Seneste nyheder

Ti procent. Så stor eller lille – alt afhænger som bekendt af øjnene, der ser – er opbakningen til Venstre i den seneste politiske meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter, som Ritzau offentliggør lørdag.

Regeringspartiet ser altså ud til at få opbakning fra omkring hver tiende vælger, og dermed fortsætter det mønster, som partiet har været i gennem lang tid.

I snart to et halvt år med Troels Lund Poulsen som formand har Venstre typisk befundet sig et sted mellem 8 og 12 procent i Voxmeter-målingerne. Kun enkelte gange har partiet været lidt over eller lidt under disse cifre.

I den seneste måling må Venstre endnu en gang se sig distanceret af Liberal Alliance, der står til en opbakning på 12,1 procent og er størst i blå blok.

Ved folketingsvalget i 2022 fik Venstre 13,3 procent af stemmerne, hvilket var partiets dårligste valg til Folketinget siden 1988. Partiet gik mere end ti procentpoint tilbage i forhold til valget i 2019.

Den daværende Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen skød i 2022 noget af skylden for den store tilbagegang på det faktum, at Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen havde forladt partiet og dannet henholdsvis Danmarksdemokraterne og Moderaterne.

Venstre befinder sig altså nu på et endnu lavere niveau i Voxmeter-målingerne end ved 2022-valget.

Havvindmølleparken Revolution Wind, som Ørsted er medejer af, er begyndt at levere strøm til elnettet i New England i det nordøstlige USA.

Det skriver Ørsted i en pressemeddelelse.

Revolution Wind forventes at forsyne mere end 350.000 amerikanske husstande og virksomheder med strøm.

Havvindprojektet blev i december sat på pause efter påbud fra det amerikanske indenrigsministerium.

Argumentet lød dengang fra USA’s indenrigsminister, Doug Burgum, at påbuddet skyldtes hensyn til national sikkerhed.

Ministeriet sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Pentagon havde udtrykt bekymring for, at vindmøllevingers bevægelse og reflekterende tårne kunne forårsage radarforstyrrelser.

I januar meddelte Ørsted, at selskabet havde indgivet en klage over påbuddet til domstolen.

Den 12. januar afgjorde en dommer ved en føderal domstol i Washington D.C., at selskabet måtte genoptage arbejdet på havvindmølleparken.

Revolution Wind opføres af Ørsted i samarbejde med selskabet Skyborn Renewables.

Ørsted er også i gang med at opføre en anden havvindmøllepark ud for USA’s østkyst – Sunrise Wind.

Projektet blev ligeledes sat på pause af den amerikanske administration, men arbejdet er, ligesom for Revolution Wind, blevet genoptaget på baggrund af en afgørelse fra en amerikansk domstol.

Den amerikanske regering har meddelt, at man vil anke begge afgørelser, der har givet Ørsted lov til at genoptage arbejdet på havvindsprojekterne.

Byggestoppet på de havvindsprojekter har kostet Ørsted i omegnen af en milliard kroner.

Det fremgik af selskabets årsregnskab, der blev præsenteret i februar.

Her oplyste man, at det havde ført til en samlet nedskrivning på 1,1 milliard kroner.

Ørsted omsatte for godt 73,2 milliarder i 2025. Det var 2 milliarder mere end i 2024.

Til lyden af taktfaste bankestokke og sang er kong Frederik og dronning Mary blevet budt velkommen til Australien med en særlig og traditionel dans.

Lørdag eftermiddag lokal tid ankom det danske kongepar til Uluru i Australien, hvor de blev taget imod af ledere fra Anangu-folket ved kulturcentret i nationalparken Uluru-Kata Tjuta i delstaten Northern Territory.

Anangu-folket er det oprindelige folk, der traditionelt har ejet området omkring den verdensberømte stenformation Uluru – der også er kendt som Ayers Rock – i titusinder af år.

Kongeparret fortæller i et interview ved Uluru, at det har været en fornøjelse at lære mere om Anangu-folkets kultur og forbindelse til landet.

– Det har været en fornøjelse at lære mere om deres folk og forbindelse til landet, fortæller dronning Mary til de fremmødte journalister.

Det var efter en kort rundvisning på kulturcentret, at repræsentanter fra Anangu-folket udførte den såkaldte Inma for kongeparret.

Inma er en ceremoniel dans og sangtradition hos nogle af de oprindelige folk i Australien.

Gennem dansen viderefører folkene deres historier, kultur og spirituelle traditioner.

Besøget i Uluru er startskuddet på kongeparrets seks dage lange statsbesøg i Australien.

Det er første gang, at kongeparret tager på officielt besøg i Australien efter tronskiftet i 2024.

Senere lørdag lægger kongeparret vejen forbi Kulata Academy Café, der er en del af et uddannelsesprogram for unge fra de oprindelige folk.

De unge driver cafeen som en del af lønnede praktikforløb inden for hotel- og turistbranchen.

Kongeparret afrunder dagen i selskab med ledere fra Anangu ved et udsigtspunkt, hvor solen kan ses gå ned bag Uluru.

