Seneste nyheder

EU’s forsøg på at yde et erstatningslån til Ukraine ved hjælp af indefrosne russiske midler svarer til et røveri.

Sådan lyder det fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, under det årlige pressemøde, hvor almindelige russere kan stille ham spørgsmål.

Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass og avisen The Guardian.

– Tyveri vil være et upassende ordvalg. Tyveri betyder, at man stjæler ejendom. Men i dette tilfælde forsøger de at gøre det åbent. Det er røveri, siger Putin.

Han siger videre, at EU-landene ikke har formået at indgå en aftale om at bruge tilbageholdte russiske midler til lånet, fordi det ville have haft “alvorlige konsekvenser for røverne”.

– Ligemeget hvad de stjæler, vil de før eller siden være nødt til at levere det tilbage, og vigtigst af alt vil vi gå rettens vej for at beskytte vores interesser, siger Putin på pressemødet.

EU-landene forhandlede torsdag og natten til fredag om et erstatningslån til Ukraine. Der var lagt op til, at russiske værdier, som er blevet indefrosset af europæiske banker, skulle bruges til lånet.

Men flere lande – især Belgien – var imod idéen. Størstedelen af de indefrosne russiske værdier er opbevaret i det belgiske værdipapirdepot Euroclear, og Belgien frygtede blandt andet et sagsanlæg fra Rusland.

De indefrosne midler er værdier, der tilhører Ruslands centralbank – såsom guld og udenlandsk valuta – som blev opbevaret i europæiske banker inden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Idéen om at bruge de indefrosne midler til et Ukraine-lån byggede på den forudsætning, at Rusland i en fredsaftale skal betale erstatning til Ukraine som følge af krigen i Ukraine.

De penge skulle Ukraine så bruge til at betale erstatningslånet fra de indefrosne russiske midler tilbage til Rusland.

Men dette scenarie er ikke længere aktuelt.

I stedet vil størstedelen af EU-landene optage et fælles lån på 90 milliarder euro med afsæt i EU-budgettet.

På et senere tidspunkt skal Ukraine tilbagebetale lånet, men det bliver først, når eller hvis Rusland har betalt erstatning til Ukraine.

Putins pressemøde er en tilbagevendende begivenhed hvert år i december, hvor den russiske præsident tager imod spørgsmål fra almindelige russere.

Forskere på Aarhus Universitet tager hul på et projekt, hvor data fra over 70 kvægbesætninger skal bruges til at undersøge effekter af foderstoffet Bovaer.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse fredag.

Aarhus Universitet har tidligere undersøgt, hvilken effekt Bovaer har på køers udledning af metangas.

Men nu er det de biologiske effekter hos malkekøer, der skal undersøges. Det er blandt andet data om mælkeproduktionen og sygdomsregistreringer, som forskerne vil se nærmere på.

– Vi kommer til at grave os ned i et datagrundlag fra dagligdagen i de danske malkekvægsbesætninger. Hvis det er muligt, vil vi trække data fra 2022 og frem til starten af 2026.

– Det er data, som reflekterer det, der er sket i de pågældende besætninger før, under og efter brugen af Bovaer, siger Niels Bastian Kristensen, der er lektor på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet.

Undersøgelsen er bestilt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Allerede i efteråret blev det omtalt, at der skulle ses nærmere på, om køer oftere blev syge, og om mælkeproduktionen blev påvirket, når de fik foder, hvor der var tilsat Bovaer, som reducerer køernes udledning af drivhusgasser.

Det var også i efteråret, at flere hundrede landmænd begyndte at berette om, at de oplevede problemer med Bovaer. For eksempel at deres køer gav mindre mælk.

Det var landbrugets egen forskningsvirksomhed, Seges Innovation, der havde indsamlet besvarelserne, og herfra blev det understreget, at de ikke afspejlede den generelle situation blandt mælkeproducenter.

Samtidig er det ikke bekræftet, at udfordringerne faktisk skyldes Bovaer.

Derfor er det vigtigt at få det undersøgt grundigt, siger Niels Bastian Kristensen fra Aarhus Universitet.

Han understreger dog, at man ikke kan regne med hurtige konklusioner.

– Der findes ikke noget quickfix i forskningen. Vi ved endnu ikke, hvor komplekse problemstillinger vi beskæftiger os med her. Vi taler jo om drøvtyggere, som i forvejen er enormt komplekse systemer, siger han.

Det blev i 2025 gjort lovpligtigt for konventionelle malkekvægsbesætninger at reducere udledningen af metan.

Det kan man opnå ved at bruge Bovaer eller tilsætte mere fedt til foderet.

Efter landmændenes beretninger har landbrugsminister Jacob Jensen (V) dog været ude at sige, at de kan vente med at bruge Bovaer indtil efteråret 2026.

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet en aftale om USA’s forsvarsbudget, som afsætter 800 millioner dollar til Ukraine for 2026-2027.

Beløbet, der svarer til 5,1 milliarder kroner, skal bruges til at betale amerikanske virksomheder for våben, der sendes til Ukraines militær.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig indebærer aftalen, at de baltiske landes forsvar støttes med 175 millioner dollar – 1,1 milliarder kroner.

