Seneste nyheder

Under det danske kongepars statsbesøg i Australien sætter danske og australske virksomheder sig løbende med pennen i hånden og underskriver et væld af samarbejdsaftaler og hensigtserklæringer.

Alene onsdag formiddag bliver der underskrevet otte aftaler mellem danske virksomheder og australske samarbejdspartnere.

Det er erhvervskonferencen “Partnering for a Green, Secure and Sustainable Tomorrow” – på dansk partnerskab for en grøn, sikker og bæredygtig fremtid -, der danner rammen for de mange underskrifter.

Onsdag åbnede kong Frederik konferencen, der foregår i den australske storby Melbourne.

Kong Frederik mener generelt, at danske virksomheder har meget at tilbyde.

– Der er en enorm stor efterspørgsel fra Australiens side lige for øjeblikket på de ting, som vi er rigtig gode til og har brugt årtier på at raffinere. Det kommer til udfoldelse lige nu, siger kong Frederik.

En af onsdagens otte aftaler har danske European Energy sat deres underskrift på.

Energivirksomheden åbnede mandag en solcellepark i Lancaster, der ligger omkring 100 kilometer nord for Melbourne.

Den netop underskrevne aftale, der gælder over en periode på 30 år, er indgået med det oprindelige folk, der traditionelt ejer det område, hvor den nye solcellepark og fremtidige energiprojekter vil blive placeret.

– Det er en rammeaftale, hvor vi lover hinanden at samarbejde omkring hvert enkelt projekt med fokus på nogle temaer, siger Thorvald Spanggaard, der er markeds- og projektudviklingschef i European Energy.

Det gælder ifølge Spanggaard blandt andet temaer som uddannelse, beskæftigelse og miljøtiltag.

Australien har sat et lovpligtigt mål om at være klimaneutrale inden 2050.

44 af de 53 danske virksomheder, der deltager i kongeparrets statsbesøg arbejder med vedvarende energi og grønt byggeri.

Og de australske virksomheder vil gerne udbygge samarbejdet med danske virksomheder om den grønne omstilling, siger Troels Ranis, der er vicedirektør i Dansk Industri.

– De er meget ambitiøse. De vil gerne samarbejdet, drage erfaringer med partnerskabet med danske virksomheder og vil også gerne gøre brug af danske løsninger, siger han.

Danske virksomheder eksporterer varer for mere end 20 milliarder kroner om året til Australien.

I løbet af de næste 25 år skønnes australsk økonomi at vokse med omkring 2,7 procent om året. Det er højere end i Europa, USA og Kina.

Det danske kongepar indledte lørdag et seks dage langt statsbesøg til Australien. Indtil videre har de været forbi stenformationen Uluru, hovedstaden Canberra og storbyen Melbourne.

Torsdag afrunder parret besøget på øen Tasmanien, hvor dronningen er født og opvokset.

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) er blevet informeret om, at et projektil har ramt området omkring et iransk atomkraftværk i nærheden af byen Bushehr.

Det oplyser IAEA natten til onsdag i et opslag på det sociale medie X.

Der er ikke konstateret skader på atomkraftværket. Der er heller ingen tilskadekomne blandt anlæggets personale.

Atomenergiagenturet har modtaget meldingen om projektilet fra Iran tirsdag aften, fremgår det.

Hverken USA eller Israel har kommenteret hændelsen.

IAEA-chef Rafael Grossi opfordrer på X de involverede parter i den igangværende krig i Iran til at udvise maksimal tilbageholdenhed for at hindre risikoen for en atomulykke.

USA og Israel indledte den første bølge af angreb på Iran den 28. februar.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde dengang, at han ville forhindre Iran i at udvikle atomvåben og langdistancemissiler, der kunne nå USA.

Under krigens begyndelse blev en indgangsbygning til et underjordisk atomanlæg nær byen Natanz ramt i et angreb.

Anlægget var et af tre atomanlæg, som USA bombede sidste år i juni, hvor Trump hævdede, at anlæggene var blevet udraderet. De to andre anlæg ligger nær Isfahan og Fordow.

IAEA bekræftede angrebet på Natanz-anlægget den 3. marts.

– Der forventes ingen radiologiske konsekvenser, og der er ikke registreret yderligere påvirkning af selve berigelsesanlægget, som blev alvorligt beskadiget under konflikten i juni, skrev IAEA.

Forud for de amerikanske og israelske militære operationer i Iran havde delegationer fra Iran og USA forhandlet om en atomaftale.

Den 19. februar gav Donald Trump Iran en frist på 10 til 15 dage til at indgå en aftale.

Iran har under hele forløbet fastholdt, at landets atomprogram udelukkende har fredelige formål.

Irans hærchef, Amir Hatami, vil gengælde drabet på den iranske sikkerhedschef, Ali Larijani.

Det siger Hatami ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse.

– Irans svar på attentatet mod sekretæren for det øverste nationale sikkerhedsråd vil blive resolut og hårdt, siger han.

Det er første gang, at en repræsentant for Iran reagerer på Larijanis død.

Ifølge Reuters er det Larijani, der de facto har styret regeringen, siden USA og Israel angreb Iran den 28. februar. Her blev Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, dræbt.

