Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, vil natten til torsdag dansk tid holde en tale til nationen.

Det skriver Trump tirsdag aften i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Mine landsmænd: I morgen aften klokken 21 (klokken 03.00 dansk tid, red.) vil jeg holde en tale til nationen direkte fra Det Hvide Hus. Jeg glæder mig til at se jer.

– Det har været et fantastisk år for vores land, og det bedste ligger stadig foran os, skriver han.

Trump fortæller i opslaget ikke, hvad talen kommer til at handle om.

Det gør Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, til gengæld til journalister natten til onsdag dansk tid.

Hun fortæller, at Trump i talen kommer til at fokusere på de ting, han har opnået, siden han i januar blev taget i ed som præsident.

– Det bliver en rigtig god tale. Jeg har lige været i Det Ovale Værelse (Trumps kontor i Det Hvide Hus, red.) for at snakke om den, siger Leavitt ifølge nyhedsbureauet AFP og tilføjer:

– Han vil tale meget om resultaterne de seneste 11 måneder, alt det, som han har gjort for at bringe vores land tilbage til storhed, og alt det, han fortsat planlægger at gøre for at fortsætte med at levere resultater til det amerikanske folk de næste tre år.

Til det amerikanske medie Fox News fortæller Leavitt desuden, at Trump under talen måske også vil give en forsmag på nogle af de politiske tiltag, som han planlægger at indføre efter årsskiftet.

Taler til nationen er en sjældent forekommende begivenhed i USA.

Det er noget, der typisk sker, når USA er i krise, eller der finder større begivenheder og udviklinger sted.

Blandt andet holdt Trump i kølvandet på USA’s angreb på iranske atomanlæg i juni en direkte tale til nationen.

Trumps forgænger, Joe Biden, holdt ligeledes en tale til nationen i juli sidste år.

Bidens tale blev afholdt få dage efter, at han havde meddelt, at han trak sig som præsidentkandidat og stillede ikke op ved præsidentvalget samme år.

En mand, som er anklaget for at have udført det mest dødbringende masseskyderi i Australien i næsten 30 år, vil onsdag blive sigtet for sine handlinger.

Det siger Australiens premierminister, Anthony Albanese, i et interview i en podcast, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Interviewet er blevet offentliggjort onsdag morgen lokal tid.

Den 24-årige Naveed Akram er blevet udpeget som en af to gerningsmænd bag søndagens masseskyderi, som fandt sted på stranden Bondi Beach i storbyen Sydney.

– Han vil blive formelt sigtet, hvis han ikke allerede er blevet det. Jeg forventer, at det vil ske i løbet af de kommende timer, lyder det fra Albanese.

Den anden gerningsmand var den 50-årige Sajid Akram, som var far til Naveed Akram. Sajid Akram mistede livet i angrebet, hvor 15 andre personer blev slået ihjel, da de to mænd åbnede ild mod menneskemængden.

Naveed Akram blev under angrebet skudt af politiet. Han vågnede tirsdag, efter at han har ligget i koma på hospitalet.

Efterforskere forventer at afhøre ham, når effekten af den medicin, han er blevet behandlet med, er aftaget, og når der er en advokat til stede, siger Mal Lanyon, som er politichef i delstaten New South Wales.

Naveed Akram er fortsat indlagt på et hospital i Sydney, hvor han er under politibevogtning.

To personer er blevet såret i et ukrainsk droneangreb i regionen Krasnodar, der ligger i den sydvestlige del af Rusland.

Det oplyser myndigheder i regionen natten til onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Droneangrebet har ifølge myndighederne beskadiget flere huse i regionen, ligesom strømmen er gået flere steder.

De sårede er blevet bragt til hospitalet, hvor de er blevet indlagt, melder myndighederne.

Det fremgår ikke, hvor alvorlige personernes skader er, ligesom der heller ikke er oplysninger om deres køn eller alder.

Sent tirsdag aften var der ifølge Reuters også meldinger om eksplosioner over Ukraines hovedstad, Kyiv, ligesom luftalarmer kunne høres i den nordlige del af hovedstaden.

Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, meddelte samtidigt på Telegram, at Ukraines luftforsvar var i aktion i det nordlige Kyiv.

Krigen mellem Rusland og Ukraine har varet i knap fire år, og europæiske ledere kæmper fortsat for at afslutte den.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og europæiske og amerikanske repræsentanter afholdt søndag og mandag møder om en mulig fredsaftale i Tysklands hovedstad, Berlin.

Efter møderne mandag skrev den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, på det sociale medie X, at en våbenhvile så ud til at være mulig, for første gang siden krigen i Ukraine begyndte i 2022.

Der lød også optimistiske toner fra USA’s præsident, Donald Trump, efter møderne i den tyske hovedstad.

– Jeg tror, at vi er tættere på nu end nogensinde før, sagde Trump med henvisning til en fredsaftale.

