Seneste nyheder

De fleste Nato-lande har informeret USA om, at de ikke ønsker at bidrage til den amerikanske militæroperation mod Iran.

Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, tirsdag på Truth Social, efter at han tidligere har ønsket hjælp til at genåbne det strategisk vigtige Hormuzstræde.

Men efter at have fået nej fra mange, vil han ikke længere have hjælp, da USA ifølge præsidenten nu har opnået stor “militær succes” i Iran.

– Vi har ikke længere “brug for” eller ønsker Nato-landenes hjælp – DET HAVDE VI ALDRIG!, skriver Trump.

I Det Hvide Hus bliver Trump kort efter sit opslag spurgt ind til krigen i Iran og en eventuel mission i Hormuzstrædet.

– Jeg synes, at Nato begår en tåbelig fejl, siger Trump.

– Alle er enige med os, men de vil ikke hjælpe. Og vi, altså vi som USA, må huske det, fordi vi synes, det er ret chokerende, lyder det fra præsidenten.

Hormuzstrædet er en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas. På grund af krigen i Iran er det stort set lukket, hvilket har ført til store stigninger i oliepriserne.

Flere lande har dog afvist, at Nato skal lave en mission til strædet. Tyskland var blandt de lande, som kom med den mest klare afvisning.

– Det er ikke vores krig. Vi har ikke startet den, sagde Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, mandag.

Andre lande har udtrykt mere åbenhed.

Men overordnet er idéen om en mission blev mødt med tilbageholdenhed fra flere lande – især mens krigen fortsat står på.

– Jeg er ikke overrasket over deres handlinger, skriver Trump om de Nato-allieredes reaktion.

– For jeg har altid set Nato, hvor vi har brugt hundredvis af milliarder af dollar på at beskytte de samme lande, som et envejsforetagende. Vi beskytter dem, men de gør ikke noget for os, fortsætter præsidenten.

Danmark erklærede sig mandag åben over for idéen om at bidrage til en mission i strædet.

– Jeg mener, at vi bør have et åbent sind i forhold til, hvordan vi kan bidrage til at holde den frie sejlads fri, sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på vej ind til et møde for EU-landenes udenrigsministre i Bruxelles.

Tidligere minister for udenrigsanliggender i Grønland Vivian Motzfeldt har ifølge KNR og Sermitsiaq forladt Siumut, efter at partiet forlod regeringen fredag i sidste uge.

Det skriver de to grønlandske medier tirsdag.

– Partiet udelukker sig selv, og det kan jeg ikke være med til. Jeg arbejder med politik for at arbejde for indflydelse og give af mig selv til samfundet.

– Jeg kan ikke se nogen mening med at fortsætte med den linje, siger Vivian Motzfeldt ifølge Sermitsiaq.

Siumut mister dermed også et mandat i Inatsisartut, Grønlands parlament.

Partiet har nu kun tre mandater i parlamentet.

Ved parlamentsvalget i Grønland i marts sidste år mistede Siumut seks af ti mandater.

Efter valget kom Siumut alligevel med i den regeringskoalition, der bestod af alle partier i parlamentet med undtagelse af Naleraq.

Den brede regering skulle ikke mindst ses i lyset af de trusler om at overtage Grønland, som USA’s præsident, Donald Trump, fremsatte i perioden op til parlamentsvalget, og som han siden gentog.

Regeringen har uden Siumut fortsat flertal i det grønlandske parlament.

De tilbageværende regeringspartier er Demokraatit, Inuit Ataqatigiit (IA) og Atassut. Tilsammen har de 19 ud af 31 mandater i Inatsisartut.

Det var Siumuts forperson, Aleqa Hammond, der besluttede at trække Siumut ud af regeringen.

Aleqa Hammond er utilfreds med, at to grønlandske ministre fra Demokraatit og IA har valgt at stille op til folketingsvalget i Danmark, der afholdes 24. marts.

Vivian Motzfeldt har spillet en stor rolle i den diplomatiske proces, der har skullet forsøge at klinke skårene med USA.

I januar var hun i Washington D.C. sammen med Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen.

Her mødtes de med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

Til Sermitsiaq tirsdag aften dansk tid siger Aleqa Hammond med henvisning til Motzfeldts exit, at det har “været en stor vurderingssag, om vi skal være i koalitionen bare for at beholde enkelte personers poster”.

Den norske kronprinsesse, Mette-Marit, har fået det værre og er derfor som udgangspunkt ikke med, når det belgiske kongepar næste uge er på statsbesøg i Norge.

Det oplyser det norske kongehus til NRK tirsdag.

– Kronprinsessens sundhedstilstand er blevet dårligere. Derfor står hun foreløbig ikke opført i programmet for statsbesøget, siger kongehusets kommunikationschef, Guri Varpe, til NRK.

Kronprinsessen blev i 2018 diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose, og i december sidste år sagde hun, at hun nærmer sig at have behov for en lungetransplantation.

Siden et besøg i Fredrikstad 28. januar har hun ikke haft nogen officielle forpligtelser, skriver det norske nyhedsbureau NTB. Hun er heller ikke opført med nogen punkter i kongehusets program fremover.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Sygdommen gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

Joseph Kent siger op som chef for USA’s nationale antiterrorcenter på grund af USA’s krig i Iran.

Det skriver Kent tirsdag på X, hvor han har delt et brev sendt til den amerikanske præsident, Donald Trump.

– Jeg kan ikke med god samvittighed støtte den igangværende krig i Iran, skriver Kent.

– Iran udgjorde ikke nogen overhængende trussel for vores land, og det står klart, at vi begyndte denne krig på grund af pres fra Israel og dets magtfulde amerikanske lobby, fortsætter han.

Antiterrorcenteret – National Counterterrorism Center – blev oprettet i årene efter angrebet på USA 11. september 2001.

