Seneste nyheder

Et ægtepar forsøgte tilsyneladende at overmande den ene af de to gerningsmænd bag skudangrebet i Sydney søndag, men endte med at blive skudt og lå efterfølgende livløse på et fortov ved Bondi Beach.

Det fremgår af videooptagelser fra stedet, skriver avisen The Guardian.

Et dashcam på en forbipasserende bil på vejen Campbell Parade ved Bondi Beach optog tilfældigvis episoden.

På optagelsen, som er offentliggjort af bilisten, kan man se, at den 69-årige Boris Gurman og den 50-årige Sajid Akram – som er udpeget som én af to gerningsmænd – begge falder mod asfalten bag en parkeret bil.

Boris Gurman har en riffel i hånden. Riflen har han tilsyneladende vristet ud af hænderne på Sajid Akram, som ikke bærer noget våben.

Til stede er også Boris Gurmans hustru, den 61-årige Sofia Gurman. Ifølge The Guardian er hun involveret i tumulten.

På dronebilleder fra stedet, som er optaget efter optrinnet, kan man se, at Boris og Sofia Gurman ligger livløse på fortovet på Campbell Parade.

Deres familie har bekræftet, at de blev dræbt på stedet.

Angrebet ved Bondi Beach kostede i alt 15 personer livet. Derudover blev Sajid Akram skudt og dræbt af politiet.

Ifølge politiet begik han angrebet sammen med sin 24-årige søn.

Danmark har fået en ny golfprofil. 26-årige Rasmus Neergaard er blevet kåret som vinder af Den Gyldne Golfbold 2025 efter en imponerende debutsæson på DP World Tour.

Prisen, der gives til årets bedste golfspiller, blev tirsdag uddelt af Sportsjournalisternes Golfklub ved et arrangement i Idrættens Hus i Brøndby.

Neergaard har haft et forrygende år, som han rundede af i begyndelsen af december med en sejr i Melbourne ved Australian Open.

Hans præstationer har sikret ham adgang til verdens stærkeste tour, PGA Tour, samt en billet til majorturneringen US Masters i 2026.

– Det betyder rigtig meget, og det er en kæmpe anerkendelse, siger Neergaard om udnævnelsen.

Med prisen følger 20.000 kroner, som Neergaard sender videre til sin hjemklub, Furesø Golfklub.

Vejen til den internationale elite har været bemærkelsesværdig hurtig.

Efter fem år på college i USA blev Neergaard professionel i midten af 2023. Allerede året efter begyndte det for alvor at tage fart.

Han rykkede hurtigt op gennem rækkerne og etablerede sig på DP World Tour, hvor han i år leverede en sæson, som han selv kalder “perfekt”, efter at den kulminerede med sejren i Australien.

Kort efter opnåede han karrierens hidtil højeste placering på verdensranglisten som nummer 51.

Triumfen i Australien og hans øvrige præstationer har åbnet døren til det højeste niveau, og han kan i 2026 se frem til at spille med blandt verdens allerbedste golfspillere.

Danmark er generelt godt repræsenteret på verdensranglisten. Ud over Neergaard finder man Rasmus Højgaard (40), Nicolai Højgaard (77) og Thorbjørn Olesen (99) blandt top-100. Alle fire har sikret sig kort til PGA Tour i 2026.

Hos kvinderne er Nanna Koerstz Madsen, som nummer 62, bedste dansker.

Udenrigsministeriets rejsevejledning til Thailand og Cambodja er blevet skærpet, fordi en strid mellem de to lande er forværret.

Det skriver Udenrigsministeriet på den sociale platform X.

For Thailand frarådes alle rejser til grænseområdet til Cambodja i en zone på 50 kilometer.

Det inkluderer øer som Koh Chang, Koh Kood og Koh Mak, som ligger i Trat-provinsen.

For Cambodja gælder det samme med en zone på 50 kilometer fra grænsen.

Konflikten bunder i, at Thailand og Cambodja i mere end 100 år har kæmpet om suverænitet over området omkring deres 817 kilometer lange fælles grænse.

Konflikten mellem de to sydøstasiatiske lande er fra tid til anden blusset op. Det er sket igen inden for de seneste måneder.

– Sikkerhedssituationen er ustabil og uforudsigelig. Den kan forværres uden varsel. Der kan være militære sammenstød, missilnedslag og indføres udgangsforbud, skriver Udenrigsministeriet i rejsevejledningerne.

Det danske ministerium opfordrer rejsende til at holde sig opdateret via medier som Phnom Penh Post eller Khmer Times samt lokale myndigheder, hotel, rejsebureau eller flyselskab.

Rejseselskabet Tui har på nuværende tidspunkt ikke gæster i det påvirkede område. Det oplyser kommunikationschef Mikkel Hansen i en mail.

I weekenden besluttede Tui at stoppe for salg til området frem til foreløbigt 9. januar. Kunder med bookinger til områderne kontaktes direkte, så de kan ændre eller aflyse rejsen.

