Seneste nyheder

Selv om vi efterhånden er halvvejs igennem december, byder vejret denne uge fortsat på milde temperaturer på over fem grader.

Der bliver desuden plads til enkelte solstrejf og regndryp.

Det siger Rasmus Stoltze Hansen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

– Det er relativt mildt for vejret i december. Sidst på ugen får vi et skifte til køligere temperaturer, siger han.

Mandag bliver en gråvejrsdag i det meste af landet, hvor skyer særligt vil give småregn over den nordvestlige del af Jylland.

I den sydlige del af landet er der dog mulighed for opklaring i løbet af eftermiddagstimerne.

Vinden vil også lægge sig i løbet af dagen, så den bliver let til jævn mange steder, mens temperaturerne vil ligge mellem syv og ni grader.

Tirsdag bliver vejret i overvejende grad tørt.

– Dagen vil være med nogen eller måske endda en del sol mange steder. Det er nok stadig gråvejr i det nordvestlige Jylland, siger Rasmus Stoltze Hansen.

Temperaturerne vil ligge mellem syv til ti graders varme.

Onsdag fortsætter de milde temperaturer, mens det bliver relativt skyet med regn og byger først på dagen.

– Efterhånden bliver det mest tørvejr, og ud på dagen kan der begynde at komme lidt solskin, siger meteorologen.

Torsdag og fredag er der mulighed for en smule mere sol end i begyndelsen af ugen, mens temperaturerne fortsat vil ligge til den lune side.

Hen mod weekenden er der mulighed for, at der sker et skifte i vejret, der betyder, at temperaturen falder en smule til mellem nul til fem graders varme.

– Det leder naturligt hen til snakken om, hvorvidt der skulle være noget hvidt i sigte juleaften, siger Rasmus Stoltze Hansen og tilføjer:

– Det er stadig lang tid ude i fremtiden, men uden at male fanden på væggen, så er der ikke de store udsigter til, at der skulle være noget sne i det lige nu.

Den amerikanske filminstruktør Rob Reiner og hans hustru, Michelle Singer Reiner, er blevet fundet døde i deres hjem i den amerikanske storby Los Angeles.

Det oplyser familien i en udtalelse ifølge flere amerikanske medier, herunder CNN.

Familien er “knust over dette pludselige tab”, lyder det i udtalelsen.

Politiet i Los Angeles har på et pressemøde oplyst, at to personer er fundet døde på Rob Reiners adresse.

Myndighederne efterforsker dødsfaldene som en drabssag, oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Politiet afventer en ransagningskendelse for at kunne gennemføre en undersøgelse af gerningsstedet, lyder det søndag aften lokal tid – mandag morgen dansk tid – ifølge CNN.

Det var ifølge CNN et af Rob Reiners familiemedlemmer, der fandt de to afdøde på adressen.

På pressemødet søndag aften lokal tid sagde ledende efterforsker Alan Hamilton, at der ikke er nogen anholdte.

Los Angeles Times har talt med unavngivne myndighedspersoner, som fortæller mediet, at der ikke er tegn på indbrud. Men den oplysning er ikke officielt bekræftet.

Da efterforskningen er på et tidligt stadie, er det sparsomt med informationer fra politiets side.

NBC News og Los Angeles Times har talt med unavngivne kilder tæt på efterforskningen og på familien, og ifølge de to medier er parret blevet stukket med kniv. Det har myndighederne ikke kommenteret.

Ifølge NBC News vil politiet give en status på efterforskningen mandag morgen lokal tid, hvilket svarer til mandag eftermiddag dansk tid.

Rob Reiner er først og fremmest kendt som instruktøren bag film som “Da Harry mødte Sally”, “Et spørgsmål om ære” og “Præsident på frierfødder”.

Rob Reiner har også selv medvirket i flere film som skuespiller samt produceret og skrevet manuskript til flere film.

Guvernør i delstaten Californien, hvor Los Angeles ligger, Gavin Newsom kalder dødsfaldene et “tragisk tab” i en udtalelse.

– Rob vil blive husket for sin bemærkelsesværdige filmografi og for sit ekstraordinære bidrag til menneskeheden, lyder det fra Newsom.

Rob Reiner og Michelle Singer Reiner har sammen tre børn: Jake, Nick og Romy.

Derudover er Rob Reiner også far til Tracy, som han har fra sit første ægteskab. Det var med skuespilleren Penny Marshall.

Titusindvis har i byer på tværs af Brasilien søndag været på gaden for at vise deres modstand mod et lovforslag vedrørende ekspræsident Jair Bolsonaro.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Lovforslaget kan reducere straffen for Bolsonaro, der afsoner en dom på 27 år for uden held at have planlagt et kup i landet.

Onsdag skal senatet i Brasilien tage stilling til lovforslaget, der tidligere er blevet godkendt i underhuset i Kongressen.

Bliver lovforslaget vedtaget, kan ekspræsidenten efter to år blive prøveløsladt.

