Seneste nyheder

Der er behov for en akutpakke til børne- og ungepsykiatrien, som skal få ventetiden ned.

Det mener Socialdemokratiet, som foreslår at afsætte en milliard kroner over 2026 og 2027.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Politiken:

– Det gør et stort indtryk, når jeg møder nogle af de familier, som er ramt af det her. Det er, som om livet bliver sat på pause på den dårlige måde, når man bare går og venter.

Pengene, som Socialdemokratiet vil bruge, kommer oven i de 4,6 milliarder kroner, der allerede er afsat til 10-årsplanen for psykiatrien.

Ifølge Socialdemokratiet skal kapaciteten skrues op både hos hospitalspsykiatrien og hos de praktiserende speciallæger.

Politiken skriver, at partiet foreslår, at det blandt andet skal ske ved at bruge psykologer og sygeplejersker til flere opgaver.

Man vil også hente psykiatere fra voksenpsykiatrien til at behandle og udrede de teenagere, der er tæt på 18 år.

Men Socialdemokratiet vil også tale med organisationerne på området ifølge avisen.

Politiken skriver, at Socialdemokratiet vil betale for akutpakken ved at beholde chokolade- og sukkervareafgiften.

Den nuværende regering har aftalt at afskaffe afgiften, og den skulle efter planen træde i kraft til sommer.

Men under valgkampen har også Moderaterne lanceret et udspil, som partiet vil finansiere med at beholde afgiften.

Pengene til Socialdemokratiets akutpakke skal også findes under økonomiforhandlingerne med regionerne, skriver Politiken.

Ifølge tal fra Sundhedsdatabanken ventede børn og unge i gennemsnit 165 dage på at blive udredt i psykiatrien i fjerde kvartal.

Samtidig var det kun 13 procent af patienterne i 2025’s sidste kvartal, som blev udredt inden for 30 dage. I psykiatrien har man krav på at udredt inden for 30 dage.

Parløbet i toppen af Kvindeligaen mellem Team Esbjerg og Odense Håndbold fortsætter ufortrødent.

Søndag aften vandt Odense 36-30 på udebane over København Håndbold, selv om fynboerne lige skulle have maskinen i omdrejninger.

Da det først skete, var der ingen tvivl om udfaldet. Fynboerne fik hentet et københavnsk femmålsforspring og trak uden problemer fra i anden halvleg.

Dermed er der fortsat et point mellem topholdet Team Esbjerg og Odense. Der resterer fire spillerunder af grundspillet.

København Håndbold leverede ellers en god figur og mere til mod det afbudsramte Odense-hold i første halvleg.

Københavnerne havde fat i den lange ende særligt i angrebsspillet. Det blev dog formøblet, da rotationen kom i spil.

København skiftede ud, og der kom langt flere tekniske fejl ind i spillet. Hvis man skal have en chance for at slå Odense, må det ikke ske.

De effektive fynboer straffede prompte fejlene, og kort inden pausen var der kontakt ved 18-18.

Odenses Thale Rushfeldt Deila havde fundet rytmen, og hende kunne København altså ikke styre.

Da de københavnske fejl ikke blev lagt på hylden, kunne Odense hurtigt skabe et hul på størrelse med det, som var blevet lukket i første halvleg. Efter 40 minutter førte fynboerne med fem og havde derfra fuldstændig styr på det.

Ud over de tekniske fejl var der også redninger til forskel mellem de to hold.

Efter en svag første halvleg kom Yara ten Holte tilbage i Odense-målet, hvor en straffekastredning kickstartede den hollandske keeper.

Ten Holte endte kampen med fem straffekastredninger, mens Thale Rushfeldt Deila i den anden ende blev fynsk topscorer med otte mål.

Et stort flertal af vælgerne i Kasakhstan har ved en folkeafstemning søndag godkendt en ny forfatning.

Omkring 87 procent af vælgerne bakker op om ændringerne, viser to valgstedsmålinger ifølge Reuters.

Regeringen har fremlagt den nye forfatning som en “demokratisering”, selv om flere dele af den styrker præsidentens rolle og magt.

Fremover får han blandt andet mulighed for at udnævne højesteretsdommere og udpege kandidater til en række andre offentlige hverv.

Efter at protester i 2022 over leveomkostningerne udviklede sig til uroligheder og kostede 238 mennesker livet, lovede præsident Kassym-Jomart Tokajev at liberalisere det politiske system for at opbygge et “retfærdigt Kasakhstan”.

Da han præsenterede ændringerne i februar, sagde han:

– Kasakhstan bevæger sig én gang for alle væk fra en superpræsidentiel styreform og går over til en præsidentiel republik med et stærkt parlament.

Tokajev sagde, at hans forslag i praksis vil skabe et “nyt system for statsstyring”, som vil “muliggøre en omfordeling af magten” og “styrke fordelingen af magten”.