De fleste af Tuis gæster befinder sig i stedet i det sydlige Thailand i områder som Phuket, Krabi og Khao Lak, oplyser Mikkel Hansen.

Konflikten har betydet, at mindst 32 personer, både soldater og civile, er blevet dræbt denne måned. Samtidig er omkring 800.000 blevet fordrevet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Begge lande har beskyldt hinanden for at udløse sammenstødene, mens parterne begge hævder at udøve selvforsvar.

I sidste uge sagde USA’s præsident, Donald Trump, at han havde talt med både den thailandske premierminister, Anutin Charnvirakul, og den cambodjanske premierminister, Hun Manet.

De havde ifølge Trump indvilget i at stoppe kampene.

Tirsdag kræver Thailand, at Cambodja må være de første, der indleder en våbenhvile. Det har Cambodja ikke kommenteret.

Fremover skal udsatte kvinder og mænd kunne opsige deres job og flytte på krisecenter uden at miste retten til dagpenge.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Ændringen forventes at træde i kraft i februar næste år.

I dag er reglerne skruet sådan sammen, at det opfattes som selvforskyldt ledighed, hvis man opsiger sit job, i forbindelse med at man tager på krisecenter. Det giver derfor en karantæne på tre uger, hvor man ikke kan få dagpenge.

Krisecentre er steder, man kan flytte hen, hvis man for eksempel lever i et voldeligt forhold eller udsættes for stalking eller negativ social kontrol.

Er man i den situation, skal man ikke miste retten til dagpenge, siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S).

– Voldsramte mennesker skal ikke straffes med karantæne i dagpengesystemet, hvis de er nødt til at sige deres arbejde op og opsøge et krisecenter. Der er rigeligt med usikkerhed forbundet med deres livssituation.

– Derfor skal de fremover være sikret, at de kan få dagpenge med det samme, hvis de er nødsaget til at opsige deres arbejde, siger han.

Regelændringen sker med opbakning fra forligspartierne bag dagpengeaftalen fra 2015.

Det bliver Kåre Clemmesen, der midlertidigt skal stå i spidsen for Aarhus Havn som topchef.

Det skriver Aarhus Havn i en pressemeddelelse.

Ansættelsen sker, efter at den tidligere topchef Thomas Haber Borch stoppede øjeblikkeligt på posten mandag.

Aarhus Havn skulle have en “anden profil” som topchef i havnens videre arbejde, lød det fra bestyrelsesformand Susanne Juhl.

Kåre Clemmesen tiltræder fra dags dato. Han har omkring 25 års erfaring fra både ministerier, styrelser, kommuner og offentligt ejede selskaber, lyder det.

Aarhus Havn vil indlede processen med at finde en blivende topchef. Processen ventes afsluttet i første halvdel af 2026.

Susanne Juhl siger, at det har været afgørende for bestyrelsen at finde en person med stærke lederevner, indtil en ny topchef er på plads.

– Derfor er jeg meget glad for, at Kåre har sagt ja til at påtage sig opgaven, til vi har rekrutteret en ny administrerende direktør. Jeg ser frem til samarbejdet med ham, siger hun i pressemeddelelsen.

Senest har Kåre Clemmesen været vicedirektør i Trafikstyrelsen indtil juni 2025. Her gik Clemmesen ifølge en pressemeddelelse fra styrelsen på pension efter otte år som vicedirektør.

Thomas Haber Borch stod i spidsen for Aarhus Havn i fem et halvt år.

I den periode er Aarhus Havn blandt andet endt i en strid med det Mærsk-ejede selskab APM Terminals.

I 2024 lavede Aarhus Havn en aftale med containerrederiet Mediterranean Shipping Company (MSC) om udlejning af et område af havnen. MSC er blandt APM Terminals’ konkurrenter.

Aftalen med MSC har fået APM Terminals til at kræve en erstatning på 1,25 milliarder kroner af havnen. Det skrev ShippingWatch i september.

Aarhus Havn afviser kravet og beskylder APM Terminals for at bruge domstolene til at fastholde et monopol. Det skrev havnen i et processkrift, som Finans har fået aktindsigt i og beskrev i november.

Susanne Juhl har over for blandt andet Finans afvist, at fyringen af Thomas Haber Borch har noget med konflikten med APM Terminals at gøre.

– Det er en samlet vurdering. Der er ingen ændring i bestyrelsens opbakning til aftalen med MSC’s containeroperatør. På det punkt kører vi videre i de spor, der er lagt, sagde hun mandag.

Der var tirsdag morgen problemer med at betale i Coops butikker over hele landet, men det er løst igen tirsdag formiddag.

Det oplyser informationschef i Coop Jens Juul Nielsen.

Betalingsproblemerne begyndte, da butikkerne åbnede, hvilket typisk er omkring klokken 08.00.

