Seneste nyheder

26. oktober 2026

Søren Gade stopper i Folketinget

Den tidligere minister og formand for Folketinget Søren Gade (V) stopper i Folketinget. Det skriver han i et opslag på Facebook.

Her forklarer Søren Gade, at han ikke længere kan se sig selv i Venstres politik.

– Efter sidste folketingsvalg besluttede Venstres ledelse, at partiet skulle ud på en ny rejse. Jeg har forsøgt at finde min plads på den rejse, men må også erkende, at jeg ikke længere kan stå inde for retningen, skriver han.

Særligt fremhæver han både sin egen og Venstres håndtering af gødskningsloven i forbindelse med sin beslutning.

I starten af september gik fem folketingsmedlemmer, heriblandt Søren Gade, mod partilinjen og stemte imod en ny gødskningslov, som var en del af den grønne trepart.

Søren Gade påpeger i opslaget, at han har modtaget kritik for sin håndtering af sagen, uden at der har været kendskab til de interne drøftelser i Venstre.

Han skriver, at han hen over sommeren meddelte gruppeledelsen, at han ikke kunne stemme for loven, da det faglige grundlag ifølge ham ikke var på plads.

En holdning, han valgte at holde internt “frem til målstregen for at give ledelsen plads til at finde en løsning”.

– Troels Lund Poulsen er Venstres formand, og Stephanie Lose er Venstres næstformand. Det er dem, der har forhandlet den grønne trepart og det grønne område, og det er dem, der sætter retningen for Venstre. En retning, jeg ikke er enig i, skriver han.

Venstre-politikeren er kommet frem til beslutningen efter, hvad han selv beskriver som en “barsk omgang” de seneste uger.

Her henviser han videre til et portræt af ham, som Jyllands-Posten bragte i begyndelsen af oktober baseret på anonyme kilder, som han tidligere har beskrevet som et “karaktermord”.

Søren Gade var Folketingets formand fra 16. november 2022 til 6. oktober 2026.

Han var forsvarsminister fra 24. april 2004 til 23. februar 2010.

RITZAU

Fire soldater er bekræftet døde efter brand på base i Canada

Fire soldater er døde efter en brand på en militærbase i Canada lørdag.

Det siger Canadas premierminister, Mark Carney, søndag aften dansk tid i en udtalelse sendt på tv.

Desuden er dusinvis af soldater blevet såret, lyder det.

– I går eftermiddag hærgede en voldsom og hurtigt spredende brand den canadiske hærs base i Wainwright. Det, der fulgte, blev en af de værste tragedier for canadiske styrker på canadisk jord i fredstid, siger Carney ifølge CBC News.

Myndighederne i Canada har hidtil ikke ønsket at oplyse, hvor mange der mistede livet i branden.

De canadiske medier CBC News og Global News har på baggrund af unavngivne kilder skrevet, at syv personer skulle være omkommet i branden.

RITZAU

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trump kalder Netanyahu en fantastisk kriger inden valg

USA’s præsident, Donald Trump, giver sin fulde opbakning til Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Det sker forud for det israelske valg i næste uge. På sit sociale medie, Truth Social, kalder Trump ham for en fantastisk kriger. Han roser især Netanyahus indsats mod Iran og advarer om, at USA og Israel vil gøre arbejdet færdigt, hvis ikke Iran ændrer adfærd. Benjamin Netanyahu har allerede takket for støtten på det sociale medie X. Her skriver han, at de to sammen vil gennemføre opgaven. Der er i øjeblikket tæt løb frem mod parlamentsvalget, som afholdes tirsdag den 27. oktober.

OB vinder 2-1 over Brøndby i Superligaen.

GOG udbygger forspringet efter Ribe-Esbjergs nederlag

GOG øgede søndag sit forspring på førstepladsen i Herreligaen med en knusende 39-30-sejr over KIF Kolding, efter at Ribe-Esbjerg havde lidt sit andet nederlag i sæsonen.

Ribe-Esbjerg tabte på hjemmebane til gæsterne fra Skanderborg AGF, som vandt 32-29.

