Seneste nyheder

Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, der overtog posten efter sin fars død, er ifølge Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, “i god behold” og “har fuld kontrol over situationen”.

Det siger udenrigsministeren i et interview med mediet Alaraby Aljadeed, skriver BBC.

Mojtaba Khamenei har ikke optrådt offentligt siden sin udnævnelse til ny leder den 8. marts.

Der er ikke frigivet billeder af Khamenei siden israelske og amerikanske angreb i begyndelsen af krigen den 28. februar, hvor en stor del af hans familie blev dræbt, herunder hans far og kone.

Hans første offentlige udtalelse kom torsdag og blev oplæst af en tv-vært. I udtalelsen sagde han, at han vil holde det strategisk vigtige Hormuzstræde lukket.

USA’s præsident, Donald Trump, afviste udtalelsen og antydede, at Mojtaba Khamenei måske slet ikke havde kontrol over situationen i Iran.

– Jeg ved ikke, om han overhovedet er i live. Indtil videre har ingen været i stand til at vise ham, sagde Trump ifølge AFP efter udmeldingen fra den iranske leder.

Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, sagde fredag, at Khamenei er såret og sandsynligvis vansiret.

– Vi ved, at den nye såkaldte ikke-så-øverste leder er såret og sandsynligvis vansiret. Han udsendte en udtalelse i går (torsdag, red.). En svag én, faktisk, men der var ingen stemme og ingen video. Det var en skriftlig udtalelse, sagde Hegseth.

En iransk embedsmand fortalte onsdag Reuters, at Khamenei var lettere såret, men at han fortsatte sit arbejde. Statslige iranske medier har ifølge Reuters tidligere rapporteret, at han har en krigsskade.

Den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, siger ifølge BBC, at Iran byder enhver “regional løsning, der fører til en retfærdig afslutning på krigen”, velkommen.

Han tilføjer, at Hormuzstrædet er “åbent for alle undtagen amerikanske skibe og (amerikanske, red.) allierede”.

Mindst fire mennesker er blevet dræbt i angreb i det sydlige Libanon i løbet af natten.

Det oplyser libanesiske statsmedier og landets regering ifølge nyhedsbureauet AFP søndag.

Israel begyndte for omtrent to uger siden sammen med USA omfattende angreb mod Iran, men det israelske militær kæmper også på en anden front. Nemlig mod den libanesiske Hizbollah-milits i det sydlige Libanon.

Det statslige libanesiske nyhedsbureau, NNA, skriver, at Israel har ramt “en lejlighed i en beboelsesbygning” i en nordligt beliggende del af kystbyen Sidon. Her blev en person dræbt ifølge NNA.

En journalist fra nyhedsbureauet AFP, som er på stedet, har set skader på tredje sal af en lejlighedsbygning. Libanons hær har afspærret området, og brandfolk forsøger at slukke en brand.

Sydøst for Sidon i landsbyen al-Qatrani blev tre mennesker ifølge Libanons sundhedsministerium dræbt.

Det israelske militær siger søndag i en pressemeddelelse, at det fortsætter med at angribe infrastruktur, som Hizbollah bruger. Det sker på tværs af Libanon, hedder det.

I al-Qatrani blev flere “Hizbollah-affyringssteder” ramt ifølge Israel.

Imens siger Hizbollah søndag, at det angriber flere israelske soldaters stillinger i landsbyer tæt på grænsen.

Den nordlige del af Israel var søndag under nye angreb fra Iran og Libanon, siger det israelske militær ifølge nyhedsbureauet dpa.

Lyden af sirener kunne høres tæt på grænsen til Libanon og nær Golanhøjderne.

Det israelske medie ynet rapporterer, at ti raketter blev affyret mod det nordlige Israel. Nogle blev skudt ned af det israelske luftforsvar, mens andre landede i åbne områder. Der var ikke umiddelbart meldinger om sårede.

I flere andre dele af Israel blev der også meldt om raketangreb.

Det var 28. februar, at omfattende amerikanske og israelske luftangreb begyndte i Iran.

Siden blev også Libanon trukket ind i konflikten, da den Iran-allierede Hizbollah-milits angreb Israel. Det var en reaktion på, at Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt i de første angreb mod Iran.

Under israelske angreb er hundredtusindvis blevet slået på flugt i Libanon.

AFP

Politiet undersøger et mistænkeligt dødsfald i Grevinge.

Det oplyser vagtchef Boye Rasmussen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

En borger anmeldte klokken 08.44, at en yngre mand var fundet livløs, og derefter rykkede politiet ud til den nordvestsjællandske adresse. B.T. skriver, at manden blev 26 år.

Teknikere, efterforskere og hundepatruljer blev tilkaldt for at bidrage til efterforskningen. Klokken 15 er undersøgelserne i Grevinge afsluttet, men det er endnu ikke muligt for politiet at sige, om der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet.