Det har til formål at “integrere, analysere og dele information” med relation til USA’s antiterrorindsats. Det spiller en koordinerende rolle på tværs af amerikanske efterretningsmyndigheder.

I Det Hvide Hus bliver Trump af journalister spurgt til, hvad han synes om opsigelsen.

– Det er godt, at han er ude, siger Trump og begrunder det med, at han ser Kents vurdering af truslen fra Iran som fejlagtig.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at embedsmænd i efterretningsmiljøet har reageret med overraskelse på nyheden.

I brevet til Trump skriver Kent, at præsidenten tidligere stod for en – i hans øjne – god kurs på det udenrigspolitiske område, men har ladet sig vildlede.

– Tidligt i denne administration iværksatte højtstående israelske embedsmænd og indflydelsesrige medlemmer af de amerikanske medier en misinformationskampagne, som totalt underminerede din politiske kurs om at sætte USA først og bidrog til en pro-krigsstemning, skriver Kent.

– Dette ekkokammer blev brugt til at narre dig til at tro, at Iran udgjorde en umiddelbar trussel mod USA, og at der burde angribes nu, da der var en klar vej til en hurtig sejr. Det var en løgn, fortsætter han.

Kent var ifølge amerikanske medier tæt på Trumps direktør for den nationale efterretningstjeneste, Tulsi Gabbard. Hun har holdt lav profil, siden krigen i Iran begyndte, skriver nyhedsbureauet Reuters – og hun har ikke udsendt nogen offentlige udtalelser.

Hun har kun vist sig i offentligheden ved en ceremoni, hvor dræbte amerikanske soldater blev bragt hjem til USA tidligere på måneden.

Aarhus bliver det første sted i landet, hvor der på forsøgsbasis sættes såkaldte rødkørselskameraer op.

Det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Kameraerne skal sættes op i krydset Edwin Rahrs Vej/Åby Ringvej i det vestlige Aarhus.

Her har der ifølge kommunen tidligere været registreret mange kørsler over for rødt lys, og to unge kvinder blev i 2018 og 2020 påkørt og omkom.

Rådmand for teknik og miljø Nicolaj Bang (K) glæder sig over, at man nu får “et ekstra greb i værktøjskassen mod vanvidsbilister”.

– Forhåbentlig vil det få flere til at stoppe for rødt. Hvis ikke, så sikrer vi, at politiet får bedre mulighed for at finde frem til dem, der konsekvent overtræder loven, siger han i meddelelsen.

Der er tale om et pilotprojekt, der er sat i søen af Justitsministeriet og Rigspolitiet.

I disse dage er medarbejdere fra Rigspolitiet og Aarhus Kommune i gang med undersøgelser ved krydset, hvor kameraerne skal sættes op.

Helt lavpraktisk skal det afklares, hvilke master kameraerne skal hænge i, og hvor strømmen til kameraerne skal trækkes fra.

Den administrerende direktør hos Rådet for Sikker Trafik, Jakob Bøving Arendt, udtrykker stor glæde ved projektet.

– Det er utroligt positivt, at man nu tester de tilgængelige teknologiske muligheder, der er på området. Jeg håber, at det kan bidrage til at få nedbragt de alt for mange farlige situationer og ulykker, der sker i kryds, udtaler Jakob Bøving Arendt.

Ud over kørsel for rødt lys vil kameraerne også måle hastigheden, så de også registrerer, hvis man kører gennem krydset med for høj fart.

Det er et mangeårigt ønske hos Aarhus Kommune, der nu går i opfyldelse med rødkørselskameraerne, lyder det fra borgmester Anders Winnerskjold (S).

– Trafikdrab er forfærdelige og komplet meningsløse. Ikke mindst når der er grotesk fart over feltet og druk og stoffer indblandet, siger han i pressemeddelelsen.

Forventningen er, at kameraerne sættes op senere i år.

Hvis man kører over for rødt lys, udløser det et klip i kørekortet og en bøde på 2000 kroner. Derudover skal man betale 1000 kroner til Offerfonden, oplyser Rådet for Sikker Trafik på sin hjemmeside

Selv om det kun var den ene af to barndomskammerater, som var til stede og tændte ild, da en række bygninger på Lystrupgård i Uvelse ved Slangerup brændte ned, så er begge skyldige.

Det har Retten i Hillerød tirsdag slået fast, hvor mændene er dømt efter straffelovens alvorlige bestemmelse om brandstiftelse, oplyser senioranklager Pernille Hildebrandt Nielsen til Ritzau.

Det var 36-årige Dennis Lindø Davidsen, som var cyklet ud til Lystrupgård for at brænde stedet ned. Davidsen har en fortid med flere domme for kriminalitet, blandt andet vold og voldtægt, og straffes med fængsel i fire år og 10 måneder.

Hans barndomskammerat Brian Seisbye lå i en konflikt med gårdejeren, og det var angiveligt det, der lå bag brandstiftelsen. Seisbye skrev og telefonerede sammen med Davidsen både før og efter branden.

Ifølge Pernille Hildebrandt Nielsen har retten lagt vægt på den korrespondance og fundet Brian Seisbye skyldig på lige fod med barndomsvennen. Men fordi Brian Seisbye ikke har samme belastede fortid, straffes han mildere og er idømt fire års fængsel.

Begge mænd skal fortsat sidde varetægtsfængslet, og i første omgang skal de fra deres venteposition i henholdsvis Vestre Fængsel og Hillerød Arrest tage stilling til, om de vil anke deres domme. Det har de to uger til.

Lystrupgård er ejet af Jens Christian Nielsen, som er midt i 80’erne. Han bor selv på gården, og indtil branden boede der en række lejere på gården.

