Seneste nyheder

6. november 2026

FC Midtjylland tager solid føring med til Kroatien

FC Midtjylland er tæt på et ligaspil i Conference League.

Med 2-0 hjemme over Rijeka, der er med i turneringen som nummer fire i den kroatiske liga i sidste sæson, er udgangspunktet før returkampen i næste uge i hvert fald fornuftigt.

Opløftende for cheftræner Mike Tullberg og resten af FCM var det også, at holdet uden at sprudle leverede en af sæsonens mest overbevisende indsatser.

Rijeka blev holdt nede på et minimum af muligheder, og i den anden ende slog Cho Gue-sung og indskiftede Sofus Johannesen til. Eneste ærgrelse må være, at sejren ikke blev et mål større mod et i afslutningen træt udehold.

Inden returkampen skal FCM søndag i aktion på hjemmebane mod Randers FC i Superligaen.

Torsdag dominerede FCM nogenlunde før pausen. Fysisk var værterne stærkest, og i perioder var Rijeka presset langt tilbage på banen.

Samtidig var højrekant Dario Osorio i spilhumør og viste sig fint frem for eventuelle talentspejdere på tribunen.

Det samme gjorde et andet stort salgsobjekt, Franculino, i en afgørende situation.

Efter et langt indkast fik han efter 20 minutter bolden fra Osorio i feltet, men i stedet for at sparke på mål chippede han flot kuglen mod bageste stolpe.

Her dukkede angrebsmakker Cho Gue-sung op og pandede FCM på 1-0. Det var sydkoreanerens første mål siden en hovedstødstræffer mod Nottingham Forest i marts.

Indimellem havde den 28-årige angriber spillet 17 kampe og mere end 1100 minutter uden at komme på måltavlen for FCM.

Siden havde også forsvarsspillerne Magnus Jensen og Rasmus Nissen Kristensen forsøg med hovedet, og Rijeka bød i glimt ind med besøg i FCM-enden, når værterne blev for passive.

FCM’s føring blev fordoblet kort inde i anden halvleg, da netop indskiftede Sofus Johannesen og Stanley Iheanacho, som afløste Franculino og Valdemar Byskov, var på spil.

Nigerianske Iheanacho tog for anden gang på få minutter et godt dybdeløb og var lige ved at afdrible Rijeka-keeperen. Men bolden røg løs, og Johannesen kom til og sparkede den i kassen.

Endnu et par indskiftere, Kjell Wätjen og Friday Etim, var tæt på at øge til 3-0, men FCM lod sig nøje med en kontrolleret 2-0-sejr efter en god præstation.

RITZAU

Far tiltalt: Mishandlede børn med skuresvamp og klorin i ansigtet

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

En 44-årig mand fra Aarhus er tiltalt for en række grove forbrydelser begået mod sine egne børn.

TV2 Østjylland er i besiddelse af sagens anklageskrift, hvoraf det fremgår, at den 44-årige ifølge politiets anklager blandt andet har udsat sine børn for mishandling og blufærdighedskrænkelse.

Han er også tiltalt for at have udsat både børnene og sin tidligere samlever for psykisk vold over en længere årrække.

Det mindste af børnene var blot fire måneder gammel, da mishandlingen fandt sted.

Ifølge anklageskriftet har manden i perioden fra marts 2022 til november 2024 adskillige gange vasket sine børn med en skuresvamp eller lignende hård svamp i en hjemmelavet blanding bestående af klorin, Rodalon, opvaskemiddel og universalrengøring.

Børnene, der var mellem fire måneder og otte år gamle, da det hele begyndte i marts 2022, blev vasket i ansigtet, hovedet og flere steder på kroppen med den nævnte blanding, som efterlod dem med svie, hævelse, rødmen og eksem-lignende udslæt.

Han tog også hårdt fat i deres arme og skuldre, så de fik blå mærker.

Blufærdighedskrænkelsen fandt sted i samme periode, hvor manden ifølge anklageskriftet gik nøgen rundt i hjemmet og rørte ved sig selv intime steder, mens børnene så på.

Han viste også sin søn forskellige former for pornografisk materiale.

Tiltalen for psykisk vold startede i april 2019 og gik som nævnt ud over både børnene og den tidligere samlever.

De blev udsat for groft nedværdigende og krænkende adfærd, da manden opfandt en masse regler for, hvad de måtte og ikke måtte foretage sig i hjemmet.

