Seneste nyheder

Australiens regering og delstaten New South Wales’ regering har udpeget søndag den 21. december som en national dag til eftertanke og minde om ofrene for et angreb i Bondi Beach 14. december.

Det siger Australiens premierminister, Anthony Albanese, ifølge flere medier på et pressemøde natten til fredag dansk tid.

Han beder befolkningen om søndag – en uge efter angrebet – at holde et minuts stilhed til ære for ofrene for angrebet.

– Søndag vil flagene på alle regeringsbygninger i New South Wales og Australien blive hejst på halv stang af respekt for de tabte liv og den sorg, der deles i hele vores land, siger han ifølge mediet ABC News.

– Vi inviterer folk over hele Australien til at tænde et lys klokken 18.47 – præcis en uge efter at angrebet fandt sted – som et stille minde om ofrene sammen med familie, venner eller andre nære, lyder det videre.

Albanese siger videre ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Australien vil præsentere en national ordning for tilbagekøb af våben som følge af angrebet.

– Vi forventer, at hundredtusindvis af skydevåben vil blive indsamlet og destrueret under ordningen, siger han.

Premierministeren sagde tidligere på ugen, at han ville se på, hvordan Australiens våbenlov kan strammes.

En mand, der er mistænkt for at stå bag et skyderi på Brown University i den amerikanske delstat Rhode Island lørdag, er natten til fredag dansk tid fundet død.

Det oplyser politichefen i byen Providence, hvor Brown University ligger, Oscar Perez, ifølge flere medier på et pressemøde.

– Han tog sit eget liv her til aften (torsdag aften lokal tid, red.), siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den mistænkte var en 48-årig mand, som var portugisisk statsborger. Hans sidst kendte bopæl var i Miami i den amerikanske delstat Florida, skriver CBS News. Han var tidligere studerende på universitetet.

Manden blev fundet død i byen Salem i delstaten New Hampshire med en skoletaske og to skydevåben, oplyser Rhode Islands justitsmininister, Peter Neronha, på pressemødet.

To dage efter skyderiet på Brown University blev en professor på universitetet Massachusetts Institute of Technology (MIT) skudt og dræbt i sit hjem i Brookline, der ligger omkring 80 kilometer fra Providence.

Den nu afdøde 48-årige portugisiske statsborger formodes også at stå bag drabet på professoren.

Det oplyser Leah B. Foley, der er distriktsadvokat for delstaten Massachusetts, tidligt fredag morgen ifølge Fox News.

Den formodede gerningsmand og den dræbte professor gik på studie sammen i Portugal fra 1995 til 2000, fortæller Foley.

Myndighederne kender fredag morgen ikke motiverne for skyderierne.

To studerende blev dræbt, og ni andre blev såret, da en mand lørdag gik ind i en af eliteuniversitetets bygninger og åbnede ild midt under eksamensperioden. Herefter flygtede han fra stedet.

Kort efter skyderiet anholdt politiet en mand i 20’erne. Dagen efter skyderiet blev manden løsladt, fordi det blev vurderet, at han ikke havde noget med sagen at gøre.

I de efterfølgende dage var politiet umiddelbart på bar bund, og der var officielt ingen mistænkte i sagen.

Efterforskere i byen Providence, hvor Brown University ligger, meldte ud, at den mistænkte efter skyderiet flygtede til fods gennem gaderne nær universitetet.

Myndighederne offentliggjorde tidligere i denne uge en video, der viser en maskeret mand gå gennem et boligområde i Providence. Offentligheden er flere gange blevet bedt om at hjælpe med at identificere manden.

Sent torsdag aften meldte to unavngivne kilder fra politiet til det amerikanske medie CNN, at efterforskerne mente, at de havde identificeret en mistænkt.

USA’s minister for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, skriver tidligt fredag morgen i et opslag på det sociale medie X, at den mistænkte gerningsmand opholdt sig i USA på et såkaldt DV-1-visa.

Behandlingen af denne type af visum vil nu blive sat på pause, meddeler Noem.

– Dette afskyelige individ skulle aldrig have fået lov til at komme ind i vores land, skriver hun.

DV-1 er er et opholdsvisum, der tildeles ved lodtrækning blandt ansøgere fra lande med lav indvandring til USA og giver ret til permanent ophold og arbejde i USA.

Australsk politi mener, at syv mænd, der blev anholdt i den sydvestlige del af Sydney torsdag, kan have planlagt at udføre en voldelig handling, og at de muligvis var på vej til Bondi Beach.

Det oplyser vicepolitichefen i New South Wales, David Hudson, i et interview på 702 ABC Radio Sydney.

Da Hudson bliver spurgt, om mændene havde forbindelser til det, der betegnes som “ekstremistisk islamisk ideologi”, svarer han:

– Det er vores opfattelse på nuværende tidspunkt, ja.

