Seneste nyheder

6. november 2026

Trump planlægger møde med Nordkoreas leder senere på året

USA’s præsident, Donald Trump, har senere på året planer om at mødes med Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Det siger Trump til journalister i Det Hvide Hus. Det skriver nyhedsbureauet AFP og flere andre medier.

– Ja, det har jeg, siger Trump til AFP på spørgsmålet om, hvorvidt han planlægger et møde med Kim Jong-un.

Nordkorea har ikke umiddelbart kommenteret meldingen.

Præsidenten siger, at det er vigtigt at komme godt ud af det med Nordkorea, der ifølge Trump råder over 57 nukleare sprænghoveder.

Donald Trump antyder, at det er hans forgængere på præsidentposten, der har tilladt Nordkorea at tilegne sig et større arsenal af atomvåben.

– Hvis jeg havde været præsident, så havde jeg ikke tilladt det, siger Donald Trump til mediet CNN.

Samtidig vurderer den amerikanske præsident, at hans personlige forhold til Nordkoreas leder er så godt, at Kim Jong-un vil opføre sig ordentligt.

– Jeg kender Kim Jong-un rigtig godt, og han vil opføre sig ordentligt, så længe vi har en klog præsident. Hvis vi har en dum præsident, vil han nok ikke være lige så ordentlig, siger Trump ifølge CNN.

I Trumps første præsidentperiode fra 2017 til 2021 mødtes han tre gange med Nordkoreas leder. Hvis de mødes igen, vil det derfor være deres fjerde møde.

Meldingen om et muligt møde mellem Trump og Kim Jong-un kommer, efter at Trump for nylig bad USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, om at skrue ned for amerikanske militærøvelser med Sydkorea.

Trump skrev søndag på sit sociale medie, Truth Social, at øvelserne sendte et upassende og fjendtligt signal til Nordkorea.

Nordkorea er teknisk set stadig i krig med Sydkorea, fordi nabolandenes konflikt fra 1950 til 1953 endte med en våbenhvile i stedet for en egentlig fredstraktat.

Sydkorea er torsdag blevet foreholdt Trumps påstand om, at Nordkorea råder over 57 nukleare sprænghoveder.

Sydkoreas forsvarsminister, Ahn Gyu-back, siger ifølge AFP på et pressemøde, at Sydkorea vurderer, at Nordkorea råder over mellem 80 og 120 nukleare sprænghoveder.

RITZAU

Antallet af dræbte efter russiske angreb på den ukrainske hovedstad, Kyiv, er steget til otte.

Det melder Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

33 er desuden såret, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Planer for sportsnyheder fredag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/sportsprogram

Ritzau følger bl.a.:

(Alle tidspunkter er cirka-tidsangivelser for udsendelse af historier)

Ritzaus program opdateres dagen igennem på netadressen: http://ritzau.dk/sportsprogram

* FREDAG 21. AUGUST 2026 *

Dagens Sport

Atletik: Diamond League-stævne i Lausanne, Schweiz (slutter).

Badminton: VM i New Delhi (slutter søndag).

Bilsport: Formel 1: Hollands Grand Prix i Zandboort (slutter søndag).

Cykling: Renewi Tour (slutter søndag). –

Tour of Britain Women (slutter mandag).

Fodbold 1. division: Hobro – AaB (18:00), Vejle – Esbjerg (18:00), Fredericia – Aarhus Fr. (19:00)

Fodbold 2. division: B 93 – HIK (19:00), Fremad A – FC Roskilde (19:00), Thisted – Skive (19:00)

Fodbold 3. division: Brønshøj – Holbæk (19:00)

Fodbold Belgien, 1. division: St. Liege – La Louviere (20:45)

Fodbold England, Premier League: Arsenal – Coventry (21:00)

Fodbold Frankrig, Ligue 1: Marseille – Strasbourg (20:45)

Fodbold Spanien, La Liga: Betis – Sociedad (21:00)

Fodbold Sverige, Allsvenskan: Sirius – Häcken (19:00)

Fodbold Tyrkiet, 1. division: Erzurum – Galatasaray (20:30)

Fodbold Tyskland, Pokal, 1. runde: DJK Teutonia St. Toenis – E. Frankfurt (18:00), Münster – Karlsruhe (18:00), Mannheim – Kaiserslautern (18:00), H. Rostock – Stuttgart (20:45)

Golf: PGA Tour: BMW Championship på Bellerive Country Club i St. Louis, Missouri, USA (slutter søndag). –

DP World Tour: Nexo Championship på Trump International Golf Links i Aberdeenshire, Scotland (slutter søndag). – LPGA Tour: CPKC Women’s Open på Royal Mayfair Golf & Country Club i Edmonton, Alberta, Canada (slutter søndag).