Demonstrationerne blev arrangeret af venstreorienterede grupper og aktivister, skriver AFP. Heriblandt den brasilianske sanger Caetano Veloso.

Den højreorienterede Bolsonaro tog i november hul på afsoningen af sin dom.

Det skete, efter at han blev dømt for at have planlagt et mislykket kup mod sin efterfølger, præsident Luiz Inacio Lula da Silva, som Bolsonaro tabte valget til i 2022.

I storbyen Rio de Janeiro var knap 19.000 personer søndag mødt op på den verdensberømte strand Copacabana. Med sig havde de blandt andet bannere, hvor der stod “ingen amnesti” og “Kongressen, en fjende af folket”.

– Vi er her stadig for at få Kongressen til at vågne. De kan ikke arbejde for sig selv. Vi er her stadig for Brasiliens skove, for kvinderettigheder, for demokratiet. Vi er her stadig, råbte skuespiller Fernanda Torres.

Hun spillede hovedrollen i Brasiliens første Oscar-vindende film, “Ainda estou aqui (“Jeg er her stadig”, red.)” om militærstyret i landet fra 1964 til 1985.

I São Paulo, som er en af Brasiliens andre storbyer, var omkring 14.000 personer dukket op på hovedgaden Avenida Paulista.

– Vi er på gaden for at sige, at vi fortsætter med at forsvare vores demokrati, og at forsvare demokratiet betyder, at man siger, at kuplederen hører hjemme i et fængsel, siger Keit Lima, som er byrådsmedlem i São Paulo, til AFP.

Også i hovedstaden Brasília demonstrerede folk mod lovforslaget. Her gik de i fællesskab fra Nationalmuseet til Kongressen.

Den 24-årige mand, som er blevet udpeget som en af de to gerningsmænd bag søndagens masseskyderi i Sydney, er australsk statsborger. Han er født i Australien.

Det fortæller Australiens indenrigsminister, Tony Burke, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Faren til den 24-årige – en 50-årig mand – er også blevet udpeget som gerningsmand bag skyderiet. Han kom til Australien på et studievisum i 1998 og fik siden permanent ophold.

Den 50-årige gerningsmand mistede livet i skyderiet søndag, der fandt sted på Bondi Beach i den australske storby. 15 andre blev dræbt – heriblandt en 10-årig pige.

Den 24-årige gerningsmand blev såret i angrebet, der var rettet mod en jødisk begivenhed på stranden, og hans tilstand beskrives som kritisk, men stabil. Han er indlagt på et hospital under politibeskyttelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Motivet bag angrebet er ukendt. Ifølge ABC blev der fundet to flag fra Islamisk Stat i de to formodede gerningsmænds bil ved Bondi Beach.

Ifølge det australske medie blev den 24-årige gerningsmand for seks år siden undersøgt af Australiens nationale sikkerhedstjeneste for mulige forbindelser til en Islamisk Stat-gruppe med base i Sydney.

Ifølge mediet menes den 24-årige mand at have haft tætte forbindelse til et medlem af Islamisk Stat, som blev anholdt i 2019 og dømt for at forberede en terrorhandling i Australien.

Hverken australsk politi eller sikkerhedstjenesten ønsker at kommentere sagen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Lederen af sikkerhedstjenesten, Mike Burgess, har ifølge ABC sagt, at en af gerningsmændene var kendt af politiet, men blev ikke vurderet til at være en trussel.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, siger på et pressemøde mandag, at den 24-årige mand blev efterforsket i et halvt år.

Søndagens skyderi i Sydney er det mest dødbringende i Australien i næsten 30 år. I 1996 blev 35 mennesker dræbt i Tasmanien. Kort tid efter skærpede Australien landets våbenlov markant.

Australiere sørger mandag ved Bondi Beach i Sydney, hvor 16 mennesker søndag mistede livet i det mest dødbringende masseskyderi i Australien i næsten 30 år.

Et hav af blomster ligger langs strandpromenaden ved den berømte strand i den australske storby. Normalt er stranden fuld af liv, men mandag er der stort set stille, viser billeder fra stedet.

Al trafik er spærret af. Caféer, restauranter, butikker og supermarkeder langs vejen Campbell Parade, der løber langs stranden, holder lukket, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Det er bare… Det er en meget trist tid her til morgen … Jeg er her hver dag, og normalt, som på en mandag eller en hvilken som helst morgen, er der fyldt, siger 27-årige Morgan Gabriel, som bor i Bondi, til nyhedsbureauet Reuters.

– Folk svømmer, surfer, løber. Så det her er meget, meget stille. Og der er bestemt en alvorlig slags stemning, tilføjer hun.

Lokale beboere og livreddere har stillet glemte ejendele op langs stranden. Ejendele, der blev efterladt af folk, da de flygtede for livet under skyderiet.

18-årige Trent Tur var i vandet, da skyderiet begyndte søndag aften på stranden.

– Desværre så jeg et par lig. Det var den værste følelse. Ord kan ikke beskrive det, siger han ifølge Reuters.