Aftalen begrænser også USA’s forsvarsministeriums muligheder for at reducere antallet af amerikanske soldater, der er udstationeret i Europa.

Loven forhindrer i en periode USA’s forsvarsministerium i at reducere de amerikanske styrker i Europa til under 76.000 soldater.

Samlet øremærker loven om forsvarsbudgettet 901 milliarder dollar – 5700 milliarder kroner – til USA’s forsvar.

Aftalen blev underskrevet af præsident Trump uden nogen ceremoni i Det Ovale Værelse og uden tilstedeværelse af journalister.

Forinden var den blevet stemt igennem i Repræsentanternes Hus og Senatet.

Aftalen sikrer otte milliarder dollar mere til det amerikanske militær, end Trump og hans administration ville afsætte til forsvaret.

Løftet om den militære støtte til Ukraine og Europa står i kontrast til Trumps tidligere udtalelser om, at USA ikke kan garantere sine allieredes sikkerhed, hvis ikke de i højere grad selv bidrager til det fælles forsvar.

Aftalen om forsvarsbudgettet finder sted, samtidig med at forhandlinger om en fredsaftale i Ukraine fortsætter i forskellige fora.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har på det seneste haft flere møder med europæiske ledere, mens ukrainske repræsentanter har været i Florida for at diskutere mulighederne for en våbenhvile.

Samtidig har amerikanske udsendinge mødtes med blandt andre Ruslands præsident, Vladimir Putin, i den russiske hovedstad, Moskva.

Rederiet Mærsk har torsdag og fredag sejlet sit første containerskib gennem Bab al-Mandeb-strædet i knap to år.

Det oplyser Mærsk til ShippingWatch.

Rederiet understreger dog, at der endnu ikke er planer om at lave sejlplanerne om, så skibene igen sendes gennem Det Røde Hav.

Mærsk besluttede i begyndelsen af 2024 at droppe ruten gennem Det Røde Hav, efter at houthibevægelsen i Yemen var begyndt at angribe kommercielle skibe i området.

Houthierne har sagt, at bevægelsen angreb skibene for at udvise solidaritet med palæstinenserne i Gaza.

Angrebene har fået flere rederier, herunder Mærsk, til at droppe ruten gennem Bab al-Mandeb-strædet og Det Røde Hav og i stedet sejle den længere vej syd om Afrika.

Men i oktober blev Israel og Hamas enige om den første del af en fredsplan for Gaza.

Siden har der formelt været våbenhvile, men begge parter har beskyldt modparten for at bryde aftalen.

AGF har sikret fremtiden med to af holdets mest rutinerede spillere.

Superligaklubben forlænger med den 32-årige midtbanespiller Nicolai Poulsen og den 40-årige målmand Jesper Hansen.

Poulsen har fået forlænget sin kontrakt frem til sommeren 2028, mens Hansen har skrevet under på en forlængelse til sommeren 2027.

Det oplyser AGF fredag i en pressemeddelelse.

– Det er en stor glæde, at vi har fået fremtiden på plads med to af vores rutinerede kræfter, der er en del af rygraden i vores trup og vigtig for kulturen på Fredensvang, i omklædningsrummet og på vores hold, siger AGF-fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

Nicolai Poulsen har været i klubben, siden han kom til fra Randers i 2019.

Den erfarne målmand Jesper Hansen kom til AGF fra FC Midtjylland i 2021.

Begge fortsætter i den aarhusianske klub, som har haft en fremragende sæson i Superligaen, hvor holdet efter 18 spillerunder indtager førstepladsen.

Her har de to spillere ifølge Carsten V. Jensen haft afgørende roller.

– Poulsen og Hansen har sammen med holdet begge haft et flot efterår, hvor de har vist deres store betydning for holdet, og de går forrest med en stor sult og ærgerrighed, som er et eksempel til efterfølgelse.

– Begge spillere er kulturbærere og eksponenter for vores værdier om dedikeret arbejde og store ambitioner, siger Carsten V. Jensen.

Nicolai Poulsen har spillet mere end 200 kampe for AGF og siger, at han er glad for at få fremtiden på plads.

– Vi har gang i en god sæson og er inde i en god udvikling – både som klub og som hold, siger Poulsen i meddelelsen.

Jesper Hansen, der har spillet 137 kampe i AGF-trøjen, er desuden den målmand med flest clean sheets i Superligaens historie med 145 på tværs af flere klubber.

– Jeg har stadig masser at byde på som målmand og synes, at jeg har vist mit værd, siger Hansen.

Politikeren Thomas Rasmussen, som ved sidste måneds kommunalvalg blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune for Dansk Folkeparti, er smidt ud af partiet, fordi han har svindlet en mand med kognitivt handicap for næsten 100.000 kroner.

Det skriver TV 2 Østjylland.

– Thomas Rasmussen er her til morgen blevet smidt ud af Dansk Folkeparti, fordi hans handlinger på ingen måde repræsenterer de værdier, som Dansk Folkeparti står for, siger DF’s partisekretær Erik Bjørn Møller til mediet.

Meldingen kommer, efter at TV 2 Østjylland kunne afsløre, at den nyvalgte politiker tidligere er dømt skyldig i databedrageri. Han fik i byretten en dom på seks måneders fængsel og et krav om at betale mindst 104.000 kroner til ofret i sagen.