Flere dele af den nye forfatning peger dog i den modsatte retning: Præsidenten vil kunne udpege blandt andre cheferne for centralbanken, efterretningstjenesterne og forfatningsdomstolen.

Disse poster kræver i dag godkendelse fra parlamentets overhus, Senatet.

Men Senatet vil blive afskaffet med den nye forfatning.

I stedet vil der blive oprettet en ny forsamling med ét kammer, Kurultai.

Men præsidenten vil kunne opløse Kurultai og regere ved dekret, hvis parlamentet to gange nægter at godkende hans kandidater til nøgleposter.

Ændringerne lægger også op til en yderligere indskrænkning af ytringsfriheden. Denne frihed må fremover ikke “undergrave samfundets moral eller krænke den offentlige orden”.

Demonstrationer – som i forvejen er sjældne i Kasakhstan – kan også blive mødt med yderligere begrænsninger.

Den omfattende ændring, der laver om på 80 procent af Kasakhstans forfatning, blev foreslået for blot en måned siden.

Derpå blev den hastet igennem med en kort to ugers kampagne, hvor der var begrænset kritik.

Ifølge internationale observatører er valg i Kasakhstan ofte forudsigelige. De har en tendens til at bekræfte de beslutninger, der i forvejen er truffet af landets ledelse.

Tokajev fremstiller sig selv som en reformpolitiker, der vil bryde med landets autoritære fortid.

Men menneskerettighedsgrupper siger, at de demokratiske institutioner fortsat er stramt kontrolleret.

Flere kritikere af den ny forfatning er blevet indkaldt af politiet eller kortvarigt tilbageholdt. Journalister, der har offentliggjort uafhængige meningsmålinger, er blevet idømt bøder.

AFP

Flere kvote 2-ansøgere håber i år at komme ind på en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse.

Det fremgår af Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelse over årets ansøgningstal.

En udvikling, som ifølge Dansk Industris underdirektør for videregående uddannelser, Mikkel Haarder, er “vand på virksomhedernes mølle.”

– Der er hårdt brug for tekniske og naturvidenskabelige medarbejdere i de her tider, hvor stormagterne er ude i et veritabelt kapløb om at beherske de kritiske teknologier som for eksempel kvante og kunstig intelligens, mens Europa og dermed Danmark sakker bagud, siger han i en skriftlig kommentar.

Dansk Industri mener, at en regering efter et valg skal tage den såkaldte sektordimensionering fra universitetsreformen op til eftersyn.

Den betyder, at universiteterne samlet set skal reducere deres optag, og den giver ifølge Dansk Industri et mismatch mellem antallet af ansøgere og pladser.

Opgørelsen viser, at de såkaldte STEM-uddannelser, som er en betegnelse for uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, samlet set går frem med 210 flere ansøgere end sidste år.

I top-25 over de mest søgte uddannelser finder man uddannelsen til civilingeniør som nummer 2, som har fået 2897 kvote 2-ansøgninger i 2026.

Det er ti procent mere end i 2025.

Kigger man fem år tilbage til 2022, var der 1535, som søgte uddannelsen via kvote 2.

Laura Klitgaard, der er formand for Ingeniørforeningen, er glad for den store interesse.

Men hun ærgrer sig over, at universitetsreformen betyder, at færre optages.

– Desværre efterlader universitetsreformen os med et stort ubesvaret spørgsmål om, hvem der skal sikre Danmark mod cyberangreb, og hvem der skal udtænke og skabe nye løsninger, der kan sikre, at vi rent faktisk får en grøn omstilling, når der ikke bliver uddannet nok, lyder det i en pressemeddelelse fra Ingeniørforeningen.

Ifølge Laura Klitgaard vil det være “oplagt”, hvis en ny regering genbesøger sektordimensioneringen for at ændre den.

Fristen for at søge en uddannelse via kvote 2 udløb søndag klokken 12.

Mere end 57.000 har søgt ind ifølge ministeriets tal.

57.244 personer har søgt om optagelse på en videregående uddannelse via kvote 2 i år.

Det fremgår af en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det er 569 flere ansøgere end i 2025, og det svarer til en stigning på en procent.

Antallet af ansøgere er samtidig det højeste de seneste fem år.

Opgørelsen dækker over 1. prioritets-ansøgere.

Fristen for at søge en uddannelse via kvote 2 udløb søndag klokken 12.

Både professionsbacheloruddannelserne og bacheloruddannelserne har fået flere kvote 2-ansøgere end sidste år.

Årets tal viser, at der er en lille stigning af ansøgere til de store velfærdsuddannelser: folkeskolelærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske.

Særligt socialrådgiveruddannelsen har fået flere ansøgere med 1428 mod 1210 sidste år. Det svarer til en stigning på 18 procent, skriver ministeriet.

Antallet af ansøgere til uddannelsen er dermed det højeste sidste 2022, hvor 1583 søgte ind.

Også de tre andre uddannelser har oplevet stigninger – dog lidt mindre.