Den vestjyske håndboldklub ligger fortsat på andenpladsen, fire point efter GOG på førstepladsen.

Ribe-Esbjerg var ellers godt med i indledningen af søndagens tidlige opgør mod Skanderborg AGF, og holdene fulgtes ad til 8-8.

Herefter begyndte gæsterne at trække fra, og Emil Lærke sørgede med halvlegens sidste scoring for, at Skanderborg AGF kunne gå til pause med en komfortabel føring på 19-14.

Hjemmeholdet kom godt ud efter pausen og reducerede føringen til et enkelt mål ved stillingen 20-21.

Elvar Asgeirsson holdt med flere scoringer værterne inde i kampen og blev topscorer med syv mål.

Skanderborg AGF kørte til sidst sejren i hus og tilføjede to vigtige point til kontoen. Holdet ligger på sjettepladsen efter søndagens sejr.

Der er dog stadig syv point op til ligaens førsteplads, GOG, som aldrig kom i problemer i søndagens hjemmekamp mod Kolding.

Hjalte Lykke førte an med otte scoringer i første halvleg, og fynboerne gik til pause med en føring på ti mål.

Gæsterne var bedre med i anden halvleg, men truede aldrig for alvor hjemmeholdet, som vandt 39-30.

GOG’s Manuel Zehnder endte som kampens topscorer med ni mål.

Det var Koldings fjerde nederlag i træk, og holdet ligger dermed fortsat i den tunge ende af tabellen.

RITZAU

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Søndag den 18. oktober 2026 Udsendt kl. 17.00 Oversigt:
Meteorologens overblik: Tiltagende mere ustadigt vejr i løbet af ugen

Mandag aften og natten til tirsdag:
Om aftenen og natten tørt og ret klart vejr. Temp. ned mellem 4 og 10 grader, og let til jævn vind fra omkring øst, ved kysterne stedvis op til frisk vind.

Tirsdag:
Først tørt og stedvis lidt eller måske nogen sol, men det skyer til fra sydøst med lidt regn af og til. Temp. op mellem 10 og 12 grader, og let til frisk vind fra øst, ved østvendte kyster stedvis op til hård vind ud på eftermiddagen.

Om natten skyet med lidt regn hist og her. Temp. ned mellem 8 og 11 grader, og let til frisk vind omkring øst, ved kysterne stedvis op til hård vind, men ud på natten lidt aftagende i den sydlige del af landet.

Onsdag:
Skyet med lidt regn i perioder. Temp. op mellem 11 og 13 grader, og svag til jævn vind fra sydøst.

Om aftenen og natten skyet og efterhånden udbredt regn op over landet fra sydvest. Temp. ned mellem 7 og 11 grader. svag til jævn vind fra skiftende retninger eller fra sydøst.

Torsdag:
Først skyet med udbredt regn, men senere nogen opklaring fra vest med mulighed for lidt sol. Om natten vekslende skydække med enkelte byger, særligt den vestlige del af landet. Dagtemp. op mellem 10 og 12 grader, om natten ned mellem 5 og 10 grader. Svag til jævn vind fra skiftende retninger, der drejer til sydvest og tiltager til let til frisk, stedvis hård vind.

Fredag:
Lidt eller nogen sol og enkelte byger, men i løbet af dagen skyet med regn fra sydvest. Om natten efterhånden tørt og noget opklarende vejr. Dagtemp. op mellem 10 og 12 grader, om natten ned mellem 5 og 10 grader. Svag til jævn sydlig vind som tiltager til mellem let og frisk vind fra sydøst.

Simon Pytlick scorer det afgørende mål på frikast, og Flensburg-Handewitt vinder 34-33 over Füchse Berlin med Mathias Gidsel i den tyske Bundesliga.

Holger Rune melder afbud til turnering i Bruxelles

Den danske tennisspiller Holger Rune trækker sig fra ATP 250-turneringen i Bruxelles, der spilles i den kommende uge.

Det oplyser Runes mor og manager, Aneke Rune, til Ekstra Bladet søndag eftermiddag.

Tennisspilleren havde ellers fået et wildcard til turneringen i Belgien, men ifølge Aneke Rune har han fået et hold i ryggen.