De fremmødte journalister ved Uluru får også en kommentar fra kongeparret, inden majestæterne skal se solnedgangen.

Her fortæller dronning Mary, at på trods af opvæksten i Australien er det dronningens første besøg ved Uluru.

– Det er første gang, og vi er simpelthen så glade for at være her. Det er noget meget enestående, siger dronning Mary til de fremmødte journalister.

Kongen og dronningen mødte hinanden i Australien, og kong Frederik fortæller til journalister, at det altid er godt at være tilbage i Australien – og fortæller, at det er fantastisk, at ingen af de to regenter har besøgt Uluru før.

– Det er altid godt at være tilbage i Australien, og det er fantastisk, at vi begge to aldrig har været her. For os er det enestående at være her, fortæller kongen til journalisterne ved Uluru.

Den verdensberømte stenformation er hellig for Anangu-folket og anses for symbolet på de oprindelige folk i Australien.

Uluru synes at skifte farve på forskellige tidspunkter af dagen. Ved solnedgang og solopgang fremstår formationen i karakteristiske rødlige og orange nuancer.

Stenformationen ligger cirka 500 kilometer sydvest for Alice Springs. Den er cirka 2,5 kilometer lang, halvanden kilometer bred og har en højde på 348 meter. Det gør den til verdens største fritstående sten.

Det danske statsbesøg i Australien strækker sig over seks dage frem til torsdag den 19. marts.

Ud over at besøge Uluru-stenformationen skal kong Frederik og dronning Mary efter planen også forbi hovedstaden Canberra, storbyen Melbourne og Hobart på Tasmanien.

Mere end 50 danske virksomheder gør dem selskab under besøget, der rummer et erhvervsfremstød med fokus på vedvarende energi og grønt byggeri.

En jødisk skole i Hollands hovedstad, Amsterdam, er blevet beskadiget af en eksplosion.

Det siger borgmesteren i Amsterdam, Femke Halsema, lørdag morgen til det hollandske nyhedsbureau ANP.

Hun omtaler hændelsen som et målrettet angreb mod det jødiske samfund.

Skolen ligger i et finere kvarter i den sydlige del af hovedstaden.

– Dette er en kujonagtig aggressionshandling mod det jødiske samfund. Jøder i Amsterdam konfronteres i stigende grad med antisemitisme. Det er uacceptabelt, siger borgmesteren i en udtalelse.

Halsema siger til ANP, at eksplosionen har forårsaget begrænsede skader. Der er desuden ingen meldinger om tilskadekomne.

Mediet De Telegraaf skriver, at der på sociale medier cirkulerer optagelser fra en gruppe, der kalder sig Islamic Resistance Movement.

Gruppen har ifølge mediet taget skylden for angrebet mod den jødiske skole. Dette er ikke blevet bekræftet af myndighederne.

Meldingen om angrebet på skolen skriver sig ind i en række af hændelser, der har ramt jødiske mål de seneste dage.

Natten til fredag blev en synagoge i Rotterdam udsat for et brandattentat.

Også i den forbindelse dukkede Islamic Resistance Movements logo op, skriver De Telegraaf.

Ingen kom til skade ved brandattentatet, men det førte til, at politiet har øget bevogtningen af andre synagoger i Hollands næststørste by.

Politiet anholdt fire mænd i den sag. De er i alderen 17 til 19 år.

Mændene blev anholdt, da de ifølge politiet kom kørende i en bil mistænkeligt tæt på en anden synagoge end den, der natten til fredag blev angrebet.

Efterfølgende lød det, at det var uklart, om det var mændenes hensigt at angribe andre synagoger.

Få dage inden brandattentatet i Rotterdam blev en synagoge i Liège i nabolandet Belgien ramt af en eksplosion.

Eksplosionen i Liège fandt sted mandag. Heller ikke her kom nogen til skade.

Og torsdag blev en synagoge i Detroit i den amerikanske delstat Michigan tilsyneladende angrebet, da en lastbil kørte ind i synagogen.

Hændelserne er sket, efter at USA og Israel indledte et omfattende angreb mod Iran den 28. februar.

Reuters

Nordkorea har natten til lørdag affyret mindst ét uidentificeret projektil ud for landets østkyst.

Det melder Sydkoreas militær lørdag ifølge det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

Japan melder samtidig ifølge Reuters, at Nordkorea har affyret noget, der ser ud til at være et ballistisk missil.

– Et objekt, der kan være et ballistisk missil, er blevet affyret fra Nordkorea, skriver det japanske forsvarsministerium på det sociale medie X.

Ifølge den japanske kystvagt er projektilet faldet i havet.

Det ser ud til at være faldet ned uden for Japans økonomiske eksklusive zone (EEZ), rapporterer tv-station NHK.

Lørdagens affyring sker fem dage efter, at Sydkorea og USA indledte en fælles militærøvelse, skriver Reuters.

Nordkorea har tidligere givet udtryk for stærk utilfredshed i forbindelse med militærøvelserne, som landets leder, Kim Jong-un, har kaldt en generalprøve på et væbnet angreb mod Nordkoreas og dets allierede.