Ridesport: VM i dressur i Aachen, Tyskland (slutter søndag).

Tennis: ATP/WTA: Cincinnati (slutter søndag).

Volleyball: EM Kvinder i Tyrkiet, Tjekkiet, Sverige og Aserbajdsjan (slutter 6. september)

Syrien bekræfter tyrkiske officerer på flybase før israelsk angreb

Tirsdag smed Israel mindst otte bomber over en syrisk flybase. Målet var at forhindre en tyrkisk militærbase i landet. Men Syriens udenrigsminister, Asaad al-Shaibani, afviser, at det var planen. Han bekræfter over for mediet Axios, at tyrkiske officerer besøgte basen før angrebet. Men det var kun for at træne og genopbygge. Udenrigsministeren siger, at han havde gjort det klart for Israel inden angrebet. Det skriver Axios. Bomberne ødelagde flere landingsbaner, men ingen kom til skade. USA’s præsident, Donald Trump, oplyser, at han er informeret om angrebet, men han afviser at kommentere sagen.

En drone er styrtet ned i Rumænien under et russisk angreb på Ukraine.

Det oplyser Rumæniens forsvarsministerium torsdag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dronen styrtede ned i et ubeboet område i distriktet Tulcea, lyder det fra ministeriet. Tulcea ligger nær Rumæniens grænse til Moldova.

Mange varme dage gav livreddere travleste sommer siden 2018

De mange varme sommerdage har trukket tusindvis af gæster til de danske strande. Og det har givet massiv travlhed for livredderne. Faktisk har det været den travleste sommer siden 2018 med over 60.000 indsatser. Heriblandt 36 livreddende aktioner. Det fortæller Anders Myrhøj, der er kystlivredningschef i TrygFonden. Han forklarer, at de mange strandgæster øger risikoen for, at nogen har brug for hjælp. Derudover har livredderne brugt en del tid på at finde børn, der var blevet væk fra deres voksne. Sæsonen på strandene er nu slut, men der er fortsat livreddere ved flere havnebade frem til udgangen af august.

Russiske OL-håb får dopingprøver testet i udlandet

Russiske atleter vil få testet deres afgivne dopingprøver på udenlandske laboratorier frem mod OL i Los Angeles i 2028.

Det siger generalsekretær for Det Internationale Antidopingagentur (Wada), Olivier Niggli, til nyhedsbureauet AFP.

Niggli siger samtidig, at Wada vil være årvågne, når det gælder russiske atleter, der kæmper for at kvalificere sig til OL.

– Vi er ikke naive. Vi vil være årvågne, fordi andre landes atleter har brug for forsikringer, siger generalsekretæren.

Wada afslørede for ti år siden et statsstøttet dopingprogram i russisk idræt fra 2011 til 2015. Dopingen nåede blandt andet et klimaks i forbindelse med vinter-OL i russiske Sotji i 2014.

Afsløringerne betød, at flere idrætsgrene indførte sanktioner over for Rusland.

Rusland råder i øjeblikket ikke over et Wada-godkendt laboratorium, hvilket er årsagen til, at dopingprøver fra russiske atleter skal testes i udlandet.

– De kan ikke længere gøre tingene, som de gjorde i Sotji. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt, siger Olivier Niggli.

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) ophævede i begyndelsen af juli midlertidigt suspenderingen af Ruslands olympiske komité (ROC).

Det betyder, at russiske atleter igen kan repræsentere Rusland og ikke behøver at deltage under neutralt flag ved kommende olympiske lege.

Ruslands olympiske komité har været udelukket af IOC siden oktober 2023 som følge af invasionen af Ukraine.

Hvorvidt det russiske flag og den russiske nationalsang igen må være en del af de olympiske lege, vil blive besluttet på et senere tidspunkt, lød det i juli fra IOC.