– Lægen siger to-tre dage, og han er blevet scannet. Uheldigt, men ufarligt. Next Basel, skriver hun i en sms ifølge Ekstra Bladet.

Danskeren har siddet ude med en skade i 11 måneder og er røget ud i første runde i de to første turneringer på ATP Touren efter sit comeback.

Den næste turnering på programmet er efter planen Swiss Indoors i Basel, der begynder i slutningen af oktober.

RITZAU

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Søndag den 18. oktober 2026.

Der er kulingvarsel for Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til mandag aften, udsendt klokken 16.20.

Østersøen omkring Bornholm:
Nordøst 7 til 12 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Nordøst 8 til 13 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Øst 6 til 11 m/s. God sigt. Sundet: Øst 4 til 9 m/s. God sigt.

Kattegat:
Øst 3 til 8 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Øst 2 til 7 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag syd 2 til 7 m/s. God sigt.

Fisker:
Øst 5 til 10 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1,5 m. Dønning: 1,5 m.

Tyskebugt:
Kuling fra øst 9 til 14 m/s. God sigt. I morgen formiddag og i morgen eftermiddag øst 8 til 13 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2,5 m. Dønning: 1,5 m.

Efter en pause er USA ifølge den ukrainske præsident igen begyndt at dele efterretninger med Ukraine.

– Det var blokeret i en periode. Derefter blev blokeringen ophævet fra amerikansk side. Vi er meget taknemmelige for det. Nu fungerer det, siger præsident Volodymyr Zelenskyj i et interview med NBC ifølge AFP.

Uden efterretninger fra USA er Ukraine mere sårbart over for ballistiske missiler fra Rusland.

Fire personer reddet fra brændende fiskekutter i Skagerrak

Fire personer om bord på en brændende fiskekutter i Skagerrak er søndag eftermiddag blevet bjærget og bragt i sikkerhed på et italiensk krydstogtskib.

Det skriver det norske medie VG.

En dansk helikopter fra Forsvaret var i aktion i forbindelse med hændelsen.

– Vi havde en dansk helikopter ude ved den brændende båd, oplyser presserådgiver i Forsvarskommandoen Christer Haven til Ritzau.

Fiskekutteren befandt sig ifølge presserådgiveren i norsk farvand, da der søndag eftermiddag udbrød brand.

Den norske kystredningstjeneste var ifølge Christer Haven indsatsleder ved redningsmissionen.

De fire personers nationalitet er ikke oplyst, men fiskekutteren sejlede under dansk flag.

Årsagen til branden er i øjeblikket ukendt.

Redningsleder Per Ivar Austnaberg fra Hovedredningssentralen Sør i Sydnorge oplyste klokken 15.35 til VG, at alle ombordværende er bragt i sikkerhed.

Ingen af dem er angiveligt kommet noget til, fortalte redningslederen til mediet.

På et billede hos den norske netavis kan man se en fiskekutter indhyllet i tyk, sort røg.

RITZAU

FCN vender 0-3 til 3-3 og brænder straffe i Lyngby

Lyngby lignede en stensikker vinder på hjemmebane, men sådan skulle det ikke gå søndag eftermiddag.

Således scorede FC Nordsjælland tre mål på seks minutter og fik 3-3 i Superligaen.

Dramaet nåede sit højdepunkt, da gæsternes Nicklas Røjkjær i tillægstiden brændte et straffespark.

Lyngby havde helt og aldeles styr på begivenhederne frem til det 71. minut, hvor Justin Janssen satte gang i FCN.

Kollapset fra Lyngby betyder, at klubben indtager sidstepladsen.

FCN sidder på fjerdepladsen med fem point op til FC København, der har spillet en kamp færre.

Lyngby truede gæsternes mål ad flere omgange, og særligt Frederik Gytkjær var i fokus. Det blev imidlertid Simon Colyn, som bragte værterne i front.

Han tog sigte fra distancen, trykkede resolut af, og med et hårdt og fladt spark susede bolden over stregen efter 17 minutter.