Det er blevet konkluderet af blandt andre Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i Danmark, at krigen sandsynligvis vil fortsætte efter 2025.

Det fremgik i en trusselsvurdering fra FE tidligere i december.

FE venter ikke, at hverken Rusland eller Ukraine vil gøre markante fremskridt på slagmarken i 2026, men Rusland vil have bedre forudsætninger for at føre en nedslidningskrig, lød det i vurderingen.

Læger i England vil onsdag tage hul på en fem dage lang strejke, som sker i protest mod deres løn- og arbejdsvilkår.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til onsdag.

Strejken er del af en konflikt mellem regeringen og de engelske lægers fagforening.

Den er planlagt i en tid præget af en stigning i antallet af influenzatilfælde.

Det er den seneste i en række af strejker, der har fundet sted i år, hvor nyuddannede læger og læger, der fortsat er under uddannelse, har indstillet deres arbejde. Der er tale om en gruppe, der tilsammen udgør næsten halvdelen af den samlede arbejdsstyrke af læger.

De siger, at deres løn i mere end et årti er blevet udhulet.

Fra regeringen lyder det, at der ikke er offentlige midler til at hæve lønningerne mere, end de allerede er blevet.

Sundhedsminister Wes Streeting har i den forbindelse kaldt lægernes strejker for selvtilfredse, uansvarlige og farlige.

Ifølge Reuters lægger konflikten et yderligere pres på en allerede presset sundhedssektor i England.

National Health Service (NHS), som er det britiske sundhedsvæsen, advarede i sidste uge om, at de engelske hospitaler står over for det, der kaldes det værst tænkelige scenarie.

Det skyldes ifølge NHS en stigning i antallet af tilfælde af en særligt smitsom influenza.

– Personalet vil stå sammen, som det altid gør. Men desværre vil flere patienter sandsynligvis mærke konsekvenserne af den her strejke end under de to foregående, lød det fra Meghana Pandit, som er direktør i NHS.

Antallet af indlæggelser på grund af influenza steg i starten af december med mere end 50 procent til et gennemsnit på 2660 patienter om dagen, skriver Reuters.

Fra sundhedsmyndighederne har det lydt, at der ikke umiddelbart er udsigt til, at antallet vil falde.

NHS har varslet, at der under denne uges strejke kan være færre læger på arbejde end normalt, hvilket betyder, at lægerne vil prioritere livreddende behandling, og at patienter med mindre akutte problemer kan risikere længere ventetid.

Kort efter valget sidste år indgik Labour-regeringen en aftale om en lønstigning på 22 procent til landets læger for at afslutte en konflikt, der begyndte under den tidligere regering.

Konflikten genopstod dog, og fagforeningen British Medical Association, som repræsenterer de yngre læger under uddannelse, har krævet en lønstigning på 29 procent. Det vil ifølge dem i praksis bringe lønnen tilbage på niveauet fra 2008.

USA’s præsident, Donald Trump, har givet ordre til en fuldstændig blokade af sanktionerede olietankere, der sejler ind og ud af Venezuela.

Det skriver han natten til onsdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– For tyveriet af vores aktiver og af mange andre grunde, herunder terrorisme, narkosmugling og menneskehandel, er det venezuelanske regime blevet udpeget som en udenlandsk terrororganisation, skriver den amerikanske præsident og tilføjer:

– Derfor giver jeg i dag ordre til en total og fuldstændig blokade af alle sanktionerede olietankere, der sejler ind i og ud af Venezuela.

Meldingen om blokaden kommer en uge efter, at USA beslaglagde en olietanker ud for Venezuelas kyst.

Myndigheder er tirsdag fortsat på jagt efter den gerningsmand, der lørdag skød og dræbte to studerende og sårede ni andre på Brown University i den amerikanske delstat Rhode Island.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Tirsdag er ansatte ved det amerikanske forbundspoliti, FBI, således fortsat i gang med at gennemsøge de snedækkede områder omkring universitetets bygninger. Det viser billeder, som forbundspolitiet har delt på sociale medier.

Skyderiet skete lørdag, da en bevæbnet mand trængte ind i et af universitetets bygninger og åbnede ild midt i eksamensperioden. Herefter flygtede han fra stedet.

Myndighederne i byen Providence, hvor universitetet ligger, har tirsdag offentliggjort en video, der viser en mistænkt gå gennem et boligområde i byen.

– Det er forbedrede videooptagelser, så vi beder offentligheden om at se på kropsbevægelser og kropsholdning, som kan hjælpe med at identificere denne person, siger politimester i Providence, Oscar Perez.

Han opfordrer personer i byen, der kan være i besiddelse af optagelser af gerningsmanden, til at indlevere dem til politiet.

Efterforskere har på nuværende tidspunkt modtaget omkring 200 brugbare spor, tilføjer politimesteren.

Myndighederne tilbageholdte oprindeligt en mand i 20’erne i forbindelse med skyderiet. Søndag blev han løsladt, fordi det blev vurderet, at han ikke havde noget med sagen at gøre.