– Ærligt talt. Det er forfærdeligt. Som et lokalsamfund kan vi komme videre fra dette. Det vil være svært, men den australske ånd i Bondi er meget stærk, og vi kan komme videre, tilføjer han.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, har også besøgt stranden mandag og lagt blomster ved kultur- og kunstcenteret Bondi Pavilion.

27 mennesker er fortsat indlagt på forskellige hospitaler i Sydney – seks er i kritisk tilstand, skriver ABC. I Sydney er køerne vokset ved flere klinikker, hvor folk kan donere blod.

Skyderiet var søndag rettet mod en jødisk begivenhed, der fandt sted på stranden. To gerningsmænd – en 50-årig far og hans 24-årige søn – affyrede de dræbende skud mod menneskemængden.

I alt 16 personer blev dræbt i angrebet, der har affødt reaktioner verden over. En af gerningsmændene er blandt de dræbte.

Der er også blevet lagt blomster uden for en synagoge i nærheden af Bondi Beach, fortæller en journalist fra det svenske nyhedsbureau TT.

En domstol i Hongkong har fundet den fremtrædende prodemokratiske forretningsmand Jimmy Lai skyldig i to tilfælde af ulovligt samarbejde med udenlandske magter.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til mandag.

78-årige Lai har længe været en af Hongkongs mest kendte prodemokratiske aktivister.

Han er grundlægger af det nu lukkede medie Apple Daily, som var en hård kritiker af den kinesiske regering.

Mediet støttede den prodemokratiske bevægelse, som førte til store demonstrationer i Hongkong i 2019 og 2020.

Lai blev i 2020 sigtet for at have samarbejdet med udenlandske magter og dermed for brud på en omstridt sikkerhedslov, som Kina kort forinden havde indført i Hongkong.

– Der er ingen tvivl om, at Lai har næret vrede og had mod Kina i mange af sine voksne år, siger Esther Toh, der var en af retssagens tre dommere, mandag.

Den 78-årige mediemogul, der har siddet i isolationsfængsel i mere end 1800 dage, har nægtet sig skyldig i anklagerne om ulovligt at have samarbejdet med udenlandske magter.

Lai risikerer fængsel på livstid. Strafudmålingen i sagen vil ske på et senere tidspunkt.

Steven Kwan, der er mediemogulens advokat, siger mandag, at Lai først efter strafudmålingen vil tage stilling til, om han vil anke dommen.

Retssagen mod Lai begyndte i december 2023 og er den mest profilerede i henhold til den nyere sikkerhedslov.

Flere lande, heriblandt Storbritannien og USA, har kaldt retssagen mod Lai for politisk motiveret og opfordret til mediemogulens løsladelse.

Beh Lih Ye, der er direktør for ngo’en Komitéen til Beskyttelse af Journalister (CPJ) i Asien, kalder dommen for et svindelnummer.

– Dommen understreger Hongkongs totalte foragt for pressefriheden, siger hun ifølge Reuters og tilføjer:

– Jimmy Lais eneste forbrydelse er at drive en avis og at forsvare ytringsfriheden.

Hongkong blev i 1997 overdraget til Kina af Storbritannien under den betingelse, at Hongkong blev en særlig region, der har delvist selvstyre efter devisen “ét land – to systemer”. Den aftale løber frem til 2047.

Våbenlovgivningen i den australske delstat New South Wales skal skærpes efter søndagens masseskyderi på Bondi Beach i Sydney.

Det siger Chris Minns, leder af delstatsregeringen i New South Wales, på et pressemøde.

– Jeg mener, at det er på tide, at vi ændrer loven i forhold til våbenlovgivningen i New South Wales. Men jeg er ikke klar til at præsentere det i dag.

– Vi vil sikre os, at den påtænkte reform og de ændringer i New South Wales får en varig effekt. Man kan forvente handling snart, tilføjer han.

Den australske premierminister, Anthony Albanese, siger mandag, at hans regering også vil overveje at skærpe våbenloven på landsplan.

Ifølge Albanese vil regeringen overveje at begrænse antallet af våben, som enkeltpersoner må eje eller have tilladelse til, samt foretage en løbende gennemgang af våbentilladelser, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet har udpeget en 50-årig far og hans 24-årige søn som gerningsmændene bag søndagens skyderi, hvor 16 mennesker har mistet livet – heriblandt en 10-årig pige.

En af de dræbte er den 50-årige gerningsmand. Han havde ifølge politiet haft våbentilladelse i ti år og ejede flere registrerede skydevåben.

Han var medlem af en skytteklub og var i kraft af våbenloven berettiget til at få udstedt en våbentilladelse, oplyser Mal Lanyon, politichef i New South Wales, på mandagens pressemøde.

Gerningsmanden havde en såkaldt AB-tilladelse, som gav ham ret til at have de lange skydevåben, der blev brugt på stranden i Sydney søndag.

Chris Minns mener, at det kræver ændringer i lovgivningen for at forhindre, at en lignende tragedie sker igen. Han vil overveje at genindkalde politikerne i delstaten for at fremskynde reformer.