Revolutionsgarden, der arbejder uafhængigt af hæren, oplyser i en udtalelse natten til onsdag, at den har sendt missiler mod det centrale Israel “som hævn for martyren Ali Larijani og hans ledsageres blod”.

Tirsdag aften bekræftede Irans nationale sikkerhedsråd, at 67-årige Larijani var blevet dræbt i et angreb natten til tirsdag.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, sagde tidligere tirsdag, at det israelske militær havde dræbt Larijani.

Larijani sad på posten som sikkerhedschef fra 2005. Han var ayatollah Ali Khameneis højre hånd, mens han var Irans øverste leder.

Det er blevet vurderet, at Larijani spillede en central rolle i den blodige undertrykkelse af massedemonstrationerne i Iran i januar, hvor tusindvis af mennesker blev dræbt.

Natten til tirsdag er to personer blevet meldt dræbt efter et iransk missilangreb i storbyen Tel Aviv i Israel.

Ifølge mediet The Times of Israel lå den ramte bygning i Tel Aviv-forstaden Ramat Gan. Lokale medier har ifølge mediet rapporteret, at der var tale om et par i 70’erne.

Der er også meldinger om skader på togstationen Savidor, der ligger centralt i Tel Aviv, skriver The Times of Israel.

I angrebet natten til tirsdag blev chefen for den iranske Basij-milits, Gholamreza Soleimani, samt flere andre højtstående personer i militsen også dræbt.

Det har Israels militær oplyst. Iran har bekræftet drabet.

Brasilien begyndte tirsdag at implementere nye foranstaltninger til at begrænse mindreåriges adgang til sociale medier.

Sidste år godkendte Brasilien en lov, der regulerer børns brug af sociale medier. Det skete efter en skandale om påstået seksuel udnyttelse af mindreårige på det sociale medie Instagram.

Loven betyder, at børn under 16 år nu skal have deres konti tilknyttet en værges konto.

Den pålægger desuden de digitale platforme at kræve det, der betegnes som pålidelig aldersverifikation fra unge. Det skal forhindre, at unge under 18 år får adgang til forbudt eller upassende indhold.

Brasilien tilslutter sig dermed en række lande, der forsøger at beskytte børn mod de afhængighedsskabende algoritmer på de sociale medieplatforme.

Lande som Australien har indført et decideret forbud mod unges adgang til sociale medier.

Med loven indføres der i Brasilien et forbud mod, at en bruger selv angiver sin alder. Det er nemlig en ineffektiv metode, at brugeren selv angiver sin alder, siger Iage Miola, der er direktør for Brasiliens nationale databeskyttelsesmyndighed, ANPD.

ANPD er den myndighed, der skal udføre loven i praksis.

Detaljer om, hvordan tiltaget præcis skal fungere, er endnu ikke offentliggjort.

Fra tirsdag begynder en overgangsperiode, hvor ANPD vil fastlægge de tekniske aspekter af loven.

Miola oplyser, at han har mødtes med repræsentanter fra teknologiske virksomheder for at gennemgå deres forslag.

Han fortæller, at den foretrukne verifikationsmetode indtil videre er, at brugere uploader et identitetsdokument og udfører en biometrisk fotokontrol.

Ifølge loven skal digitale platforme fjerne indhold, der umiddelbart skildrer seksuelle overgreb. De skal desuden underrette de brasilianske myndigheder.

Virksomheder, der ikke overholder de nye regler, risikerer at skulle betale op til 58 millioner kroner i bøde.

Hvis virksomheden gentagne gange begår lovovertrædelser, kan den blive forbudt.

I Brasilien bor der 212 millioner mennesker.

AFP

To personer meldes dræbt efter et iransk missilangreb i en forstad til storbyen Tel Aviv i Israel.

Det oplyser en redningsarbejder fra den israelske ambulancetjeneste Magen David Adomi natten til onsdag.

– Vi så røg stige op fra en bygning med omfattende skader og knust glas.

– Blandt murbrokkerne fandt vi to bevidstløse personer uden puls og uden vejrtrækning. De havde alvorlige skader på kroppen, siger redningsarbejderen i en udtalelse.

Læger erklærede de to personer døde på stedet.

Ambulancetjenesten havde i første omgang meldt ud på det sociale medie X, at to personer var alvorligt såret.

Ifølge mediet The Times of Israel lå den ramte bygning i Tel Aviv-forstaden Ramat Gan.

Lokale medier rapporterer ifølge The Times of Israel, at de to døde var et ældre par i 70’erne. Der er indikationer på, at parret muligvis var på vej ned i et beskyttelsesrum, da de blev dræbt.

Der meldes også om skader på togstationen Savidor, der ligger centralt i Tel Aviv, skriver The Times of Israel.

Togdriften er midlertidigt indstillet på grund af skader på perronerne, oplyser togselskabet Israel Railways.

Israelsk politi oplyser, at det arbejder med at fjerne ammunitionsrester i flere områder af Tel Aviv, der har været udsat for luftangreb.

Brandfolk er ifølge The Times of Israel tilkaldt for at slukke brande i byerne Petah Tikvah og Kafr Qasim i det centrale Israel efter iranske angreb.