Nordkorea foretager med jævne mellemrum prøveaffyringer af blandt andet ballistiske missiler.

Den seneste affyring skete ifølge Yonhap den 27. januar, hvor Nordkorea affyrede flere kortrækkende ballistiske missiler over Østhavet (Det Japanske Hav, red.).

FN’s Sikkerhedsråd har forbudt Nordkorea at udvikle ballistiske missiler og atomvåben og har indført en række sanktioner mod landet, fordi forbuddet er blevet overtrådt.

Nordkorea afviser det internationale forbud og har flere gange udtalt, at landet vil forblive en atomstat.

Nordkorea invaderede Sydkorea i 1950 og startede Koreakrigen.
I 1953 indgik de to lande en våbenhvile. Våbenhvilen har dog aldrig ført en reel fredsaftale med sig.

Den verdenskendte skuespiller Timothée Chalamet er kommet i modvind forud for årets Oscar-uddeling, der finder sted natten til mandag.

I slutningen af februar sagde han under et sceneinterview med skuespilleren Matthew McConaughey, at opera og ballet er kunstformer, som “ingen længere går op i”.

Siden er internettet svømmet over med kritik af Chalamet, der er nomineret til en Oscar i kategorien Bedste Mandlige Hovedrolle for hans rolle som bordtennisspilleren Marty Mauser i “Marty Supreme”.

Det har medført reaktioner fra flere store operahuse og Hollywood-stjerner, heriblandt oscarvinderen Jamie Lee Curtis.

Under en liveoptagelse til en podcast fredag nævnte den verdensberømte instruktør Steven Spielberg netop opera og ballet som kunstformer, der er værd at bevare, hvorefter publikum brød ud i jubel.

79-årige Spielberg, der har instrueret blandt andet “Dødens Gab”, “E.T.” og “Saving Private Ryan”, nævnte dog ikke Chalamet direkte.

Chalamet har desuden fået en overhaling af rektoren på New Yorks LaGuardia High School, hvor Chalamet selv er uddannet fra.

Chalamet ryddede bordet ved flere prisuddelinger tidligere på året, heriblandt Critics’ Choice Awards og Golden Globes. Men i marts tabte Chalamet ved Actor Awards.

Den prisuddeling er vigtig, fordi den afgøres af Hollywoods skuespillerforbund. Skuespillere udgør den største medlemsgruppe i Oscar-akademiet.

Peter Hammond, der er en erfaren underholdningsskribent hos Hollywood-mediet Deadline, siger, at Chalamets udtalelser ikke har haft nogen effekt på Oscar-uddelingen.

– Det er ikke en faktor. Det gik først viralt meget sent i forløbet, og det var ikke i tide til at påvirke afstemningen, siger Hammond.

Selv om Chalamet kom med udtalelserne i februar, gik de nemlig stort set ubemærket hen, indtil de begyndte at sprede sig på internettet midt i sidste uge. Oscar-afstemningen lukkede torsdag.

– Lige præcis den kommentar kommer ikke til at skade ham til Oscar-uddelingen, lyder det fra Hammond.

Hvis Chalamet ender med ikke at vinde, kan det dog også skyldes, at hans rolle som bordtennisspilleren Marty Mauser i “Marty Supreme” er selvoptaget og egoistisk, understreger Hammond.

– Det kan give vælgerne en grund til ikke at stemme på hans karakter, siger Hammond.

Hvis 30-årige Chalamet modtager prisen, vil det være hans første Oscar, og han vil være den næstyngste modtager nogensinde. Han var også nomineret sidste år for sin rolle som Bob Dylan i “A Complete Unknown”.

AFP

Tre personer er blevet dræbt i russiske drone- og missilangreb i nærheden af Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det skriver Mykola Kalasjnyk, der er leder af den militære administration i regionen Kyiv, lørdag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Tidligere på morgenen lød det fra Kalasjnyk, at to personer havde mistet livet, og at yderligere fire personer var blevet såret i angrebene.

Også fredag blev en person dræbt i forbindelse med russiske angreb i Ukraine. Det meddelte Vladyslav Hajvanenko, der er guvernør i regionen Dnipropetrovska, der ligger i den sydøstlige del af Ukraine.

Yderligere seks personer blev meldt såret i angrebet.

Oleksandr Ganzha, der er leder af den regionale militæradministration i regionen, skrev fredag ifølge Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram, at russiske styrker har angrebet to forskellige steder i regionen.

I naboregionen Zaporizjzja lød det desuden fra guvernør Іvan Fedorov, at fire personer fredag var blevet såret under et russisk angreb nær regionens hovedby, der også hedder Zaporizjzja.

På den anden side af den ukrainsk-russiske grænse i den russiske region Belgorod sagde guvernør Vjatjeslav Gladkov ifølge Reuters, at en indbygger var blevet dræbt under et ukrainsk angreb.

Angrebet skete i en landsby, der ligger kort fra landegrænsen.

Repræsentanter for Ukraine, Rusland og USA har flere gange mødtes for at forhandle om en afslutning på den mere end fire år lange krig i Ukraine.