En større familie med litauisk baggrund, blandt andet med seks mindre børn, var blandt lejerne. De nåede alle ud i god behold, men mistede de fleste ejendele i branden.

Flere end 20 personer flygtede fra flammerne, der i første omgang blev opdaget af en forbikørende bilist, som slog alarm.

Det var angiveligt en personlig strid mellem gårdejeren og Brian Seisbye, som var motivet for branden. Dennis Lindø Davidsen tog ud for at starte – hvad der efter hans egen forklaring skulle have været en mindre brand – og det skete, fordi han ville hjælpe sin kammerat i striden.

Anklagemyndigheden gik efter at få mændene dømt efter straffelovens paragraf 180, som består af to led.

Mændene blev udelukkende dømt efter bestemmelsens andet led, som handler om alvorlig brandstiftelse med forsæt til at forvolde omfattende skade på ejendom.

Men bestemmelsens første led, der handler om brandstiftelse med forsæt til, at nogen udsættes for livsfare, blev de imidlertid frifundet for.

Også anklagemyndigheden har mulighed for at anke dommen med henblik på at få dem dømt for denne del af bestemmelsen. Det er op til Statsadvokaten for København at træffe den afgørelse.

Luftfartsselskabet SAS har set sig nødsaget til at aflyse en række flyafgange som følge af højere brændstofpriser.

Det skriver branchemediet check-in.dk og norske TV 2. SAS bekræfter ligeledes oplysningen over for Ritzau.

Det gælder primært i Norge, hvor over 100 indenrigsruter er aflyst. Men de høje brændstofpriser har også påvirket andre flyruter.

Tirsdag er blandt andet to afgange fra Københavns Lufthavn til Oslo Lufthavn Gardermoen aflyst, oplyser SAS’ kommunikationschef, Alexandra Lindgren Kaoukji, i et skriftligt svar til Ritzau.

– Vi har foretaget et begrænset antal kortsigtede justeringer i vores køreplan som en direkte følge af den brændstofkrise, der lige nu rammer hele Europa.

– Vi konsoliderer kapaciteten på de ruter, hvor der findes alternative forbindelser for at sikre så stabile rejsemuligheder som muligt for vores kunder, lyder det fra Alexandra Lindgren Kaoukji.

SAS kan ikke oplyse konkret, hvilke andre afgange, der er blevet ramt af aflysninger på grund af brændstofpriser.

Men det er ikke alle aflyste SAS-afgange, der skyldes de højere priser. Der er ligeledes en strejke i Tyskland, som påvirker afgangene, lyder det fra SAS.

Siden USA og Israel angreb Iran i slutningen af februar, er priserne på flybrændstof gået voldsomt frem.

Ifølge Iata – Den Internationale Luftfartssammenslutning – er prisen, siden angrebene fandt sted, steget med 76 procent.

Fortsætter brændstofpriserne med at stige, kan der komme yderligere aflysninger, siger kommunikationschef Alexandra Lindgren Kaoukji.

– I så fald drejer det sig om begrænsede og velovervejede ændringer på ruter, hvor kunderne har alternative forbindelser. Vores fokus er at beskytte driften, vores kunder og den skandinaviske tilgængelighed ved at handle tidligt og ansvarligt, siger hun.

Hun understreger, at den nedsatte kapacitet er midlertidig, og at den genoprettes, så snart situationen stabiliseres.

SAS er ikke det eneste flyselskab, der har set sig nødsaget til at aflyse flyafgange på grund af de stigende priser.

I torsdags meddelte Air New Zealand, at selskabet vil aflyse fem procent af sine afgange frem til starten af maj.

Det svarer til omkring 1100 af flyselskabets afgange.

Ritzau forsøger at få afklaret, om andre flyselskaber med afgange til og fra Danmark har aflyst flyvninger som følge af brændstofpriserne.

EasyJet svarer tirsdag aften i et skriftligt svar, at selskabet ikke indtil videre har aflyst flyvninger på grund af de højere benzinpriser.

Situationen overvåges dog nøje, lyder det.

Strømmen er tirsdag tilbage i flere regioner i Cuba, efter at et landsdækkende nedbrud ramte den caribiske ø mandag.

Det oplyser Cubas nationale elselskab, UNE, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hele Cubas befolkning – cirka ti millioner mennesker – blev ramt af strømnedbruddet.

Elnettet er kommet op at køre i Cubas vestlige, centrale og østlige dele.

Cuba har haft problemer med at opretholde en stabil produktion af elektricitet, siden USA blokerede for olieforsyningerne fra Venezuela til Cuba.

Det skete, efter at amerikanske styrker i januar angreb Venezuela og tog landets daværende præsident, Nicolas Maduro, til fange og fløj ham til USA.

Der er ikke blevet importeret olie til Cuba siden 9. januar.

USA’s præsident, Donald Trump, begrunder olieblokaden med, at det socialistiske Cuba ifølge ham udgør en trussel mod USA.

Trump har tidligere sagt, at han ønsker et regimeskifte i Cuba, og sent mandag aften dansk tid gik han skridtet videre med nye udtalelser.

– Jeg tror, at jeg kommer til at få æren af at tage Cuba.

– Om jeg befrier det, tager det – jeg tror, at jeg kan gøre, hvad jeg vil med det. Vil I have sandheden at vide? Det er en meget svækket nation lige nu, sagde præsidenten til journalister i Det Hvide Hus.

Ud over at stoppe olieleverancerne fra Venezuela til Cuba har Trump truet med at indføre told på varer fra lande, der sælger olie til det caribiske land.

Cubas elnet er gammelt og slidt, og det er ikke unormalt, at der er strømafbrydelser i op til 20 timer om dagen i dele af landet.

Men manglen på olie har gjort systemerne endnu mere skrøbelige.