Han understreger dog, at der ikke er nogen definitive forbindelser til et angreb søndag, hvor to mænd åbnede ild mod en jødisk festival på Bondi Beach. 16 blev dræbt, og 40 blev såret. Blandt de dræbte var en formodet gerningsmand.

Det var i bydelen Liverpool, at tungt bevæbnede betjente torsdag stoppede to biler, hvori mændene befandt sig. Her fandt de én kniv og ingen skydevåben, siger Hudson.

– Vi har nogle indikationer på, at Bondi var én af de lokationer, som de måske ville besøge i går, men uden noget motiv eller nogen beviser på nuværende tidspunkt, siger han.

Ifølge politiet var mændene rejst ind i New South Wales fra en anden delstat og var i forvejen kendt af politiet i nabodelstaten Victoria.

Mændene blev anholdt i henhold til sjældent anvendt national sikkerheds- og terrorparagraf, der giver politiet mulighed for at tilbageholde og afhøre mistænkte i op til en uge, før de skal sigte dem.

Hudson siger videre, at politiet “ikke ville tage nogen chancer”.

– Vi traf den beslutning, at vores risikotolerance og risikotærskel, som man kan forstå, er meget lav i øjeblikket efter sidste søndags grusomheder, siger han.

Billeder fra Liverpool viser mænd, der er lagt i håndjern med ansigterne mod jorden. Senere ses de på billeder sidde på gulvet med ansigterne mod et hegn, mens tungt bevæbnede betjente stod bag dem.

TikTok har underskrevet en aftale om at sælge sin amerikanske del af selskabet til et joint venture, der er under amerikansk ejerskab.

Det viser et internt notat, der er sendt af TikToks administrerende direktør, Shou Chew, og som mediet Axios har set.

Aftalen ventes at være endeligt indgået den 22. januar.

Et joint venture er et samarbejde mellem selskaber, forretningsfolk eller lignende.

Aftalen afslutter en flere år lang sag om at tvinge TikToks kinesiske moderselskab, ByteDance, til at sælge sine amerikanske aktiviteter, hvis ikke appen skal blive forbudt i USA, som er TikToks største marked.

USA’s præsident, Donald Trump, havde givet ByteDance en frist den 16. december.

Det var Trumps forgænger, Joe Biden, der vedtog loven, men Trump udstedte første gang en bekendtgørelse, der krævede, at ByteDance solgte sine amerikanske aktiviteter, i 2020.

Virksomhederne Oracle, Silver Lake og MGX, der er ejet af De Forenede Arabiske Emirater, vil tilsammen eje 45 procent af den amerikanske del af TikTok, fremgår det ifølge mediet af notatet.

Oracle og Silver Lake er begge amerikanske virksomheder.

Omkring en tredjedel af selskabet vil være under ejerskab af ByteDances eksisterende datterselskabers investorer.

20 procent af virksomheden vil forblive under ByteDances ejerskab.

Det fremgår ifølge Axios af notatet, at det amerikanske joint venture skal stå for amerikansk databeskyttelse, algoritmesikkerhed, indholdsmoderation og softwaresikring.

– En pålidelig sikkerhedspartner vil være ansvarlig for at revidere og validere overholdelse af de aftalte nationale sikkerhedsvilkår, og Oracle vil være den betroede sikkerhedspartner, efter at handlen er afsluttet, lyder det.

Det Hvide Hus og den kinesiske regering indgik i september en rammeaftale om at sælge TikToks amerikanske del til et joint venture under ejerskab af en amerikansk investorgruppe ledet af Andreessen Horowitz, Silver Lake og Oracle.

Her sagde Trump, at han havde talt i telefon med Kinas præsident, Xi Jinping, som ifølge ham havde givet grønt lys til aftalen.

Det fremgår ikke, om Andreessen Horowitz fortsat er en del af investorgruppen.

Hundredvis af svømmere og surfere har fredag morgen lokal tid samlet sig på vandet ved stranden Bondi Beach i Sydney for at mindes ofrene for et masseskyderi på stranden søndag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP og det australske medie ABC.

Mindehøjtideligheden på vandet blev afholdt, efter at afspærringen på den ikoniske strand torsdag blev fjernet.

På vandet samlede surfere og svømmere sig i morgentimerne i en kreds, hvor de holdt et minuts stilhed, fortæller Trent Knox, der er arrangør af mindehøjtideligheden og en del af lokalsamfundet i Bondi, til ABC.

– Jeg tror, at det giver folk en mulighed for at give slip, og hvis de har brug for at græde eller skrige – jeg tænker i virkeligheden bare at få afløb for den sidste uges oplevelser.

Han vurderer, at mere end 2000 svømmere og surfere fredag morgen deltog i begivenheden i bølgerne ud for Bondi Beach.