FCN formåede ikke at bringe sine offensive esser i spil og havde svært ved at finde modsvaret til Lyngbys høje pres.

Ondt blev værre for gæsterne efter 32 minutter, hvor Gustav Fraulo opsamlede en returbold og fordoblede føringen.

Andreas Hansen i FCN-målet leverede i sekvensen først en stærk fodparade på en afslutning fra Colyn. Den efterfølgende aktion var noget mere tvivlsom.

Frustrationerne blev tydeligere hos FCN, der gik hårdt til modstanderen, og flere gange måtte dommeren finde det gule kort frem.

Der blev formentlig talt med store bogstaver i gæsternes omklædningsrum i pausen, og det var nær blevet til en fremragende åbning på anden halvleg.

Efter 51 minutter løb Alexander Lind i ryggen på Lyngby-defensiven og sparkede bolden i nettet, men scoringen blev underkendt for offside.

Ti minutter senere fik gæsterne smidt en spand koldt vand i hovedet. Frederik Gytkjær kom først på bolden efter et frispark og scorede til 3-0.

FCN-spillerne var sendt helt til tælling, men siden var tilskuerne i Lyngby vidner til et storslået comeback af gæsterne, der kom tilbage på blot seks minutter.

Først var det Justin Janssen, der ugeneret headede FCN på 1-3, inden Runar Norheim fandt særdeles meget plads i Lyngby-feltet og sparkede bolden i mål.

Malte Heyde fuldendte den imponerende genrejsning med sin første træffer i Superligaen.

Til sidst pegede dommeren på pletten efter en VAR-gennemgang, men Lyngby-keeper Diego Kochen stod i vejen for Røjkjær.

RITZAU

INFO: Ritzau liveblogger i dag fra OB og Brøndby IF mødes i Superligaen

Bloggen starter klokken 15:50

Bloggen kan følges på: http://www.ritzau.dk/-c82B

Redaktionel kontakt: 33 30 04 10

Direkte embedkode: <div id=”ritzaulivefeed” data-source=”https://livewire.ritzau.dk/LiveEventFeed/Index?uid=5fbd7351cf6b4f12204a6317&eid=6acf1a07f10e20c2726bab8c”></div><script src=”https://livewire.ritzau.dk/Scripts/pym.js” type=”text/javascript”></script>

Kørestolens bruger er fundet i god behold. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Politi Update.

Flot langskud udbygger Hvidovres føring i toppen

Efter 11 runder i denne sæson af 1. division er Hvidovre IF stadig ubesejret.

Søndag eftermiddag vandt de rødklædte fra den københavnske vestegn 1-0 hjemme over Hillerød Fodbold.

Hvidovre øger dermed forspringet på førstepladsen i den næstbedste danske række. Vejle Boldklub er nærmeste forfølger, fem point efter.

Hillerød kæmper derimod i den tunge ende af tabellen og indtager næstsidstepladsen.

Hvidovres scoring faldt kort før pausen, da Oliver Jensen modtog bolden uden for feltet.

Den 24-årige midtbanespiller tog chancen fra distancen, og det viste sig at være en god beslutning.

Med et fremragende spark sendte han bolden over Hillerød-keeper Andreas Dithmer og i nettet.

RITZAU

Pressefotografer blev slået med politistave under demonstration

Efter at to pressefotografer fra henholdsvis Ekstra Bladet og Politiken blev slået med politistave under en demonstration i København lørdag, vil Politikens chefredaktør Christian Jensen anmelde episoden.

Det skriver Ekstra Bladet.

– Jeg kan ikke se det som andet end et forsøg fra politiets side på at forhindre pressens helt legitime arbejde, og det ser jeg på med den dybeste alvor, udtaler chefredaktøren til Ekstra Bladet.

Udtalelsen kommer, efter at der lørdag blev afholdt flere demonstrationer både for og imod remigration i det centrale København.

Københavns Politi var mødt talrigt op for at holde styr på demonstrationerne.

Ekstra Bladets fotograf Anthon Unger og Politikens fotograf Thomas Borberg dækkede hændelserne.