Arbejdet med at kaste lys over dødsårsagen fortsætter derfor de kommende dage, oplyser politikredsen søndag eftermiddag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet bruger betegnelsen mistænkeligt dødsfald, når det ikke umiddelbart står klart, hvad personen er død af. Så bliver det efterforsket, som var det et drab, så eventuelle spor ikke går tabt.

Den afdøde mands nærmeste pårørende er blevet underrettet.

En 28-årig mand blev forsøgt dræbt med en kniv på Grønnegade i Aarhus natten til lørdag.

Det mener Østjyllands Politi, der har anholdt en 31-årig mand i sagen og sigtet ham for drabsforsøg. Han fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Aarhus klokken 10 søndag, hvor han kræves varetægtsfængslet i sagen.

Den 31-årige nægter sig skyldig i at have forsøgt at dræbe den yngre mand med knivstik i halsen og hovedet, skriver TV2 Østjylland, der er til stede ved retsmødet.

Politiet fik anmeldelsen om det blodige knivoverfald klokken 01.55 natten til lørdag, og nogle minutter senere ankom politiet til gerningsstedet. Her var gerningsmanden og en kvinde flygtet ad Grønnegade og videre i ukendt retning.

Efterfølgende blev de opfordret til at melde sig selv til politiet. Ellers ville de blive efterlyst offentligt.

Om den 31-årige meldte sig selv til politiet, vil vagtchef Dion Emdal ikke sige.

– Hvordan vi rent efterforskningsmæssigt er kommet frem til ham, kan jeg ikke komme ind på, siger han.

Politiet har dog ikke fået kontakt til kvinden, og vagtchefen opfordrer hende derfor til at melde sig selv. Hvilken rolle hun skulle have haft i forbindelse med knivoverfaldet, vil Dion Emdal ikke gå i for mange detaljer med.

– Hun har i hvert fald en aktiv rolle som vidne i sagen, siger han.

Det 28-årige offer i sagen mistede så meget blod som følge af overfaldet, at han en stund var i livsfare.

Vagtchefen er tavs, hvad angår relationen mellem offeret og den anholdte. Det er heller ikke oplyst, hvad årsagen til det blodige overfald skulle være.

Dog er der ingen grund til, at borgere i området føler sig utrygge.

– Vi betragter det som en isoleret hændelse, understreger Dion Emdal.

Anklagemyndigheden har anmodet dommeren om at lukke dørene til retsmødet af hensyn til den videre efterforskning i sagen. Det har dommeren imødekommet, skriver TV2 Østjylland.

Dermed forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

Yderligere tre medlemmer af Irans kvindelandshold i fodbold har forladt Australien og besluttet sig for at vende tilbage til Iran, efter at de tidligere på ugen søgte om og blev tildelt asyl i landet.

Det oplyser Australiens indenrigsminister, Tony Burke, i en udtalelse søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– I løbet af natten har tre medlemmer af det iranske kvindelandshold i fodbold besluttet at slutte sig til resten af holdet på deres rejse tilbage til Iran, skriver ministeren.

Oprindeligt havde syv personer fra holdet søgt om asyl i Australien. Det skete, efter at iransk stats-tv havde udråbt de iranske spillere som krigsforrædere.

Årsagen til udråbelsen var, at flere af spillerne før holdets åbningskamp mod Sydkorea i turneringen Asian Cup i sidste uge var tavse under nationalmelodien.

Kun tre af de syv opholder sig fortsat i Australien. Umiddelbart efter at iranerne var blevet tildelt asyl, valgte én af dem at rejse tilbage til Iran.

Menneskerettighedsgrupper har ifølge AFP flere gange beskyldt de iranske myndigheder for at lægge pres på deres atleter i udlandet.

Det gør myndighederne ifølge grupperne ved at true atleternes pårørende eller beslaglægge deres ejendele, hvis de bryder med eller udtaler sig negativt om landet.

– Den australske regering har gjort alt, hvad vi kunne, for at sikre, at de her kvinder fik chancen for at få en tryg fremtid i Australien, siger Burke og tilføjer:

– Australierne bør være stolte af, at det var i vores land, at de her kvinder mødte en nation, der gav dem reelle valgmuligheder, og at de her mødte myndigheder, der forsøgte at hjælpe dem.

Det statslige iranske tv-selskab IRB oplyste lørdag, at tre medlemmer af det iranske kvindelandshold i fodbold havde trukket deres asylansøgning tilbage og var på vej til Malaysia.

Rusland forsyner Iran med Shahed-droner til brug mod USA og Israel.

Sådan lyder beskyldningen fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et interview med CNN, der blev sendt lørdag.

Zelenskyj sagde her til CNN, at det er “100 procent faktuelt”, at Iran har brugt russiskproducerede Shahed-droner til at angribe amerikanske baser.

Der har været meldinger om angreb med Shahed-droner i Mellemøsten, men der er tvivl om, hvem producenten er.