Den nuværende situation i Mellemøsten har ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, gjort det svært at fortsætte forhandlingerne med USA.

Det sagde den ukrainske præsident ifølge flere ukrainske medier under et besøg i Frankrig fredag.

– Amerikanerne sagde, at de var klar til at mødes, men kun i USA, da krigen og sikkerhedssituationen forhindrede dem i at forlade USA, sagde Zelenskyj ifølge det statslige ukrainske nyhedsbureau Ukrinform.

Den ukrainske delegation har ifølge Zelenskyj meddelt USA, at man er klar til at mødes i Miami eller Washington D.C. i USA. Det forslag er ifølge præsidenten blevet afvist af Rusland, der har foreslået at mødes i Tyrkiet eller Schweiz.

USA har ifølge Zelenskyj afvist det russiske forslag.

Det Hvide Hus har natten til lørdag ikke umiddelbart reageret på en anmodning fra Reuters om en kommentar til udtalelserne fra Zelenskyj.

Politiet har anholdt en mand i starten af 20’erne efter et knivstikkeri på Odense Banegård Center fredag aften.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland.

– Da vi kom derop, var der én, der var stukket i ryggen. Gerningsmanden løb ned og hoppede på et tog, der kørte i vestlig retning, siger han.

Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 18.35.

– Ud fra hvad tid toget kørte, kunne vi sjusse os frem til, at det var muligt, at han sad i to tog. Vi fik fat i DSB og fik de to tog tilbageholdt.

– Det ene var næsten nået til Middelfart på det tidspunkt, og det andet var næsten i Tommerup. Det var så det i Tommerup, som han var i, lyder det.

Politiet var klar til at tage imod den formodede gerningsmand, inden toget nåede frem til perronen. Her blev gerningsmanden anholdt.

– Senere fandt vi gerningsvåbnet, som var en kniv, siger Steen Nyland.

Den forurettede mand er også i begyndelsen af 20’erne, fortæller vagtchefen. Der var tale om et overfladisk knivstik.

Den anholdte er fortsat i politiets varetægt, og der vil lørdag blive taget beslutning om, hvorvidt han skal fremstilles.

– Vi venter til i morgen tidlig, hvor han vil blive afhørt af nogle efterforskere, siger han.

Politiet har umiddelbart ikke nogen mistanke om, at hændelsen skal være banderelateret.

USA’s militærs centralkommando, Centcom, har natten til lørdag dansk tid udslettet alle militære mål på den iranske ø Kharg.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit eget sociale medie, Truth Social.

– For kort tid siden udførte USA’s centralkommando – på min anvisning – en af de mest kraftfulde bombeangreb i Mellemøstens historie og udslettede fuldstændig ethvert militært mål på Irans kronjuvel, Kharg-øen.

– Jeg har valgt ikke at udslette olieinfrastrukturen på øen. Men hvis Iran eller nogen anden gør noget, der forstyrrer den frie og sikre passage af skibe gennem Hormuzstrædet, vil jeg straks genoverveje den beslutning, skriver Trump.

90 procent af den iranske olie udskibes ifølge The Guardian på Kharg, der ligger dybt inde i Golfen nær det iranske fastland.

Øen er på størrelse med den danske ø Anholt. Ifølge nyhedsbureauet Reuters blev dens infrastruktur udviklet under Irans olieekspansion i 1960’erne og 1970’erne.

En stor del af landets kyst var her for lavvandet, til at olietankerne kunne passere igennem, og derfor brugte man Kharg. Den ligger omkring 30 kilometer fra fastlandet.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Det Arabiske Halvø. Strædet er i praksis lukket, da skibe ikke kan sejle sikkert igennem, efter at Irans Revolutionsgarde har taget kontrol over farvandet.

Da Trump natten til fredag bliver spurgt af journalister, hvorvidt den amerikanske flåde vil begynde at eskortere skibe gennem strædet, siger han, at “det vil ske snart”. Det skriver Reuters.

Trump har flere gange lovet at eskortere skibe gennem Hormuzstrædet. Det er blevet vurderet, at cirka 20 procent af alle verdens olie- og gasforsyninger normalt går gennem Hormuzstrædet.

Irans militær udtaler natten til lørdag, at hvis USA angriber Irans olie- eller energiinfrastruktur, vil Iran angribe faciliteter tilhørende olieselskaber, der samarbejder med USA i regionen.

Det rapporterer iranske medier ifølge Reuters.

12 læger, paramedicinere og sygeplejersker er blevet dræbt i et israelsk angreb på en lægeklinik i det sydlige Libanon.

Det melder Libanons sundhedsministerium sent fredag aften.

Krigen mellem henholdsvis Israel og USA på den ene side og Iran på den anden har ført til, at den militante milits Hizbollah har udført angreb på Israel i solidaritet med Iran.

Hizbollahs højborg ligger i Libanons hovedstad, Beirut.

Ifølge det libanesiske sundhedsministerium var der tale om et angreb på det primære sundhedscenter i byen Burj Qalawiya i det sydlige Libanon. Ud over de 12 dræbte ansatte blev én sundhedsmedarbejder såret, lyder det.

