Seneste nyheder

Mandag aften har Danmark vundet guld ved den europæiske udgave af kokkekonkurrencen Bocuse d’Or.

Det skal fejres med et glas champagne, men så skal det danske hold ellers også i gang med at forberede sig til den store internationale finale, der finder sted i Lyon til næste år.

Det fortæller kok Christian Wellendorf, der står i spidsen for det danske hold.

Han forventer, at han allerede fra tirsdag vil have tankerne rettet mod forberedelserne.

– I første omgang er det ikke maden, vi starter med. Det er holdet omme bagved, vi kigger på.

– Der er nogle rammer, vi skal prøve at sætte og evaluere, hvad der har fungeret godt, og hvad der har fungeret mindre godt ud fra denne her gang, siger Christian Wellendorf, der er medejer af restauranten Babette i København og efterhånden er hjemmevant i Bocuse d’Or-konkurrencen.

Ved Bocuse d’Or i 2019 vandt han guld med kokken Kenneth Toft-Hansen og blev desuden også kåret til Bedste Commis – bedste assisterende kok.

Mandag var de to forenet igen. Kenneth Toft-Hansen fungerede nemlig som holdcoach, mens Christian Wellendorf stod for maden.

Holdets assisterende kok – commis – var Gustav Spurré, der er uddannet fra restaurant Uformel i København.

– Det er et meget kompetent hold, jeg har med mig. De har en super erfaring og noget knowhow, der har gjort Danmark gode, siger Christian Wellendorf.

Bocuse d’Or er både navnet på den europæiske og internationale kokkekonkurrence.

I lige år afholdes det europæiske Bocuse d’Or, hvor de ti bedste kvalificerer sig til den internationale konkurrence. Den afholdes i ulige år.

Til næste år skal Danmark derfor blandt andet dyste mod andenpladsen Norge, tredjepladsen Italien og de resterende europæiske hold i mandagens top-10: Sverige, Frankrig, Finland, Storbritannien, Belgien, Ungarn og Island.

Men det danske hold skal også op imod de andre kontinenters repræsentanter, der også har kvalificeret sig.

Det gælder blandt andet USA, som Christian Wellendorf særligt forventer, vil blive en svær modstander.

– Intet er givet på forhånd. Jeg ved, at USA stiller med et stærkt hold for eksempel, men det er der, vi rykker os og udvikler os, lyder det fra kokken.

Cubas nationale el-netværk er mandag brudt sammen, og øens cirka ti millioner indbyggere er uden strøm.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nedbruddet kommer efter en periode med gentagne lokale strømafbrydelser – herunder i Cubas hovedstad, Havana.

Mandag er det dog hele landet, der er ramt.

Cuba har haft problemer med at opretholde en stabil produktion af elektricitet, efter at USA blokerede for olieforsyningerne fra Venezuela til Cuba.

Det skete, efter at amerikanske styrker i januar angreb Venezuela og tog landets daværende præsident, Nicolas Maduro, til fange og fløj ham til USA.

USA’s præsident, Donald Trump, begrunder olieblokaden med det, som han betegner som en “særlig trussel”, Cuba angiveligt udgør mod USA.

Trump har desuden åbent sagt, at han gerne ser et regimeskifte i Cuba.

Danmark har mandag med kokken Christian Wellendorf i spidsen vundet guld ved den europæiske del af kokkemesterskabet Bocuse d’Or.

– En masse glæde fylder bare kroppen. Det er mange måneders arbejde, og så ender det, som man drømmer om, siger en glad Christian Wellendorf på en telefon fra Marseille, hvor finalen bliver afholdt.

Med den europæiske sejr har det danske hold kvalificeret sig til den næste internationale finale af Bocuse d’Or. Den afholdes i Lyon 21. til 25. januar 2027.

Sejren skal fejres med et glas champagne, men allerede i morgen vil hans tanker være på finalen i Lyon.

– Jeg forestiller mig kun, at det bliver hårdere. Jeg ved, at USA stiller med et stærkt hold for eksempel, men det er der, vi rykker os og udvikler os, siger Christian Wellendorf.

Ved aftenens prisuddeling tog Norge sølvet, mens Italien fik bronze.

Dermed skal de to lande sammen med Danmark og de resterende lande i top-10 videre til finalen.

Det gælder Sverige, Frankrig, Finland, Storbritannien, Belgien, Ungarn og Island.

Ved Bocuse d’Or tilbereder et hold – bestående af en kok, ungkok, også kaldt commis, og en coach – en tallerkenservering og en fadservering fra bunden på 5 timer og 35 minutter.

Med sig i køkkenet mandag havde Christian Wellendorf, der er køkkenchef på restauranten Babette i København, commis Gustav Spurré, mens Kenneth Toft-Hansen fungerede som holdcoach.

Den første ret tog udgangspunkt i fisken rød knurhane, der blev serveret helstegt fyldt med tilbehør baseret blandt andet på kikærter og violet artiskok samt en obligatorisk sauce med søpindsvin.

I den anden opgave kombinerede det danske hold blæksprutte og Camargue-oksefilet i en surf-and-turf udgave.

Ved den ret skulle holdene samtidig tilføje en ingrediens, der repræsenterer deres hjemland.

Her havde det danske hold inkorporeret dobbeltfermenteret smør og friskplukkede ramsløg i en aioli.

Bocuse d’Or er både navnet på den europæiske og internationale kokkekonkurrence.

I lige år afholdes det europæiske Bocuse d’Or, hvor de ti bedste kvalificerer sig til den internationale Bocuse d’Or-finale. Den afholdes i ulige år.