De første Shahed-droner blev produceret i Iran. Dronen er et langt billigere alternativ til dyre missiler. De blev først brugt flittigt under Ruslands invasion af Ukraine.

Tusindvis af dem er blevet affyret af russiske styrker siden efteråret 2022, har Ukraine sagt.

Selv om det oprindeligt var Iran, der leverede dronerne, producerer Rusland nu Shahed-dronerne selv.

Militæret i andre lande har siden også taget Shahed-dronen til sig. Det gælder blandt andre det amerikanske militær, som har oplyst, at dronerne er en del af den nuværende operation mod Iran.

USA og Israel iværksatte den 28. februar en storstilet operation mod Iran. Den er blevet kaldt for “Operation Epic Fury”.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, er på nuværende tidspunkt ikke villig til at indgå en aftale om at afslutte konflikten med Iran.

Det siger præsidenten natten til søndag i et telefoninterview med det amerikanske medie NBC News.

– Iran ønsker at indgå en aftale, og det har jeg ikke lyst til, fordi betingelserne ikke er gode nok endnu, siger han og tilføjer, at betingelserne skal være “meget faste”.

Mediets journalist spørger herefter præsidenten, hvad betingelserne for en potentiel aftale skal være.

– Det har jeg ikke tænkt mig at fortælle dig, siger Trump, inden han alligevel lader journalisten vide, at det vil være en del af aftalen, at Iran skal forpligte sig til helt at opgive alle landets nukleare ambitioner.

Udmeldingen kommer, efter at nyhedsbureauet Reuters har talt med tre unavngivne kilder, der har fortalt, at Trumps administration har afvist allierede i Mellemøstens forsøg på at indlede forhandlinger om at afslutte konflikten.

Det er lidt mere end to uger siden, at USA og Israel indledte en omfattende militæroperation mod Iran.

Herefter rettede Iran angreb mod en række lande i Mellemøsten, hvor USA har militærbaser. Og det overraskede Trump, siger han i interviewet med NBC News.

– Jeg var meget overrasket, siger han og tilføjer, at det er “den største overraskelse, jeg har fået i hele det her forløb”.

Natten til lørdag rettede det amerikanske militær angreb mod militær infrastruktur på Kharg-øen, der er helt central for Irans eksport af råolie.

Trump giver i interviewet natten til søndag udtryk for, at øen muligvis vil blive ramt af flere amerikanske angreb.

– Vi har fuldstændig jævnet øen Kharg med jorden, men vi rammer den måske et par gange til, bare for sjov, siger Trump.

– Vi har fuldstændig ødelagt den, siger han og tilføjer:

– Bortset fra, som I ved, at jeg ikke gjorde noget, der havde med energiforsyningen at gøre, for det ville tage flere år at genopbygge den.

Carlos Alcaraz er ude af ATP Masters 1000-turneringen i Indian Wells.

Det står klart, efter at Daniil Medvedev natten til søndag besejrede den spanske verdensetter 6-3, 7-6 i semifinalen.

Den spanske verdensetter havde indtil natten til søndag vundet samtlige af sine kampe i år.

Men den 30-årige russer, der er nummer 11 på verdensranglisten, var tydeligvis klar på en udfordring og satte en stopper for spanierens sejrsstime.

Medvedev tvang Alcaraz ud i lange løb og forlængede sin egen sejrsstime til ni kampe uden et nederlag.

Den tidligere russiske verdensetters aggressive spil fra baglinjen og stærke serv efterlod under hele kampen Alcaraz i defensiven.

Medvedev havde så stærkt et greb om duellerne, at det efterlod Alcaraz tydeligt forpustet efter en lang boldudveksling i niende parti i andet sæt.

Alcaraz holdt ganske vist serv i partiet, men Medvedev afværgede to sætbolde i det næste og dominerede derefter tiebreaken. Det er tredje gang, at Medvedev spiller sig i finalen i Indian Wells.

Russeren tabte finalen til Alcaraz i både 2023 og 2024.

I søndagens finale møder Medvedev italienske Jannik Sinner, der lørdag aften vandt turneringens anden semifinale mod tyske Alexander Zverev.

AFP

En 30-årig mand mistede lørdag aften herredømmet over en ATV-motorcykel på Stoltenbergsgade i Indre By i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnicksen.

– Han mistede herredømmet og kørte med fuld fart ned ad nogle trapper. Derefter bragede han ind i en betonmur for enden, siger han.

Manden var tidligere natten til søndag i kritisk tilstand som følge af ulykken.

– Vi har lige fået en melding om, at han er stabil, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 23.44.

En ATV er et firehjulet køretøj, der indregistreres som en bil. Derfor er det ikke lovpligtigt at bære hjelm, når man kører i den, siger Dyre Sønnicksen.

– Det var det, der gjorde, at han kom i ret kritisk tilstand, siger han.