Erik Bjørn Møller siger, at partiet ikke var klar over dommen, før TV 2 Østjylland henvendte sig til DF med historien.

– Den adfærd, han har vist i den her sag, og som han hver dag udviser, hvor han ikke betaler de penge tilbage, som han har snydt en anden mand for, harmonerer ikke med DF’s grundlæggende værdier, siger Erik Bjørn Møller.

Ofret i sagen påstår ifølge mediet, at han aldrig har fået pengene tilbage fra Thomas Rasmussen.

Politikeren bekræfter, at han er færdig i DF, men han bliver siddende i kommunalbestyrelsen.

– Men jeg har ingen kommentar til det, ud over at det er deres valg, siger han til TV 2 Østjylland.

DF fik ved valget to mandater, men når den nye kommunalbestyrelse begynder sit arbejde 1. januar, er partiet altså nede på ét mandat.

I og med at Thomas Rasmussen har udstået sin straf, var han valgbar og kunne stille op til kommunalvalget. Man er ifølge kommunalvalgloven nemlig valgbar igen, tre år efter at straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet.

Hvis straffen var ubetinget fængsel på over seks måneder eller forvaring, er fristen dog fem år.

Et samlet Folketing har fredag morgen som det sidste punkt inden juleferien vedtaget et beslutningsforslag om en privatlivskommission.

Der havde ifølge en af forslagsstillerne samlet sig et flertal uden om regeringen for beslutningsforslaget.

Men regeringen endte ikke i mindretal, hvilket ville have været sjældent i Folketingssalen.

For kort før afstemningen i salen fik forslagsstiller Helene Brydensholt fra Alternativet nys om, at regeringen nu støtter at nedsætte en uafhængig privatlivskommission.

Derfor var der 102 stemmer for og 0 imod forslaget.

– Jeg fik det at vide fem minutter før afstemningerne. Det fik jeg igennem medierne, siger Helene Brydensholt, der er retsordfører for Alternativet.

Beslutningsforslaget om at nedsætte en uafhængig privatlivskommission er fremsat af Alternativet, SF, Liberal Alliance, Enhedslisten og De Radikale.

Det var støttet af samtlige oppositionspartier, løsgængerne Theresa Scavenius, Mike Fonseca og Jeppe Søe samt det nordatlantiske medlem Aki-Matilda Høegh-Dam fra partiet Naleraq ifølge DR.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) siger dog efter vedtagelsen, at han “ikke på noget tidspunkt har været overbevist om, at vi stod til at komme i mindretal”.

– Jeg sagde allerede under førstebehandlingen, at vi ikke var modstandere af at nedsætte en sådan kommission.

Under førstebehandlingen sagde han dog også ifølge DR, at han “ser grundlæggende anderledes på behovet for sådan en kommission og den bekymring, som kommissionen er udtryk for”.

Derfor vil Hummelgaard også nu drøfte “præmisserne i, hvad den skal undersøge” med de andre partier.

– Vi har ikke noget problem med, at vi får et overblik over, hvad omfanget er af både overvågning og de værktøjer, vi har givet.

Det billede virker Helene Brydensholt dog ikke til at kunne genkende.

– Han har overhovedet ikke været kompromisvillig over for hverken Alternativet eller Liberal Alliance.

– Han ville have taget det her med ind i et forhandlingsrum, som vi ikke er inviteret ind i. Han har ikke rakt ud til os på noget tidspunkt omkring at forhandle, og det var kun i sidste øjeblik, at vi fik det at vide af ikkeofficielle veje, at de ville stemme for, siger hun.

Liberal Alliances retsordfører, Steffen Larsen, mener også, at Hummelgaard “nok er blevet trukket lidt til fadet”.

Partierne bag beslutningsforslaget ønsker en kortlægning af udviklingen i overvågning af borgerne og indgreb i privatlivet.

Den skal også “komme med anbefalinger til, hvordan balancen mellem tryghed, sikkerhed og retten til privatliv bedst sikres i fremtiden”.

Ønsket om kommissionen dukkede op efter en debat om regeringens PET-lovforslag, som endte med at blive udskudt på ubestemt tid.

Med beslutningsforslaget vedtaget, er regeringen nu pålagt at nedsætte kommissionen.

Et bredt flertal i Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der udmønter dele af beskæftigelsesreformen, som regeringen i april indgik en politisk aftale om sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og De Radikale.

Kun Enhedslisten og Alternativet stemte imod lovforslaget i Folketingssalen.

Vedtagelsen betyder, at de såkaldte ressourceforløb forsvinder, og at borgerne fremover skal overgå til kontanthjælp.

De kan imidlertid ikke få kontanthjælp, hvis de har en formue over 15.500 kroner eller har en ægtefælle med en indtægt svarende til mindst dobbelt kontanthjælp.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) har i et folketingssvar oplyst, at nogle borgere kan overgå til “andre ydelser”.

– Nogle vil kunne få kontanthjælp – medmindre de har formue eller ægtefælle, der kan forsørge dem. Beskæftigelsesministeriet anslår, at cirka 1700 fuldtidspersoner, der tidligere ville have været i et ressourceforløb, ikke vil være berettiget til kontanthjælp.