Retterne præsenteres og bedømmes af et dommerpanel bestående af 12 dommere ud fra smag, teknik, råvareforståelse, begrænsning af madspild og køkkenrutiner.

Ved den seneste europæiske udgave af kokkekonkurrencen kunne Danmark også løfte guldet over hovedet med Sebastian Holberg Svendsgaard i spidsen.

Det er ikke appetit blandt EU-landene på at ændre mandatet for EU’s flådeoperation Aspides, så den kan beskytte civile skibe i Hormuz-strædet.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på et pressemøde efter udenrigsministermødet mandag i Bruxelles.

– EU har allerede en flådeoperation i Det Røde Hav, og der var et klart ønske om at styrke Aspides-missionen med nye kapaciteter.

– Men der var ikke appetit på at ændre mandatet, så Aspides kan operere i Hormuz-strædet, siger Kaja Kallas.

Udmeldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at Nato ser ind i en meget dårlig fremtid, hvis USA’s allierede ikke kan hjælpe med at genåbne Hormuzstrædet.

Det har dog ikke været nok til at overbevise EU-landene:

– Det er ikke vores krig, og det er ikke noget ønske blandt EU-landene om at bidrage aktivt til krigen, siger Kaja Kallas.

I stedet ventes EU at fortsætte arbejdet med en diplomatisk løsning.

Den kan måske åbne for, at europæiske skibe kan få lov til at passere Hormuzstrædet, fordi EU ikke er direkte involveret i USA og Israels angreb på Iran.

– Vi arbejder på en diplomatisk løsning. Men det et er vigtigt at sige, at der er mange lag i en løsning, når det gælder shipping, siger Kaja Kallas.

Hun peger på, at det ikke er nok “blot” at få en aftale i stand med Iran om ikke at angribe europæiske skibe.

– For forsikringsselskaberne læser også aviser, og når de kan se en risiko, så stiger prisen for at få forsikret skibene.

– Og når det gælder mandskabet på skibene, så vil deres kaptajner kun sejle igennem strædet, hvis de er sikre på, at de ikke udsætter deres mandskab for fare, siger Kaja Kallas.

Ifølge en højtstående EU-embedsmand har EU opretholdt diplomatiske linjer til det iranske styre trods USA og Israels angreb.

– Vi har altid haft diplomatiske kanaler til Iran. Også i meget svære tider. Men lige nu er det meget svært, siger EU-embedsmanden, der udtaler sig på betingelse af anonymitet.

Derfor fokuserer EU også en stor del af den diplomatiske indsats på at tale med parterne i regionen i forsøget på at sikre skibstrafikken og få dæmpet og helst helt afsluttet konflikten.

Reelt ligger beslutningen dog hos Trump, der sammen med Israel indledte krigen lørdag den 28. februar med omfattende luftangreb, der dræbte ayatollah Ali Khamenei.

Hans søn, Mojtaba Khamenei, har nu taget over som Irans øverste religiøse leder og den øverste politiske leder.

Dermed har mere end to ugers bombardementer ikke været nok til at vælte det iranske styre.

– Det er meget let at starte krige, men det er meget svært at stoppe dem igen, siger Kaja Kallas.

USA’s allierede burde hjælpe med at genåbne Hormuzstrædet, som er vigtig for at kunne sejle olie fra landene omkring Den Persiske Golf til resten af verden.

Det fastholder USA’s præsident, Donald Trump, på et pressemøde i Washington D.C. mandag eftermiddag dansk tid.

Præsidenten siger, at nogle lande allerede er på vej til Hormuzstrædet, mens andre er mere tilbageholdende.

– Nogle er meget entusiastiske omkring det, og nogle er ikke. Nogle af dem er lande, som vi har hjulpet i mange, mange år. Vi har beskyttet dem imod forfærdelige udefrakommende trusler, og de er ikke så entusiastiske.

– Og graden af entusiasme betyder noget for mig, siger Trump.

Trump har tidligere sagt, at forsvarsalliancen Nato ser ind i en meget dårlig fremtid, hvis USA’s allierede ikke hjælper med genåbningen.

Men flere lande har afvist at involvere sig i krigen i Mellemøsten, som begyndte med USA og Israels angreb på Iran 28. februar, og som har fået store konsekvenser for skibstrafikken i Mellemøsten og den globale oliehandel.

Blandt landene, der har afvist at hjælpe med genåbningen af Hormuzstrædet, er Storbritannien og Tyskland.

Mandag eftermiddag har EU’s udenrigsministre været samlet for at diskutere situationen omkring Hormuzstrædet.

Her var der ifølge EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, ikke opbakning til at ændre den eksisterende Aspides-missions mandat, så EU-missionen, der i dag foregår i Det Røde Hav, også kan beskytte civile skibe i Hormuzstrædet.

Civile skibe kan ikke sejle gennem Hormuzstrædet, fordi risikoen for angreb er stor, og fordi Revolutionsgarden i Iran har taget kontrol med strædet.

Farvandet ligger mellem Iran og Oman og forbinder Den Persiske Golf med resten af verdenshavene.

Ud over at kommentere USA’s behov for hjælp i Hormuzstrædet gør Donald Trump status på krigen i Iran under sit pressemøde.

Han siger, at USA har ramt mere end 7000 mål i landet siden 28. februar, og at de fleste mål har været militære og kommercielle.

Den amerikanske præsident siger desuden, at USA har angrebet iranske missil- og dronefabrikker, og at mere end 100 iranske flådefartøjer er blevet angrebet den seneste halvanden uge.

