat til præsidentposten. Derfor blev parlamentet opløst, og der blev udskrevet endnu et nyvalg.
Med søndagens valgresultat vil Kurti fortsat være nødsaget til at indgå politiske kompromisser med oppositionspartierne for at sikre det flertal, der kræves for at vælge en ny præsident.
Kurti taler tidligt natten til mandag til sine tilhængere på et centralt torv i Kosovos hovedstad, Pristina. Her hæfter han sig ved, at der er tale om partiets fjerde valgsejr siden 2021.
– Dette er en bekræftelse af, at mindst dette årti – og jeg tror endnu længere – vil blive Vetëvendosjes årti ved magten, siger han.
Partierne Kosovos Demokratiske Parti (PDK) og Kosovos Demokratiske Liga (LKD) får henholdsvis 22 og 17 procent af stemmerne.
Kosovo erklærede med amerikansk opbakning uafhængighed fra Serbien i 2008.
Landet er anerkendt af USA og de fleste lande i Europa, herunder Danmark.
Blandt andet Serbien, Grækenland, Spanien og Rusland anerkender det dog ikke.
På trods af international støtte har Kosovo, der har ambitioner om at blive medlem af EU, kæmpet med fattigdom, ustabilitet og organiseret kriminalitet.
Det var en dybt berørt landstræner Brian Riemer, der søndag aften fortalte TV 2 om oplevelsen ved Christian Eriksens ildebefindende under Danmarks testkamp mod Ukraine i Odense.
Eriksen tog sig til brystet og faldt kort efter om.
– Det er en voldsomt chokerende oplevelse for alle, stab, spillere og modstandere.
– Vi fik en melding fra vores læge Morten Boesen. En update, hvor han kunne sige, at Christian havde det godt, siger Riemer til TV 2.
Christian Eriksen var selv i stand til at forlade banen, efter at han i anden halvleg faldt til græsset i Danmarks testkamp mod Ukraine.
Den danske profil havde modtaget behandling, men kunne selv gå hen til den ambulance, som havde kørt ind på stadion.
Kort efter fløjtede dommeren kampen af før tid.
– Christian Eriksen er ved bevidsthed og har det efter omstændighederne godt, skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på X.
– Kampen er afblæst.
Det var midt i anden halvleg, at Christian Eriksen faldt til græsset ud af ingenting. Der var ikke nogen modstandere i nærheden af ham, da det skete, og han tog sig til brystet kort inden.
Christian Eriksen har indopereret en pacemaker, efter at han i 2021 faldt om under en EM-kamp i Parken.
– Som jeg ser det støder pacemakeren, som den skal. Han var kortvarigt væk, men meget hurtigt ved bevidsthed, og vi var hurtigt i kontakt med ham, siger landsholdets læge, Morten Boesen, ifølge DBU.
Den danske profil modtog søndag aften hurtigt behandling, og spillerne dannede en klynge om ham.
Efter et kort stykke tid rejste Eriksen sig selv ved egen hjælp. Da det skete, brød Odense Stadion ud i stor, fælles jubel.
Da Christian Eriksen selv gik hen til ambulancen, var han omringet af en klynge af danske og ukrainske spillere.
Efterfølgende samlede både de danske og ukrainske spillere sig i en rundkreds på banen.
Brian Riemer snakkede her kort i midten, hvorefter alle spillere gik en runde på stadion og klappede ud til publikum, inden de gik i omklædningsrummet.
Ved EM i 2021 faldt Christian Eriksen om med et hjertestop i Danmarks første kamp i Parken mod Finland.
Dengang modtog han behandling og blev kørt fra banen på en båre, hvor han var ved bevidsthed.
Efterfølgende fik han indopereret en pacemaker.
Dengang blev Danmarks kamp mod Finland færdigspillet efter episoden. Det skete ikke søndag aften i Odense.