Ansøgertallet til uddannelsen til folkeskolelærer er steget med en procent, til pædagog er stigningen på to procent og til sygeplejerske er stigningen på fire procent.

Både hos pædagogerne og sygeplejerskerne er man glade for, at der er sket en stigning.

– Men en stigning på to procent ændrer ikke på, at vi stadig står over for en alvorlig mangel på pædagoger nu og i fremtiden, siger Elisa Rimpler, der er formand for pædagogernes fagforening BUPL, i en pressemeddelelse.

Dorthe Boe Danbjørg, der er forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, ønsker de håbefulde sygeplejestuderende tillykke med deres uddannelsesvalg.

– Jeg ser stigningen som et tegn på, at flere har fået øjnene op for de muligheder, uddannelsen giver, og så skal man ikke underkende betydningen af de forbedrede løn- og arbejdsvilkår, mange sygeplejersker har fået, udtaler hun i en pressemeddelelse.

Når man søger en videregående uddannelse via kvote 2, vurderes man på andre ting end karaktergennemsnit.

Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, har indtil nu ikke villet svare på, om han har taget kokain i sin tid som politisk leder.

Men søndag aften indrømmer Vanopslagh i et opslag på Facebook, at det er foregået.

– Ja, jeg har prøvet at tage kokain i min første tid som partileder.

– Det er sket en eller to gange højst i festligt lag – og naturligvis aldrig, mens jeg var på arbejde, skriver han.

Alex Vanopslagh understreger, at han efter at være blevet ramt af stress i 2020 har lagt sit liv om.

Han har ændret på sin kost, sin træning og sit søvnmønster – og sit forhold til rusmidler og alkohol.

– Siden jeg var igennem min stresssygdom, har jeg ikke rørt andet end et glas vin, skriver Vanopslagh.

Alex Vanopslagh har tidligere fortalt, at han som ung i forbindelse med fester har taget kokain.

Og tidligere har han også talt for, at man skulle kunne købe kokain på apoteket. Onsdag forklarede han imidlertid i DR-podcasten “Genstart”, at det ikke længere er partiets politik.

Fredag ville Ekstra Bladet vide, om Vanopslagh havde taget kokain, efter at han var blevet partileder, men det ville han ikke svare på.

Heller ikke, da han søndag i P1 Morgen fik samme spørgsmål.

Og Vanopslagh mener ifølge sit Facebook-opslag stadig, at det er “privat og grænseoverskridende”, og han frygter også, hvordan medierne vil behandle sagen.

– Men jeg må også have tillid til, at danskerne kan bedømme mig for den, jeg er i dag, skriver han.

Israel vil fortsætte angrebene mod Iran i mindst tre uger mere, siger en talsmand for det israelske militær til den amerikanske tv-station CNN.

– Vi har tusindvis af mål foran os, siger talsmanden, brigadegeneral Effie Defrin.

Han siger videre, at Israel sammen med USA har planer, der varer tre uger mere hen over den jødiske påske, Pesach. Den begynder 1. april.

– Og vi har mere omfattende planer for yderligere tre uger ud over det, siger talsmanden til CNN.

Mens der stadig sendes missiler og droner mod mål i Mellemøsten søndag, siger den amerikanske energiminister, Chris Wright, at han forventer, at krigen slutter inden for “de næste få uger”.

Det skriver Reuters.

Den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, understreger søndag, at Iran fortsat vil forsvare sig mod angrebene, indtil den amerikanske præsident, Donald Trump, forstår, at han ikke kan vinde krigen.

– Vi er klar til at forsvare os, så længe det kræver, siger Araghchi i et interview med den amerikanske tv-station CBS News.

Trump skal forstå, at “dette er en ulovlig krig uden nogen sejr”, siger han.

Over 3000 mennesker er blevet dræbt i Iran, siden USA og Israel indledte deres angreb på landet 28. februar.

Det viser den seneste opgørelse fra menneskerettighedsorganisationen HRANA.

Blandt de dræbte er mindst 1319 civile, hvoraf 206 er børn.

Ifølge opgørelsen er 1122 af de dræbte militære tab.

Samtidig fortsætter de iranske modangreb i regionen. Ifølge italiensk militær har en drone ramt en luftbase i Kuwait, hvor der er både italienske og amerikanske styrker.

Fem raketter har søndag ramt lufthavnen i Iraks hovedstad, Bagdad. Her er fem mennesker såret – fire lufthavnsansatte og en ingeniør, meddeler irakiske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Lufthavnen huser militære anlæg og en af USA’s diplomatiske faciliteter i Irak.

I Israel er mindst otte mennesker såret i forskellige angreb. Nogle af de sårede er i storbyen Tel Aviv, skriver AFP.

Iran har som svar på de amerikansk-israelske angreb blandt andet også lukket Hormuzstrædet, hvor en femtedel af verdens olie transporteres igennem.

Det har sendt priserne på benzin og olie på himmelflugt.

Der var klasseforskel søndag eftermiddag, da FC Barcelona på eget græs vandt 5-2 over Sevilla i La Liga.