Strømudfaldene har flere gange den seneste tid fået cubanere til at demonstrere – blandt andet i Cubas hovedstad, Havana.

Selv om AI-baseret journalisering skulle effektivisere arbejdet på landets hospitaler, så ender lægerne i praksis med at bruge arbejdstid på at rette fejl fra den, træne algoritmer og løse administrative opgaver, som tidligere lå hos sekretærerne.

Det viser ny forskning fra Københavns Universitet (KU).

Det er forsker i informationsvidenskab på KU Silja Vase, der står bag forskningen.

Gennem to år har hun undersøgt, hvordan talegenkendelse, hvis hensigt er at spare tid ved at transskribere lægernes diktater direkte ind i patientjournalen, bruges i hverdagen på et dansk hospital.

Hvilket hospital, det drejer sig om, bliver ikke nævnt i forskningsartiklen af hensyn til hospitalets personale. Men AI-baseret journalisering bliver benyttet i alle Danmarks regioner.

I sin forskning har hun konstateret, at talegenkendelsen i praksis fejloversætter så ofte, at lægerne ender med at bruge timer på at rette ord, sætningsendelser og fagtermer.

– AI er ikke plug and play. Hvis teknologien skal fungere med den nødvendige præcision, kræver det løbende vedligeholdelse og kvalitetssikring af data – og det arbejde ender hos sundhedspersonalet, som allerede har mange andre opgaver, udtaler Silja Vase.

Beregninger af dokumentationsarbejdet viser, at lægerne blev afbrudt omkring 602 gange om måneden på grund af rettelser. Det vil sige, at hver læge oplevede over 40 afbrydelser per vagt.

De ord, lægerne retter, bruges som træningsdata til systemet bag talegenkendelsens sprogmodel. Det betyder, at hospitalets personale tager tid fra patientbehandlingen for løbende at forbedre algoritmen bag sprogmodellen.

– Teknologien skal tjene medarbejderne, som ikke bør tvinges til at tilpasse sig teknologiens krav, hvilket ofte sker, uden at der bliver allokeret mere tid til sådanne opgaver. Det stiller krav til, hvordan systemerne helt grundlæggende designes, mener Silja Vase.

Problemet er ifølge forskeren, at medarbejderne ikke kan se, om deres rettelser reelt gør en forskel, da systemets statistiske data ikke er tilgængelige for dem.

I et enkelt tilfælde blev en afdelings rettelser slet ikke sendt videre til AI-leverandøren i et helt år på grund af en teknisk fejl, som ikke blev opdaget af nogen.

I forbindelse med det nye automatiserede journaliseringsarbejde følger der ifølge Silja Vase også nogle uforudsete, lavpraktiske arbejdsopgaver med.

– Tidligere var det lægesekretærer, der bestilte tider til røntgen og andre undersøgelser i forbindelse med transskriberingen af lægens notater. Når lægerne selv varetager journaliseringen, overgår disse opgaver imidlertid også til dem, siger hun.

Det betyder, at læger i nogle tilfælde har skullet printe journaler ud og skrive et kodesprog på dem, så en sekretær bagefter kunne sørge for, at der eksempelvis blev bestilt tid til røntgen.

Der er derfor ifølge Silja Vase behov for større gennemsigtighed og støtte, når sygehusvæsenet skal implementere AI-systemer, så man undgår lignende udfordringer i fremtiden.

– Det betyder også, at den økonomiske besparelse nogle gange ikke bliver så stor, som man regner med, fortæller Silja Vase.

Fra Ingeniørforeningen, IDA, lyder det, at forskningen er “et skoleeksempel på, hvor vigtigt det er at udvikle teknologi sammen med dem, der skal bruge den”.

Det siger formand i IDA Laura Klitgaard i en skriftlig kommentar og tilføjer:

– Kunstig intelligens i sundhedsvæsenet skal frigøre ressourcer til andre opgaver og gøre dokumentationen nemmere for sundhedspersonalet.

– Derfor er det afgørende, at sundhedspersonalet bliver inddraget langt tidligere, så løsningerne faktisk understøtter arbejdet i klinikken i stedet for at spænde ben for det.

Det skal være mere attraktivt at bo og arbejde uden for de store byer i Danmark.

Det mener Danmarksdemokraterne, der tirsdag præsenterer en lang række tiltag for at styrke landdistrikterne.

Konkret vil partiet afsætte godt 12 milliarder kroner til formålet, hvor man vil investere i bedre uddannelsesmuligheder, transport og et bedre erhvervsliv i landdistrikterne.

– Danmark er ved at knække over. Vi er det eneste parti, der reelt vil gøre noget for, at man kan leve, bo, arbejde og uddanne sig i hele landet, siger formand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg.

6 af de 12 milliarder skal bruges på at sænke afgiften på benzin og diesel i 2026.

De resterende seks milliarder er årlige omkostninger.

Her vil man bruge 1,5 milliarder på afskaffelse af kilometerafgiften for lastbiler og knap 1 milliard på at afskaffe flyafgiften.

Danmarksdemokraternes forslag skal finansieres ved at skære 6,5 milliarder kroner i udviklingsbistanden, som blandt andet også Venstre har foreslået.

Man vil desuden skære en milliard i udenrigstjenesten, der er en samlet betegnelse for det danske diplomati.

– Jeg mener ganske enkelt, at der bliver brugt alt, alt for mange penge på Udenrigsministeriets område.

– Lars Løkke Rasmussen (M) kan jo nærmest ikke se et afrikansk land, før han banker en ambassade op.

Udenrigstjenesten havde i 2025 et budget på 2,7 milliarder kroner, og med Danmarksdemokraternes forslag vil over en tredjedel af bevillingen ryge.

Inger Støjbjerg kan ikke svare præcist på, hvor mange stillinger og ambassader der skal nedlægges som følge af forslaget.