Men omkring klokken 10.15 kører systemerne igen som normalt, oplyser Jens Juul Nielsen.

Det er uklart, hvad der udløste problemerne. Informationschefen har forklaret, at det gik meget langsomt med at gennemføre betalinger i butikkerne.

Coop driver Brugsen, Kvickly, 365 og SuperBrugsen.

Rusland hævder tirsdag at have erobret byen Kupjansk, der ligger ved frontlinjen i det nordøstlige Ukraine.

Det fremgår af en udtalelse fra en talsmand for Ruslands militær til det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

– Byen Kupjansk er under den russiske sjette armés kontrol, siger Leonid Sharov, der leder Ruslands vestlige bataljon.

Meldingen kommer, fire dage efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, besøgte Kupjansk.

Samme dag hævdede de ukrainske styrker i området, at de havde genvundet kontrollen over dele af byen.

Inden da havde Rusland sagt, at det havde indtaget Kupjansk foruden byen Pokrovsk, som også ligger ved frontlinjen i det østlige Ukraine.

Sideløbende med kampene omkring Kupiansk har Zelenskyj og europæiske og amerikanske repræsentanter afholdt møder søndag og mandag om en mulig fredsaftale i Tysklands hovedstad, Berlin.

Efter møderne mandag skrev den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, på det sociale medie X, at en våbenhvile så ud til at være mulig, for første gang siden krigen i Ukraine begyndte i 2022.

Tirsdag lukker DOT Billetter efter seks år, hvor rejsende med offentlig transport har kunnet købe billetter og pendlerkort via DOT Billetter-appen.

Det skriver Din Offentlige Transport (DOT) i en pressemeddelelse tirsdag.

Fremover skal digitale billetter til bus, tog, letbane og metro købes i de to apps Rejsebillet og Rejsekort.

Stine Sander, der er formand for DOT og direktør for kunder og kommunikation i Movia, forklarer, at man vil samle passagerne i landsdækkende løsninger.

– Det gør det både nemmere for passagererne og mere effektivt for trafikselskaberne.

– Med Rejsebillet og Rejsekort-app er det nu muligt at købe billet eller tjekke ind fra mobilen i hele Danmark, siger hun.

DOT Billetter-appen blev udgivet i 2019 og har inden for det seneste år haft 1,3 millioner brugere.

Lukningen af appen blev allerede annonceret tidligere på året. I løbet af efteråret er billettyperne blevet flyttet fra DOT Billetter-appen til Rejsebillet og Rejsekort. Den overgang er nu fuldendt, skriver DOT i pressemeddelelsen.

Det gælder Ungdomskort, Pendlerkort, Pendler20, Erhvervskort, Enkeltbillet, City Pass, Eventbillet og 12-timersbillet.

Rejsebillet-appen kan bruges til at købe pendlerkort og billetter til rejser i hele landet, mens Rejsekort-appen kan bruges til at tjekke ind og ud på rejsen.

Sidstnævnte app har over to millioner brugere, mens Rejsebillet-appen har over én million brugere.

DOT er et samarbejde mellem Metroselskabet, Hovedstadens Letbane, DSB og Movia, der skaber en forbundet transport på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

Frem til 31. december kan man stadig tilgå trafikinformation på DOT Billetter-appen.

Kunstig intelligens skal tage sig af flere administrative opgaver i den offentlige sektor fremover.

Derfor har regeringen, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner lavet en aftale om mere brug af kunstig intelligens i det offentlige, hvilket efter hensigten skal frigøre mere tid til medarbejderne.

Det skriver Digitaliseringsministeriet i en pressemeddelelse.

I alt tre “storskalaprojekter”, som ministeriet kalder det, skal igangsættes i 2026.

Den kunstige intelligens, også kendt som AI, skal eksempelvis hjælpe med at læse journaler og skrive referater. Desuden skal digitale assistenter til borgere og virksomheder bruges som alternativ til selvbetjeningsløsninger, og digitale assistenter skal hjælpe medarbejdere med sagsbehandling i den offentlige sektor.

– Vi har et klart mål om, at vi vil styrke den borgernære velfærd. Det kræver, at vores ansatte i den offentlige sektor bruger mindre tid på tastaturet og mere tid med borgerne, siger digitaliseringsminister Caroline Stage (M) i pressemeddelelsen.

Der afsættes 266,7 millioner kroner til finansiering af projekterne. De finansieres i fællesskab mellem staten, kommuner og regioner.

Idéen med de tre storskalaprojekter blev lanceret af statsminister Mette Frederiksen (S) i en tale på Kommunernes Landsforenings (KL) topmøde i marts.

– Den offentlige sektor i Danmark skal være verdensførende i anvendelsen af kunstig intelligens, sagde Mette Frederiksen i talen.

Regeringen har meldt ud, at AI skal bidrage til, at der kan frigøres 30.000 årsværk i det offentlige over de næste ti år. Men det er ikke lig med fyringer, mener ministeren.