RITZAU

Ritzau morgenbrief

Topnyheder:

Udland: Medier: Harry og Meghan flytter tilbage til Storbritannien

Prins Harry og hans hustru, hertuginde Meghan, flytter tilbage til Storbritannien fra USA senere på måneden. Det skriver de britiske medier BBC og Sky News.
Parrets to børn er indskrevet til at begynde på en britisk skole i september, skriver medierne. Kong Charles blev ifølge BBC informeret om flytteplanerne søndag.

Læs mere

Politik: DFU har ekskluderet 11 medlemmer efter mistanke om infiltration

Dansk Folkeparti og partiets ungdomsorganisation, DFU, har ekskluderet 11 medlemmer med tilknytning til den russisk-ortodokse kirke i København.
Det oplyser både DF og DFU til Berlingske. Det skete den 28. maj i år.

Læs mere

Nyheder:

Indland: Professor brugte fiktive kilder lavet af kunstig intelligens

Idrætshistoriker og professor på Københavns Universitet Hans Bonde har ved brug af kunstig intelligens fabrikeret fiktive tekststykker og kilder i en forskningsartikel.
Det konkluderede Nævnet for Videnskabelig Uredelighed i maj 2025, skriver Kristeligt Dagblad. Bonde erkender at have begået fejl, men bestrider afgørelsen.

Læs mere

Udland: Tidligere Meta-chef: Zuckerberg satte vækst over børns sikkerhed

Metas administrerende direktør, Mark Zuckerberg, skabte en kultur i virksomheden, hvor vækst og engagement på Facebook og Instagram var vigtigere end børns sikkerhed. Sådan lyder anklagerne fra Arturo Bejar, som er tidligere teknisk direktør i Meta, da han onsdag vidnede i retssagen mod techgiganten.

Læs mere

Udland: Trump varsler økonomisk krig mod Iran og dets støtter

USA’s præsident, Donald Trump, varsler alvorlige økonomiske sanktioner over for Iran. Præsidenten skriver på Truth Social, at Iran ikke har grebet en stor mulighed for at indgå en aftale. – Derfor annoncerer jeg i dag den mest knusende økonomiske operation, der nogensinde er iværksat mod et land, skriver Trump.

Læs mere

Indland: Dansk-koreansk spillefilmsdebut får jævne anmeldelser

Den dansk-koreanske film “Hana Korea”, der er instrueret af danske Frederik Sølberg, modtager jævne anmeldelser forud for den danske biografpremiere torsdag. Filmen er opbygget af virkelige fortællinger og følger den unge kvinde Hyesun, der er flygtet fra Nordkorea til Kina.

Læs mere

Udland: USA’s statsgæld er fordoblet på under et årti

USA’s samlede statsgæld er steget til over 40 billioner dollar – over 256.000 milliarder kroner. Det viser data offentliggjort af det amerikanske finansministerium.
Den amerikanske statsgæld er dermed mere end fordoblet siden 2017, hvor Donald Trump for første gang blev indsat som amerikansk præsident.

Læs mere

Det sker i dag:

06:00 Boligsiden offentliggør tal for bolighandler i juli

Boligsiden offentliggør en oversigt over handelsaktiviteten i juli 2026. Oversigten viser udviklingen i antallet af solgte villaer/rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse samt det samlede boligsalg.

Læs mere

08:00 Tal for turistovernatninger i juni udkommer

Nyt fra Danmarks Statistik: Turistovernatninger i Danmark i juni 2026.

Læs mere

09:00 Københavns Kommune afholder møde om cykelturister

Københavns Kommune holder torsdag rundbordsmøde om udfordringer med udenlandske turister på cykler i København. Mødet finder sted på Københavns Rådhus og er indkaldt af Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen.

Læs mere

12:15 Nordiske ledere deltager i sommermøde i København

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Færøernes lagmand er værter, når de nordiske regeringschefer torsdag mødes i Danmark. Sommermødet indledes med et besøg på Høvelte Kaserne klokken 12.15, hvor lederne får fremvist moderne militære kapaciteter. Derefter fortsætter mødet på Marienborg.

Læs mere

14:00 Svømmere protesterer mod badeforbud i Tysklands hovedstad

Aktivister og svømmere demonstrerer i Berlin mod badeforbuddet i Spree. Demonstrationen finder sted i Spreekanal mellem Schinkelplatz og Schlossfreiheit ved Humboldt Forum. Ifølge arrangøren Fluss Bad Berlin sker demonstrationerne under mottoet “101 år er nok”, der henviser til et 101 år gamle badeforbud i floden.