Det fremgår blandt andet af anklageskriftet, at manden bestemte, hvordan de skulle tage tøj af og på, hvordan de skulle gå ind i hjemmet, hvordan besøg skulle finde sted og hvordan de brugte parfume.

Krænkelserne bestod også i, at han kaldte sine familiemedlemmer for eksempelvis “fucking møgunge” og ord som led, dum, klam og ulækker.

Sagens gang i retssystemet starter fredag morgen ved Retten i Aarhus, hvor anklageren vil kræve manden idømt en fængselsstraf, hvis han kendes skyldig.

https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/mishandlede-born-med-skuresvamp-og-klorin-i-ansigtet-41bdd

Redaktionel kontakt:

TV2 Østjylland

tlf.: 87424242

e-mail: redaktion@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alcaraz melder sig klar til titelforsvar i US Open efter lang pause

Efter fire måneders pause er tennisstjernen Carlos Alcaraz nu klar til at forsvare sin titel ved US Open. Det meddeler han på Instagram. Spanieren har siddet ude med en skade i håndleddet siden april. Derfor har han misset store turneringer som French Open og Wimbledon. I den seneste tid har Alcaraz trænet i Spanien med danske Holger Rune. Rune sidder selv ude med en skade, men han håber stadig på at blive klar til US Open. Grand slam-turneringen begynder den 30. august.

INFO: Ritzau liveblogger i dag fra AGF spiller Europa League-kvalifikation mod Benfica

Bloggen starter klokken 20:45

Bloggen kan følges på: http://www.ritzau.dk/-c16H

Redaktionel kontakt: 33 30 04 10

Direkte embedkode: <div id=”ritzaulivefeed” data-source=”https://livewire.ritzau.dk/LiveEventFeed/Index?uid=5fbd7351cf6b4f12204a6317&eid=6a82fde8e64860ae2d8b3b96″></div><script src=”https://livewire.ritzau.dk/Scripts/pym.js” type=”text/javascript”></script>

Alcaraz melder sig klar til titelforsvar i US Open efter lang pause

Efter fire måneder væk fra tennisbanen er den spanske stjerne Carlos Alcaraz klar til et titelforsvar i grand slam-turneringen US Open.

Det meddeler han på Instagram.

Den syvdobbelte grand slam-vinder pådrog sig i april en skade i håndleddet, der har holdt ham ukampdygtig siden da.

23-årige Alcaraz har dermed misset både French Open og Wimbledon.

Den eneste grand slam-turnering, han indtil videre har spillet i 2026, er derfor Australian Open, som han vandt.

I starten af august stod Alcaraz til at gøre comeback ved Masters 1000-turneringen i Cincinnati, men skaden i håndleddet gav ham fortsat problemer.

Nu skulle han være klar til at vende tilbage til tennisbanen, når grand slam-turneringen i New York begynder i slutningen af august.

I den seneste periode har Alcaraz trænet meget med danske Holger Rune, som stadig er ude, efter at han i oktober sidste år rev sin akillessene over.

Rune og Alcaraz har trænet sammen i Murcia i Spanien.

Mens Alcaraz nu har meldt sig klar til US Open, lød det fra Rune for en uge siden, at han stadig håber på at blive klar til grand slam-turneringen.

US Open begynder 30. august. Carlos Alcaraz har vundet turneringen i 2022 og 2025.

RITZAU

FCK tager nullert med fra Finland til returkamp i Parken

Som så ofte før i sæsonstarten var spillet ikke prangende, men FC København fik det resultat, holdet kom efter på udebane mod Inter Turku i første kamp i playoffrunden om en plads i Conference Leagues ligaspil.

Det blev 0-0 i Finland, og dermed har FCK trods den lunkne præstation et favorabelt udgangspunkt for selv at afgøre det hjemme i Parken om en uge.

Trods FCK inden opgøret var klar favorit, var det de finske værter, som sad på størstedelen af spillet, og særligt i første halvleg havde de et par gode tilbud.

FCK stod afventende, og derfor burde der være godt styr på de bageste geledder.

Men defensivt sjusk både på bolden og i opdækningen gjorde, at finnerne fandt åbninger. Det mundede ud i to gode chancer til angriberen Alie Conteh i slutningen af første halvleg.