Politiet ved endnu ikke, om manden var påvirket, da han kørte ind i muren.

– Vi har taget blodprøver for alkohol og narko, men det gør vi altid. Vi har ikke fået svar endnu, siger vagtchefen.

Jannik Sinner er for første gang i karrieren klar til finalen i ATP Masters 1000-turneringen i Indian Wells.

Den italienske tennisstjerne skulle lørdag aften ikke bruge mere end to sæt på at besejre tyske Alexander Zverev i semifinalen 6-2, 6-4.

Dermed har Sinner trukket sig sejrrigt ud af sine seneste seks kampe mod den tyske tennisspiller. Zverevs seneste sejr over den italienske tennisstjerne var under US Open i september 2023.

Verdenstoeren Sinner dominerede den knap halvanden time lange kamp i en opvisning af præcision og slagkraft.

Ikke en eneste gang lykkedes det Zverev, der er nummer fire på verdensranglisten, at fremtvinge et servegennembrud.

Tyskeren åbnede ellers kampen med to fejlfrie servepartier. Herefter begyndte han at miste grebet om kampen.

Efterhånden som første sæt skred frem, blev fejlene flere og flere for tyskeren, som Sinner formåede at bryde to gange.

Zverev så decideret modløs ud, efter at Sinner havde taget første sæt på 31 minutter.

Allerede tidligt i andet sæt var tyskeren tæt på igen at komme i problemer, da han kom bagud 15-40 i det første parti.

Herefter kom han igen, afværgede tre breakbolde og formåede endelig at få presset Sinner ud i nogle længere dueller.

Med fornyet energi fremtvang Zverev sin første breakchance i sjette parti, men Sinner afværgede den med en servees. Italieneren brød herefter tyskeren i det næste parti og servede efterfølgende kampen sikkert hjem.

I turneringens finale møder Sinner russiske Daniil Medvedev, der natten til søndag noget overraskende besejrede verdensetter Carlos Alcaraz i to sæt.

AFP

Trusler, vold, knivstikkerier, prostitution og seksuel vold er en del af hverdagen på Kærshovedgård, hvor afviste asylansøgere bor side om side med dybt kriminelle.

Det fortæller syv tidligere ansatte hos Røde Kors, der står for sundhedsklinikken og omsorgsafdelingen på udrejsecenteret, til Politiken.

Et stigende antal beboere med banderelationer udnytter de syge, de dårligt begavede og misbrugerne på centeret, skriver avisen.

Røde Kors har 28 ansatte på stedet, og 30 er enten blevet fyret, sygemeldt eller har selv sagt op i løbet af de sidste fire år.

Henriette Olesen, der var socialarbejder på stedet, har sagt op. Hun siger til Politiken, at beboerne på Kærshovedgård “lever under kummerlige vilkår”.

Rina Damgaard, der var psykolog på stedet i tre år, lægger ansvaret på myndighederne. Hun mener, at hun var “en opretholdende faktor i et dysfunktionelt system, og det er det, der virkelig gør mig vred og ked af det”, siger hun til Politiken.

Den øverste ledelse hos Røde Kors skrev sidste år et brev til Udlændingestyrelsen om situationen. I brevet beskrives de forhold, som de tidligere ansatte nævner.

Det lyder, at “unge mænd, der ikke tidligere har været involveret i kriminalitet, oplever pres for at tilslutte sig forskellige grupperinger og for at udføre kriminalitet på centeret og uden for”.

Desuden indkvarteres kriminelle bandemedlemmer med andre, der ikke har begået andet, end at de er afviste asylansøgere, lyder det i brevet.

Der bor 232 personer på Kærshovedgård. Omkring 35 er afviste asylansøgere.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) mener, at ansvaret ligger hos beboerne.

– De er fuldstændig frie til at forlade Danmark, når de ønsker det. Det er kun, fordi de nægter at efterleve den besked, som de har fået af en dommer i en retssal eller af Flygtningenævnet, at de overhovedet bor der, siger han til Politiken.

Beboere på Kærshovedgård er enten afviste asylansøgere, på tålt ophold eller er udvist på grund af fare for statens sikkerhed eller som følge af kriminalitet.

Tålt ophold er en status, som personer får, hvis de ikke har lovlig opholdstilladelse i Danmark, men heller ikke kan udvises.

Det kan være, fordi de risikerer forfølgelse eller overgreb, hvis de hjemsendes. Det kan også betyde, at de er statsløse, eller at hjemlandet nægter at modtage dem.

Kærshovedgård ligger i Bording ved Ikast i Midtjylland og åbnede i 2016.

Den militante Hizbollah-bevægelse siger, at den er i det, den betegner som direkte sammenstød med israelske styrker i det sydlige Libanon lørdag aften.

Kampene begyndte klokken 21.20 lokal tid (20.20 dansk tid) i byen Khiam. De er stadig i gang, meddeler Hizbollah ifølge AFP.