Den amerikanske præsident Donald Trumps stabschef, Susie Wiles, har fået konstateret brystkræft.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Donald Trump tilføjer i et længere opslag delt på sit eget medie, Truth Social, at Susie Wiles vil fortsætte med at arbejde, mens hun er i behandling.

Ifølge præsidenten er kræften blevet opdaget i et tidligt stadie.

– Hendes prognose er fremragende, skriver han blandt andet i opslaget.

– Under perioden med behandling vil hun være stort set på fuld tid i Det Hvide Hus, hvilket gør mig som præsident meget glad.

Donald Trump beskriver videre Susie Wiles som en af sine “nærmeste og vigtigste rådgivere”.

– Hendes styrke og hendes engagement i at fortsætte med at udføre det arbejde, hun elsker og gør så godt, mens hun er under behandling, siger alt, hvad I behøver at vide om hende.

Trump slutter opslaget med at understrege, at han og hustruen Melania støtter Susie Wiles hele vejen igennem.

– Vi ser frem til at arbejde sammen med Susie om de mange store og vidunderlige ting, der sker til gavn for vores land.

Den 68-årige politiske konsulent har været tilknyttet Det Republikanske Parti i mange år.

Ifølge Danmarks Nationalleksikon arbejdede hun i 1980’erne på både Ronald Reagans og George H.W. Bushs præsidentkampagne.

I 2016 hjalp Susie Wiles med Donald Trumps præsidentvalgkamp i delstaten Florida, som han vandt.

Han vandt hele præsidentvalget over Demokraternes kandidat, Hillary Clinton.

Susie Wiles hjalp også Donald Trump under præsidentvalgkampen i 2024.

Efter Trumps sejr over Demokraternes kandidat, Kamala Harris, blev Susie Wiles udpeget til stabschef.

Ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheders officielle register, National Cancer Institute, er brystkræft blandt de hyppigste kræftformer blandt kvinder i USA.

Livstidsrisikoen for at udvikle sygdommen er cirka 13 procent.

Ifølge National Cancer Institute udgør brystkræft over 15 procent af alle kræfttilfælde i USA.

Det anslås, at omkring 317.000 kvinder i USA fik konstateret sygdommen i 2025. Flere end 42.000 kvinder døde sidste år af brystkræft.

Ifølge Brystkræftforeningen er livstidsrisikoen for at udvikle brystkræft omkring 11 procent i Danmark.

Hvert år får omkring 5200 kvinder konstateret sygdommen. Cirka 1100 kvinder dør årligt af sygdommen ifølge Kræftens Bekæmpelse.

Den danske lydkoncern GN Store Nords aktie steg mandag 21,2 procent efter nyheden om salget af koncernens høreapparatforretning til en værdi af 17 milliarder kroner.

Med mandagens lukkekurs har hele koncernen nu en markedsværdi på omtrent 13,1 milliard kroner.

Det er det italienske selskab Amplifon, der har købt GN Store Nords høreapparatforretning.

Handlen består af en kontantpris på godt 12,6 milliarder kroner, og så får GN Store Nord 56 millioner aktier i Amplifon. Det svarer til en ejerandel på 16 procent.

Handlen mangler dog at få grønt lys fra konkurrencemyndighederne, og den forventes endeligt afsluttet inden udgangen af året.

Efter handlen er det planen, at GN Store Nord vil fokusere mere på sine to andre forretningsben, der handler om at producere udstyr til gaming og hovedtelefoner.

– Vi har unikke brands, talenter og kompetencer samt et rigt udvalgt af muligheder, lød det fra koncernens topchef, Peter Karlströmer, i mandagens børsmeddelelse.

– I løbet af de seneste år har vi styrket GN betydeligt økonomisk og operationelt. Når vi åbner dette nye kapitel, fokuserer vi på at få succes som en innovativ teknologivirksomhed med global rækkevidde og skala, udtalte han.

Investorerne tog mandag formiddag godt imod handlen ved at sende selskabets aktie op med omkring 36 procent, men det niveau kunne altså ikke holde frem til luk.

Samtidig med stigningen hos GN Store Nord sendte investorerne den danske konkurrent Demant ned efter nyheden om den skærpede konkurrence, skriver MarketWire.

– Man må jo forvente, at GN’s høreapparater får en fremtrædende plads i denne detailkanal, siger senioranalytiker Søren Løntoft Hansen fra AL Sydbank til MarketWire.

Demant-aktien faldt med 3,5 procent til 181,6 kroner.

For første gang er der påvist usutuvirus i myg i Danmark.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en meddelelse.

Solsorte har været særligt hårdt ramt af den dødelige virus, der blev påvist i danske solsorte for første gang i 2024.

– Påvisningen i myg ligger i forlængelse af de fund, vi tidligere har gjort i fugle, siger sektionsleder på SSI Louise Lohse i meddelelsen.

– Det viser, at virus indgår i den naturlige smittecyklus mellem fugle og myg i Danmark, men det ændrer ikke vores nuværende vurdering af risikoen for befolkningen, tilføjer hun.

Fundet bekræfter dog ifølge SSI, at virus cirkulerer i den danske natur.

Usutuvirus overføres primært mellem fugle via myg.

– Mennesker kan i sjældne tilfælde blive smittet via myggestik. De fleste infektioner forløber uden symptomer eller med milde influenzalignende symptomer, og alvorlig sygdom er sjælden, skriver SSI.

Fundet af usutuvirus i danske myg er blevet gjort i forbindelse med den nationale overvågning af myg og myggebårne vira.

Det er Københavns Universitet, der står for indsamlingen, der er en del af det EU-støttede projekt OH4Surveillance.

Her samarbejder 11 europæiske lande om at overvåge sygdomme, der kan smitte både dyr og mennesker. De kaldes zoonotiske sygdomme.