– Jeg har aldrig set nogen lignende i Bondi, og jeg er heller ikke sikker på, at jeg nogensinde kommer til at se det igen, tilføjer Trent Knox.

Jason Carr, der arbejder som sikkerhedskonsulent, var en af de mange surfere, der tog del i markeringen.

– De slagtede uskyldige ofre, og i dag svømmer jeg derude og er igen en del af mit fællesskab for at bringe lyset tilbage, siger han til AFP.

16 personer mistede livet, da to mænd søndag aften lokal tid åbnede ild mod en menneskemængde ved Bondi Beach. Det skete under en fejring af den jødiske højtid Hanukah.

De formodede gerningsmænd er den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram. Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet, mens sønnen tirsdag vågnede efter at have ligget i koma på hospitalet.

Naveed Akram er siden blevet sigtet for 59 forhold i forbindelse med skyderiet. Blandt forholdene er terror, 15 forhold for drab og 40 tilfælde af vold eller grov legemsbeskadigelse med forsæt til drab.

Yderligere 40 blev såret i skyderiet. 15 af dem er fredag morgen fortsat indlagt på hospitalet, oplyser sundhedsmyndighederne i delstaten New South Wales. Fire af de indlagte er i kritisk tilstand.

EU udskyder indgåelsen af handelsaftalen med de sydamerikanske Mercosur-lande til januar. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Dermed taber EU et vigtigt skridt i forsøget på at indgå nye handelsaftaler.

På vej ind til torsdagens EU-topmøde fastslog både EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, ellers, at aftalen er afgørende for EU’s konkurrenceevne i en verden, hvor USA’s præsident, Donald Trump, har indført told på europæiske varer, og Kina bruger statsstøtte til at udkonkurrere europæiske konkurrenter.

– Vi skal slippe af med vores afhængighed af bestemte markeder. Det er kun muligt gennem et netværk af handelsaftaler. Derfor er Mercosur-aftalen central for os, sagde Ursula von der Leyen på vej ind til mødet.

På selve topmødet lykkedes det dog ikke at overbevise tilstrækkeligt mange EU-ledere til at opnå det nødvendige flertal på mindst 15 af EU’s 27 medlemsstater, der repræsenterer 65 procent af EU’s befolkning.

Mens vrede landmænd blokerede store dele af det europæiske kvarter i Bruxelles med traktorer og fyrede kanonslag af, talte von der Leyen for, at aftalen ville indebære store fordele for EU.

– Aftalen vil kunne skabe et samlet marked på 700 millioner forbrugere i ligesindede lande.

– Det er af enorm betydning, at vi får grønt lys til Mercosur-aftalen, så den kan underskrives i denne uge, sagde von der Leyen.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, betegnede Mercosur-aftalen som det “andet store tema” på topmødet ved siden af finansiering af Ukraine i de kommende to år.

– Vi har brugt 25 år på at forhandle. Nu er det tid til at indgå en aftale, hvis Europa fortsat vil være en troværdig partner i verdenshandlen, siger Friedrich Merz.

Især Frankrig har dog været imod aftalen. Søndag bad Frankrig om at få udsat afstemningen om aftalen af frygt for reaktionen blandt franske landmænd.

Frankrig har blandt andet fået opbakning fra Italien.

Den italienske premierminister, Georgia Meloni, er dog parat til at bakke op om aftalen, hvis EU-Kommissionen sikrer flere garantier til landmændene.

Onsdag lykkedes det ellers det danske EU-formandskab at indgå en aftale om at skærpe beskyttelsen af europæisk landbrug i aftalen.

Men det var ikke nok for at overbevise de skeptiske lande, der blandt andet også tæller Polen.

Italien var dog det afgørende land i forhold til at opnå et kvalificeret flertal for aftalen efter Frankrigs nej.

Det er nu et åbent spørgsmål, om aftalen i sidste ende bliver til noget.

De fire sydamerikanske lande – Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay – har indikeret, at aftalen kan falde på gulvet, hvis ikke den bliver indgået nu.

Dansk Industri betegner chef for geopolitik, Peter Thagesen, udfaldet som “en kæmpe skuffelse”.

– På et tidspunkt, hvor USA har vendt den frie verdenshandel ryggen, er det netop nu, vi har brug for, at EU-landene står sammen, udviser lederskab og indgår Europas største handelsaftale nogensinde, siger Peter Thagensen i en skriftlig kommentar.

Dansk Industri håber dog, at det fortsat vil lykkes EU at indgå aftalen.

Det kan i givet fald ske med Cypern som EU-formandskabsland.

Cypern overtager EU-formandskabet fra Danmark den 1. januar 2026.

Oppositionspartierne bag forsvarsforliget kræver, at regeringen finder finansiering til de nye fregatter til Søværnet.

Sådan lyder det i en fælles erklæring fra de seks oppositionspartier, skriver Berlingske.