Gæsterne, der har gang i en skuffende sæson, blev i store dele skilt ad, og catalanernes sejr kunne med en smule skarphed snildt have været større.

Barcelonas anfører, Raphinha, bidrog med et hattrick. To af scoringerne faldt på straffespark i de første 20 minutter.

Med sejren bringer topholdet forspringet tilbage på fire point ned til rivalen Real Madrid, der lørdag vandt mod Elche.

Barcelona, der startede med stjernen Lamine Yamal på bænken, udnyttede suveræniteten til at give flere andre profiler tidlig fyraften.

Onsdag venter nemlig et vigtigt Champions League-opgør, når Newcastle kommer på besøg i returkampen i ottendedelsfinalerne. Første kamp i England blev 1-1.

Søndagens kamp var ikke ret gammel, da João Cancelo blev nedlagt i Sevilla-feltet. Raphinha omsatte det efterfølgende straffespark på elegant vis med en såkaldt “Panenka”.

Efter 20 minutter var der samme opskrift. Cancelo fremtvang straffesparket, og Raphinha eksekverede fra de 11 meter.

Kort før pausen øgede Dani Olmo føringen. Den spanske kreatør sendte med en hård inderside et fladt indlæg i kassen.

Sevillas Oso sørgede i første halvlegs tillægstid for en smule håb til gæsterne, da han helt fri bagest i feltet reducerede med en indersideafslutning.

Det håb blev dog hurtigt punkteret. Fem minutter inde i anden halvleg fuldendte Raphinha sit hattrick med en afrettet afslutning.

Efter i første halvleg at have tiltrukket to straffespark ville Cancelo også være i den afsluttende rolle. Den offensive back strøg afsted i en omstilling, og med venstrebenet sendte han bolden mellem benene på Sevilla-keeperen.

Barcelona satte autopilot på og kunne inden slutfløjt begynde at rette fokus mod onsdagens vigtige europæiske opgør. Derfor skiftede Hansi Flick flittigt ud, og blandt indskifterne var der en populær herre.

Hjemmepublikummet gav nemlig stående klapsalver, da midtbaneprofilen Gavi vendte tilbage efter et halvt år ude med en knæskade.

I kampens tillægstid reddede gæsterne en smule af æren, da Oso fordoblede sin og holdets målscoring.

Tingvejen nord for Grindsted blev søndag eftermiddag spærret grundet en alvorlig trafikulykke.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

En motorcyklist er død i forbindelse med ulykken.

Vagtchef Jacob Andersen oplyser til Ritzau, at den afdøde motorcyklist er en mand, som blev 29 år.

Motorcyklistens pårørende er underrettet.

Politikredsen skriver, at to biler og en motorcykel har været involveret i ulykken.

Søndag aften vurderer politiet ifølge vagtchefen, at manden først har været involveret i et sammenstød med den ene bil, hvorefter han er blevet påkørt af den anden bil.

Ingen personer i bilerne er kommet til skade.

Tingvejen blev spærret som følge af politiets arbejde.

En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet.

Klokken 19 var politiet dog færdige på stedet, og vejen var genåbnet, lyder det på Politi Update.

Sydøstjyllands Politi minder videre om, at man kan få gratis og anonym støtte hos Offerrådgivningen, hvis man har været involveret, hvis man har været vidne til ulykken, eller hvis man er pårørende.

Man kan henvende sig til Offerrådgivningen på 23 68 60 07 eller 116 006.

Over 3000 mennesker er blevet dræbt i Iran, siden USA og Israel indledte deres angreb på landet 28. februar.

Det viser den seneste opgørelse fra menneskerettighedsorganisationen HRANA.

Blandt de dræbte er mindst 1319 civile, hvoraf 206 er børn.

Alene lørdag er mindst 24 mennesker bekræftet dræbt. Af dem var 21 civile, skriver HRANA.

Den samlede opgørelse over tabstal på iransk side viser, at 1122 af de dræbte er militære tab.

I alt er 3040 mennesker bekræftet dræbt i de godt to uger, angrebene indtil videre har varet, skriver HRANA.

For de sidste 599 dødsofres vedkommende har det ikke kunnet opgøres, om de var civile eller militærfolk.

Det iranske sundhedsministerium har ifølge nyhedsbureauet AFP fastsat antallet af dræbte til over 1200.

HRANA, der har base i USA, får sine oplysninger fra et netværk af aktivister i Iran samt fra blandt andet hospitaler og redningstjenester i Iran.

Organisationen påpeger, at den ikke har medtaget tabstal, der ifølge statsstyrede iranske medier er offentliggjort af myndigheder i Kurdistan-provinsen.

Her melder myndighederne om 112 dræbte og næsten 1000 sårede. Men tallene er ifølge HRANA overdrevne.

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, har meddelt, at USA og Israel har angrebet over 15.000 mål i Iran.