En mand er mandag blevet idømt to års fængsel for at have svindlet 21 hovedsageligt ældre personer – den ældste var 93 år.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

Dommen er afsagt mandag af Retten i Roskilde.

Det lykkedes manden, der er 40 år og fra Sorø, at franarre ofrene beløb op til cirka 29.000 kroner. Samlet blev der hævet næsten en halv million kroner hos ofrene.

Den 40-årige forsøgte med ukendte medgerningsmænd derudover at begå bedragerier for næsten seks millioner kroner.

– Her er tale om en meget aktiv ældresvindler, som på kort tid har snydt et stort antal borgere. Varetægtsfængslingen og den efterfølgende dom sender efter min opfattelse et klart signal om, at denne form for kriminalitet bliver taget meget alvorligt, siger anklager Nicolai Jørgensen i pressemeddelelsen.

Det var især i Greve, at manden slog til, men der er også forurettede fra Holbæk, Tølløse, Asnæs og Nykøbing Sjælland.

Kriminaliteten blev begået i forening med andre, men det er ikke fastlagt hvem. Ved at udgive sig for at være fra banken eller politiet fik de franarret de mange ofre deres dankort og tilhørende koder.

Svindelforsøgene handler blandt andet om, at han forsøgte at overtale en 74-årig kvinde til at sælge aktier og pensionsopsparing.

Det beløb sig i samlet fem millioner kroner, og svindlen blev alene stoppet, fordi en bankrådgiver talte kvinden fra det. Det fremgik af en meddelelse fra politiet, da manden blev anholdt sidste efterår.

Manden tilstod i byretten, og det har ført til en rabat i straffen. Uden tilståelsen havde straffen været to et halvt års fængsel, vurderede retten.

Fængselsstraffen er ubetinget, og dermed skal den afsones.

Den 40-årige blev varetægtsfængslet efter domsafsigelsen.

Han har udbedt sig betænkningstid i forhold til anke. Han kan inden for to uger anke. Da han har tilstået, er det i så fald alene straffens længde, som landsretten vil skulle tage stilling til.

Efter en hård dag i køkkenet er mavefornemmelsen god hos holdet, der repræsenterer Danmark ved det uofficielle kokke-EM Bocuse d’Or.

Og det er på trods af, at holdet måtte bruge tegnsprog undervejs i konkurrencen.

Alle lande får nemlig en assistent med sig i køkkenet. Og den person, det danske hold blev tildelt, kunne ikke engelsk.

– Vi måtte ty til noget så gammeldags som tegnsprog, men vedkommende kæmpede en super kamp, siger kok Christian Wellendorf Bak, der står i spidsen for holdet.

Til daglig er han kok og medejer af restauranten Babette i København, der ligger i København. Mandag befinder han sig i Marseille, hvor kokkekonkurrencen afholdes.

Udover kommunikationsvanskelighederne var der dog ikke noget, kokkeholdet ville have gjort anderledes.

– Jeg synes, vi ramte et rigtig højt niveau i dag. Det, vi havde aftalt, det gjorde vi i dag, siger Christian Wellendorf Bak.

Han sigter efter guldet, men forventer dog, at holdets måde at være i køkkenet på kan tælle lidt ned i bedømmelsen.

– Vi kommer til at få lidt kritik. Nogle drømmer om, at vi arbejder mere kontrolleret. Det er ikke, fordi vi er kaotiske, men vi havde taget en beslutning om, at vi gerne ville komme i mål. Det krævede, at vi gav den gas.

Køkkengang handler ifølge kokken om alt lige fra, hvordan man fileterer fisken, til om man har et rent forklæde.

Senere mandag bliver det afgjort, hvem der kan tage guld, sølv og bronze i konkurrencen.

Det danske hold håber på at kunne tage førstepladsen med en ret, hvor fisken Rød Knurhane serveres helstegt med tilbehør og en obligatorisk sauce med søpindsvin.

I den anden opgave kombinerer det danske hold blæksprutte og Camargue-oksefilet i en surf-and-turf-udgave. I den opgave skulle hvert hold tilføje en ingrediens, der repræsenterer deres hjemland.

Dansk dobbeltfermenteret smør og friskplukkede ramsløg i en aioli udgjorde det danske islæt i holdets Bocuse d’Or-menu.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger på et pressemøde mandag, at det ikke var Venstre, der foreslog at afskaffe store bededag som helligdag og fridag i første omgang.

– Det var ikke Venstre, der bragte store bededag på banen, da vi startede forhandlingerne, siger han om regeringsforhandlingerne i 2022.

Han kommer ind på det, da han bliver adspurgt af en journalist.

Troels Lund Poulsen kritiserer, at miljøminister Magnus Heunicke (S) for nogle dage siden til Information afslørede uenigheder internt i regeringen gennem valgperioden.

Venstres formand vil dog ikke sige, hvem der foreslog at afskaffe helligdagen, selv om Socialdemokratiet har talt om indre forhold.

– Jeg har fulgt med i, at der den seneste uge har været stor iver efter at fortælle om regeringens indre liv. Det er jeg rigtig ked af.

– Det er et stort tillidsbrud, at det er sket. Jeg mener ikke, at det er vejen frem, og derfor kommer jeg ikke til at gå ned på det niveau, siger han.

Folketingsmedlem Rasmus Jarlov (K) har tidligere sagt, at det var Socialdemokratiet. Det vil Troels Lund Poulsen ikke kommentere.

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, har sagt, at det ikke var hans parti, der lancerede idéen om at afskaffe store bededag, der blev mødt med stor folkelig modstand.