– Det skyldes, at de har en formue eller kan forsørges af deres ægtefælle, og dermed vil de ikke have ret til en ydelse, når ressourceforløb afskaffes, sagde ministeren.

Det har affødt kritik fra blandt andet Dansk Socialrådgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), at mange mennesker står til at miste deres indtægt.

– Samtidig forventes ti procent at ende i selvforsørgelse og dermed uden ydelse, da de ikke vil være berettiget til kontanthjælp. Begge dele er kritiske, skrev Fagbevægelsens Hovedorganisation i sit høringssvar til lovforslaget.

Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, har kaldt reformens konsekvenser en “katastrofe”.

– Det er mennesker, der ofte døjer med sociale og psykiske problemer, og som ofte har været i systemet i mange år. De har ikke haft en chance for at spare op til noget som helst, så derfor er det en meget sårbar gruppe, der vil blive ramt af det her.

– Usikkerheden om, hvorvidt de lige pludselig risikerer at miste deres forsørgelse, skubber dem tættere på kanten, sagde han for nylig til Politiken.

Et ressourceforløb varer i mindst et år og højst tre år. Det gives til personer med helbredsmæssige problemer, som både kan være af fysisk og psykisk karakter. Det gives også til mennesker med sociale problemer og misbrug.

Knap 15.000 personer var i årets første kvartal omfattet af et ressourceforløb, viser tal fra jobindsats.dk.

Ressourceforløbsydelsen for forsørgere udgør i år 16.972 kroner om måneden, mens den udgør 12.770 kroner om måneden for ikke-forsørgere.

Til sammenligning er kontanthjælpens grundsats 7205 kroner om måneden, mens den forhøjede sats udgør 12.498 kroner per måned.

De danske forbrugerpriser er fortsat de højeste i EU.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, som er baseret på tal fra EU’s statistikagentur, Eurostat.

I 2024 lå de danske forbrugerpriser således 41 procent over gennemsnittet i EU.

I Schweiz og Island, som ikke er medlemmer af EU, var priserne endnu højere og lå henholdsvis 73 og 62 procent over EU-gennemsnittet.

Det fremgår desuden af EU’s opgørelse, at de lande med de højeste forbrugerpriser typisk også har et højt bruttonationalprodukt (bnp) per indbygger.

I Danmark ligger bnp per indbygger således 29 procent over EU-landenes gennemsnit. Det er kun overgået af Luxembourg, hvis bnp ligger 30 procent over gennemsnittet.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

– Det relativt høje prisniveau i lande med et højt bnp per indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger, skriver Danmarks Statistik.

De laveste forbrugerpriser i EU findes i Bulgarien og Rumænien, hvor de lå henholdsvis 40 og 36 procent under EU-gennemsnittet i 2024.

Også i 2023 lå de danske forbrugerpriser i toppen i EU. Her lå det danske prisniveau 45 procent over gennemsnittet i EU.

Allan Sørensen, som er cheføkonom i Dansk Industri, påpeger, at der er stor forskel på det danske prisniveau på tværs af forskellige varer eller tjenesteydelser.

Eksempelvis ligger priser på bolig, vand, elektricitet, gas og andre brændstoffer 70 procent over EU-gennemsnittet, mens fødevarepriserne ligger 19 procent over gennemsnittet.

– Det er vores høje velstandsniveau og lønninger, som fører til højere priser i Danmark end i resten af EU, skriver Allan Sørensen i en kommentar.

Der er også enkelte varegrupper, som er en lille smule billigere i Danmark end i et gennemsnitligt EU-land. Det gælder software og frugt og nødder, som akkurat ligger under gennemsnittet.

Fem formodede narkosmuglere blev torsdag dræbt i et amerikansk angreb på to både i den østlige del af Stillehavet.

Det skriver U.S. Southern Command, der har ansvaret for USA’s militære aktiviteter i Latinamerika og Caribien, på det sociale medie X.

– Efterretninger bekræfter, at fartøjerne sejlede ad ruter, der er kendt for at blive brugt til narkosmugling i den østlige del af Stillehavet, og var involveret i narkosmugling, skriver U.S. Southern Command.

USA’s militær har de seneste måneder haft en målrettet indsats mod skibe, der mistænkes for at smugle narkotika fra Latinamerika til USA.

Ifølge en opgørelse, som nyhedsbureauet AFP har lavet, er i alt 104 personer blevet dræbt som følge af indsatsen i Det Caribiske Hav og Stillehavet.

U.S. Southern Command omtaler de dræbte i det seneste angreb som “narkoterrorister”.

Det fremgår ikke, præcis hvor angrebet fandt sted.

USA har ikke fremlagt beviser for, at der faktisk har været narkotika om bord på de skibe, som landet har angrebet.

I slutningen af oktober konstaterede Volker Türk, der er FN’s højkommissær for menneskerettigheder, at de påståede narkosmuglere er blevet dræbt “under omstændigheder, der ikke kan retfærdiggøres i international lov”.

Han opfordrede i en udtalelse fra FN til, at USA stoppede angrebene, som han kaldte for “uacceptable”, og i stedet retsforfølge de mistænkte narkosmuglere.