Israel er kendt for at have et stærkt luftforsvar, som landet kalder “Iron Dome” – eller på dansk jernkuplen.

Systemet afværger en stor del af de fjendtlige angreb, der rettes mod Israel.

Ved hjælp af radarstyrede missiler er systemet i stand til at sprænge raketter og droner i luften.

Systemet er i stand til at vurdere, om en raket har kurs mod et beboet eller et ubeboet område. Er en raket på vej mod beboelse, skydes den ned.

Luftforsvarssystemet blev taget i brug i 2011.

AFP

USA har udført luftangreb på iranske missilfaciliteter langs kystlinjen ved Hormuzstrædet.

Det skriver USA’s militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

– For få timer siden udførte amerikanske styrker et vellykket angreb med flere 2300 kilo tunge bunkerbuster-bomber på nedgravede iranske missilstillinger langs Irans kystlinje nær Hormuzstrædet.

– De iranske sømålsmissiler på de her lokationer udgjorde en risiko for den internationale skibsfart i strædet, skriver Centcom.

Bunkerbuster-bomberne omtales af Centcom som “deep penetrator munitions”. Det er tunge bomber, der kastes fra B-2-bombefly. De kan trænge dybt ned i jorden til nedgravede positioner som for eksempel bunkere.

Iran har ifølge USA missilstillinger nær kystlinjen i Hormuzstrædet. Herfra kan der affyres krydsermissiler, der i modsætning til et ballistisk missil flyver vandret og ofte meget tæt på havoverfladen for at undgå at blive sporet.

Et krydsermissil er reelt et lille, ubemandet jetfly med en sprængladning. Det kan affyres fra fly, køretøjer, skibe eller ubåde. Det har en rækkevidde på op til 2500 kilometer.

Et ballistisk missil er en raket, hvis bane bestemmes af samme fysiske love, som gælder for projektiler. Det betyder, at missilet falder ned, når hovedmotoren er brændt ud. Her kan rækkevidden være op til 12.000 kilometer.

USA og Israel har angrebet Iran på skift siden den 28. februar. Her iværksatte landene en fælles militær operation, der i USA har fået navnet “Operation Epic Fury”.

Samme dag blev Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, dræbt. Iran har svaret igen ved at angribe amerikanske baser og ambassader i de omkringliggende lande i Mellemøsten.

Det gælder blandt andre De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Oman, Qatar, Bahrain, Kuwait, Saudi-Arabien, Jordan og Irak.

Siden har Hormuzstrædet reelt været lukket, selv om Iran hævder, at strædet er åbent for dem, som Iran betegner som allierede.

Anmelderne sendte ikke meget kærlighed mod hertuginde Meghans livsstilsprogram “With Love, Meghan”, som havde premiere på Netflix i marts 2025.

Men “With Love, Meghan” er ikke færdig på streamingtjenesten.

Selv om programmet ikke vender tilbage med en ny sæson, vil der blive sendt enkelte særepisoder ved særlige lejligheder – i december blev der eksempelvis sendt en juleudgave af programmet.

Det oplyser en talsperson for hertuginde Meghan og hendes mand, prins Harry, til det amerikanske medie Variety.

I oktober 2025 sagde Meghan under et arrangement for kvinder, at der var meget arbejde i at lave programmet.

– Efter at have lavet “Suits” i syv år husker jeg, hvad der ligger i en produktion, sagde hun ifølge mediet E! News.

Hertuginden var, inden hun mødte prins Harry på en blind date, skuespiller og blev krediteret i serien “Suits” som Meghan Markle.

Hertuginde Meghan og prins Harry underskrev i 2020 en “mangeårig” kontrakt med Netflix.

Parret havde etableret et produktionsselskab, der skulle lave dokumentarer, spillefilm og børneprogrammer til streamingtjenesten.

Det er blevet til en stribe dokumentarer og programmer. Blandt andet “Harry & Meghan”, hvor parret fortæller om deres første møde, deres bryllup og opgøret med det britiske kongehus.

I 2020 trak Harry og Meghan sig som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus for at finansiere deres eget liv – væk fra kongehuset som institution og væk fra den britiske tabloidpresse.

Også “With Love, Meghan” er en del af produktionsselskabets portfolio.

I programmet deler hun tips om madlavning, havearbejde, kreativt håndværk, blomsterbinding og værtskab. Men det har fået kras kritik af flere anmeldere.

Den britiske avis The Independent kaldte “With Love, Meghan” for en “forestilling, der simultant stræber efter at være ambitiøs og relaterbar på en måde, der aldrig går op i en højere enhed”.

The Times kritiserede “With Love, Meghan” for at “præsentere hendes ekstreme rigdom og eksklusive livsstil, som om den er tilgængelig for enhver”.

Hertuginde Meghan afviste over The New York Times kritikken.

– Ved de ikke, at mit liv ikke altid har været sådan her?, sagde hun og pegede ifølge artiklen ud på sit og prins Harrys palæ i Montecito i den amerikanske delstat Californien.

Her bor parret med deres to børn, prins Archie på seks og prinsesse Lilibet på fire.

Senegals fodboldlandshold vandt i januar Africa Cup of Nations, men den titel er senegaleserne nu blevet frataget.