Lørdag var det især byen Isfahan i det centrale Iran, som blev bombet. Blandt andet blev byens lufthavn ramt.

Ifølge det iranske nyhedsbureau Fars blev 15 mennesker dræbt, da et luftangreb lørdag ramte en fabrik, der fremstiller køleskabe og varmeapparater.

De amerikansk-israelske angreb har sendt op mod 3,2 millioner iranere på flugt fra deres hjem, vurderer FN’s flygtningeorganisation, UNHCR. Iran har i alt 92 millioner indbyggere.

To palæstinensiske børn og deres forældre er blevet dræbt på Vestbredden søndag.

Ifølge det palæstinensiske sundhedsministerium blev familien dræbt af israelske soldater.

Ofrene er en 37-årig mand, hans 35-årige kone og deres to drenge på fem og syv år, der kom kørende i en bil.

Alle fire har skudsår, tilføjer ministeriet.

Israelsk militær og politi meddeler, at soldater har skudt mod en bil, der blev opfattet som en sikkerhedstrussel.

Fra israelsk side bekræftes det, at fire er dræbt.

Ved begravelsen søndag i byen Tammun i den nordlige del af Vestbredden står to overlevende børn, der også befandt sig i bilen sammen med deres forældre og brødre.

– Min mor skreg en sidste gang og blev så stille, mens min far sagde shahada (den islamiske trosbekendelse, red.), inden han døde, fortæller 11-årige Khaled Ali Bani Odeh, som er en af de to overlevende drenge.

Han fortæller videre, at soldaterne hev ham ud af bilen, hoppede på ryggen af ham og derpå spurgte ham, hvem der var i bilen.

– Jeg sagde til dem, at det var min far og min mor. De sagde, at jeg løj, og begyndte at banke mig, fortæller drengen til nyhedsbureauet AFP ved begravelsen.

Israels militær siger i en fælles udtalelse med israelsk politi, at bilen kørte hurtigt frem mod israelske soldater, som derfor “opfattede en umiddelbar trussel mod deres sikkerhed og besvarede med skud”.

– Som følge deraf blev fire palæstinensere, som var i bilen, dræbt, lyder det i meddelelsen.

Israelsk politi og militær tilføjer, at episoden er ved at blive undersøgt nærmere.

Det palæstinensiske udenrigsministerium i Ramallah fordømmer på det kraftigste drabene på de to forældre og deres børn.

Ifølge ministeriet er det “ikke en isoleret” hændelse, men “del af en omfattende og systematisk aggression” mod palæstinenserne fra israelsk side.

Siden Hamas-bevægelsen angreb Israel 7. oktober 2023 og derved udløste en langvarig og ødelæggende krig i Gazastriben, er antallet af drab på Vestbredden også steget markant.

Siden 7. oktober 2023 er mindst 1045 palæstinensere blevet dræbt af israelske soldater eller bosættere på Vestbredden.

En del af de dræbte var militante, men mange civile har også mistet livet på grund af volden.

AFP

Jonas Vingegaard (Visma) har været overlegen i årets Paris-Nice, og søndag sikrede danskeren sig endegyldigt sejren på 8. og sidste etape.

Dermed er cykelstjernen den første dansker i historien, som vinder det traditionsrige etapeløb i Frankrig.

Samtidig var tredje gang lykkens gang for Vingegaard, der to gange tidligere er blevet slået i klassementet i Paris-Nice.

Vingegaard gik ind til den afsluttende etape iført den gule førertrøje og med et stort forspring ned til konkurrenterne.

Han jagtede sejren på etapen, men tabte akkurat spurten til Lenny Martinez (Bahrain).

Det kunne være blevet til et hattrick for Vingegaard, der således må nøjes med to etapesejre i årets løb.

Vingegaard vinder løbet med et forspring på 4 minutter og 23 sekunder ned til Red Bulls Daniel Felipe Martinez, der styrtede undervejs på etapen.

Georg Steinhauser (EF) fuldender podiet – mere end seks minutter efter Vingegaard.

8. etape bød på 129 kuperede kilometer i og omkring Nice, der både var start- og målby.

Visma førte an i frontgruppen meget af dagen, og på finalestigningen med 20 kilometer til mål slog Vingegaard turboen til og kørte fra alle andre end Lenny Martinez.

Vingegaard prøvede at knække franskmanden på vej mod toppen, men det lykkedes ikke, og i stedet udviklede duellen sig til et samarbejde på nedkørslen for at holde afstanden til den nærmeste forfølgergruppe.

Frontduoen formåede at øge afstanden til konkurrenterne, og derfor skulle etapen afgøres i en spurt på de sidste meter.

Martinez åbnede spurten fra forreste position og holdt sig foran Vingegaard hele vejen over målstregen. Danskeren var tæt på at komme forbi franskmanden til allersidst.

Paris-Nice var det første løb i 2026 for Vingegaard, der har Giro d’Italia og Tour de France som sine helt store mål.