Angrebet er det andet mod sundhedssektoren på få timer, lyder det fra sundhedsministeriet. Et andet fandt sted i byen Sawaneh, der også ligger i det sydlige Libanon.

Her blev to paramedicinere, der var tilknyttet Hizbollah og gruppens allierede Amal-milits, dræbt.

Israel og USA udførte et storstilet angreb på Iran 28. februar, hvilket har medført uro i hele Mellemøsten.

Lederen af Hizbollah, Naim Qassem, sagde fredag, at hans gruppe er klar til en lang konfrontation med Israel.

– Vi har forberedt os på en lang konfrontation, og om Gud vil det, vil de (israelerne, red.) blive overraskede på slagmarken.

– Det her er en eksistentiel kamp, ikke en begrænset eller simpel kamp, sagde han i en transmitteret tv-tale.

Israel ødelagde fredag en bro over Litanifloden, der ligger mellem byerne i Zrariyeh og Tayr Falsay. Det har Libanons statsejede nyhedsbureau, NNA, oplyst. Broen deler det sydlige Libanon i syd og øst.

I en udtalelse beskrev Israels militær, IDF, broen som en vigtig overgang for Hizbollah mellem det nordlige og sydlige Libanon.

Angrebet er det første på libanesisk infrastruktur, der er blevet anerkendt af Israel, siden krigen begyndte.

AFP

USA udlodder en dusør på 10 millioner dollar – cirka 65,5 millioner kroner – for informationer om, hvor Irans nye øverste leder, Mojtaba Khamenei, befinder sig.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Dusøren gælder også oplysninger om ni andre iranske embedsmænd. Blandt dem er landets indenrigsminister og ministeren for efterretningstjenesterne.

USA’s præsident, Donald Trump, kaldte fredag lederne af Iran for sindssyge idioter (“deranged scumbags”, red.). Han skrev desuden, at han så det som en stor ære at slå dem ihjel.

Han sagde videre i et interview på Fox News, at USA vil ramme Iran hårdt over den næste uge.

Det omfatter tilsyneladende en fordobling af landets indsats i Mellemøsten, skriver AFP.

Tre amerikanske embedsmænd, der optræder anonymt, fortalte tidligere fredag til The Wall Street Journal, at USA sender et krigsskib og en tilhørende marineekspeditionsenhed til Mellemøsten.

Enheden består typisk af 5000 marineinfanterister og søfolk, skrev avisen. Ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) og CNN er der dog blot tale om 2500 marineinfanterister.

Der er ikke frigivet nogen billeder af Mojtaba Khamenei, siden et israelsk angreb i begyndelsen af krigen dræbte en stor del af hans familie den 28. februar, skriver nyhedsbureauet Reuters. Blandt de dræbte var Khameneis far og kone.

Hans første udtalelse kom torsdag og blev læst op af en tv-vært. I udtalelsen sagde han, at han vil holde det strategisk vigtige Hormuzstræde lukket.

Khamenei opfordrede desuden Irans nabolande til at lukke amerikanske baser på deres territorium, hvis ikke Iran skal angribe dem.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, sagde fredag, at Khamenei er såret og sandsynligvis vansiret.

– Vi ved, at den nye såkaldte ikke-så-øverste leder er såret og sandsynligvis vansiret. Han udsendte en udtalelse i går. En svag én, faktisk, men der var ingen stemme og ingen video. Det var en skriftlig udtalelse, sagde Hegseth.

En iransk embedsmand fortalte onsdag Reuters, at Khamenei var lettere såret, men at han fortsatte sit arbejde. Statslige iranske medier har ifølge Reuters rapporteret, at han har en krigsskade.

En føderal dommer har fredag blokeret flere stævninger af USA’s centralbank (Fed) og bankens øverste chef og bestyrelsesformand, Jerome Powell.

Det fremgår af en kendelse fra dommer James Boasberg og den føderale distriktsdomstol i Washington D.C., skriver mediet NBC News.

Det er præsident Donald Trumps administration, der har rejst sagerne mod den amerikanske centralbankchef.

Men ifølge dommer James Boasberg har administrationen ikke fremlagt beviser for, at Powell har begået noget ulovligt i en sag, der handler om håndteringen af en renovering af centralbankens hovedkvarter i Washington D.C.

Derimod vurderer han, at sagerne er blevet rejst med det formål enten at presse banken til at sænke renterne, hvilket er en mærkesag for Trump, eller at få Jerome Powell til at trække sig som øverste chef for banken.

– Et helt bjerg af beviser peger på, at regeringen rejste disse sagsanlæg mod bestyrelsen (af banken, red.), for at presse formanden til at stemme for lavere renter eller til at trække sig, skriver James Boasberg i kendelsen.

Powell har tidligere fortalt, at sagerne mod ham er relateret til en vidneforklaring, som han gav over for Senatets bankudvalg i sommeren 2025 om renoveringen af centralbanken.