Læs mere

Ungarer fremstilles i grundlovsforhør i sag om pige fra Hedensted

En 22-årig ungarsk statsborger, der er blevet udleveret fra Ungarn i en sag om frihedsberøvelse af en 15-årig pige fra Hedensted, bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens. Tidspunktet er endnu ikke kendt.

Læs mere

Avisernes forsider:

Avisen Danmark

Den ukrainskejede våbenfabrik Fire Point ved Skrydstrup er ramt af nye forsinkelser.

https://jv.dk/haderslev/skulle-vaere-startet-i-25-nu-skubber-ukrainsk-vaabenfabrik-igen-tidsplanen (låst)

Berlingske

På kort tid infiltrerede en gruppe på 11 personer med tilknytning til den russisk-ortodokse kirke Dansk Folkepartis Ungdom og overtog to lokalafdelinger.

https://www.berlingske.dk/samfund/en-gruppering-af-unge-maend-med-tilknytning-til-russisk-ortodoks-kirke-infiltrerede-dansk-folkepartis-ungdom-nu-slaar-eksperter-alarm?gaa_at=eafs&gaa_n=AXbw80TqI1A-GFoX2QKzMJlp_GZxo8ifm6FpfCQ8LzUiNbkA6aRTeT6HXD9RDuheoBE%3D&gaa_ts=6a86579a&gaa_sig=lBT9rla243EfYgefsCZ5Jy_hdJMGkN43JVUASjgGnoTlvyzGubpF5NTkqnftzBLNMI3pm6DnE4fGJf8cHBRP-Q%3D%3D (låst)

Børsen

Lars Løkke Rasmussen (M) fortæller nu, hvorfor han før sommer valgte at sige nej til en blå regering. Samtidig lægger han hårdt pres på de blå ledere.

https://borsen.dk/nyheder/perspektiv/nu-melder-lokke-ud-om-fremtiden-og-laegger-hardt-pres-pa-bla-ledere (låst)

Ekstra Bladet

Storsmilende blev en 16-årig dreng fotograferet under en fodboldturnering ved en puttefest for nye gymnasieelever. Få timer før han blev stukket ihjel. – Vi var så stolte af ham, siger moren.

Information

Mykhajlo Fedorov var en af præsident Volodymyr Zelenskyjs nærmeste allierede i Ukraine. Nu angriber den populære eksminister det politiske system og rejser det sprængfarlige spørgsmål om valg midt under krigen.

https://www.information.dk/udland/2026/08/teknologi-fedorov-revolutionere-krigen-retter-sigtekornet-zelenskyj (låst)

Jyllands-Posten

Sommerens mange skovbrande i Europa er et vidnesbyrd om, at en vigtig forudsætning for EU’s store klimaplan er ved at smuldre. Den skulle ellers føre til klimaneutralitet i 2050.

Kristeligt Dagblad

Den hyppigt citerede historiker Hans Bonde har ved brug af kunstig intelligens fabrikeret fiktive passager og kilder i en forskningsartikel, konkluderer nævn. Han erkender at have begået en fejl.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/anerkendt-dansk-professor-brugte-falske-kilder (låst)

Politiken

Mette Frederiksen siger, at de fire regeringspartier støtter intentionen om åbenhed i det borgerforslag, der vil gøre op med, at politikere kan fjerne deres navne fra citater i en uvildig udredning.

https://politiken.dk/danmark/art10952087/Hos-mange-med-tilknytning-til-forsvaret-har-sagen-sl%C3%A5et-dybe-sk%C3%A5r-i-tilliden-til-politikernes-d%C3%B8mmekraft (låst)

Avisernes ledere:

Berlingske: Lars Løkke står for stenhård rød blokpolitik

Når rødkløverregeringen åbenlyst ikke har en samlet fortælling, men fire forskellige, så er det en oplagt strategi at finde en fælles ydre fjende. Den fjende er hele den blå blok. Det er beskæmmende, at Lars Løkke tilmed fører an i krigen mod blå blok. Løkke er blevet rød, fordi han er sur på de blå.