Kash Patel, der er direktør for FBI har udlovet en dusør på 50.000 amerikanske dollar, hvilket svarer til mere end 300.000 danske kroner, for oplysninger, der kan føre til en anholdelse.

Hundredvis af sørgende har onsdag været samlet i en synagoge i Bondi Beach i Australien, hvor den første begravelsesgudstjeneste for et af ofrene for søndagens masseskyderi har fundet sted.

Den 41-årige rabbiner Eli Schlanger var en af de 16 personer, der mistede livet i angrebet. Begravelsesgudstjenesten fandt sted i synagogen Chabad of Bondi, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Synagogen ligger kun få gader fra stranden Bondi Beach i Sydney, hvor angrebet fandt sted. Det skete under en fejring af den jødiske højtid Hanukah.

I synagogen onsdag talte rabbineren Yehoram Ulman, som var Eli Schlangers svigerfar.

Jøder skal ikke være bange for at besøge stranden efter angrebet, sagde han.

– Når de dyr, der ligner mennesker, prøver at ødelægge os, er håbet, at vi går i dvale, at vi lukker ned og bliver bange. Men det er ikke løsningen.

Han brød flere gange sammen i tårer.

– Du var min søn, min ven, min fortrolige. At gå én dag uden dig virker umuligt, sagde rabbineren.

Onsdag eftermiddag lokal tid vil der i samme synagoge blive afholdt begravelsesgudstjeneste for et af angrebets andre ofre – den 39-årige rabbiner Yaakov Levitan.

To formodede gerningsmænd – en 50-årig far og hans 24-årige søn – udførte angrebet og affyrede de dræbende skud mod menneskemængden. Den 50-årige mistede livet i angrebet.

Politiet har meddelt, at skyderiet betragtes som et terrorangreb, og at det tilsyneladende var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

Ifølge det australske medie ABC havde Eli Schlanger været rabbiner i 18 år. Han stod i spidsen for den lokale Chabad-menighed, som repræsenterer en gren af jødedommen, i Bondi Beach.

Schlanger var desuden en af arrangørerne bag Hanukah-fejringen “Chanukah by the Sea” (“Hanukah ved havet”, red.), som var det jødiske arrangement, der søndag fandt sted på stranden.

Han var gift og far til fem børn.

Yaakov Levitan var ifølge mediet BBC også tilknyttet Chabad-menigheden, der beskriver ham som en populær koordinator af dens aktiviteter i Sydney.

Han fungerede som sekretær for Sydney Beth Din, som er en rabbinsk domstol, og var desuden gift og far til fire børn.

Det yngste offer for angrebet var en 10-årig pige. Det ældste offer var den 87-årige Holocaust-overlever Alexander Kleytman.

Udover at 16 personer mistede livet, blev flere end 40 personer såret.

Læge Mark Chavez er tirsdag blevet idømt otte måneders husarrest i forbindelse med skuespilleren Matthew Perrys død i 2023.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder BBC.

Foruden de otte måneders husarrest lyder dommen også på tre års prøveløsladelse efterfølgende.

Mark Chavez er dermed den anden person, der har fået udmålt sin straf i forbindelse med Perrys død.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien “Venner”, døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget stoffet ketamin.

Mark Chavez erkendte sig skyldig i oktober sidste år, hvor han indrømmede, at han havde solgt ketamin til lægen Salvador Plasencia, som solgte det videre til Perry og til Perrys assistent.

BBC beskriver, hvordan Chavez og Plasencia solgte ketaminen til Perry for en pris, som var voldsomt presset op, og at de forsøgte at udnytte Perrys afhængighed og tjene penge på det.

– Gad vide, hvor meget denne her idiot vil betale, har Plasencia skrevet til Chavez ifølge mediet.

Salvador Plasencia var den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtog sin straf.

Det gjorde han i begyndelsen af december, hvor han blev idømt to et halvt års fængsel.

Plascencia erkendte i sommer sin rolle i Matthew Perrys død.

Da han tilstod, fortalte han, at han havde injiceret Perry med ketamin i ugerne op til skuespillerens død.

Det skulle være foregået både i Perrys hjem og på en parkeringsplads i Santa Monica og uden nogen medicinske årsager til det.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte, stærke smerter.

De øvrige resterende personer, som er anklaget i sagen, har ligeledes erkendt.

Kenneth Iwamasa, som var personlig assistent for Matthew Perry, ventes at modtage sin straf i januar.

Det samme gælder for Erik Fleming, som var med til at distribuere ketamin til Matthew Perry.

Den sidste strafudmåling i sagen ventes at komme i februar næste år, hvor Jasveen Sangha, som angiveligt har solgt stoffer til flere rige og berømte, efter planen får sin straf ifølge ABC News.

Den afdøde filminstruktør og skuespiller Rob Reiner og hans hustru, Michelle Singer Reiner, er ifølge politiet blevet knivdræbt.