Inden det italienske grand tour-løb i maj er planen, at Vingegaard finpudser formen i Catalonien Rundt i slutningen af marts.

Rasmus Paludan kommer på stemmesedlen som løsgænger til folketingsvalget den 24. marts.

Det bekræfter Indenrigs- og Sundhedsministeriet på sin hjemmeside søndag.

Paludan er opstillet i Københavns Storkreds.

Lørdag oplyste Paludans parti, Stram Kurs, at han havde indsamlet 150 personlige vælgererklæringer, hvilket er kravet for at stille op som løsgænger.

Stram Kurs har op til valget forsøgt at samle nok erklæringer til at blive opstillet som parti.

Det kræver væsentlig flere erklæringer – i omegnen af 20.000.

Partiet, der stillede op til folketingsvalget i 2019 og fik 1,8 procent af stemmerne, har indsamlet 1667 erklæringer og er derfor ikke opstillet.

Stram Kurs blev stiftet i 2017 af Rasmus Paludan selv. Partiet stillede op for første gang ved kommunalvalget samme år.

Rasmus Paludan stillede også op som løsgænger ved folketingsvalget i 2022. Her fik han 386 stemmer i Sjællands Storkreds.

Der er seks personer, der stiller som løsgænger til valget den 24. marts.

Kandidatfeltet tæller blandt andet Theresa Scavenius, der blev valgt ind for Alternativet i 2022.

Også Knud Gaarn-Larsen fra Kristendemokraterne stiller op. Han er opstillet i Vestjyllands Storkreds.

For første gang i 56 år er partiet ikke på stemmesedlen til folketingsvalget. De har, ligesom Stram Kurs, ikke indsamlet nok vælgererklæringer.

Det samme gælder for Rashid Ali, der stiller op i Københavns Storkreds.

Ali er medlem af partiet Frie Grønne, stiftet af tidligere folketingsmedlem Sikandar Siddique, der heller ikke har samlet nok erklæringer.

Partiet har samlet 392.

Det er kun lykkedes to gange tidligere for en løsgænger at blive valgt til Folketinget.

Det skete senest i 1994, hvor entertaineren Jacob Haugaard kom ind – blandt andet på et valgløfte om mere medvind på cykelstien.

Han stillede op i Aarhus Amtskreds og fik 23.253 personlige stemmer.

Al biltrafik er ved 11.30-tiden søndag spærret i Øresundstunnelen i retning mod Sverige.

Det skyldes et solouheld på stedet. Ingen er kommet til skade.

Det oplyser Københavns Politi i en meddelelse på Politi Update.

Der skal ryddes op på stedet, før der kan genåbnes for trafikken, og det ventes at tage mindst 45 minutter, lød meldingen klokken 11.34.

Klokken 13.30 oplyser politiet, at der åbnes for én vognbane i tunnelen. Der arbejdes dog stadig på stedet, og begge vognbaner åbnes snarest muligt.

Det fremgår ikke, hvad årsagen til uheldet menes at være.

Svenske anklagere kræver kaptajnen på tankskibet “Sea Owl 1” varetægtsfængslet for brug af falske dokumenter.

Det oplyser den svenske anklagemyndighed i en pressemeddelelse søndag.

Skibet blev bordet af den svenske kystvagt torsdag i Østersøen syd for Trelleborg i Skåne.

“Sea Owl 1” mistænkes for at sejle under falsk flag og er på EU’s sanktionsliste.

Kaptajnen, som ifølge anklagemyndigheden er russisk, blev anholdt fredag og skal senere søndag i grundlovsforhør.

Der er tale om det andet tankskib, som den svenske kystvagt border i løbet af kort tid.

I sidste uge gik kystvagten om bord på fragtskibet “Caffa”, der var lastet med korn og var på vej til Sankt Petersborg i Rusland.

Ifølge ukrainske myndigheder havde skibet været involveret i tyveri af korn fra Krim-halvøen.

Kaptajnen på dette skib sidder varetægtsfængslet netop på baggrund af en mistanke om brug af falske dokumenter.

Fartøjet har ikke fået lov til at forlade Trelleborg, skriver det svenske medie SVT.

Heller ikke “Sea Owl 1” må rejse videre. Den svenske transportstyrelse har udstedt et sejladsforbud mod skibet.

“Sea Owl 1” er indregistreret i Comorerne.

Tidligere minister for Socialdemokratiet Birte Weiss døde lørdag efter længere tids sygdom. Hun blev 84 år.

Det oplyser hendes søn Jakob Weiss til Ritzau.

Bisættelsen finder sted fra Mariakirken på Vesterbro i København. Datoen er endnu ikke fastlagt, oplyser han.

Birte Weiss kunne være blevet Folketingets første kvindelige formand, men i 1998 tabte hun en lodtrækning til Venstres Ivar Hansen.

Men Birte Weiss fik uanset hvad sat markante aftryk gennem et langt liv i politik for Socialdemokratiet og som journalist. Ikke mindst i forhold til flygtningepolitik.