– Hvis man ikke er landmand og ikke arbejder med landbrug, hvorfor har man så brug for disse massive våben, som bringer offentligheden i fare og gør livet farligt og vanskeligt for politiet i New South Wales, tilføjer Chris Minns.

Den anden gerningsmand – den 24-årige mand – blev såret under søndagens skyderi, der ifølge myndighederne var rettet mod en jødisk begivenhed. Hans tilstand beskrives som kritisk men stabil.

Søndagens skyderi er det mest dødbringende siden 1996, hvor 35 mennesker blev dræbt i et masseskyderi i Tasmanien.

Dengang to det regeringen 12 dage at forbyde halvautomatiske våben og stramme våbenloven på en række andre områder, skriver Reuters.

En 32-årig mand er blevet stukket flere gange med kniv i Esbjerg søndag aften.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet fik lidt efter klokken 23 en anmeldelse om et knivstikkeri på Søndergårds Allé i Esbjerg.

Vidner fortæller, at flere gerningspersoner har forladt stedet. Politiet er nu på jagt efter dem.

Den 32-årige mand er bragt til sygehuset, hvor han modtager behandling. Hans tilstand er stabil, oplyser politiet.

– Syd- og Sønderjyllands Politi vil være i området i længere tid i forbindelse med efterforskningen, som blandt andet indeholder søgning med hunde og undersøgelse af gerningsstedet, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Politiet opfordrer vidner, der har set eller hørt noget søndag aften omkring gerningsstedet, til at kontakte ordensmagten.

José Antonio Kast har søndag vundet præsidentvalget i Chile.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at mere end 95 procent af stemmerne er talt op, hvor den højreorienterede Kast har sikret sig 58,30 procent af stemmerne.

Modkandidaten Jeanette Jara fra venstrefløjen har fået 41,70 procent af stemmerne og har erkendt sit nederlag.

Reuters beskriver resultatet som den seneste sejr for en genopstået højrefløj i Latinamerika.

– Demokratiet har talt højt og tydeligt. Jeg har været i kontakt med José Antonio Kast og ønsket ham held og lykke for Chiles bedste, siger Jara.

59-årige Kast har igennem sin årtier lange politiske karriere foreslået at bygge grænsemure, indsætte militær i områder med høj kriminalitet og deportere alle migranter, som opholder sig ulovligt i landet.

Der var søndag tale om en såkaldt anden valgrunde i det sydamerikanske land. Ingen af kandidaterne havde fået nok stemmer til at blive valgt som præsident efter første runde, som blev afholdt i november.

Det er José Antonio Kasts tredje forsøg på at blive præsident, og det er anden gang, at han er endt i en anden valgrunde, efter at han ved valget i 2021 tabte til den venstreorienterede Gabriel Boric.

Det amerikanske nyhedsbureau AP skriver, at vejen nu er banet for, at Chile kan få den mest højreorienterede regering i landets 35 år med demokrati.

Landet fik igen demokrati efter den tidligere diktator Augusto Pinochets fald i 1990.

Kast blev tidligere af mange chilenere opfattet som for ekstrem. Han har siden dog formået at tiltrække mange vælgere, der i stigende grad er blevet bekymrede for kriminalitet og immigration.

Søndag aften var flere af hans tilhængere til stede ved hovedkvarteret for hans valgkampagne i hovedstaden Santiago.

Her viftede de med chilenske flag, og nogle bar røde kasketter med teksten “Make Chile Great Again (Gør Chile stort igen, red.)”.

Mens Chile fortsat betragtes som et af de sikreste lande i Latinamerika, er omfanget af voldelig kriminalitet steget voldsomt i de seneste år.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse lykønsket Kant med sejren.

– Vi er overbeviste om, at Chile vil fremme fælles prioriteter, herunder en styrkelse af den offentlige sikkerhed, at sætte en stopper for ulovlig indvandring og en genoplivning af vores handelsforbindelser, lyder det.

Statsministeriet fandt tilbage i 2021 – da der blev ledt efter slettede sms’er i Minksagen – en backup af en telefon på en computer, men den blev ikke overdraget til politiet.

Det skriver Berlingske og B.T. på baggrund af et notat fra Statsministeriet.

Det fremgår af notatet, at Statsministeriet selv undersøgte backuppen og ikke kunne finde nogen sms’er.

Backuppen bestod af data fra en telefon, som blev brugt af departementsråd Pelle Pape. Han havde – ligesom blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) – indstillet sin telefon til automatisk at slette sms’er.

Til gennemgangen blev programmet iBackup Viewer anvendt.

Berlingske og B.T. har talt med flere kilder, der har kendskab til digital efterforskning. De kritiserer, at Statsministeriet ikke sendte computeren til undersøgelse hos politiet.

I politiet kunne der være ansatte, der havde bedre forudsætninger og bedre værktøjer til at undersøge backuppen, lyder det.

Sagen om de slettede sms’er handler om kommunikationen mellem statsministeren og embedsfolk i det forløb i slutningen af 2020, hvor det blev besluttet, at alle mink i Danmark skulle slås ned.