Politiet i Los Angeles vil tirsdag eftermiddag lokal tid formelt sigte parrets yngste søn, 32-årige Nick Reiner, for overlagt drab på sine forældre.

Det siger statsadvokat i Los Angeles Nathan Hochman på et kort pressemøde tirsdag aften dansk tid, hvor det netop lyder, at Nick Reiner også står over for en anklage om at have brugt et “farligt og dødeligt våben, som var en kniv”.

De anklager, som Nick Reiner står over for, kan medføre livstid i fængsel uden mulighed for prøveløsladelse eller dødsstraf, lyder det videre fra statsadvokaten.

– Der er endnu ikke taget en beslutning vedrørende dødsstraf, tilføjer Hochman.

USA’s præsident, Donald Trump, udvider landets indrejseforbud til at gælde yderligere syv lande.

Det oplyser Det Hvide Hus tirsdag.

Indrejseforbuddet træder i kraft fra 1. januar og gælder statsborgere fra Burkina Faso, Laos, Mali, Niger, Sierra Leone, Sydsudan og Syrien.

Derudover bliver personer, der bruger rejsedokumenter “udstedt eller godkendt af Den Palæstinensiske Myndighed (PA)”, ligeledes afvist indrejse.

Beslutningen er ifølge Trump taget for at “forhindre, at trusler mod den nationale og offentlige sikkerhed når vores grænser”, lyder det i en bekendtgørelse fra Det Hvide Hus.

I forvejen gælder et indrejseforbud for landene Afghanistan, Congo, Eritrea, Haiti, Iran, Libyen, Myanmar, Somalia, Sudan, Tchad, Yemen og Ækvatorialguinea.

Det blev indført i sommer.

Trump opremser i bekendtgørelsen begrundelserne for, at hvert enkelt af de syv lande er blevet omfattet indrejseforbuddet.

For langt størstedelen af landene er en del af begrundelsen, at flere af landenes statsborgere har valgt at blive i USA, efter deres visa er udløbet.

Flere af landene har desuden i ringe grad formået at tage imod statsborgere, der er blevet udvist af USA, fremgår det af bekendtgørelsen.

For Syrien lyder begrundelsen desuden:

– Selv om landet arbejder på at løse sine sikkerhedsudfordringer i tæt samarbejde med USA, mangler Syrien stadig en passende central myndighed til udstedelsen af pas eller dokumenter.

Trump har ellers støttet Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, der kom til magten efter faldet af Bashar al-Assads styre i december sidste år.

I løbet af sin første embedsperiode underskrev Trump også et forbud mod indrejse fra syv nationer.

Den politik var gennem retssystemet flere gange, før den blev stadfæstet af USA’s højesteret i 2018.

Trumps efterfølger, demokraten Joe Biden, afskaffede forbuddet, da han blev indsat som præsident i 2021.

Susie Wiles, der er stabschef i Det Hvide Hus, siger i en artikel i mediet Vanity Fair, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har en “personlighed som en alkoholiker”.

Hun fortæller, at hendes egen far var alkoholiker, og at hun derfor “er lidt en ekspert i store personligheder”.

– (Trump, red.) opererer med den opfattelse, at der ikke er noget, han ikke kan gøre. Intet, nul, intet, siger hun til mediet og tilføjer, at Trump ikke drikker.

Derudover fortæller hun mediet, at hun ikke altid er enig med Trump.

Blandt andet siger Wiles, at hun på grund af store uenigheder blandt præsidentens rådgivere om annonceringen af hævede toldsatser prøvede at få ham til at udskyde beslutningen.

Ligeledes siger hun, at hun opfordrede ham til ikke at benåde de mest voldelige deltagere ved urolighederne på Capitol Hill.

I ingen af tilfældene lykkedes det dog hende at bremse Trump.

Også vicepræsident J. D. Vance bliver nævnt i interviewet. Ifølge Wiles har han “været en konspirationsteoretiker i et årti”.

Derudover kalder hun hans forvandling fra at være imod Trump til at støtte ham for “på en måde politisk”.

I et af de første interview fra januar beskriver stabschefen ligeledes tech-milliardæren Elon Musk som en “erklæret ketamin-bruger”.

Det var dengang, han var hyret til at lede Det amerikanske Departement for Regeringseffektivitet (Doge), som efterfølgende blev nedlagt.

– Udfordringen med Elon er at holde trit med ham, siger hun og tilføjer:

– Han er en erklæret ketaminbruger, og han sover i en sovepose i EOB (administrationsbygningen, red.) om dagen. Han er en underlig, underlig and, som jeg synes, genier er.

I et opslag på X kalder Wiles artiklen, der er delt op i to dele, for uoprigtig og fabrikeret.

Artiklen, der er udgivet tirsdag, er baseret på 11 interviews med Wiles over næsten et år. Det første interview fandt sted, omkring en uge før Trump blev indsat som præsident.