https://www.berlingske.dk/ledere/berlingske-mener-saa-ved-vi-det–lars-loekke-staar-for-stenhaard-roed-blokpolitik?gaa_at=eafs&gaa_n=AXbw80SUnumKQqvkfQCWDNyHzyK8Sj9lM08UHF2V4j23Eb2PoQ2dw-pKK2lDTDpWRuQ%3D&gaa_ts=6a865b4b&gaa_sig=3Ebrahp9Zx0dthL3mGYQMgvZOyuztbVJ4retnJKQLAnFoskAhecvfXOnVNgUi04gsT6PO7fygUutVFz0e9R11A%3D%3D (låst)

Ekstra Bladet: Den nye bededag

Man håber jo altid. Man håber til det sidste. Måske lytter politikerne alligevel til alle indvendingerne? Måske findes der trods alt fornuftige mennesker i regeringen. Men nej. Da regeringen fremlagde sit arbejdsprogram, var den lave fødevaremoms der endnu. Økonomernes indvendinger giver man fanden i.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/den-nye-bededag/11262846

Information: Forbyd Palantir

De seneste år har der været stigende kritik af europæiske staters afhængighed af det amerikanske overvågningsselskab Palantir. Senest har Enhedslisten foreslået, at software fra Palantir bør forbydes i offentlige institutioner. Det er åbenlyst fornuftigt.

https://www.information.dk/indland/leder/2026/08/danmark-finansiere-peter-thiels-technofascisme (låst)

Jyllands-Posten: Volapyk for en huskøber

Ejerskifteforsikringen er blevet et forsikringsprodukt, som ingen vil have med at gøre, ikke engang forsikringsselskaberne. Man bør gøre op med illusionen om tryghed og lade dækningen af skjulte skader indgå i den almindelige husforsikring i nogle år efter overtagelse.

https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE19551495/det-lyder-som-volapyk-for-en-huskoeber-men-kan-faa-blodtryk-og-advokatregning-til-at-stige/ (låst)

Kristeligt Dagblad: En strid om ord

Forhåbentlig vil domstolen i injuriestriden mellem Morten Messerschmidt og Martin Lidegaard nå frem til en klog afgørelse, som både sikrer højt til loftet i den politiske debat og er med til at tydeliggøre, hvor grænserne for ytringsfrihed faktisk går.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kristeligt-dagblad-mener-injuriesag-kan-klargoere-rammer-politikeres-ytringsfrihed (låst)

Politiken: En farlig klodsmajor

Trumps ulykker er livsfarlige for den internationale orden. Alligevel er vi i Europa nødt til at bide al skam i os og gøre vores yderste for at opretholde et tåleligt forhold til Washington, mens vi satser maksimalt på at skabe en militær uafhængighed af USA. Det kan mindst tage 10-20 år.

https://politiken.dk/debat/ledere/art10949233/Mage-til-klodsmajor-havde-man-aldrig-troet-at-USA-kunne-inds%C3%A6tte-i-Det-Hvide-Hus (låst)

Populære søgeord på Google:

silvia af sverige

cyklist

celtic

forskning

atlético madrid – málaga

Kilde: Google Trends – mest anvendte søgninger på Google i Danmark i dag.

https://trends.google.dk/trends

Udvalgte trends på X:

Baleba

Marmoush

Gakpo

Konsa

Villa

Kilde: X

https://x.com

Dagens vejr:

Torsdag: Der venter lidt eller nogen sol, men senere på dagen trænger byger sig på. De kan være kraftige og med torden. Temperaturerne ligger mellem 15 og 21 grader. Vinden vil være svag til jævn. Om aftenen og natten er der vekslende skydække og fortsat byger, der kan være kraftige.

Kilde: http://dmi.dk/danmark

Messi scorer første mål siden farens død

Lionel Messi scorede natten til torsdag dansk tid sit første mål siden farens død, da Inter Miami måtte nøjes med 2-2 på udebane mod Philadelphia Union i den amerikanske Major League Soccer (MLS).

Den argentinske stjerne bragte Inter Miami foran 2-1 efter 26 minutter, da han sendte bolden op i fjerneste hjørne med et karakteristisk skud med venstrebenet.

39-årige Messi rykkede op på andenpladsen på MLS’ topscorerliste med 13 mål, et mål efter FC Dallas-angriberen Petar Musa.

Miamis store profil havde ikke scoret i de seneste to kampe, han spillede efter farens død 8. august.