– På baggrund af den sparsomme information, som de amerikanske myndigheder har givet offentligheden, virkede ingen af personerne på de angrebne både til at udgøre en umiddelbar fare for andres liv, sagde Türk.

Ét af USA’s angreb har vakt særlig opmærksomhed både i USA og udlandet. Angrebet, som var det første af de amerikanske angreb mod formodede narkobåde, fandt sted 2. september.

Her blev et skib angrebet ikke bare én, men to gange, efter at det stod klart, at der var overlevende efter det første angreb.

Dobbeltangrebet har fået både eksperter og medlemmer af Kongressen til at rejse spørgsmål om, hvorvidt USA’s militær i den forbindelse overtrådte Genèvekonventionen, som siger, at man ikke må angribe sårede.

Kirill Dmitrijev, der er Ruslands særlige udsending for investeringer og økonomisk samarbejde, siger, at loven og fornuften vandt, da ledere i EU valgte at optage et fælles lån til Ukraine i stedet for at bruge indefrosne russiske midler.

Det sker i et opslag på det sociale medie X tidligt fredag morgen.

– Et stort nederlag for EU’s krigsmagere ledet af fejlslagne Ursula (EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, red.), skriver Dmitrijev.

– Fornuftens stemmer i EU blokerede for den ulovlige brug af russiske reserver til at finansiere Ukraine.

Ifølge ham har lov og fornuft vundet “for nuværende”.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har ikke umiddelbart kommenteret beslutningen.

Både EU’s præsident, António Costa, Ursula von der Leyen, og en stribe EU-landes ledere inklusiv statsminister Mette Frederiksen (S) havde forud for et EU-topmøde peget på et erstatningslån fra indefrosne russiske midler som den rigtige løsning til Ukraine.

Det kommer dog ikke til at ske. EU må i stedet optage et fælles lån på 90 milliarder euro med afsæt i EU-budgettet.

Kun 24 ud af de 27 EU-lande er med til at optage lånet.

De resterende tre medlemslande – Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet – stemte kun for forslaget, fordi de har fået lov til at stå uden for lånet mod til gengæld ikke at blokere for det.

På et senere tidspunkt skal Ukraine tilbagebetale lånet. Men det bliver først, når Rusland har betalt erstatning til Ukraine, sagde den tyske kansler, Friedrich Merz, natten til fredag under topmødet.

– Og vi gør det meget klart: Hvis Rusland ikke betaler erstatning, vil vi i fuld overensstemmelse med international ret gøre brug af de russiske indefrosne aktiver til at tilbagebetale lånet, sagde Merz.

Mens EU-toppen og lande som Danmark har talt for at bruge de indefrosne midler, har et land som Belgien været kritisk.

Det vil kunne føre til russiske sagsanlæg og beslaglæggelser af europæiske valutareserver og virksomheder, hvis man lavede et erstatningslån med de russiske midler, har det belgiske argument været.

Hen over jul og nytår vil der være 1,4 millioner mennesker, der rejser til eller fra København gennem lufthavnen i Kastrup.

Det skriver Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.

Aldrig før har der været så mange julerejsende i Københavns Lufthavn, og der er samtidig tale om en stigning på 15 procent sammenlignet med 2024, lyder det.

Det skyldes blandt andet, at helligdagene i år ligger på hverdage, siger kommerciel direktør Peter Krogsgaard.

– Julen ligger godt i år, hvor man med nogle få feriedage kan få en god, lang juleferie. Der er der mange, der benytter sig af.

– Det gælder både danskere og sydsvenskere, der rejser ud i verden, og mange internationale rejsende, der kommer til Danmark og Skandinavien via København.

Der er mange af de julerejsende, der skal med fly til Sydeuropa, hvor Malaga og Barcelona er de mest populære rejsemål, skriver Københavns Lufthavn.

Også De Kanariske Øer med destinationer som Gran Canaria og Tenerife er der mange, der har bestilt billet til over jul og nytår.

Der er i de senere år kommet stigende fokus på klimapåvirkningen fra flyrejser, og der har desuden været talrige historier om indbyggere i Sydeuropa, der kritiserer masseturisme for at presse boligpriserne i byerne op.

Det gælder også på De Kanariske Øer.

Men det har altså ikke fået danskerne til at søge andre veje.

– En jul i sol og varme er noget, der lokker mange væk fra Danmark. Der er nærmest en luftbro mellem København og De Kanariske Øer med op til 10 daglige afgange, siger Peter Krogsgaard fra Københavns Lufthavn.

Juletiden bliver altså travl i lufthavnen, men rejser man juleaften eller juledag vil der formentlig være roligt i Kastrup.

Den 24. og 25. december er nemlig dage med meget få passagerer. Lufthavnen forventer knap 50.000 passagerer om dagen, hvilket er under halvdelen af antallet på de travle dage.

Weekenden byder på mildt og skyet vejr, der vil give perioder med regn – men også enkelte solchancer.

Det fastslår Klaus Larsen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

– Det er en lidt kedelig vintertid, vi er inde i. Personligt ville jeg foretrække et par frostgrader og høj blå himmel, siger han.