Her skriver partierne ifølge avisen blandt andet, at regeringen er blevet et problem for opbygningen af det danske forsvar.

De seks partier, der står bag erklæringen, er SF, De Radikale, De Konservative, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og DF.

SF’s forsvarsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, mener, at regeringen trækker tiden ud.

– Fordi regeringen ikke kan blive enige om en økonomisk plan, så står det i vejen for, at vi kan træffe beslutninger, der skal beskytte Danmark. Det er ikke vores problem, at de ikke kan blive enige, og det burde slet ikke være danskernes problem, siger hun til Berlingske.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har tidligere sagt, at han forventer, at den endelige politiske beslutning om fregatterne vil blive truffet i starten af 2026.

Han siger til Berlingske, at han mener, at kritikken fra oppositionspartierne er forfejlet.

I april blev det besluttet, at Danmark skal have nye luftforsvarsfregatter.

Men siden har der ikke været meget nyt om krigsskibene.

Det vides endnu ikke, hvor mange nye fregatter der skal købes, hvor de skal bygges, og hvordan de skal finansieres.

I den politiske aftale fra april lyder det, at “det er den politiske ambition, at en høj grad af produktionen skal ske i Danmark”, når det kommer til de nye skibe.

I sidste måned sagde Troels Lund Poulsen, at han endnu ikke havde lagt sig fast på, hvordan de nye fregatter skal bygges.

– Det er noget af det, som vi kommer til at diskutere.

– Jeg ser gerne, at vi kommer til at udnytte den facilitet, som vi politisk har besluttet skal etableres i Frederikshavn. Men det kan gøres på mange forskellige måder, lød det fra ministeren i november.

Danmark har i dag tre fregatter i Iver Huitfeldt-klassen, som er dem, der skal erstattes med nye luftforsvarsfregatter.

En personbil og et godstog kørte torsdag aften sammen ved Ejby Station på Fyn.

Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi, Henrik Strauss, til TV 2.

To personer var til stede ved sammenstødet – føreren af bilen og føreren af godstoget. Ingen af dem er ifølge TV 2 kommet noget til.

Politiet er til stede ved Ejby Station sammen med brandvæsen, ambulance og redning, skriver Fredericia Dagblad.

Havarikommissionen arbejder også på stedet.

Henrik Strauss fra Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at man modtog en anmeldelse klokken 20.46 om, at en bil holdt på sporet, og at et godstog var på vej.

– Denne her bil er på en eller anden måde kommet ned på sporet. Der er ingen veje derned, så det er vi ved at undersøge nærmere, siger vagtchefen til TV 2 Fyn.

Grundet sammenstødet kørte der torsdag aften ingen tog mellem Fredericia og Odense. I stedet blev der indsat togbusser på strækningen.

Kort før midnat begyndte de første tog at køre på strækningen igen, oplyser DSB på sin hjemmeside.

DSB forventer dog, at der natten til fredag vil være længere rejsetid på strækningen.

Danmarks tidligere fodboldlandstræner Åge Hareide er død.

Det oplyser familien til VG. Han blev 72 år.

I november blev det offentligt kendt, at Hareide havde en tumor i hjernen, og nu er han gået bort, oplyser sønnen Bendik Hareide.

– Far sov ind her til aften, han var hjemme med familien omkring sig. Nu har han spillet sin sidste kampe. Vi er evigt taknemmelige for den kærlighed, vi har fået under hans sygdomsperiode, skriver sønnen i en sms til VG.

Familien blev bekendt med sygdommen i sommer.

Åge Hareide var dansk landstræner i perioden 2016-2020.

Han afløste Morten Olsen og førte med en lidt mere pragmatisk spillestil Danmark frem til VM i Rusland samt en EM-slutrunde, der var spredt ud over hele Europa.

Han nåede dog aldrig at stå i spidsen for Danmark ved EM, fordi slutrunden blev udskudt til 2021 som følge af coronapandemien.

Hareides kontrakt med DBU udløb i sommeren 2020, og selv om det ikke blev det farvel, han havde håbet, var beskedne tre nederlag i 40 landskampe et hæderligt facit for den til tider temperamentsfulde nordmand.

I løbet af hans næsten 40 år lange trænerkarriere har den tidligere norske landsholdsspiller også trænet superligaklubben Brøndby. Efter lidt over to års ansættelse måtte han dog træde tilbage i foråret 2002, da hans kone blev ramt af en alvorlig kræftsygdom.

Han har også været landstræner for Norge og Island, mens han har trænet Molde, Viking og Rosenborg i Norge samt Helsingborg, Malmö FF og Örgryte i Sverige.

Flere billeder fra boet til den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein er blevet frigivet torsdag.

Det er demokrater fra Kongressens tilsynskomité, der har stået for offentliggørelsen.