Messis far, Jorge Messi, gik bort i en alder af 68 år efter længere tids sygdom.

RITZAU/AFP

Hongkong-baseret selskab indleder sag mod Panama for havnestrid

Det Hongkong-baserede selskab CK Hutchison sagsøger nu staten Panama. Selskabet kræver en erstatning på mere end 1,5 milliarder dollar. Det sker, efter at Panama har annulleret selskabets aftale om at drive to store havne i Panamakanalen. Det oplyser selskabet ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP. Selskabet mener, at Panama har brudt en aftale om investeringsbeskyttelse. Bestyrelsen udtaler, at de vil forfølge deres rettigheder til det yderste. Det skriver selskabet ifølge Reuters. I stedet for det asiatiske selskab er det tidligere på året blevet besluttet, at danske Mærsk og et schweizisk selskab fremover skal overtage driften af havnene.

Det Hongkong-baserede firma CK Hutchison har indledt en voldgiftssag mod Panama og kræver over 1,5 milliarder dollar i erstatning, fordi det mener, at landet har ødelagt selskabets investeringer i landet.

Det oplyser selskabet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Selskabet mener, at Panama har brudt en aftale om investeringsbeskyttelse ved blandt andet at “ødelægge koncessionsaftalen for havnene i Balboa og Cristóbal samt overtagelsen af havneterminalerne”, skriver selskabet.

Tidligere minister dræbt under razzia efter præsidentvalg i Zambia

En tidligere minister i Zambia ved navn Mutotwe Kafwaya er blevet skudt og dræbt under en razzia. Aktionen fandt sted i den ledende oppositionspolitiker Brian Mundubiles hjem, dagen efter landets præsidentvalg i sidste uge. Det oplyser politiet i Zambia onsdag. Ifølge politiet åbnede sikkerhedsstyrkerne ild, fordi de selv blev beskudt. Regeringen meddeler, at razziaen var rettet mod militser, der truede statens sikkerhed. Den beskyldning afviser Brian Mundubile dog. Han er nu gået under jorden. Onsdag siger oppositionspolitikeren, at han vil gå til domstolene for at gøre indsigelse mod valgresultatet på grund af alvorlige uregelmæssigheder.

Tidligere minister dræbt under razzia efter præsidentvalg i Zambia

En tidligere zambisk minister blev i sidste uge skudt og dræbt under en razzia i den ledende oppositionspolitiker Brian Mundubiles hjem.

Det oplyser politiet i Zambia onsdag.

Razziaen blev gennemført af sikkerhedsstyrker dagen efter præsidentvalget i landet den 13. august, hvor den siddende præsident, Hakainde Hichilema, blev genvalgt.

Zambias regering meddelte i sidste uge, at razziaen var rettet mod militser, der udgjorde “en alvorlig trussel mod statens sikkerhed”, og at 11 personer var blevet anholdt.

Mundubile, der fik næstflest stemmer ved præsidentvalget, bekræftede efterfølgende, at der havde fundet en razzia sted i hans hjem.

Han sagde desuden, at eksministeren Mutotwe Kafwaya var blevet ramt af skud, og at han ikke havde hørt fra ham siden.

Oppositionspolitikeren, der efter razziaen er gået under jorden, har afvist beskyldninger fra regeringen om, at hans parti, NRPUP, er knyttet til milits- eller oprørsaktiviteter.

Efter voksende krav fra Kafwayas familie om at få oplysninger i sagen bekræftede politiet sent onsdag aften i en udtalelse, at eksministeren blev dræbt under razziaen.

Politiet begrunder afgivelsen af skud med, at sikkerhedsstyrker var blevet beskudt, hvilket fik dem til at åbne ild.

– I den forbindelse blev en uidentificeret mand dødeligt såret, og skydevåbnet blev beslaglagt, skriver politiet i udtalelsen.

Politiet siger, at tre af de i alt 11 anholdte var tidligere elitesoldater med omfattende militærerfaring.

Mundubile har sagt, at oppositionspolitikerens egne sikkerhedsfolk og medlemmer af oppositionen var blandt de anholdte.

49-årige Kafwaya var minister i Zambia fra 2016 til 2021. Efter at Hichilema kom til magten i Zambia i 2021, blev han en del af oppositionen.

Ifølge valgkommissionen i landet fik Hichilema 60 procent af stemmerne ved præsidentvalget, mens 38 procent af vælgerne satte deres kryds ved Mundubile.