– Men jeg mener bestemt, at der er nok at fyre af, siger partiformanden.

De seks milliarder kroner i engangsudgifter til at sænke afgiften på benzin og diesel i 2026 kommer fra en skrottet togbro over Vejle Fjord.

Foruden at lempe en række afgifter, vil Danmarksdemokraterne også sætte penge af til at bevare landsbyskoler og gøre det nemmere at købe en bolig i landdistrikterne.

Partiet lægger også op til, at man skal indføre et obligatorisk “landdistrikts-filter”.

– Vi vejer altid, hvordan vores politik påvirker balancen mellem land og by. Det kunne ministerierne godt lære noget af, siger partiets politiske ordfører, Susie Jessen, på et pressemøde tirsdag.

Danmarksdemokraterne vil kræve, at man med al ny lovgivning skal vurdere dets konsekvens for landdistrikterne.

Bodø/Glimt-angriber Kasper Høgh er en del af den 25-mand store trup, som landstræner Brian Riemer har udtaget til Danmarks VM-skæbnekamp mod Nordmakedonien og en eventuel playoff-finale.

Angriberen har i den seneste periode vist målform for sin norske klub. Senest scorede han i sidste uges Champions League-ottendedelsfinale mod Sporting.

Riemer fremhæver angriberens exceptionelt gode form.

– Det er ikke kun nationalt, men også mod de bedste hold i Europa har han været i stand til at præstere, score mål og være afgørende, siger landstræneren om Høgh i forbindelse med udtagelsen.

– Det er klart, at en formstærk spiller som ham til de afgørende kampe vi skal ind til, er et super positivt tegn.

Danmark spiller 26. marts i Parken mod Nordmakedonien. Hvis det bliver til en sejr, venter en direkte duel om en VM-billet fem dage senere på udebane mod Tjekkiet eller Irland.

Truppen indeholder i alt seks mulige debutanter. Heriblandt Newcastle-angriberen William Osula, der for nylig scorede sejrsmålet i en Premier League-kamp mod Manchester United.

Det må dog forventes, at det bliver Rasmus Højlund, der er fast mand for Napoli, der skal starte i front. Højlund scorede så sent som i weekenden for sin italienske klub.

Men rammer han ikke dagen, eller skal Danmark jagte en scoring, kan Kasper Høgh hjælpe til det.

I A-landsholdssammenhæng er 25-årige Høgh et fuldstændig ubeskrevet blad. Angriberen har lidt mere end en håndfuld ungdomslandskampe, men på seniorniveau har han fortsat sin første optræden i rødt og hvidt til gode.

Det er først i de senere år, at det er blevet til et gennembrud for Høgh, der fik sin fodboldopdragelse i Randers FC, men ikke slog igennem på seniorniveau.

Efterfølgende var ophold i Hobro IK og AaB heller ikke en succes, inden turen i sommeren 2023 gik til Norge for frontløberen.

I Stabæk begyndte målene pludselig at komme, og der gik ikke længe, før topholdet Bodø/Glimt satte kløerne i Høgh.

Det har været en succeshistorie lige siden.

Danskeren imponerede sidste år på den europæiske scene i Bodø-Glimts Europa League-kampagne, og i indeværende sæson har han fortsat målscoringen på øverste niveau i Champions League.

I Bodø/Glimts hidtil 11 Champions League-kamp har den danske angriber scoret 5 mål. Heriblandt to mod Manchester City og et i sidste uges ottendedelsfinale mod Sporting.

Kasper Høgh står i 87 kampe noteret for 45 mål for den nordnorske klub på tværs af turneringer. Nu skal han forsøge at tage målformen med ind på det danske landshold i jagten på en VM-billet.

Aldrig før har antallet af ofre for anmeldte voldsforbrydelser været så højt i Danmark, siden Danmarks Statistik begyndte at offentliggøre tal om ofre for anmeldte forbrydelser i 2001.

Det fremgår af en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Antallet af ofre for anmeldte voldsforbrydelser i 2025 var 32.536 – en stigning på ni procent i forhold til 2024.

Ifølge Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor hos Rockwool Fonden, behøver det ikke være ensbetydende med, at det udelukkende er volden i sig selv, der er steget.

– Vi bliver mindre og mindre accepterende over for vold, og derfor så anmelder vi det også mere. Så det kan i virkeligheden være udtryk for, at vi i højere grad får belyst lidt mere af den vold, der foregår, fortæller Lars Højsgaard Andersen.

Dog fremhæver han samtidig stigningen på ni procent fra 2024 til 2025 som bemærkelsesværdig.

– Årsagen kan både være en ændring i registreringen af sagerne, men det kan også skyldes, at vi i mindre grad accepterer vold og i højere grad anmelder det, fortæller forskningsprofessoren.

I den anledning peger han også på Justitsministeriets offerundersøgelser. Her fremgår det, at procentdelen af befolkningen, der siger, de har været udsat for vold og trusler inden for det sidste år, uagtet om de har anmeldt det eller ej, er ret konstant med små udsving.

– Det støtter op om tesen om, at det formentlig er fortolkningen og ikke bare den faktiske vold, der er steget, selv om det naturligvis er svært at sige noget entydigt omkring det, siger Lars Højsgaard Andersen.

Opgørelsen fra Danmarks Statistik er en samlet opgørelse af ofre for anmeldte personfarlige forbrydelser i 2025. Tallet for alle ofre for anmeldte personfarlige forbrydelser var 68.623 i 2025.

Det indebærer seksualforbrydelser, voldsforbrydelser, ejendomsforbrydelser, som omfatter tyveri, afpresning og røveri, og til sidst kategorien andre forbrydelser, som indbefatter æreskrænkelser og overtrædelse af tilhold.