Fredag står Danmark op til en grå og mild morgen. Det vil i stort set hele landet være skyet, hvor kun Bornholm først på dagen får glæde af lidt sol.

Over den centrale del af Danmark vil det regne lidt, inden en opklaring i løbet af formiddagen melder sig i den nordvestlige del af landet og langsomt breder sig. Det giver tørt vejr og lidt eller nogen sol.

– Opklaringen når dog nok først de sydøstlige egne hen mod aftentiden, siger Klaus Larsen.

Temperaturen vil fredag ligge omkring ni grader, mens vinden bliver svag til jævn fra sydvest.

Det milde vejr fortsætter ind i weekenden.

Lørdag starter tørt ud med lidt eller nogen sol, men efterhånden som dagen skrider frem, bliver det noget mere skyet.

Vind er der lørdag fortsat ikke meget af, og temperaturen tager et nyk ned til 6-9 grader.

– Natten til søndag bliver det mere skyet og også stedvist diset og tåget. Især i Jylland kan der komme et par smådryp, siger meteorologen.

Søndag fortsætter det skyede vejr. Særligt i Nordvestjylland skal man først på dagen også regne med lidt regn. Temperaturen vil holde sig omkring de 6 grader, og den falder natten til mandag kun en smule til 4-6 grader.

– Det er ret mildt for årstiden. Vi skal helt tilbage til november for at finde den seneste gang nattefrost.

Kigger man på næste uge, bliver det gradvist lidt koldere – men der er ingen grund til at håbe på en jul med snefnug og kælketure, lyder det.

– Det bliver gråt og tørt. Det eneste hvide, der er udsigt, er måske en sludbyge nede over Østersøen lillejuleaften, men det er der jo ikke meget jul over.

– Den 24. december skal man nærmest til Island for at finde snevejr. Det ligner virkelig ikke, at der er den mindste chance for hvid jul, siger Klaus Larsen.

Den 43-årige grønthandler Ahmed al-Ahmed, som søndag overmandede én af gerningsmændene under et masseskyderi ved Bondi Beach i Sydney, er fredag blevet overrakt en check på 2,5 millioner australske dollar.

Det skriver det australske medie ABC.

Beløbet svarer til omkring 10,5 millioner danske kroner, og pengene er blevet indsamlet gennem hjemmesiden Gofundme.

Mere end 43.000 mennesker har doneret penge til indsamlingen, skriver ABC.

Checken blev overrakt på hospitalet, hvor al-Ahmad, der i flere medier omtales som “Bondi-helten”, ligger indlagt, efter han selv blev skudt under angrebet, der var rettet mod et jødisk Hanukkah-arrangement ved stranden.

Han har siden søndag gennemgået flere operationer for sine skudsår.

Da den 43-årige grønthandler og far til to blev overrakt checken spurgte han:

– Fortjener jeg virkelig det?

Herefter sagde han et par ord til de mennesker, der har deltaget i indsamlingen.

– Stå sammen med hinanden, alle mennesker. Og bliv ved med at kæmpe for at redde liv.

– Når jeg redder mennesker, så gør jeg det af hele mit hjerte. Må Gud beskytte Australien.

På videooptagelser, der er blevet delt vidt og bredt på sociale medier, fra søndagens skyderi, kan man se, hvordan al-Ahmed sniger sig op bag en mand, der affyrer skud med et geværlignende våben.

Al-Ahmed gemte sig bag en bil, hvorefter han løb frem mod gerningsmanden og kastede sig over ham bagfra. Efter lidt tumult lykkedes det al-Ahmed at hive våbnet ud af den anden mands hænder.

Gerningsmanden faldt herefter baglæns ned på jorden, mens al-Ahmed pegede på ham med geværet.

Kort efter stillede grønthandleren våbnet op ad et træ, mens manden, der affyrede skud, langsomt gik fra stedet og undervejs støttede sig til en lygtepæl.

På optagelsen kan man også se en anden gerningsmand affyre skud, efter at den første gerningsmand har mistet sit våben.

Ahmed al-Ahmed bor i Sydney-forstaden Sutherland.

15 personer blev dræbt af gerningsmændene under angrebet i Bondi søndag, herunder en tiårig pige.

De australske myndigheder beskriver det som et terrorangreb målrettet mod det jødiske samfund.

Det har været en prioritet for Danmark under EU-formandskabet at støtte Ukraine.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde efter EU-topmødet.

Her glæder hun sig over, at det lykkedes EU-landenes ledere at aftale penge til Ukraine.

– Vi har fundet en løsning i dag, der sikrer 90 milliarder euro til Ukraine.

– Det er et lån, som Ukraine ikke skal betale tilbage, før Rusland betaler erstatning. Dermed er vores støtte til Ukraine sikret, siger Mette Frederiksen.

Løsningen endte dog ikke med at blive forslaget om et erstatningslån til Ukraine fra de indefrosne russiske midler, som Mette Frederiksen stillede sig bag før topmødet.

– Jeg stillede mig bag én løsning før topmødet, men jeg synes, resultatet er blevet rimelig godt, siger Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen havde dog – ligesom en række andre EU-landes ledere – håbet, at lånet kunne tages direkte fra de indefrosne russiske midler.