B.T. har forelagt kritikken af den interne undersøgelse af computeren for Statsministeriet.

Her lyder svaret fra Mette Frederiksen:

– Jeg har bedt Statsministeriet udlevere alt det materiale, der var muligt. Det omtalte dokument, som Statsministeriet har oversendt til Folketinget, bekræfter, at der blev undersøgt computere, lyder det i en udtalelse.

Notatet blev sendt til Folketinget den samme dag, som B.T. og Berlingske fik aktindsigt i det, skriver B.T. videre.

Minksagen er fortsat genstand for politisk debat i 2025. Så sent som i oktober har flere oppositionsmedlemmer givet udtryk for, at der skal være en videre undersøgelse af, om det er muligt at genskabe sms’er i Minksagen.

Men den mulighed blev afvist af Mette Frederiksen.

– Alting er blevet undersøgt igen og igen og igen. Der har været en kommissionsundersøgelse. Der har været andet.

– Ligegyldigt hvad jeg siger, ligegyldigt hvad højesteretspræsidenter siger, i forhold til om der er tale om en instruks eller ej, så tror jeg, at Folketinget kommer til at blive ved og ved og ved, sagde hun i oktober under en hasteforespørgsel i Folketinget.

USA’s særlige udsending Steve Witkoff siger, at der søndag er blevet gjort store fremskridt i den tyske hovedstad, Berlin, hvor amerikanske og ukrainske embedsmænd har deltaget i forhandlinger om en fredsaftale.

Det sker i et opslag fra Witkoff på det sociale medie X søndag aften.

Med om bordet sad blandt andre Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, Witkoff og Jared Kushner, som er den amerikanske præsident Donald Trumps svigersøn.

Mødet varede i over fem timer, oplyser Witkoff.

– Repræsentanter havde dybdegående drøftelser om fredsplanen på 20 punkter, om økonomiske dagsordener og mere, lyder det i opslaget.

Et amerikansk udkast til en fredsplan blev sendt til Ukraine og Rusland i slutningen af november. Det indeholdt dog flere punkter, som Ukraine ikke kunne acceptere.

– Der blev gjort store fremskridt, og de mødes igen i morgen tidlig, lyder det fra den amerikanske embedsmand.

Tidligere søndag sagde Dmytro Lytvyn, som er rådgiver for Zelenskyj, at den ukrainske præsident først vil kommentere forhandlingerne, når mandagens møde er slut.

Den jødiske forening Chabad Danmark holder fast i planen om at afholde en offentlig fejring af højtiden hanukkah på Rådhuspladsen i København.

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Foreningen skriver, at angrebet i den australske storby Sydney, hvor mennesker blev dræbt under en fejring af hanukkah, er dybt rystende.

– Alligevel fastholder vi vigtigheden af – og retten til – at jøder og alle mennesker kan fejre deres identitet og kultur, både privat og offentligt, lyder det videre.

Den offentlige fejring af hanukkah på Rådhuspladsen sker tirsdag eftermiddag.

Det vil ske med øget sikkerhed og efter de fornødne forholdsregler, skriver Chabad Danmark.

Foreningen tilføjer, at den er i dialog med både Københavns Politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Mindst 16 mennesker har mistet livet i skudangrebet i Sydney, der skete søndag morgen dansk tid på den kendte strand Bondi Beach.

Blandt de døde er en 50-årig mand, som australsk politi har udpeget som gerningsmand. Han udførte angrebet sammen med sin 24-årige søn, har politiet sagt.

Sagen efterforskes som en terrorhandling rettet mod de mennesker, der var samlet for at fejre hanukkah.

Højtiden varer i otte dage og er en fest, hvor man fejrer lyset, der overvinder mørket. Netop den betydning fremhæver Chabad Danmark.

– Vi tror på, at lyset fra tradition, fællesskab og fejring kan være med til at skubbe noget af det mørke væk, som vi desværre har været vidne til, skriver foreningen.

Det er 26. år i træk, at foreningen afholder en fejring af hanukkah på Rådhuspladsen.

Det vil være taler, mad og drikke, og fejringen omfatter også, at der bliver tændt lys i en seks meter høj lysestage.

Det er en tradition i forbindelse med hanukkah, at man hver aften tænder lys i en særlig stage. Hver dag i den otte dage lange højtid tændes der et ekstra lys.

Gerningsmændene bag et skudangreb ved Bondi Beach i den australske storby Sydney er en 50-årig far og hans 24-årige søn.

Det oplyser politidirektør Mal Lanyon fra politiet i delstaten New South Wales på et pressemøde søndag aften dansk tid.

Politiet leder ikke efter andre gerningsmænd.

Foreløbig er 16 personer bekræftet døde i forbindelse med angrebet. Blandt dem er den 50-årige mand, som ifølge politiet deltog i angrebet.

Hans søn er indlagt på hospitalet, og hans tilstand er kritisk.