SVM-regeringen mistede meget popularitet hos befolkningen, hvilket satte sig permanent i opbakningen i de politiske meningsmålinger.

Store bededag blev afskaffet som helligdag i 2023. Afskaffelsen blev stemt igennem af et flertal, der bestod af SVM-regeringen og De Radikale.

Flere partier har i forbindelse med den igangværende valgkamp ikke afvist, at bededagen kan blive indført igen.

Folketingsvalget afholdes 24. marts.

Hvis det bliver nødvendigt, kan landene, der er medlem af Det Internationale Energiagentur (IEA), frigive endnu mere olie fra reserverne, end de 400 millioner tønder som blev aftalt i sidste uge.

Det siger den administrerende direktør for IEA, Fatih Birol, i en udtalelse mandag eftermiddag, skriver Reuters.

De 400 millioner tønder olie, som frigives den kommende tid, udgør cirka 20 procent af de samlede reserver, fortæller han.

– På trods af denne enorme frigivelse har vi stadig en masse tilbage på lager. Denne frigivelse vil, når den er gennemført, kun have reduceret nødlagrene i IEA-landene med omkring 20 procent, siger Fatih Birol.

De 400 millioner tønder, som sendes ud i den globale oliehandel, er den hidtil største mængde, som energiagenturet har frigivet fra sine reserver.

Beslutningen om frigivelsen blev truffet sidste uge efter knap halvanden uge med stigende oliepriser og faldende oliemængder på det globale marked.

Oliepriserne begyndte at stige, efter at Israel og USA angreb Iran den 28. februar, og efter at Hormuzstrædet i praksis blev lukket.

Hormuzstrædet, som er en vigtig transportvej for udskibning af olie fra landene omkring Den Persiske Golf, blev lukket for civil skibstrafik på grund af risiko for angreb, og fordi Revolutionsgarden tog kontrol over strædet.

31 lande er medlem af IEA – herunder Danmark, en række andre europæiske lande, USA, Canada og Australien.

Når årsopgørelsen for 2025 åbner 23. marts, vil der være flere ændringer, der skal gøre det både mere overskueligt og sikkert for borgerne.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Skattestyrelsen.

For første gang får børn under 15 år en årsopgørelse, som forældrene automatisk har adgang til via autorisation. Det vil der blive sendt en besked om til barnets forældre via Digital Post.

– Ved at sende en årsopgørelse til forældre til unge under 15 år giver vi dem automatisk et overblik over de oplysninger, vi har om deres børn, siger underdirektør i Skattestyrelsen, Ulrick Junge.

Derudover bliver beskeden om årsopgørelsen for første gang kun sendt ud med Digital Post. Førhen er borgerne blevet orienteret via sms eller mail.

Ændringen sker for at minimere risikoen for digital svindel, lyder det fra Skattestyrelsen.

– Det er noget, der er tiltagende opmærksomhed på i samfundet, og vi vil gerne være sikre på, at vi ikke gør os til genstand for misbrug, udtaler Ulrick Junge.

Selv om årsopgørelsen ikke før udelukkende er blevet kommunikeret via Digital Post, fortæller underdirektøren dog, at der også udelukkende blev orienteret om forskudsopgørelsen for 2026 på den måde.

– Vi har ikke haft nogen udfordringer i forbindelse med adviseringen om forskudsopgørelsen overhovedet. Hvis det var sådan, at det gav udfordringer, ville vi selvfølgelig kigge nærmere på det, men det tyder intet på ud fra vores oplevelser der, fortæller Ulrick Junge.

Tidligere var det en regel, at styrelsen skulle informere borgere om forskuds- og årsopgørelsen via enten sms eller mail.

Derfor krævede det også en ændring i regelgrundlaget i november 2025, for at Skattestyrelsen udelukkende måtte give besked via Digital Post.

Ulrick Junge understreger i den anledning, at Skattestyrelsen aldrig beder om bankoplysninger eller beløb med henblik på pengeoverførsler, når de tager kontakt til borgerne.

For at sikre den nødvendige hjælp til de borgere, der er fritaget for Digital Post, har styrelsen oprettet et særligt telefonnummer, der giver lettere adgang til at komme i kø til individuel og personlig telefonisk vejledning.

Det er kun borgere, der er registreret som fritaget for Digital Post, der har mulighed for at anvende nummeret. Nummeret vil stå i den post, som de fritagne borgere modtager.

Derudover bliver årsopgørelsen også nemmere for de 105.000 borgere, der deler lån, opsparing eller værdipapirdepot.

Hvor man førhen manuelt skulle skrive sin individuelle andel af renterne i årsopgørelsen, vil Skattestyrelsen nu modtage disse oplysninger automatisk fra banker og realkreditinstitutter og sætte dem direkte ind i årsopgørelsen.

To danske projekter har med stor succes fjernet PFAS fra forurenet jord i Korsør ved at varme jorden op til mellem 350-450 grader.

Det skriver Danske Regioner, der står bag projekterne, i en pressemeddelelse.

PFAS-forbindelser er svært nedbrydelige og bliver derfor ophobet i både mennesker og miljø.

Derfor er der også alvorlig bekymring for, hvordan forbindelserne kan påvirke menneskers helbred på sigt.

Netop derfor har Danske Regioner påbegyndt to demonstrationsprojekter på PFAS-testcentret i Korsør.

Det er ikke nyt, at PFAS kan nedbrydes med høje temperaturer, men Danske Regioner glæder sig over, at det har været muligt uden at danne nye farlige stoffer i processen.

Projekterne er finansieret af Miljøstyrelsen, og her bliver det testet, hvordan forskellige teknologier kan rense jorden for PFAS.