Dermed vil EU’s og EU-landenes egne budgetter ikke være blevet belastet.

I stedet ender det nu med, at EU selv må optage et lån på 90 milliarder euro, som så gives rentefrit til Ukraine. Dermed påtager EU-landene sig omkostningerne ved lånet.

Hvis ikke Rusland betaler erstatning i en fredsaftale, vil det som udgangspunkt også være EU-landenes skatteydere, der betale lånet tilbage.

Tre EU-lande får lov til at stå uden for lånet. De skal med andre ord ikke betale til Ukraine.

Det er Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet.

Dermed skrumper EU’s opbakning til Ukraine nu fra 26 lande til 24 lande.

Ungarn har længe været imod støtte til Ukraine.

Mette Frederiksen frygter dog ikke, at opbakningen til Ukraine er ved at smuldre i EU.

– Jeg ser på resultatet, og i dag er et eksempel på, at når noget er nødvendigt, så er vi i stand til at levere.

– Men mange ledere er under nationalt pres i deres parlamenter, og det skifter desværre stemningen i Europa. Det er det, Putin håber på, siger Mette Frederiksen.

Der var aldrig debat, hvorvidt Belgien og EU ville hjælpe Ukraine. Det eneste spørgsmål var hvordan.

Sådan lyder det fra Belgiens premierminister, Bart De Wever, på et pressemøde efter EU-topmødet.

Her står det klart, at Belgiens premierminister reelt vandt armlægningen med EU-Kommissionen og hovedparten af EU-landene, der ville begynde at udbetale et lån fra de indefrosne russiske midler til Ukraine under krigen.

Dermed ville gældspressede EU-lande slippe for at skulle finde pengepungen frem.

Det kommer ikke til at ske. Nu må EU i stedet optage et fælles lån på 90 milliarder euro med afsæt i EU-budgettet. Kun 24 ud af de 27 EU-lande står bag lånet.

Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet er ikke en del af lånet, og dermed falder støtten til Ukraine nu fra 26 til 24 EU-lande. Ungarn har længe afvist at støtte Ukraine.

Men alle er alligevel vindere i løsningen, mener Bart De Wever:

– Hvis vi ikke havde sørget for finansiering til Ukraine i dag, så havde vi sendt et signal til verden om, at EU ikke kan levere noget som helst. Nu har vi lavet en løsning, som alle vinder på.

– Ukraine får et lån med afsæt i EU-budgettets råderum. De indefrosne russiske midler vil forblive indefrosset, og vi vender tilbage til den oprindelige tanke om, at de skal bruges til genopbygningen af Ukraine, siger Bart De Wever.

EU’s præsident, António Costa, siger på det afsluttende pressemøde, at han respekterer, at der er forskellige holdninger blandt EU-landene.

– Men det afgørende er, at vi træffer beslutninger, når vi skal. I sidste uge traf vi beslutningen om at indefryse de russiske midler til afslutningen af krigen.

– I dag vedtager vi med enstemmighed de 90 milliarder euro i finansiel støtte til Ukraine. Så på trods af al den diversitet, så leverer vi på det, der er behov for, siger António Costa.

Costas udsagn om enstemmighed blandt de 27 lande er teknisk set rigtig.

Men det store forbehold ved udsagnet er, at tre af landene – Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet – kun stemte for, fordi de som modydelse for deres stemme slipper for at være en del af EU-lånet til Ukraine.

Og Belgien stemte formentlig for med glæde, fordi EU-lånet betyder, at EU-toppen dermed må opgive planen om et lån direkte fra de indefrosne russiske midler, hvoraf hovedparten befinder sig i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

EU-landenes ledere er enige om at stille 90 milliarder euro til rådighed for Ukraine i 2026-2027.

Det oplyser EU’s præsident, António Costa.

– Vi forpligtede os, vi leverede, skriver António Costa på X.

Han undlader dog i at oplyse, hvordan EU-landenes stats- og regeringschefer har fundet pengene.

Både Costa, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og en stribe EU-landes ledere inklusiv statsminister Mette Frederiksen (S) havde forud for mødet peget på et erstatningslån fra de indefrosne russiske midler som den rigtige løsning.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, oplyser, at Ukraine vil få et “rentefrit lån på 90 milliarder euro” til Ukraine.

– Disse midler er tilstrækkelige til at dække Ukraines militære og budgetmæssige behov i de kommende to år.

– Dette er et afgørende signal om, at krigen skal bringes til ophør, for Putin vil kun give indrømmelser, når han indser, at hans krig ikke vil betale sig, siger Friedrich Merz.

De russiske indefrosne aktiver vil ifølge Merz forblive blokerede, indtil Rusland har betalt erstatning til Ukraine.

– Vi har allerede banet vejen for dette i sidste uge. Ukraine skal først tilbagebetale lånet, når Rusland har betalt erstatning.

– Og vi gør det meget klart: Hvis Rusland ikke betaler erstatning, vil vi i fuld overensstemmelse med international ret gøre brug af de russiske indefrosne aktiver til at tilbagebetale lånet, siger Friedrich Merz.

EU-landenes ledere har brug for mere tid til at arbejde på et erstatningslån til Ukraine.