Den 50-årige gerningsmand havde haft våbentilladelse i ti år inden angrebet og ejede seks registrerede skydevåben, oplyser Mal Lanyon.

Faren og sønnen havde adresse i Bonnyrigg, der er en forstad til Sydney.

Angrebet var rettet mod et arrangement, hvor den jødiske højtid hanukkah blev fejret, og politiet betragter angrebet som et terrorangreb.

På pressemødet deltager Australiens premierminister, Anthony Albanese.

Han siger, at han ikke vil lade angrebet splitte det australske samfund.

– Australien vil aldrig bøje sig for splittelse, vold eller had, og vi vil komme igennem dette sammen. Vi nægter at lade dem splitte os som nation, lyder det fra den australske premierminister.

Han kalder angrebet i Sydney for et udtryk for “rendyrket ondskab”.

Som følge af angrebet vil der blive flaget på halv på tværs af Australien mandag, fortæller Albanese.

New South Wales’ premierminister, Chris Minns, som også er til stede på pressemødet, understreger, at racisme og antisemitisme ikke tolereres i delstaten eller resten af landet.

– Der er nultolerance over for racisme og had mod jøder i New South Wales og Australien, og vi er nødt til at være tydelige og utvetydige om, at vi vil bekæmpe det, alle steder vi ser det, siger Minns.

Han siger desuden, at han vil undersøge, om våbenlovgivningen i New South Wales skal ændres.

Antallet af dræbte i forbindelse med et skudangreb ved Bondi Beach i den australske storby Sydney er steget til 16.

Det oplyser sundhedsministeren i delstaten New South Wales, Ryan Park, søndag aften dansk tid ifølge det australske medie ABC News.

Der er tale om 15 voksne og et barn. Det yngste offer var en 10-årig pige, mens det ældste offer blev 87 år.

– Dette er forfærdeligt, siger Ryan Park om angrebet, der ramte deltagere ved et jødisk arrangement.

– Det er noget, vi formentlig aldrig troede, at vi skulle opleve i dette land, og noget, som vil kræve af os alle, at vi lægger vores arme omkring det jødiske samfund og alle, der er blevet berørt af denne forfærdelige hændelse.

Tidligere søndag forlød det, at i alt 12 personer var blevet dræbt. Blandt dem var en formodet gerningsmand.

Gerningsmanden indgår også i den seneste opgørelse over dræbte.

Skudangrebet var rettet mod et arrangement ved Bondi Beach, hvor den jødiske højtid hanukkah blev fejret. Bondi Beach er en af Australiens mest berømte strande og er især populær blandt surfere og turister.

Omkring 1000 mennesker deltog i den jødiske fejring ved stranden.

De australske myndigheder anser angrebet for at være et terrorangreb.

Efter angrebet blev 29 overlevende bragt til hospitalet. Blandt dem var to politibetjente og fire børn.

I alt blev cirka 40 personer såret, men alle skulle altså ikke hentes af ambulancer.

Omkring 100 ambulancereddere og læger rykkede ud til Bondi Beach, efter at de første anmeldelser om angrebet blev modtaget søndag aften omkring klokken 18.45 lokal tid.

Mindst to gerningsmænd udførte angrebet, og politiet undersøger, om en tredje person også var involveret.

Mens én gerningsmand blev dræbt efter angrebet, blev en anden alvorligt såret. Hans tilstand blev tidligere søndag beskrevet som kritisk.

De australske myndigheder har ikke offentliggjort oplysninger om de to formodede gerningsmænd.

12 timer efter angrebet er området omkring Bondi Beach stadig “et aktivt gerningssted”, hvilket betyder, at det er afspærret, og at efterforskningen på stedet fortsætter.

De syriske myndigheder har anholdt fem personer, der er mistænkt for at have forbindelse til skuddrabene på to amerikanske soldater og en tolk.

Det oplyser det syriske indenrigsministerium.

De to amerikanske soldater og tolken blev dræbt lørdag i byen Palmyra, hvor en gerningsmand angreb en konvoj bestående af amerikanske og syriske styrker.

Den formodede gerningsmand blev dræbt på stedet, sagde de amerikanske myndigheder lørdag.

Men Syriens indenrigsministerium mistænker altså, at der er flere, som har haft noget at gøre med bagholdsangrebet på soldaterne, og derfor er der foretaget flere anholdelser.

– Vores enheder gennemførte en målrettet og resolut sikkerhedsoperation i byen Palmyra efter det kujonagtige terrorangreb, der blev udført i går af en person med forbindelse med Islamisk Stat, skriver ministeriet i en meddelelse.

Operationen blev gennemført i samarbejde med internationale koalitionsstyrker, lyder det videre.

De fem personer vil nu blive afhørt.

Reuters

En 43-årig grønthandler og far til to børn overmandede én af gerningsmændene under et skudangreb ved Bondi Beach i den australske storby Sydney tidligere søndag.

Det skriver Sky News og nyhedsbureauet dpa.

Manden hedder Ahmed al-Ahmed. Hans pårørende har ifølge dpa bekræftet, at det var ham, der overmandede gerningsmanden under angrebet, som endte med at koste i alt 12 mennesker livet.