De nye billeder inkluderer blandt andet flere nærbilleder af dele af en kvindekrop, hvor citater fra bogen “Lolita” er skrevet med sort skrift hen over huden.

Derudover er der skærmbilleder af en beskedkorrespondance, som handler om at “sende piger” til en person, der i chatten går under navnet “J”, og slørede identitetskort for kvinder fra Rusland, Marokko, Italien, Tjekkiet, Sydafrika, Ukraine og Litauen.

Andre billeder viser Bill Gates ved siden af en kvinde, hvis identitet er sløret, Noam Chomsky, den amerikanske forfatter og politiske tænker, sammen med Epstein på hans privatfly og Epstein sammen med filminstruktøren Woody Allen.

Billederne stammer fra en større samling på mere end 95.000 billeder fra Epsteins bo, som blev indleveret i sidste uge, skriver ABC News.

De blev afleveret til Kongressen uden kontekst, tidspunkt eller lokaliteter.

Der er tidligere blevet offentliggjort flere billeder fra Epstein-sagen, men den seneste bunke kommer blot en dag før det amerikanske justitsministeriums frist om at frigive efterforskningsmateriale vedrørende Epstein, herunder uklassificerede dokumenter og kommunikation.

Fristen er sat i henhold til en lov, som den amerikanske præsident, Donald Trump, underskrev i sidste måned vedrørende Epstein-dokumenterne.

Dokumenterne refererer til det omfattende bevismateriale, som justitsministeriet og forbundspolitiet FBI for år tilbage indsamlede under en efterforskning i Florida.

Det førte i 2008 til, at Jeffrey Epstein tilstod at have betalt en mindreårig pige for seksuelle tjenester og blev idømt 13 måneders fængsel.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i sagen om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel.

Han nægtede sig skyldig, men nåede aldrig at blive retsforfulgt i sagen, da han begik selvmord i sin celle i et arresthus i New York samme år.

Teenageren Victor Froholdt har været den helt store åbenbaring i dansk fodbold i år, og det får han nu en fornem pris for.

Torsdag eftermiddag er han blevet kåret som årets mandlige fodboldspiller i Danmark i 2025. Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen.

Kåringen kommer i forlængelse af, at den 19-årige Porto-spiller for to uger siden blev kåret som årets talent, men den ene pris var altså ikke nok.

Han er den første siden Simon Kjær i 2009 til at få både talentprisen og hovedprisen.

Det er kollegerne, der har peget på den løbestærke midtbanespiller som årets spiller. Han var nomineret sammen med Pierre-Emile Højbjerg og Morten Hjulmand.

For et år siden var Froholdt et langt mere ubeskrevet blad i dansk fodbold, end han er nu.

Ved indgangen til 2025 var han stadig i færd med at sikre sig en fast startplads i FC København, men fra begyndelsen af foråret lyste han op som en af de absolut bedste spillere i Superligaen.

Det udløste omgående en landsholdsudtagelse af Brian Riemer, der første gang kastede Froholdt i ilden i den vanskelige Nations League-returkamp ude mod Portugal i marts. I alt har Froholdt nu spillet otte landskampe og ligner en sikker spiller i landsholdets startopstilling.

Et fantastisk forår med personlig succes, et mesterskab og en pokaltitel med FCK banede vej for, at han i juli blev solgt til FC Porto for cirka 165 millioner kroner. Også i den portugisiske storklub har han imponeret alt og alle.

Her er de seneste ti års vindere af prisen som årets mandlige fodboldspiller i Danmark:

* 2025: Victor Froholdt.

* 2024: Morten Hjulmand.

* 2023: Andreas Christensen.

* 2022: Pierre-Emile Højbjerg.

* 2021: Simon Kjær.

* 2020: Kasper Schmeichel.

* 2019: Kasper Schmeichel.

* 2018: Christian Eriksen.

* 2017: Christian Eriksen.

* 2016: Kasper Schmeichel.

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at to cyberangreb i Danmark er udført af prorussiske grupper med forbindelser til den russiske stat.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde torsdag eftermiddag.

– Forsvarets Efterretningstjeneste kan nu tilskrive to cyberangreb i Danmark til to pro-russiske grupper, der begge har forbindelse til den russiske stat, siger han.

Det ene angreb drejer sig om et angreb mod et dansk vandværk i 2024 ved Køge.

Her blev vandtrykket påvirket, hvilket fik vandrør til at springe. Flere kunder manglede derfor vand.

Ved det andet angreb var der tale om overbelastningsangreb mod hjemmesider i forbindelse med kommunal- og regionalvalget i november.

Her oplevede flere kommuner, at deres hjemmesider gik ned som konsekvens af overbelastning.

– Det er fuldstændig uacceptabelt, at der fra russisk side udføres hybridangreb i Danmark, siger Troels Lund Poulsen.