Kampene involverer “lette og mellemstore våben samt raketdrevne projektiler”, oplyser gruppen.

Ifølge Hizbollah selv har bevægelsen også angrebet israelske soldater i tre andre byer.

Israels militær meddeler ifølge mediet Times of Israel, at det har dræbt snesevis af militante Hizbollah-medlemmer i kampe i det sydlige Libanon.

Desuden skal de israelske soldater have ødelagt blandt andet våbenlagre, et kommandocenter og observationsposter.

Det fremgår ikke, hvornår disse kampe skal have fundet sted.

Men der meldes om et større antal omkomne i det sydlige Libanon.

Chefen for Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Tedros Adhanom Ghebreyesus, skrev lørdag eftermiddag et opslag på X om et angreb i området.

Her lød det, at 12 læger, sygeplejersker og andre sundhedsansatte fredag aften blev dræbt i et angreb mod en klinik i området.

Det meldte også Libanons sundhedsministerium fredag aften.

Tidligere samme dag blev to ambulanceførere dræbt i det sydlige Libanon.

– Drabene i de seneste 24 timer på 14 sundhedsansatte i det sydlige Libanon er en tragisk udvikling i den eskalerende krise i Mellemøsten, skriver WHO-chefen.

Hizbollahs højborg ligger i Libanons hovedstad, Beirut.

Israel har iværksat omfattende angreb mod Hizbollah, hvilket har ført til over 770 dødsfald. Flere hundrede tusinde mennesker er desuden drevet på flugt som følge af angrebene. Hizbollah har modsat sendt hundredvis af raketter mod Israel.

Angrebene begyndte, da Hizbollah i solidaritet med Iran begyndte at angribe Israel. Det gjorde militsen, efter at Israel og USA den 28. februar iværksatte et omfattende angreb på Iran.

Efter at krigen i Gaza brød ud i oktober 2023, begyndte Hizbollah at sende raketter mod Israel i solidaritet med Hamas-bevægelsen i Gaza. Israel svarede igen med angreb og dræbte flere højtstående ledere af Hizbollah.

I november 2024 indgik Israel og Hizbollah en våbenhvile, som dog ikke forhindrede, at der siden af og til har været angreb mellem parterne.

Rasmus Paludan stiller op til det kommende folketingsvalg.

Det skriver partiet Stram Kurs på sin Facebook-side.

– Han er opstillet i Københavns Storkreds, der dækker områderne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør, står der i opslaget.

Rasmus Paludan var som leder af Stram Kurs tæt på at blive valgt ind i Folketinget tilbage i 2019 med 1,8 procent af stemmerne.

Spærregrænsen for partier i Folketinget lyder på mindst to procent af stemmerne.

Stram Kurs har op til det forestående valg forsøgt at indsamle de nødvendige vælgererklæringer for at kunne stille op igen, men nåede ikke i mål inden fristen.

For at blive opstillingsberettiget skal et parti enten være repræsenteret i Folketinget allerede eller indsamle de 20.195 elektroniske vælgererklæringer, som kræves.

Ifølge Indenrigsministeriet er der i skrivende stund 1667 personer, der har indsendt en vælgererklæring til fordel for Stram Kurs.

Paludan har efter fristens udløb skullet indsamle 150 personlige vælgererklæringer, så han kunne stille op som løsgænger, og det er tilsyneladende lykkedes.

Det samme skete ved Folketingsvalget i 2022, hvor Paludan stillede op i Sjællands Storkreds og fik 386 stemmer.

Fristen for at samle de 150 erklæringer til det kommende valg udløb fredag klokken 12.

Stram Kurs blev stiftet i 2017 af Rasmus Paludan selv. Partiet stillede op for første gang ved kommunalvalget samme år.

En mindre gruppe demonstranter i Cuba har under en sjælden protest angrebet det regerende kommunistpartis kontor i byen Moron.

Det skriver statsstyrede medier i Cuba ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Videoer på sociale medier viser angiveligt, at demonstranter sætter ild til bygningen natten til lørdag lokal tid. Nogle kaster sten gennem bygningens vinduer, mens råb om “frihed” kan høres i baggrunden.

Fem mennesker er anholdt, skriver statslige medier.

Protesten, der begyndte fredeligt, var rettet mod en mangel på mad og elektricitet, der præger Cuba.

Landets præsident, Miguel Díaz-Canel, fordømmer urolighederne. Men han erkender samtidig, at der er utilfredshed i befolkningen.

– Det er forståeligt, at de langvarige strømafbrydelser skaber utilfredshed i vores folk som følge af USA’s energiblokade, der er blevet grusomt forværret i de seneste måneder, skriver han i et opslag på X.