Mundubile siger onsdag, at hans kampagnehold har konstateret “alvorlige uregelmæssigheder”, og at han vil gå til domstolene for at gøre indsigelse mod valgresultatet.

RITZAU/AFP

INFO: Flash med Berlingskes historie om DFU’s eksklusion af 11 medlemmer med påstået tilknytning til den russisk-ortodokse kirke blev ved en fejl udsendt på stoftype Udland.

Den vil blive fulgt op af en artikel på stoftype Politik.

Dansk Folkepartis ungdomsorganisation, DFU, har ekskluderet 11 medlemmer med tilknytning til den russisk-ortodokse kirke i København.

Det oplyser både DF og DFU til Berlingske.

Medlemmerne havde ifølge ungdomsformand Mads-Magnus Damm ageret som en gruppe inden for Dansk Folkepartis Ungdom.

To af medlemmerne var forinden blevet valgt som lokalformænd i Øst- og Vestjylland.

Trump varsler økonomisk krig mod Iran og dets støtter

USA’s præsident, Donald Trump, varsler nu en massiv økonomisk krig mod Iran. Det sker, efter at en frist for at indgå en aftale mellem de to lande udløb i mandags. Det skriver præsidenten natten til torsdag på det sociale medie Truth Social. Her kalder han de nye sanktioner for den mest knusende økonomiske operation mod et land nogensinde, og han betegner det som en økonomisk D-dag. Trump advarer samtidig andre lande. Hvis de hjælper den iranske økonomi, vil de nemlig også selv blive ramt af massive konsekvenser.

Over 300 er omkommet efter jordskælv i Colombia

Mindst 314 personer har mistet livet, og over 250 er stadig savnet efter et voldsomt jordskælv i Colombia i sidste uge. Det oplyser landets præsident, Abelardo de la Espriella, ifølge nyhedsbureauet Reuters onsdag. Jordskælvet er det kraftigste i landet i næsten 50 år, og det har efterladt store ødelæggelser. Ifølge nyhedsbureauet AP er næsten 30.000 hjem nemlig blevet ødelagt. Særligt regionen Chocó er hårdt ramt. Her kæmpede befolkningen i forvejen med stor fattigdom. Præsidenten lover nu at investere massivt i at genopbygge området og skabe nye arbejdspladser.

Flere meldes dræbt i russisk angreb på Ukraines hovedstad

To kvinder meldes dræbt, og seks personer meldes såret i et russisk angreb på Ukraines hovedstad, Kyiv. Det oplyser ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters. Angrebet skete natten til torsdag med ballistiske missiler og ramte både erhvervsbygninger og boligblokke. Det oplyser byens borgmester, Vitalij Klytjko, ifølge nyhedsbureauet AFP. Han fortæller også, at flere bygninger brænder, og at mennesker er fanget i en boligblok. Fra russisk side lyder det, at angrebet er et modsvar. Ifølge nyhedsbureauet Tass siger talsperson for det russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova, at Rusland reagerer på ukrainske angreb mod russiske civile.

USA’s præsident, Donald Trump, varsler alvorlige økonomiske sanktioner over for Iran.

Det skriver Trump natten til torsdag dansk tid på Truth Social.

Præsidenten skriver, at Iran ikke har taget imod en mulighed for at indgå en aftale.

– Derfor annoncerer jeg i dag den mest knusende økonomiske operation, der nogensinde er iværksat mod et land, skriver Donald Trump.

Han tilføjer, at andre lande risikerer økonomiske konsekvenser, hvis de på nogen måde er med til at understøtte Irans økonomi.

Stort jordskælv er registreret ud for Nordnorges kyst

Onsdag aften har jorden rystet i det nordlige Norge. Mindst fire jordskælv har nemlig ramt ud for kysten. Det største af dem havde en beregnet størrelse på 4,8. Det oplyser det norske seismiske institut, Norsar. Skælvene kunne mærkes i flere byer. På politistationen i Bodø troede man først, at det var et fly eller torden. Det fortæller politiets operative leder, Stig Østbø, til det norske medie VG. Der er ikke kommet meldinger om skader. Flere borgere melder dog at have mistet strømmen, men det er endnu uklart, om det har forbindelse til jordskælvene. Det skriver VG.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]