Først flugtede han til bolden fra kanten af feltet og tvang Alex Rúnarsson til at finde en god redning frem i FCK-målet.

Den anden chance få minutter senere var noget større. På et indlæg var Conteh helt fri et par meter fra målstregen, men angriberens hovedstød var lige på Rúnarsson.

Pausen kom tiltrængt for FCK, der fik bedre styr på organisationen. Samtidig satte københavnerne sig efterhånden også tungere og tungere på spillet.

Mod slutningen var kampbilledet det, som man egentlig havde forventet, at det ville være det meste af tiden.

FCK sad på tingene og pressede Inter Turku ned mod eget mål.

De offensive værktøjer til at lirke den finske defensiv op var dog glemt hjemme på Østerbro, og da den eneste reelle kantspiller i truppen, Robert Silva, samtidig var svagt spillende, starter de to hold fra nul i returkampen.

RITZAU

Statsminister advarer mod at blande sig i sag om VM-vold men gør det selv

Statsminister Mette Frederiksen advarer mod at blande sig i en igangværende retssag. Men torsdag gør hun det alligevel. Sagen handler om en svensk politibetjent, der i sommer døde efter vold på Islands Brygge. Statsministeren kalder den formodede gerningsmands adfærd for nærmest psykopatisk. Hun mener, at han bør straffes hårdere, end anklagemyndigheden lægger op til. Regeringen foreslår i den forbindelse at øge straffen for dødsvold. Men det møder kritik. Strafferetsprofessor ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard kritiserer statsministeren for at blande sig. Han understreger, at det kun er anklagemyndigheden og forsvaret, der kender sagens nærmere omstændigheder.

Ironman i København melder startnumre udsolgt på en time

Ironman i København 2027 melder alle startnumre udsolgt på rekordtid.

Det skriver Ironman Copenhagen i en pressemeddelelse.

Det tog en time, før over 3000 startnumre til næste års udgave af sportsarrangementet i København, som afholdes den 22. august, var udsolgt.

Det er den hidtil hurtigste tid, at arrangørerne bag kan melde alle startnumrene udsolgt.

Tilmeldingen til løbet er dermed lukket.

Sidste år var alle numrene solgt på 46 timer, og i 2025 var der startnumre at få i 92 dage.

Den opjusterede tilslutning til arrangementet kommer bag på arrangørerne.

– Eventet i 2026 blev udsolgt på under to døgn, men at det skulle gå så hurtigt for 2027-eventet, havde vi slet ikke regnet med, siger landechef for Ironman Danmark Jacob Nørgaard.

Dermed kan mere end 3000 tilmeldte atleter se frem til at skulle gennemføre en triatlon bestående af 3,8 kilometer svømning, 180 kilometer cykling og afslutte med et maraton, som er 42,2 kilometer løb.

– At tilmelde sig til en ironman er en enorm beslutning med et kæmpe commitment, så den rekordhurtige interesse gør det kun endnu mere bemærkelsesværdigt, siger Jacob Nørgaard.

RITZAU

Statsminister advarer mod at blande sig i sag om VM-vold men gør det selv

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger selv, at hun ikke vil blande sig i den igangværende retssag, hvor en svensk politibetjent i sommer døde efter vold på Islands Brygge. Men hun kommenterer den alligevel.

Hun siger torsdag på Marienborg, at den formodede gerningsmand har “udvist nærmest psykopatisk adfærd”, og at han bør straffes hårdere, end det anklagemyndigheden lægger op til.

– Når der er en konkret sag, så træder vi et skridt tilbage. Det bliver vi nødt til. Jeg er rasende over det. Jeg er indigneret over det.

– Det skal ikke være sådan, at en mand fra Congo kan komme til Danmark, og så kan han stå nede på Bryggen i København og rette et knytnæveslag mod et andet menneske og så slippe med så mild en dom potentielt.

– Han har et langt synderegister kun med dårligdomme, og derfor skal han straffes hårdere, end en mand eller en kvinde der kommer til – fordi det kan mennesker komme til – at gøre noget, der er forkert, siger hun.

Onsdag sagde statsministeren på et pressemøde i Statsministeriet, at regeringen ønsker at øge straffen for dødsvold og henviste til sagen.