Samtlige af Trumps topfolk støtter og roser tirsdag aften dansk tid stabschefen i opslag på X, mens de retter kritik mod amerikanske medier.

Over for New York Post forsvarer Trump ligeledes Wiles. Præsidenten understreger, at han ikke drikker, men siger, at han har en “besidderisk og afhængighedspræget type personlighed”.

– Jeg har tit sagt, at hvis jeg gjorde det (drak, red.), så ville jeg have en meget god chance for at blive en alkoholiker. Det har jeg sagt mange gange om mig selv, det har jeg, siger Trump til mediet.

Dansk Folkeparti kommer kun til at pege på en kongelig undersøger, der vil garantere at holde Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) ude af regeringen ved det kommende folketingsvalg.

Det siger partiformand Morten Messerschmidt (DF) i et interview med Berlingske.

– Vores melding er, at vi kun kommer til at pege på en kongelig undersøger, som på forhånd udelukker at danne regering med Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, lyder det fra ham.

Dansk Folkeparti har ellers entydigt peget på Venstres Troels Lund Poulsen som blå bloks statsministerkandidat.

Men hvis ikke Troels Lund Poulsen kan stille garantien på forhånd, så kommer Messerschmidt til at pege på sig selv, Danmarksdemokraternes Inger Støjberg eller Liberal Alliances Alex Vanopslagh som kongelig undersøger.

Venstre-formanden har i øvrigt ikke selv meldt sig som statsministerkandidat. Det har kun statsminister Mette Frederiksen (S) indtil videre og formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen.

Som det første hold spillede Sønderjyske Herrehåndbold sig frem til Final4-stævnet i pokalturneringen i håndbold.

Tirsdag aften vandt sønderjyderne i kvartfinalen på udebane med 43-41 over Mors-Thy Håndbold efter en neglebider af en kamp, som fik publikum ud på det yderste af sæderne.

Der skulle forlængelse til, inden Sønderjyske kunne sikre sejren. Det er andet år i træk, at Sønderjyske deltager i Final4-stævnet.

Den tidligere Mors-Thy-spiller Frederik Tilsted lavede 13 mål for Sønderjyske, mens Victor Norlyk var den store profil for hjemmeholdet med 15 scoringer.

Gæsternes målmand Julius Sten blev afgørende med 10 redninger på 26 forsøg.

De to hold havde tidligere i denne sæson spillet to meget lige opgør mod hinanden i Herre Håndbold Ligaen, senest en 30-30-kamp i sidste uge.

Første halvleg blev da også en meget jævnbyrdig affære. Sønderjyske havde ganske vist på et tidspunkt en føring på tre mål, men gæsterne blev indhentet igen, inden det alligevel lykkedes Sønderjyske at gå til pause foran 20-19.

Hos Mors-Thy Håndbold voldte playmaker Victor Norlyk problemer for blandt andre Sønderjyskes Morten Bjørnshauge, som modtog to tominutters udvisninger i første halvleg.

Fra begyndelsen af anden halvleg begyndte Mors-Thy Håndbold at vise, hvorfor klubben ligger nummer to i Herre Håndbold Ligaen, hvor Sønderjyske er nummer otte.

Bagud 23-24 pådrog Sønderjyskes tidligere landsholdsspiller Jacob Bagersted sig en udvisning, men det lykkedes det gæstende hold – også takket være et brændt straffekast af Victor Norlyk – at slippe fra undertalsperioden uden alt for mange skrammer.

Samme Victor Norlyk fik lidt senere revancheret sig, da han fra egen banehalvdel scorede til 28-26, mens Sønderjyske spillede uden målmand.

Mors-Thy begyndte langsomt at få mere og mere kontrol med kampen, men holdet spildte for mange muligheder, og med fire scoringer i træk fik Sønderjyske bragt sig foran 30-29 ti minutter før tid.

Ikke mindst Frederik Tilsted brillerede med scoringer, mens Julius Sten havde adskillige fine redninger i Sønderjyske-målet.

Fem minutter før tid var den intense kamp fortsat helt lige, da Sønderjyske fik udlignet til 32-32.

To mål af Magnus Frederiksen bragte gæsterne på Final4-kurs ved stillingen 35-33 med to minutter tilbage, men nogle sekunder senere blev den storspillende Sønderjyske-spiller udvist i to minutter.

Sønderjyske havde bolden kort før tid, men missede et forsøg, og få sekunder før tid fik Victor Norlyks tvillingbror, Magnus Norlyk, udlignet til 36-36 i en kontra.

I forlængelsen fortsatte Julius Sten med at lave redninger, og da hjemmeholdet blev ramt af en udvisning, kunne Sønderjyske bringe sig foran 40-39 med en scoring i tomt mål.

Det blev begyndelsen til enden for Mors-Thy.

Også Aalborg Håndbold er klar til Final4. Ligaens suveræne tophold vandt 37-24 ude over Aarhus Håndbold fra den næstbedste række.