– Klager og krav er legitime, så længe man handler med borgerlig dannelse og respekt for den offentlige orden. Det, der aldrig vil være forståeligt, retfærdiggjort eller accepteret, er vold og hærværk, der truer borgernes ro og sikkerheden i vores institutioner.

Det er meget sjældent, at der er demonstrationer mod Cubas regering.

Landets forfatning, der blev ændret i 2019, giver befolkningen ret til at demonstrere. Men en lov, der skal definere den ret lidt nærmere, hænger fast i parlamentet – og derfor er der usikkerhed om, hvor langt den rettighed rækker.

Under optøjer mod regeringen i 2021 blev demonstranter idømt lange fængselsstraffe, skriver AFP.

I den seneste uges tid har der været spredte demonstrationer i Cubas hovedstad, Havana. Her har mindre grupper af beboere lavet larm ved at slå på potter og pander for at protestere over de langvarige strømafbrydelser.

Uafhængige medier betegner Havana som et “epicenter” for protester.

Hovedstaden har været ramt af strømafbrydelser, der varer op til 15 timer om dagen.

Mangel på olie og benzin har betydet, at den offentlige transport er kraftigt reduceret. Det gør det svært for folk at komme på arbejde og for studerende at komme på universitetet.

Presset på Cuba er øget markant, siden amerikanske specialstyrker i begyndelsen af januar trængte ind i Venezuela og tog landets præsident, Nicolas Maduro, til fange.

Cuba har i årevis været afhængig af olie fra Venezuela, men USA har nu afskåret de forsyninger.

USA’s præsident, Donald Trump, har indført en amerikansk olieblokade mod Cuba på grund af, hvad han betegner som en “særlig trussel”, som Cuba angiveligt udgør mod USA.

Trump har desuden åbent sagt, at han gerne ser et regimeskifte i Cuba.

Skuespilleren Timothée Chalamet har et godt stykke tid været favorit til at vinde en Oscar for sin præstation i filmen “Marty Supreme”.

Men det har nu ændret sig. I hvert fald hvis man kigger mod amerikanske forudsigelsesmarkeder.

Chalamet er nomineret i kategorien Bedste Mandlige Hovedrolle.

På bettingsiden Kalshi har skuespilleren i flere måneder haft det laveste odds – og altså den anslået højeste chance for at vinde.

Men siden 7. marts har skuespiller Michael B. Jordan, der er nomineret i samme kategori, taget føringen. Det skriver det amerikanske medie Variety. Jordan er nomineret for sin rolle i filmen “Sinners”.

Samme tendens ses hos bettingsiden Polymarket, hvor Michael B. Jordan vurderes at have 57 procents chance for at vinde, mens Timothée Chalamet ligger på 32 procent.

I midten af januar så billedet noget anderledes ud, og Chalamet var på det tidspunkt spået til at have 80 procents chance for at vinde.

Både Kalshi og Polymarket betegner sig selv som forudsigelsesmarkeder. På de to sider kan man vædde om udfaldet af mange forskellige begivenheder.

30-årige Chalamet er kommet i modvind, efter at han i slutningen af februar deltog i et sceneinterview med skuespilleren Matthew McConaughey.

Her sagde Chalamet, at opera og ballet er kunstformer, som “ingen længere går op i”.

Chalamet ryddede bordet ved flere prisuddelinger tidligere på året, heriblandt Critics’ Choice Awards og Golden Globes. Men i marts tabte Chalamet ved Actor Awards.

Den prisuddeling er vigtig, fordi den afgøres af Hollywoods skuespillerforbund. Skuespillere udgør den største medlemsgruppe i oscarakademiet. Det har nyhedsbureauet AFP skrevet.

Selv om Chalamet kom med udtalelserne i februar, gik de stort set ubemærket hen, indtil de for nylig begyndte at sprede sig på internettet.

Oscarafstemningen lukkede ifølge Variety 5. marts.

Peter Hammond, der er en erfaren underholdningsskribent hos Hollywood-mediet Deadline, har udtalt, at Chalamets udtalelser ikke har haft nogen effekt på oscaruddelingen.

– Det er ikke en faktor. Det gik først viralt meget sent i forløbet, og det var ikke i tide til at påvirke afstemningen, har han sagt til AFP.

Årets oscaruddeling løber af stablen natten til mandag dansk tid. Den danskproducerede dokumentarfilm “Mr. Nobody mod Putin” er nomineret i kategorien “Bedste Dokumentarfilm”.

USA’s præsident, Donald Trump, beder de lande, der modtager olie gennem Hormuzstrædet, om at være med til at sikre den vigtige rute.

– USA har slået og fuldstændig knust Iran militært, økonomisk og på alle andre måder, skriver Trump.

– Men de lande i verden, der modtager olie gennem Hormuzstrædet, må tage sig af den passage, lyder det videre.

Trump skriver i sit opslag, at USA vil “hjælpe MEGET” og vil koordinere med andre lande.