Af den samlede mængde af ofre for anmeldelserne om personfarlige forbrydelser var ofrene i 47 procent af tilfældene offer for en voldsforbrydelse.

Voldsforbrydelser skal forstås bredt. Det dækker blandt andet over simpel vold, som typisk er kendetegnet ved begrænsede skader til offeret, vold mod myndighedspersoner og trusler på livet.

Tallene omfatter også de mest alvorlige sager som drab og drabsforsøg. Derudover indgår psykisk vold også, herunder stalking.

Før 2025 var det hidtil højeste antal ofre for anmeldte voldsforbrydelser i 2022, hvor der var 32.114 ofre for voldsforbrydelser.

Efter en længere række af forsinkelser åbner den nye Storstrømsbro, der har fået navnet Dronning Margrethe II’s Bro, for biler, cykler og gående mandag 23. marts.

Det skriver Vejdirektoratet, der er bygherre på projektet, i en pressemeddelelse tirsdag.

– Nu får trafikanterne en ny og moderne bro at køre på, når turen går over Storstrømmen, siger projektchef Niels Gottlieb i meddelelsen og tilføjer:

– Asfalten er jævn, og vejbanen er bredere, end de har været vant til på den gamle bro, så jeg er sikker på, at både cyklisterne og bilisterne bliver glade og får en god tur, når de tager turen over Dronning Margrethe II’s Bro.

Broen forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, og i 2027 forventes jernbanetrafikken at kunne flytte med over.

Broen åbner for trafik sidst på eftermiddagen den 23. marts. Først åbnes der for trafikken i nordgående retning fra Falster mod Sjælland, og senere på dagen åbnes for den sydgående trafik fra Sjælland mod Falster, oplyser Vejdirektoratet.

Projektchefen Niels Gottlieb håber dog, at nysgerrige trafikanter vil væbne sig med tålmodighed og måske lægge ruten forbi en anden dag end mandag, så vejene til og fra broen ikke “sander til”.

Den nye bro skal erstatte den gamle Storstrømsbro fra 1937, som efter planen skal rives ned.

Med en længde på 3,2 kilometer var den gamle bro den længste af slagsen i Europa i næsten 30 år.

Men en analyse foretaget af Banedanmark viste, at den gamle bro ikke ville kunne holde til de større trafikmængder, der forventes at krydse broen, når Femern Bælt-forbindelsen til Tyskland åbner.

Derfor vedtog Folketinget 21. marts 2013 en trafikaftale, der gav grundlag for at sætte gang i arbejdet med at anlægge den nye bro med kombineret vej- og jernbanebro med cykel- og gangsti.

Den nye bro bliver cirka fire kilometer lang og Danmarks tredjelængste bro efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen.

Den samlede pris for projektet med den nye bro, inklusive nedrivningen af den gamle, lyder på omkring 4,7 milliarder kroner.

Åbningen fejres officielt i weekenden 6.-7. juni med både et motions- og cykelløb over broen.

Hvert tredje spisested i Storkøbenhavn tappede strøm uden om elmåleren, da elnetselskabet Radius for nyligt var på uanmeldt besøg.

De mange lovbrud overrasker funktionschef Cäthe Bay-Smidt.

– Jeg havde da håbet, at vi ikke fandt nogen, siger hun.

Radius forsyner cirka 1,5 millioner mennesker i Østdanmark med el.

Det er elnetselskabet, der ejer elmålerne og kan kræve adgang til dem for at tjekke, om alt er, som det skal være.

Spisesteder var ifølge funktionschefen udvalgt som indsatsområde, fordi der ved tidligere kontroller har vist sig at være noget at komme efter.

Det var også tilfældet denne gang.

– Vi har tjekket 50-60 spisesteder og har fundet snyd hos hver tredje.

– Vi har intensiveret indsatsen over for strømtyveri, og det er et arbejde, vi kommer til at fortsætte, siger Cäthe Bay-Smidt.

Når man fører sit elforbrug uden om elmåleren, er det ifølge funktionschefen fællesskabet, der må til lommerne.

Og det er ikke rimeligt, lyder det fra Cäthe Bay-Smidt.

De steder, hvor selskabet har konstateret snyd, vil blive politianmeldt, og der vil blive rejst krav om tilbagebetaling.

Sidste år havde Radius 179 sager om tyveri af strøm for mere end 20 millioner kroner.

Strømtyveri kan udløse bøder, men i nogle tilfælde også fængselsdomme.

Der er forskellige veje til at finde eltyvene, forklarer funktionschefen.

Det kan være på baggrund af forbrugsdata, der stikker ud, eller på baggrund af tip fra borgere.

– Det er både hos kunder med et lavt elforbrug, som kæmper med at betale deres regninger.

– Men det er også kunder med et højt elforbrug – for eksempel til pools eller vildmarksbad.

– Så det er både dem, der ikke kan betale, og dem, der godt kan betale, men ikke vil betale, siger Cäthe Bay-Smidt.

Israels udvidelse af bosættelser på Vestbredden og vold begået af bosættere drev sidste år titusindvis af palæstinensere på flugt.

Fra oktober 2024 til oktober 2025 blev 36.000 palæstinensere således fordrevet fra deres hjem i området.

Det skriver FN’s menneskerettighedskontor (OHCHR) i en rapport.

I perioden registrerede FN flere end 1700 hændelser, hvor israelske bosættere på Vestbredden begik vold mod palæstinensere eller hærværk mod palæstinensisk ejendom og jord.

– Bosættervolden fortsatte på en koordineret, strategisk og stort set uimodsagt måde, hvor israelske myndigheder spillede en central rolle i forhold til at styre, deltage i eller muliggøre denne adfærd, står der i rapporten.

Alene i oktober sidste år, hvor der blev høstet oliven på Vestbredden, blev 131 palæstinensere såret i 42 bosætterangreb.