I det ene af de to forsøg opvarmes jorden til 350-450 grader, så PFAS’en fordamper.

Luften med den fordampede PFAS ledes derefter igennem en 1400 grader varm flamme, der bryder PFAS’en op og destruerer den.

I det andet projekt varmes jorden langsomt op, så det meste af PFAS’en nedbrydes. Det sker, mens den stadig er i jorden.

Resten opsamles derefter i en såkaldt defluorinator, hvor det nedbrydes.

Danske Regioner understreger, at det både er dyrt og klimabelastende at opvarme jorden, hvorfor de teknikker kun skal tages i brug de steder, hvor der er mest PFAS i jorden.

– Der er ingen tvivl om, at de to teknikker bliver en vigtig brik vores indsats mod PFAS-forureninger. Men de bliver ikke de eneste.

– Der er stadig behov for at finde løsninger på håndtering af jord med mindre indhold af PFAS, siger formand for Danske Regioners udvalg for miljø og klima Camilla Hove Lund i meddelelsen.

Rapperen Kent “Kenno” Pedersen idømmes ved Retten i Kolding ubetinget fængsel i 30 dage.

Han dømmes for i oktober 2024 at have slået sin daværende kæreste og for at have truet hende på livet.

– Næste gang jeg ser dig, så slår jeg dig ihjel, sagde han ifølge anklageskriftet til kvinden.

Kent Pedersen var indtil 2017 den ene halvdel af popduoen Djämes Braun.

I 2024 stod han frem i TV 2-dokumentaren “Kernen – Hvem slog Kenno ihjel?” og fortalte om et galoperende alkoholmisbrug i årene efter bruddet fra Djämes Braun.

Den 47-årige musiker nægtede sig i retten skyldig og hævdede, at kvinden havde angrebet ham.

Kvinden havde ifølge den tiltalte sparket ham og taget kvælertag på ham.

Han slog hende under tumulten to gange i ansigtet.

Det var med hans egne ord selvforsvar for at vriste sig fri af kvinden, der havde lagt ham i benlås.

Anklageren fremviste i retten billeder af kvinden efter hændelsen. Her fremgik det, at hun havde blodunderløbne mærker under øjet, på kinden og ved knæet.

Tumulten mellem de to skete under overværelse af kvindens teenagedatter, som tilkaldte politiet.

Musikeren sagde i retten, at han var ”superked” af, at han havde slået kvinden, men fastholdt, at det var hende, der begyndte at angribe ham.

Det skete ifølge manden på et tidspunkt, hvor han havde fået et tilbagefald og var i færd med at “drikke hjernen ud”.

Den pågældende dag havde han drukket både guldøl og ”kyllinger”, som ifølge den tiltalte er små flasker med snaps.

Hvor meget han havde drukket, kunne han i retten ikke huske.

Iført sneakers og en sort, løsthængende skjorte fortalte Kent “Kenno” Pedersen i retten, at han nu er i behandling for sit misbrug.

Han sagde også, at han er i gang med “en ny start” og igen laver musik.

Kent Pedersen var tiltalt efter straffelovens paragraf 244 om vold, men han blev dømt efter den mildere paragraf 248 om legemsangreb under slagsmål.

Derudover blev han dømt efter paragraf 266 om trusler.

Kent Pedersen bad om betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen til landsretten.

Manden har tidligere været beskyttet af et navneforbud.

Forsvarsadvokaten bad om, at forbuddet udstrækkes til en eventuel ankesag, men det blev ikke imødekommet af retten.

Sidste år blev Kent Pedersen ved Retten i Kolding idømt to måneders ubetinget fængsel for trusler mod politiet.

Det var med åbne øjne, at TDC tilbage i 2020 forlængede en aftale med Huawei som leverandør til det centrale transportnetværk.

Sådan lyder det fra statens advokater, som mandag fremlægger deres afsluttende bemærkninger i en civil sag ved Østre Landsret.

I sagen kræver TDC, at staten betaler 195 millioner kroner plus renter i erstatning efter en afgørelse fra 2023, som betyder, at selskabet skal skifte alt Huawei-udstyr i det centrale netværk inden udgangen af 2026.

Tomas Ilsøe Andersen, som repræsenterer staten, fremhæver en række forhold, som er beskrevet i en Bloomberg-artikel fra 2023.

I artiklen beskrives det, at en ansat i TDC lækkede fortrolige oplysninger til Huawei i løbet af en budkrig om det kommende 5G-netværk.

I sidste øjeblik afgav Huawei ifølge Bloomberg et nyt bud i sidste øjeblik, som akkurat var bedre end svenske Ericssons.

Bloomberg beskrev også, hvordan der blev fundet skjulte mikrofoner i et mødelokale og set droner, man mistænkte for at spionere.

Spionagen skal være sket op til 2019, hvor TDC til sidst valgte Ericsson som leverandør af 5G-netværket.

Dermed var det med åbne øjne, at TDC kort efter valgte at forlænge aftalen med Huawei som leverandør til det centrale DWDM-netværk, lyder det fra Tomas Ilsøe Andersen.

– Hvordan kan man kalde det en fuldgod leverandør til et netværk, som leverer kritisk infrastruktur til danskere og myndigheder, spørger han under sin procedure.

– TDC har med åbne øjne forlænget en kontrakt med en leverandør, som har opført sig sådan.

Tomas Ilsøe Andersen pointerer, at det egentlig ikke er TDC’s skyld, at udstyret fra Huawei ikke længere kan godkendes som komponenter i den kritiske infrastruktur.

Men TDC har selv valgt Huawei som fortsat leverandør, selv om man vidste, hvordan selskabet agerede.