Det oplyser en EU-diplomat i forbindelse med EU-topmødet i Bruxelles.

Dermed er det nu et åbent spørgsmål, om det vil lykkes at lande en aftale om lånet fra de indefrosne russiske midler på EU-topmødet i Bruxelles.

I stedet er nogle EU-lederne på vej til at åbne for fælles gæld, som er den alternative løsning til et erstatningslån, lyder det.

– Der var en lang diskussion om, hvordan man kan indfri forpligtelsen til at dække Ukraines finansielle behov for 2026-2027.

– Ikke kun reparationslånet er til diskussion, men også muligheden for at bruge EU-budgettets råderum, som nogle ledere specifikt nævnte, oplyser EU-diplomaten.

Efter de flere timer lange diskussioner står det nu klart, at “erstatningslånet vil kræve mere arbejde, da lederne har brug for mere tid til at gennemgå detaljerne”, oplyser EU-diplomaten.

Australiens regering og delstaten New South Wales’ regering har udpeget søndag den 21. december som en national dag til eftertanke og minde om ofrene for et angreb i Bondi Beach 14. december.

Det siger Australiens premierminister, Anthony Albanese, ifølge flere medier på et pressemøde natten til fredag dansk tid.

Han beder befolkningen om søndag – en uge efter angrebet – at holde et minuts stilhed til ære for ofrene for angrebet.

– Søndag vil flagene på alle regeringsbygninger i New South Wales og Australien blive hejst på halv stang af respekt for de tabte liv og den sorg, der deles i hele vores land, siger han ifølge mediet ABC News.

– Vi inviterer folk over hele Australien til at tænde et lys klokken 18.47 – præcis en uge efter at angrebet fandt sted – som et stille minde om ofrene sammen med familie, venner eller andre nære, lyder det videre.

Albanese siger videre ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Australien vil præsentere en national ordning for tilbagekøb af våben som følge af angrebet.

– Vi forventer, at hundredtusindvis af skydevåben vil blive indsamlet og destrueret under ordningen, siger han.

Premierministeren sagde tidligere på ugen, at han ville se på, hvordan Australiens våbenlov kan strammes.

En mand, der er mistænkt for at stå bag et skyderi på Brown University i den amerikanske delstat Rhode Island lørdag, er natten til fredag dansk tid fundet død.

Det oplyser politichefen i byen Providence, hvor Brown University ligger, Oscar Perez, ifølge flere medier på et pressemøde.

– Han tog sit eget liv her til aften (torsdag aften lokal tid, red.), siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den mistænkte var en 48-årig mand, som var portugisisk statsborger. Hans sidst kendte bopæl var i Miami i den amerikanske delstat Florida, skriver CBS News. Han var tidligere studerende på universitetet.

Manden blev fundet død i byen Salem i delstaten New Hampshire med en skoletaske og to skydevåben, oplyser Rhode Islands justitsmininister, Peter Neronha, på pressemødet.

To dage efter skyderiet på Brown University blev en professor på universitetet Massachusetts Institute of Technology (MIT) skudt og dræbt i sit hjem i Brookline, der ligger omkring 80 kilometer fra Providence.

Den nu afdøde 48-årige portugisiske statsborger formodes også at stå bag drabet på professoren.

Det oplyser Leah B. Foley, der er distriktsadvokat for delstaten Massachusetts, tidligt fredag morgen ifølge Fox News.

Den formodede gerningsmand og den dræbte professor gik på studie sammen i Portugal fra 1995 til 2000, fortæller Foley.

Myndighederne kender fredag morgen ikke motiverne for skyderierne.

To studerende blev dræbt, og ni andre blev såret, da en mand lørdag gik ind i en af eliteuniversitetets bygninger og åbnede ild midt under eksamensperioden. Herefter flygtede han fra stedet.

Kort efter skyderiet anholdt politiet en mand i 20’erne. Dagen efter skyderiet blev manden løsladt, fordi det blev vurderet, at han ikke havde noget med sagen at gøre.

I de efterfølgende dage var politiet umiddelbart på bar bund, og der var officielt ingen mistænkte i sagen.

Efterforskere i byen Providence, hvor Brown University ligger, meldte ud, at den mistænkte efter skyderiet flygtede til fods gennem gaderne nær universitetet.

Myndighederne offentliggjorde tidligere i denne uge en video, der viser en maskeret mand gå gennem et boligområde i Providence. Offentligheden er flere gange blevet bedt om at hjælpe med at identificere manden.

Sent torsdag aften meldte to unavngivne kilder fra politiet til det amerikanske medie CNN, at efterforskerne mente, at de havde identificeret en mistænkt.

USA’s minister for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, skriver tidligt fredag morgen i et opslag på det sociale medie X, at den mistænkte gerningsmand opholdt sig i USA på et såkaldt DV-1-visa.

Behandlingen af denne type af visum vil nu blive sat på pause, meddeler Noem.

– Dette afskyelige individ skulle aldrig have fået lov til at komme ind i vores land, skriver hun.

DV-1 er er et opholdsvisum, der tildeles ved lodtrækning blandt ansøgere fra lande med lav indvandring til USA og giver ret til permanent ophold og arbejde i USA.