– Ambitionen er at frigive ressourcer, og der er meget stor forskel på at frigive ressourcer og at fyre. Vi har mange steder svært ved at tiltrække den fornødne arbejdskraft i den offentlige sektor. Der kan AI være med til at frigøre tid, der bruges ved skrivebordet, til i stedet at være ude at hjælpe nogle borgere, siger Caroline Stage til DR.

Formand for KL Martin Damm mener, at AI kan gøre “en positiv forskel” for medarbejderne.

– Derfor er vi glade for aftalen om storskalaprojekterne, og når de juridiske rammer er fuldt på plads, skal der nok komme fuldt skub på AI-udviklingen i det offentlige, siger han i pressemeddelelsen.

Formand for Danske Regioner Anders Kühnau vurderer, at både patienter og personale får glæde af AI.

– Kunstig intelligens kan hjælpe personalet med at give patienterne en hurtig og effektiv diagnose og behandling. Det letter medarbejdernes arbejde og sikrer, at vi bruger ressourcerne bedre, siger han i pressemeddelelsen.

Den 24-årige Naveed Akram, der ifølge australsk politi angreb et jødisk arrangement ved Bondi Beach i Sydney søndag, er tirsdag vågnet efter at have ligget i koma på hospitalet.

Det bekræfter politiet ifølge avisen The Sydney Morning Herald.

Hans 50-årige far, Sajid Akram, som også deltog i angrebet, blev dræbt af skud fra politiet umiddelbart efter angrebet.

15 personer – foruden den ene gerningsmand – mistede livet i forbindelse med angrebet, som var rettet mod et jødisk arrangement.

Cirka 1000 mennesker var samlet for at fejre den jødiske højtid hanukkah, da de to gerningsmænd åbnede ild mod forsamlingen.

Efter angrebet oplyste de australske myndigheder, at den 24-årige gerningsmand var i kritisk tilstand.

Det er uklart, hvilken tilstand han er i efter at have ligget i koma.

Politiet har ifølge The Sydney Morning Herald tidligere sagt, at man forventede at rejse en sigtelse mod ham, når han var ved bevidsthed igen.

Den foreløbige efterforskning af sagen peger på, at angrebet ved Bondi Beach, som er en af Australiens mest kendte strande, var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat.

Flere medier har skrevet, at Naveed Akram for seks år siden blev undersøgt af Australiens nationale sikkerhedstjeneste for mulige forbindelser til en Islamisk Stat-gruppe med base i Sydney.

Premierminister Anthony Albanese har ifølge mediet ABC News bekræftet, at sikkerhedstjenesten blev opmærksom på Naveed Akram i oktober 2019, og at han derefter blev efterforsket gennem seks måneder.

Men sikkerhedstjenesten vurderede, at han ikke umiddelbart udgjorde nogen fare, og efterforskningen blev tilsyneladende lagt ned.

I november var Naveed Akram og hans far i Filippinerne i fire uger, og australsk politi er i gang med at undersøge, hvorfor de rejste dertil.

Der er i øjeblikket sms’er og mails, som ser ud til at have sundhed.dk som afsender, i omløb. Men de er falske.

Det skriver faktatjekmediet TjekDet, ligesom sundhed.dk også selv advarer mod svindlen.

Beskederne kommer fra et dansk telefonnummer eller en mail, der ser ud til at tilhøre sundhed.dk.

De falske beskeder handler typisk om, at ens sundhedskort skal opdateres, eller at man skal bestille et nyt. Herfra ledes man til en betalingsside, hvor man bliver bedt om at betale et beløb.

Men der er tale om svindelformen phishing, hvor svindlere forsøger at få fingrene i person- og kortoplysninger, som enten kan bruges til mere svindel eller til videresalg.

Sundhed.dk slår fast, at man aldrig beder om adgang til kortoplysninger, og at der aldrig er penge mellem borgere og sundhed.dk.

– Vi anbefaler dig at slette denne type henvendelser med det samme, lyder det.

Det kan være meget svært at se, at der er noget galt, når man besøger de hjemmesider, som svindlerne linker til i deres beskeder.

TjekDet har set på to eksempler på falske hjemmesider, der ligner sundhed.dk.

Den ene er en tro kopi af sundhed.dk, mens den anden imiterer sundhed.dk med brug af samme farver og layout som den ægte hjemmeside.

TjekDet beskriver, at man i første omgang bliver bedt om at indtaste både person- og kontaktoplysninger.

Derefter skal man vælge, hvem man vil have leveret sit nye sundhedskort af. Det koster typisk et beløb, og dermed lokkes man til også at indtaste sine kortoplysninger.

TjekDet anbefaler at se grundigt på hjemmesidens domænenavn eller URL’en – altså den webadresse, man indtaster i en browser for at besøge en hjemmeside.