Angrebene har haft begrænset skade, men det viser alvorlige perspektiver, siger beredskabsminister Torsten Schack (V).

– Det viser, at der er kræfter, der er i stand til at lukke for vigtige dele af vores samfund.

Forsvarets Efterretningstjeneste sætter navn på hackergrupperne.

De vurderer, at det er den prorussiske gruppe Z-Pentest, der stod bag angrebet mod vandværket.

Bag angrebet mod hjemmesiderne ved kommunal- og regionalvalget i november stod gruppen NoName057(16), lyder det.

Tjenesten er på baggrund af efterretninger ret sikker i sin sag.

– Vi vurderer, at det er meget sandsynligt, og det betyder, at vi er meget sikre på, at det er prorussiske grupper, som har forbindelse til den russiske stat, siger FE-chef Thomas Ahrenkiel på pressemødet.

Danmark er ikke tilstrækkeligt rustet til at stå imod angrebene fra Rusland, erkender regeringen.

– Jeg tror, at man skal være tordnende naiv, hvis man tror, at vi er i mål på cybersikkerhed, siger Torsten Schack.

USA sanktionerer torsdag yderligere to dommere fra Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Det oplyser den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, i et opslag på X.

Dommerne er ifølge Rubio direkte involveret i “politiserede og illegitime handlinger mod Israel”.

Det er dommerne Gocha Lordkipanidze fra Georgien og Erdenebalsuren Damdin fra Mongoliet, som de nye sanktioner gælder mod, oplyser Rubio desuden i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Disse personer har direkte deltaget i ICC’s forsøg på at efterforske, anholde, tilbageholde eller retsforfølge israelske statsborgere uden Israels samtykke, siger Rubio i udtalelsen.

Dallas Humber, en 35-årig kvinde fra delstaten Californien i USA og leder af en transnational terrorgruppe, er blevet dømt til 30 års fængsel.

Det skriver USA’s justitsministerium i en pressemeddelelse.

– Fra sit forstadshjem i Californien brugte Humber onlineplatforme til at hylde vold og opfordre til angreb, som kostede uskyldige mennesker livet og sårede andre rundt om i verden, lyder det i pressemeddelelsen.

Humber er blevet dømt for at “opfordre til hadforbrydelser, opfordre til drab på føderale embedsmænd og planlægge at give konkret hjælp til terrorister”.

Hun står i spidsen for Terrorgram Collective, der beskrives som en transnational terrorgruppe, som arbejder for at etablere et hvidt overherredømme.

Navnet “Terrorgram” er opstået, fordi bevægelsen primært kommunikerer via beskedtjenesten Telegram.

– Via Telegram-platformen har de udbredt deres ideologi om et hvidt overherredømme, opildnet til hadforbrydelser og vejledt og instrueret (modtagerne, red.) til at begå terrorangreb på kritisk infrastruktur og attentater på embedsmænd, lød det fra justitsministeriet, da Humber blev anholdt i september.

Dallas Humber har ifølge den amerikanske anklagemyndighed inspireret eller vejledt gerningsmændene til at begå angreb både i USA og rundt omkring i verden.

I USA er der tale om planlægning af angreb på energifaciliteter i forskellige stater og mordplaner mod føderale embedsfolk.

Det gælder blandt andet et angreb i Slovakiet, der blev begået uden for en bar, der henvendte sig til LGBT+-personer. Tre personer blev skudt, hvoraf to mistede livet.

Derudover er der tale om skyderier på to skoler i Aracruz i Brasilien, hvor to blev dræbt og ni blev såret, og et knivangreb i det nordvestlige Tyrkiet, hvor fem personer blev stukket med kniv ude foran en moské.

En afghansk mand, der af tyske myndigheder mistænkes i en sag om iransk spionage og en angrebsplan mod tyske jøder, skal udleveres til Tyskland.

Det har Retten i Aarhus torsdag eftermiddag afgjort.

Den 42-årige mand blev anholdt 5. november af Østjyllands Politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET) på en adresse i Risskov.

Det skete, efter at tysk politi havde udstedt en europæisk arrestordre på manden.

Den føderale tyske anklagemyndighed har oplyst, at manden mistænkes i en sag om drabsforsøg og angrebsplan mod jødiske mål i Tyskland.

Det er ifølge tyske myndigheder sket i ledtog med en 53-årig dansk-afghaner, der tidligere på året blev anholdt i Brabrand og udleveret til Tyskland.

De tyske myndigheder mener, at den 53-årige har foretaget efterretningsaktivitet i Tyskland på vegne af en iransk efterretningstjeneste.

Den 42-årige skal ifølge anklagen under samtale med den 53-årige have lovet at ville skaffe våben til en tredje person.

Han skal ifølge anklagen også have lovet at ville opfordre den tredje person til at begå angreb mod jødiske mål i Tyskland.