Hjemmeholdet hang på i første halvleg og var kun bagud 15-18 ved pausen, men i anden halvleg satte gæsterne tingene på plads.

Aalborg Håndbold vandt pokaltitlen sidste år.

Onsdag aften spilles de to sidste kvartfinaler. Her tager TMS Ringsted imod Bjerringbro-Silkeborg, mens GOG spiller hjemme mod Skanderborg AGF.

Final4 spilles 14.-15. februar næste år i Jyske Bank Boxen i Herning.

Den danskproducerede dokumentarfilm “Mr. Nobody mod Putin” er blevet shortlistet af oscarkomitéen i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

Det skriver oscarakademiet på sin hjemmeside.

At være blevet shortlistet betyder ikke, at filmen er blevet endeligt nomineret til den prestigefyldte pris.

Det bliver først offentliggjort 22. januar næste år, hvor alle oscarnomineringer meldes ud.

“Mr. Nobody mod Putin” er blandt 15 film, der er shortlistet til en Oscar i kategorien.

Den danske oscarkomité udvalgte i september filmen som det danske bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

I den kategori er filmen blevet forbigået.

– Oscarkomitéen har peget på “Mr. Nobody mod Putin”, fordi det er en sørgeligt aktuel film og et modigt portræt af et enkelt menneskes civile modstand et sted i verden, Putins Rusland, som vi lige nu har særligt meget opmærksomhed på, sagde Tine Fischer, direktør for Filminstituttet og forperson for den danske oscarkomité, i september.

Hun erkendte, at valget også kan give filmen øget synlighed i kapløbet om en Oscar i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

– Man kan sige, at det er en bivirkning, at når man vælger den film, er det klart, at den også får ekstra synlighed i dokumentarkategorien.

Filmen er instrueret af den amerikanske instruktør David Borenstein, som har base i København.

Den er produceret af danske Helle Faber i samarbejde med det tjekkiske produktionsselskab Pink.

I filmen følger man den russiske lærer Pavel eller “Pasha” Talankin, som også er filmens medproducer.

Læreren dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og undervisningens indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Filmen følger folkeskolelæren i to år, hvor han i protest har smuglet optagelser af propaganda- og krigsundervisning af elever på den skole, han underviste på, ud af Rusland.

Filmen havde premiere i februar ved dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.

Den var i opløbet til at blive den danske indstilling sammen med “Den sidste viking” af Anders Thomas Jensen og “Begyndelser” af Jeanette Nordahl.

Vi skal ikke længere tilbage end 2022 for at finde en dansk dokumentarfilm, der fik opmærksomhed ved oscaruddelingen. Her blev “Flugt” nomineret i både kategorien Bedste Internationale Film og Bedste Dokumentarfilm.

Oscaruddelingen finder sted 15. marts 2026 i Los Angeles, USA, og markerer den 98. udgave af prisuddelingen af det, der er den mest prestigefyldte amerikanske filmpris.

Politi og brandvæsen er onsdag morgen fortsat til stede på Præstefælledvej i Kastrup, hvor der tirsdag aften udbrød en kraftig tagbrand.

Her arbejder man stadig på efterslukningen, fortæller Dyre Sønnicksen, som er vagtchef ved Københavns Politi.

– Brandvæsenet regnede med at være færdige i løbet af natten, men nu siger de, at det bliver i løbet af formiddagen, lyder det.

Branden brød ud på Præstefælledvej 16, hvor der ligger et Nettolager, som er et lagerhotel, der udlejer opbevaringsrum.

Politiet fik anmeldelsen klokken 18.49 fra brandvæsenet, der oplyste, at der skulle være store flammer.

Senere på aftenen meddelte politiet, at branden var under kontrol.

Onsdag morgen er efterslukningsarbejdet fortsat i gang – og det skal være helt afsluttet, før man kan komme videre med efterforskningen, forklarer Dyre Sønnicksen.

– Nede på bunden ligger der en masse gløder, og når man roder i det, blusser det op igen. Og efterforskerne skal ned og rode i det for at finde ud af, hvad der er sket.

Politiet har endnu ikke kunnet komme ind i bygningen og har derfor ikke et svar på, hvad der har udløst branden.

Intet tyder på, at nogen er kommet til skade under branden, der dog beskrives som kraftig.

Tirsdag aften sagde vagtchef ved Københavns Politi Anders Frederiksen, at store dele af bygningen kommer til at brænde ned.

Beboere i området blev samtidig opfordret til at lukke døre og vinduer på grund af røg.

Der er onsdag morgen ikke længere grund til særlige foranstaltninger i lokalområdet, siger Dyre Sønnicksen.

– Der var lige kort en mistanke om, at noget af taget kunne indeholde asbest. Men det fandt man ud af, at det heldigvis ikke gør, da man kom tættere på og fik lavet test af det.