Trump-administrationen har beskrevet renoveringen som unødvendigt dyr og prangende. Selv har Powell sagt, at renoveringen var nødvendig for at opgradere de forældede fysiske rammer omkring centralbanken.

Om Trump-administrationens beviser i sagen skriver James Boasberg:

– Regeringen har fremlagt stort set ingen beviser, der giver anledning til at mistænke formand Powell for en forbrydelse. Faktisk er dens begrundelser så tynde og udokumenterede, at retten kun kan konkludere, at de er et påskud.

– Retten finder derfor, at stævningerne blev indgivet med et upassende formål, og vil annullere dem.

Siden sin indsættelse som præsident i januar sidste år har Donald Trump forsøgt at få Fed til at sænke renten.

Trump har bebrejdet centralbankens politik for at svække økonomien og har luftet tanker om at fyre Powell. Det kan han dog ikke ifølge loven, der forhindrer, at centralbankchefen afsættes af politiske årsager.

Powell har været chef for Fed siden 2018, og da hans periode udløber i maj, er der kommet en naturlig anledning til at skifte ud på posten.

Trump har derfor – efter at Powell blev stævnet – nomineret det tidligere medlem af centralbankens bestyrelse Kevin Warsh som kommende chef for banken. Valget skal senere godkendes af Senatet.

I en udtalelse i januar sagde Powell, at han anså Trump-administrationens stævninger af ham som politisk motiverede:

– Jeg har dyb respekt for retsstaten og for ansvarlighed i vores demokrati. Ingen – og bestemt ikke formanden for Federal Reserve – står over loven, sagde Jerome Powell i en udtalelse i januar.

– Men denne hidtil usete handling bør ses i en bredere sammenhæng af administrationens trusler og vedvarende pres, sagde Powell.

En kvinde i 70’erne har fredag mistet livet i en brand i sit hjem.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 Øst.

Ifølge mediet opstod branden i en villa i Gørlev syd for Kalundborg, hvor røgdykkere sent på eftermiddagen fandt kvinden, hvis liv ikke stod til at redde.

Ilden er slukket, og politiet er i gang med at undersøge årsagen til branden.

Kvindens pårørende er underrettet.

Det kommer i hvert fald ikke til at bidrage til fred i Ukraine, at USA har besluttet at lempe visse sanktioner mod Ruslands olie.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge Reuters under et besøg på universitetet Sciences Po i den franske hovedstad, Paris.

– Denne ene amerikanske lempelse kan give Rusland omkring ti milliarder dollar til krigen, siger Zelenskyj.

– Det bidrager bestemt ikke til at opnå fred.

Det er uklart, hvordan Zelenskyj er kommet frem til, at den russiske gevinst ved de lempede sanktioner kan blive ti milliarder dollar.

USA har besluttet midlertidigt at tillade andre lande at købe russisk olie og russiske benzinprodukter, der befinder sig i tankskibe på havet.

Det meddelte USA’s finansminister, Scott Bessent, natten til fredag.

Tiltaget skal gælde i 30 dage og er tænkt som et kortsigtet tiltag, der ifølge ministeren skal gøre noget ved de stigende oliepriser, som krigen i Iran og uroen i Mellemøsten har medført – uden dog at gavne Rusland for meget.

Ukraines præsident lægger ikke skjul på, at det ikke er til Ukraines fordel, at der er udbrudt krig i Mellemøsten, efter at USA og Israel angreb Iran i slutningen af februar.

Krigen i Ukraine får simpelthen mindre opmærksomhed, når der hver dag er nye angreb på tværs af Mellemøsten.

– Krigen i Mellemøsten bidrager med intet godt for Ukraine. Det er forståeligt, at verdens opmærksomhed retter sig mod Mellemøsten, siger Zelenskyj.

Han tilføjer, at det risikerer at forværre Ukraines mangel på luftforsvarsmissiler, at de arabiske golfstater har gjort et stort indhug i deres våbenlagre, fordi de den seneste tid har skullet forsvare sig mod iranske missilangreb.

Ligesom til Ukraine leverer USA luftforsvarssystemer til flere stater på Den Arabiske Halvø, som er mål for iranske angreb.

Ud over at det er en økonomisk fordel for Rusland, at USA i en måned lemper sine oliesanktioner, kommer det Rusland og landets olieindustri til gode, at de globale oliepriser er steget som følge af uroen i Mellemøsten.

Priserne er steget, fordi en stor del af verdens olieproduktion normalt bliver transporteret ud gennem Hormuzstrædet, der i praksis er blevet lukket som følge af krigen. Strædet ligger mellem Oman og Iran.

En 32-årig kvinde er fredag blevet idømt to år og ni måneders fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Kvinden har over en periode på flere uger svindlet en 81-årig kvinde fra Taastrup for mindst 4,3 millioner kroner, lyder det.

Den dømte har valgt at anke dommen.

Også en 29-årig mand er blevet dømt i sagen. Han er idømt ti måneders fængsel for hæleri.

Svindlen foregik blandt andet ved, at den 32-årige udgav sig for at være fra politiet.

Det rigtige politi kom ifølge pressemeddelelsen på sporet af sagen, da en bekymret nabo henvendte sig.