Her er stavefejl en indikator på svindel. Det samme kan endelsen på domænet være – for eksempel .com eller .info i stedet for .dk.

Er skaden sket, og man har oplyst sine person- og kortoplysninger, bør man straks kontakte sin bank.

Den danske landsholdsspiller Michala Møller forlader Team Esbjerg efter indeværende sæson.

Det skriver håndboldklubben på sin hjemmeside.

Det er ikke med Esbjergs gode vilje, at man siger farvel til 25-årige Møller, der var en del af det danske landshold ved den netop overståede slutrunde.

– Vi har været i dialog med Michala om en forlængelse af kontrakten, men hun ønsker at videreudvikle sit store håndboldtalent i en anden klub, og det har vi fuld forståelse for, siger bestyrelsesformanden i Team Esbjerg, Bjarne Pedersen.

I 2021 var Møller egentlig på vej til Holstebro Håndbold fra det daværende Herning-Ikast Håndbold, men det lykkedes Esbjerg at gafle backen.

Michala Møller, der har spillet 60 landskampe, har i Esbjerg blandt andet været med til at vinde to mesterskaber, fire pokaltitler og to Champions League-bronzemedaljer.

– Jeg kan mærke, at det er det rette tidspunkt for mig at prøve noget nyt og udfordre mig selv – og det glæder jeg mig til. Men først og fremmest er fokus på at gøre sæsonen færdig, og jeg vil gøre alt for at slutte godt af i Team Esbjerg, siger Michala Møller.

Møller fortsætter karrieren i ungarske FTC, hvor hun genforenes med den tidligere Team Esbjerg-træner Jesper Jensen. Det fremgår af FTC’s hjemmeside.

Den tidligere Team Esbjerg-back Mette Tranborg spiller allerede i FTC, der for nylig kunne fortælle om tilgangen af endnu en spiller fra den vestjyske klub i form af landsholdsmålmand Anna Kristensen.

Tyrkiet har nedskudt en drone, der fløj tæt på landets luftrum over Sortehavet.

Det oplyser Tyrkiets forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters i en udtalelse.

Dronen “blev opdaget og sporet som en del af rutinemæssige procedurer” og blev identificeret som “et ubemandet luftfartøj, der var ude af kontrol”, lyder det ifølge AFP fra ministeriet.

Ministeriet oplyser, at F-16-kampfly fra både Tyrkiet og Nato blev sendt afsted for at sikre det tyrkiske luftrum, efter at dronen blev opdaget.

Den blev skudt ned i et sikkert område, understreger ministeriet.

Ministeriet kommer ikke ind på hverken dronens oprindelse eller type. Det fremgår heller ikke, hvad myndighederne skød dronen ned med.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, advarede lørdag imod, at Sortehavet bliver det, han betegner som et konfrontationsområde mellem Ukraine og Rusland.

Meldingen fra Erdogan kom, efter at russiske angreb på ukrainske havne i sidste uge beskadigede tre tyrkisk-ejede fragtskibe.

Blandt andet blev et tyrkisk skib fredag beskadiget i et russisk luftangreb nær den ukrainske havneby Odesa, få timer efter at Erdogan havde talt med den russiske præsident, Vladimir Putin.

Få dage inden truede Rusland med at “afskære Ukraine fra havet”, fordi et ukrainsk angreb havde beskadiget tre tankskibe fra den russiske skyggeflåde på vej til Rusland.

Ukraine har flere gange udført angreb på den såkaldte russiske skyggeflåde i Sortehavet, der er et hav omkranset af blandt andre Tyrkiet og Ukraine.

Den russiske skyggeflåde beskrives af FN’s søfartsorganisation som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der undgår kontroller.

Skibene sejler under andre flag end det russiske og omgår på den måde Vestens sanktioner af Ruslands olieeksport.

Ukraine har gentagne gange opfordret til hårdere internationale tiltag mod Ruslands skyggeflåde, som landet mener eksporterer store mængder olie og finansierer krigen i Ukraine på trods af vestlige sanktioner.

Tyrkiet, hvis nordlige kyst vender ud mod Ukraine og den annekterede Krimhalvø, har opretholdt tætte bånd til både Ukraine og Rusland siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, skriver AFP.

Kvinden Chavi og hendes lille søn var til stede ved det jødiske arrangement på Bondi Beach i den australske storby Sydney i søndags, da to bevæbnede mænd pludselig åbnede ild.

– Jeg hører sådan et “bang, bang”, og jeg forbinder den lyd med fyrværkeri, fortæller hun til det australske medie ABC.

Da hun indså, at lydene ikke var fyrværkeri, men at hun befandt sig midt i et skyderi, kastede hun sig ned på jorden for at beskytte sit barn.

– Jeg brugte bare min krop til at skærme mit barn og brugte min egen krop som skjold for min baby, siger Chavi til ABC.