Fra Anders Frederiksen lød det tirsdag, at der foruden Nettolager også ligger andre firmaer på adressen.

Mindst 85.000 mennesker er flygtet til Burundi efter oprørsgruppen M23’s seneste fremrykning i DR Congo.

Det oplyser burundiske myndigheder til nyhedsbureauet AFP.

Tallene stiger dag for dag, lyder det, og der advares om alvorlig trængsel og “katastrofale forhold”.

– Størstedelen af disse flygtninge er kvinder og børn, der lever i ekstrem usikkerhed, siger Ezechiel Nibigira, Burundis formand for Det Økonomiske Fællesskab af Centralafrikanske Stater (ECCAS), til nyhedsbureauet.

Han tilføjer, at der blandt andet er akut mangel på mad, husly og rent drikkevand.

Der var i sidste uge meldinger om, at den Rwanda-støttede milits havde indtaget byen Uvira i den østlige del af landet, selv om en fredsaftale den 4. december var blevet underskrevet mellem Rwanda og DR Congo.

Fredsaftalen blev blandt andet forhandlet på plads med hjælp fra amerikanske mæglere, og fra USA’s præsident, Donald Trump, har det lydt, at konflikten mellem de to afrikanske lande er en af otte konflikter, som han har formået at afslutte, siden han i januar blev genindsat i Det Hvide Hus.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, sagde lørdag, at Rwanda har overtrådt fredsaftalen og truede med uspecifikke konsekvenser.

M23 meddeler tirsdag, at militsen vil trække sig tilbage fra Uvira, hvis USA beder om det.

Tidligere i år blev der ligeledes indgået en aftale. Men kort tid efter brød voldsomme kampe igen ud mellem oprørsgruppen M23 og den congolesiske hær i den østlige del af DR Congo.

Det er en årtier lang konflikt, som danner bagtæppe for kampene i særligt det østlige DR Congo, hvor situationen er eskaleret markant siden starten af 2025.

Volden er fortsat, og begge sider bebrejder hinanden.

Konflikten har rødder i folkemordet i Rwanda i 1994, hvor 800.000 mennesker blev dræbt, og mange blev drevet på flugt.

Og så handler den også om kontrol over områder, som er rige på mineraler som guld, diamanter og coltan, der blandt andet bruges i elektronikproduktion.

AFP

Franskmanden Ousmane Dembélé er af det internationale fodboldforbund (Fifa) blevet kåret som verdens bedste fodboldspiller i sæsonen 2024-2025. Det meddeler Fifa tirsdag på X, efter at hæderen blev gjort officiel ved en ceremoni i Doha i Qatar.

Ousmane Dembélé var i sidste sæson med til at vinde det franske mesterskab og pokalturneringen samt Champions League med Paris Saint-Germain. Klubben blev også nummer to ved VM for klubhold.

Den 28-årige offensivspiller, som tidligere af nogle er blevet set som et lidt halvspildt talent, havde en forrygende sæson, hvor han scorede 35 mål i 53 kampe på tværs af alle turneringer.

Fifa-prisen er ikke den samme som fodboldmagasinet France Footballs Ballon d’Or, som blev uddelt i september, og som Ousmane Dembélé også vandt.

Ballon d’Or og Fifas kåring af verdens bedste var slået sammen til én pris i perioden 2010-2015, men har siden været adskilt.

Hos Fifa bestemmes vinderen af landstrænere, landsholdsanførere og en gruppe medierepræsentanter, ligesom fans har mulighed for at stemme. Hver kategori vægter 25 procent.

Hos kvinderne vandt spanieren Aitana Bonmati fra FC Barcelona Fifa-prisen som verdens bedste for tredje år i træk. I september vandt hun Ballon d’Or for ligeledes tredje år i træk.

Hun blev i 2024-2025-sæsonen spansk mester og pokalvinder med FC Barcelona, som hun også nåede Champions League-finalen med. Ved EM i år vandt hun sølv med Spanien.

Prisen som årets træner gik til den spanske Paris Saint-Germain-træner Luis Enrique, som altså førte PSG til en tredobbelt triumf.

Hos kvinderne blev hollandske Sarina Wiegman kåret som årets træner, efter at hun i sommer førte England til EM-guld.

Manchester City-målmand Gianluigi Donnarumma blev kåret som verdens bedste målmand, efter at han som Paris Saint-Germain-spiller medvirkede til den for klubben historiske Treble.

Hos kvinderne blev briten Hannah Hampton kåret som verdens bedste målmand. Ud over at vinde EM med England vandt hun med Chelsea det engelske mesterskab samt FA Cuppen og Liga Cuppen.

Arktis har oplevet det varmeste år, siden målingerne begyndte.

Det oplyser USA’s Nationale Ocean- og Atmosfæreadministration (National Oceanic and Atmospheric Administration, NOAA) tirsdag.