Under retssagen har TDC argumenteret for, at aftalen med Huawei blev indgået før 7. december 2020, hvor den formelt blev underskrevet.

Det er relevant, fordi telesikkerhedsloven kun gælder for aftaler, som er indgået fra 7. december 2020.

Fra 1. januar 2026 kan myndighederne dog godt forbyde aftaler indgået før, hvis det vurderes at udgøre en væsentlig trussel mod statens sikkerhed.

Advokat Christian Bo Kolding-Krøger argumenterer på vegne af staten for, at der ikke er nogen grund til at tro, at aftalen mellem TDC og Huawei er indgået før 7. december, hvor begge parter har underskrevet den.

De danske myndigheders bekymring, når det kommer til Huawei, bunder blandt andet i en kinesisk lov, som giver den kinesiske stat mulighed for at pålægge kinesiske virksomheder at udlevere information.

Huaweis hovedkvarter ligger i Shenzhen i Kina.

Natten til mandag dansk tid blev Sean Penn del af en ganske eksklusiv klub ved at vinde skuespilkarrierens tredje Oscar. Men han var ikke med ved prisuddelingen.

Sean Penn befinder sig nemlig i Ukraine.

Det siger en højtstående ukrainsk embedsmand mandag til AFP.

– Vi kan sige, at han er i Ukraine, men det er hans personlige besøg. Det er sådan, han ser det. At han må være i Ukraine, siger embedsmanden.

– Han ønsker blot at støtte Ukraine.

Ifølge embedsmanden skal Penn senere mandag mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

The New York Times har tidligere på baggrund af to anonyme kilder beskrevet, at han er i Ukraine.

Penn vandt natten til mandag dansk tid en Oscar for Bedste Mandlige Birolle.

Det gjorde han for sin rolle i filmen “One Battle After Another”, der er instrueret af Paul Thomas Anderson.

I filmen, der handler om en gruppe revolutionære aktivister i USA, spiller han en korrupt militærofficer.

Penn har brugt en del tid i Ukraine siden 2022, og han var med til at instruere dokumentarfilmen “Superpower” om Volodymyr Zelenskyj. Filmen fik premiere i 2023.

Dokumentarprojektet betød, at han befandt sig i Ukraine, da Ukraine blev invaderet i 2022.

Filmen skulle have haft en mere munter tone og have handlet om komikeren Zelenskyj, der endte med at blive præsident. Men filmen blev i høj grad præget af krigen.

Præsidenten og Penn siger, at de undervejs har opbygget, hvad de begge omtaler som et nært venskab.

En anden kilde siger til nyhedsbureauet AFP, at Penn også har planer om at tage “til fronten” i det østlige Ukraine under sit besøg.

“One Battle After Another” vandt også en Oscar i kategorien Bedste Film.

Penn har tidligere vundet Oscars i kategorien Bedste Mandlige Skuespiller for “Mystic River” fra 2003 og “Milk” fra 2008.

Han har tidligere truet med at smelte sine oscarstatuetter om til ammunition til Ukraine, hvis ikke Zelenskyj blev inviteret til prisuddelingen.

Kun tre andre mandlige skuespillere har vundet tre skuespiloscars – det er Daniel Day-Lewis, Jack Nicholson og Walter Brennan.

AFP

Det sociale medie X samarbejder med EU-Kommissionen i forhold til en bøde på 120 millioner euro, der skal betales til EU.

Det oplyser talsmand for EU-Kommissionen Thomas Regnier.

– EU-Kommissionen oplyser normalt ikke om finansielle transaktioner mellem private firmaer og EU-Kommissionen.

– Men jeg kan oplyse, at X samarbejder med EU-Kommissionen i sagen, siger Thomas Regnier.

Samtidig har X dog appelleret bøden til EU-Domstolen.

Det tyder på, at X har valgt en mellemløsning i sagen.

I stedet for at betale bøden har X ifølge Thomas Regnier mulighed for at stille en garanti for beløbet, indtil sagen er afgjort ved domstolen.

Det ligger mellem linjerne, at det er det, der er sket:

– Der er to muligheder (enten at betale bøde eller stille en finansiel garanti for beløbet, red.).

– X har opfyldt den ene af mulighederne, siger Thomas Regnier.

Bøden blev givet, fordi EU-Kommissionen mener, at X har overtrådt EU’s Digital Service Act.

Det er ifølge EU-Kommissionen sket ved, at systemet til verificering af konti på det sociale medie var vildledende.

På X kan man få et blåt flueben ud for profilnavnet, hvis kontoen ifølge X er verificeret. Men reelt er der ikke tale om en verificering, for alle kan betale for at få det blå flueben, mener EU-Kommissionen.

– Alle kan betale for det, så ingen kan verificere det. Vores position er meget klar, og det førte til bøden, siger Thomas Regnier.

Han fastslår, at X trods appellen er forpligtet til at rette op på problemet og betale bøden – eller stille en garanti for beløbet.

Ifølge Regnier samarbejder X nu om begge dele.

Dermed kan der være en løsning på vej for brugerne af X, der tidligere var kendt som Twitter, før Elon Musk købte selskabet.

I Twitter-dagene blev de blå flueben brugt som et værn mod identitetstyveri. Særligt i forhold til kendte personer og personer med magt som politikere og højtstående embedsmænd.

Under Musks ledelse blev systemet dog i 2023 ændret til et betalingssystem. Det betød, at brugere kunne få mærket, hvis de abonnerede på premium-tjenesten på X.