Den 42-årige mand med sort hår og grå stænk i det sorte fuldskæg nægter sig skyldig.

Han har oplyst, at han “ikke kender noget” til anklagerne mod ham.

Under grundlovsforhøret i november bekræftede han dog, at han kender den 53-årige mand, der tidligere på året blev udleveret til Tyskland.

Retten i Aarhus har torsdag ikke skullet forholde sig til indholdet af den sigtelse, der rettes af de tyske myndigheder mod manden.

Dommeren har alene skullet forholde sig til, om betingelserne for, at der kan ske udlevering, er opfyldt.

Disse betingelser er opfyldt, har dommeren afgjort.

Den 42-årige kom til Danmark i 2000 som led i sammenføring med familiemedlemmer, der allerede opholdt sig her.

Han har job og er far til tre børn født i Danmark, er det kommet frem under retsmødet.

En dansk-afghansk tolk er til stede i retssal 7 i Retten i Aarhus. Men der er ikke brug for hans assistance, da den 42-årige taler og forstår dansk.

Da manden blev anholdt 5. november, udtalte PET-chef Finn Borch Andersen, at statslige aktører, herunder Iran, spiller en stigende rolle i det europæiske trusselsbillede.

– Vi tager truslen meget alvorligt – især i lyset af observationer af iransk aktivitet og den potentielle brug af stedfortrædere til at gennemføre voldelige handlinger.

– Vi følger udviklingen nøje og er i tæt dialog med vores partnere om at koordinere vores indsats, sagde han i en skriftlig udtalelse.

Det er vurderingen hos PET, at Iran i stigende grad ved hjælp af kriminelle netværk, mellemmænd og personer i Europa er villig til at udføre voldshandlinger mod israelske og jødiske interesser.

Byrettens afgørelse om udlevering kan indbringes for landsretten.

Det vil den 42-årige nu overveje at gøre, oplyser hans forsvarsadvokat.

Skisportsstjernen Marco Odermatt sikrede sig torsdag sin 50. World Cup-sejr i karrieren.

Schweizeren vandt herrernes styrtløb i Val Gardena i Italien, der var præget af tæt tåge.

28-årige Odermatt har nu lige så mange sejre som italieneren Alberto Tomba, og de deler fjerdepladsen over flest sejre nogensinde på herresiden.

Ingemar Stenmark topper med 86, fulgt af Marcel Hirscher med 67 og Hermann Maier med 54.

Torsdagens konkurrence blev på grund af tågen forsinket halvanden time, og der var yderligere en afbrydelse undervejs, men det forhindrede ikke Odermatt i at køre sejren hjem på 1 minut og 24,48 sekunder.

Sejren var 0,15 sekunder foran landsmanden Franjo von Allmen på andenpladsen og 0,19 sekunder foran italienske Dominik Paris på tredjepladsen.

Odermatt er storfavorit til at genvinde den samlede World Cup for femte gang i træk.

I den forgangne sæson vandt Odermatt med lidt mere end 600 point ned til sin nærmeste konkurrent i den samlede World Cup-stilling, norske Henrik Kristoffersen.

Desuden vandt schweizeren også World Cuppen samlet i disciplinerne storslalom, styrtløb og super-G.

Der er lagt op til et spændende og afgørende opgør fredag for Anders Antonsen.

Danskeren slog torsdag eftermiddag indonesiske Jonatan Christie i to sæt i den anden kamp i det indledende gruppespil ved sæsonfinalen i badminton i kinesiske Hangzhou.

28-årige Antonsen tabte sin første kamp mod franske Christo Popov, og hans videre deltagelse afhænger nu af den tredje og sidste gruppekamp mod thailandske Kunlavut Vitidsarn. Vinderen af det opgør går videre til semifinalen.

Christie har med nederlaget udspillet sin rolle i turneringen.

Kort efter sejren havde Antonsen allerede blikket rettet mod den afgørende kamp fredag.

– Det er mod Kunlavut Vitidsarn om at gå videre. Så de to kampe, jeg har spillet indtil nu, er ligegyldige. Det svarer til en kvartfinale nu, og det bliver spændende, siger Antonsen til TV 2 Sport.

Vitidsarn er en svær modstander, og Antonsen understreger, at han skal holde tungen lige i munden for at snuppe semifinalepladsen.

– Han er virkelig god i de lidt mærkværdige forhold. Han spiller hurtigt, så betænkningstiden bliver frataget én, så jeg skal virkelig være skarp, siger danskeren.

I kampen mod Christie kom Antonsen glimrende fra start og havde overtaget i størstedelen af et tæt første sæt. Indoneseren hang længe på, men efter at danskeren bragte sig foran 16-13, kørte Antonsen sættet sikkert i mål.

Med en flot baghånd på sætbolden sikrede han sig første sæt med 21-16.