Den foreslåede strafskærpelse kobles direkte til episoden ved arrangementet med VM i fodbold på stormskærm. Men strafskærpelsen vil muligvis ikke påvirke den konkrete sag eller sager som den.

I hvert fald ikke hvis skærpelsen alene skal gælde for sager om dødsvold efter straffelovens paragraf 246. Dødsvold kaldes også grov vold med døden til følge. Den formodede gerningsmand er nemlig tiltalt efter en anden paragraf.

Mette Frederiksen svarer dog ikke på, hvilken paragraf skærpelsen skal gælde. Ritzau har også spurgt Statsministeriet, som henviser til Justitsministeriet, der endnu ikke er vendt tilbage med svar.

RITZAU

Skuespilleren og instruktøren Nikolaj Lie Kaas’ komedieserie “Agent” vender tilbage med en ny sæson.

Det annoncerer TV 2 og produktionsselskabet Zentropa i en pressemeddelelse.

Antonsen viser klassen i tredje sæt mod franskmand

Det holdt hårdt, men det lykkedes Anders Antonsen at slide sig forbi franske Toma Junior Popov i ottendedelsfinalen ved VM i badminton.

Aarhusianeren skulle bruge 1 time og 18 minutter på at sikre kvartfinalepladsen med cifrene 21-17, 16-21, 21-14 i indiske New Delhi.

Sejren betyder, at der er to danske repræsentanter i kvartfinalerne i herresingle. Tidligere torsdag tog Rasmus Gemke en stor skalp, da han slog tredjeseedede Jonatan Christie.

I alt er der tre danskere i kvartfinalerne. Line Christophersen vandt torsdag sin ottendedelsfinale med 21-18, 21-17 over Putri Kusuma Wardani fra Indonesien.

Antonsen åbnede sin ottendedelsfinale godt mod franske Popov. Topniveauet var højt for danskeren, der dog også kæmpede lidt med stabiliteten.

Det gjorde, at Popov fik en lille åbning for at kæmpe sig tilbage, men Antonsen strammede op og afværgede.

Det andet sæt var dog fransk. I de fleste dueller var Antonsen niveaumæssigt et godt stykke fra det, som han åbnede kampen med.

Fra 9-9 kunne Popov derfor finde momentum og ende med at fremtvinge et afgørende sæt.

Her var dog ingen tvivl. Antonsen satte sig hurtigt på tingene med en skarp offensiv.

Det betød, at aarhusianeren lynhurtigt kom foran 6-0, og det tog fuldstændig modet fra franskmanden på den anden side af nettet.

Antonsen var i fuld kontrol, og samtidig var det umuligt at se, hvordan Popov skulle finde en måde at komme tilbage.

Der var ikke en snært af tro på det hos franskmanden, der virkede modløs.

Efter en lang kamp var afgørelsen derfor noget af en kontrast. Uden problemer sikrede Antonsen sig avancement i det afgørende sæt på den tredje matchbold.

RITZAU

Ritzaus planer for nyheder torsdag og fredag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/program

Trafikulykke lukker Øresundsbroen i begge retninger til 18.15

Torsdag eftermiddag er Øresundsbroen blevet lukket i begge retninger. Det sker i forbindelse med en trafikulykke med flere køretøjer. Ulykken er sket i retning mod Sverige. Men fordi der er kommet vragdele over i det modsatte spor, er hele broen spærret. Det oplyser vagtchef Nicolai Ullits fra Københavns Politi. En person er kommet lettere til skade. Ifølge Øresundsbroens hjemmeside forventes det, at broen genåbner klokken 18.15. Klokken 17.15 bliver der åbnet for trafikken i retning mod Danmark, dog med nedsat hastighed, oplyser Københavns Politi.

TV 2-direktør og journalist er dømt i sag om plejehjemsdokumentar

TV 2’s administrerende direktør og en journalist er fundet skyldige i uberettiget at dele intime optagelser af en ældre kvinde. Det slår Østre Landsret fast. Sagen handler om dokumentaren “Plejehjemmene bag facaden”, hvor man fulgte den 90-årige demensramte Else. Retten vurderer, at det var uberettiget at vise de private scener, og TV 2 skal nu fjerne optagelserne. Selvom de to mediefolk er kendt skyldige, slipper de dog for straf, fordi sagen har trukket ud. Det oplyser Statsadvokaten. TV 2’s direktør, Anne Engdal Stig Christensen, kalder dommen for et indgreb i mediernes informationsfrihed. TV 2 vil læse dommen og overveje, om de skal søge om lov til at anke den.