I 2024 var hun blandt de “30 kvinder, som har haft betydning for vores folkestyre de sidste 100 år”, der blev portrætteret på et maleri af billedkunstneren Mie Mørkeberg. Maleriet hænger på Christiansborg.

Birte Weiss blev født på arbejdernes internationale kampdag, 1. maj, i 1941 under Anden Verdenskrig.

I begyndelsen af 1960’erne uddannede hun sig til journalist ved den socialdemokratiske presse, og hun arbejdede senere på blandt andet Information og Danmarks Radio.

Det politiske trak imidlertid også, og i 1971 blev Birte Weiss valgt ind i Folketinget for første gang.

Her sad hun med afbrydelser i 25 år frem til valget i 2001. Her valgte hun at sige farvel til politik for igen at blive journalist, denne gang på Weekendavisen.

Birte Weiss var næstformand i Socialdemokratiet i 12 år, og hun blev kirkeminister, indenrigsminister og sundhedsminister. Sidstnævnte post forlod hun efter SR-regeringens valgsejr i 1998 med begrundet håb om at indtage Folketingets formandsstol.

Men færingen Jóannes Eidesgaard trak uventet sin støtte til Birte Weiss, der herefter endte med at tabe en lodtrækning til Ivar Hansen.

Året efter indlemmede statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) igen Birte Weiss på sit ministerhold, denne gang som it- og forskningsminister, hvor hun sad frem til sit frivillige farvel i 2001.

I sin tid som indenrigsminister fra 1993 til 1997 blev Birte Weiss for alvor engageret i flygtningepolitikken, da hun havde ansvaret for bosniske flygtninge, der kom til Danmark.

I 1996 besøgte hun en massegrav i Bosnien, hvilket fik hende til at ville beskrive krigens rædsler og konsekvenser.

I 2000 udgav hun i samarbejde med Balkan-eksperten Karsten Fledelius bogen “Vanviddets vidner”, som handler om krigen i Bosnien og de bosniske flygtninge, der kom til Danmark.

Otte år senere fulgte hun op med bogen “Krigens arvinger” om forsoningsprocessen efter borgerkrigen. Den blev skrevet, mens hun boede i Sarajevo, og bogen blev senere oversat til bosnisk.

Birte Weiss blev i 1965 gift med Ove Weiss, som også er uddannet journalist. Parret fik to sønner, der begge gik i deres mors fodspor.

Lars Weiss var i flere omgange overborgmester i København, mens Jakob Weiss er redaktionel udviklingschef hos Berlingske.

Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, der overtog posten efter sin fars død, er ifølge Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, “i god behold” og “har fuld kontrol over situationen”.

Det siger udenrigsministeren i et interview med mediet Alaraby Aljadeed, skriver BBC.

Mojtaba Khamenei har ikke optrådt offentligt siden sin udnævnelse til ny leder den 8. marts.

Der er ikke frigivet billeder af Khamenei siden israelske og amerikanske angreb i begyndelsen af krigen den 28. februar, hvor en stor del af hans familie blev dræbt, herunder hans far og kone.

Hans første offentlige udtalelse kom torsdag og blev oplæst af en tv-vært. I udtalelsen sagde han, at han vil holde det strategisk vigtige Hormuzstræde lukket.

USA’s præsident, Donald Trump, afviste udtalelsen og antydede, at Mojtaba Khamenei måske slet ikke havde kontrol over situationen i Iran.

– Jeg ved ikke, om han overhovedet er i live. Indtil videre har ingen været i stand til at vise ham, sagde Trump ifølge AFP efter udmeldingen fra den iranske leder.

Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, sagde fredag, at Khamenei er såret og sandsynligvis vansiret.

– Vi ved, at den nye såkaldte ikke-så-øverste leder er såret og sandsynligvis vansiret. Han udsendte en udtalelse i går (torsdag, red.). En svag én, faktisk, men der var ingen stemme og ingen video. Det var en skriftlig udtalelse, sagde Hegseth.

En iransk embedsmand fortalte onsdag Reuters, at Khamenei var lettere såret, men at han fortsatte sit arbejde. Statslige iranske medier har ifølge Reuters tidligere rapporteret, at han har en krigsskade.

Den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, siger ifølge BBC, at Iran byder enhver “regional løsning, der fører til en retfærdig afslutning på krigen”, velkommen.

Han tilføjer, at Hormuzstrædet er “åbent for alle undtagen amerikanske skibe og (amerikanske, red.) allierede”.

Mindst fire mennesker er blevet dræbt i angreb i det sydlige Libanon i løbet af natten.

Det oplyser libanesiske statsmedier og landets regering ifølge nyhedsbureauet AFP søndag.

Israel begyndte for omtrent to uger siden sammen med USA omfattende angreb mod Iran, men det israelske militær kæmper også på en anden front. Nemlig mod den libanesiske Hizbollah-milits i det sydlige Libanon.