Selvtilliden var høj hos Antonsen, da han gik ind til andet sæt. Efter fire point stod det 2-2, men så tog danskeren over og kom foran 10-4. Han øgede føringen yderligere og var foran 15-8, før Christie begyndte at bide fra sig.

Antonsen håndterede presset fremragende og sikrede sig med en flot parering ved nettet en føring på 18-14, og derfra kørte han sejren hjem med 21-14 i andet sæt.

I torsdagens anden gruppekamp fulgte Christo Popov op på onsdagens sejr over Anders Antonsen.

Han tog sin anden sejr i gruppen med en sejr over Kunlavut Vitidsarn og har dermed sikret sig en plads i semifinalerne.

Antonsen er eneste dansker i turneringen, hvor sæsonens otte bedste er med i hver kategori.

Antonsen, der er nummer tre i verden, spiller fredag sin sidste og afgørende gruppekamp mod Vitidsarn, som er nummer to på verdensranglisten.

En mand fra Odense har torsdag over for en dommer tilstået, at han var med til at håndtere 122 millioner kroner, som stammede fra kriminalitet.

Efter at have erkendt sig skyldig i omfattende hvidvask er den 21-årige mand idømt fængsel i fire år og tre måneder.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, i en pressemeddelelse.

Millionerne blev sendt til forskellige lande i Mellemøsten og Europa, da den 21-årige sammen med andre forsøgte at skjule, at pengene stammede fra lovovertrædelser.

I september blev han og 12 andre anholdt i en større aktion, hvor betjente ransagede adresser flere steder i landet.

Dengang sagde en politichef, at man havde slået til mod et familienetværk, som har ydet service for andre organiserede kriminelle.

– Jeg er tilfreds med, at vi har bremset dem i deres kriminelle foretagende, der medfører stor skade på vores samfund og undergraver vores regler, legale strukturer og normer, udtalte politiinspektør Michael Kjeldgaard.

Den dømte, Mohammad Imad Allabed, der er syrisk statsborger, er desuden udvist af Danmark. Han har fået forbud mod at rejse ind i Danmark i 12 år. Han overvejer nu, om dommen skal ankes.

I torsdagens pressemeddelelse siger specialanklager Jacob Gents, at der er tale om alvorlig kriminalitet.

– Vi betragter den dømte som en ledende skikkelse i et større netværk, udtaler han.

Fire andre personer er fortsat varetægtsfængslet i sagen.

Novo Nordisk har ansøgt om at få godkendt sit vægttabshåb Cagrisema til markedsføring af den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA).

Det oplyser Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

Cagrisema er Novos næste store håb inden for fedmebehandling.

Midlet kombinerer semaglutid – som kendes fra vægttabsmidlet Wegovy – med cagrilintid i forventning om at kunne opnå et større vægttab, end hvis man kun får semaglutid.

Cagrisema er endnu ikke godkendt til salg i hverken USA eller Europa.

Novo Nordisks topchef, Mike Doustdar, mener, at det er en milepæl, at ansøgningen er sendt afsted.

– Denne ansøgning afspejler den fortsatte udvikling af Novo Nordisks pipeline inden for vægttab og vores fokus på at omsætte videnskabelig innovation til patientrelevante resultater, siger han i pressemeddelelsen.

I december 2024 offentliggjorde Novo Nordisk data fra et studie, der undersøgte størrelsen på vægttab hos personer, der tog Cagrisema.

Studiet viste, at forsøgspersonerne i gennemsnit opnåede 22,7 procents vægttab hen over en periode på 68 uger.

Det er mere end for Wegovy, men det var tydeligvis ikke helt så meget, som investorerne havde forventet.

Aktiekursen styrtdykkede efter offentliggørelsen 20. december 2024. Da dagen var slut, havde aktien tabt 20,7 procent af sin værdi.

Novo Nordisk er i gang med flere forsøg, der undersøger effekten af Cagrisema.

Selskabet forventer, at FDA vil behandle ansøgningen i løbet af 2026.

Den Europæiske Centralbank (ECB) har på et rentemøde besluttet at fastholde indlånsrenten på 2,0 procent.

Det skriver centralbanken i en pressemeddelelse torsdag.

Det er fjerde rentemøde i træk, at ECB fastholder renten.

Inflationen har stabiliseret sig omkring centralbankens mål på 2,0 procent – og ECB forventer, at inflationen vil forblive stabil de kommende år.

Netop en inflation uden nævneværdige udsving taler for, at man vælger at fastholde den gældende rente.

Centralbanken forventer, at den gennemsnitlige inflation i eurozonen ender på 2,1 procent i 2025, og at den bliver 1,9 procent næste år, 1,8 procent i 2027 og 2,0 procent i 2028.

ECB er centralbank for de 20 lande, som har euroen som valuta.