På videooptagelser fra Bondi Beach kan man se, at al-Ahmed sniger sig op bag en mand, der affyrer skud med et geværlignende våben.

Ahmed al-Ahmed gemmer sig bag en bil, hvorefter han løber frem mod gerningsmanden og kaster sig over ham bagfra. Efter lidt tumult lykkes det al-Ahmed at hive våbnet ud af den anden mands hænder.

Gerningsmanden falder baglæns ned på jorden, mens Ahmed al-Ahmed peger på ham med geværet.

Kort efter stiller grønthandleren våbnet op ad et træ, mens manden, der affyrede skud, går langsomt fra stedet og undervejs støtter sig til en lygtepæl.

På optagelsen kan man også se en anden gerningsmand, der befinder sig på en bro i nærheden, og som affyrer skud, efter at den første gerningsmand har mistet sit våben.

Ahmed al-Ahmed bor i Sydney-forstaden Sutherland.

Han er ifølge dpa efter hændelsen ved Bondi Beach blevet indlagt på et hospital, hvor han er blevet opereret for skudsår i den ene arm og ene hånd.

Ifølge australsk politi var der mindst to gerningsmænd ved skyderiet, som myndighederne betegner som et terrorangreb.

Blandt de 12, der blev dræbt i forbindelse med angrebet, er én af gerningsmændene.

Angrebet var rettet mod mennesker, der var samlet ved Bondi Beach for at fejre den jødiske højtid hanukkah.

De australske myndigheder har ikke offentliggjort oplysninger om ofrene for angrebet, men flere medier skriver, at den britiskfødte rabbiner Eli Schlanger og holocaustoverleveren Alex Kleytman døde i angrebet.

Kleytman flyttede fra Ukraine til Australien på et tidspunkt efter Anden Verdenskrig, fortæller hans enke til mediet The Australian.

Israels udenrigsministerium har desuden bekræftet, at en israelsk statsborger blev dræbt, og at en anden israeler blev såret.

Det er uklart, om Eli Schlanger eller Alex Kleytman havde israelsk statsborgerskab, og om Israels udenrigsministerium henviser til én af dem.

Angrebet ved Bondi Beach fandt sted søndag omkring klokken 18.45 lokal tid.

Der er søndag blevet taget hul på en ny runde forhandlinger om en afslutning på Ukraine-krigen.

Forhandlingerne fandt sted i den tyske hovedstad, Berlin, varede fem timer og bliver genoptaget mandag i Berlin.

Det oplyser en rådgiver for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Med om bordet sad blandt andre Zelenskyj, USA’s udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner, Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og Natos øverstkommanderende i Europa, den amerikanske general Alexus Grynkewich.

Zelenskyj vil først kommentere forhandlingerne, når mødet mandag er slut, siger rådgiveren Dmytro Lytvyn.

Flere europæiske lande har sammen med Ukraine arbejdet på højtryk de seneste uger for at forfine et amerikansk udkast til en fredsplan.

Parterne prøver især at sørge for, at klare sikkerhedsgarantier for Ukraine bliver en del af en eventuel fredsaftale.

Sikkerhedsgarantier blev også nævnt, da Zelenskyj tidligere søndag skrev på det sociale medie X, at den ukrainske delegation var i gang med at forberede sig til mødet med USA’s delegation.

– Vi forbereder os til et møde med amerikanerne. Der er mange vigtige detaljer, og vi arbejder grundigt med hvert punkt i hvert udkast.

– Det er vigtigt, at alle dele, som vi bliver enige med vores partnere om, fører til sikkerhedsgarantier i praksis, skrev Zelenskyj.

Et amerikansk udkast til en fredsplan med 28 punkter blev sendt til Ukraine og Rusland i slutningen af november.

Det indeholdt flere punkter, som Ukraine ikke kunne acceptere – herunder et krav om, at Ukraine skal afstå hele Donbas-regionen i den østlige del af landet, og et løfte om, at Ukraine aldrig skal indlemmes i Nato.

Et revideret udkast til en fredsplan blev siden lavet på et møde i Genève i Schweiz, og efterfølgende er forhandlingerne fortsat.

Efter planen skal der efter søndagens møde afholdes et nyt møde med fokus på fredsforhandlinger mandag – også i Berlin – med deltagelse af Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og forbundskansler Friedrich Merz.

Kong Frederik og dronning Mary sender søndag en kondolence til det australske folk og det jødiske samfund efter et dødeligt skyderi i Sydney.

– Vi og det danske folk er dybt bedrøvede over den tragiske nyhed om terrorangrebet på Bondi Beach i dag.

– Vi sender vores dybeste og inderligste kondolencer til alle de berørte, deres elskede, det australske folk og det jødiske samfund, skriver kongeparret i en meddelelse, som er blevet offentliggjort på kongehusets hjemmeside.

Mindst 11 mennesker blev dræbt i skyderiet, som skete søndag morgen dansk tid. En af de formodede gerningsmænd er også død.