Det statslige libanesiske nyhedsbureau, NNA, skriver, at Israel har ramt “en lejlighed i en beboelsesbygning” i en nordligt beliggende del af kystbyen Sidon. Her blev en person dræbt ifølge NNA.

En journalist fra nyhedsbureauet AFP, som er på stedet, har set skader på tredje sal af en lejlighedsbygning. Libanons hær har afspærret området, og brandfolk forsøger at slukke en brand.

Sydøst for Sidon i landsbyen al-Qatrani blev tre mennesker ifølge Libanons sundhedsministerium dræbt.

Det israelske militær siger søndag i en pressemeddelelse, at det fortsætter med at angribe infrastruktur, som Hizbollah bruger. Det sker på tværs af Libanon, hedder det.

I al-Qatrani blev flere “Hizbollah-affyringssteder” ramt ifølge Israel.

Imens siger Hizbollah søndag, at det angriber flere israelske soldaters stillinger i landsbyer tæt på grænsen.

Den nordlige del af Israel var søndag under nye angreb fra Iran og Libanon, siger det israelske militær ifølge nyhedsbureauet dpa.

Lyden af sirener kunne høres tæt på grænsen til Libanon og nær Golanhøjderne.

Det israelske medie ynet rapporterer, at ti raketter blev affyret mod det nordlige Israel. Nogle blev skudt ned af det israelske luftforsvar, mens andre landede i åbne områder. Der var ikke umiddelbart meldinger om sårede.

I flere andre dele af Israel blev der også meldt om raketangreb.

Det var 28. februar, at omfattende amerikanske og israelske luftangreb begyndte i Iran.

Siden blev også Libanon trukket ind i konflikten, da den Iran-allierede Hizbollah-milits angreb Israel. Det var en reaktion på, at Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt i de første angreb mod Iran.

Under israelske angreb er hundredtusindvis blevet slået på flugt i Libanon.

AFP

Politiet undersøger et mistænkeligt dødsfald i Grevinge.

Det oplyser vagtchef Boye Rasmussen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

En borger anmeldte klokken 08.44, at en yngre mand var fundet livløs, og derefter rykkede politiet ud til den nordvestsjællandske adresse. B.T. skriver, at manden blev 26 år.

Teknikere, efterforskere og hundepatruljer blev tilkaldt for at bidrage til efterforskningen. Klokken 15 er undersøgelserne i Grevinge afsluttet, men det er endnu ikke muligt for politiet at sige, om der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet.

Arbejdet med at kaste lys over dødsårsagen fortsætter derfor de kommende dage, oplyser politikredsen søndag eftermiddag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet bruger betegnelsen mistænkeligt dødsfald, når det ikke umiddelbart står klart, hvad personen er død af. Så bliver det efterforsket, som var det et drab, så eventuelle spor ikke går tabt.

Den afdøde mands nærmeste pårørende er blevet underrettet.

En 28-årig mand blev forsøgt dræbt med en kniv på Grønnegade i Aarhus natten til lørdag.

Det mener Østjyllands Politi, der har anholdt en 31-årig mand i sagen og sigtet ham for drabsforsøg. Han fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Aarhus klokken 10 søndag, hvor han kræves varetægtsfængslet i sagen.

Den 31-årige nægter sig skyldig i at have forsøgt at dræbe den yngre mand med knivstik i halsen og hovedet, skriver TV2 Østjylland, der er til stede ved retsmødet.

Politiet fik anmeldelsen om det blodige knivoverfald klokken 01.55 natten til lørdag, og nogle minutter senere ankom politiet til gerningsstedet. Her var gerningsmanden og en kvinde flygtet ad Grønnegade og videre i ukendt retning.

Efterfølgende blev de opfordret til at melde sig selv til politiet. Ellers ville de blive efterlyst offentligt.

Om den 31-årige meldte sig selv til politiet, vil vagtchef Dion Emdal ikke sige.

– Hvordan vi rent efterforskningsmæssigt er kommet frem til ham, kan jeg ikke komme ind på, siger han.

Politiet har dog ikke fået kontakt til kvinden, og vagtchefen opfordrer hende derfor til at melde sig selv. Hvilken rolle hun skulle have haft i forbindelse med knivoverfaldet, vil Dion Emdal ikke gå i for mange detaljer med.

– Hun har i hvert fald en aktiv rolle som vidne i sagen, siger han.

Det 28-årige offer i sagen mistede så meget blod som følge af overfaldet, at han en stund var i livsfare.

Vagtchefen er tavs, hvad angår relationen mellem offeret og den anholdte. Det er heller ikke oplyst, hvad årsagen til det blodige overfald skulle være.

Dog er der ingen grund til, at borgere i området føler sig utrygge.

– Vi betragter det som en isoleret hændelse, understreger Dion Emdal.

Anklagemyndigheden har anmodet dommeren om at lukke dørene til retsmødet af hensyn til den videre efterforskning i sagen. Det har dommeren imødekommet, skriver TV2 Østjylland.

Dermed forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.