Ifølge Ekstra Bladet var det under sammenstød mellem politi og demonstranter, at betjente med politistave blev slået på de to fotografer.

RITZAU

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Søndag den 18. oktober 2026.

Udsigt, der gælder til mandag morgen, udsendt kl. 14.15

Tørt og solrigt vejr til det meste af landet, men i de sydlige egne vil det være mere skyet. Temp. op mellem 9 og 12 grader, og let til frisk vind fra omkring nordøst, ved kysterne i den sydlige og østlige del af landet op til hård vind.

I aften og i nat tørt og mest klart vejr. Temp. ned mellen 3 og 10 grader, i Nord- og Midtjylland samt i Nordsjælland stedvis omkring frysepunktet. Svag til frisk vind fra øst og nordøst, kraftigst ved Østersøen.

Medie: Mindst syv døde i brand på canadisk militærbase

Mindst syv personer har mistet livet i en stor brand på en canadisk militærbase. Det oplyser unavngivne kilder ifølge det canadiske medie Global News. Det canadiske forsvarsministerium bekræfter, at der er døde og sårede. Men de vil ikke bekræfte det præcise tal, før de pårørende er underrettet. Det skriver mediet CBC. Branden brød ud natten til søndag dansk tid. Ifølge kilderne til Global News skete det under en skudøvelse. Her ramte et skud en gasledning og skabte en eksplosion. Efterfølgende var kraftig blæst med til at sprede flammerne hurtigt.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, holder tale til det franske folk søndag aften klokken 20.00 dansk tid.

Det sker i kølvandet på weekendens mange voldelige demonstrationer landet over, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Talen bliver sendt på nationalt tv og afholdes efter et møde mellem Macron og flere franske ministre.

DMI Femdøgns farvandsudsigt

RITZAU

FEMVAND
Søndag den 18. oktober 2026.

Udsendt kl. 13.00

Østersøen:
Mandag
Øst 7 til 12 m/s.
Tirsdag
Øst 7 til 12 m/s.
Onsdag
Om dagen sydøst 5 til 10 m/s. Om aftenen og om natten Vestlige Østersø syd 3 til 8 m/s. Østersøen omkring Bornholm nordøst 3 til 8 m/s.
Torsdag
Om dagen kuling fra sydvest 11 til 16 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 8 til 13 m/s.
Fredag
Sydøst 7 til 12 m/s.

Indre danske farvande:
Mandag
Øst 6 til 11 m/s.
Tirsdag
Øst 7 til 12 m/s.
Onsdag
Øst 6 til 11 m/s.
Torsdag
Kuling fra sydvest 11 til 16 m/s.
Fredag
Sydøst 8 til 13 m/s.

Skagerrak:
Mandag
Sydøst 4 til 9 m/s.
Tirsdag
Kuling fra nordøst 9 til 14 m/s.
Onsdag
Nordøst 8 til 13 m/s.
Torsdag
Om dagen sydøst 6 til 11 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydvest 11 til 16 m/s.
Fredag
Om dagen kuling fra sydvest 13 til 18 m/s. Om aftenen og om natten øst 6 til 11 m/s.

Nordsøen:
Mandag
Om dagen øst 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydøst 10 til 15 m/s.
Tirsdag
Kuling fra sydøst 13 til 18 m/s.
Onsdag
Om dagen kuling fra sydøst 13 til 18 m/s. Om aftenen og om natten Fisker og Tyskebugt sydøst 8 til 13 m/s. Fladen, Dogger og Humber kuling fra nordvest 14 til 19 m/s.
Torsdag
Om dagen kuling fra nordvest 17 til 22 m/s. Om aftenen og om natten Fisker og Fladen kuling fra sydvest 16 til 21 m/s. Tyskebugt, Dogger og Humber kuling fra sydøst 12 til 17 m/s.
Fredag
Om dagen Fisker og Tyskebugt kuling fra sydøst 11 til 16 m/s. Fladen kuling fra nordøst 11 til 16 m/s. Dogger og Humber kuling fra nordøst 17 til 22 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra nordøst 11 til 16 m/s. Dogger og Humber kuling fra nordvest 17 til 22 m/s.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]