– Hans ansigt er helt rødt. Han har sved, der løber ned ad ham. Han skriger hysterisk, og jeg er bare der og forsøger at beskytte mit barn, tilføjer hun.

Moren siger, at hun ikke længere føler sig sikker som jøde i Australien.

– Jeg ved ikke, om jeg ønsker, at mit barn skal vokse op i et land, der er fyldt med had, lyder det fra Chavi.

Både Chavi og hendes søn slap med livet i behold efter angrebet, der i alt kostede 16 mennesker livet, heriblandt en af de to formodede gerningsmænd.

Australsk politi siger på baggrund af den indledende efterforskning, at der var tale om et terrorangreb, der tilsyneladende var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat.

To flag fra den ekstremistiske bevægelse er blevet fundet i en af de to formodede gerningsmænds bil sammen med eksplosive anordninger.

24 personer er fortsat indlagt med kvæstelser efter skyderiet – flere er i kritisk tilstand.

Antallet af antisemitiske hændelser er steget i Australien, siden krigen i Gazastriben brød ud i oktober 2023, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nogle jøder mener ikke, at der er blevet gjort nok for at bekæmpe had mod jøder i Australien. Det gælder blandt andet en datter til en Holocaust-overlever, som blev såret under søndagens skyderi ved stranden i Sydney.

– Det handler ikke om, at de to personer havde et våben. Det handler om, at had mod det jødiske mindretal i Australien har fået lov til at ulme, siger 53-årige Victoria Teplitsky til Reuters.

Den venezuelanske oppositionsleder María Corina Machado, som er årets modtager af Nobels fredspris, fik et brud på en ryghvirvel under sin hemmelige flugt fra Venezuela i sidste uge.

Det oplyser en talskvinde for Machado ifølge nyhedsbureauet AFP.

Machado har tidligere sagt, at hun frygtede for sit liv under den farlige rejse for at komme til Oslo for at modtage Nobels fredspris.

Den norske avis Aftenposten skrev som det første medie mandag, at Machado kom til skade, da hun flygtede i en fiskerbåd, der sejlede i kraftig vind og høje bølger.

– Bruddet på ryghvirvlen er bekræftet, siger Claudia Macero, talskvinde for Machado.

– For nu vil der ikke blive offentliggjort yderligere informationer ud over det, der står i artiklen (i Aftenposten, red.), tilføjer hun.

Ifølge Aftenposten er Machado blevet undersøgt af læger på et hospital i den norske hovedstad.

Efter at 58-årige Machado ankom til Oslo natten til torsdag i sidste uge, har hun ifølge AFP flere gange sagt, at hun ønskede at se en læge – uden dog at give yderligere detaljer.

Hun skulle have deltaget i den officielle Nobelprisceremoni i Oslo onsdag, men nåede det ikke til tiden.

Hun ankom i al hemmelighed natten til torsdag. Senere på natten trådte hun ud på balkonen af Grand Hotel i Oslo til stor jubel for de fremmødte.

Bruddet på ryghvirvlen forhindrede heller ikke Machado i efterfølgende at gå ned på gaden, klatre over en afspærring og hilse på tilhængerne.

Den venezuelanske oppositionsleder har levet i skjul i Venezuela i længere tid – af frygt for præsident Nicolás Maduros regering.

Machado har anklaget Maduro for at have stjålet præsidentposten ved valget i 2024, hvor Machado blev forhindret i at stille op.

Venezuelas præsident har da heller ikke meget til overs for meldingerne om, at hans politiske rival har fået en skade i ryggen.

– Machado siger, at hun har en brækket ryghvirvel. Det, der er brækket, er hendes hjerne og hendes sjæl, for hun er en djævel – hun hader Venezuela, hun hader jer, siger Maduro ifølge AFP.

Det fly, som Machado brugte til at ankomme til Oslo, lettede onsdag morgen fra en ø nær Venezuela ved navn Curaçao med et stop i USA, før flyet fløj videre til Norge.

Det viser flydata, som mediet CNN har verificeret.

Det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, melder natten til tirsdag dansk tid, at den i internationalt farvand har udført dødelige angreb mod tre skibe.

Det sker i et opslag på det sociale medie X.

Otte mænd har mistet livet i angrebene, fremgår det.

– Efterretninger bekræftede, at skibene sejlede langs kendte narkohandelsruter i det østlige Stillehav og var involveret i narkotikahandel.

– I alt otte mandlige narkoterrorister blev dræbt i aktionerne – tre i det første fartøj, to i det andet og tre i det tredje, lyder det i opslaget.

Southcom er navnet på det amerikanske militærs sydlige kommando, som dækker Syd- og Mellemamerika såvel som Caribien.

Det fremgår ikke, præcis hvor angrebene er blevet udført.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, har tirsdag besøgt Ahmed al-Ahmed, som søndag overmandede én af gerningsmændene under et masseskyderi ved Bondi Beach i Sydney.