Det Afrikanske Fodboldforbund (CAF) har således taberdømt Senegal og kåret finalemodstanderen, Marokko, til afrikansk mester.

Det fremgår af CAF’s hjemmeside tirsdag aften.

Finalen blev skæmmet af ballade i slutningen af den ordinære spilletid ved stillingen 0-0.

Efter et VAR-tjek fik Marokko tilkendt et straffespark i de døende sekunder, og det fik Senegal til at udvandre.

Da kampen endelig kunne genoptages, blev straffesparket brændt, og i stedet afgjorde Senegal finalen i forlænget spilletid på Papa Gueyes drømmemål.

Siden har finalen været igennem en disciplinærsag, og i første omgang besluttede CAF’s disciplinærudvalg, at Senegal kunne beholde sit trofæ.

Men Marokko appellerede, og CAF’s appelinstans har nu ændret beslutningen.

De skandaløse scener udspillede sig som sagt i slutningen af finalen.

Senegaleserne var rasende, efter at Marokko fik straffespark, og i bedste Anja Andersen-stil endte landstræner Pape Bouna Thiaw med at få sine spillere til at udvandre. Samtidig forsøgte Senegals fans forgæves at forcere banderne for at komme ind på banen og demonstrere deres utilfredshed.

Stjernen Sadio Mané fik dessiner fra en official, og efterfølgende forsøgte han ihærdigt at få sine holdkammerater tilbage på banen.

Omkring 18 minutter efter straffedommen stod Brahim Díaz klar til at tage straffesparket, men i stedet for at sende tilskuerne i ekstase sendte han dem i kulkælderen med et patetisk forsøg på en “panenka”.

Édouard Mendy blev stående og greb den svage afslutning, og i den forlængede spilletid afgjorde Senegal finalen.

Efter opgøret fortsatte skærmydslerne, og Senegals landstræner udvandrede fra et pressemøde på grund af buhråb.

Han fik senere fem spilledages karantæne, ligesom hans handlinger under kampen blev fordømt af præsidenten i Det Internationale Fodboldforbund, Gianni Infantino.

Iran bekræfter, at landets øverste sikkerhedschef, Ali Larijani, er blevet dræbt.

Det oplyser Irans nationale sikkerhedsråd ifølge nyhedsbureauet AFP.

Larijani var en af ayatollah Ali Khameneis nærmeste rådgivere og fungerede som hans højre hånd, mens Khamenei var Irans øverste leder. Larijani blev ifølge nyhedsbureauet Reuters 67 år.

Ali Khamenei blev dræbt i et israelsk angreb 28. februar.

Meldinger om Larijanis død kom allerede tidligere tirsdag, hvor Israels forsvarsminister, Israel Katz, sagde, at den iranske sikkerhedschef var blevet dræbt i et israelsk angreb.

Ali Larijani blev født i Najaf i Irak som søn af en fremtrædende shiamuslimsk gejstlig, der stod den islamiske republiks grundlægger, ayatollah Ruhollah Khomeini, nær.

Hans familie har i årtier haft betydelig indflydelse i Irans politiske system.

Efter Khameneis død indtog Larijani en ledende rolle i det iranske styre. Larijani er den højstplacerede iraner efter Khamenei, som er blevet dræbt i den igangværende krig i Mellemøsten.

Blandt andet var han kommandør for Irans Revolutionsgarde under krigen med Irak. Han blev senere chef for Irans nationale tv-station. Han har desuden været formand for landets parlament.

Reuters omtaler Larijani som den ultimative insider i Khameneis Iran. Hans rolle gav ham ansvar for blandt andet atomforhandlinger med Vesten, diplomati i Mellemøsten og undertrykkelse af interne uroligheder.

Larijani var stærkt engageret i Khameneis styre, men han talte for en mere forsigtig tilgang end andre personer tæt på ayatollahen, skriver Reuters. Blandt andet var han fortaler for diplomati med Vesten.

Det menes dog, at han spillede en central rolle i den blodige undertrykkelse af massedemonstrationerne i Iran i januar, hvor tusindvis af mennesker blev dræbt.

Det førte til, at USA i januar pålagde ham og en række andre embedsmænd sanktioner.

– Larijani var en af de første iranske ledere, der opfordrede til vold som svar på det iranske folks legitime krav, lød det i en udtalelse fra USA’s finansministerium den 15. januar.

Ud over Larijani er også chefen for den iranske Basij-milits, Gholamreza Soleimani, samt flere andre højtstående personer i militsen blevet dræbt i et israelsk angreb natten til tirsdag. Det oplyser Israels militær.

Soleimanis død er også blevet bekræftet fra iransk side tirsdag aften.

Flere hundrede breve, pakker og andre forsendelser er blevet fundet i bunkerne af genbrugspapir på en genbrugsplads i Fredericia.

Nogle af brevene var røget ind i pizzabakker.

Det skriver Fredericia Dagblad.

Over for avisen kalder distributionsvirksomheden Dao, som har ansvaret for postuddelingen, situationen “helt uhørt”.

To medarbejdere hos Fynsk Distribution, der udfører omdelingen for Dao, er blevet opsagt.

– Alle forsendelser er forsynet med en kode, så vi ved præcis, hvilken rute og medarbejder der er ansvarlig for dem.