Daglige angreb begået af bosættere og israelske soldater samt blokader af palæstinensisk land medvirkede ifølge rapporten til, at olivenhøsten på Vestbredden i efteråret 2025 blev den dårligste i flere årtier.

I nogle tilfælde blev familier adskilt, når kvinder og børn flygtede fra deres hjem, mens mændene i familierne blev tilbage for at forsøge at få deres ejendomme og land tilbage.

FN skriver, at udviklingen skaber bekymring for, at der er tale om egentlig etnisk udrensning. Organisationen bemærker, at fordrivelsen af palæstinensere på Vestbredden faldt sammen med “den omfattende fordrivelse af palæstinensere i Gaza”.

Ifølge rapporten godkendte eller fremrykkede de israelske myndigheder opførelsen af næsten 37.000 nye boliger i israelske bosættelser i Østjerusalem fra efteråret 2024 og et år frem.

Derudover blev 27.200 nye israelske boliger godkendt på Vestbredden.

Vestbredden og Østjerusalem har været besat af Israel siden seksdagskrigen i 1967. Østjerusalem blev annekteret af Israel i 1980.

Dele af området er under fuld palæstinensisk kontrol. Dele er delvist administreret af Det Palæstinensiske Selvstyre og Israel. Resten – herunder bosættelserne – er under fuld israelsk kontrol.

Bosættelserne anses af FN for at være ulovlige.

AL Sydbank vil gennemføre endnu en fyringsrunde, der denne gang rammer 84 medarbejdere på tværs af organisationen.

Yderligere 50 medarbejdere står over for “væsentlige vilkårsændringer”.

Det skriver banken, som er en sammenlægning af Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank, tirsdag i en pressemeddelelse.

Afskedigelserne hænger ifølge administrerende direktør Mark Luscombe sammen med fusionen, der blev annonceret tilbage i oktober 2025.

– Vi er kommet godt i gang med at skabe en af Danmarks mest veldrevne, effektive og velindtjenende banker. I en fusion af denne størrelse er det desværre uundgåeligt, at vi må sige farvel til nogle af vores dygtige medarbejdere.

– Det er den svære del af processen, men vi bestræber os på at behandle alle vores medarbejdere ordentligt og hjælpe dem godt videre, siger han i meddelelsen.

Afskedigelserne gennemføres i slutningen af marts.

For mindre end en måned siden meddelte AL Sydbank, at 47 medarbejdere ville miste deres job, mens 20 andre ville blive ramt af væsentlige ændringer i deres ansættelsesvilkår.

Omkring ti medarbejdere blev desuden afskediget i december, kort efter at fusionen var trådt i kraft.

Af meddelelsen tirsdag fremgår det ikke, hvor de 84 medarbejdere, der skal afskediges i marts, skal findes.

AL Sydbank oplyser dog, at det drejer sig om ansatte fra alle tre banker, som indgår i fusionen.

– Vi er meget opmærksomme på, at fusionen har skabt usikkerhed om medarbejdernes fremtid, udtaler topchef Mark Luscombe og tilføjer:

– Derfor har vi fokus på, at beslutninger om omorganiseringer og tilpasninger træffes så hurtigt, som det er praktisk muligt, så medarbejderne ikke skal gå i uvished længere end allerhøjst nødvendigt.

I forbindelse med fusionen har ledelsen i AL Sydbank meddelt, at man forventer at kunne effektivisere driften årligt med 1,2 milliarder kroner i løbet af to år.

AL Sydbank udgør sammen med Danske Bank, Nordea, Nykredit og Jyske Bank landets fem største pengeinstitutter.

Israels militær har natten til tirsdag rettet et angreb mod Irans øverste sikkerhedschef, Ali Larijani.

Larijani er blevet dræbt i angrebet, bekræfter Israels forsvarsminister, Israel Katz, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Iran har dog ikke bekræftet, at Larijani er død.

Til gengæld er der ifølge Reuters tirsdag blevet offentliggjort en håndskrevet note på Larijanis sociale medier, hvor han mindes iranske søfolk, som er blevet dræbt i et amerikansk angreb, og som skal begraves tirsdag.

Larijani var en af ayatollah Ali Khameneis nærmeste rådgivere og fungerede som hans højre hånd, mens Khamenei var Irans øverste leder.

Ali Khamenei blev dræbt i et israelsk angreb 28. februar.

Stabschef i Israels militær Eyal Zamir bekræfter ifølge mediet Times of Israel, at Israel natten til tirsdag har ramt betydelige mål.

Siden Khameneis død har Larijani indtaget en ledende rolle i det iranske styre, og Larijani er den højstplacerede iraner efter Khamenei, som er blevet dræbt i den igangværende krig i Mellemøsten.

Tirsdag morgen skal Israel desuden have rettet et angreb mod Akram al-Ajouri, der er leder for militsen Islamisk Jihad i Palæstina. Det meddeler kilder i det israelske forsvar ifølge Times of Israel.

Akram al-Ajouri befandt sig i Iran under angrebet.

Det fremgår ikke, om han overlevede.

Eyal Zamir fra Israels militær bekræfter, at Israel de seneste dage har udført angreb i Iran mod “eksterne elementer med forbindelse til det palæstinensiske område”.

Derudover er chefen for den iranske Basij-milits, Gholamreza Soleimani, samt flere andre højtstående personer i militsen blevet dræbt i et israelsk angreb natten til tirsdag. Det oplyser Israels militær.

Basij-militsen er en paramilitær gruppe, der hører under Revolutionsgarden.

Danmarks Ishockey Union (DIU) har fundet manden, der fremover skal være ny direktør.