Albanese har offentliggjort en video på det sociale medie X, hvor man ser premierministeren trykke hånd med manden, der i flere medier beskrives som “Bondi-helten”.

– Dit hjerte er stærkt. Dit mod er inspirerende, siger Anthony Albanese til Ahmed al-Ahmed, som ligger i en hospitalsseng med forbindinger på armene og takker for de rosende ord.

43-årige Ahmed al-Ahmed, som er far til to børn, blev selv skudt under angrebet, der var rettet mod et jødisk arrangement ved stranden.

16 mennesker blev dræbt – heriblandt en 10-årig pige og en af de to formodede gerningsmænd.

Myndighederne beskriver det som et terrorangreb målrettet det jødiske samfund. Flere personer er stadig indlagt i kritisk tilstand.

Ahmed al-Ahmed var på Bondi Beach med nogle venner og på vej til at købe en kop kaffe, da skyderiet begyndte, skriver det australske medie ABC.

På videooptagelser fra Bondi Beach kan man se, hvordan al-Ahmed sniger sig op bag en mand, der affyrer skud med et geværlignende våben.

Al-Ahmed gemte sig bag en bil, hvorefter han løb frem mod gerningsmanden og kastede sig over ham bagfra. Efter lidt tumult lykkedes det al-Ahmed at hive våbnet ud af den anden mands hænder.

Australiens premierminister siger, at det var en stor ære at møde al-Ahmed.

– Han er en ægte australsk helt. Han er meget ydmyg, siger Anthony Albanese ifølge ABC.

– Han besluttede at handle, og hans mod er en inspiration for alle australiere, lyder det fra Albanese.

Premierministeren fortæller også ABC, at han mødtes med al-Ahmeds mor og far, som er på besøg fra Syrien.

På mindre end 24 timer er over en million australske dollar – omkring 4,2 millioner kroner – blevet indsamlet til Ahmed al-Ahmed. Indsamlingen foregår gennem hjemmesiden Gofundme.

Den indledende efterforskning peger på, at et masseskyderi søndag på Bondi Beach i Sydney i Australien var et terrorangreb inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

Det oplyser Mal Lanyon, der er politichef i delstaten New South Wales, ifølge det australske medie ABC på et pressemøde natten til tirsdag.

Han oplyser, at der blev fundet to Islamisk Stat-flag i én af de to formodede gerningsmænds bil sammen med eksplosive anordninger, der efterfølgende blev desarmeret.

– Vi fortsætter med at arbejde med motivet bag den her tragedie, siger Mal Lanyon.

Politiet efterforsker desuden, hvorfor de to formodede gerningsmænd tog på en rejse til Filippinerne i november, siger han.

– Jeg tror, vi har været ret klare i spyttet omkring, at årsagen til, at de rejste til Filippinerne i november, og hvor de tog hen, er ukendt på nuværende tidspunkt og er genstand for efterforskningen.

– Vi taler om noget, der er retrospektivt efter en forfærdelig forbrydelse. Det her bliver efterforsket grundigt, siger han ifølge ABC.

Ifølge Filippinernes immigrationsmyndighed ankom de to formodede gerningsmænd til landet 1. november og rejste ud igen 28. november, skriver nyhedsbureauet AFP. Faren rejste ind i Filippinerne som indisk statsborger, lyder det.

Flere medier har tidligere skrevet, at den ene formodede gerningsmand, den 24-årige Naveed Akram, for seks år siden blev undersøgt af Australiens nationale sikkerhedstjeneste for mulige forbindelser til en Islamisk Stat-gruppe med base i Sydney.

Naveed Akram er indlagt på hospitalet, men er stabil. Hans far, den 50-årige Sajid Akram, som er den anden mistænkte gerningsmand, blev dræbt af politiet under skyderiet.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, sagde på et pressemøde mandag, at den 24-årige Naveed Akram blev efterforsket i et halvt år.

Albanese er også til stede på pressemødet. Han og hans regering har fået kritik fra blandt andre Israel og repræsentanter for det jødiske samfund i Australien for ikke at gøre nok for at bekæmpe antisemitisme.

På pressemødet siger Albanese, at “islams perversion absolut er et problem”, skriver ABC.

– IS er skabt ud fra en ond ideologi, der er blevet kritiseret ikke kun af den australske regering, men også globalt, siger han.

15 personer – inklusiv den ene formodede gerningsmand – blev dræbt i angrebet, der fandt sted søndag morgen dansk tid i Bondi Beach under en fejring af den jødiske højtid Hannukah.

USA’s præsident, Donald Trump, klassificerer stoffet fentanyl som et masseødelæggelsesvåben.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Ingen bombe gør, hvad det her (fentanyl, red.) gør – 200.000-300.000 personer dør hvert år, så vidt vi ved, siger Trump.

Han udtaler sig ved underskrivelsen af en præsidentiel bekendtgørelse, der placerer fentanyl i samme kategori som atomvåben og kemiske våben.