– Derfor har vi også kunnet spore os direkte tilbage til de medarbejdere, der har smidt forsendelserne på genbrugspladsen i stedet for i postkasserne, siger Daos administrerende direktør, Hans Peter Nissen, til Fredericia Dagblad.

Avisen skriver, at Affald & Genbrug, som håndterer affald i Fredericia Kommune, har indsendt en klage til Trafikstyrelsen, som er den myndighed, der fører tilsyn med postområdet.

Brevene er blevet indsamlet og sendt til Rødovre, hvor Dao har sit store sorteringsanlæg.

Her er brevene blevet sorteret endnu en gang og er efterfølgende blevet sendt tilbage til Fyn, hvor de skal distribueres.

Dao overtog brevomdelingen fra PostNord ved begyndelsen af 2026.

Halvanden måned efter blev distributionsvirksomheden anmeldt til Datatilsynet af Region Syddanmark, efter at flere syddanske sygehuse konstaterede, at sække med brevpost var blevet afleveret på offentligt tilgængelige steder.

Tidligere i marts oplyste Randers Kommune, at man midlertidigt stoppede med at bruge Dao til at levere kørekort, fordi der ad flere omgange havde været forsinkelser og fejl i leveringen.

Med en uge til folketingsvalget har Fredericia Dagblad spurgt Dao, om virksomheden har styr på valgkortene.

Hans Peter Nissen fortæller til avisen, at de første 3,5 millioner er udleveret, mens at de resterende 750.000 valgkort er sendt ud.

– Der har været enkelte svipsere, hvor der er naboer, der har fået hinandens valgkort, og et tilfælde med valgkort, der var leveret i et rør ved landevejen og derfor var blæst rundt. Men vi taler her under en promille af det, vi leverer, siger Dao-direktøren til Fredericia Dagblad.

Transportminister Thomas Danielsen (V) sagde i en hasteforespørgselsdebat i februar, at der var en nødplan for at sikre, at valgkortene bliver uddelt, “hvis ikke Dao formår at magte opgaven”.

Congos mangeårige præsident, den 82-årige Denis Sassou Nguesso, er blevet genvalgt med 95 procent af stemmerne.

Det meddeler landets indenrigsminister, Raymond Zéphirin Mboulou, på nationalt tv. Valgdeltagelsen var ifølge stats-tv på knap 85 procent.

Resultatet, som endnu er foreløbigt, var i høj grad ventet.

De største oppositionspartier ville ikke stille med kandidater, fordi de savner gennemsigtighed i processen, og flere oppositionsskikkelser er i fængsel.

Forud for afstemningen blev flere menneskerettighedsaktivister anholdt, oppositionspartier suspenderet, og der blev holdt tæt opsyn med forsamlinger i offentligheden. Det siger den congolesiske menneskerettighedsaktivist Joe Washington Ebina til Reuters.

Søndagens valgdag var præget af, at visse stemmesteder åbnede sent, samtidig med at der var internetnedbrud på tværs af landet.

Den 82-årige præsident har i alt stået i spidsen for Congo i 42 år, og med den seneste valgsejr lader han til at være sikret fem år mere ved magten.

Denis Sassou Nguesso er en af Afrikas længst siddende ledere. Han har længe været kritiseret for at stå i spidsen for et autoritært styre og for at vende ryggen til udbredt korruption, fattigdom og ulighed.

Han blev første gang præsident i 1979, og han sad dengang som leder af et land med étpartisystem indtil 1992. Her tabte han dog det første valg, hvor flere partier var med. Men han tog magten tilbage i 1997 efter en borgerkrig.

Der bor omkring seks millioner mennesker i Congo, hvor hovedstaden hedder Brazzaville.

Olie og gas står for størstedelen af statens indtægter i den tidligere franske koloni, og væksten blev i 2025 estimeret til 2,9 procent.

Ikke desto mindre lever over halvdelen af landets befolkning under fattigdomsgrænsen.

Ifølge regeringens kritikere skyldes det blandt andet korruption med olieindtægterne.

Blandt andet i Frankrig har der været efterforskninger af Sassou Nguessos administration, skriver nyhedsbureauet AFP.

Hvis resultatet godkendes, kan præsidenten fortsætte til 2031. Her forbyder forfatningen ham dog at stille op igen. Han har til AFP sagt, at han ikke vil “blive ved magten for evigt”. Men han vil ikke pege på en mulig efterfølger.

Reuters

Endnu en af den norske kronprinsesse Mette-Marits protektioner stopper samarbejdet med hende.

Biblioteksforeningen i Norge oplyser i en pressemeddelelse, at den ikke har modtaget en uddybende forklaring fra kronprinsessen om hendes relation og kontakt til den i dag afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

En forklaring, som kronprinsessen ifølge det norske kongehus har lovet at give offentligheden.

– Bestyrelsen mener, at der er problematiske omstændigheder i forhold til tillidsbrud og usandheder, lyder det blandt andet i pressemeddelelsen fra Biblioteksforeningen i Norge.

– Bestyrelsen forstår, at dette også er en personlig tragedie. Men i sidste ende handler det om at afveje, om det gavner foreningen at have kronprinsessen som protektor, og det er ikke tilfældet i dag, oplever vi.