– Dette burde hele tiden have været en fælles indsats, og nu bliver det det. Det vil bringe verden sammen om harmoni, sikkerhed og varig fred, lyder det fra den amerikanske præsident.

I et opslag tidligere lørdag skrev Trump, at andre lande vil sende krigsskibe til Hormuzstrædet for sammen med USA at hjælpe med at sikre olietrafikken.

– Mange lande, særligt dem, der er påvirket af Irans forsøg på at lukke Hormuzstrædet, sender krigsskibe for sammen med USA at holde strædet åbent og sikkert, skrev Trump på Truth Social.

Præsidenten skrev videre, at han håber, at Kina, Frankrig, Japan, Sydkorea, Storbritannien og andre vil sende skibe til området.

– I mellemtiden vil USA bombe kystlinjen sønder og sammen og løbende skyde iranske både og skibe ud af vandet, lød det tidligere lørdag.

– På den ene eller den anden måde vil vi snart gøre Hormuzstrædet åbent, sikkert og frit.

Det Hvide Hus har ikke umiddelbart svaret på en forespørgsel fra nyhedsbureauet Reuters, om hvorvidt nogen lande har sagt ja til at sende skibe.

Siden USA og Israel begyndte at angribe Iran for to uger siden, har iranerne truet og angrebet skibstrafikken i Hormuzstrædet.

Det har fået olieprisen til at stige markant med omkring 40 procent.

Det skyldes, at omkring en femtedel af verdens olieproduktion transporteres igennem dette stræde.

Iran har også angrebet blandt andet olieanlæg i det øvrige Mellemøsten.

Efter samtaler med de øvrige G7-lande meddelte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, tidligere i denne uge, at de syv industrilande gør klar til en flådemission, der skal sikre olietankere og fragtskibe gennem strædet.

Fredag sagde Trump til journalister, at amerikanske krigsskibe “snart” vil begynde at eskortere olietankere gennem Hormuzstrædet.

Iran vil rette angreb mod amerikanske virksomheders faciliteter i regionen, hvis landets energianlæg bliver angrebet i USA og Israels krig mod den islamiske republik.

Det siger Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, lørdag.

– Iran vil reagere på ethvert angreb på sine energianlæg, siger han ifølge statsligt tv.

– Hvis iranske faciliteter bliver angrebet, vil vores styrker angribe faciliteter tilhørende amerikanske virksomheder i regionen eller virksomheder, hvor USA har ejerandele, advarer Araghchi.

Han siger samtidig, at Iran vil “handle med forsigtighed for at sikre, at tætbefolkede områder ikke bliver ramt”.

Den iranske ministers udtalelse kommer efter amerikanske angreb på militær infrastruktur på Kharg-øen, der er helt central for Irans eksport af råolie.

Ifølge USA’s præsident, Donald Trump, har amerikanske styrker “tilintetgjort alle MILITÆRE mål”, men skånet energianlæggene på Kharg.

Iran havde truet med, at olie- og energiselskaber med forbindelser til USA ville blive “forvandlet til en bunke aske”, hvis de blev ramt.

Angrebet på Kharg kan være et vendepunkt, hvor begge sider optrapper konflikten i et forsøg på at tvinge en overgivelse igennem. Det skriver den iransk-amerikanske analytiker og professor Vali Nasr fra Johns Hopkins University på sociale medier.

– Slutningen vil sandsynligvis ikke være, at Iran træder tilbage, men at Golfen bliver sat i brand, vurderer han i et opslag på X.

AFP

For første gang, siden kong Harald var indlagt på den spanske ferieø Tenerife i slutningen af februar, har den norske regent lørdag vist sig offentligt.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Sammen med dronning Sonja og kronprins Haakon overværede kongen kvindernes og mændenes distance i 50 kilometer ved den årlige skibegivenhed i Holmenkollen nordvest for hovedstaden Oslo.

På kvindesiden var det svenske Frida Karlsson, der tog sejren, mens norske Einar Hedegart vandt på herrernes distance.

– Et foreviget minde fra Holmenkollen, hvor Frida Karlsson og Einar Hedegart kunne fejre hver deres sejr i 50 kilometer sammen med kongeparret og kronprinsen, skriver kongehuset i et opslag på det sociale medie Instagram.

Teksten er flankeret af et billede, hvor Karlsson og Hedegart tager en selfie sammen med de tre kongelige.

Det var den 24. februar, at det norske kongehus oplyste, at kong Harald var blevet indlagt på et hospital på Tenerife. Han blev behandlet for en infektion og for dehydrering.

To dage senere blev den norske regent, der fyldte 89 år den 21. februar, udskrevet.

I Holmenkollen fik kongeparret og kronprinsen besøg af statsminister Jonas Gahr Støre og den canadiske premierminister, Mark Carney, i kongetribunen. Det skriver det norske kongehus på sin hjemmeside. Carney er på officielt besøg i Norge.