Politiet vurderer, at sagen har relation til en lignende sag, hvor der i januar blev afsagt dom i Københavns Byret.

Da blev 57-årige Christina Achene Matras idømt fængsel i fire år og seks måneder.

Hun nægtede sig under sagen skyldig i flere af sagens punkter.

Kasper Schmeichel er ikke til rådighed, når landstræner Brian Riemer tirsdag udtager sin trup til fodboldlandsholdets vigtige VM-playoffkampe i slutningen af marts.

Det siger keeperen til TV 2 Sport.

Schmeichel, der i de seneste mange år har været landsholdets klare førstekeeper, har ikke været i kamp siden 22. februar for Celtic på grund af sygdom og en skade.

Han understreger, at der ikke er tale om et endegyldigt farvel til landsholdet, men det blot er et afbud til den kommende samling. Schmeichel står noteret for 120 kampe i rødt og hvidt.

I en landskamp sidste år brækkede han skulderen mod Portugal. Han spillede efterfølgende videre, og det har givet en del efterveer, der i første omgang var til at leve med, fortæller han.

Men i de seneste par måneder er det gået den forkerte vej, og i en klubkamp 19. februar landede Schmeichel igen forkert på skulderen.

– Jeg må erkende, at skulderen ikke er i orden. Jeg vil ikke kunne levere mit bedste og er tvunget til at melde afbud. Jeg håber med hele mit hjerte, at gutterne nu spiller os til VM, siger Schmeichel til TV 2 Sport.

Keeperen står nu over for fire til seks ugers pause.

– Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at blive klar lige siden. Jeg har fået forskellige behandlinger, indsprøjtninger og blokader, og det har desværre ikke gjort det bedre. Tværtimod er en nerve blevet ramt under en indsprøjtning, og det blev jeg så også syg af, siger Schmeichel.

Danmark møder 26. marts Nordmakedonien i Parken. Fem dage senere møder vinderen på udebane enten Irland eller Tjekkiet til en dyst om en VM-billet.

Og de kampe bliver altså med en ny dansk førstekeeper.

Ved seneste samling til VM-kvalifikationskampene i november var West Hams Mads Hermansen og Chelseas Filip Jørgensen de to øvrige keepere i truppen.

Landstræner Brian Riemer er ikke overrasket over afbuddet fra sit normale førstevalg i målet.

– Det er selvfølgelig altid ærgerligt, når spillere bliver skadet. Der har været et stykke tid, hvor han ikke har spillet. Vi glæder os over, at vi har to rigtig dygtige spillere, der har vist supergod form. Så vi er godt polstret, siger landstræneren til TV 2 Sport.

Filip Jørgensen er den seneste keeper, der har vogtet landsholdsburet i stedet for Schmeichel. Det skete i en venskabskamp mod Nordirland i juni 2025.

Senest, Kasper Schmeichel ikke stod for landsholdet i en betydningsfuld kamp, er mere end syv år siden. I en Nations League-kamp 19. november 2018 vogtede Frederik Rønnow buret. Han er siden stoppet på landsholdet.

En rundkørsel i Ribe er fredag spærret, efter at en lastbil med 27 ton kød er væltet.

Det oplyser Sune Loklindt, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Vagtchefen oplyser, at uheldet formentlig er sket ved, at lastbilen er kørt for hurtigt ind i rundkørslen, hvorefter den er væltet.

Der er tale om rundkørslen mellem Haulundvej og Haderslevvej.

Rundkørslen ventes spærret frem til i løbet af natten på grund af oprydningsarbejdet.

Alt kødet i vognen skal fjernes, hvorefter lastbilen kan rejses op.

Det lyder fra vagtchefen, at der er fri passage gennem rundkørslen, hvis man kommer i østgående retning fra Haderslevvej.

Kommer man derimod i sydgående retning fra Haulundvej, så er der helt spærret.

Der opfordres til, at bilister finder andre veje, hvis man skal ud mod syd.

Politiet i Holland har anholdt fire mænd, som mistænkes for at stå bag et brandattentat mod en synagoge i Rotterdam.

Angrebet fandt sted natten til fredag klokken 03.40, skriver Reuters.

Ingen kom til skade ved brandattentatet, men det har ført til, at politiet har øget sin bevogtning af andre synagoger i byen.

De anholdte er i alderen 17 til 19 år.

Mændene blev anholdt, da de ifølge politiet kom kørende i en bil – mistænkeligt tæt på en anden synagoge, end den, der natten til fredag blev angrebet.

Ifølge politiet er det dog indtil videre uklart, om de havde konkrete planer om at angribe flere synagoger.

Rotterdam er Hollands næststørste by. Der har boet jøder i Rotterdam siden begyndelsen af 1600-tallet, hvor jødiske forretningsmænd fra Portugal fik tilladelse til at drive forretning i byen.

I midten af 1600-tallet kom jøder også fra Polen og Tyskland til Rotterdam.

Den jødiske befolkning i Rotterdam voksede de efterfølgende århundreder, men blev stort set udslettet under Anden Verdenskrig, hvor byens jødiske indbyggere blev deporteret til Nazitysklands koncentrationslejre.