Det bliver 49-årige Michael Dupont, som afløser Peter Froulund 1. april, oplyser unionen i en pressemeddelelse. I januar meddelte DIU, at Froulund stopper som direktør efter omkring halvandet år i jobbet.

Dupont er formand for Herlev Ishockey Klub og bestyrelsesmedlem i selskabet bag Metal Liga-holdet Herlev Eagles.

– Vi har stor tiltro til, at Michael Dupont er den rette kandidat til posten. Han har insiderkendskab til ishockeysporten og er vant til at binde bredden og eliten sammen.

– I hans formandstid har Herlev Ishockey Klub vokset sig stærkere, så vi har stor tiltro til, at han kan fortsætte det flotte arbejde i Danmarks Ishockey Union, siger Henrik Bach Nielsen, formand for DIU, i pressemeddelelsen.

Dupont har ud over sin erfaring i dansk ishockey også ledelseserfaring fra det private erhvervsliv, hvor han har været Flagship Department Store Manager i Magasin du Nord på Kongens Nytorv.

– Jeg glæder mig i den grad til at tiltræde i stillingen. Ishockeyen er kommet “under huden på mig”, og det bliver stort at arbejde med sporten på fuld tid.

– Jeg ser frem til at skabe fremdrift for eliten og de bedst mulige vilkår for bredden og samtidig være en leder, der inspirerer, opsøger og tør skabe forandringer. Vi skal alle i fællesskab skabe resultater, som både eliten og bredden kan være stolte af, siger Michael Dupont.

I otte år fra 2015 til 2023 var det Ulrik Larsen, der styrede den daglige drift som ishockeyunionens direktør.

Da han i 2023 blev chef for den danske del af ishockey-VM 2025, var Kim Pedersen i en kort periode konstitueret direktør, inden han blev ansat som sportsdirektør i Det Internationale Ishockeyforbund.

Derefter stod unionen i en periode uden direktør, indtil Peter Froulund blev hentet fra Arbejdernes Landsbank.

Nordea vil fyre omkring 1500 medarbejdere i løbet af i år og næste år.

Det sker som følge af bankens 2030-strategi, lyder det tirsdag fra Nordea i en selskabsmeddelelse.

Strategien blev præsenteret på Nordeas kapitalmarkedsdag i november sidste år og skal “fremme strukturelle effektivitetsforbedringer”.

Nordeas strategi indebærer blandt andet et mål om at få årlige omkostningsbesparelser på mindst 600 millioner euro – svarende til knap 4,5 milliarder kroner – inden 2030.

Strategien skal nås gennem en række omstruktureringsinitiativer, som har ført til nedskæringen i medarbejderstaben.

Nordea oplyser ikke, hvilke stillinger der er tale om, eller i hvilke lande de skal findes.

– Nordea vil støtte medarbejderne gennem omskoling, videreuddannelse og relevante interne muligheder, skriver banken i meddelelsen.

Ifølge Finans udgør de 1500 medarbejdere cirka fem procent af bankens samlede arbejdsstyrke ved udgangen af 2025.

Som følge af omstruktureringsomkostninger vil Nordea bogføre 190 millioner euro i første kvartal 2026.

I Nordeas 2030-strategi spiller teknologi, data og kunstig intelligens en central rolle.

– Nordea vil fortsat investere i kompetencer, der yderligere styrker konkurrenceevnen.

– Og med den nordiske skala, virkningen af AI og procesoptimering forventer Nordea at have færre medarbejdere i fremtiden end i dag, lyder det i meddelelsen.

Det er kun lidt mere end en måned siden, at Nordea gennemførte en fyringsrunde, der ramte 271 ansatte, hvoraf 93 var ansatte i Danmark.

Dengang skete fyringerne udelukkende i bankens it-afdeling, og forklaringen lød, at Nordea var gået ind i en ny strategiperiode, som krævede en slankere organisation.

Nordea er den største bank i Norden med hovedsæde i Finland.

Mikael Gath stopper som landstræner for Danmarks herrelandshold i ishockey efter sæsonen.

Det oplyser Danmarks Ishockey Union i en pressemeddelelse.

Den svenske træner har fået tilbudt et trænerjob i en større udenlandsk liga.

Danmarks Ishockey Union takker Mikael Gath for indsatsen i spidsen for landsholdet gennem tre år.

– Mikael har haft en stor betydning for landsholdet i en periode, hvor vi har taget vigtige sportslige skridt, siger Morten Green, elitechef for ishockeyunionen.

– VM-semifinalen i 2025 og deltagelsen ved OL i 2026 er resultater, som vi er meget stolte af.

– Samtidig er det også et udtryk for det høje niveau, dansk ishockey befinder sig på, at vores landstræner nu får en spændende mulighed i en af de store udenlandske ligaer. Vi er glade for den indsats, Mikael har leveret, og vi ønsker ham alt det bedste i hans næste kapitel, tilføjer Morten Green.

Danmarks Ishockey Union vil arbejde på at ansætte en ny landstræner, lyder det.

Først venter dog VM i Schweiz i 2026, hvor Gath fortsat leder holdet.

– Det har været en utrolig rejse at stå i spidsen for det danske landshold. Sammen med spillerne og staben har vi oplevet nogle fantastiske øjeblikke og skabt resultater, som jeg altid vil være stolt af at have været en del af.

– Men lige nu er blikket rettet fremad. VM i Schweiz bliver en stor og vigtig opgave for os, og mit fulde fokus er på at samle holdet og forberede os bedst muligt til turneringen, siger Mikael Gath i pressemeddelelsen.

Til VM skal holdet følge op på den historiske fjerdeplads fra 2025.

Gath var senest med landsholdet til OL i Norditalien i februar. Her blev det til en sejr og tre nederlag i fire tætte og velspillede kampe i den stærkest besatte turnering, et dansk landshold har deltaget i.