I begyndelsen af året kom det frem, at Mette-Marits kontakt til Jeffrey Epstein var mere omfattende end hidtil kendt.

Kontakten var fortsat flere år, efter at den amerikanske finansmand var blevet dømt for handel med mindreårige piger.

I 2011 skrev Mette-Marit blandt andet til Epstein, at hun havde googlet ham, og at det “ikke så godt ud”. Efter beskeden havde hun tilføjet en glad smiley.

I 2012 skrev hun til ham, at hun syntes, at han var “charmerende”.

Mette-Marit beklagede i februar 2026 sin relation til Jeffrey Epstein.

– Noget af indholdet i beskederne mellem Epstein og mig repræsenterer ikke det menneske, jeg ønsker at være, lød det fra hende.

Både det norske kongehus og hendes mand, kronprins Haakon, meldte i samme måned ud, at Mette-Marit gerne vil forklare sig, men at “hun har brug for tid til at samle sig”.

Biblioteksforeningen i Norge har mistet tålmodigheden i forhold til at få den lovede forklaring.

Mens Epstein-skandalen begyndte at rulle, begyndte retssagen mod hendes søn fra et tidligere forhold, Marius Borg Høiby, også. Han er tiltalt for 40 lovbrud. Herunder voldtægter, vold og mishandling i nære relationer.

Samtidig skranter hendes eget helbred. I 2018 blev hun diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose. I december 2025 sagde hun, at hendes tilstand snart kan medføre behovet for en lungetransplantation.

I februar valgte organisationen Sex & Samfund i Norge at afbryde samarbejdet med hende.

Tidligere i marts oplyste Det Norske Pigekor, at bestyrelsen arbejder på at fratage Mette-Marit ærestitlen som protektor.

Luftfartsselskabet SAS aflyser mindst 1000 afgange i april på grund af høje brændstofpriser.

Det siger SAS’ topchef, Anko van der Werff, i interview med Børsen og det svenske Dagens Industri.

Det sker, på et tidspunkt hvor selskabet også har øget priser ved at indføre et midlertidigt brændstoftillæg.

Der er allerede fjernet omkring 300 afgange i marts.

Topchefen påpeger, at 1000 aflysninger i april lyder af meget, men at det udgør en mindre del af de samlede flyvninger, da SAS har 7-800 afgange om dagen.

Det vil typisk være flyvninger på kortere ruter med mange afgange, der sløjfes, for eksempel indenrigsflyvninger i Norge. Topchefen regner ikke med rutelukninger.

Derudover er flyvninger til Tel Aviv og Beirut på pause, og en planlagt rute fra København til Dubai i oktober kan blive udskudt, skriver Dagens Industri.

Van der Werff kalder over for Børsen de aktuelle prisstigninger et “brændstofchok”.

– Vi aner ikke, hvor længe denne situation vil vare, så det kan ikke nytte noget at være alt for forhåbningsfulde, siger topchefen.

Siden USA og Israel angreb Iran i slutningen af februar, er priserne på flybrændstof steget kraftigt.

Ifølge Iata – Den Internationale Luftfartssammenslutning – er prisen, siden angrebene begyndte, steget med 76 procent.

Det er ikke alle aflyste SAS-afgange, der skyldes de højere priser.

Der er ligeledes en strejke i Tyskland, som påvirker afgangene, lyder det fra SAS.

Fra Pilotforbundet i Norge lyder det ifølge NTB, at strandene lønforhandlinger også spiller en rolle, og at der er mangel på piloter.

– Så er det meget belejligt, at SAS kan give olieprisen og krigen i Mellemøsten skylden. De har ikke nået deres mål med lønjusteringerne, og der er en del piloter, der ikke ønsker at arbejde ekstra, siger formand Carl Gilbert Rego.

Grønlands parlamentsformand, Kim Kielsen, melder sig ud af partiet Siumut efter 41 års medlemskab, herunder seks år som formand.

Det sker, kort efter at Vivian Motzfeldt har gjort det samme.

Det oplyser Kim Kielsen i en pressemeddelelse ifølge det grønlandske medie KNR.

– Jeg er fuldstændig enig med Vivian Motzfeldt i, at beslutningen om, at Siumut i fredags trådte ud af Naalakkersuisut-samarbejdet, var forkert og baseret på et uforståeligt og utilstrækkeligt grundlag, siger Kim Kielsen og fortsætter:

– Man kan ikke bare tilsidesætte det mandat, som borgerne har givet, og Siumut har aldrig haft som mål at handle uden retning og uden at have indflydelse.

Fredag valgte Siumuts formand, Aleqa Hammond, at trække partiet ud af den grønlandske koalitionsregering, som bestod af Demokraatit, Siumut, IA og Atassut.

Det skete, efter at de to ministre Anna Wangenheim (D) og Naaja H. Nathanielsen (IA) stillede op til Folketinget i Danmark.

Aleqa Hammond siger i et interview med den grønlandske avis Sermitsiaq, at Siumut står samlet, selv om nogle har været uenige i beslutningen.

– Jeg vil minde om, at det er hele Siumuts hovedbestyrelse og alle lokalafdelinger, undtagen to, der står bag beslutningen, siger hun til Sermitsiaq tirsdag aften dansk tid.