Betjente undlod besked til vagtcentral: Stofmisbruger skulle bare væk

To betjente i en politipatrulje gav ikke vagtcentralen besked om, at de for mere end fire år siden lagde en stofmisbruger i håndjern, frihedsberøvede ham og kørte ham væk fra stofindtagelsesrummet H17 på Vesterbro i København.

Det kommer frem under en straffesag i Københavns Byret torsdag.

Betjentene er tiltalt for magtmisbrug og for at have løjet om, hvad de foretog sig tidligt om morgenen 3. januar 2022. De nægter sig skyldige.

Den 46-årige mand, de kørte væk med, blev sat af på Amager nær motorvejen. Her blev han kort efter kørt ihjel af en lastvogn.

På H17 havde manden skabt uro og generet andre brugere.

Straffesagen er opstået på baggrund af en storstilet efterforskning mod en lille gruppe betjente i Københavns Politi, som oprindeligt var mistænkt for at stjæle penge og narkotika.

Gruppen skulle på Snapchat kalde sig WOTC – efter en amerikansk tv-serie med titlen “We Own This City”.

Men sagen skrumpede gevaldigt ind, da anklagemyndigheden tidligt i år vurderede efterforskningen.

At de to betjente er tiltalt i forbindelse med deres håndtering af den hjemløse stofmisbruger, skyldes blandt andet snak opsnappet på aflytninger.

I torsdagens retsmøde hæfter specialanklager Robert Rafn sig ved, at betjentene ikke orienterede vagtcentralen i Københavns Politi om, at de frihedsberøvede den 46-årige.

“Vi bortviser lige”, lød patruljens melding over radioen. Vagtcentralen fik ikke besked om indgrebet, og at betjentene kørte ham væk fra stofindtagelsesrummet.

Hvorfor gav I ikke besked om anholdelsen og den senere løsladelse?

– Det kan jeg ikke svare på, siger den ene tiltalte.

Den anden supplerer med, at man ikke fortæller alt til vagtcentralen, og at oplysningen om frihedsberøvelsen fremgik af hans senere skriftlige rapport.

Betjentene har forklaret, at de satte stofmisbrugeren af ved et busstoppested på Vejlands Allé på Amager. Hvorfor lige dér, vil anklageren vide.

– Der er ikke så mange tanker bag. Han skulle bare væk fra det område, lyder svaret fra den 30-årige mand.

Kollegaen på 37 år fortæller i retten, at stofmisbrugeren var faldet til ro og derfor blev sat af ved busstoppestedet.

– Jeg synes, det var et egnet sted, siger han, der ikke kan uddybe det.

Politiets såkaldte flådestyringssystem baseret på gps viser ifølge anklageren, at afsættelsen i realiteten skete på et øde sted, ved et skyttecenter på Selinevej. Dette løj de om, hævdes det.

Nogle timer efter den dødelige påkørsel skrev den ene betjent i en rapport, at den 46-årige var i stand til at tage vare på sig selv, da han blev sat af klokken 04.15. Han blev skønnet rolig – og kun “lettere påvirket” af stoffer.

Ifølge anklagemyndigheden var manden tværtimod kraftigt påvirket af alkohol og stoffer.

Sagen fortsætter i september.

RITZAU

Trafikulykke lukkede Øresundsbroen i begge retninger

Øresundsbroen blev torsdag eftermiddag lukket i begge retninger i forbindelse med en trafikulykke med flere køretøjer.

Det fremgik af broens hjemmeside.

Øresundsbroen blev lukket cirka klokken 16.15, og godt en time senere var den genåbnet.

Ulykken skete i retning mod Sverige cirka en kilometer før betalingsbommene, oplyste vagtchef Nicolai Ullits fra Københavns Politi.

– Der er kommet vragdele fra sporet mod Sverige over i det andet spor. Derfor er der blevet spærret i begge retninger, forklarede vagtchefen, kort efter at ulykken var indtruffet.

En person er kommet til skade i forbindelse med ulykken. Der er ifølge Københavns Politi tale om lettere tilskadekomst.

Det er som udgangspunkt svensk politi og brandvæsen, der står med opgaven, men dansk politi sendte også en patrulje til stedet.