Før krigen boede der cirka 13.000 jøder i Rotterdam. Efter krigen var der 1000 overlevende tilbage.

Brandattentatet mod synagogen i Rotterdam har fundet sted, få dage efter at en synagoge blev ramt af en eksplosion i Liège i nabolandet Belgien.

Eksplosionen i Liège fandt sted mandag. Heller ikke her kom nogen til skade.

Og torsdag blev en synagoge i Detroit i den amerikanske delstat Michigan tilsyneladende angrebet, da en lastbil kørte ind i synagogen.

Føreren af lastbilen blev skudt og dræbt af sikkerhedspersonale på stedet. Der var ikke andre, der kom til skade.

USA’s forbundspoliti, FBI, har efterfølgende oplyst, at hændelsen bliver efterforsket som vold målrettet jøder.

Politiet har fået “en del henvendelser” fra borgere, der har modtaget, hvad myndighederne selv kalder for “mystiske mails” med politiet som tilsyneladende afsender.

Men det er ikke politiet, der står bag disse mails.

Det oplyser myndighederne på meddelelsestjenesten Politi Update.

I mailsene påstås det, at borgeren er genstand for efterforskning vedrørende for eksempel børnepornografi, pædofili, cyberporno eller lignende, og at borgeren inden for en kort tidsfrist skal fremsende oplysninger over mail.

Politiet har på meddelelsestjenesten Politi Update delt et screenshot af sådan en mail.

Her påstår det falske politi, at myndighederne vil udstede en arrestordre “med henblik på din anholdelse”, og at man derefter vil “blive registreret som seksualforbryder”.

Mailen er formuleret på et dansk, der ikke er sprogligt eller grammatisk korrekt. Eksempelvis som i sætningen: “Venligst svar via e-mail med angivelse af dine årsager, så de kan undersøges og verificeres med henblik på at vurdere straffe”.

I den falske mail er Thorkild Fogde angivet som afsender. Her lyder hans titel “politidirektør, National enhed for Særlig Kriminalitet”.

I virkeligheden er Thorkild Fogde rigspolitichef, mens at politidirektøren for National enhed for Særlig Kriminalitet er Lasse Boje Nielsen.

Metoden kaldes phishing og er digitalt bedrageri, hvor it-kriminelle forsøger at lokke følsomme oplysninger ud af modtageren ved at give sig ud for at være fra en kilde myndighed eller virksomhed. Som politiet, en bank eller en styrelse.

Er man i tvivl, kan man på sikkerdigital.dk læse mere om, hvordan man spotter en falsk mail, råder det rigtige rigspoliti på meddelelsestjenesten Politi Update.

Afgående minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt er “lodret imod”, at hendes forperson Aleqa Hammond har trukket Siumut ud af den grønlandske regering.

Det siger hun til DR.

– Som sagt synes jeg, at man skal kunne se sig selv i spejlet og forene sine værdier med det parti, man er en del af. Den beslutning i dag er ikke forening med den måde, jeg arbejder på.

– Det må være op til mig at tænke over, hvordan min politiske fremtid ser ud, siger Vivian Motzfeldt, der dermed åbner for at skifte parti.

Som minister for udenrigsanliggender har Vivian Motzfeldt haft en central rolle i konflikten med USA.

Hun er også en del af de forhandlinger, der lige nu kører mellem Danmark, Grønland og USA.

– Det betyder, at man skal starte forfra, siger hun til DR.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra det danske udenrigsministerium til den udtalelse fra Vivian Motzfeldt.

Hun kan ikke fortsætte som Siumut-minister i den grønlandske regering, når Siumut har trukket sig fra den.

Den beslutning blev offentliggjort fredag eftermiddag af regeringsleder Jens-Frederik Nielsen fra Demokraatit.

Han mener, at det er “forfærdelig dårlig timing”, at Siumut forlader regeringen.

– Jeg er meget, meget ærgerlig og skuffet over, at det sker i en tid, hvor vi skal stå sammen. Alt det, der kan se ud som splittelse i vores land, er vand på de fremmedes mølle. Det er det, vi for alt i verden skulle undgå, siger han på et pressemøde.

Selv om at Siumut har forladt regeringen, er der stadig et flertal bag Jens-Frederik Nielsen.

For tre dage siden truede Siumut og Aleqa Hammond med at forlade regeringen. Det skyldtes, at to grønlandske ministre fra Demokraatit og IA har valgt at stille op til folketingsvalget.

Siumut holder et pressemøde klokken 17 dansk tid.

Tilbage i juni forsøgte Vivian Motzfeldt at blive forperson for Siumut, men hun endte med at tabe afstemningen til Aleqa Hammond.

Ved valget til Grønlands parlament, Inatsisartut, i marts 2025 blev Siumut halveret og fik fire mandater.

Også tidligere Siumut-formand Kim Kielsen, der var regeringsleder fra 2014 til 2021, er “meget uenig” i Aleqa Hammonds beslutning. Det siger han til DR.