Ved parlamentsvalget i Grønland i marts 2025 mistede Siumut seks af sine ti mandater.

Efter valget kom Siumut alligevel med i den regeringskoalition, der bestod af alle partier i parlamentet med undtagelse af Naleraq.

Den brede regering skulle ikke mindst ses i lyset af de trusler om at overtage Grønland, som USA’s præsident, Donald Trump, fremsatte i perioden op til parlamentsvalget, og som han siden gentog.

Siumuts formand, Aleqa Hammond, fastholdt over for DR fredag, at partiets udtræden af den grønlandske regeringskoalition ikke har konsekvenser for de dansk-grønlandske forhandlinger med USA. Forhandlinger, som Vivian Motzfeldt har været en del af som minister for udenrigsanliggender.

Den post mistede hun, da partiformanden trak Siumut ud.

Den grønlandske koalitionsregering har fortsat flertal i det grønlandske parlament, Inatsisartut.

En naturbrand er brudt ud i den norske by Ålesund, og omkring 150 boliger og tilsammen cirka 450 personer meldes evakueret.

Det skriver det norske nyhedsmedie NRK.

Branden er opstået i terrænet mellem Atlanterhavsparken og Sukkertoppen i Ålesund, hvor branden spreder sig hurtigt på grund af vind.

– Et meget stort område brænder nu. Branden spreder sig med høj hastighed på grund af vinden, fortæller brandmester Jon Rune Lillebø til NRK.

Ifølge NRK er branden ikke under kontrol, og brandvæsnet oplyser, at der er fare for spredning.

– Der er høje søjler af flammer, som strækker sig op, og det blæser kraftigt i området, siger NRK’s reporter Kaspar Fredrik Selvik ifølge mediet.

Brandvæsnet er talstærkt til stede ved brandområdet, og en skovbrandshelikopter skal påbegynde slukningen.

Desuden er området omkring branden afspærret.

Norsk politi kalder situationen kritisk og går fra dør til dør for at bede folk om at følge med.

Branden raser på en fjeldside. Landskabet, hvor branden er opstået, er stenrigt og tørt.

Branden skulle ifølge brandvæsnet være omkring 80 meter fra nærmeste hus, skriver NRK.

Det er stadig uvist, hvorvidt der befinder sig folk på fjeldet, men der er ikke meldt om personskader på grund af branden.

Norsk politi overvejer at evakuere sydsiden af Sukkertoppen, da branden fortsat spreder sig hurtigt og er på vej mod beboelse.

De evakuerede i området har modtaget besked om at møde op på hotellet Scandic Parken i Ålesund.

Ålesund er en havneby med omkring 60.000 indbyggere på den norske vestkyst.

Byen er omgivet af fjelde.

Over 200 ukrainske droneeksperter er i Mellemøsten for at hjælpe lande med at forsvare sig mod fortsatte droneangreb fra Iran.

Det siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, tirsdag.

– Vores hold er allerede i Emiraterne, Qatar, Saudi-Arabien og på vej til Kuwait. Vi arbejder med adskillige andre lande. Aftaler er allerede på plads, siger Zelenskyj, der tirsdag taler i det britiske parlament i London, ifølge Sky News.

Iran har angrebet lande på tværs af Mellemøsten med missiler og droner som reaktion på USA’s og Israels omfattende luftangreb mod landet.

Angrebene fra Iran har resulteret i dødsfald, mens også luftfarten og den internationale skibstrafik er påvirket af situationen.

Yderligere 34 ukrainske droneeksperter er klar til at blive sendt afsted, siger præsident Zelenskyj.

– Dette er militære eksperter. Eksperter, der ved, hvordan de skal hjælpe, og hvordan man forsvarer sig mod Shahed-droner, fortsætter han.

Rusland har ofte brugt iranskproducerede Shahed-droner i sine angreb på Ukraine.

Den ukrainske regering har forsøgt at tilbyde nogle af de antidroneteknologier og den ekspertise, som landet har opbygget, til gengæld for konventionelt luftforsvar, som landet har stor behov for. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har til Fox News sagt, at USA ikke har brug for Ukraines hjælp til droneforsvar. Zelenskyj har ellers sagt, at USA har bedt om hjælp.

Ayatollah Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt under de første luftangreb, som begyndte for lidt over to uger siden.

Sønnen Mojtaba Khamenei har siden taget over som øverste leder i landet, der er et præstestyre.

Politiet har i en koordineret indsats med Skattestyrelsen ransaget fire adresser i Herning Kommune og tre i Morsø Kommune og fundet omkring 140.000 kopicigaretter og et større kontantbeløb.

Politiet formoder, at pengene stammer fra salg.

En 45-årig mand er sigtet for besiddelse af de falske smøger, som er kendetegnet ved at efterligne forskellige cigaretproducenters originale produkter.

Han har kortvarigt været anholdt, men er blevet løsladt igen.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

– Der kan komme flere sigtelser, siger politikommissær Niels Kristensen, der er leder af efterforskningsenheden ved lokalpolitiet i Thisted.

Politiet har indledt efterforskningen på baggrund af et tip.