Det fremgår ikke, hvorfor kronprinsesse Mette-Marit ikke deltog i skibegivenheden.

Hun og det norske kongehus har den seneste tid været under et massivt pres.

Dels på grund af kronprinsessens kontakt med den i dag afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein og dels på grund af straffesagen mod hendes søn – Marius Borg Høiby.

Han er tiltalt i en meget omtalt retssag, herunder for at have begået flere voldtægter og vold. Retssagen mod ham kører for tiden ved en domstol i Oslo.

Forhandlere fra Israel og Libanon ventes at mødes til forhandlinger inden for de kommende dage.

Det oplyser to kilder med kendskab til sagen til den israelske avis Haaretz.

USA er også involveret i forhandlingerne og er repræsenteret af præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner, oplyser en kilde til Haaretz.

Fra israelsk side vil forhandlingerne være ledet af den tidligere minister Ron Dermer, der er nær allieret af Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Det skriver Haaretz.

Meldingerne er ikke bekræftet fra officiel side.

Det er muligt, at et kommende møde mellem Libanon og Israel vil finde sted i Cypern eller i den franske hovedstad, Paris, oplyser kilderne til Haaretz.

I et opslag på det sociale medie X tilbyder Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at hjælpe i forbindelse med forhandlingerne og være vært for dem.

I opslaget, der er skrevet på hebraisk, opfordrer Macron videre Israel til at stoppe sin offensiv, ligesom også den militante Hizbollah-bevægelse i Libanon må stoppe med sine angreb.

– Alt må gøres for at forhindre, at Libanon glider ned i et kaos, skriver Macron ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han opfordrer Israel til at “gribe muligheden for at begynde våbenhvileforhandlinger for at finde en varig løsning”.

USA og Israel indledte 28. februar omfattende luftangreb i Iran.

Få dage efter blev også Libanon trukket ind i konflikten, da den Iran-allierede Hizbollah-milits angreb Israel. Det var en reaktion på, at ayatollah Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt i de første angreb mod Iran.

Under de israelske angreb er hundredtusindvis blevet sendt på flugt i Libanon.

Lørdag eftermiddag lyder den seneste melding fra Libanons sundhedsministerium, at 826 er dræbt i israelske angreb siden 2. marts.

Angrebene har især været rettet mod det sydlige Libanon samt de sydlige forstæder til hovedstaden, Beirut. Det er områder, hvor Hizbollah står stærkt.

Konflikten mellem Israel og Libanon trækker tråde helt tilbage til den libanesiske borgerkrig, som Israel blev involveret i, da det invaderede Libanon i 1978.

Den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas er død i en alder af 96 år.

Det oplyser Habermas’ forlag til det tyske nyhedsbureau dpa.

Habermas er blevet beskrevet som en af vor samtids vigtigste og mest indflydelsesrige tænkere.

Hans første bog, “Borgerlig Offentlighed”, udkom i 1962, og han har siden da præget samfundsdebatten.

Bogen blev kimen til den offentlighedsteori, som han især er kendt for.

Det er siden blevet til mange bøger, der er blevet oversat til flere sprog.

I 2019 udkom hans gigantværk “Auch eine Geschichte der Philosophie” (på dansk: også en filosofihistorie, red.) i to bind, der samlet fylder over 1700 sider.

Værket undersøger forholdet mellem religion og filosofi.

I 2022 udkom hans bog “Den nye borgerlige offentlighed”, der beskæftiger sig med indflydelsen fra de sociale medier.

I 2023 meldte han sig også ind i samtalen om Ruslands invasion af Ukraine med et essay i den tyske avis Süddeutsche Zeitung.

Her gav han udtryk for, at han frygtede en ny verdenskrig.

– Vesten bærer et moralsk medansvar for de ofre og ødelæggelser, der er forårsaget af våben fra Vesten, skrev han.

Habermas blev født i den tyske by Düsseldorf i 1929.

Som mange andre tyske unge i 1930’erne var Habermas aktiv i den nazistiske ungdomsorganisation Hitlerjugend, hvor han var sanitetshjælper.

Habermas’ opvækst i Adolf Hitlers nazistiske og totalitære regime og under Anden Verdenskrig har været med til at forme ham.

Han blev født med en ganespalte. Han har sagt, at den gav ham talebesvær og fik ham til at tænke dybt over vigtigheden af kommunikation.

Hans hovedværker blev skabt i byen Frankfurt am Main, hvor han i 50’erne begyndte sin karriere som universitetsunderviser på Goethe Univeristet.

Han blev en af de mest kendte repræsentanter for Frankfurterskolen, der var en gruppe af filosoffer og forskere fra Institut for Sociologi.

Jürgen Habermas blev gift med Ute Wesselhoeft i juli 1955. Sammen fik de tre børn.

Et af dem – historiker Rebekka Habermas – døde i december 2023 som 64-årig.