Selv om der er åbnet for færdsel i begge retninger, er der i retning mod Sverige til at begynde med kun åbnet for et af de to spor, mens der ryddes op efter ulykken.

Derfor henstiller Københavns Politi til, at trafikanter følger hastighedsangivelserne på stedet, tager hensyn til hinanden og er ekstra opmærksomme på redningspersonel på kørebanen.

RITZAU

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Torsdag den 20. august 2026.

Der er kulingvarsel for Vestlige Østersø, Fisker og Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til fredag aften, udsendt klokken 16.20.

Østersøen omkring Bornholm:
Syd 8 til 13 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Kuling fra sydvest 10 til 15 m/s. God sigt. I nat, i morgen formiddag og i morgen eftermiddag vest 5 til 10 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Sydvest 6 til 11 m/s. God sigt. Sundet: Syd 5 til 10 m/s. God sigt.

Kattegat:
Sydvest 5 til 10 m/s. God sigt. I morgen formiddag og i morgen eftermiddag sydvest 5 til 10 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Vest 8 til 13 m/s. God sigt.

Fisker:
Vest 7 til 12 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2 m. Dønning: 1,5 m.

Tyskebugt:
I den vestlige del kuling fra vest 9 til 14 m/s. Og i den østlige del syd 8 til 13 m/s. God sigt. I nat i den vestlige del nord 6 til 11 m/s. Og i den østlige del kuling fra sydvest 9 til 14 m/s. God sigt. I morgen formiddag og i morgen eftermiddag nordvest 6 til 11 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1 m. Dønning: 1,5 m.

Mindre end en uge efter at Finlay Tarling døde i et cykelløb, er hans storebror blevet udtaget til at køre Vuelta a España.

I et opslag på det sociale medie X har Netcompany Ineos offentliggjort de otte ryttere, der skal køre det spanske etapeløb, og her er Joshua Tarling iblandt.

Sidstnævnte kørte senest cykelløb i juli, hvor han for første gang i karrieren deltog i Tour de France.

Barcelona skriver kontrakt med Cancelo

Den spanske fodboldmester, FC Barcelona, har polstret forsvaret med den rutinerede portugiser Joao Cancelo.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Den 32-årige offensive back er ikke helt ny hos “blaugrana”.

Han spillede i Barcelona i 2023/24-sæsonen, da han var på leje fra Manchester City, og i seneste halvsæson, da han var udlejet fra Al-Hilal.

Cancelo er siden blevet enig med den saudiarabiske klub om at opsige kontrakten.

Barcelona henter derfor Cancelo på en fri transfer og udstyrer ham med en kontrakt, der løber frem til 2029.

Dermed følger han Anthony Gordon, Karim Adeyemi og Rodri, der også er nye Barcelona-spillere.

Cancelo har desuden en fortid i Bayern München, Juventus, Inter, Valencia og Benfica.

RITZAU

SF-formand undlader at svare på hvornår fyret konsulent rådgav igen

SF-formand Pia Olsen Dyhr erkender, at hun begik en fejl, da hun ansatte en særlig rådgiver anklaget for krænkelser for flere år siden.

Alle fortjener en ny chance efter seks år, lød det fra formanden, men siden er det kommet frem, at han har rådgivet partiet gennem et bureau i den mellemliggende periode.

Hun vil dog ikke svare på, hvor lang tid der gik efter fyringen.

– Jeg tror, det er vigtigt at sige, at han blev fyret tilbage i 2020, og derefter var han ikke længere ansat i SF. Det handler også om mennesker og en personalesag, jeg er faktisk optaget af de mennesker.

– Det er en ansættelsesretlig sag, og jeg har respekt for de mennesker og optaget af dem, siger Pia Olsen Dyhr.

Sagen drejer sig om den tidligere politiske rådgiver Thomas Nystrøm, som Pia Olsen Dyhr selv ansatte tidligere på året, da partiet kom i regering, på trods af anklager om krænkelser i partiet.

Siden valgte rådgiveren at trække sig fra opgaven, men sagen blussede op mandag, da kampagneleder Thomas Juhl meddelte, at han havde sagt op i protest.

Han er dybt skuffet over forløbet.

Han kritiserer især, at der mangler selvrefleksion i partiet, og at rådgiveren også har været brugt som ekstern konsulent i længere tid.

RITZAU

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]