Af hensyn til den videre efterforskning af sagen har Midt- og Vestjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger til offentligheden, lyder det.

De fleste Nato-lande har informeret USA om, at de ikke ønsker at bidrage til den amerikanske militæroperation mod Iran.

Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, tirsdag på Truth Social, efter at han tidligere har ønsket hjælp til at genåbne det strategisk vigtige Hormuzstræde.

Men efter at have fået nej fra mange, vil han ikke længere have hjælp, da USA ifølge præsidenten nu har opnået stor “militær succes” i Iran.

– Vi har ikke længere “brug for” eller ønsker Nato-landenes hjælp – DET HAVDE VI ALDRIG!, skriver Trump.

I Det Hvide Hus bliver Trump kort efter sit opslag spurgt ind til krigen i Iran og en eventuel mission i Hormuzstrædet.

– Jeg synes, at Nato begår en tåbelig fejl, siger Trump.

– Alle er enige med os, men de vil ikke hjælpe. Og vi, altså vi som USA, må huske det, fordi vi synes, det er ret chokerende, lyder det fra præsidenten.

Hormuzstrædet er en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas. På grund af krigen i Iran er det stort set lukket, hvilket har ført til store stigninger i oliepriserne.

Flere lande har dog afvist, at Nato skal lave en mission til strædet. Tyskland var blandt de lande, som kom med den mest klare afvisning.

– Det er ikke vores krig. Vi har ikke startet den, sagde Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, mandag.

Andre lande har udtrykt mere åbenhed.

Men overordnet er idéen om en mission blev mødt med tilbageholdenhed fra flere lande – især mens krigen fortsat står på.

– Jeg er ikke overrasket over deres handlinger, skriver Trump om de Nato-allieredes reaktion.

– For jeg har altid set Nato, hvor vi har brugt hundredvis af milliarder af dollar på at beskytte de samme lande, som et envejsforetagende. Vi beskytter dem, men de gør ikke noget for os, fortsætter præsidenten.

Danmark erklærede sig mandag åben over for idéen om at bidrage til en mission i strædet.

– Jeg mener, at vi bør have et åbent sind i forhold til, hvordan vi kan bidrage til at holde den frie sejlads fri, sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på vej ind til et møde for EU-landenes udenrigsministre i Bruxelles.

Tidligere minister for udenrigsanliggender i Grønland Vivian Motzfeldt har ifølge KNR og Sermitsiaq forladt Siumut, efter at partiet forlod regeringen fredag i sidste uge.

Det skriver de to grønlandske medier tirsdag.

– Partiet udelukker sig selv, og det kan jeg ikke være med til. Jeg arbejder med politik for at arbejde for indflydelse og give af mig selv til samfundet.

– Jeg kan ikke se nogen mening med at fortsætte med den linje, siger Vivian Motzfeldt ifølge Sermitsiaq.

Siumut mister dermed også et mandat i Inatsisartut, Grønlands parlament.

Partiet har nu kun tre mandater i parlamentet.

Ved parlamentsvalget i Grønland i marts sidste år mistede Siumut seks af ti mandater.

Efter valget kom Siumut alligevel med i den regeringskoalition, der bestod af alle partier i parlamentet med undtagelse af Naleraq.

Den brede regering skulle ikke mindst ses i lyset af de trusler om at overtage Grønland, som USA’s præsident, Donald Trump, fremsatte i perioden op til parlamentsvalget, og som han siden gentog.

Regeringen har uden Siumut fortsat flertal i det grønlandske parlament.

De tilbageværende regeringspartier er Demokraatit, Inuit Ataqatigiit (IA) og Atassut. Tilsammen har de 19 ud af 31 mandater i Inatsisartut.

Det var Siumuts forperson, Aleqa Hammond, der besluttede at trække Siumut ud af regeringen.

Aleqa Hammond er utilfreds med, at to grønlandske ministre fra Demokraatit og IA har valgt at stille op til folketingsvalget i Danmark, der afholdes 24. marts.

Vivian Motzfeldt har spillet en stor rolle i den diplomatiske proces, der har skullet forsøge at klinke skårene med USA.

I januar var hun i Washington D.C. sammen med Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen.

Her mødtes de med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

Til Sermitsiaq tirsdag aften dansk tid siger Aleqa Hammond med henvisning til Motzfeldts exit, at det har “været en stor vurderingssag, om vi skal være i koalitionen bare for at beholde enkelte personers poster”.

Den norske kronprinsesse, Mette-Marit, har fået det værre og er derfor som udgangspunkt ikke med, når det belgiske kongepar næste uge er på statsbesøg i Norge.

Det oplyser det norske kongehus til NRK tirsdag.

– Kronprinsessens sundhedstilstand er blevet dårligere. Derfor står hun foreløbig ikke opført i programmet for statsbesøget, siger kongehusets kommunikationschef, Guri Varpe, til NRK.

Kronprinsessen blev i 2018 diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose, og i december sidste år sagde hun, at hun nærmer sig at have behov for en lungetransplantation.

Siden et besøg i Fredrikstad 28. januar har hun ikke haft nogen officielle forpligtelser, skriver det norske nyhedsbureau NTB. Hun er heller ikke opført med nogen punkter i kongehusets program fremover.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Sygdommen gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.