Mellem oktober 2024 og september 2025 lå temperaturerne 1,6 grader over gennemsnittet for perioden 1991 til 2020, fremgår det af NOAA’s årlige rapport “Arctic Report Card”, som bygger på data, der går tilbage til 1900.

Tom Ballinger, der er en af personerne bag rapporten og forsker ved University of Alaska, siger til AFP, at resultatet er “særdeles alarmerende”.

Ballinger siger, at det er uden fortilfælde, at man kan se så hurtig en opvarmning over så kort en periode.

Store områder i Arktis er dækket af is – herunder den grønlandske indlandsis.

Ifølge rapporten var de grønlandske temperaturer over gennemsnittet i foråret 2025, mens sommertemperaturerne lå tæt på gennemsnittet.

Overordnet har det seneste år budt på Arktis’ varmeste efterår, den næstvarmeste vinter og den tredjevarmeste sommer siden 1900.

I Arktis stiger temperaturen tre gange hurtigere end det globale gennemsnit.

Det bliver understøttet af en række selvforstærkende mekanismer, som er et fænomen kaldet arktisk forstærkning.

For eksempel fører stigende temperaturer til mere vanddamp i atmosfæren, som fungerer som et tæppe, der absorberer varme og forhindrer den i at slippe ud i rummet.

Det bliver i rapporten anslået, at den grønlandske indlandsis mistede 129 milliarder ton is i 2025.

Når hvid, reflekterende is smelter, bliver den erstattet af mørkere hav eller jord, som absorberer mere sollys og varme.

En mand fremstilles onsdag i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup med krav om varetægtsfængsling efter at være blevet udleveret fra Tyrkiet.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i et skriftligt svar til Ritzau.

Han er mistænkt i forbindelse med efterforskning af en opsigtsvækkende drabssag fra foråret, hvor en mand blev skudt og dræbt for øjnene af en 12-årig pige i Søborg.

Anklageren vil begære om lukkede døre ved grundlovsforhøret, ligesom sagen foreløbig har været behandlet for lukkede døre, oplyser politiet.

Med lukkede døre læses sigtelsen op, ligesom en forsvarer kan fortælle, hvordan den mistænkte forholder sig til sigtelsen. Offentligheden forhindres dog i at høre nærmere om sagens beviser.

Flere er i forvejen fængslet i sagen.

Det var sidst på eftermiddagen fredag 2. maj på Novembervej i Søborg ved København, at en 35-årig mand sad i en personbil, da flere gerningsmænd målrettet gik mod bilen.

Det har politiet tidligere oplyst med henvisning til øjenvidneberetninger fra stedet.

Ud over den 35-årige mand befandt en 12-årig pige sig i bilen. Politiet har tidligere oplyst, at den 35-årige er bror til en mand med tilknytning til bandemiljøet.

I første omgang blev manden alvorligt såret og indlagt på hospitalet, hvor han to dage senere afgik ved døden.

Fem danske statsborgere er tiltalt i en norsk straffesag om telefonsvindel rettet mod ældre, skriver NRK.

I alt er 11 tiltalt i sagen, som drejer sig om 90.000 telefonopkald rettet mod ældre nordmænd. Ifølge sagens anklageskrift skal det være lykkedes for svindlerne at narre 28 millioner norske kroner fra i alt 200 ofre.

Ifølge NRK har dansk politi tidligere oplyst, at enkelte af de mistænkte i sagen har forbindelse til banden Loyal To Familia. Det underbygges ifølge NRK af finske efterretningsdokumenter, som mediet har fået adgang til.

Svindelnumrene er angiveligt foregået fra Airbnb-lejligheder i Oslo, Málaga, Helsinki og København, som har fungeret som en form for svindlercentraler.

Med et manuskript foran sig har svindlerne ringet til deres ofre og udgivet sig for at være fra politiet og påstået, at der foregik forsøg på svindel fra et organiseret netværk.

Svindlerne har angiveligt fortalt deres ofre, at der skulle være anvendt en avanceret form for hacking, og på den måde fik forbryderne deres ofre til at udlevere de oplysninger, som så blev brugt til at gennemføre den faktiske svindel.

Blandt de tiltalte er ifølge NRK en 29-årig mand, som i Danmark har været tiltalt i en straffesag om skud mod en bil. Her blev han i byretten dømt, men i landsretten frifundet.

Skyderiet skete som led i en konflikt mellem Loyal To Familia og banden Brothas.

Hans advokat, Øystein Storrvik, siger til NRK, at hans klient nægter sig skyldig i sagen, og hans forbindelse til Loyal To Familia er ikke længere aktuel.

– Det har med hans fortid og hvor han er vokset op at gøre, siger advokaten til NRK.

En anden mand, som også er 29 år, nægter sig ligeledes skyldig, ligesom også han afviser at have tilknytning til Loyal To Familia.

Ifølge NRK skulle politiet i Finland imidlertid have billeder af flere af de tiltalte danskere, hvor skriften “LTF Helsinki” optræder.