Videooptagelser fra stedet viser to mænd skyde fra en bro mod en menneskemængde. I det område, hvor menneskemængden befandt sig, var der en fejring af den jødiske højtid hanukkah.

Det var i Sydney, at dronning Mary, der er født i Australien, mødte kong Frederik. Det var i 2000, og kongen – på det tidspunkt kronprins – var i Sydney i forbindelse med de olympiske lege.

Motivet til angrebet søndag er ukendt, og de australske myndigheder har ikke fremlagt nogen oplysninger om de formodede gerningsmænd.

Myndighederne er heller ikke kommet med nogen detaljer om ofrene, heriblandt de mindst 29 personer, som blev såret.

Politiet har været ude at sige, at skyderiet bliver efterforsket som et terrorangreb, og Australiens premierminister, Anthony Albanese, har kaldt det et “et målrettet angreb på australske jøder på den første dag af hanukkah”.

Også statsminister Mette Frederiksen (S) har kommenteret skyderiet.

– Jeg er forfærdet over det rystende terrorangreb ved Bondi Beach. Lysets fest afbrudt af mørke handlinger. Jeg sender mine dybeste kondolencer til ofrene og deres familier, har hun udtalt i et opslag på X.

I Danmark har myndighederne taget bestik af episoden. Rigspolitiet har bedt politikredsene om at skærpe opmærksomheden på jødiske lokaliteter efter angrebet i Australien, skriver DR og TV 2.

I forvejen har politiet en særlig opmærksomhed på jødiske lokaliteter, hvilket skyldes en generel vurdering fra PET.

Udenrigsministeriet har oplyst til Ritzau, at det ikke har kendskab til, at der skal være danskere blandt ofrene.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er forfærdet over søndagens skyderi i Sydney.

Det udtaler hun i et opslag på Statsministeriets konto på den sociale platform X.

– Jeg er forfærdet over det rystende terrorangreb ved Bondi Beach. Lysets fest afbrudt af mørke handlinger. Jeg sender mine dybeste kondolencer til ofrene og deres familier, lyder det.

Australsk politi har oplyst, at mindst 12 mennesker er døde i forbindelse med skyderiet, som efterforskes som et terrorangreb mod jøder.

Mindst 29 personer meldes tilskadekomne.

Skyderiet fandt sted på Bondi Beach i Sydney i Australien, mens en fejring af den jødiske højtid Hanukkah var i gang.

– Danmark står sammen med Australien og det australske jødiske samfund, siger Mette Frederiksen videre i kommentaren.

I Danmark har myndighederne taget bestik af episoden.

Rigspolitiet har bedt politikredsene om at skærpe opmærksomheden på jødiske lokaliteter efter angrebet i Australien.

Det oplyser DR og TV 2.

Samtidig øges opmærksomheden ved julemarkeder, oplyser Politiets Efterretningstjeneste, PET, til Ritzau.

I forvejen har politiet en særlig opmærksomhed på jødiske lokaliteter, hvilket skyldes en generel vurdering fra PET.

Men søndagens angreb på jøder på Bondi Beach i Sydney har altså medført en opfordring til politikredsene om at være ekstra årvågne.

PET skriver i en mail til Ritzau, at det blodige angreb ikke fører til, at terrortruslen i sig selv vurderes til at være alvorligere i Danmark.

Niveauet er fortsat “alvorlig”, hvilket er niveau fire ud af fem.

Desuden er PET i dialog med Det Jødiske Samfund i Danmark, fremgår det af mailen.

Rigspolitiet har bedt politikredsene om at skærpe opmærksomheden på jødiske lokaliteter efter angrebet i Australien.

Det oplyser DR og TV 2.

Samtidig øges opmærksomheden ved julemarkeder, oplyser Politiets Efterretningstjeneste, PET.

Man følger situationen i Sydney tæt, står der i en mail til Ritzau.

I forvejen har politiet en særlig opmærksomhed på jødiske lokaliteter, hvilket skyldes en generel vurdering fra PET.

Men søndagens angreb på jøder på Bondi Beach i Sydney har altså medført en opfordring til politikredsene om at være ekstra årvågne.

Angrebet i Australien har kostet mindst 12 mennesker livet, mens 29 meldes såret.

En af døde er den ene af flere formodede gerningsmand.

Skyderiet var ifølge de australske myndigheder rettet mod jøder, som var samlet på den første dag i højtiden hanukkah.

PET skriver i en mail til Ritzau, at det blodige angreb ikke fører til, at terrortruslen i sig selv vurderes til at være alvorligere i Danmark.

Niveauet er fortsat “alvorlig”, hvilket er niveau fire ud af fem.

Men PET har – “i samarbejde med relevante danske myndigheder” – styrket eksisterende sikkerhedstiltag ved udvalgte israelske og jødiske interesser i Danmark.

Desuden er der skærpet opmærksomhed ved julemarkeder.

I øvrigt er PET i dialog med Det Jødiske Samfund i Danmark, fremgår det af mailen.