I sidste uge fremlagde X dog ifølge EU-Kommissionen en række forslag til, hvordan situationen kan afhjælpes, så der bliver tale om en reel verificering af brugerne.

De forslag undersøger EU-Kommissionen nu, mens sagen fortsætter ved EU-Domstolen.

Krigen i Mellemøsten har “ikke noget at gøre med Nato”.

Det siger Stefan Kornelius, som er talsperson for den tyske regering, ifølge nyhedsbureauet AFP.

USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at Nato ser ind i en meget dårlig fremtid, hvis USA’s allierede ikke kan hjælpe med at genåbne det strategisk vigtige Hormuzstræde i Mellemøsten.

Men den tyske regering ser ikke den vestlige militæralliance spille en mere aktiv rolle der.

– Nato er en alliance omhandlende forsvar af territorie, siger Kornelius.

Heller ikke den britiske premierminister, Keir Starmer, mener, at der skal være en Nato-ledet mission i Hormuzstrædet.

Men han siger, at der er planer om en indsats.

– Vi arbejder med andre om at lave en troværdig plan for Hormuzstrædet for at sikre, at vi kan genåbne skibsfarten og passagen gennem strædet. Lad mig gøre det klart: Det kommer ikke til at blive og har aldrig været set som en Nato-mission, siger Starmer til journalister ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Konflikten i regionen har stort set lukket Hormuzstrædet. Det er en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas. Oliepriserne verden over er steget kraftigt som følge af uroen.

Trump har sagt, at Europa og Kina – modsat USA – er stærkt afhængige af olieeksporten fra Golfen. Derfor må de træde til og hjælpe USA, mener han.

– Hvis der ikke kommer noget svar, eller hvis det er et negativt svar, tror jeg, at det bliver meget dårligt for Natos fremtid, sagde han i et telefoninterview med Financial Times.

Italiens udenrigsminister, Antonio Tajani, siger mandag ifølge Reuters, at diplomati bør være vejen frem. Italien er ikke involveret i flådemissioner, som kan udvides til området, siger han.

Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, afviser Trump totalt.

– Hvad forventer Donald Trump, at en håndfuld eller to europæiske fregatter kan gøre i Hormuzstrædet, som den mægtige amerikanske flåde ikke kan gøre?, siger han i Berlin.

– Det er ikke vores krig. Vi har ikke startet den.

Danmark har erklæret sig åben over for ideen om at bidrage.

– Jeg mener, at vi bør have et åbent sind i forhold til, hvordan vi kan bidrage til at holde den frie sejlads fri, sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på vej ind til et møde for EU-landenes udenrigsministre i Bruxelles mandag.

SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet kræver, at en kommende regering vedtager en natur- og biodiversitetslov, hvor der er et bindende mål om 30 procent beskyttet natur på land og på havet, og hvoraf 10 procent er strengt beskyttet natur.

Det meddeler partierne i en pressemeddelelse, ligesom partilederne Pia Olsen Dyhr (SF), Pelle Dragsted (EL), Martin Lidegaard (R) og Franciska Rosenkilde (AL) holder pressemøde om kravet mandag formiddag.

Når kvartetten henviser til en kommende regering, så er der tale om en regering, som Socialdemokratiet og Mette Frederiksen står i spidsen for.

SVM-regeringen formåede ikke at indføre en natur- og biodiversitetslov, selv om det var en del af regeringsgrundlaget.

Men nu skal det altså være, lyder det fra partierne i rød blok, som dermed forsøger at sende en presbold i retning af Socialdemokratiet.

– Danmark ligger i bund i EU, når det gælder beskyttet natur, og SVM-regeringen har svigtet, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr i pressemeddelelsen.

– Hvis fremtidige generationer skal kunne opleve naturen – høre sanglærken kvidre og spotte smukke sommerfugle i landskabet – skal vi have en rød regering, og den skal hurtigt sætte gang i det her arbejde, siger SF-formanden.

Det handler bare om at komme i gang, siger den radikale leder, Martin Lidegaard.

– Næste gang skal vi have den grønneste regering nogensinde med en ny lov og konkret plan for, hvordan vi får genskabt og beskyttet vores natur, siger han.

Pelle Dragsted, der er politisk ordfører for Enhedslisten, konstaterer, at SVM-regeringen intet har foretaget sig i tre “vigtige år for naturen”.

– Men naturen kan ikke vente på politisk nøl. Når vi mister en sommerfugl, får vi den aldrig tilbage. Derfor kræver vi handling for naturen nu, siger han.

Politisk leder for Alternativet Franciska Rosenkilde betoner også vigtigheden af en lov på området.

– Danmark har brug for en ambitiøs biodiversitetslov, der reelt beskytter naturen og forpligter skiftende regeringer til at sætte naturen først og vende den alvorlige tilbagegang i vores arter, siger hun.

Loven skal ifølge partierne indeholde følgende bindende mål og delmål for strengt beskyttet natur på land: 10 procent af Danmarks landareal skal inden 2030 være kortlagt og udpeget som strengt beskyttet natur. 2,5 procent af Danmarks landareal skal være strengt beskyttet i 2030, 5 procent i 2035, og 10 procent senest i 2040.

Partierne skriver, at der skal afsættes den “nødvendige finansiering” til etablering og genopretning af naturområder.

Adspurgt på et pressemøde mandag kan de ikke svare på, hvor stor regningen bliver.

– Det er klart, at hvis vi på sigt tager flere arealer ud, så er der noget, der ikke kan bruges til landbrug. Hvor stor den omkostning er, er der ikke blevet regnet på, siger politisk leder for De Radikale, Martin Lidegaard.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, fremhæver, at noget af omlægningen skal finansieres inden for den grønne trepart.