Trumps påstand om dødsfald relateret til fentanyl stemmer ikke overens med tallene fra USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC.

Herfra lyder det, at der i 2024 blev registreret omkring 80.000 dødsfald af overdosis i USA, skriver AFP. Cirka 48.000 af de dødsfald skyldtes syntetiske opioider.

Fentanyl er en smertelindrende opioid. Det anvendes som receptpligtig medicin mod smerter, men kan også tages som rusmiddel købt illegalt.

I mandagens bekendtgørelse står der, at ulovlig fentanyl er “tættere på at være et kemisk våben end narkotika”.

Der står også, at fremstilling og distribution af stoffet truer USA’s nationale sikkerhed.

Det amerikanske medie CBS News skriver, at USA’s forsvarsministerium, Pentagon, og justitsministeriet med bekendtgørelsen anvises til at tage yderligere handling for at bekæmpe produktion og distribution af fentanyl.

Ifølge mediet betyder det, at Pentagon kan bistå justitsministeriet med ressourcer til at håndhæve lovgivningen om fentanyl. Det betyder også, at justitsministeriet sandsynligvis vil gå efter strengere straffe for fentanyl-relaterede lovovertrædelser.

Klassificeringen af fentanyl som et masseødelæggelsesvåben er ifølge AFP en optrapning af Trump-administrationens krig mod påståede narkoterrorister.

USA har i Latinamerika blandt andet angrebet en række både, som ifølge landet smuglede narko, hvilket har kostet næsten 90 mennesker livet siden begyndelsen af september.

USA’s præsident, Donald Trump, har lagt sag an mod det britiske medie BBC.

Det viser retsdokumenter, skriver nyhedsbureauet Reuters natten til tirsdag dansk tid.

Trump anklager i søgsmålet BBC for æreskrænkelse. Det sker på baggrund af en dokumentar, hvor mediet har klippet i en tale, som Trump holdt i 2021.

Sagen handler om tv-dokumentaren “Trump: En chance til?”, som blev sendt på BBC op til præsidentvalget i USA i 2024.

Den viser Trump holde tale til sine støtter umiddelbart inden stormen på Kongressen, der fandt sted 6. januar 2021.

Sætningerne er klippet sammen på en måde, så det fremstår, som om han direkte opfordrede sine tilhængere til de efterfølgende uroligheder.

Ifølge Reuters opfordrer Trump i et klip eksempelvis sine støtter til at “kæmpe som bare pokker” (“fight like hell”, red.), mens det er udeladt, at han talte om en fredelig protest.

Trump kræver fem milliarder dollar – omkring 32 milliarder kroner – i erstatning for hvert af to anklagepunkter. Det ene anklagepunkt lyder på æreskrænkelse, mens det andet er en anklage om, at BBC har overtrådt den delstatslige lov Florida Deceptive and Unfair Trade Practices Act (FDUTPA).

Den forbyder virksomheder at bruge vildledende eller urimelig handelspraksis.

Trumps advokater har sagt, at BBC med dokumentaren har forvoldt ham det, de kalder overvældende økonomisk skade og skade på hans omdømme.

“Trump: En chance til?” er ikke blevet vist i USA.

Ifølge Reuters kan årsagen til, at Trump alligevel har lagt sag an i USA, være, at æreskrænkelsessager i Storbritannien skal anlægges inden for et år efter offentliggørelsen – hvilket i Trumps tilfælde altså er for sent.

For at vinde over den amerikanske forfatnings juridiske beskyttelse af ytringsfrihed og pressefrihed skal Trump ikke blot bevise, at redigeringen var misvisende og æreskrænkende, men også at BBC bevidst vildledte seerne eller handlede hensynsløst.

Det var i en artikel fra avisen Daily Telegraph, at det kom frem, hvordan talen var klippet sammen. I artiklen blev en intern rapport fra BBC offentliggjort.

Den indeholdt også kritik af andre dele af BBC’s nyhedsproduktion og førte til, at både generaldirektør Tim Davie og nyhedschef Deborah Turness gik af.

Sent mandag aften dansk tid sagde Trump, at han snart ville lægge sag an mod BBC – og at det ville ske enten mandag eller tirsdag.

Det er lidt over en måned siden, at Trump første gang sagde, at han havde planer om at sagsøge mediet for mellem én og fem milliarder dollar.

BBC har natten til tirsdag ikke umiddelbart kommenteret søgsmålet.

Bestyrelsesformanden for public service-mediet BBC, Samir Shar, har i en e-mail til de ansatte tidligere skrevet, at mediet er fast besluttet på at tage kampen op mod ethvert søgsmål, der kunne komme fra Donald Trump.

BBC har også tidligere oplyst, at Samir Shar har sendt et brev til Trump, hvori han har undskyldt for klippet. Mediet har dog samtidig fastholdt, at det ikke mener, at der er grundlag for et sagsanlæg.